Det merkantilt / samfundsvidenskabelige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det merkantilt / samfundsvidenskabelige"

Transkript

1 Af alle uddannelssområder er det merkantilt/samfundsvidenskabelige område det mest fleksible. Historisk set har udbuddet for disse uddannelser tenderet til at skabe sin egen efterspørgsel. Der er betydelig substitution mellem handels- og kontorområdet inden for de erhvervsfaglige uddannelser og de samfundsvidenskabelige videregående uddannelser: Markedsøkonomer (KVU), HA, HD (MVU) og de lange økonomi- og forvaltningsuddannelser. U I fremtiden vil HK-udbuddet med de nuværende uddannelsesmønstre ikke vokse så kraftigt, mens udbuddet med videregående uddannelser vil vokse ganske kraftigt. HK-uddannelserne har traditionelt vist sig meget fleksible og har kunnet holde et ledighedsniveau, der svarer til den samlede ledighed i arbejdsstyrken. Grupper som DJØF-uddannelserne vil vokse ganske kraftigt. Men med den historiske trend, der har været i efterspørgselsstigningen, vil der formentlig fortsat være en rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel. A Det merkantilt / samfundsvidenskabelige område Uddannelse og arbejdsmarked Statistiske analyser af uddannelserne 4

2 De merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser og deres arbejdsmarked Uddannelse og arbejdsmarked Undervisningsministeriet 1999

3 De merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser og deres arbejdsmarked Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie Statisktiske analyser af uddannelserne som nr Omslag: Kontrapunkt 1. udgave, 1. oplag, december 1999, 500 stk. ISBN ISBN (WWW) Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen. Statistik- og informationskontoret Bestilles (UVM -0077) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 100D 1401 København K Fax Tlf eller hos boghandlere Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

4 De merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser og deres arbejdsmarked Forord Denne analyse er et led i en lille serie, der kortfattet belyser uddannelsesstatistikken og fremskrivningerne for udvalgte fagområder og deres samspil med arbejdsmarkedet. Først gennemgås de nyeste tal for antallet af optagne helt frem til 1999 og et eksempel på den forskydning, der sker i uddannelsernes beskæftigelsesandele. Dernæst gengives længere tidsserier for tilgang, bestand og fuldførte samt arbejdsstyrke og ledighed. Endelig gives i sidste afsnit nogle eksempler fra fremskrivningsmodellerne. I bilag bagerst er uddannelsesgrupperinger og forkortelser. Indledning Det merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelsesområde hænger i høj grad sammen anskuet ud fra en arbejdsmarkedsmæssig synsvinkel. Der er en betydelig grad af vertikal substitution mellem f.eks. handels- og kontorområdet på det erhvervsfaglige niveau og samfundsuddannelserne på KVU-niveau (markedsøkonomer mv.), på MVUniveau (HA, HD) og LVU-niveau (økonomer, jurister, forvaltningsuddannede, sociologer mv.,). I mange private virksomheder i fremstillings- og servicesektoren arbejder HKuddannede inden for administration og IT, markedsøkonomer, HA ere, HD ere, cand. Merc ere mfl. side om side. På offentlige arbejdspladser i stat, amt og kommune udfører HK ere, DJØF ere mv. funktioner, der er tæt tilknyttede. Der er ikke kun substitution inden for det samfundsfaglige område. Også mellem f.eks. det tekniske og merkantilt/samfundsvidenskabelige område er der tæt forbundne funktioner. Ofte udfører ingeniører arbejde, der ikke er ingeniørfagligt, men snarere hører under økonomi og management i bredere forstand. Også mellem det merkantile område og det humanistiske (herunder erhvervssproglige) er der glidende overgange i ar- 3

5 bejdsområder. Der er glidende overgange mellem HK eres og socialrådgiveres funktioner i den kommunale forvaltning etc. Højere handelseksamen, hhx er medtaget i denne analyse, selvom det ikke er en erhvervskompetencegivende uddannelse, da der fortsat er en højere andel, der går direkte ud på arbejdsmarkedet end fra de øvrige gymnasiale uddannelser. 4

6 De nyeste optagelsestendenser Nedenstående oversigt over optaget under Den Koordinerede Tilmelding i perioden til det samfundsvidenskabelige område, viser en meget stor stabilitet. I fem år i træk har niveauet ligget på ca Tabel 1 Optaget til det merkantle/samfundsvidenskabe lie område i perioden Jura Økonomer Samf. adm/politologi HA/HD/cand. merc Samfundsvidenskab på universiteter Samfundsvidenskab på handelshøjskoler Socialrådgiveruddannelsen Markedsøkonomudannelsen årige hhx Alle samfundsvidenskabelige uddannelser Merkantil EUD (1. og 2. Skoleperiode) Note : 1 : Tal fra SOT, den samordnede tilmelding til ungdomsuddannelserne Kilde : KOT og SOT. Et eksempel på udvikling i uddannelsernes beskæftigelsesandele Mens HK s personale i stat, amt og kommune i absolutte tal har ligget nogenlunde stabilt fra 1980 til 1996, har de samfundsvidenskabelige uddannelser på MVU- og LVU-niveau øget deres beskæftigelsesandele. 5

7 Tabel 2 Ansatte i den offentlige forvaltning i absolutte tal og procentvis fordeling på uddannelsesgrupperinger i 1980 og Absolutte tal Procentvis fordeling Stat adm. Amt adm. Komm. adm. Stat adm. Amt adm. Komm. adm. HK % 57% 85% MVU-Samfund % 4% 10% LVU-Samfund % 39% 4% Total % 100% 100% 1996 Absolutte tal Procentvis fordeling HK % 59% 80% MVU-Samfund % 10% 14% LVU-Samfund % 31% 6% Total % 100% 100% Kilde: AKF med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik Inden for statsadministrationen steg de samfundsvidenskabelige LVU-kandidaters andel fra 21 til 29 % og inden for den kommunale administration fra 4 til 6 %. HK ernes andel faldt fra 85 til 80 %, men udgjorde i 1996 fortsat hele 4/5 af det samlede antal beskæftigede. En lignende udvikling i beskæftigelsesandele har man set inden for de private fremstillingserhverv og serviceerhverv. Udviklingen i tilgang, bestand og fuldførte samt fuldførelsesprocenter I 1960 erne og 1970 erne ekspanderede det samfundsvidenskabelige område inden for de videregående uddannelser markant. Fra 1977 indførtes adgangsregulering, og tilgangen blev dæmpet betydeligt. I 1980 erne blev optaget igen friere. Som vist i nedenstående tabeller er tilgangen til hhx og de erhvervsøkonomiske studier blevet mangedoblet i perioden siden Også økonomistudierne på universiteterne (cand. polit., cand. oecon. mv.) og forvaltningsuddannelserne har flerdoblet deres tilgang. 6

8 Socialrådgiverstudiet fik tilgangen mere end halveret fra 1978 til 1990, men herefter er på ny sket en fordobling, så tilgangsniveauet er tilbage på niveauet fra De merkantile uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser og jura har haft et mere stabilt niveau. De merkantile uddannelsers tilgang steg i første halvdel af 1980 erne. Herefter har der været stagnation. Tilgangen til jura steg moderat fra 1978 til 1990 og har siden været stabil. Tabel 3. fuldførte for hhx, flerårig. Indeks 1995= Bestand Bestand, index Tilgang Tilgang, index Fuldførte Fuldførte, index Fuldførelses- Procenter Note: Tabellen indeholder tal fra den gamle hhx og den nye 3-årige hhx, der startede , hvorfor uregelmæssigheder kan forekomme, specielt omkring i bestandstal i Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Fuldførelsesprocenten på den flerårige hhx har vist en bemærkelsesværdig stigning. Mens den op til 1986 lå på et niveau mellem 70 og 80 har den efter 1986 ligget på ca. 90 procent. De nyeste tal for udviklingen efter ændringen af hhx til en 3 årig sammenhængende erhvervsgymnasial uddannelse tyder forsat på et niveau tæt ved 90 procent. 7

9 Tabel 4. fuldførte for 1-2. skoleperiode, merkantil erhvervsuddannelse Bestand Bestand, indeks Tilgang Tilgang, indeks Fuldførte Fuldførte, indeks Fuldførelses- Procenter Note 1 : Tal for 1996 viser et fald i bestand, tilgang og fuldførte, som især skyldes at der fra blev direkte adgang til den nye 3-årige hhx. Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Det bemærkes, at fuldførelsesprocenten for skoleperiode ligger højere end for de almene ungdomsuddannelser (der i gennemsnit ligger på ca. 85 procent). Nyeste tendenser tyder på et niveau på over 90 procent. Som for en del andre merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser toppede tilgangen til skoleperioderne i 1988 (før implementeringen af 1991-reformen). Nærværende analyse ser kun på skoleperioderne. Medtages praktikperioderne ligger ligger fuldførelsesprocenterne på det samlede merkantile studieforløb noget lavere niveau (ca. 75 %) 8

10 Figur 1 fuldførte for merkantil Figur erhvervsuddannelse. 1. Tilgang, Hovedforløb. bestand og fuldførte for merkantil erhvervsuddannelse. Hovedforløb Bestand, index Tilgang, index Fuldførte, index Fuldførelses-procenter Note: Fuldførselsprocenter er kun tilgængelige til og med Tabel 5 fuldførte for merkantil erhvervsuddannelse Tabel 5. fuldførte for merkantil erhvervsuddannelse (hovedforløb) Bestand Bestand, indeks Tilgang Tilgang, indeks Fuldførte Fuldførte, indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. For de merkantile hovedforløb er fuldførelsesprocenten lidt lavere end for skoleforløbene med et niveau på ca. 85 procent. 9

11 Tabel 6. fuldførte for (MVU) HD. (indeks 100 =96) Bestand Bestand, indeks Tilgang Tilgang, indeks Fuldførte Fuldførte, indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Tilgangen til HD-studiet toppede i 1988 med over studiestartere. Det aktuelle niveau er på godt Figur 2 fuldførte for MVU HA Bestand, index Tilgang, index Fuldførte, index Fuldførelsesprocenter Note: Fuldførselsprocenter er kun tilgængelige til og med

12 Det bemærkes, at fuldførelsesprocenten for det samlede HD-forløb ligger så lavt som ca. 25 procent. Målt alene på 1. del er gennemførelsen højere (ca. 40 procent). Tabel 7?? Tabel Tilgang, 5. bestand og fuldførte ved HA. MVU. HA. fuldførte ved HA Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Note 1 : Bestandstallet for 1998 er et skøn, der beror på den eksisterende optælling korrigeret for den erfaringsmæssige historiske tilretning. Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. HA-tilgangsstigningen i perioden var dramatisk. Stigningen var både et resultat af de unges præferencer og en politisk prioritering af udbygning af kapaciteten på det, der blev betragtet som beskæftigelsesfag. Tabel 8 Tabel fuldførte 6 for socialpædagoger. fuldførte for socialpædagoger Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Note 1 : Bestandstallet for 1998 er et skøn, der beror på den eksisterende optælling korrigeret for den erfaringsmæssige historiske tilretning. Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 1

13 Tabel 9. Tilgang, Tabel 9 bestand og fuldførte for samfundsvidenskabelige Tilgang, bestand grunduddannelser fuldførte for samfunds- og videnskabelige grunduddannelser. Fuldførelsesprocenten på socialrådgiverstudiet ligger normalt på ca. 90 procent. Man kunne måske have forventet, at de små tilgangsårgange i 1980 erne ville have højere fuldførelsesprocent end de højere tilgangsårgange i 1970 erne og 1990 erne. Men det omvendte synes at være tilfældet. En væsentlig forklaringsfaktor kan være at der i 80 erne ikke var så positive forventninger til senere beskæftigelse. Dette har ændret sig i 1990 erne, hvor beskæftigelsesudsigterne vurderes meget positivt (jf. nedenfor) Bestand * Bestand. Indeks * Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Note: * Tallene er udeladt, idet de nyeste tal fra Danmarks Statistik erfaringsmæssigt bliver kraftigt ændret det efterfølgende år. Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. De samfundsvidenskabelige grundudd/basisudd. ved RUC og AUC har tredoblet deres tilgang i de sidste 20 år. Fuldførelsesprocenten viste faldende tendens. Tabel 10. fuldførte for jura, kandidat. fuldførte for jura, kandidat Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 2

14 Juras fuldførelsesprocent er steget fra et niveau på under 40 procent i 1978 til ca. 60 procent i midten af 1990 erne. Nyeste tendenser tyder på et niveau, der nærmer sig 2/3. Den lave fuldførelsesprocent i begyndelsen af perioden havde sammenhæng med, at årgangene i 1970 erne var startet på jurastudiet under fri adgang uden adgangskvotienter. Figur 3 fuldførte for økonomi, kandidat Note: Fuldførselsprocenter er kun tilgængelige til og med Bestand, index Tilgang, index Fuldførte, index Fuldførelsesprocenter

15 Tabel 11 fuldførte for økonomi, kandidat Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabel 9 omfatter både cand. polit., cand. oecon. og cand. merc. (overbygning på HA). Som for jura er fuldførelsesniveauet steget fra godt 40 procent til ca. 60 procent. Tabel 12 fuldførte for Ph.d., samfund. (Før 1990 licentiat) Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Ph.d. tallene er endnu så små, at fuldførelsesprocentberegningerne ikke er statistisk signifikante. Arbejdsstyrke og ledighed i historisk perspektiv HK-uddannelsernes arbejdsstyrke er siden 1980 vokset med mere end I nedenstående beregning, der stammer fra en AKF-analyse, er ganske vist medtaget de personer, der er i arbejdsstyrken med hhx som højeste uddannelse. Selv når de tages ud, er der dog tale om en betydelig stigning. 1 4

16 Tabel 13 Samlede l edighedsprocenter for faglærte, handel og kontor mv. i perioden Arbejdsstyrke Ledighedsprocenter Arbejdsstyrke Faglærte, i alt ,3 5,2 7,8 10,4 7,0 6, Handel & Kontor ,7 5,9 7,6 10,4 7,6 6, Kontor og adm ,3 4,8 6,2 9,2 7,5 6, Detailhandel ,4 7,3 9,1 11,7 8,5 7, Engros &handel ,3 5,0 7,3 9,3 5,2 4, hhx mv ,0 6,9 9,8 11,0 6,8 5, Kilde : AKF Inden for gruppen af faglærte har ledighedsudviklingen for HK været lidt mere ufavorabel end for gruppen som helhed. Bortset fra 1980 har ledigheden været lidt højere blandt HK erne end gennemsnittet af hele gruppen. Samtidig har HK-gruppen dog fortsat haft en ledighed, der lidt lavere end den samlede arbejdsstyrke. I 1996 var den 6,7 procent mod de faglærtes 6,2 procent og hele arbejdsstyrkens på 7,5 procent. De HK-uddannede inden for detailhandel har haft det højeste ledighedsniveau. I øvrigt har gruppen været underlagt den almindelige konjunkturudvikling, hvor ledigheden toppede i 1993 med over 10 procent. Arbejdsstyrke og ledighedsprocenter Inden for MVU-gruppen har de samfundsvidenskabelige uddannelser mere end fordoblet sin arbejdsstyrke. Den erhvervsøkonomiske gruppe er vokset lidt mere end socialrådgiverne. Også på dette niveau ligger ledigheden lidt højere end for MVU-gruppen som helhed. I de senere år er ledigheden faldet betydeligt for begge grupper. Tabel 14 Samlede l edighedsprocenter for MVU, Samfundsvid. Arbejdsstyrke Ledighedsprocenter Arbejdsstyrke Faglærte, i alt ,3 5,2 7,8 10,4 7,0 6, MVU, Samf.videnskab ,4 4,4 4,9 5,9 4,2 3, HA-HD, samf. bach ,1 2,9 4,4 6,2 4,7 4, Socialrådgiver ,3 7,7 6,1 5,4 2,8 3, Kilde : AKF 1 5

17 Margintekst Tabel 15. Samlede l edighedsprocenter for LVU, Samfundsvid. I LVU-gruppen er arbejdstyrken blevet mere end næsten tredoblet. Ledigheden har ligget lavest blandt juristerne, hvor den i 1996 var nede på under 3 procent. Arbejdsstyrke Ledighedsprocenter Arbejdsstyrke Faglærte, i alt ,3 5,2 7,8 10,4 7,0 6, LVU, Samf.videnskab ,0 3,3 4,4 6,0 4,4 3, Økonom, mv ,0 1,4 3,6 6,8 4,7 4, Politolog 806 3,5 5,1 5,6 7,4 5,7 4, Samf, RUC+AUC 186 8,6 10,0 9,7 10,9 6,7 6, Jurist ,5 2,5 3,7 4,0 3,3 2, Psykolog mv ,2 9,0 6,8 7,6 5,2 4, Kilde : AKF For at få de nyeste ledighedstendenser med vises nedenfor tabeller fra AC s a-kasse. Det kan bemærkes, at ledighedsprocenterne omfatter ledighedsberørte og derfor ligger på et højere niveau end de ovenfor beregnede tal, der bygger på DS-registre. Tabel 16 Tabel 15. Antal ledighedsberørte i Ledighedsprocenter for alle procent af antal forsikrede år for år. aldersgrupper i LVU, Samfundsvid. Tabel Mag.. samf. 17,8 15,3 15, ,5 Jurist 6,8 10,6 9,4 5,9 4,5 Økonom 3,4 7,4 9,7 6,7 3 Samf.. am. 8 10,9 17,4 11,1 6,9 Cand.. merc. 7,1 14,8 17,4 8,6 5,1 HA 11,1 16,4 22,8 13,9 6,1 HD 3 5,3 6,4 4,3 2,7 Bach. Samf. 28,1 14 Note : Tal med grønt indikerer, at de kun omfatter medlemmer af civiløkonomernes A-kasse Kilde : AC s ledighedsstatistik Af tabel 14 ses det, at udviklingen fra 1987 viser markante ændringer. Især mag. samf. (sociologer mv.) udviser en faldende tendens, hvorimod økonomgruppen på trods af udsving, i 1999 er tilbage på niveauet for Samf. adm. (forvaltningsuddannelserne) var i 1993 meget høj med en ledighedsprocent på 17,4 procent for i 1999 at falde under niveauet fra

18 De store udsving i cand. merc., HA og HD kan til skyldes, at uddannelsesretninger, der klart retter sig mod den private sektor som regel oplever større konjunktursvingninger på arbejdsmarkedet. Som det ses, er disse faldet til et niveau som de øvrige. HD har endda med 2,7 procent den laveste ledighed i De samme data er illustreret i figur Figur Antal ledighedsberørte i procent af antal forsikrede år for år fordelt på 10 5 faggrupper Mag. samf. Jurist Økonom Samf. adm. Cand. merc. HA HD Bac.Samf 1 7

19 Figur 4. Antal ledighedsberørte i procent af antal forsikrede år for år Fremskrivninger mulige mis/matcher På trods af de små ungdomsårgange ligger kandidatproduktionen for de fleste uddannelser relativt stabilt i de næste 20 år ifølge Undervisningsministeriets uddannelsesprognosemodel. På grund af erhvervsuddannelsesreformen (der implementeres i 2001) og deraf følgende usikkerhed er de merkantile uddannelser ikke medtaget i fremskrivningen. Det kan dog nævnes, at tidligere fremskrivninger for HK-gruppen viser en stagnerende samlet arbejdsstyrke. Selvom beskæftigelsesandelene fortsat forventes at falde til fordel for de videregående uddannede, kan der ikke mindst på grund af et betydeligt erstatningsbehov i den offentlige sektor (en relativt høj andel af HK ere bl.a. i den kommunale sektor vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet) regnes med rimelige beskæftigelsesudsigter. Tabel 17 Fremskrivning af antal fuldførte (1998 basisår) KVU Merk. udd HA HD Socialrådgiver Erhvervsøkonomi Økonomi Samfund Jura Erhvervssprog Samfund Ph.d Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Da der ikke er noget specielt stor erstatningsbehov for ældre årgange, vil de fleste arbejdsstyrker vokse betydeligt i de næste 20 år. Stigningen er ikke mere kraftig end, at den relativt gunstige ledighedssituation ved 1990 ernes slutning kan opretholdes. Det er f.eks. beregnet i DJØF, at der blot skal skabes 1350 jobs om året til denne gruppe for at opretholde en nuværende balancesituation. Den faktiske jobskabelsesvækst har ligget på over 1500 om året i de senere år. De gunstige fremtidsudsigter 1 8

20 hænger sammen med den tidligere nævnte store fleksibilitet på det merkantile og samfundsvidenskabelige arbejdsmarked. Tabel 18 Arbejdsstyrkefremskrivning for perioden Jurister Cand. merc Ïkonomi Samfund Socialrådg HD Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 9

21 Bilag Uddannelsesgruppering. KVU Korte videregående uddannelser. MVU LVU Mag. samf. Jurist Økonomi Samf. adm. Cand.merc. HA HD Bac. samf. Mellemlange videregående uddannelser. Lange videregående uddannelser. Kandidatretninger indenfor kultursociologi, antropologi, samfundsfag og aktuarer. Cand. jur. Cand. oecon., cand. polit. og scient. oecon. Cand. scient. pol., cand. rer. soc., cand. tech. soc., cand. scient. adm., cand. adm. pol., cand. negot., cand. comm., cand. samf. og cand. scient. soc. Cand. merc., cand. merc. aud. og cand. merc. int. Alle retninger indenfor HA-uddannelserne. Alle retninger indenfor HD-uddannelserne. Bacheloruddannelse indenfor det samfunds-videnskabelige område. 2 0

22

23

24

25

Indhold. Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2. Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4. Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5

Indhold. Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2. Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4. Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5 Indhold Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2 Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4 Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5 Afsnit 2 - Ledighedsberørte og gennemsnitligt antal bruttoledige 6 Tabel 2 - Ledighedsberørte

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Ledighedsstatistik, februar 2015

Ledighedsstatistik, februar 2015 221 224 227 221 231 234 237 231 241 244 247 241 251 254 257 251 261 264 267 261 271 274 277 271 281 284 287 281 291 294 297 291 211 214 217 211 2111 2114 2117 2111 2121 2124 2127 2121 2131 2134 2137 2131

Læs mere

Ledighedsstatistik, juni 2015

Ledighedsstatistik, juni 2015 jan-2 maj-2 sep-2 jan-3 maj-3 sep-3 jan-4 maj-4 sep-4 jan-5 maj-5 sep-5 jan-6 maj-6 sep-6 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12

Læs mere

Ledighedsstatistik, oktober 2015

Ledighedsstatistik, oktober 2015 Procent Ledighedsstatistik, oktober 215 Bruttoledighedsprocent for sommerdimittenderne for årgangene 213-215 -24 måneder efter dimission 45 4 35 3 25 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelsessystemet var i perioden fra adgangsreguleringens indførelse i 1977 (for lægestudiet 1976) ganske stramt reguleret. Dette skete, fordi uddannelserne er forholdsvis dyre, på grund af risikoen

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

De tekniske uddannelser Uddannelse og arbejdsmarked

De tekniske uddannelser Uddannelse og arbejdsmarked De tekniske uddannelser har generelt et ledighedsbillede, der er præget af store konjunktursvingninger. Også søgning og tilgang til disse uddannelser svinger meget stærkt. I midten af 1970 erne og i første

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed

Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed Ref.PEJ/- Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed 09.04.2013 Den omfattende ledighed, der har et fast tag i det danske arbejdsmarked, rammer i den grad også nyuddannede djøfere.

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Ledighedsstatistik, august 2016

Ledighedsstatistik, august 2016 Ledighedsstatistik, august 216 Stor stigning i antal sommerdimittender og deres beskæftigelse og ledighed Akademikerledigheden steg en smule i september Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Ledighedsstatistik, november 2016

Ledighedsstatistik, november 2016 Ledighedsstatistik, november 216 Akademikerledigheden steg lidt i november Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere er i november måned på 14.42. I forhold til oktober måned er der blevet 184

Læs mere

Ledighedsstatistik, august 2016

Ledighedsstatistik, august 2016 Ledighedsstatistik, august 216 Akademikerbeskæftigelsen er steget med 11.6 det seneste år Akademikerledigheden steg i august Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere er i august måned på 14.32

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Ledighedsstatistik, august 2015

Ledighedsstatistik, august 2015 Ledighedsstatistik, august 215 Akademikerledigheden næsten uændret fra juli til august Relativt mange akademikere mister dagpengeretten Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere steg med 1 fra

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Ledighedsstatistik, april 2015

Ledighedsstatistik, april 2015 Ledighedsstatistik, april 2015 Akademikerledigheden steg fra marts til april Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere steg med 304 fra marts til april og er nu på 11.638 svarende til en ledighedsprocent

Læs mere

Ledighedsstatistik, maj 2015

Ledighedsstatistik, maj 2015 jan-02 maj-02 sep-02 jan-03 maj-03 sep-03 jan-04 maj-04 sep-04 jan-05 maj-05 sep-05 jan-06 maj-06 sep-06 jan-07 maj-07 sep-07 jan-08 maj-08 sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11

Læs mere

Ledighedsstatistik, januar 2016

Ledighedsstatistik, januar 2016 Ledighedsstatistik, januar 216 Akademikerledigheden faldt fra december til januar 25 pct. af dimittenderne fra sommeren 215 er ledige i januar Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere faldt

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Ledighedsstatistik, februar 2017

Ledighedsstatistik, februar 2017 Ledighedsstatistik, februar 217 Akademikerledigheden steg en smule i februar Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere er i februar måned på 14.133. I forhold til januar måned er der tale om

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Ledighedsstatistik, april 2016

Ledighedsstatistik, april 2016 Ledighedsstatistik, april 2016 Figur 5.1 - Dimittendledigheden et år efter dimission 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 19% 18% 17% 17% 16% 16% 16% 16% 15% 14% 15% 15% 13% 87 106 592 121 251 214 159

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Ledighedsstatistik, marts 2017

Ledighedsstatistik, marts 2017 Ledighedsstatistik, marts 217 Ledighedsprocenten for akademikere er uændret Den sæsonkorrigerede ledighed for akademikere for marts måned var 4,7 pct. Det er samme niveau som de to foregående måneder.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE December 2016 Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere Læs side 17-18 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER DECEMBER 2016 INDLEDNING

Læs mere

Ledighedsstatistik, april 2017

Ledighedsstatistik, april 2017 Ledighedsstatistik, april 217 Ledighedsprocenten for akademikere er på det laveste niveau siden juli 216 Den sæsonkorrigerede ledighed for akademikere for april måned var 4,6 pct. Dette er det laveste

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2017 Befolkningsudviklingen hos Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2017 INDLEDNING Så er det

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere