Det merkantilt / samfundsvidenskabelige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det merkantilt / samfundsvidenskabelige"

Transkript

1 Af alle uddannelssområder er det merkantilt/samfundsvidenskabelige område det mest fleksible. Historisk set har udbuddet for disse uddannelser tenderet til at skabe sin egen efterspørgsel. Der er betydelig substitution mellem handels- og kontorområdet inden for de erhvervsfaglige uddannelser og de samfundsvidenskabelige videregående uddannelser: Markedsøkonomer (KVU), HA, HD (MVU) og de lange økonomi- og forvaltningsuddannelser. U I fremtiden vil HK-udbuddet med de nuværende uddannelsesmønstre ikke vokse så kraftigt, mens udbuddet med videregående uddannelser vil vokse ganske kraftigt. HK-uddannelserne har traditionelt vist sig meget fleksible og har kunnet holde et ledighedsniveau, der svarer til den samlede ledighed i arbejdsstyrken. Grupper som DJØF-uddannelserne vil vokse ganske kraftigt. Men med den historiske trend, der har været i efterspørgselsstigningen, vil der formentlig fortsat være en rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel. A Det merkantilt / samfundsvidenskabelige område Uddannelse og arbejdsmarked Statistiske analyser af uddannelserne 4

2 De merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser og deres arbejdsmarked Uddannelse og arbejdsmarked Undervisningsministeriet 1999

3 De merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser og deres arbejdsmarked Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie Statisktiske analyser af uddannelserne som nr Omslag: Kontrapunkt 1. udgave, 1. oplag, december 1999, 500 stk. ISBN ISBN (WWW) Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen. Statistik- og informationskontoret Bestilles (UVM -0077) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 100D 1401 København K Fax Tlf eller hos boghandlere Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

4 De merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser og deres arbejdsmarked Forord Denne analyse er et led i en lille serie, der kortfattet belyser uddannelsesstatistikken og fremskrivningerne for udvalgte fagområder og deres samspil med arbejdsmarkedet. Først gennemgås de nyeste tal for antallet af optagne helt frem til 1999 og et eksempel på den forskydning, der sker i uddannelsernes beskæftigelsesandele. Dernæst gengives længere tidsserier for tilgang, bestand og fuldførte samt arbejdsstyrke og ledighed. Endelig gives i sidste afsnit nogle eksempler fra fremskrivningsmodellerne. I bilag bagerst er uddannelsesgrupperinger og forkortelser. Indledning Det merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelsesområde hænger i høj grad sammen anskuet ud fra en arbejdsmarkedsmæssig synsvinkel. Der er en betydelig grad af vertikal substitution mellem f.eks. handels- og kontorområdet på det erhvervsfaglige niveau og samfundsuddannelserne på KVU-niveau (markedsøkonomer mv.), på MVUniveau (HA, HD) og LVU-niveau (økonomer, jurister, forvaltningsuddannede, sociologer mv.,). I mange private virksomheder i fremstillings- og servicesektoren arbejder HKuddannede inden for administration og IT, markedsøkonomer, HA ere, HD ere, cand. Merc ere mfl. side om side. På offentlige arbejdspladser i stat, amt og kommune udfører HK ere, DJØF ere mv. funktioner, der er tæt tilknyttede. Der er ikke kun substitution inden for det samfundsfaglige område. Også mellem f.eks. det tekniske og merkantilt/samfundsvidenskabelige område er der tæt forbundne funktioner. Ofte udfører ingeniører arbejde, der ikke er ingeniørfagligt, men snarere hører under økonomi og management i bredere forstand. Også mellem det merkantile område og det humanistiske (herunder erhvervssproglige) er der glidende overgange i ar- 3

5 bejdsområder. Der er glidende overgange mellem HK eres og socialrådgiveres funktioner i den kommunale forvaltning etc. Højere handelseksamen, hhx er medtaget i denne analyse, selvom det ikke er en erhvervskompetencegivende uddannelse, da der fortsat er en højere andel, der går direkte ud på arbejdsmarkedet end fra de øvrige gymnasiale uddannelser. 4

6 De nyeste optagelsestendenser Nedenstående oversigt over optaget under Den Koordinerede Tilmelding i perioden til det samfundsvidenskabelige område, viser en meget stor stabilitet. I fem år i træk har niveauet ligget på ca Tabel 1 Optaget til det merkantle/samfundsvidenskabe lie område i perioden Jura Økonomer Samf. adm/politologi HA/HD/cand. merc Samfundsvidenskab på universiteter Samfundsvidenskab på handelshøjskoler Socialrådgiveruddannelsen Markedsøkonomudannelsen årige hhx Alle samfundsvidenskabelige uddannelser Merkantil EUD (1. og 2. Skoleperiode) Note : 1 : Tal fra SOT, den samordnede tilmelding til ungdomsuddannelserne Kilde : KOT og SOT. Et eksempel på udvikling i uddannelsernes beskæftigelsesandele Mens HK s personale i stat, amt og kommune i absolutte tal har ligget nogenlunde stabilt fra 1980 til 1996, har de samfundsvidenskabelige uddannelser på MVU- og LVU-niveau øget deres beskæftigelsesandele. 5

7 Tabel 2 Ansatte i den offentlige forvaltning i absolutte tal og procentvis fordeling på uddannelsesgrupperinger i 1980 og Absolutte tal Procentvis fordeling Stat adm. Amt adm. Komm. adm. Stat adm. Amt adm. Komm. adm. HK % 57% 85% MVU-Samfund % 4% 10% LVU-Samfund % 39% 4% Total % 100% 100% 1996 Absolutte tal Procentvis fordeling HK % 59% 80% MVU-Samfund % 10% 14% LVU-Samfund % 31% 6% Total % 100% 100% Kilde: AKF med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik Inden for statsadministrationen steg de samfundsvidenskabelige LVU-kandidaters andel fra 21 til 29 % og inden for den kommunale administration fra 4 til 6 %. HK ernes andel faldt fra 85 til 80 %, men udgjorde i 1996 fortsat hele 4/5 af det samlede antal beskæftigede. En lignende udvikling i beskæftigelsesandele har man set inden for de private fremstillingserhverv og serviceerhverv. Udviklingen i tilgang, bestand og fuldførte samt fuldførelsesprocenter I 1960 erne og 1970 erne ekspanderede det samfundsvidenskabelige område inden for de videregående uddannelser markant. Fra 1977 indførtes adgangsregulering, og tilgangen blev dæmpet betydeligt. I 1980 erne blev optaget igen friere. Som vist i nedenstående tabeller er tilgangen til hhx og de erhvervsøkonomiske studier blevet mangedoblet i perioden siden Også økonomistudierne på universiteterne (cand. polit., cand. oecon. mv.) og forvaltningsuddannelserne har flerdoblet deres tilgang. 6

8 Socialrådgiverstudiet fik tilgangen mere end halveret fra 1978 til 1990, men herefter er på ny sket en fordobling, så tilgangsniveauet er tilbage på niveauet fra De merkantile uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser og jura har haft et mere stabilt niveau. De merkantile uddannelsers tilgang steg i første halvdel af 1980 erne. Herefter har der været stagnation. Tilgangen til jura steg moderat fra 1978 til 1990 og har siden været stabil. Tabel 3. fuldførte for hhx, flerårig. Indeks 1995= Bestand Bestand, index Tilgang Tilgang, index Fuldførte Fuldførte, index Fuldførelses- Procenter Note: Tabellen indeholder tal fra den gamle hhx og den nye 3-årige hhx, der startede , hvorfor uregelmæssigheder kan forekomme, specielt omkring i bestandstal i Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Fuldførelsesprocenten på den flerårige hhx har vist en bemærkelsesværdig stigning. Mens den op til 1986 lå på et niveau mellem 70 og 80 har den efter 1986 ligget på ca. 90 procent. De nyeste tal for udviklingen efter ændringen af hhx til en 3 årig sammenhængende erhvervsgymnasial uddannelse tyder forsat på et niveau tæt ved 90 procent. 7

9 Tabel 4. fuldførte for 1-2. skoleperiode, merkantil erhvervsuddannelse Bestand Bestand, indeks Tilgang Tilgang, indeks Fuldførte Fuldførte, indeks Fuldførelses- Procenter Note 1 : Tal for 1996 viser et fald i bestand, tilgang og fuldførte, som især skyldes at der fra blev direkte adgang til den nye 3-årige hhx. Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Det bemærkes, at fuldførelsesprocenten for skoleperiode ligger højere end for de almene ungdomsuddannelser (der i gennemsnit ligger på ca. 85 procent). Nyeste tendenser tyder på et niveau på over 90 procent. Som for en del andre merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser toppede tilgangen til skoleperioderne i 1988 (før implementeringen af 1991-reformen). Nærværende analyse ser kun på skoleperioderne. Medtages praktikperioderne ligger ligger fuldførelsesprocenterne på det samlede merkantile studieforløb noget lavere niveau (ca. 75 %) 8

10 Figur 1 fuldførte for merkantil Figur erhvervsuddannelse. 1. Tilgang, Hovedforløb. bestand og fuldførte for merkantil erhvervsuddannelse. Hovedforløb Bestand, index Tilgang, index Fuldførte, index Fuldførelses-procenter Note: Fuldførselsprocenter er kun tilgængelige til og med Tabel 5 fuldførte for merkantil erhvervsuddannelse Tabel 5. fuldførte for merkantil erhvervsuddannelse (hovedforløb) Bestand Bestand, indeks Tilgang Tilgang, indeks Fuldførte Fuldførte, indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. For de merkantile hovedforløb er fuldførelsesprocenten lidt lavere end for skoleforløbene med et niveau på ca. 85 procent. 9

11 Tabel 6. fuldførte for (MVU) HD. (indeks 100 =96) Bestand Bestand, indeks Tilgang Tilgang, indeks Fuldførte Fuldførte, indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Tilgangen til HD-studiet toppede i 1988 med over studiestartere. Det aktuelle niveau er på godt Figur 2 fuldførte for MVU HA Bestand, index Tilgang, index Fuldførte, index Fuldførelsesprocenter Note: Fuldførselsprocenter er kun tilgængelige til og med

12 Det bemærkes, at fuldførelsesprocenten for det samlede HD-forløb ligger så lavt som ca. 25 procent. Målt alene på 1. del er gennemførelsen højere (ca. 40 procent). Tabel 7?? Tabel Tilgang, 5. bestand og fuldførte ved HA. MVU. HA. fuldførte ved HA Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Note 1 : Bestandstallet for 1998 er et skøn, der beror på den eksisterende optælling korrigeret for den erfaringsmæssige historiske tilretning. Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. HA-tilgangsstigningen i perioden var dramatisk. Stigningen var både et resultat af de unges præferencer og en politisk prioritering af udbygning af kapaciteten på det, der blev betragtet som beskæftigelsesfag. Tabel 8 Tabel fuldførte 6 for socialpædagoger. fuldførte for socialpædagoger Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Note 1 : Bestandstallet for 1998 er et skøn, der beror på den eksisterende optælling korrigeret for den erfaringsmæssige historiske tilretning. Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 1

13 Tabel 9. Tilgang, Tabel 9 bestand og fuldførte for samfundsvidenskabelige Tilgang, bestand grunduddannelser fuldførte for samfunds- og videnskabelige grunduddannelser. Fuldførelsesprocenten på socialrådgiverstudiet ligger normalt på ca. 90 procent. Man kunne måske have forventet, at de små tilgangsårgange i 1980 erne ville have højere fuldførelsesprocent end de højere tilgangsårgange i 1970 erne og 1990 erne. Men det omvendte synes at være tilfældet. En væsentlig forklaringsfaktor kan være at der i 80 erne ikke var så positive forventninger til senere beskæftigelse. Dette har ændret sig i 1990 erne, hvor beskæftigelsesudsigterne vurderes meget positivt (jf. nedenfor) Bestand * Bestand. Indeks * Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Note: * Tallene er udeladt, idet de nyeste tal fra Danmarks Statistik erfaringsmæssigt bliver kraftigt ændret det efterfølgende år. Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. De samfundsvidenskabelige grundudd/basisudd. ved RUC og AUC har tredoblet deres tilgang i de sidste 20 år. Fuldførelsesprocenten viste faldende tendens. Tabel 10. fuldførte for jura, kandidat. fuldførte for jura, kandidat Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 2

14 Juras fuldførelsesprocent er steget fra et niveau på under 40 procent i 1978 til ca. 60 procent i midten af 1990 erne. Nyeste tendenser tyder på et niveau, der nærmer sig 2/3. Den lave fuldførelsesprocent i begyndelsen af perioden havde sammenhæng med, at årgangene i 1970 erne var startet på jurastudiet under fri adgang uden adgangskvotienter. Figur 3 fuldførte for økonomi, kandidat Note: Fuldførselsprocenter er kun tilgængelige til og med Bestand, index Tilgang, index Fuldførte, index Fuldførelsesprocenter

15 Tabel 11 fuldførte for økonomi, kandidat Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabel 9 omfatter både cand. polit., cand. oecon. og cand. merc. (overbygning på HA). Som for jura er fuldførelsesniveauet steget fra godt 40 procent til ca. 60 procent. Tabel 12 fuldførte for Ph.d., samfund. (Før 1990 licentiat) Bestand Bestand. Indeks Tilgang Tilgang. Indeks Fuldførte Fuldførte Indeks Fuldførelses- Procenter Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Ph.d. tallene er endnu så små, at fuldførelsesprocentberegningerne ikke er statistisk signifikante. Arbejdsstyrke og ledighed i historisk perspektiv HK-uddannelsernes arbejdsstyrke er siden 1980 vokset med mere end I nedenstående beregning, der stammer fra en AKF-analyse, er ganske vist medtaget de personer, der er i arbejdsstyrken med hhx som højeste uddannelse. Selv når de tages ud, er der dog tale om en betydelig stigning. 1 4

16 Tabel 13 Samlede l edighedsprocenter for faglærte, handel og kontor mv. i perioden Arbejdsstyrke Ledighedsprocenter Arbejdsstyrke Faglærte, i alt ,3 5,2 7,8 10,4 7,0 6, Handel & Kontor ,7 5,9 7,6 10,4 7,6 6, Kontor og adm ,3 4,8 6,2 9,2 7,5 6, Detailhandel ,4 7,3 9,1 11,7 8,5 7, Engros &handel ,3 5,0 7,3 9,3 5,2 4, hhx mv ,0 6,9 9,8 11,0 6,8 5, Kilde : AKF Inden for gruppen af faglærte har ledighedsudviklingen for HK været lidt mere ufavorabel end for gruppen som helhed. Bortset fra 1980 har ledigheden været lidt højere blandt HK erne end gennemsnittet af hele gruppen. Samtidig har HK-gruppen dog fortsat haft en ledighed, der lidt lavere end den samlede arbejdsstyrke. I 1996 var den 6,7 procent mod de faglærtes 6,2 procent og hele arbejdsstyrkens på 7,5 procent. De HK-uddannede inden for detailhandel har haft det højeste ledighedsniveau. I øvrigt har gruppen været underlagt den almindelige konjunkturudvikling, hvor ledigheden toppede i 1993 med over 10 procent. Arbejdsstyrke og ledighedsprocenter Inden for MVU-gruppen har de samfundsvidenskabelige uddannelser mere end fordoblet sin arbejdsstyrke. Den erhvervsøkonomiske gruppe er vokset lidt mere end socialrådgiverne. Også på dette niveau ligger ledigheden lidt højere end for MVU-gruppen som helhed. I de senere år er ledigheden faldet betydeligt for begge grupper. Tabel 14 Samlede l edighedsprocenter for MVU, Samfundsvid. Arbejdsstyrke Ledighedsprocenter Arbejdsstyrke Faglærte, i alt ,3 5,2 7,8 10,4 7,0 6, MVU, Samf.videnskab ,4 4,4 4,9 5,9 4,2 3, HA-HD, samf. bach ,1 2,9 4,4 6,2 4,7 4, Socialrådgiver ,3 7,7 6,1 5,4 2,8 3, Kilde : AKF 1 5

17 Margintekst Tabel 15. Samlede l edighedsprocenter for LVU, Samfundsvid. I LVU-gruppen er arbejdstyrken blevet mere end næsten tredoblet. Ledigheden har ligget lavest blandt juristerne, hvor den i 1996 var nede på under 3 procent. Arbejdsstyrke Ledighedsprocenter Arbejdsstyrke Faglærte, i alt ,3 5,2 7,8 10,4 7,0 6, LVU, Samf.videnskab ,0 3,3 4,4 6,0 4,4 3, Økonom, mv ,0 1,4 3,6 6,8 4,7 4, Politolog 806 3,5 5,1 5,6 7,4 5,7 4, Samf, RUC+AUC 186 8,6 10,0 9,7 10,9 6,7 6, Jurist ,5 2,5 3,7 4,0 3,3 2, Psykolog mv ,2 9,0 6,8 7,6 5,2 4, Kilde : AKF For at få de nyeste ledighedstendenser med vises nedenfor tabeller fra AC s a-kasse. Det kan bemærkes, at ledighedsprocenterne omfatter ledighedsberørte og derfor ligger på et højere niveau end de ovenfor beregnede tal, der bygger på DS-registre. Tabel 16 Tabel 15. Antal ledighedsberørte i Ledighedsprocenter for alle procent af antal forsikrede år for år. aldersgrupper i LVU, Samfundsvid. Tabel Mag.. samf. 17,8 15,3 15, ,5 Jurist 6,8 10,6 9,4 5,9 4,5 Økonom 3,4 7,4 9,7 6,7 3 Samf.. am. 8 10,9 17,4 11,1 6,9 Cand.. merc. 7,1 14,8 17,4 8,6 5,1 HA 11,1 16,4 22,8 13,9 6,1 HD 3 5,3 6,4 4,3 2,7 Bach. Samf. 28,1 14 Note : Tal med grønt indikerer, at de kun omfatter medlemmer af civiløkonomernes A-kasse Kilde : AC s ledighedsstatistik Af tabel 14 ses det, at udviklingen fra 1987 viser markante ændringer. Især mag. samf. (sociologer mv.) udviser en faldende tendens, hvorimod økonomgruppen på trods af udsving, i 1999 er tilbage på niveauet for Samf. adm. (forvaltningsuddannelserne) var i 1993 meget høj med en ledighedsprocent på 17,4 procent for i 1999 at falde under niveauet fra

18 De store udsving i cand. merc., HA og HD kan til skyldes, at uddannelsesretninger, der klart retter sig mod den private sektor som regel oplever større konjunktursvingninger på arbejdsmarkedet. Som det ses, er disse faldet til et niveau som de øvrige. HD har endda med 2,7 procent den laveste ledighed i De samme data er illustreret i figur Figur Antal ledighedsberørte i procent af antal forsikrede år for år fordelt på 10 5 faggrupper Mag. samf. Jurist Økonom Samf. adm. Cand. merc. HA HD Bac.Samf 1 7

19 Figur 4. Antal ledighedsberørte i procent af antal forsikrede år for år Fremskrivninger mulige mis/matcher På trods af de små ungdomsårgange ligger kandidatproduktionen for de fleste uddannelser relativt stabilt i de næste 20 år ifølge Undervisningsministeriets uddannelsesprognosemodel. På grund af erhvervsuddannelsesreformen (der implementeres i 2001) og deraf følgende usikkerhed er de merkantile uddannelser ikke medtaget i fremskrivningen. Det kan dog nævnes, at tidligere fremskrivninger for HK-gruppen viser en stagnerende samlet arbejdsstyrke. Selvom beskæftigelsesandelene fortsat forventes at falde til fordel for de videregående uddannede, kan der ikke mindst på grund af et betydeligt erstatningsbehov i den offentlige sektor (en relativt høj andel af HK ere bl.a. i den kommunale sektor vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet) regnes med rimelige beskæftigelsesudsigter. Tabel 17 Fremskrivning af antal fuldførte (1998 basisår) KVU Merk. udd HA HD Socialrådgiver Erhvervsøkonomi Økonomi Samfund Jura Erhvervssprog Samfund Ph.d Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. Da der ikke er noget specielt stor erstatningsbehov for ældre årgange, vil de fleste arbejdsstyrker vokse betydeligt i de næste 20 år. Stigningen er ikke mere kraftig end, at den relativt gunstige ledighedssituation ved 1990 ernes slutning kan opretholdes. Det er f.eks. beregnet i DJØF, at der blot skal skabes 1350 jobs om året til denne gruppe for at opretholde en nuværende balancesituation. Den faktiske jobskabelsesvækst har ligget på over 1500 om året i de senere år. De gunstige fremtidsudsigter 1 8

20 hænger sammen med den tidligere nævnte store fleksibilitet på det merkantile og samfundsvidenskabelige arbejdsmarked. Tabel 18 Arbejdsstyrkefremskrivning for perioden Jurister Cand. merc Ïkonomi Samfund Socialrådg HD Kilde : Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 9

21 Bilag Uddannelsesgruppering. KVU Korte videregående uddannelser. MVU LVU Mag. samf. Jurist Økonomi Samf. adm. Cand.merc. HA HD Bac. samf. Mellemlange videregående uddannelser. Lange videregående uddannelser. Kandidatretninger indenfor kultursociologi, antropologi, samfundsfag og aktuarer. Cand. jur. Cand. oecon., cand. polit. og scient. oecon. Cand. scient. pol., cand. rer. soc., cand. tech. soc., cand. scient. adm., cand. adm. pol., cand. negot., cand. comm., cand. samf. og cand. scient. soc. Cand. merc., cand. merc. aud. og cand. merc. int. Alle retninger indenfor HA-uddannelserne. Alle retninger indenfor HD-uddannelserne. Bacheloruddannelse indenfor det samfunds-videnskabelige område. 2 0

22

23

24

25

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Uddannelse på kryds og tværs

Uddannelse på kryds og tværs Uddannelse på kryds og tværs 2003 1 Uddannelse på kryds og tværs - 2003 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning og resumé 1.1 Indledning 1.2 Centrale udviklingstendenser: Fra kapitel 2: Rammer Fra kapitel

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked

De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked Materiale om de universitetetsuddannedes arbejdsmarked udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Netpublikation 2. udgave September

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune november 2001

Ledigheden i Odense Kommune november 2001 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Nr. 1 januar 2002 Resume Ledigheden i Odense Kommune november I november var der registreret.802 ledige i Odense Kommune.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Udbud af og efterspørgsel efter samfundsvidenskabelig og erhvervsøkonomisk arbejdskraft Udarbejdet af DAMVAD for Djøf Indhold 1 INDLEDNING... 1 2 RESUMÉ... 3 3 DEN

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2 INDHOLD FORORD...5 1. Resumé... 6 Følgende konklusioner kan drages... 7 2. Baggrund historisk rids... 9 2.1 Det lange historiske træk... 9 3. Undersøgelsesdesign og metode... 11 3.1 Udbudsmodellen... 11

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Lave karakterer øger risikoen for frafald

Lave karakterer øger risikoen for frafald D Indsigt Nummer 17 7. november 2005 Lave karakterer øger risikoen for frafald A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h r @ d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere