BAUNEGÅRDS BEHANDLINGSGUIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAUNEGÅRDS BEHANDLINGSGUIDE"

Transkript

1 S BEHANDLINGSGUIDE

2 Indhold Behandling på Baunegård... 4 Behandlingsindsats inden for det autistiske spektrum... 9 Teori om autisme... 9 Theory of mind Central Coherence Eksekutive funktioner Følelsesmæssige reaktioner Forskellig vægtning af de vanskeligheder som kendetegner autisme Metode...13 Metoder i forhold til Theory of mind Metoder i forhold til central coherence Metoder i forhold til eksekutive funktioner Eksempler på behandlingsarbejde Litteratur Baunegård og anerkendelse...17 Metode til anerkendelse anerkendende samtale Eksempler Litteratur Hvor og hvordan udfører vi behandlingen på Baunegård?...22 En udviklingspsykologisk forståelsesramme for arbejdet med børn med handicap Zonen for nærmeste udvikling Struktureret pædagogik Teori - Strukturering i hverdagen...24 TEACCH...24 Organisering i det fysiske rum Det daglige skema Arbejdssystem Organisering i opgaven/aktiviteten Metode...27 Eksempler på behandlingsarbejde...27 Metode...28 Eksempel på behandlingsarbejde Kognitiv-affektiv tilgang Teori...29 Adfærd Kropsfornemmelser: Følelser Tanker Motivation Stressfølsomhed og konflikthåndtering Stressfølsomhed...33 At arbejde med stressmodellen Samarbejdsbaseret problemløsning...41 Metode...42 Eksempler...43 Metode Studio III

3 Fokusområde ved low arousal Grundprincipper ved fysisk magtanvendelse Litteratur Behandlingshjemmet

4 Behandling på Baunegård Baunegård er et behandlingshjem med en intern skole for normaltbegavede børn med diagnoser indenfor autismespektret. Formålet med behandlingen på Baunegård er at skabe sådanne betingelser for alle børn, at de sikres de bedst mulige udviklingsmuligheder. Dette sker gennem pædagogisk/psykologisk tilrettelagt behandling og specialundervisning. Vi har følgende tilgang til behandling: Vi ser alle børn, som unikke individer. Vi ser først og fremmest på barnet og dernæst på deres diagnose og øvrige kontekst. Vi har en anerkendende tilgang til barnet som et unikt individ, der bliver hørt, set og altid forsøgt forstået. Vi har et optimistisk menneskesyn, hvor vi tror på, at børnene gør det bedste, de kan. Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer og ser barnet som en del af dets sociale netværk på og udenfor Baunegård - uden at vi dog behandler i det private netværk. Vi anerkender børnenes handicap og deres behov, og vi tilrettelægger hverdagen med støttesystemer rundt om barnet, så det kan udvikle sig mest muligt. Vi vil hjælpe børnene til at udvikle færdigheder og strategier, så de kan klare sig bedst muligt i samfundet, og vi tager udgangspunkt i WHOs guidelines. Vi arbejder for, at samfundet indrettes således, at mennesker med autisme har reelle muligheder, rettigheder og pligter i deres liv - også udenfor institutionen. Guiden er oprindeligt udarbejdet af psykologerne Dorte Ostenfeld og Grethe Lohman Jayatissa på Baunegård i 2007 og er siden udviklet i flere omgange af alle på Baunegård. Seneste revidering, forår 2013 af psykologerne Christina Levin og Grethe Damon i samarbejde med forstander Mathilde Nedergård Fick. 4

5 På Baunegård lægges der stor vægt på, at den kerneydelse vi leverer gennem behandlings- og undervisningsopgaven udføres ud fra evidensbaseret viden om børnenes handicap og udvikling. Den overordnede behandlingslinje for det enkelte barn fastlægges på behandlingsmøder. Herefter omsættes de af kontaktpædagogen og det faste personale i afdelingen til regelsæt, døgnrutiner samt konkrete behandlingsindsatsområder i samarbejde med PSA-gruppen; psykolog, socialrådgiver og afdelingsleder. For behandlingsopgaven på døgnafdelingerne og i skolen har vi en forpligtigelse til at behandle barnet, som den overordnede opgave. Dette indebærer en systematisk indsats ud fra barnets handicap. Behandlingen på Baunegård ses overordnet som en indsats, som sætter barnet bedst muligt i stand til at klare sig i det moderne informationssamfund, der omgiver Baunegård. WHO og UNICEF har opstillet 10 kernekompetencer for at klare sig i samfundet: 1. Selvindsigt 2. Evne til kritisk selvrefleksion 3. Evne til at tage beslutninger 4. Samarbejdsevne 5. Evne til at håndtere følelser 6. Empati 7. Evne til at kommunikere effektivt 8. Evne til at håndtere stress 9. Kreativitet 10. Evne til at løse problemer alene og sammen med andre Disse kernekompetencer opfattes som målsætning for Baunegårds behandlingsmæssige indsats, hvor indsatsen tilpasses barnets kompetencer. For at sikre at behandlingsarbejdet med det enkelte barn bliver ensartet og systematisk, er det vigtigt, at ændringer og justeringer i behandlingen finder sted på behandlingsmøder, hvor drøftelser om barnets handicap nuanceres og kvalificeres gennem 5 Behandlingshjemmet

6 faglige drøftelser. Der tages referat af beslutningerne på møderne for at dokumentere udviklingen i behandlingslinjen, som efterfølgende kan formidles til alle ansatte. Når arbejdet samtidig foregår i et levende og dynamisk miljø med mange forskellige mennesker, hvor vi skal være fleksible og klar til at følge med barnet, stiller det os i nogle dilemmaer i forhold til, hvornår ændringer er store nok til at skulle drøftes på et behandlingsmøde. Følgende er en kort gennemgang af mødestrukturen samt den skriftlige dokumentering, der foreligger som referenceramme for behandlingslinjen for det enkelte barn. Udvidede behandlingsmøder Disse forekommer årligt med kontaktpædagog, det pædagogiske personale, afdelingsleder, kontaktlærer samt psykolog. Møderne har til formål at give en fyldestgørende redegørelse for barnets udvikling og trivsel igennem det forgangne år. Den pædagogiske udviklingsplan for barnet revideres årligt og gennemgås med henblik på fremtidige ændringer. Denne revision og opfølgning finder sted på det udvidede behandlingsmøde. Kontaktlæreren fremlægger de fremtidige målsætninger for barnet, samt en kort redegørelse for det forgangne år. Det pædagogiske personale fungerer som sparringspartnere for kontaktpædagogen, således at de nye mål for barnet er gennemarbejdede og direkte implementerbare. Kontaktlæreren fremlægger ligeledes barnets skolastiske forudsætninger og udviklingsperspektiv. Konferencer Disse forekommer årligt med barnets forældre og socialrådgiver samt Baunegårds socialrådgiver, barnets kontaktlærer og kontaktpædagog samt psykologen på Baunegård. Den årlige konference tager udgangspunkt i barnets udvikling og trivsel igennem det forgangne år. Kontaktpædagogen fremlægger den pædagogiske udviklingsplan og målsætning/opfølgning med psykologen. Kontaktlæreren fremlægger barnets skolastiske udvikling. Her drøftes også mere praktiske emner såsom barnets hjemmebesøg, 6

7 påklædning mm. Der sættes også fokus på samarbejdet mellem Baunegård og barnets netværk. Fokusmøder Disse forekommer årligt med kontaktpædagog, kontaktlærer samt psykolog. Fokusmøder har til sigte at sætte fokus på det enkelte barn igennem kontaktpædagogens og kontaktlærerens fremstilling af barnets udvikling og målrevision. Dette møde sker forinden det udvidede behandlingsmøde og indskærper de problemstillinger, der forekommer mest relevante for det enkelte barn og dets unikke udviklingspotentiale. Fokusmøder danner endvidere baggrund for, at døgnafdelingen og skolen udveksler erfaringer og igennem disse skærper de behandlingsmæssige tiltag, således at barnets omgivelser fremstår med fælles viden og mål. Behandlingsmøder Disse forekommer hver fjortende dag med det pædagogiske personale, afdelingsleder samt psykolog. På behandlingsmøderne vil der være perspektiver på forskellige problemstillinger og løsningsmuligheder. Dette gør hverdagen mere tydelig for børn og voksne og er i tråd med Baunegårds målsætning om, at behandling skal udspringe af professionelle refleksioner over, hvordan vi møder barnet i planlagte handlinger og kommunikation. Behandlingsmøderne tager afsæt i behandlingstiltag for det enkelte barn. Der følges op på de planlagte målsætninger og tilhørende metoder. Udviklingsmål tages løbende op på ordinære behandlingsmøder for at sikre, at der arbejdes med områderne og for at følge udviklingen tæt. Skriftlige målopfølgninger forekommer 4 gange årligt og revideres her. Ydermere er det på disse møder børnenes døgnrutiner og regelsæt ændres, planlægges og revideres. Forandringskompasset scores på disse møder. Morgenmøder på døgnafdelingerne Disse forekommer alle hverdage undtagen onsdage med det pædagogiske personale, daglig leder samt psykolog. Morgenmøder er en daglig forekommende struktur, hvor det pædagogiske personale fremlægger, hvorledes målsætningerne for børnene forløber. Samtalen tager 7 Behandlingshjemmet

8 ydermere afsæt i, hvorledes den daglige fællesstruktur og den individuelle struktur for barnet fungerer. Grundlæggende tilgange i arbejdet. På Baunegård bestræber vi os på at have et højt fagligt niveau i behandlingen. Vi arbejder ud fra en udviklings- og pædagogiskpsykologisk forståelse af børn med handicap. Med udgangspunkt i aktuel forskning og tilgængelig viden om arbejde med børn med diagnoser indenfor autismespektret søger vi til stadighed at videreudvikle vores pædagogiske metoder og tilgangen til behandlingsarbejdet. Det teoretiske grundlag for behandlingen findes således i en udviklingspsykologisk forståelse af arbejdet med børn generelt, en kognitiv affektiv metodisk og teoretisk tilgang til behandlingsarbejdet, som bindes sammen af den strukturerede pædagogik. I denne guide beskriver vi de tre teoretiske søjler, som alle på Baunegård arbejder efter. Struktureret pædagogik Kognitiv-affektiv tilgang En udviklingspsykologisk forståelsesramme for børn med handicap I guiden er hver af de tre søjlers teoretiske grundlag beskrevet. Derudover har vi beskrevet, hvordan teorierne kan anvendes med konkrete metoder. For at lette overblikket og læsningen har vi indrammet de forskellige afsnit med nedenstående farver. Teori og generelle beskrivelser Metodebeskrivelse og praksiseksempler 8

9 Behandlingsindsats inden for det autistiske spektrum Teori om autisme Børn med autisme er først og fremmest børn, uanset at de har autisme. Sigtet i behandlingen er at skabe et miljø for børnene, som tager højde for, at de har autisme, og som giver børnene optimale vilkår for deres udvikling på trods af, at de har autisme. Dette kræver et grundigt kendskab til autisme og den anderledes måde at opleve verden på, som dette handicap medfører. Når børnene henvises til Baunegård er de psykologisk/psykiatrisk undersøgt. Diagnoser tildeles af psykiatere med det formål at sikre den korrekte placering og behandling. Dette indebærer, at der sjældent indskrives børn på Baunegård, som ikke har fået en diagnose inden for det autistiske spektrum. Diagnosen baserer sig på en kombination af problemer indenfor følgende: Gensidigt socialt samspil Dialog, forståelse for andre menneskers perspektiv og spilleregler i socialt samspil eksempelvis: Verbal og nonverbal kommunikation At opfatte kompleksiteten og sammenhænge i den verbale og nonverbale kommunikation, f.eks. gestus og mimik, at udtrykke og forstå abstrakte budskaber Forestillingsevne At sortere og prioritere input og forarbejde dette til en meningsgivende sammenhæng, eventuelt have særlige interessefelter, adfærdsproblemer i sammenhæng med barnets øvrige vanskeligheder. F.eks. stereotyp eller tvangspræget adfærd. Diagnosen baserer sig på en kombination af psykologiske prøver og klinisk indtryk, og der er en del erfaringsbaseret skøn med i vurderingen. Når barnet er indskrevet på Baunegård, kan det være relevant at revurdere det i takt med, at barnet udvikler sig eller symptomerne ændrer sig. Revurdering af diagnoser kan foretages af tilknyt-

10 tet psykiater eller ved henvisning til børnepsykiatrisk afdeling. En diagnose er kun gældende, så længe symptomerne på den eksisterer. Diagnoser er nyttige og ofte nødvendige til vurdering af egnet foranstaltning, men diagnoser er ikke specielt anvendelige som udgangspunkt for behandling. Dette skyldes, at diagnosekriterier ensidigt fokuserer på symptomer, som iagttages, men ikke beskæftiger sig med de bagvedliggende årsager til disse symptomer, eller med de udviklingsmuligheder barnet har. Inden for de sidste ca. 10 år er der udviklet nogle teoretiske modeller, med forklaringer på autisme-symptomerne. Disse forklaringsmodeller tager udgangspunkt i forskning og danner basis for de metoder, som anvendes inden for området i disse år, og som vil blive uddybet i denne guide. Theory of mind Der er ikke fundet nogen dækkende dansk oversættelse for begrebet. Direkte oversat betyder det: at have antagelser om egne og andres følelser, intentioner o. lign. Mind dækker den danske betegnelse sind, som ikke er så udbredt. I 1989 skrev Uta Frith bogen: En gådes afklaring, hvor hun redegjorde for en række forsøg, der dokumenterede, at mennesker med autisme generelt har meget svært ved at indtage andre menneskers perspektiv og har svært ved at beskrive eget perspektiv i situationer, der indebærer interaktion mellem flere personer. De har ikke svært ved at indtage andres perspektiv i forhold til fysiske forhold. Smarties-forsøget er næsten blevet et symbol på denne problematik. Det går ud på, at man viser en typisk slikbeholder (smarties) til et barn og sammen med barnet konstaterer, at der er en blyant i pakken. Man spørger barnet, hvad en tredje person ville tro, der er i pakken og rigtigt mange børn med autisme svarer: Blyant! Barnet er således ikke i stand til at sætte sig i den anden persons sted, nemlig en person der ikke ved, at der er en blyant i pakken, og som derfor vil tro, at der er slik i pakken. Barnet med autisme overfører i stedet sin egen erfaring. Der er udført en del forskning, der viser, at mennesker med autisme er atypiske i deres måde at aflæse andre menneskers blikretning. Det har stor betydning for vores kommunikation med andre mennesker. I en del år var det opfattelsen, at mennesker med autisme ikke havde evner til at sætte sig i andres sted, men nu er det snarere opfattelsen, 10

11 at mennesker med autisme har svært ved dette, men at alle har et potentiale, der kan udvikles mere eller mindre! I selvbiografiske bøger beskriver voksne med autisme, at de som børn ikke havde overskud til også at interessere sig for, hvad andre tænkte og mente, fordi de havde rigeligt at gøre med at holde styr på sig selv i deres omgivelser. Mange fortæller, at det er svært, og især at det er meget anstrengende for dem at håndtere socialt samspil. Det kræver megen tankevirksomhed. Man kan generelt sige, at typiske mennesker i vid udstrækning klarer sig i socialt samspil uden at tænke nærmere over det (automatiseret), men at mennesker med autisme er nødt til at tænke mere over de sociale processer. Dette kan beskrives, som tænkeempati og føleempati. Central Coherence Dette begreb dækker fænomener, der gør det muligt at opleve sammenhæng og mening i hverdagssituationer. Det er generelt vanskeligt for mennesker med autisme at sortere i input fra omgivelserne og vægte, hvad der er detaljer, og hvad der er væsentligt. Typisk opfatter og opbygger mennesker (som også kaldes neurotypiske (NT)) uden at tænke over det fælles kategorier for forståelse af forskellige typer af situationer. Det kan vi ikke forvente, at mennesker med autisme gør. Vi taler f.eks. om, at vi udvikler skemaer for forskellige typer af situationer tænk f.eks. på et middagsselskab, en fødselsdag osv. Ved hver type af situationer vil det typiske menneske kunne opregne en række generelle forhold og samtidig være klar over, at der er variationer. Mennesker med autisme har generelt svært ved at få overblik over typer af situationer, hvilket medfører, at de forventer, at begivenheder gentages, f.eks. at en fødselsdag altid forløber ens, eller hvis det f.eks. har været regnvejr på en tur, kædes dårligt vejr og ture sammen. Mennesker med autisme bruger megen energi på at prøve at regne ud, hvad det drejer sig om, og mange bruger megen energi på at være frustrerede over, at begivenheder ikke forløber, som de forventer. Eksekutive funktioner Fra prefrontal cortex (pandelapperne) i hjernen styres de såkaldte eksekutive funktioner. De eksekutive funktioner menes at være direkte forbundet med evnen til abstrakt tænkning, evnen til at regulere igangværende målrettet adfærd og tilpasse denne 11 Behandlingshjemmet

12 til omgivelserne, impulshæmning, justering af egen adfærd, foretage skift i opmærksomhed og f.eks. styre operationer som planlægning og udførelse af en bestemt handling. Vi har opregnet en række delfunktioner, som alle beskriver eksekutive funktioner: 1. Ideer udspringer af indre behov/ønsker og eller krav/forventninger fra omverdenen. 2. Målet kan være kort- eller langsigtet. Det kræver en del hukommelse og koncentration at kunne forfølge sit mål. 3. Handlinger skal vurderes i forhold til idé og mål. 4. Meget ofte skal vi samarbejde med andre for at opnå mål. Det er generelt svært for mennesker med autisme at overskue disse processer. Vanskelighederne kan ligge i forskellige faser af processerne. Nogle får mange ideer, men har svært ved at overskue realiseringen af disse. Nogle har særinteresser og klarer meget inden for disse, mens andre f.eks. har svært ved at samarbejde. Følelsesmæssige reaktioner Først i de senere år er der udviklet en selvstændig forskningsmæssig interesse inden for følelsesmæssige fænomener. I mødet med børn med autisme er det tydeligt, at følelsesmæssige reaktioner kan vanskeliggøre barnets samspil og udvikling i betydelig grad, f.eks. hvis ubehagelige følelser giver sig udslag i voldsom adfærd. Forskellig vægtning af de vanskeligheder, som kendetegner autisme Vægtningen af de forskellige typer af vanskeligheder er selvfølgelig forskellig. Derudover er der en række andre forhold, der også spiller ind, fordi børn er forskellige, og børnene ligesom alle andre børn er præget af deres opvækst. Opvækstforhold er ikke årsag til autisme, men barnet med autisme er også påvirket af sit miljø. Nogle børn er mere energiske end andre og har f.eks. mere gå-på-mod. Vi ved ikke bekræftet gennem forskning meget om baggrunden for de meget store forskelle, vi oplever blandt børn med autisme. 12

13 Metode Miljøet skal kompensere for barnets vanskeligheder via struktur. Støttesystemer er betegnelse for den særlige støtte, der opbygges. Disse vil typisk indeholde nogle generelle forhold (dagsstruktur f.eks.) men altid være tilpasset det enkelte barn. I mødet med barnet skal vi altid først prøve at forstå barnets reaktioner med udgangspunkt i autisme. Sagt med andre ord: Hvis et barn ikke kan se, vil vi ikke undre os over, at det går ind i møbler eller vælter ting ned fra bordet. Men der kan være risiko for, at vi bebrejder et barn dets reaktioner, hvis vi ikke har helt styr på, hvilke vanskeligheder barnet har. I det følgende beskrives indsatsen generelt i forhold til forskellige typer af vanskeligheder: Metoder i forhold til Theory of mind Vi møder børnene med viden om, at de ofte har vanskeligt ved at regne ud, hvad andre mennesker tænker, føler og mener. De har derfor brug for at få konkrete forklaringer, og via gentagelser kan vi blive ret gode til at håndtere sociale situationer, f.eks. ved at tillære spilleregler for socialt samvær. Det er nyttigt at tænke, at barnet ofte er langt tilbage i forhold til sin alder med hensyn til sociale funktioner. Vi skal derfor forklare os lige så detaljeret, som vi ville gøre til et mindre barn. Det er samtidig vigtigt, at forklaringen ikke bliver barnlig, så barnet oplever sig talt ned til. Senere i guiden er der nogle metoder, som mere specifikt er udviklet inden for området: KAT-kasse, tegneseriemetode, og mentaliseringsskema. Metoder i forhold til central coherence Det er essentielt, at hverdagen struktureres nøje og detaljeret, fordi det gør det lettere for barnet at genkende situationer og navigere i forhold til disse. Det er afgørende at forberede barnet på nye situationer, og vi skal være bevidste om, at det er svært for barnet at bruge denne forberedelse, når en situation er ny og ukendt. Kombinationen af forberedelse og tryg tilstedeværelse hjælper ofte barnet gennem nye situationer. Det er vigtigt at sætte ord på, og få barnet selv til at sætte ord på sin oplevelse af situationer. Dette kan gøre os klogere på hvilke markører i situationen, der er særlig vigtige for barnet. Det er en god metode at lave en drejebog for forskellige typer af situationer sammen med barnet. Dette hjælper til at erfare, at der i alle typer situationer kan være variationer og giver basis for udvikling af fleksibilitet. Det er som oftest en god idé at

14 bruge visuelt materiale i en eller anden form. Både fordi børn med autisme generelt er bedre til at orientere sig visuelt end auditivt, men især fordi det, som foreligger visuelt, er mere konkret og lettere at fastholde, end det som bliver sagt. En tavle på værelset med udvalgte boardmakers er en god støtte for de fleste børn. Metoder i forhold til eksekutive funktioner Vi tager udgangspunkt i barnets ideer eller støtter barnet med at lægge planer og mål for mindre børn på kort sigt og efterhånden på længere sigt. Vi strukturerer for barnet fra idé til realisering af idé. Vi lærer barnet at samarbejde, at tage imod hjælp, at overskue, hvad barnet selv kan bestemme, hvad vi samarbejder om, og hvad den voksne bestemmer. Generelt bruges en del af de samme metoder som omtalt under central coherence: Hjælpe barnet til at sætte ord på: Hvad vil du, hvad har du lyst til hvad skal der til for, at vi kan gøre det. Tage et skridt ad gangen gennem processen, sætte ord på, lade barnet sætte ord på og vurdere resultatet, så barnet har mulighed for at lære af sin erfaring. Bruge visuelt materiale til at konkretisere, bruge Social stories der er beskrevet senere i guiden, når nye situationer skal indlæres. Dette afsnit er skrevet med inspiration fra F. Happes bog: En introduktion til autisme, og Anne Vibeke Fleicher og John Merlands bog: Eksekutive vanskeligheder hos børn. Samt diverse oplæg om autisme på SIKON konferencer. Eksempler på behandlingsarbejde Struktur og forudsigelighed er de grundpiller i arbejdet, som enhver pædagog har på rygraden. Men de fleste nye pædagoger og lærere bliver forundret over den detaljeringsgrad, der er brug for. Når vi f.eks. kører tur i Baunegård s bus, kan det være relevant at aftale placering i bussen, både på ud- og hjemturen! Alle børn skal have individuelle planer og større børn deres egen kalender, som de lærer at bruge. Der er begyndende erfaringer med at bruge et kalendersystem fra Google og at bruge mobiltelefon som støtte. Alle børn har et skema på væggen, som de kan orientere sig i forhold til. Skemaerne skal være aktuelle og justeres løbende. F.eks. kan et skema indeholde en detaljeret plan for morgenen i en periode, hvor morgener forløber dårligt: stå op, gå ud af værelset, spise morgenmad, børste tænder, mv. Når det lykkes at automatisere morgener, er den samme detaljeringsgrad ikke længere nødven- 14

15 dig, og skemaet skal på et tidspunkt ændres til kun at indeholde en boardmaker: morgen. Der er meget know how blandt pædagoger og lærere på Baunegård, som afspejler sig i samtaler med børnene ( se under redskaber til støtte for samtaler i hverdagen i denne guide). 15 Behandlingshjemmet

16 Litteratur Tony Attwood: En fod ude en fod inde. Gunilla Gerland: Et rigtigt menneske. Franceska Happé: En introduktion til autisme. Jørgensen, Hejlskov og Uhrskov: Pubertet og løsrivelse. CD er fra Videnscentret. Martine Ives: Hvad er Asperger syndrom og hvordan vil det påvirke mig. Rita Jordan og Stuart Powell: At bygge bro. At forstå og undervise børn med autisme. Madsen, Jørgensen og Veje: Kan du forstå mig. Introduktion til empatiforstyrrelse.

17 Baunegård og anerkendelse Det vigtigste redskab, vi har som mennesker, der arbejder med børn og unge, er os selv. Dvs. at vi har en dyb forståelse af, at et højt fagligt niveau ikke kan stå alene, men skal formidles og føres ud i praksis af nærværende og engagerede voksne mennesker, der kan reflektere over denne praksis. På Baunegård arbejder vi med en anerkendende tilgang til hinanden. Vi ved, at både børn og voksne er mennesker med behov for at blive set, hørt og forstået, som de unikke mennesker, vi hver især er. Vi arbejder anerkendende ved at lede efter det, vi gerne vil have mere af, det der går godt, og som skaber de bedste udviklingsbetingelser for børnene. Når børn viser uhensigtsmæssig adfærd, forsøger vi at forstå det som en reaktion på noget i omgivelserne, der ikke er hensigtsmæssigt. Og vi tilpasser til stadighed pædagogik og struktur til børnenes skiftende behov. Selvom børn med autisme har brug for og gavn af struktur og forudsigelighed, er de også børn i udvikling, - og pædagogikken skal tilpasses denne udvikling. Det er veldokumenteret inden for udviklingspsykologien, at straf og skæld-ud ikke har den ønskede virkning i forhold til uønsket adfærd og tværtimod kan have alvorlige konsekvenser for barnets integritetsfølelse og selvværd. Det er menneskeligt at komme til at skælde ud, men det er i en pædagogisk sammenhæng vigtigt at opfatte denne reaktion som udtryk for en pædagogisk afmagt og ikke som del af en planlagt strategi. Det er vores målsætning på Baunegård, at skæld-ud ikke forekommer, da vi arbejder med professionel kommunikation i arbejdet med børnene. Det er særligt vigtigt i forhold til børn med autisme, fordi det i en konkret situation kan være meget svært at vurdere, hvad en uønsket adfærd er udtryk for, og skæld-ud vil sjældent blive forstået af barnet. Barnet vil forstå, at den voksne er irriteret, men ikke nødvendigvis hvorfor. Sigtet i anerkendelsen er at støtte et udviklingsperspektiv og at have fokus på barnets ressourcer og styrke disse snarere end at fokusere på barnets vanskeligheder, hvilket let kan opleves som fokus på fejl og mangler. Grundlaget for en værdsættende samtale er en gensidighed mellem barnet og den voksne. Det er vigtigt, at den voksne er konkret og eksemplificerende i sin anerkendelse, hvis barnet skal kunne tage imod det. Jeg lagde mærke til, at du gjorde sådan og sådan. Det var rigtig godt, fordi. Jeg tror, at du godt kunne tænke dig, at Er det rigtigt? Den anerkendende tilgang gør samtidig op med mere global ros. Det er ikke den voksne, der bedømmer barnet ved at rose det,

18 men en voksen, der møder barnet og har øje for dets positive kvaliteter på barnets præmisser. Det fordrer empati fra den voksnes side at kunne få øje på de kvaliteter hos barnet, som ser ud til at kunne fremme barnets positive samspil og udvikling. I en given situation, tilstræber vi i høj grad at afsøge, om der er mulighed for at støtte noget positivt hos barnet og finde frem til, hvor der er potentialer, der kan styrkes. At anerkende barnet på dets præmisser er ikke ensbetydende med at give barnet ret, acceptere barnets handlinger eller undlade at stille krav. Det er snarere den basis, der skal skabes for at stille krav og for at varetage de opdragende funktioner, som pædagogen er forpligtet til. Hvis barnet f.eks. ikke vil i bad, skal vi prøve at finde ud af baggrunden for dette og anerkende, at vi nu forstår, hvorfor barnet helst ikke vil i bad men det ændrer ikke ved, at barnet altså skal i bad, - og det er vigtigt at begrunde kravet. 18

19 Metode til anerkendelse anerkendende samtale De fleste børn og unge på Baunegård kan fortælle noget om baggrunden for deres handlinger og reaktioner, og det er væsentligt i den værdsættende tilgang, at vi sammen med barnet prøver at udforske dette. Barnet har måske foretaget en dum handling, men hvis vi sammen med barnet får afdækket, hvorfor det gjorde, som det gjorde, ligger der heri en anerkendelse af handlingen som meningsfuld, og den voksne kan helhjertet tilkendegive, at vi nu forstår barnet og vejlede til, hvordan det en anden gang kan handle mere hensigtsmæssigt. Udgangspunktet for samtalen er en grundlæggende opfattelse af, at barnet gør det bedste, det kan ud fra sine forudsætninger, og at barnet har brug for vejledning for opnå nogle bedre resultater. I samtale mellem en voksen og flere børn vil der også ligge en opdragende funktion i at vænne børnene til at lytte til hinanden og interessere sig for baggrunden for hændelser. Der ligger således ikke i den anerkendende tilgang, at vi accepterer alle handlinger, men vi anerkender de motiver og følelser, der kan ligge bag, f.eks. at være vred. Herunder ses konkrete ideer til at være anerkendende. Anerkendelsesprincipper Undtagelser Løsninger Eksempler Når vi oplever, at børnene har vanskeligheder og vanskelige perioder, så skal vi altid lede efter de undtagelser, hvor noget lykkes. Vi skal stille os selv følgende spørgsmål: - Hvornår var problemet lidt mindre? - Hvad skete der, da problemet var mindre? Som professionelle voksne skal vi altid lede efter løsninger og muligheder for at skabe udvikling. Vi skal ofte stille spørgsmålet - Hvad skal der til for at? - Hvad skal vi gøre for at få flere af de situationer, hvor tingene lykkes?

20 Eksempler Et barn står ikke op om morgenen. Efter 7-8 forgæves forsøg på at få det sovende barn i tale, vågner det. En naturlig reaktion fra en pædagog vil være bebrejdelse jeg har vækket dig mange gange nu kommer du igen for sent i skole. Barnets reaktion er lige så forudsigelig I skælder mig altid ud det er derfor, jeg ikke vil stå op. En anerkendende tilgang går ud på at prøve at alliere sig med barnets ubehag ved at stå op, f.eks. søvnmangel eller generelt ubehag. På baggrund af det indblik vi får i barnets situation, kan vi prøve at indrette vores pædagogik herefter. Men vi fastholder kravet. Nedenstående kommunikationsprincipper er inspireret af Marte Meo metoden og er en metode til at arbejde anerkendende. Marte Meo er ikke en behandlingsmetode i sig selv. Kommunikationsprincip Eksempler 1. Følge barnets initiativer Se hvad barnet gør, og hvad barnet har lyst til, så barnets motivation følges. 2. At bekræfte barnet positivt Fortælle barnet, når det gør noget, som er godt og følger aftaler, der er lavet 3. At sætte ord og struktur på Fortælle helt neutralt hvad barnet gør. Herved initiativerne øges barnets selvregistrering. Den voksne italesætter så at sige ny selvindsigt for barnet. Vi bruger barnets navn, så det føler sig set og hørt. Den voksne fortæller også helt konkret, - hvad vi selv gør (f.eks. Jeg rejser mig for at hente en ny bog ), da dette skaber en tryghed for barnet, som ellers kan være i tvivl om, hvad der sker omkring det. 20

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Stress, konflikt og udfordrende adfærd Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

GUIDE TIL GRUNDLAGET FOR BEHANDLINGSARBEJDET

GUIDE TIL GRUNDLAGET FOR BEHANDLINGSARBEJDET GUIDE TIL GRUNDLAGET FOR BEHANDLINGSARBEJDET Indholdsfortegnelse Guide til guiden Behandlingsindsats indenfor det autistiske spektrum Udviklingspsykologi Anerkendende/værdsættende samtaler Mentalisering

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Specialiseringsuddannelse i autisme 2017

Specialiseringsuddannelse i autisme 2017 Specialiseringsuddannelse i autisme 2017 Autismespecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet. På uddannelsen

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016

Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016 Håndtering af problemskabende adfærd hos unge & børn med særlige udfordringer. Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016 Leif Grieffelde Autoriseret Psykolog Børn

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Stressforståelse i forhold.l mennesker med ASF. - med særligt fokus på voksenlivet

Stressforståelse i forhold.l mennesker med ASF. - med særligt fokus på voksenlivet Stressforståelse i forhold.l mennesker med ASF - med særligt fokus på voksenlivet 1 Stress (Psykologisk Pædagogisk Ordbog) Stress opstår ved langvarig og opslidende psykisk og fysisk belastning på grund

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune 2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Socialfag. Hvem er vi? Hvad er Øen. Program. Baggrundsviden. Ideologi. Jane Sterup. Elina Sommer. Pæd./vejleder. Pæd./vejleder

Socialfag. Hvem er vi? Hvad er Øen. Program. Baggrundsviden. Ideologi. Jane Sterup. Elina Sommer. Pæd./vejleder. Pæd./vejleder Hvem er vi? Socialfag Et fag/metode, hvor børn og unge med ASF kan få fremmet deres sociale færdigheder og selvforståelse Jane Sterup Pæd./vejleder Elina Sommer Pæd./vejleder Program Præsentation af Øen

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Udviklingsforstyrrelser Generelle udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Aflastning og anden pædagogisk støtte

Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,

Læs mere

Håndtering av problemskabende adfærd

Håndtering av problemskabende adfærd Håndtering av problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Program Definition Teori Menneskesyn Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Metode Kravtilpasning Affektive

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed Hvem er vi? Hvad er formålet med at inkludere børn og unge med AFS i den almindelige folkeskole? Jane Sterup Pæd./konsulent Elina Sommer Pæd./konsulent Program Præsentation af Øen Tanker og erfaringer

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere