Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat

Transkript

1 214 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Notat

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING INTRODUKTION TIL PERSONTYPEBEREGNINGER RESULTATER RESULTATER: UNG ÅBENLYST UDDANNELSESPARAT UNDER 25 ÅR (TYPE 1A) RESULTATER: UNG ÅBENLYST UDDANNELSESPARAT OVER 25 ÅR (TYPE 1B) RESULTATER: UNG UDDANNELSESPARAT UNDER 25 ÅR (TYPE 2A) RESULTATER: UNG UDDANNELSESPARAT FORSØRGER UNDER 25 ÅR (TYPE 2B) RESULTATER: UNG UDDANNELSESPARAT FORSØRGER OVER 25 ÅR (TYPE 2C) RESULTATER: UNG AKTIVITETSPARAT UNDER 25 ÅR PÅ UDD.HJÆLP (TYPE 3A) RESULTATER: UNG AKTIVITETSPARAT OVER 25 ÅR PÅ UDD.HJÆLP (TYPE 3B) RESULTATER: UNG AKTIVITETSPARAT FORSØRGER PÅ UDD.HJÆLP (TYPE 3C) RESULTATER: UNG AKTIVITETSPARAT KONTANTHJÆLPSMODTAGER (TYPE 4) DEN KOMMENDE REFUSIONSOMLÆGNING FORMÅL OG INDHOLD I REFUSIONSOMLÆGNINGEN BETYDNINGEN AF REFUSIONSOMLÆGNINGEN ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER BAG BEREGNINGERNE ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER (I): KOMMUNALE UDGIFTER ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER (II): KOMMUNALE INDTÆGTER ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER (III): BEREGNING AF REFUSIONSTRAPPEN AKTØRER I UNGEINDSATSEN BILAG: EKSTRA FIGURER VEDR. ÅRLIGE GEVINSTER VED AT FLYTTE TYPERNE... 28

3 1. Indledning Mploy udarbejdede i en analyse af de unge ledige i fire syddanske kommuner for sregion Syddanmark. Som en del af analysen af de unge ledige blev der foretaget en belysning af de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Beregningerne af de økonomiske potentialer indgik i analyserapporten og blev mere detaljeret behandlet i baggrundsnotatet Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark fra 212. sregion Syddanmark har bedt mploy opdatere baggrundsnotatet, så det afspejler de ændringer, der er sket på beskæftigelsesområdet siden 212. Opdateringen sker således med inddragelse af betydningen af både kontanthjælpsreformen og førtidspensionsreformen herunder de nye ydelsestyper, der blev indført i den forbindelse. Samtidig er notatet blevet udvidet med et afsnit om betydningen af den foreslåede refusionsomlægning, som er på vej. Den oprindelige analyse fra baserede sig på et arbejde leveret af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de fire deltagende kommuner i analysen, sregion Syddanmark og mploy. Arbejdsgruppen havde til opgave at levere beregninger til brug for belysning af de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Opdateringen af dette notat tager udgangspunkt i de oprindelige beregninger, og samtidig er der sket en revurdering af forudsætningerne bag de eksisterende beregninger ift. de nye vilkår på beskæftigelsesområdet, ligesom der er sket en indholdsmæssig revidering og opdatering af beregningerne til 215-niveau. En væsentlig forskel i forhold til den oprindelige analyse fra er, at denne analyse er udarbejdet med afsæt i ni nye ungetyper i stedet for de seks ungetyper i det oprindelige notat. Afsnit 5 om antagelser og forudsætninger for beregningerne indeholder en nærmere beskrivelse af grundlaget for beregningerne og opdateringsmetode. Notatet indeholder følgende afsnit: En introduktion til persontypeberegningerne, som er den metode, der anvendes til at belyse de økonomiske potentialer i indsatsen (afsnit 2) En beskrivelse af analyseresultaterne samlet set og for hver af de ni ungetyper (afsnit 3) En beskrivelse af den kommende refusionsomlægning og en vurdering af betydningen for resultaterne af analysen (afsnit 4) Et overblik over aktørkredsen på ungeområdet (afsnit 5) Et afsluttende afsnit som beskriver antagelser og forudsætninger for beregningerne (afsnit 6)

4 2. Introduktion til persontypeberegninger Persontypeberegninger Mploy anvender persontypeberegninger til at vise, hvilken økonomisk betydning det har for en gennemsnitlig kommunal økonomi, når den økonomiske situation ændres for forskellige fiktive persontyper med bestemte kendetegn vedrørende beskæftigelse, forsørgelsesgrundlag, bolig, børn, alder m.m. Når den økonomiske situation ændres for persontyperne i denne analyse, kan det fx skyldes ændringer af forsørgelsesgrundlag eller beskatningsforhold. I beregningerne inddrages kun forhold, som vedrører den enkelte person. En af fordelene ved at foretage typeberegninger er, at beregningerne kan sammenlignes på tværs af flere forskellige persontyper. Det betyder, at beregningerne kan bruges til at vise hvilke økonomiske potentialer, der er ved at investere i indsatsen for de enkelte persontyper for en gennemsnitlig kommune. Brug af persontypeberegninger i denne analyse I denne analyse bruges persontypeberegningerne til at synliggøre de marginale kommunale nettoudgifter ved forskellige scenarieforløb for de unge på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Samtidig vises det, hvilke økonomiske potentialer der er forbundet med at opnå bedre resultater i ungeindsatsen. Analysen omfatter beregninger for ni ungetyper I analysen belyses det økonomiske potentiale ved investering i ungeindsatsen for ni ungetyper. I nedenstående tabel ses en oversigt over de karakteristika, der knytter sig til de ni typer, som beregningerne baserer sig på. Tabel 2.1: Karakteristika for de ni typer Type Beskrivelse Alder Ydelse Forsørger Civilstatus Type 1a Åbenlyst uddannelsesparat Under 25 år shjælp Nej Enlig Type 1b Åbenlyst uddannelsesparat år shjælp Nej Enlig Type 2a sparat inden for et år Under 25 år shjælp Nej Enlig Type 2b sparat inden for et år Under 25 år shjælp Ja Enlig Type 2c sparat inden for et år år shjælp Ja Enlig Type 3a Aktivitetsparat Under 25 år shjælp Nej Enlig Type 3b Aktivitetsparat år shjælp Nej Enlig Type 3c Aktivitetsparat år shjælp Ja Enlig Type 4 Aktivitetsparat år Kontanthjælp Nej Enlig

5 For hver af de ni ungetyper er der beregnet en årlig marginal kommunaløkonomisk nettoudgift (opgjort i 215 p/l) ved syv forskellige forsørgelsesscenarier. Det vil sige, at der i nærværende beregninger ses på, hvilke nettoudgifter en kommune afholder ved at have en ekstra ung på kontanthjælp eller uddannelseshjælp, frem for at personen er i beskæftigelse, under uddannelse, i fleksjob eller i ressourceforløb. De syv scenarier ses i oversigten nedenfor, jf. tabel 2.3. For type 4 er der kun tre scenarier, da vedkommende allerede er uddannet og derfor typisk vil komme i faglært beskæftigelse, ligesom uddannelsesscenarierne ikke er relevante for denne type. Tabel 2.2: Scenarier anvendt i typeberegningerne 1. Typens status, dvs. kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager afhængigt af typens karakteristika 2. Ordinær beskæftigelse (ufaglært, 37 timer) 3. Ordinær beskæftigelse (faglært, 37 timer) 4. som SU-modtager 5. som elev 6. Fleksjob (15 timer) 7. Ressourceforløb For hver persontype og for hvert af de syv scenarier ses der på, hvilke udgifter og indtægter en kommune afholder. Følgende indtægter og udgifter indgår i beregningerne, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3: Indtægter og udgifter der indgår i typeberegningerne Indtægter Skatteindtægter af forsørgelsesgrundlag Statsrefusion af kommunalt afholdte udgifter Udgifter Kommunale udgifter til offentlig forsørgelse Kommunale udgifter til administration Udgifter til aktivering Udgifter til mentorindsats Udgifter til boligsikring Udgifter til enkeltydelser Udgifter til sociale indsatser Udgifter til dagtilbud til børn Den samlede kommunale nettoindtægt eller -udgift for hver persontype er beregnet ved at trække de samlede kommunale marginale udgifter fra de samlede kommunale marginale indtægter. Det økonomiske potentiale i ungeindsatsen vises som nettogevinsten opgjort som forskellen ved at flytte ungetyperne fra den offentlige forsørgelse, som karakteriserer ungetypen, til et andet forsørgelsesgrundlag knyttet til et af de andre scenarier.

6 Type 1a: Under 25 år Type 1b: Over 25 år Type 2a: Under 25 år Type 2b: Forsørger under 25 år Type 2c: Forsørger over 25 år Type 3a: Under 25 år Type 3b: Over 25 år Type 3c: Forsørger over 25 år Type 4: Over 25 år 3. Resultater I dette afsnit præsenteres analysens hovedresultater om de økonomiske potentialer ved en forbedret ungeindsats. De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomisk betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller er i fleksjob eller ressourceforløb. Den kommunaløkonomiske betydning opgøres som de marginale nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager i kommunen. De marginale nettoudgifter opgøres som en sum af de udgifter og indtægter, der knytter sig til en ekstra ung i offentlig forsørgelse. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i afsnit 6. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i 215 p/l. Unge på uddannelseshjælp eller kontanthjælp koster i gns. kommunen kr. årligt Årligt knytter der sig mellem kr. i kommunale nettoudgifter i en gennemsnitlig syddansk kommune til en enkelt ung (af de valgte typer), der modtager enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. figur 3.1. Nettoudgifterne er udregnet for ni ungetyper med særlige karakteristika, der har betydning for de marginale indtægter og udgifter, som den unge genererer i forhold til kommunens økonomi. Som det fremgår af figuren, er der stor forskel på udgifterne til de forskellige typer af unge på hhv. uddannelseshjælp og kontanthjælp. Figur 3.1: Årlige nettoudgifter til ni typer af unge offentligt forsørgede i Syddanmark 1. kr. Åbenlyst 22 uddannelsesparat sparat Aktivitetsparat uddannelseshjælp kr. Aktivitetsparat KTH Kommunerne har lavest udgifter til de uddannelsesparate unge. Det afspejler intentionerne i kontanthjælpsreformen, hvor de unge gennem en ydelse på SU-niveau ikke længere Kilde: De fire kommuner og egne beregninger stilles i en situation, hvor tilvalg af uddannelse vil betyde et fald i forsørgelsesgrundlag. Der er lidt højere kommunale udgifter forbundet med de aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp, hvilket primært skyldes den højere forsørgelsesydelse. Kommunerne har i gennemsnit højere udgifter til aktivitetsparate unge på kontanthjælp end aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp, da kontanthjælpsmodtagerne aktiveres i højere grad. Det er kendetegnende for de tre typer af unge, der trækker de højeste nettoudgifter, at de er forsørgere og dermed har højre forsørgelsesydelse, ligesom der er kommunale udgifter til daginstitutioner og højere boligsikring.

7 (ufaglært) (faglært) Udd. (SU) Kommunen vinder årligt kr. ved at få en ung i uddannelse eller beskæftigelse En gennemsnitskommune i Syddanmark kan forbedre kommunens økonomi væsentligt, såfremt det lykkes at bringe de unge på uddannelseshjælp eller kontanthjælp videre i enten uddannelse eller beskæftigelse jf. figur 3.2. På tværs af de ni ungetyper er der i en gennemsnitlig kommune en årlig gevinst på kr. ved, at den unge er i beskæftigelse eller uddannelse fremfor på uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Der er således et stort økonomisk potentiale i ungeindsatsen på kommunalt plan i at bringe de unge fra overførselsindkomster til selvforsørgelse i form af uddannelse eller job. Figur 3.2: Årlig gevinst ved at flytte ungetyperne fra forsørgelse og over i hhv. beskæftigelse eller uddannelse 1. kr kr Selvom der på kort sigt er større gevinster for kommunen ved, at den unge opnår beskæftigelse i forhold til uddannelse, så peger resultaterne Mindste nettogevinst Største nettogevinst også på, at der på sigt vil være større Kilde: De fire kommuner og egne beregninger økonomiske gevinster ved at de unge får en kompetencegivende uddannelse frem for at gå direkte i beskæftigelse. Det skyldes, at uddannede personer typisk har højere indkomst, og dermed øges kommunens skattegrundlag. Konkret viser disse beregninger, at der er en ekstra årlig kommunal nettogevinst på mellem kr. pr. borger, hvis borgeren er i faglært beskæftigelse fremfor ufaglært beskæftigelse. Derudover nedbringer uddannelse i sig selv risikoen for ledighed i fremtiden for den enkelte. I de følgende afsnit uddybes resultaterne for de ni ungetyper.

8 (ufaglært) (faglært) (SU) (Elev) Fleksjob Ressourceforløb kr kr. +8. kr kr Resultater: Ung åbenlyst uddannelsesparat under 25 år (type 1a) Beskrivelse af en ung åbenlyst uddannelsesparat under 25 år (type 1a) Blandt de unge ledige er der en gruppe, der modtager uddannelseshjælp og er visiteret som åbenlyst uddannelsesparate. Det betyder, at den unge vurderes at kunne påbegynde uddannelse med det samme og ikke har behov for særlig støtte eller indsats fra kommunen. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedr. en ung åbenlyst uddannelsesparat under 25 år (type 1a) bygger på forudsætningerne i boksen til højre. Karakteristika for type 1a shjælpsmodtager Åbenlyst uddannelsesparat Under 25 år Enlig, ikke forsørger Udeboende Analyseresultater Resultatet af typeberegningen for en uddannelseshjælpsmodtager under 25 år med de valgte karakteristika viser, at kommunen netto har en årlig udgift på ca. 77. kr. til denne type, jf. den røde statuslinje i figur 3.3. Hvis en ung som er åbenlyst uddannelsesparat i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse på SU eller som elev, ville det medføre en nettoindtægt på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem kr. Hvis den unge i stedet overgik til fleksjob eller ressourceforløb i stedet for uddannelseshjælp, ville det medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville få en årlig nettomerudgift på mellem kr. Figur 3.3: Betydning for de kommunale nettoudgifter i forskellige scenarier for type 1a Kroner Kilde: De fire kommuner og egne beregninger Status -2. kr kr Potentialet i ungeindsatsen Resultaterne viser, at der er betydelige økonomiske potentialer for kommunerne, hvis de kan få unge uddannelseshjælpsmodtagere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Hvis det lykkes at få en åbenlyst uddannelsesparat ung under 25 år i uddannelse på SU eller som elev, vil det have en positiv betydning for kommunens økonomi på mellem kr., jf. figur 3.3. Hvis den unge ikke kommer i uddannelse, men i stedet i enten ufaglært eller faglært beskæftigelse, vil det have en positiv betydning for kommunens økonomi på mellem kr. Selvom der på kort sigt er større gevinster for kommunen ved beskæftigelse ift. uddannelse, så peger resultaterne også på, at der på sigt vil være større økonomiske gevinster ved at få unge uddannelseshjælpsmodtagere igennem en uddannelse frem for at gå direkte i beskæftigelse. Det skyldes, at uddannede personer typisk har højere indkomst, og dermed øges kommunens skattegrundlag. Konkret betyder det en årlig kommunal nettogevinst på ca. 14. kr. pr. borger, der fx er faglært fremfor ufaglært. Derudover nedbringer uddannelse i sig selv risikoen for ledighed i fremtiden for den enkelte.

9 (ufaglært) (faglært) (SU) (Elev) Fleksjob Ressourceforløb +17. kr kr kr kr Resultater: Ung åbenlyst uddannelsesparat over 25 år (type 1b) Beskrivelse af en ung åbenlyst uddannelsesparat over 25 år (type 1b) Blandt de unge ledige er der en gruppe, der modtager uddannelseshjælp og er visiteret som åbenlyst uddannelsesparate. Det betyder, at den unge vurderes at kunne påbegynde uddannelse med det samme og ikke har behov for særlig støtte eller indsats fra kommunen. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedr. en ung åbenlyst uddannelsesparat over 25 år (type 1b) bygger på forudsætningerne i boksen til højre. Karakteristika for type 1b shjælpsmodtager Åbenlyst uddannelsesparat Mellem år Enlig, ikke forsørger Udeboende Analyseresultater Resultatet af typeberegningen for en uddannelseshjælpsmodtager over 25 år med de valgte karakteristika viser, at kommunen netto har en årlig udgift på ca. 73. kr. til denne type, jf. den røde statuslinje i figur 3.4. Hvis en ung som er åbenlyst uddannelsesparat i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse på SU eller som elev, ville det medføre en nettoindtægt på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem kr. Hvis den unge i stedet overgik til fleksjob eller ressourceforløb i stedet for uddannelseshjælp, ville det medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville få en årlig nettomerudgift på mellem kr. Figur 3.4: Betydning for de kommunale nettoudgifter i forskellige scenarier for type 1b Kroner Kilde: De fire kommuner og egne beregninger Status -25. kr kr Potentialet i ungeindsatsen Resultaterne viser, at der er betydelige økonomiske potentialer for kommunerne, hvis de kan få unge uddannelseshjælpsmodtagere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Hvis det lykkes at få en åbenlyst uddannelsesparat ung over 25 år i uddannelse på SU eller som elev, vil det have en positiv betydning for kommunens økonomi på mellem kr., jf. figur 3.3. Hvis den unge ikke kommer i uddannelse, men i stedet i enten ufaglært eller faglært beskæftigelse, vil det have en positiv betydning for kommunens økonomi på mellem kr. Selvom der på kort sigt er større gevinster for kommunen ved beskæftigelse ift. uddannelse, så peger resultaterne også på, at der på sigt vil være større økonomiske gevinster ved at få unge uddannelseshjælpsmodtagere igennem en uddannelse frem for at gå direkte i beskæftigelse. Det skyldes, at uddannede personer typisk har højere indkomst, og dermed øges kommunens skattegrundlag. Konkret betyder det en årlig kommunal nettogevinst på ca. 14. kr. pr. borger, der fx er faglært fremfor ufaglært. Derudover nedbringer uddannelse i sig selv risikoen for ledighed i fremtiden for den enkelte.

10 Søl (ufaglært) +19. kr. (faglært) kr. (SU) +78. kr. (Elev) +92. kr. Fleksjob Ressourceforløb 3.3. Resultater: Ung uddannelsesparat under 25 år (type 2a) Beskrivelse af en ung uddannelsesparat under 25 år (type 2a) Blandt de unge ledige er der en stor gruppe, der modtager uddannelseshjælp og er visiteret som uddannelsesparate. Det betyder, at den unge vurderes at kunne påbegynde uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår med den rette indsats. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedr. en ung, som er uddannelsesparat inden for ét år (type 2a) bygger på forudsætningerne i boksen til højre. Type 2a er under 25 år og er ikke forsørger. Karakteristika for type 2a shjælpsmodtager sparat inden for et år Under 25 år Enlig, ikke forsørger Udeboende Analyseresultater Resultatet af typeberegningen for en uddannelseshjælpsmodtager over 25 år med de valgte karakteristika viser, at kommunen netto har en årlig udgift på ca. 76. kr. til denne type, jf. den røde statuslinje i figur 3.5. Hvis en ung uddannelsesparat i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse på SU eller som elev, ville det medføre en nettoindtægt på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem kr. Hvis den unge i stedet overgik til fleksjob eller ressourceforløb i stedet for uddannelseshjælp, ville det medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville få en årlig nettomerudgift på mellem kr. Figur 3.5: Betydning for de kommunale nettoudgifter i forskellige scenarier for type 2a Kroner Kilde: De fire kommuner og egne beregninger Potentialet i ungeindsatsen Resultaterne viser, at der er betydelige økonomiske potentialer for kommunerne, hvis de kan få unge uddannelseshjælpsmodtagere i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Hvis en ung uddannelsesparat under 25 år fx kommer i uddannelse som elev og efterfølgende beskæftigelse som faglært vil det have en positiv betydning for kommunens økonomi på 92. kr. årligt stigende til 124. årligt, når den unge er i job. Dermed viser resultaterne, at der på længere sigt vil være større økonomiske gevinster ved at få unge uddannelseshjælpsmodtagere igennem en uddannelse frem for at gå direkte i beskæftigelse. Derudover nedbringer uddannelse i sig selv risikoen for ledighed i fremtiden for den enkelte Status -22. kr kr

11 Søl (ufaglært) kr. (faglært) kr. (SU) kr. (Elev) kr. Fleksjob Ressourceforløb 3.4. Resultater: Ung uddannelsesparat forsørger under 25 år (type 2b) Beskrivelse af en ung uddannelsesparat forsørger under 25 år (type 2b) Blandt de unge ledige er der en stor gruppe, der modtager uddannelseshjælp og er visiteret som uddannelsesparate. Det betyder, at den unge vurderes at kunne påbegynde uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår med den rette indsats. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedr. en ung, som er uddannelsesparat inden for ét år (type 2b) bygger på forudsætningerne i boksen til højre. Type 2b er under 25 år og er enlig forsørger. Karakteristika for type 2b shjælpsmodtager sparat inden for 1 år Under 25 år Enlig og forsørger Udeboende Analyseresultater Resultatet af typeberegningen for en uddannelseshjælpsmodtager under 25 år med de valgte karakteristika viser, at kommunen netto har en årlig udgift på ca kr. til denne type, jf. den røde statuslinje i figur 3.6. Hvis en ung uddannelsesparat forsørger i stedet var i ordinær beskæftigelse, ville det medføre en nettoindtægt på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem kr. Hvis den unge overgik til uddannelse på SU eller som elev, ville det medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Men alligevel betyder det en årlig nettogevinst på mellem kr. for kommunen ift. at den unge modtager uddannelseshjælp. Figur 3.6: Betydning for de kommunale nettoudgifter i forskellige scenarier for type 2b Kroner Kilde: De fire kommuner og egne beregninger Overgang til fleksjob eller ressourceforløb i stedet for uddannelseshjælp vil medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Det betyder en årlig nettogevinst på 23. kr. (fleksjob) eller en nettomerudgift på 3. kr. (ressourceforløb) for kommunen. Potentialet i ungeindsatsen Resultaterne viser, at der er betydelige økonomiske potentialer for kommunerne, hvis de kan få unge uddannelseshjælpsmodtagere i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Hvis en ung uddannelsesparat forsørger under 25 år fx kommer i uddannelse som elev og efterfølgende beskæftigelse som faglært vil det have en positiv betydning for kommunens økonomi på 122. kr. årligt stigende til 179. årligt, når den unge er i job. Dermed viser resultaterne, at der på længere sigt vil være større økonomiske gevinster ved at få unge uddannelseshjælpsmodtagere igennem en uddannelse frem for at gå direkte i beskæftigelse. Derudover nedbringer uddannelse i sig selv risikoen for ledighed i fremtiden for den enkelte kr kr. Status -155.

12 Søl (ufaglært) kr. (faglært) kr. (SU) kr. (Elev) kr. Fleksjob Ressourceforløb 3.5. Resultater: Ung uddannelsesparat forsørger over 25 år (type 2c) Beskrivelse af en ung uddannelsesparat forsørger over 25 år (type 2c) Blandt de unge ledige er der en stor gruppe, der modtager uddannelseshjælp og er visiteret som uddannelsesparate. Det betyder, at den unge vurderes at kunne påbegynde uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår med den rette indsats. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedr. en ung, som er uddannelsesparat inden for ét år (type 2c) bygger på forudsætningerne i boksen til højre. Type 2c er over 25 år og er enlig forsørger. Karakteristika for type 2c shjælpsmodtager sparat inden for et år Mellem år Enlig og forsørger Udeboende Analyseresultater Resultatet af typeberegningen for en uddannelseshjælpsmodtager over 25 år med de valgte karakteristika viser, at kommunen netto har en årlig udgift på ca kr. til denne type, jf. den røde statuslinje i figur 3.7. Hvis en ung uddannelsesparat forsørger i stedet var i ordinær beskæftigelse, ville det medføre en nettoindtægt på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem kr. Hvis den unge overgik til uddannelse på SU eller som elev, ville det medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Men alligevel betyder det en årlig nettogevinst på mellem kr. for kommunen ift. at den unge modtager uddannelseshjælp. Figur 3.7: Betydning for de kommunale nettoudgifter i forskellige scenarier for type 2c Kroner Kilde: De fire kommuner og egne beregninger Overgang til fleksjob eller ressourceforløb i stedet for uddannelseshjælp vil medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Det betyder en årlig nettogevinst på 22. kr. (fleksjob) eller en nettomerudgift på 4. kr. (ressourceforløb) for kommunen. Potentialet i ungeindsatsen Resultaterne viser, at der er betydelige økonomiske potentialer for kommunerne, hvis de kan få unge uddannelseshjælpsmodtagere i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Hvis en ung uddannelsesparat forsørger over 25 år fx kommer i uddannelse som elev og efterfølgende beskæftigelse som faglært vil det have en positiv betydning for kommunens økonomi på 123. kr. årligt stigende til 177. årligt, når den unge er i job. Dermed viser resultaterne, at der på længere sigt vil være større økonomiske gevinster ved at få unge uddannelseshjælpsmodtagere igennem en uddannelse frem for at gå direkte i beskæftigelse. Derudover nedbringer uddannelse i sig selv risikoen for ledighed i fremtiden for den enkelte kr kr. Status -155.

13 Søl (ufaglært) kr. (faglært) kr. (SU) +91. kr. (Elev) +15. kr. Fleksjob Ressourceforløb 3.6. Resultater: Ung aktivitetsparat under 25 år på udd.hjælp (type 3a) Beskrivelse af en ung aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager under 25 år (type 3a) Blandt de unge ledige er der en stor gruppe uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret som aktivitetsparate. Det betyder, at de unge i denne gruppe har en række udfordringer, der gør at vedkommende ikke umiddelbart vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedr. en ung uddannelseshjælpsmodtager, som er aktivitetsparat (type 3a) bygger på forudsætningerne i boksen til højre. Karakteristika for type 3a shjælpsmodtager Aktivitetsparat Under 25 år Modtager social indsats Enlig, ikke forsørger Udeboende Analyseresultater Resultatet af typeberegningen for en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager under 25 år med de valgte karakteristika viser, at kommunen netto har en årlig udgift på ca. 96. kr. til denne type, jf. den røde statuslinje i figur 3.8. Hvis en ung aktivitetsparat i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettoindtægt på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem kr. Hvis den unge overgik til uddannelse på SU, ville det medføre en nettoudgift på 5. kr. årligt. Men alligevel betyder det en årlig nettogevinst på 91. kr. for kommunen ift. at den unge modtager uddannelseshjælp. Figur 3.8: Betydning for de kommunale nettoudgifter i forskellige scenarier for type 3a Kroner kr. -1.kr. Status Overgang til ressourceforløb eller fleksjob Kilde: De fire kommuner og egne beregninger fremfor uddannelseshjælp ville medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettomerudgift på mellem 6-1. kr. Potentialet i ungeindsatsen Resultaterne viser, at der er betydelige økonomiske potentialer for kommunerne, hvis det kan lade sig gøre at få unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Når det gælder gruppen af aktivitetsparate unge vil det typisk kræve målrettede indsatser fra jobcentrets side og ofte også andre relevante aktører i ungeindsatsen at understøtte den unges vej i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Hvis det lykkes, vil det samtidig også give et betydeligt afkast ved forbedring af kommunens økonomi. Hvis en ung aktivitetsparat under 25 år forlader uddannelseshjælp til fordel for beskæftigelse, vil det have positiv betydning for kommunens økonomi på mellem kr.

14 Søl (ufaglært) kr. (faglært) kr. (SU) +12. kr. (Elev) kr. Fleksjob Ressourceforløb 3.7. Resultater: Ung aktivitetsparat over 25 år på udd.hjælp (type 3b) Beskrivelse af en ung aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager over 25 år (type 3b) Blandt de unge ledige er der en stor gruppe uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret som aktivitetsparate. Det betyder, at de unge i denne gruppe har en række udfordringer, der gør at vedkommende ikke umiddelbart vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedr. en ung uddannelseshjælpsmodtager, som er aktivitetsparat (type 3b) bygger på forudsætningerne i boksen til højre. Karakteristika for type 3b shjælpsmodtager Aktivitetsparat Mellem år Modtager social indsats Enlig, ikke forsørger Udeboende Analyseresultater Resultatet af typeberegningen for en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager over 25 år med de valgte karakteristika viser, at kommunen netto har en årlig udgift på ca. 17. kr. til denne type, jf. den røde statuslinje i figur 3.9. Hvis en ung aktivitetsparat i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettoindtægt på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem kr. Hvis den unge overgik til uddannelse på SU, ville det medføre en nettoudgift på 5. kr. årligt. Men alligevel betyder det en årlig nettogevinst på 12. kr. for kommunen ift. at den unge modtager uddannelseshjælp. Figur 3.9: Betydning for de kommunale nettoudgifter i forskellige scenarier for type 3b Kroner Status +1. kr. +5. kr. Overgang til ressourceforløb eller fleksjob Kilde: De fire kommuner og egne beregninger fremfor uddannelseshjælp ville medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem 1-5. kr. Potentialet i ungeindsatsen Resultaterne viser, at der er betydelige økonomiske potentialer for kommunerne, hvis det kan lade sig gøre at få unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Når det gælder gruppen af aktivitetsparate unge vil det typisk kræve målrettede indsatser fra jobcentrets side og ofte også andre relevante aktører i ungeindsatsen at understøtte den unges vej i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Hvis det lykkes, vil det samtidig også give et betydeligt afkast ved forbedring af kommunens økonomi. Hvis en ung aktivitetsparat over 25 år forlader uddannelseshjælp til fordel for beskæftigelse, vil det have positiv betydning for kommunens økonomi på mellem kr.

15 Søl (ufaglært) kr. (faglært) kr. (SU) kr. (Elev) kr. Fleksjob Ressourceforløb 3.8. Resultater: Ung aktivitetsparat forsørger på udd.hjælp (type 3c) Beskrivelse af en ung aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager der er forsørger (type 3c) Blandt de unge ledige er der en stor gruppe uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret som aktivitetsparate. Det betyder, at de unge i denne gruppe har en række udfordringer, der gør at vedkommende ikke umiddelbart vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedr. en ung uddannelseshjælpsmodtager, som er aktivitetsparat og forsørger (type 3c) bygger på forudsætningerne i boksen til højre. Karakteristika for type 3c shjælpsmodtager Aktivitetsparat Mellem år Modtager social indsats Enlig og forsørger Udeboende Analyseresultater Resultatet af typeberegningen for en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager forsørger med de valgte karakteristika viser, at kommunen netto har en årlig udgift på ca kr. til denne type, jf. den røde statuslinje i figur 3.1. Hvis en ung aktivitetsparat i stedet var i ordinær beskæftigelse som faglært, ville det medføre en nettoindtægt på mellem 19. kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem 188. kr. Hvis den unge overgik til ufaglært beskæftigelse eller uddannelse på SU eller som elev, ville det medføre en nettoudgift på kr. årligt. Men alligevel betyder det en årlig nettogevinst på mellem kr. for kommunen ift. at den unge modtager uddannelseshjælp. Figur 3.1: Betydning for de kommunale nettoudgifter i forskellige scenarier for type 3c Kroner Kilde: De fire kommuner og egne beregninger Overgang til ressourceforløb eller fleksjob fremfor uddannelseshjælp ville medføre en nettoudgift på mellem kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på mellem kr. Potentialet i ungeindsatsen Resultaterne viser, at der er betydelige økonomiske potentialer for kommunerne, hvis det kan lade sig gøre at få unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Når det gælder gruppen af aktivitetsparate unge vil det typisk kræve målrettede indsatser fra jobcentrets side og ofte også andre relevante aktører i ungeindsatsen at understøtte den unges vej i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Hvis det lykkes, vil det samtidig også give et betydeligt afkast ved forbedring af kommunens økonomi. Hvis en ung aktivitetsparat forsørger forlader uddannelseshjælp til fordel for beskæftigelse, vil det have en positiv betydning for kommunens økonomi på mellem kr kr kr Status

16 Søl (faglært) +17. kr. Fleksjob Ressourceforløb 3.9. Resultater: Ung aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager (type 4) Beskrivelse af en ung aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager over 25 år (type 4) Blandt de unge ledige er der en lille gruppe kontanthjælpsmodtagere, som har en kompetencegivende uddannelse men er visiteret som aktivitetsparate. Det betyder, at denne gruppe har en række udfordringer ud over ledighed. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedr. en ung kontanthjælpsmodtager, som er aktivitetsparat (type 4) bygger på forudsætningerne i boksen til højre. Karakteristika for type 4 Kontanthjælpsmodtager Aktivitetsparat Mellem år Modtager social indsats Har erhvervsuddannelse Enlig, ikke forsørger Udeboende Analyseresultater Resultatet af typeberegningen for en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager over 25 år med de valgte karakteristika viser, at kommunen netto har en årlig udgift på ca kr. til denne type, jf. den røde statuslinje i figur Hvis en ung aktivitetsparat i stedet var i ordinær beskæftigelse, ville det medføre en nettoindtægt på 41. kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på ca. 17. kr. Hvis den unge fik støttet beskæftigelse i form af fleksjob i stedet for kontanthjælp, ville medføre en nettoudgift på 127. kr. årligt, og dermed ville denne ændring stort set ikke være af betydning for kommunens økonomi. Figur 3.11: Betydning for de kommunale nettoudgifter i forskellige scenarier for type 4 Kroner kr kr. Status Overgang til ressourceforløb fremfor kontanthjælp ville medføre en nettoudgift på Kilde: De fire kommuner og egne beregninger 12. kr. årligt. Det betyder, at kommunen ville have en årlig nettogevinst på 27. kr. Potentialet i ungeindsatsen Resultaterne viser, at der er betydelige økonomiske potentialer for kommunerne, hvis det kan lade sig gøre at få unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har en uddannelse, i ordinær beskæftigelse. Når det gælder gruppen af aktivitetsparate unge vil det typisk kræve målrettede indsatser fra jobcentrets side og ofte også andre relevante aktører i ungeindsatsen at understøtte den unges vej ud på arbejdsmarkedet. Hvis det lykkes, vil det samtidig også give et betydeligt afkast ved forbedring af kommunens økonomi. Hvis en ung aktivitetsparat forlader kontanthjælp til fordel for beskæftigelse, vil det have en positiv betydning for kommunens økonomi på 17. kr.

17 4. Den kommende refusionsomlægning Resultaterne af de gennemførte typeberegninger i dette notat afspejler de nugældende refusionsregler. Siden beregningerne blev udarbejdet første gang i 211, er der sket en række ændringer i refusionsreglerne, som influerer på beregningsresultaterne. Fx er der ikke længere 5 pct. refusion på udgifter til vejledning og opkvalificering, og der er indført et loft over udgifterne til mentor for visse grupper. Disse ændringer er indarbejdet i resultaterne i dette notat. Men der er flere ændringer af refusionsreglerne på vej, for sammen med aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen indgået i juni 214, blev der også indgået aftale om, at der skal ske en omlægning af systemet for den statslige refusion af kommunernes udgifter til offentligt forsørgelse. Der er tale om en omfattende omlægning af refusionssystemet. Ændringerne af refusionssystemet i forhold til forsørgelsesydelserne skal ses i sammenhæng med reformen af beskæftigelsesindsatsen, og refusionsomlægningen skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Omlægningen forventes at træde i kraft d. 1. januar 216. Der forventes fremsat lovforslag om refusionsomlægningen i januar 215. På samme tidspunkt forventes fremsat lovforslag om tilpasning af tilskuds og udligningssystemet på området, som håndterer de byrdefordelingsmæssige ændringer, som de nye refusionsregler forventes at medføre. I dette afsnit beskrives oplægget til de nye refusionsregler, og afsnittet indeholder beregninger af, hvad de nye refusionsregler vil betyde for kommunerne i Syddanmark Formål og indhold i refusionsomlægningen Formålet med refusionsomlægningen er at understøtte kommunernes fokus på resultater frem for processer. Omlægningen vil desuden styrke kommunernes incitament til at gøre en særlig indsats for de arbejdsløse, der risikerer at blive langtidsledige. Derudover er sigtet med omlægningen også at undgå, at det i visse situationer er mere økonomisk fordelagtigt for kommunen, hvis borgeren modtager en ydelse frem for en anden. Omlægningen af refusionssystemet indebærer, at satserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter fremover vil være ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 8 pct. de første 4 uger, 4 pct. fra uge 5-26, 3 pct. fra uge og 2 pct. fra uge 53 og frem, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1: De fire refusionstrin i det nye refusionssystem Varighed i offentlig forsørgelse Første 4 uger uge uge Over 52 uger Refusionssats 8 pct. 4 pct. 3 pct. 2 pct. Når det nye refusionssystem træder i kraft 1. januar 216, skal alle borgere, der modtager offentlig forsørgelse, indplaceres på et af de fire refusionstrin, på baggrund af borgernes hidtidige varighed i offentlig forsørgelse.

18 Alle jobcenterets ydelser vil være omfattet af de nye refusionsregler, men for fleksjob og førtidspension vil det dog kun være nye modtagere, der inkluderes af refusionsomlægningen. Det nye refusionssystem vil indebære en række incitamenter for kommunerne i forhold til borgere på offentlig forsørgelse. Omlægningen vil især give tilskyndelse til at begrænse alle borgeres varighed på offentlig forsørgelse mest muligt. Det kan bl.a. ske gennem en tidlig forebyggende indsats, der er målrettet og gives til borgere, der har behov for det samt en hurtig og målrettet ageren i alle sager. Det bliver vigtigt at opnå permanente eller langvarige beskæftigelsesresultater. Dermed sættes der særligt fokus på, at kommunerne anvender de indsatser, der virker Betydningen af refusionsomlægningen Refusionsomlægningens økonomiske betydning for den enkelte kommune De økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen for den enkelte kommune afhænger af, hvor lang varighed borgerne har på offentlig forsørgelse samt hvor hurtigt, de offentligt forsørgede borgere afgår fra offentlig forsørgelse. Det betyder, at den enkelte kommune kan opnå en forbedret økonomi, hvis kommunen formår at skabe bedre resultater i forhold til at begrænse borgernes varighed på offentlig forsørgelse end de fleste andre kommuner. Jo bedre resultater en kommune har, jo bedre vil kommunen økonomisk set været stillet. For kommunerne med de bedste resultater, vil omlægningen endda betyde en økonomisk gevinst. Derfor bliver det fremover ekstra vigtigt for kommunerne at have fokus på løbende forbedring af resultatskabelsen. Refusionsomlægningens betydning for Syddanmark indplacering på de fire refusionstrin Mploy har lavet en række beregninger, som viser, hvordan kommunernes målgrupper ville være blevet indplaceret på refusionstrappen, hvis de nye refusionsregler havde været gældende i 213. Beregningerne er lavet på baggrund af det kendskab, der pt. er til de nye regler. I afsnit 5 fremgår en nærmere beskrivelse af beregningsforudsætningerne. Beregningerne viser, at for det højeste refusionstrin, der går fra. til 4. uge på offentlig forsørgelse, ligger de syddanske kommuner som helhed på niveau med hele landet. 4 pct. af målgruppen af offentligt forsørgede i både Syddanmark og på landsplan placerer sig på dette refusionstrin, jf. figur 4.1. De 4 pct. i Syddanmark dækker dog over en vis spredning i de syddanske kommuner. I den kommune i Syddanmark, der har den laveste anciennitet i målgruppen, ligger 5 pct. af målgruppen på det højeste refusionstrin, mens det gælder 3 pct. for den kommune i Syddanmark med den højeste anciennitet i målgruppen.

19 Søl -4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger Kommunerne i Syddanmark har samlet set 18 pct. af målgruppen af offentligt forsørgede i refusionstrinnet mellem 5. til 26. uge, mens 19 pct. af målgruppen på landsplan ligger på dette trin. Den syddanske kommune med den laveste anciennitet blandt målgruppen har kun 16 pct. på dette refusionstrin, mens den kommune med højest anciennitet har 22 pct. på dette trin. Figur 4.1: Opgørelse af anciennitet på tværs af jobcenterets målgruppe i juli 213 juni 214 Procent Procent Samlet set har 27 pct. af den samlede målgruppe under et halvt års anciennitet i den kommune i Syddanmark med de bedste, mens det for den kommune med højest anciennitet kun er 19 pct. af målgruppen, der har under et halvt års varighed på offentlig forsørgelse. Refusion: 8 pct. Refusion: 4 pct. Refusion: 3 pct. Refusion: 2 pct. Syddanmark Kommune med lavest anciennitet Hele landet Kommune med højest anciennitet Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Antallet af forsørgelsesuger på dagpenge, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og sygedagpenge fra juli 213 juni 214. For det refusionstrin, der gælder borgerne med mellem et halvt og et helt år på offentlig forsørgelse ligger Syddanmark igen på niveau med hele landet. Der er dog også på dette refusionstrin en stor spredning mellem de syddanske kommuner med hhv. højest og lavest anciennitet. Beregningerne viser, at ca. 61 pct. af målgruppen i Syddanmark har mere end 1 års anciennitet og ville derfor være berettiget til den laveste refusion på 2 pct., jf. figur 4.1. Til sammenligning har ca. 6 pct. af målgruppen i hele landet mere end 1 års anciennitet. For den kommune i Syddanmark med de bedste resultater ligger godt halvdelen af målgruppen (53 pct.) på dette refusionstrin, mens kommunen med den højeste anciennitet har 66 pct. af målgruppen på det laveste refusionstrin. For denne kommune er det dermed hele to tredjedele af den samlede målgruppe på offentlig forsørgelse, der efter refusionsomlægningen kun vil give 2 pct. refusion. Der er således store forskelle på den samlede målgruppes anciennitet i de syddanske kommuner, ligesom Syddanmark samlet set har en lidt højere anciennitet for målgruppen end landet som helhed. Der er for den enkelte kommune gevinster at hente ved at nedbringe den gennemsnitlige anciennitet for målgruppen på offentlig forsørgelse. Hvis en kommune formår at ændre på sammensætningen af målgruppen fx ved at forbedre resultaterne, så der er flere med lang anciennitet der forlader offentlig forsørgelse vil de i gennemsnit kunne opnå en højere refusionsprocent. Resultatskabelsen er lidt mindre i Syddanmark end på landsplan Afgangskurverne i figur 4.2 viser, hvor lang tid der går, før personer på offentlig forsørgelse ikke længere er offentligt forsørgede. Kurverne giver derfor et billede af resultatskabelsen for målgruppen. Jo lavere kurven slutter, desto bedre er resultaterne, da det betyder, at flere har forladt offentlig forsørgelse efter et år, og jo hurtigere kurven falder, desto bedre, da flere således kommer hurtigere ud af offentlig forsørgelse.

20 Start Uge 2 Uge 4 Uge 6 Uge 8 Uge 1 Uge 12 Uge 14 Uge 16 Uge 18 Uge 2 Uge 22 Uge 24 Uge 26 Uge 28 Uge 3 Uge 32 Uge 34 Uge 36 Uge 38 Uge 4 Uge 42 Uge 44 Uge 46 Uge 48 Uge 5 Uge 52 Det ses af figuren, at ud af alle de offentligt forsørgede i de syddanske kommuner (målt for den 1. uge i juli 213), modtager mellem 7-77 pct. af målgruppen stadig offentlig forsørgelse efter ét år. Resultaterne viser, at der i Syddanmark samlet set er en mindre andel af målgruppen, der er afgået fra offentligt forsørgelse efter et år, end på landsplan. Efter et år modtager 72 pct. af målgruppen i Syddanmark stadig offentlig forsørgelse, mens det på landsplan gælder 7 pct. Figur 4.2: Afgangskurver for alle offentligt forsørgede i første uge af juli 213 Procent Syddanmark Kommune med størst afgang Hele landet Kommune med lavest afgang Procent Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Målgruppen indeholder alle borgere på dagpenge, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, fleksjob og førtidspension d. første uge af juli 213. Afgangskurverne er lavet uden tilbagefald. Dog er der tilladt 3 sammenhængende uger uden offentlig forsørgelse. Resultaterne for Syddanmark dækker dog over en stor spredning blandt de syddanske kommuner. I den kommune med bedst resultater modtager 7 pct. af målgruppen stadig offentlig forsørgelse efter et år, mens det for den kommune med den mindste afgang fra offentlig forsørgelse gælder 77 pct. af målgruppen. Med det kommende refusionssystem bliver det fremover vigtigt at skabe resultater gerne hurtigt - for målgruppen, så kommunen samlet set kan opnå en højere refusion. Derfor er det bl.a. relevant for den enkelte kommune løbende at følge udviklingen i resultatskabelsen. Det kan fx gøres ved at følge op på, hvordan kommunens afgangskurver udvikler sig over tid, og hvordan kommunen afgangskurver er placeret i forhold til tilsvarende afgangskurver for andre kommuner.

21 5. Antagelser og forudsætninger bag beregningerne Grundlag for beregningen Beregningen for de ni typer er foretaget ud fra de gennemsnitlige kommunale indtægter og udgifter til typerne i fire kommuner: Assens, Esbjerg, Middelfart, Varde. Der er indhentet oplysninger gennem offentligt tilgængelige beregningsfunktioner herunder Skats og beregningsfunktionen til boligsikring på Derudover er der indhentet oplysninger fra og fra de fire kommuners udgiftsopgørelser for afholdte udgifter til eksempelvis administration pr. kontanthjælps/dagpengesag. Det er nedenfor beskrevet, hvilke oplysninger der er indhentet til scenarierne, hvordan de er indhentet, samt hvilke antagelser der er gjort. Afsnit 5.1 viser, hvordan de forskellige kommunale udgifter er beregnet herunder udgifter til: kommunal forsørgelse, kommunal administration, aktivering, mentor, boligsikring, enkeltydelser, sociale indsatser og udgifter til daginstitution. I afsnit 5.2 er det beskrevet, hvordan de kommunale indtægter er beregnet, herunder indtægter fra: skatteindtægter, udligning og tilskud og refusion til forsørgelse, aktivering, mentor, boligsikring og enkeltydelser.

22 5.1. Antagelser og forudsætninger (I): Kommunale udgifter I nedenstående tabel beskrives antagelserne og forudsætningerne bag de udgifter, der indgår i beregningerne for kommunerne. 1. Offentlig (kommunal) forsørgelse Offentlig (kommunal) forsørgelse omfatter den udgift, som kommunen afholder til forsørgelsesydelsen. Kommunerne udbetaler kontanthjælp, uddannelseshjælp og ressourceforløbsydelse. Udgifterne til forsørgelse er beregnet på baggrund af de satser for kontanthjælp, uddannelseshjælp og ressourceforløb, der svarer til de tre typers situation. Udgifterne til forsørgelse i statusscenariet er beregnet på baggrund af følgende antagelser: Type 1a: Åbenlyst uddannelsesparat under 25 år (uddannelseshjælp) Type 1b: Åbenlyst uddannelsesparat over 25 år (uddannelseshjælp) Type 2a: sparat under 25 år (uddannelseshjælp) Type 2b: sparat forsørger under 25 år (uddannelseshjælp) Type 2c: sparat forsørger over 25 år (uddannelseshjælp) Type 3a: Aktivitetsparat under 25 år (uddannelseshjælp) Type 3b: Aktivitetsparat over 25 år (uddannelseshjælp) Type 3c: Aktivitetsparat forsørger over 25 år (uddannelseshjælp) Type 4: Aktivitetsparat over 25 år (kontanthjælp) For det scenarie, hvor de unge kommer i ressourceforløb, er for type 1 og 3 anvendt ressourceforløbsydelse for ikke-forsørgere, mens der for type 2 er anvendt ressourceforløbsydelse for forsørgere. For det scenarie, hvor de unge kommer i fleksjob er det kommunale fleksløntilskud beregnet på baggrund af en forudsætning om, at alle typer, bortset fra type 4, får et fleksjob på 15 timer om ugen til en timeløn som ufaglært på 12 kr., mens type 4 får et fleksjob på 15 timer om ugen til en timeløn som faglært på 15 kr. 2. Kommunal administration Udgiften til kommunal administration er opgjort som et skøn for den gennemsnitlige udgift, som kommunen afholder i forbindelse med administration af en personsag. Kommunerne har foretaget beregningerne individuelt på baggrund af de afholdte udgifter i 211 i jobcentret og til ydelsesadministration. På baggrund af de gennemsnitlige udgifter til administration og en skønsmæssig vurdering vægter sagerne med 1,5 på tværs af kommunerne. Det anvendte skøn blev foretaget af kommunerne i forbindelse med de gamle beregninger i 211 og er herefter blevet opjusteret til 215 p/l på baggrund af den årlige pris- og lønregulering for kommunerne. 3. Aktivering Udgifterne til aktivering er beregnet på baggrund af kommunernes opgørelse af en gennemsnitlig ugepris pr. aktiveringsuge pr. type i 211. Priserne er herefter blevet opjusteret til 215 p/l på baggrund af den årlige pris- og lønregulering for kommunerne. Herudover er der med udgangspunkt i oplysninger fra jobindsats.dk foretaget et opdateret skøn for antallet af uger i aktivering for de tre typer, herunder uger der udløser høj refusion på forsørgelsesydelsen. Skønnet er lavet på baggrund af antallet af fultidspersoner og fuldtidsaktiverede i første halvår 214. På baggrund af den gennemsnitlige ugepris og antallet af aktiveringsuger inden for vejledning/opkvalificering og ordinær uddannelse, er gennemsnitsudgiften til aktivering før refusion blevet beregnet for hver af de tre typer. Det er antaget, at der er samme ugentlige pris for vejledning/opkvalificering og ordinær uddannelse.