Der er et dilemma i forhold til tid, idet skolen starter kl. 8 og slutter kl. 16, og foreningslivets aktiviteter starter eftermiddag og slutter aften

Transkript

1 Referat af Dialogmøde om idræt, sundhed og trivsel Idrætsspor Tid og rammer Der er et dilemma i forhold til tid, idet skolen starter kl. 8 og slutter kl. 16, og foreningslivets aktiviteter starter eftermiddag og slutter aften Det er svært at få kommunen ud til fx foreningslivet om aftenen Kan der skabes rammer, så trænere fra foreningslivet kan bruges i forbindelse med fx formiddagsundervisning? Kan der skabes rammer, så ledige og mentorer kan tænkes ind i skolereformen? Kan foreningerne samarbejde om uddannelse af unge frivillige fx til udvikling af sociale kompetencer i forhold til håndtering af børn? Kan foreningerne overtage idrætsundervisningen? Mere og bedre plads til den uorganiserede idræt fx skatere. Større fokus på at skabe rammer for dette Der findes allerede tiltag, der understøtter mere bevægelse fx legepatruljer, dansk skoleidræt Næste skridt: idrætslærere (eller andre lærere) som initiativtagere og tovholdere på samarbejdet med foreningslivet + praktisk koordinering i forhold til hvordan kan hvad ske Brobygning Kan lærerne uddannes til at introducere eleverne for foreningslivets aktiviteter (rugby, brydning ikke kun de gængse sportsgrene), så der er en mere naturlig overgang til foreningslivet? Kan forældre i højere grad bruges som bindeled mellem egne børn og foreningsliv? Det forudsætter arrangementer i foreningslivet, som er i fællesskab både for voksne og børn, fællesspisning mv. Kan undervisningen flyttes ud i foreningerne? Åbne foreningerne op Gratis kontingent i en periode Bred introduktion til de mange aktiviteter i foreningslivet er en måde at undgå, at børn og unge for tidligt tilvælger en idrætsgren. Introduktionen kan tilpasses indskoling, mellemtrin og udskolingen

2 Kan foreningerne blive lidt dygtigere? De dygtige flytter deres idræt til nabokommunerne, hvor der er bedre muligheder for talentudvikling Andet Turneringer kan dræbe lysten til at engagere sig i foreningsliv/idræt Turneringer kan fungere som trækplaster og binde skole og foreningsliv sammen Dialogmøde om idræt, sundhed og trivsel Det er en udforing at skabe rum tidsmæssigt, idet de frivillige også har et arbejde Der er behov for grundtræning eks. løbetræning i skolen, fordi konditionstræning er afgørende. Ville være godt, hvis børn og unge har fået konditionstræningen, inden de møder ind til træning i foreningen Frederiksværk Ro og Kajak har et samarbejde med skolerne allerede, som enten har instruktører selv eller ved aftaler med foreningens instruktører. Det er godt både i forhold til idrætsundervisningen og idrætsdagene - der er gode erfaringer med dette samarbejde Der er i foreningerne en frygt for, at de elever der kommer, ikke er motiverede, fordi de bliver tvunget til at deltage i en bestemt sportsgren Tomme skoler i ferierne. Det er en udfordring at komme ind på skolerne. Det burde kunne løses at gøre lokalerne mere tilgængelige evt. i form af fælles pedelfunktion eller nøglekortsordning som i andre kommuner Der kunne skabes en mulighed for at frikøbe mennesker fra foreningerne Ved at foreningerne kunne lave nogle introduktionsforløb på skolerne, kunne det skabe noget reklame for foreningerne i skolen og hos eleverne Tænke i nye tiltag eks. temauger med idrætsintroduktioner Lærere skal klædes på til visitering af børn til de rette idrætsgrene, så det bliver målrettet Brug af gæstelærere eks. i den understøttende undervisning. Det er forbundet med en logistikudfordring Frivillighedsbegrebet er i forvejen udfordret. Hvis man vil have kvalificerede trænere og instruktører, så kræver det betaling Kunne man tænke i ungdomstrænere - i linier i udskolingen? Det kunne være en udvidelse af projekt skolesport

3 Vi taber for mange til computere og Ipads Samarbejdet med skolerne kunne være med til at videreføre vores kulturarv omkring det at være aktiv i foreninger De unge kan opnå gode egenskaber i forhold til lederskab, når de er aktive i foreninger. Dette trænes i foreninger, og det er gode kompetencer set i skoleregi og i deres senere karriere Trænernes undervisningskompetencer kunne med fordel styrkes af den vej også Der er allerede erfaringer med folkedans ind i skolen i forbindelse med temauger Det bør være målbart, så eleven kan se en individuel træning og et mål. Tag tid på løb mm. for at motivere børnene Der kunne være potentiale og gode muligheder i eliteidrætsklasser - det kan fastholde unge (og familier) i kommunen, og det kan tiltrække andre Vi kunne bruge vores naturomgivelser i den sammenhæng Starte med idrætsklasser tidligt med mulighed for udvidelse senere Der skal være et vist niveau af kondition og fysisk kunnen på tværs af idrætsgrene Det kan også fastholde trænere, at der er et højt niveau En idrætslinje kunne indeholde både et elitespor og et alment idrætsspor Det er et spørgsmål, om man vil dyrke eliteklasser, eller det at have mulighed for at tage eliteidrætsundervisning i foreningerne Mentorordninger/pensionister kan bruges til at styrke bevægelsesfokus Foreningerne kunne styrke introduktioner til eleverne, og hvilke konkrete tilbud, foreningerne har Man kunne tænke det ind i forældreintra ved at åbne det for foreningerne Aftaler om gensidige forventninger, skal indeholde målgruppe, antal, forventninger til instruktører, tidspunkter m.m. Skolerne skal vide, hvad det er for idrætstilbud, der er. Skolerne bliver nødt til at komme ud i klubberne for at få viden om det Det er en god ide at udvide 5. klassernes idrætsdag Videosekvens med introduktion til de forskellige tilbud Børnene skal være parate og motiverede for at deltage i foreningsarbejdet

4 Der skal være et fælles mål med børnene, som kan styrke samarbejdet Det kræver uddannelse og betaling at etablere et sådant arbejde Se hinanden som ressourcer omkring børnene Parterne skal kobles tættere sammen Idræt eks. kampsport styrker indlærings- og koncentrationsevne. Det kan man med fordel tænke ind i forhold til børnenes skolegang. Der kan således være andre positive sideeffekter Ved indgangspartiet til skolen skal det være synligt, hvad det er for tilbud, der er mulige. Information til forældrene herom Vi har med succes uddannet ungeinstruktører i skolesport, legepatruljer mm. Kunne man ikke med fordel tænke i det Man behøver ikke være inde over et længere forløb Der er også begrænsning i forhold til, hvilket ansvar ungeinstruktører kan have. Der bør altid være en professionel voksen Det kunne være en mentorordning, hvor det er unge Det skal være tænkt sammen med sikkerhed Der skal kæmpes for foreningslivet, idet de bliver udfordret af mange flere tilbud i dag Mangel på kommunal idrætspolitik, der kan målrette og prioritere midlerne på området. Det er et fælles ansvar Dialogen med forældrene er afgørende for at få dem til at prioritere det Viden og information Vi er en pendlerkommune, som giver udfordring i forhold til at komme senere hjem Risiko for, at de unge har "overstået" motionen i skolen Manglende halkapacitet Faciliteter centraliseret i kommunen - ikke alle steder. Det kunne være ønskværdigt med gymnastikhus Respekten for skolen kan også ændres ved, at man tænker andre aktiviteter ind i skolen Skolen som kulturinstitution

5 Foreningerne skal også være bedre til at udnytte tiderne. Indskrænket aktiv tid skal forbedres Socialt udsatte kan få en mulighed for at få en fornuftig hverdag. De børn, som ikke har noget at tage sig til fx om eftermiddagen, har så noget at tage sig til Trivsel i grupper og særligt børn og unge med særlige behov, så derfor er det vigtigt, at skolereformen kommer til at kunne rumme de børn, der har nogle særlige udforinger også dem, der har nogle særlige potentialer Spor om sundhed og trivsel Det er vigtigt at styrke samarbejdet i forhold til sundhedsplejerskerne i forhold til læringen og til at fremme forståelsen af sundhedsbegrebet Tættere samarbejde med sundhedsplejen og skolerne I klubberne har vi arbejdet med sundhed og sund kost på mange måder. Særligt udsatte børn er tæt på vores hjerter. Det er det hele barn, vi skal tænke på, både i skolen og i fritiden. Det er de kompetencer, pædagogerne har, og de relationer, pædagogerne skaber til de unge og til forældrene, der skal udnyttes i skolerne Sundhedsservice, forebyggelsesområder er tænkt ind i skoleområdet, og derfor passer det godt ind i det forarbejde, de gør i sundhedsafdelingen. Fx den skoleundersøgelse, der er foretaget i samarbejde med Skole og Kultur. Det er vigtigt, at sundhed som begreb også bliver noget, vi kommer til at arbejde med på tværs Muligheder i reformen er også at tænke, at den sundhedsfremmende ramme må være til stede, før den indlæringsmæssige målsætning kan opfyldes Når børn kommer til at være i kommunens rammer i mange timer, stiller det nogle særlige krav til skolerne. Det er vigtigt, at vi tænker muligheder sammen i stedet for kun at tænke, at det er forældrenes eller skolernes ansvar, hvilke rammer børnene har i løbet af deres skoledag Reformen skal lægge op til, at der bliver taget stilling til, om der skal være en stor forskellighed i det kantineudbud, der er på de forskellige skoler? Det er vigtigt at drøfte, hvordan, om og hvilket kantineudbud, der skal være i skolevæsnet generelt Fra ildsjæl til professionel ildsjæl, hvor ca. 50 er blevet uddannet til at kunne være med til at bidrage til at sætte en proces i gang Mental sundhed Det er også vigtigt at tænke mental sundhed ind i folkeskolereformen. I den forbindelse er sådan noget som Mindfulness og tid til fordybelse en god ting. Det skal være en træning i at kunne mærke sig selv og en træning i, hvorfor det er vigtigt at kunne mærke sig selv, og

6 det skal man lære, fra man er lille. Det kunne også give ro i klasserne. Der skal ikke kun være fysisk aktivitet, men der skal også være plads til fordybelse, så nogle af de elever, der har svært ved at fordybe sig, kan lære det og på den måde også kunne være i ro i løbet af en skoledag Mindfulness skal være en del af skolen, og det kan rykke rigtigt meget for nogle elever, og det kunne tænkes ind i idrætsundervisning også Kost Mange børn får slet ikke morgenmad, det er et kæmpe problem Mad og måltidsindsatsen skal være en prioritet indsats, måske også som et pædagogisk måltid. Med reformen bliver det nu en arbejdsplads for vores børn De rammer, vi tilbyder, skal være gode, tiden skal være der i skolen til at spise maden i skolen. Der skal være god mad og måltidsmuligheder Der skal være skolemadsordninger og morgenmadsordninger Vi oplever, at der kommer børn om eftermiddagen, hvor de hverken har fået morgenmad eller frokost Vi skal have det omgivende samfund med, så eleverne ikke bare kan gå i kiosken Kunne man skabe en mad- og spisekultur, hvor de voksne også kunne være lidt mere tilgængelige i pauserne, så eleverne også kan få en kontakt til de voksne. De unge skal synes, at der er rart at være på skolen, så de ikke får lyst til at forlade skolen Morgenmad hver morgen ville betyde, at rigtigt mange af de unge kom til at lave noget, som de ellers ikke havde fået lavet. Det er vigtigt, at der også er tid til kontakten med de ældre elever. Det er givtigt Fysiske rammer og madens sociologi skal indtænkes. Hvis vi tager en beslutning om skolemad eller morgenmad, skal det være helhjertet I klubberne har vi en erfaring, hvor vi har prøvet med frugt på bordene. Da det kostede 1 kr. solgte vi ingenting, men da det blev gratis blev det flået væk Spisestederne på skolerne skal være et socialt sted, hvor der er nogle voksne tilgængelige. Det er vigtigt, at de unge føler sig godt tilpas og er et sted, hvor der er nogle voksne, der er interesserede i dem. Så de får lyst til at blive på skolerne Læring vil træde igennem, hvis de unge får plads til at håndtere deres problemer med en voksen God mad og Mindfulness skal med ind i fremtidens skole Sundhed Vi har for mange aborter og for mange, der får børn i for tidlig en alder

7 Sex og prævention skal også formidles endnu mere ud til de unge Det er vigtigt, at der er de rigtige samarbejder med de unge. Så det er dem, der har de rigtige kompetencer på tværs af fagligheder, der er med til at lave en indsats En skoledag, hvordan ville der være i sådan en skole: Morgenmad på skolen det kunne være rigtigt fint med en halv time til morgenmad. Lang spisepause på ca. tre kvarter, så børnene får spist deres mad og fysisk bevægelse. Der skal være rart og hyggeligt at være, med stor inddragelse af børn og unge Erfaring med socialt udsatte unge, hvor de gerne vil komme om morgenen, fordi de havde det rart Vi kan se et stort frafald, hvis morgenmadsrunden ikke er i deres nære omgivelser Det er så essentielt i forhold til mad og måltider, at vi husker på, at de skal være i skolen i lang tid, vi kræver meget af vores børn. Derfor skal de også tilbydes nogle gode rammer og muligheder for mad. Hvordan vil vi gerne have, at en ordentlig skolebod ser ud? Det er vigtigt at involvere børn og unge de vil rigtig gerne, og de kommer med nogle rigtig gode ideer Der er en forholdsvis stor uensartethed i forhold til, hvad vi tilbyder vore børn og unge i kommunen. Der skal som minimum i skolevæsnet lægges en eller anden ramme for, hvad børnene som minimum skal tilbydes af rammer i forhold til sundhed, bevægelse, kost og motion. De fysiske rammer skal være i orden, der bør være en eller anden standard i forhold til, hvordan udbuddet af mad er, de fysiske rammer og hygiejnen Inddrage børnene i forhold til sundhed Kunne vi uddanne børnesundhedsambassadører? Kunne man uddanne børnene til sundhedspatruljer? Det kunne også tænkes, at der var en fysisk aktivitet først og så morgenmad bagefter Pas på med at lave for mange aktiviteter for socialt udsatte, så kommer de ikke. De vil ikke stigmatiseres, de kommer kun hvis alle kommer Voksennærvær er alfa og omega, voksennærvær er uomgængeligt, hvis vi skal mindske betydningen af den sociale arv. Der skal etableres miljøer, der er interessante og sjove at være i, og der skal være voksne. Det skal være de voksne, der er knyttet til skolen, som ser dem, så er der mulighed for at skabe forandringer

8 Mulighederne for at inddrage idrætsforeninger i skoletiden, det skal være en almindelig opdragelse. Det er særligt vigtigt, at motion og bevægelse også skal være inkluderende, det må fx. ikke altid være boldspil We just dance kunne være i skoleområdet. Den mentale sundhed er så vigtigt også at tænke ind, eleverne skal trænes til at afkode de sociale spilleregler Der mangler et fokus på det hele menneske i skolen Et godt skoleliv, der skal man tænke et godt børneliv, der skal forældrene inddrages, og det skal være en helhed i et barns opvækst Fælles kommunalt uddannelsescenter Kunne man forestille sig, at børnene var lidt mere mobile, når man tænker, hvordan skolen skal formes i fremtiden? Kunne man fx forstille sig, at der i kommunen blev etableret et maritimt ungdomshus, hvor de enkelte folkeskoler kunne booke sig ind til undervisningsforløb? Fx i forbindelse med specielle vandudfoldelsesmuligheder, som man kunne undervise i på mange måder og ud fra mange perspektiver; en biologisk, en idrætsudfoldelsesvinkel eller lignende? Kunne man lave sådan et eller andet undervisningscenter, hvor man kunne fragte skoleeleverne til? Trivsel Vi har 21 procent børn, der tilkendegiver, at de ikke er glade for at gå i skole. Det er vigtigt at få barnet i centrum. De skal være glade for skolen Mad og måltid og de fysiske rammer betyder rigtigt meget for læring Relationen er utrolig vigtig, faktisk det vigtigste, når vi skal nå de unge - de skal ses, hvis vi skal skabe en forandring Folkeskolen har to ben, dannelse og uddannelse. Det er vigtigt, at der også tales om samarbejdet mellem forældrene og skolen I de situationer, hvor barnet fx ikke trives i skolen, arbejder vi ikke nok sammen med forældrene, børnene og fagpersonalet, når vi taler på tværs af fagligheder. Vi tør ikke at holde møder på tværs af fagligheder med forældre og børn sammen, når de bliver gamle nok til det det skal vi blive bedre til