Bilag 1. Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase. Vindmøller ved Hørslev. 18. august til 15. september 2010

Transkript

1 Bilag 1 Vindmøller ved Hørslev Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase 18. august til 15. september 2010 Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 1 af 43

2 Indhold Støj... 4 Ønske om skærpede støjkrav... 4 Lavfrekvent støj og støjgrænser... 6 Konsekvenser af støjpåvirkning... 7 Støjudbredelse beregning vs. måling... 7 Støjudbredelse af lavfrekvent støj... 9 Støjniveau... 9 Støjpåvirkning af naturområderne Lyngbygård Ådal og Bolmose Arealanvendelse og støjgrænser Forslag til særlige undersøgelsespunkter i forbindelse med støjberegninger Overholdelse af støjgrænser Afstandskrav og sikkerhedszoner Afstandskrav Sikkerhedszone Lys Fokuspunkter i vurdering af lyspåvirkning Konsekvensvurdering af skyggekast Konsekvensvurdering af advarselsblink Natur Landskab Placering i landskab Opstillingsmønstre og udseende Udsigt Forslag til visualiseringer Rekreative interesser Transport Tilslutning til elnettet Forhold til anden planlægning mv Forhold til Kommuneplan 2009 og Regionplan Forhold til naturgenopretningsprojekt ved Lyngbygård Ådal Forhold til planlægning og beboere i nabokommunen Skanderborg Hertha Levefællesskab Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 2 af 43

3 Andre tilladelser Afledte socioøkonomiske konsekvenser Helbred Værditab og erstatning, samt andre bemærkninger i relation til VE-loven Byudvikling generelt Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltning imod støj Afværgeforanstaltning ved skyggekast Alternativer Mindre møller Alternativ placering Havvindmøller Andre alternativer Planlægning for vindmøller Kommunal- og statslig planlægning for udnyttelse af vindenergi Forudgående vindmølleplanlægning Anerkendelse af den gennemførte vindplanlægning Borgerinddragelse i vindmølleplanlægning Information om anlæg og karakteristika, metoder og beregninger i VVM Faglig og objektiv vurdering i VVM Fuldskalaforsøg i VVM Andet Vindmølleplanlægning i bero Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 3 af 43

4 Støj Ønske om skærpede støjkrav Bemærkning 2.02, 2.03, 2.04, 2.07, 2.09, 2.12, 3.03, 3.05, 3.08, 3.09, 3.12, 3.19, 3.26, 3.30, 3.34, 3.40, 3.41, 3.46, 3.52, 3.53, 3.56, 3.69, 3.71, 3.72, 3.75, 3.87, 3.90, 3.91 Er bekymret over om gældende regler for støj fra vindmøller mv. sikrer, at de store vindmøller ikke generer naboerne op til flere km væk. En af de største gener er, at det er meget svært at sove ordentligt på grund af det vedvarende høje støjtryk, og der opleves ekstreme støjgener op til flere kilometer væk fra møllerne. VVM-redegørelsen skal forholde sig til det søvnbesvær, som et vedvarende totalt støjtryk om natten på over 40 db forårsager specielt set i forhold til, at det totale støjtryk i en landsby om natten typisk er under 35 db. Støjgrænsen for industri er 35 db om natten, mens de danske støjgrænser for vindmøllestøj ikke er differentierede fra dag til nat, så støjgrænsen for vindmøller er også om natten 44 db dog 39 db i byområder. Naboer med vindmøllestøj er således ikke beskyttet på samme måde, som det er tilfældet for andre danske borgere, der udsættes for støj. Der ønskes en undersøgelse og revurdering af støjgrænsen om natten, da erfaringer peger på, at det er nattestøjen, der er det største problem. Vindmøller støjer desuden ofte mere om natten end om dagen jf. den såkaldte Van den Bergeffekt. Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge denne effekt. Det er urimeligt at etablere industrielle vindmøller tæt på boliger, inden denne problemstilling er belyst grundigt. Ifølge Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bekendtgørelse nr af 15/12/2011) er støjgrænserne for vindmøller: 4. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder til støjfølsom arealanvendelse: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Stk. 2. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Stk. 3. Grænseværdierne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmølleejerens beboelse. Områder til støjfølsom anvendelse omfatter områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 4 af 43

5 De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder m.v. er omtalt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder", afsnit 2.2: Mandag - fredag kl , lørdag kl Mandag - fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdag kl Alle dage kl Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 db 40 db 35 db Støjgrænserne for vindmøller er generelle og er dem, som Aarhus Kommune henholder sig til i VVM-redegørelsen. Der er tale om bindende og ufravigelige grænseværdier i modsætning til grænseværdierne for virksomhedsstøj, der er vejledende. Reguleringen af støj fra virksomheder gælder for en situation med svag medvind på 3-5 m/s, hvor vindmøllestøjen normalt er lavere end ved de højere vindhastigheder. Omvendt vil naboer til virksomheder, når vinden er kraftigere end 3-5 m/s, på grund af lydudbredelsesmæssige forhold kunne opleve støjniveauer, der er højere end den grænseværdi, som virksomheden skal overholde. Støjgrænserne for vindmøller gælder desuden for den samlede støj fra alle vindmøller, mens det for virksomhedsstøj er hver enkelt virksomhed, der skal overholde en fastsat grænseværdi. I vurderingen af om vindmøllerne overholder støjgrænserne er det maksimalniveauet (midlet over 1 minut), der ikke må overskride de gældende grænseværdier hverken dag eller nat. Vindmøller adskiller sig fra andre støjkilder ved at styrken af den udsendte støj til en vis grad varierer med vindhastigheden. Når vindens hastighed stiger, vil den baggrundsstøj, som vinden skaber, også stige, hvilket er med til at reducere den oplevede gene. Derfor er den fastsatte grænseværdi for vindmøllestøj ved 6 m/s lavere end grænseværdien ved 8 m/s. Der er således taget højde for baggrundsstøj i fastsættelsen af støjgrænser for vindmøller, og baggrundsstøjen indgår desuden som faktor ved støjmålinger. Mht. konstant støj fra vindmøller, så gælder det, at vindmøller ikke er uafbrudt i drift, og når de kører, vil de i de fleste perioder støje mindre end grænseværdierne i bekendtgørelsen foreskriver, dels pga. skiftende vindretninger, dels pga. skiftende vindhastigheder. Støjgrænser for vindmøller skal til enhver tid overholdes uanset møllens størrelse og effekt, og uanset om der opstilles en enkelt mølle eller en gruppe af møller. Kommunen kan stille påbud om kontrollerende støjmålinger for vindmølleejerens regning, når møllen sættes i drift; i forbindelse med tilsyn, dog højst 1 gang årligt; samt ved naboklager, når kommunalbestyrelsen anser det for nødvendigt. I VVM-redegørelsen vil det blive vurderet på baggrund af støjberegninger, om støjgrænserne kan overholdes i hele møllens levetid, og det vurderes, om der i VVM-tilladelsen skal stilles krav vedrørende løbende tilsyn med vindmøllen i forhold til støj. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 5 af 43

6 Se endvidere kommentar og anbefaling under punktet Lavfrekvent støj og støjgrænser. Det anbefales i VVM-redegørelsen at anvende støjgrænserne fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bekendtgørelse nr af 15/12/2011). Lavfrekvent støj og støjgrænser Bemærkning 2.02, 2.03, 2.07, 2.09, 2.12, 3.09, 3.14, 3.20, 3.25, 3.26, 3.32, 3.33, 3.41, 3.46, 3.47, 3.50, 3.90 Der bør som minimum stilles krav om, at krav og anbefalinger i Orientering fra Miljøstyrelsen, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø overholdes. Frekvensspektrum ved støjberegningerne ønskes udvidet, så den lavfrekvente støj i højere grad medtages i beregningerne, dvs. at frekvensspektrum fra 4 Hz til 20 Hz inddrages i støjberegningerne. Støjgrænserne er fastsat ved db(a), som vægter den lavfrekvente støj lavere end resten af frekvensspektret. Men store vindmøller udsender relativt mere lavfrekvent støj end mindre møller, og den lavfrekvente støj udbreder sig bedre end anden støj og har nemmere ved at trænge ind i boligerne. Den lavfrekvente støj, der stresser sensitive mennesker, kan også mærkes indendørs dag og nat. Er bekymret for støjgener og frygter at den vil være konstant til stede og variere med vindhastigheden. Foreslår at der i VVM-redegørelsen gennemføres en grundig undersøgelse og kortlægning af generne fra den lavfrekvente støj på udendørs opholdsarealer (terrasser og haver) og inde i boligerne. Det ønskes vurderet, hvorvidt grænsen på 20 db for lavfrekvent støj forventes overholdt på hhv. udendørs- og indendørsarealer på de berørte ejendomme. Forholdene ønskes belyst set i forhold til den netop udgivne rapport fra Aalborg Universitet: "Lavfrekvent støj fra store vindmøller", Prof. Henrik Møller, juni Dvs. belysning af, om større vindmøller vil overstige påvirkning på 20 db indendørs, selv om udendørs grænseværdi er overholdt. Hvordan sikres der mod skadevirkninger fra lavfrekvent støj ud over afstandskrav? Der er generelt stor bekymring om lavfrekvent støj fra vindmøller i befolkningen, og bekendtgørelsen om støj fra vindmøller blev revideret ultimo 2012, hvor der blev indarbejdet grænseværdier for lavfrekvent støj. Aarhus Kommune har ikke hjemmel til at kræve, at der foretages støjberegninger efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens Orientering nr. 7/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø, og at grænseværdierne for lavfrekvent støj heri overholdes. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 6 af 43

7 Det anbefales, at der foretages støjberegninger efter det nu gældende retsgrundlag, dvs. retningslinjerne i støjbekendtgørelsen, som i dag indeholder grænseværdier for og bestemmelser om beregning af den lavfrekvente støj. Konsekvenser af støjpåvirkning Bemærkning 2.01, 2.02, 2.03, 2.04, 2.09, 2.11, 2.12, 3.09, 3.17, 3.19, 3.20, 3.21, 3.22, 3.25, 3.26, 3.27, 3.32, 3.38, 3.41, 3.43, 3.46, 3.47, 3.48, 3.49, 3.53, 3.55, 3.57, 3.68, 3.71, 3.72, 3.81, 3.84, 3.88, 3.89, 3.90, 3.90 Bidragsyderne ønsker undersøgelse af konsekvenser ved vedvarende påvirkning af høj- og lavfrekvent støj samt infralyde på mennesker med inddragelse af erfaringer fra lignende projekter og al aktuel forskning på området. Konsekvensvurderingen bør omfatte de fysiske og psykiske, sociale og økonomiske konsekvenser. Støjpåvirkningen skal undersøges for, om der kan udvikles tinnitus eller støjen på anden måde er invaliderende. Der henvises til, at støjpåvirkning især om natten kan give stressrelaterede følgevirkninger. I denne sammenhæng anses det også for yderst vigtigt, at den indendørs grænseværdi for lavfrekvent støj er overholdt, da denne støjtype har sammenhæng med lidelser som søvnforstyrrelser, angst, koncentrationsbesvær mv. Hvordan kan Aarhus Kommune i det aktuelle projekt sikre sig, at det ikke fremkalder Wind Turbine Syndrome? Konsekvenser af støjpåvirkning, herunder lavfrekvent støj, af produktionsdyr specielt grise ønskes undersøgt, da grise er meget sarte over selv små spændinger og reagerer ved at blive urolige og stressede, hvilket giver aggressivitet og deraf øget dødelighed til følge. Der foretages i forbindelse med VVM-redegørelsen også en miljøvurdering af planer og programmer, og her fremgår specifikt, at der skal foretages en vurdering af sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet, herunder bl.a. menneskers sundhed. I vurderingen af støjpåvirkningen vil de gældende grænseværdier for støj og lavfrekvent støj blive anvendt som udtryk for en nationalt fastsat tålegrænse, som det fremgår af de tidligere kommentarer. Påvirkningen af dyr, herudner produktionsdyr, kan også vurderes på baggrund af kendt, foreliggende og videnskabelig anerkendt viden. Det anbefales i VVM-redegørelsen at anvende støjgrænserne fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bekendtgørelse nr af 14/12/2006). Det anbefales, at der redegøres for konsekvenserne af støjpåvirkningen af produktionsdyr. Støjudbredelse beregning vs. måling Bemærkning 2.04, 2.12, 3.51 Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 7 af 43

8 Der ønskes lydmæssige simuleringer og beregninger ved alle bebyggelser indenfor 2 km fra møllernes påtænkte placering og ikke kun 4 x møllehøjden, fordi der i medierne ikke synes at være enighed om, hvor langt væk møller af denne størrelse generer. Beregningerne skal foretages med de største / højeste møller, der vil kunne placeres på området, og skal foretages med to samtidigt kørende møller, så bidraget fra begge møller medtages. Beregningerne bør endvidere omfatte såvel eksisterende som kommende beboere dvs. også nye udstykninger. Der ønskes redegjort for både lavfrekvent og anden støj ved små og store vindhastigheder. Det er blevet oplyst, at møllerne skal stå med kortere afstand end normalt, hvilken indflydelse har det på det totale støj-billede samt den lavfrekvente støj? Det gælder generelt for udarbejdelse af VVM-redegørelser, at der er tale om en vurdering af anlægsprojektets formodede miljøpåvirkninger foretaget på baggrund af forudberegnede værdier efter dækkende og anerkendte beregningsmodeller. Der foretages således ikke fuldskalastøjforsøg i projektområdet. De metoder, der vil blive anvendt til at forudberegne anlægsprojektets miljøpåvirkninger, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen, ligesom begrænsninger og mangler i de valgte beregningsmetoder angives. Der beregnes på støjens udbredelse ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s svarende til de fastsatte grænseværdier for støj fra vindmøller, og for lavfrekvent støj ud fra bestemmelserne herom. Beregningerne vil blive foretaget for de forskellige alternative vindmøllestørrelser og opstillingsmønstre, som projektholderen ønsker mulighed for at opstille. Beregningerne giver det samlede støjbillede fra begge vindmøller i drift, og resultaterne gælder for medvind fra alle vindmøller mod beregningspunktet, også selvom dette ikke fysisk er muligt. På baggrund af støjberegninger kan der udarbejdes støjzonekort jf. gældende grænseværdier for vindmøllestøj. Med visualisering på kort vil den geografiske udbredelse af støjpåvirkningen fremgå. Det vil dermed også fremgå hvilken støjpåvirkning der kan forventes for kommende byudviklingsområder. Afstandskravet i medfør af Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller 3, stk. 2 (nr d. 22/5 2009) på 4 gange vindmøllens totalhøjde og grænseværdierne for støj fra vindmøller supplerer hinanden. Afstandskravet er den minimumsafstand, der skal være mellem møllerne og beboelse, samtidig med at støjgrænserne altid skal være overholdt. Der vil derfor kunne være tilfælde, hvor afstanden til vindmøller skal være større end 4 gange møllens totalhøjde for at støjgrænserne kan overholdes. Grænseværdierne for støj er ens for alle møller, hvilket som udgangspunkt sikrer, at naboer ikke bliver mere støjramt af store vindmøller end af små. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 8 af 43

9 Det anbefales, at støjzonekort indgår i VVM-redegørelsen. Det anbefales i VVM-redegørelsen at anvende støjgrænserne og beregningsmetoderne fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bekendtgørelse nr af 15/12/2011). Det anbefales at benytte de officielt vedtagne afstandskrav mellem boliger og møller og samtidig sikre at støjgrænserne overholdes. Støjudbredelse af lavfrekvent støj Bemærkning 2.07, 2.12, 3.22, 3.25, 3.57, 3.72, 3.75, 3.81, 3.82, 3.88, 3.90 Den fastsatte mindsteafstand fra mølle til beboelse på 4 x møllens højde tager ikke tilstrækkeligt højde for støjgenerne, specielt i form af lavfrekvent støj. Opstilles så store vindmøller tæt på landsbyer og bysamfund, påføres et urimeligt stort antal mennesker alvorlige støjproblemer. Noget tyder på at den lavfrekvente støj har konsekvenser inden for en afstand af 2 km. Hertil kommer, at der ingen særskilte grænser er for lavfrekvent støj fra vindmøller. Som beskrevet i kommentar og anbefaling under punktet Lavfrekvent støj og støjgrænser har kommunen nu fået hjemmel til at kræve støjberegninger for lavfrekvent støj. Det anbefales, at der i VVM-redegørelsen anvendes støjgrænser og målemetoder fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bekendtgørelse nr af 15/12/2011). Støjniveau Bemærkning 3.03, 3.08, 3.09, 3.12, 3.14, 3.17, 3.20, 3.30, 3,31, 3.40, 3.43, 3.46, 3.47, 3.48, 3.50, 3.52, 3.53, 3.66, 3.67, 3.68, 3.72, 3.88, 3.91 Det forventede støjniveau er ikke acceptabelt, når man netop har bosat sig i landlige omgivelser for at undgå støj. Selv om støjniveauet holder sig under grænseværdierne, vil folk kunne føle sig generede. Borgere må generelt tåle en vis mængde støj, lugt og andre former for gener fra virksomheder, landbrug, infrastrukturanlæg, tekniske anlæg mv. Grænsen for, hvad borgere skal tåle, er nationalt fastsat ved grænseværdier for forskellige former for støj, lugt mv. Borgere kan føle sig generede af støj, lugt mv. selv om emissionerne ligger under de fastsatte grænseværdier, men det hører altså ind under tålegrænsen. I VVM-redegørelsen henholder Aarhus Kommune sig til støjgrænserne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller som den fastsatte tålegrænse, og vindmølleprojektet skal til enhver tid kunne overholde disse grænseværdier. Det anbefales, at bemærkningerne ikke får konsekvenser for indholdet i VVM-redegørelsen. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 9 af 43

10 Støjpåvirkning af naturområderne Lyngbygård Ådal og Bolmose Bemærkning 2.02, 2.04, 2.06, 3.24, 3.25, 3.26, 3.29, 3.32, 3.43, 3.47, 3.68, 3.75, 3.84, 3.91 Der bliver udtrykt bekymring for møllernes påvirkning af ådalens og mosens natur, og der forventes en kortlægning støjgener fra møllerne (alm. og lavfrekvent støj) i Lyngbygård Ådal og i Bolmose og vurdering af konsekvenserne for naturen, dyre- og fuglelivet samt mulighederne for rekreativ benyttelse af områderne, herunder betydningen af fraværet af stilhed. Der foreslås udarbejdet støjbelastningskort ved forskellige vindhastigheder, hvor effekten kan vurderes i hele ådalens udstrækning. Har det nyetablerede naturområde i Lyngbygaard Ådal status som beskyttet område med særlige krav til afstand til støjkilder? Lyngbygård Ådal er ikke omfattet af bestemmelser, der gør det særligt beskyttet mod støj. I VVM-redegørelsen skal der foretages en vurdering af anlæggets konsekvenser for den vilde flora- og fauna (f.eks. flagermus beskyttet af EU s habitatdirektiv), forskellige naturtyper (bl.a. 3 områder), de rekreative værdier for nærområderne, og støjniveauet i Lyngbygård Ådal og i Bolmose bør indgå i denne vurdering. Det anbefales, at der foretages beregninger af støjniveauet i Lyngbygård Ådal, herunder Bolmose, til vurdering af påvirkningen på naturen og de rekreative interesser i området. Arealanvendelse og støjgrænser Bemærkning 2.12 Det må undersøges, om den udpegning af nabobeboelser som henholdsvis det åbne land og boligområde, som Ecopartner har anvendt i sin ansøgning, både i Hørslev-området og i Solbjerg-området, er korrekt. Det må undersøges, om området ved Lyngbygård Å mellem Hørslevbol og Herskind er at betragte som støjfølsomt område. Ifølge Bekendtgørelse om støj fra vindmøller omfatter områder til støjfølsom anvendelse de områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. De udendørs opholdsarealer ved enkeltboliger i det åbne land hører ikke under denne kategori af samlede områder til støjfølsom arealanvendelse. Støjgrænserne for enkeltboliger i det åbne land er fastsat i 4, stk. 1, nr. 1. Kommuneplanens rammeområder lægges til grund for, om det er grænseværdierne for støjfølsom anvendelse, der skal benyttes eller grænseværdien for åbent land. Eksempelvis områ- Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 10 af 43

11 der, der i kommuneplanen er rammebelagt til boligområder (BO), blandet bolig- og erhverv (BL), landzonelandsbyområde (LB), område til offentlige formål (OF) eller område til rekreative formål (RE), betragtes som områder med støjfølsom anvendelse, og der anvendes grænseværdierne for vindmøllestøj efter 4, stk. 1, nr. 2). Områder, der ikke er rammebelagt, betragtes som åbent land, og dér anvendes grænseværdierne for vindmøllestøj i det åbne land ( 4, stk. 1, nr. 1). Lyngbygård Ådal er ikke rammebelagt til støjfølsom arealanvendelse, og støjgrænserne herfor vil derfor ikke blive anvendt. Lyngbygård Ådal er udpeget som naturområde i Kommuneplan 2009, hvilket er områdets primære funktion. I VVM-redegørelsen skal det vurderes, hvilke konsekvenser vindmøllestøj vil have for naturen flora og fauna - samt de rekreative interesser i området. Det anbefales derfor, at der foretages støjberegninger af støjniveauet i Lyngbygård Ådal. Det anbefales i VVM-redegørelsen at anvende støjgrænserne fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bekendtgørelse nr af 15/12/2011). Det anbefales, at der foretages beregninger for støjniveauet i Lyngbygård Ådal til vurdering af påvirkning på natur og rekreative interesser i området. Forslag til særlige undersøgelsespunkter i forbindelse med støjberegninger Bemærkning 2.04, 3.46, 3.91 Støjberegningerne skal foretages for beboerne i Hørslev, Hørslevbole, Herskind og Skovby, dvs. på tværs af kommunegrænsen Der skal foretages simuleringer svarende til stille nætter, hvor man normalt vil opholde sig i haver og har åbenstående vinduer. Vindhastigheden langs jorden er da lav men ikke nødvendigvis i 135 meters højde. Undersøgelsen bør tage højde for de gældende vindhastigheder i mølleopsætningsområdet. Vingernes klimt både dag og nat Der skal tages højde for åbne vinduer. Ved støjberegning skal metoden beskrevet i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller anvendes. Beregningsmetoden i bekendtgørelsen giver oftest worst case resultater, da resultaterne gælder under meteorologiske forhold, hvor støjbidragene er størst (medvind, positiv temperaturgradient). Hvis der er flere end én vindmølle, vil resultaterne gælde for medvind fra alle vindmøller mod beregningspunktet, også selvom dette ikke fysisk er muligt. Hvis støjen fra en mølle indeholder tydeligt hørbare rene toner, vil den være mere generende, og kravet til støjbidraget skærpes med 5 db(a), f.eks. fra 44 til 39 db(a). Særlige lyde når møllevingerne kommer i drift, stopper, passerer tårnet, samt evt. skærende lyde, når møllehuset drejer, indgår ikke i beregningsmodellen. Da støjbelastningen beregnes Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 11 af 43

12 for udendørs opholdsarealer i en afstand af 15 m til huset, vil der ikke blive taget højde for åbne vinduer. Der beregnes på støjens udbredelse ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s svarende til de fastsatte grænseværdier for støj fra vindmøller. Ved beregninger for almindelig støjs udbredelse beregnes for det udendørs niveau. For lavfrekvent støj beregnes ud fra de nu gældende regler Støjudbredelsen beregnes uafhængig af kommunegrænsen. Det anbefales, at anvende metoden beskrevet i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller til støjberegning. Overholdelse af støjgrænser Bemærkning 2.09, 2.12, 3.46 Projekterne i Hørslev og Solbjerg er projekteret med en yderst begrænset støjsikkerhedsmargin på blot 0,5 og 0,3 db(a). Dette er utilstrækkeligt og tager hverken højde for, at vindmøllerne slides med tiden og dermed vil udsende mere støj, eller den individuelle støjvariation, der er fra vindmølle til vindmølle af samme fabrikat og model. Der er endvidere ikke taget højde for usikkerheden ved beregning vha. WindPRO-softwaren. Det betyder, at vindmøllerne vil have mere end svært ved at overholde gældende dansk støjlovgivning. Projektet i Hørslev forudsætter, at vindmøllerne kører med en støjreduktion på 2 db(a). Det må klarlægges, hvordan og hvornår denne støjreduktion finder sted, og det må ligeledes klarlægges, hvordan det kan kontrolleres, at denne støjreduktion ikke på noget tidspunkt sættes ud af drift. Det foreslås endvidere at der redegøres for, hvordan vindmøllerne kan overholde gældende støjgrænser. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller beskriver, hvilken metode der skal anvendes til beregning af den forventede vindmøllestøj samt fastsætter grænseværdier for støj fra vindmøller. Grænseværdierne skal overholdes i hele vindmøllens levetid. Aarhus Kommune skal på baggrund af støjberegninger i VVM-redegørelsen bl.a. vurdere, om grænseværdierne kan forventes overholdt ved opstartstidspunktet, og er efterfølgende myndighed i forhold til kontrol af vindmøllernes overholdelse af grænseværdierne, hvor metode til støjmåling beskrevet i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller skal anvendes. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 12 af 43

13 Projektholder har ansvaret for, at vindmøllerne kan overholde de angivne grænseværdier for støj ved opstart og efterfølgende drift. Da vindmøllerne kan kræves nedtaget, hvis de ikke overholder grænseværdierne for støj, har projektholder en klar interesse i at sikre, at vindmøllerne overholder disse, og det er i denne forbindelse op til vedkommende at vurdere, hvilken margin i forhold til grænseværdierne, der findes hensigtsmæssig ved opstilling af vindmøllerne. Vindmølleplanlægningen og de fastsatte minimumshøjder på vindmøller på 125 m i Kommuneplan 2009 har baggrund i et ønske om, at opstilling af vindmøller kun skal være en mulighed, når det kan forventes, at produktionen af vedvarende energi er tilstrækkelig stor. Vindmøllens forventede produktion bør således også indgå i vurderingsgrundlaget i VVM, og der vil i den forbindelse skulle ses på støjreduktion med deraf følgende produktionsnedsættelse. Naturstyrelsen skriver følgende om usikkerheder i støjberegninger og kontrolmålinger for vindmøller: Det er den samlede usikkerhed på støjmåling tæt på møllen OG efterfølgende beregning af lydens udbredelse i omgivelserne, der er 2 db. Ved planlægning af et vindmølleprojekt og vurdering af en anmeldelse om opstilling af vindmøller skal kommunen ikke tage hensyn til usikkerheden i støjberegningen. Hvis beregningsresultatet ved en nabo er større end den relevante grænseværdi, så kan projektet ikke gennemføres i den pågældende form. Hvis der senere i en kontrolsituation - pga. klager eller i forbindelse med tilsyn - gennemføres en fornyet støjmåling og efterfølgende beregning af støjen hos naboer, så skal der være tale om en signifikant overskridelse af grænseværdien, før kommunen kan gribe ind. Dvs. at beregningsresultatet minus usikkerheden, som er 2 db, skal være større end grænseværdien. Kilde og ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen [ moellesekretariatet/faq_nyt/placeringshensyn/stoejbering_maaling.htm] Det anbefales, at kommunen stiller krav om overholdelse af grænseværdier og kontrollerer overholdelsen heraf i overensstemmelse med grænseværdier og metoder fastsat i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Det anbefales, at vindmøllens forventede produktion, herunder støjreduktion og produktionsnedsættelse, indgår i vurderingsgrundlaget i VVM-redegørelsen. Afstandskrav og sikkerhedszoner Afstandskrav Bemærkning 2.09, 2.11 Aarhus Kommune kan ifølge Planloven kræve større afstand mellem vindmøller og beboelse end minimumskravet på fire gange møllens højde. Frederikshavn Kommune stiller f.eks. et afstandskrav på minimum 1 km, og de sundhedsvidenskabelige anbefalinger er fra 1,5 km og Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 13 af 43

14 opefter. Den samme mulighed gælder for støjgrænser, hvor kommunen gerne må sætte mere restriktive støjgrænser end det minimum, som miljøstyrelsen har sat. Det er korrekt, at de nationalt vedtagne afstandskrav og grænseværdier for støj er udtryk for minimumskrav. Afstandskravet i medfør af Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller 3, stk. 2 (nr d. 22/5 2009) på 4 gange vindmøllens totalhøjde og grænseværdierne for støj fra vindmøller supplerer hinanden. Afstandskravet er den minimumsafstand, der skal være mellem møllerne og beboelse, samtidig med at støjgrænserne altid skal være overholdt. Der vil derfor kunne være tilfælde, hvor afstanden til vindmøller skal være større end 4 gange møllens totalhøjde for at støjgrænserne kan overholdes. Vindmølleområderne i Kommuneplan 2009 er afgrænset på baggrund af objektive kriterier, så som afstandskrav til beboelse, motorveje, beskyttelseslinjer mm. I forbindelse med de konkrete ansøgninger for opstilling af vindmølle vil der med VVM-redegørelsen blive foretaget en samlet vurdering af, hvordan det konkrete projekt belaster omgivelserne, og hvilke virkemidler der kan tages i anvendelse for at mindske generne. Med den samlede vurdering af et projekts fordele og ulemper er der tilvejebragt det bedst mulige grundlag for at kunne tage stilling til, om vindmølleprojektet skal godkendes. Der kan være tilfælde, hvor et vindmølleprojekt som overholder støjgrænser og afstandskrav ikke bliver godkendt på grund af den samlede miljøbelastning af omgivelserne. Det anbefales at benytte de nationalt vedtagne afstandskrav mellem boliger og møller og samtidig sikre, at de nationalt vedtagne støjgrænser overholdes. Sikkerhedszone Bemærkning 2.10 Vindmølleindustriens teknikere må ikke færdes i en sikkerhedszone på 400 m fra møllerne. Hvis borgerne skal beskyttes på samme måde, vil det betyde: At borgerne ikke fortsat kan færdes i dele af ådalen eller ved den naturbeskyttede Bolmose Sporet ved Herskind må omlægges. Det bevilligede fugletårn kan ikke placeres som planlagt. Aarhus Kommune har haft kontakt med Danmarks Vindmølleforening, hvor henholdsvis konsulent og servicemedarbejder oplyser, at de ikke har kendskab til en sådan sikkerhedsafstand for servicemedarbejdere. Det giver i øvrigt ikke mening at opretholde en sådan sikkerhedsafstand, hvis servicemedarbejdere skal kunne servicere møllerne. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 14 af 43

15 Før vindmøller opstilles i Danmark skal de gennemgå den tekniske godkendelsesordning i henhold til bekendtgørelse nr. 651, juni Den tekniske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller (den tekniske godkendelsesordning) har til formål at sikre, at en vindmølle sammen med det anvendte fundament er konstrueret, fremstillet, opstillet, serviceret og vedligeholdt i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav. Det anbefales, at der i VVM-redegørelsen vurderes på størrelsen af havaririsiko og sikkerhedszoner samt risikoen for isafkast. Lys Fokuspunkter i vurdering af lyspåvirkning Bemærkning 3.03, 3.07, 3.14, 3.16, 3.25, 3.50 I konsekvensvurderingerne af skyggekast, reflekser og advarselslys til fly skal der tages højde for landskabets udformning. Vindmøllerne vil blive placeret mellem Hørslev og Herskind i et kuperet terræn ikke langt fra Lyngbygård Ådal. Skyggekast, reflekser og advarselsblik af hensyn til flysikkerheden skal medtages i VVMredegørelsen for at give et dækkende billede af møllernes konsekvenser for omgivelserne. I forbindelse med vurderingen af vindmøllens visuelle konsekvenser bør der udarbejdes en synlighedsanalyse, der tager højde for terrænforhold og vindmøllens og betragtningspunktets placering i forhold til terræn i overensstemmelse med anbefalingerne i publikationen Store vindmøller i det åbne land udarbejdet for miljøministeriet i Der bør foretages en grundig kortlægning af lokalområdet med udtegning af skyggekast fra møllerne fordelt på døgnet over hele året. Se endvidere kommentar og anbefaling under punktet Placering i landskabet. Det anbefales, at der i VVM-redegørelsen foretages en synlighedsanalyse, hvor der tages højde for terræn, belysning mv. Konsekvensvurdering af skyggekast Bemærkning 2.01, 2.02, 2.03, 2.04, 3.03, 3.07, 3.14, 3.16, 3.19, 3.21, 3.22, 3.24, 3.25, 3.26, 3.28, 3.33, 3.41, 3.43, 3.48, 3.51, 3.52, 3.56, , 3.71, 3.75, 3.84, 3.90 Vindmøllerne vil påvirke lysforholdene i området, fordi vingernes rotation vil klippe i lyset som stroboskopisk lys. Den visuelle forurening vil erfaringsmæssig blive mest belastende ved solopgang og solnedgang med blinkende skygger på veje, beboelsesejendomme og naturområder, når solen står på modsatte side af møllen i forhold til beskueren. Disse påvirkninger øn- Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 15 af 43

16 skes belyst i en VVM-redegørelse sammen med konsekvenserne for naturen omkring den genslyngede Lyngbygård Ådal. Skyggekast kan være en psykisk gene. En særlig usikkerhed, der er påpeget af beboerne i Hertha Levefællesskab, hvor der bl.a. er et bofællesskab med ca. 30 psykisk udviklingshæmmede, er skyggekast ved kraftig måneskin. Dette bør også belyses, da beboerne er særligt følsomme. Gener fra skyggekast, der opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt med skygge, afhænger af det verdenshjørne, som vindmøllen står i set fra naboen, afstanden mellem vindmølle og nabo, vindmøllens navhøjde og vingernes længde. Påvirkningen ved skyggekast opgøres som det samlede årlige antal timer en nabo udsættes for skyggekast, og vil variere med de vejrmæssige årstidsvariationer. Vurderingen af det forventede antal årlige timers skyggekast beregnes derfor ud fra den forventede normalfordeling af driftstimer og solskinstimer i løbet af året. Der skal redegøres for problemets omfang i VVM-redegørelsen i form af en skyggekastkalender samt et oversigtskort over skyggekast på baggrund af anerkendte beregningsmetoder. Der findes ikke lovgivning omkring rotor-skygge gener i Danmark. I Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fra Miljø og Energiministeriet, anbefales, at naboer højst udsættes for rotorskygge i 10 timers reel-værdi årligt. I vurderingen af påvirkningen fra skyggekast skal afværgeforanstaltninger overvejes. En afværgeforanstaltning kan være at pålægge vindmøllens ejer at standse vindmøllens drift i kritiske perioder. Vindmøllerne kan desuden udstyres med målere, så driften kun afbrydes, hvis solen skinner i den kritiske periode, for derved at mindske driftstabet. Der kan vurderes overordnet på gener fra skyggekast i måneskin. Det anbefales, at der i VVM-redegørelsen vurderes på gener fra skyggekast ud fra skyggekastkalender samt et oversigtskort over skyggekast udarbejdet på baggrund af anerkendte beregningsmetoder. Det anbefales at anvende grænseværdien på 10 timers reel-værdi skyggekast. I forlængelse heraf skal der overvejes nødvendige afværgeforanstaltninger. Det anbefales, at skyggekast i måneskin vurderes overordnet. Konsekvensvurdering af advarselsblink Bemærkning 3.25, 3.41, 3.51 Hvilken form for lysafmærkning kræves der på møllerne ved Hørslev? Lysafmærkning af vindmøller med den påtænkte højde kan være både rødt og hvidt lys, og lyset kan være konstant eller blinkende. Hvilke konsekvenser får møllernes lysafmærkning for omgivelserne i aften og nattetimerne? Det opfattes som ødelæggende for det område ved Lyngbygård Ådal, hvor der er ofret millioner på at genoprette naturen. Virkningen af lysafmærkningen bør vurderes ud fra en konkret demonstration på lokationerne specielt i forhold til fuglelivet i området. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 16 af 43

17 Vindmøller med totalhøjder fra 100 m indtil 150 m skal lysafmærkes i det omfang, Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet af hensyn til flysikkerheden. Under normale omstændigheder vil markering af vindmøllerne med lavintensive faste røde hindringslys på nacellen samt bemaling af vindmøllen i farven hvid være tilstrækkelig. Såfremt særlige flyvesikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende vil afmærkning med middelintensive blinkende hindringlys være nødvendig ud over bemaling af vindmøllen i farven hvid. [Energistyrelsen 2009, Vindmøller i Danmark, s. 10] I VVM-redegørelsen skal vurderes på de visuelle konsekvenser af vindmøllen, herunder synlighed og gener fra lysafmærkning. Afhængig af Statens Luftfartsvæsens krav til lysafmærkning, vil det blive vurderet, om visualisering af vindmøllen også skal foretages med natvisualiseringer. Det gælder generelt for udarbejdelse af VVM-redegørelser, at der er tale om en vurdering af anlægsprojektets formodede miljøpåvirkninger foretaget på baggrund af forudberegnede værdier efter dækkende og anerkendte beregningsmodeller. Der foretages således ikke fuldskalalysforsøg i projektområdet. Det anbefales, at krav til luftfartsafmærkning bliver afklaret med Statens Luftfartsvæsen inden færdiggørelse af VVM-redegørelse. Det anbefales, at der på baggrund af denne afklaring vurderes, om der skal udarbejdes nat-visualiseringer. Natur Bemærkning 1.02, 2.01, 2.02, 2.03, 2.04, 2.06, 2.08, 3.01, 3.05, 3.20, 3.22, 3.24, 3.25, 3.26, 3.39, 3.41, 3.42, 3.43, 3.47, 3.54, 3.68, 3.69, 3.75, 3.83, 3.84, 3.85, 3.86, 3.89, 3.90, 3.91 De to vindmøller foreslås opstillet inden for en afstand af m fra Lyngbygård Å og Bolmose. I Lyngbygård Ådal har Århus Amt registreret 3-beskyttede naturområder som ferske enge, moser og søer / vandhuller. Desuden er hele Lyngbygård Å også udpeget som 3-beskyttet vandløb. Den største koncentration af 3-beskyttede arealer ligger omkring Bolmose i den østligste del af projektområdet, og især engene med vældpåvirkning ned mod de store søer i midten af mosen, er værdifulde botaniske lokaliteter, her er bl.a. registreret maj-gøgeurt. Disse arealer er i 2009 blevet endeligt udpeget som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 af Aarhus og Skanderborg Kommuner. I kommuneplanen står Tilstanden i naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, må ikke ændres. For nogle år siden blev forløbet for Lyngbygård Å genetableret og der blev etableret et vådområde, i forbindelse med Vandmiljøplan II. Formålet med reetableringen er dels at mindske kvælstoftilførslen til nedstrøms beliggende ferskvandsområder og Aarhus Bugt, og dels at forbedre naturforholdene i og omkring Lyngbygårds Å i form af forbedrede levevilkår for dyre- og plantelivet i området. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 17 af 43

18 Beboere i Hørslev, Hørslevbol, Skovby N, Skovby, Skivholme og i Herskind har observeret flagermus i deres område. Flagermus er beskyttet af EU s habitatdirektiv, og derfor kræves der særlig beskyttelse af dem. Det forventes, at følgende bilag IV-arter forekommer i området: Damflagermus, Vandflagermus, Dværgflagermus, Langøret flagermus, Sydflagermus, Brunflagermus. Undersøgelser af døde flagermus ved vindmøller viser, at kun få havde brudskader, men 90 % havde indre blødninger, som svarer til dem, som dykkere får i lungerne. Nattergalen nævnes desuden som en af de særlige kvaliteter ved området. Der er to modsatrettede opfattelser af forslaget om opstilling af to store vindmøller ved Hørslev. På den ene side er der spørgsmålet om, hvordan Aarhus Kommune vil sikre sig, at de naturtyper, der er 3-beskyttede i området ikke bliver berørt af de påtænkte vindmøller? VVMredegørelsen skal redegøre for vindmøllernes effekt på flora, fauna og oplevelsen af området også set som et sammenhængende landskab indtil nu uberørt af tekniske anlæg. Kan der gives dokumentation for, at det nuværende dyreliv ikke kommer til at lide under gener fra vindmøllerne? Der tænkes på byggearbejdet / rejsningen af møllerne og under driften om støjforurening og skyggekast kan påvirker dyrelivet negativt? På den anden side er der et ønske om, at Aarhus Byråd har mod til at føre dette visionære og helt nødvendige projekt videre og får udarbejdet en VVM-redegørelse, der sagligt kan belyse de aktuelle forhold. En realisering af projektet vil være en flot manifestation af den naturgenopretning, der er foretaget i området. Vil være stolt over ikke kun at lave natur for øjnene, men for helheden. Store dele af Lyngbygård Ådal er registreret som 3 område jf. Naturbeskyttelsesloven, og der må derfor ikke ske ændring i områdernes tilstand, hvilket der skal redegøres for i VVMredegørelsen. Beskrivelsen og vurderingen af vindmøllernes samspil, herunder det visuelle samspil, med de beskyttede naturtyper bør ske med udgangspunkt i beskyttelseskriterier og udpegningskriterier for de pågældende områder. I VVM-redegørelsen skal vindmøllernes påvirkning af flora og fauna, herunder træk- og ynglefugle, i nærområdet vurderes. Vurderingen bliver foretaget på baggrund af eksisterende viden om vindmøllers påvirkning af flora og fauna. Der bliver lagt særlig vægt på vurdering af påvirkningen af arter opført på EF-habitatdirektivets bilag IV, hvilket bl.a. omfatter flagermusearter. VVM-redegørelsens vurdering af anlæggets påvirkninger skal både omfatte anlægs- og driftsfasen. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 18 af 43

19 Til vurderingen af påvirkningen på dyrelivet i Lyngbygård Ådal og Bolmose bør der foretages støjberegninger for området. I VVM-redegørelsen skal også indgå overvejelser om eventuelle afhjælpende foranstaltninger og overvågningsprogram for udviklingen af dyre- og plantelivet i området. Se endvidere kommentarer og anbefalinger under punkterne Forhold til Kommuneplan 2009 og Regionplan 2005 og Forhold til naturgenopretningsprojekt. Vindmøllernes påvirkning af flora og fauna skal undersøges i VVM-redegørelsen, og det anbefales, at der foretages støjberegninger for Lyngbygård Ådal herunder Bolmose samt visualisering af vindmøllerne fra de to naturområder. Landskab Placering i landskab Bemærkning 2.02, 2.06, 2.08, 3.01, 3.08, 3.24, 3.26, 3.41, 3.53, 3.68, 3.85, 3.88 Møllernes højde og dimension er for dominerende i landskabsbilledet. Der bør ikke opstilles så store møller, når der ikke findes tilsvarende større anlæg i landskabet i forvejen. En eventuel VVM-redegørelse må undersøge det visuelle indtryk af kæmpevindmøllerne både i by- og landsbyområderne herunder: Vindmøllernes størrelse set i forhold til størrelsen af bebyggelserne i området. Oplevelsen af området, også set som del af et sammenhængende landskab indtil nu uberørt af tekniske anlæg Det er vigtig at få visualiseret møllernes samspil med det landskab, de opstilles i. Det anbefales, at vurderingen af vindmøllernes påvirkning af landskabet foretages på baggrund af principperne beskrevet i Miljøministeriets rapport fra 2007: Store vindmøller i det åbne land. Der bør således foretages en synlighedsanalyse, hvor det kortlægges, hvorfra vindmøllen kan forventes at være synlig på baggrund af højden på den konkrete vindmølle, højden på soklen samt placeringen i landskabet. Derudover skal der foretages en landskabsanalyse, hvor landskabets sårbarhed afdækkes. På baggrund synlighedsanalysen og landskabsanalysen findes prioriterede betragtningspunkter, hvorfra vindmøllen vurderes at kunne have et uheldigt landskabeligt samspil med de beskyttede interesser i området. Disse prioriterede betragtningspunkter omfatter strategiske punkter i landskabet såsom steder, hvor mange mennesker normalt færdes, fra samlede bebyggelser, kulturelementer og særlige udflugtsmål. Af rapporten fremgår ligeledes, at der skal udarbejdes visualiseringer fra hhv. nær-, mellem- og fjernzone. For en 150 m høj vindmølle anbefales det at arbejde med følgende konsekvenszoner: Nærzone: 0-4½ km Mellemzone: 4½-10 km Fjernzone: km Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 19 af 43

20 Ved visualiseringerne skal så vidt muligt anvendes standardindstillinger for møllernes farve, skydække og belysning. Visualiseringerne skal betragtes som en efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle forhold, der har indflydelse på vindmøllernes fremtræden på et givent sted. Typisk vil møllerne opleves lidt tydeligere, når man befinder sig på stedet, end når man betragter dem på et foto. Især på længere afstande kan møllerne forsvinde på visualiseringerne, selv om de reelt er synlige i virkeligheden. Der skal kompenseres for dette ved en vis overdrivelse af møllernes fremtræden på visualiseringerne ved at tone dem lysere end den grå standardfarve. På baggrund af visualiseringerne vil der kunne ske en vurdering af vindmøllens visuelle påvirkning i forhold til den landskabelige sårbarhed i området. Det anbefales, at vurderingen af vindmøllens påvirkning af landskabet foretages på baggrund af principperne beskrevet i Miljøministeriets rapport fra 2007: Store vindmøller i det åbne land. Opstillingsmønstre og udseende Bemærkning 3.01, 3.80 Placeringen af de to vindmøller i nord-syd gående retning virker tilfældig, der savnes en klar sammenhæng mellem vindmøllernes placering og det omkringliggende øst-vest gående landskab. Opstillingen af to vindmøller medfører, at vindmøllerne hverken står som objekter eller en gruppering i landskabet. Jr. 2 Cirkulære nr af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Vindmøller skal fortrinsvis opstilles i grupper. Vindmøller opstillet i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. Ønsker at møller bliver hvide (modsat de grå i Vestjylland), da hvid passer bedst ind i naturen. I Kommuneplan 2009 er udpeget et område til opstilling af store vindmøller på baggrund af objektive kriterier så som afstandskrav til beboelse, beskyttelseslinjer mv. I kommuneplanudpegningerne indgår desuden ønsket om at opnå størst mulig effekt af vindmøller i områderne, hvilket har bevirket, at opstilling af 2 vindmøller ikke som udgangspunkt er udelukket af visuelle grunde. Vindmølleplaceringen i det ansøgte projekt er i høj grad bestemt af afgrænsningen af vindmølleområdet. I en kommende VVM-redegørelse vil der blive vurderet på det konkrete projekts visuelle påvirkning, herunder samspil med landskabet. Med hensyn til udseende, vil der i forbindelse med vurdering af de visuelle konsekvenser af vindmøllen også blive taget stilling til deres farve. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 20 af 43

21 Det anbefales, at bemærkningerne ikke får konsekvenser for indholdet i VVM-redegørelsen. Udsigt Bemærkning 2.01, 3.03, , 3.16, 3.24, 3.30, 3.53, 3.67, 3.68, 3.75, 3.85, 3.91 I Sjelle, Skivholme, Skovby, Borum, Harlev og Framlev sogne bor der tilsammen pr indbyggere, der vil blive generet af de 135 m høje kæmpevindmøller. De fleste bebyggede områder ligger højere, end det område vindmøllerne skal placeres i. Især indbyggerne i Herskind, Hørslev og Skovby Nord vil blive stærkt visuelt generet. Store vindmøller vil være synlige på lange afstande og derfor have en væsentlig visuel indflydelse på landskabet omkring dem. Dette skal imidlertid holdes op imod gennemførelse af andre samfundsnyttige tiltag som f.eks. anlæg af veje, højspændingsmaster og vindmøller. Projektet skal vurderes konkret i forhold til de forskellige interesser, og fordele og ulemper belyses i VVM-redegørelsen, herunder også hvor mange der evt. forventes at blive væsentligt påvirket. Møllens visuelle samspil med omgivelserne belyses i VVM-redegørelsen. Forslag til visualiseringer Bemærkning 2.01, 3.41, 3.51, 3.68 Udsigten fra Herskind by vil blive domineret af de to kæmpe vindmøller Der ønskes visualisering med vinkel fra Skovby Nord (Kløvervej, Præstbrovej) Der ønskes visualisering med vinkel fra Hørslevbol Der bør også være visualiseringer fra bunden af ådalen, som viser træerne, f.eks. ved Bolmose, sammen med vindmøllerne. Visualiseringer fra by- og landsbyområderne Visualiseringer bør udarbejdes fra steder, hvor bygninger tæt ved vindmøllerne også kommer med. Vindmøllerne er ca. 135 m høje, mens nabobygningerne er mindre end en tiendedel så høje. De trykte udgaver af visualiseringerne af vindmøller i landskabet bør være meget store, hvis et billede, som påstås at vise hele synsfeltet set fra et sted i landskabet, skal give det korrekte indtryk af landskabet, så må det dække hele synsfeltet for tilskueren. Se kommentaren til punktet Placering i landskab om metode til udvælgelse af betragtningspunkter til visualiseringer. Betragtningspunkterne foreslået i høringen vil indgå i forbindelse med udvælgelsen af prioriterede og repræsentative betragtningspunkter til visualisering af møllens placering i landskabet og samspil med omgivelserne. I forbindelse med visualiseringerne skal så vidt muligt indgå elementer, der kan give indtryk af størrelsesforholdene, herunder bygninger, karakteristiske læhegn mv. Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 21 af 43

22 Det anbefales, at udvælgelsen af betragtningspunkter til visualiseringer foretages på baggrund af principperne beskrevet i Miljøministeriets rapport fra 2007: Store vindmøller i det åbne land og at der bliver taget stilling til de foreslåede betragtningspunkter i forbindelse med udvælgelsen. Rekreative interesser Bemærkning 2.01, 2.06, 2.08, 3.01, 3.29, 3.42, 3.43, 3.53, 3.68, 3.75, 3.86 Konsekvenser for områdets rekreative betydning skal klarlægges. Undrer sig over at kommunen først bruger penge på genopretning af naturområdet for derefter at placere to store vindmøller ganske nær ved. For nogle år siden blev Sporet ved Herskind etableret. Det går ned i ådalen og benyttes af mange naturelskere, der nyder naturen i området bl.a. fuglelivet. Der er via Grønt partnerskab bevilget penge til opstilling af et fugletårn ved sporet med udsigt over mosen. Al færden i moseområdet vil desuden blive generet af støj og skyggekast. Den tidligere miljøminister understregede de rekreative muligheder og naturberigelsen ved indvielsen af Lyngbygård Å-projektet sidste år (2009). Opsætning af vindmøller i området vil gøre, at landskabet ikke længere er et friholdt område, at møllerne vil ødelægge naturoplevelsen, når man færdes i området, og visuelt vil dominere området med deres højde. Påvirkningen af områdets herunder Lyngbygård Ådals rekreative kvaliteter skal vurderes i VVM-redegørelsen. Påvirkningen af jagt, fiskeri og fugleture skal ses i sammenhæng med påvirkningen af dyrelivet i mosen. Vurdering af påvirkningen af de rekreative interesser indgår i VVM-redegørelsen. Transport Bemærkning 3.41 Hvis der ikke gives tilladelse til Ecopartner til at benytte den nuværende og eneste vej til projektområdet, hvilken tilkørselsvej vil man så benytte? Der er kun én vej til området, en lille smal grusvej en privat fællesvej. Ifølge Ecopartner er der behov for en 6 m bred vej, men det er grusvejen ikke. Hvis vejen skal udvides og forstærkes, kræver dette tilladelse fra lodsejerne. Hvordan sikres de omgivne bygninger mod rystelser fra tung trafik? I VVM-redegørelsen skal belyses, hvilke miljøpåvirkninger vindmøllen har i drifts- og anlægsfasen. Det skal således belyses, hvordan der kan etableres den nødvendige og tilstrækkelige Bilag 1: Vindmøller ved Hørslev - Kommentering af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 22 af 43