Barnet i Centrum. Voksen-barn samspillet i pædagogiske aktiviteter Workshop 11. september 2012 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet
|
|
- Olaf Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Barnet i Centrum Voksen-barn samspillet i pædagogiske aktiviteter Workshop 11. september 2012 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet
2 Hvad skal der ske i denne workshop? Kort introduktion af Lones ph.d.-forskningsprojekt minutters oplæg: Hvorfor er samspillet mellem voksne og børn så vigtigt og hvorfor er det så svært at praktisere? Tre refleksionsrunder
3 Mit forskningsmæssige fokus Børns læring og deltagelse i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Jeg er optaget af læringens relationelle og situerede aspekter hvor samspillet mellem voksne og børn antages at sige noget om børnenes proces med at være og i proces med at lære (Bang, 2008) Jeg er ikke optaget af, hvad børn målbart har lært, men hvilke læringsmuligheder de voksne skaber for børnene Jeg undersøger bl.a. (1) Børns medbestemmelse (2) Børns fællesskabende læring (3) Pædagogens dobbelte opmærksomhed i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter (Svinth, 2012a, 2012b, in prep.)
4 Hvad er pædagogisk samspil? Samspil dækker over det utal af kropslige, mimiske, gestiske og verbale udvekslinger mellem pædagog og barn hvormed de gensidigt virker ind på hinanden og, i bedste fald, skaber en indbyrdes levet historie I samspillet formes og udvikles deltagernes intentioner, følelser, tanker og handlinger Praktiske aktiviteter, relationer til andre mennesker, sprog, krop og materialitet får betydning for samspillet, som både omfatter et handlingsaspekt, et relationelt aspekt og et verbalt aspekt (Dysthe, 2003) Ved at lytte, samtale, efterligne og interagere med andre, får barnet både får del i kundskaber og færdigheder og lærer hvad der er interessant og værdifuldt i kulturen (Dysthe, 2003, p. 54). Det pædagogiske samspil mellem pædagog og barn rummer situationer, hvor pædagogiske intentioner bringes i spil i kraft af, at pædagogen vil noget med barnet
5 Hvad ved vi om samspil og læring? 1) Samspillet udgør både en forudsætning for og en integreret del af børns læring 2) Samspillet mellem voksne og børn fremhæves ofte som vigtigste enkeltfaktor for børns læring og trivsel (Kärrby & Giota, 1994; Sheridan et al., 2009) 3) Ikke alle former for samspil rummer det samme potentiale for børns læring og udvikling (Bae, 2004; Sheridan et al., 2009) 4) Stort fokus på læringens individualistiske aspekter i disse år frem for på det pædagogiske (sociokulturelle) bidrag 5) Vi kan blive bedre til at iagttage personen-i-verden og inddrage begreber og forståelser, der udspringer af dette møde (fx erfaringer, rettethed, intersubjektivitet)
6 Hvorfor er samspillet så vigtigt? Mennesket er eksistentielt afhængigt af social og kulturel integration. Menneskeliggørelsen er ikke noget medfødt, noget givet, men derimod noget, der sker gennem integration i allerede sociokulturelle og menneskelige betydninger og praksisser (Søndergaard, 2006). Læring er ikke blot ophobning af færdigheder og information, men en tilblivelsesproces. Læring sker som en aktiv handleerfaring i hverdagens rutiner, hvor relationer, sprog, krop og materialitet får betydning Da læring forandrer hvem vi er og hvad vi kan gøre, er det en oplevelse af identitet (Wenger, 1998)
7 Læringsmiljø og samspil Læring kan ikke designes men der kan stræbes efter at inddrage børn i meningsfulde praksisser Det første krav til et læringsmiljø er, at det giver mulighed for engagement (Wenger, 1998) og aktiv involvering (Hedegaard, 2008) Barnets engagerede deltagelse og læring fordrer, at der foregår noget, det er meningsfuldt for barnet at deltage i Der kan gøres plads for barnets oplevelse af mening ved at inddrage dets perspektiv, rettethed og interesser Derfor må de pædagogiske mål, strukturen og processerne balanceres, så der gøres plads til et dobbelt perspektiv og at børn bliver medskabere af praksis ved at deres bidrag og engagement tillægges betydning Dette fordrer pædagogisk nærvær, åbenhed og fleksibilitet
8 Det pædagogiske møde mellem voksen-barn dilemmaer og udfordringer Udbredt fokus på planlægning og evaluering af pædagogiske aktiviteter men hvad med det levede samspil mellem voksne og børn? Det pædagogiske møde mellem pædagog og barn fordrer åbenhed over for barnets perspektiv, men hvor meget empati og nærvær er det overhovedet muligt at mønstre, når man sidder alene med en gruppe børn? Det er følsomt og vanskeligt at begrebsliggøre og diskutere pædagogisk samspil
9 Dilemmaer Selv om personalets sensibilitet og lydhørhed over for børn har stor indflydelse på højkvalitets dagpasning, ved vi meget lidt om disse processer (Nielsen & Christoffersen, 2009) Tilbøjelighed til at pædagoger undervurderer deres egen betydning for børns læring og udvikling Kun 49 % af de adspurgte pædagoger angav i en undersøgelse deltagelse i aktivitet med voksne som en af de mest centrale situationer for børns læring i børnehaven (Johansson et al., 2012) Hvordan kan vi reflektere og diskutere noget som er så vanskeligt at sætte ord og begreber på?
10 Udfordring: Det belastende krav om empati Ifølge seminarielektor Ole Schouenborg (2008) hersker der en urealistisk forestilling om, hvor nærværende og omsorgsfulde mennesker kan være. Han sondrer mellem tre bevidsthedstilstande: 1. En nærværstilstand, hvor man er i et aktivt, engageret, nærværende samspil med et eller flere børn 2. En standbytilstand hvor man er fysisk stede men passiv. Signalerer at man er på tilkald for børnene 3. En fraværstilstand, hvor pædagogen er helt inde i sig selv, med en glasklokke omkring sig. Tør vi italesætte hvor svært det er, at være nærværende og hvor belastende kravet om empati i omsorgsstillinger er?
11 Første refleksionsrunde frugtbart samspil Første fem minutter: Beskriv på papiret, så detaljeret som muligt, hvad du mener bedst kendetegner et frugtbart pædagogisk samspil mellem voksen og barn Dernæst i yderligere fem minutter: Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
12 Anden refleksionsrunde til forvaltninger Første fem minutter: Beskriv, på papiret, så detaljeret som muligt hvordan forvaltningen i din kommune understøtter udviklingen af det levede pædagogiske samspil mellem voksen og barn i vuggestue og dagpleje Dernæst i yderligere fem minutter: Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
13 Anden refleksionsrunde til praktikere Første fem minutter: Beskriv, på papir så deltaljeret som muligt, hvordan din vuggestue/dagpleje arbejder med udvikling af det levede pædagogiske samspil? Dernæst i yderligere fem minutter: Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
14 Tredje refleksionsrunde Første fem minutter: Beskriv på papir, hvad du anser for at være de største udfordringer for et frugtbart pædagogiske samspil i vuggestue eller dagpleje? Begrund Dernæst i yderligere fem minutter: Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
15 Referencer Bae, B. (2004) Dialoger mellom førskolelærer og barn en beskrivende og fortolkende studie. HIO-rapport nr. 25. Oslo. Universitet i Oslo Bang, J. (2008) Conceptualising the environment of the child in a cultural-historical approach. Hedegaard, M. & Fleer, M. (red.) Studying children a cultural-historical approach. Maidenhead: Open University Press BUPL (2009) Det pædagogiske Danmarkskort: Relationerne dominerer og læring vokser. Børn & Unge, nr. 24. Downloaded fra internettet Dysthe, O. (2003) Dialog, samspil og læring. Århus: Klim. Hedegaard, M. (2008) Developing a dialectic approach to researching children s development. I Hedegaard, M. & Fleer, M. (red.) Studying children a cultural-historical approach. Maidenhead: Open University Press Johansson, I.; Sandberg, A.; Broström, S. & Frøkjær, T. (2012). Preschool teacher s view on learning in preschool in Sweden and Denmark. European Early Childhood Education Research Journal. Submitted Kärrby, G. & Giota, J.(1994) Dimensions of quality in Swedish day care centers An analysis of the ECERS. Early Child Development and care, Vol. 104, pp Johansson, E. & Samuelsson, I.P. (2007) Att lära är nästan som att leka lek och lärande I förskola och skola. Stockholm: Liber Nielsen, A.A. & Christoffersen, M.N. (2009) Børnehavens betydning for børns udvikling - En forskningsoversigt, SFI. Schouenborg, o. (2008) Skumgumminærvær. Debatindlæg i Weekendavisen 7. november Sheridan, S.; Samuelsson, I.P. & Johansson, E. (Red.) (2009) Barns tidiga lärande en tvärsnittsstudie om förskolan som miljö för barns lärende. Göteborg. Göteborgs universitet Svinth, L. (2012a) Børnehavebørns medbestemmelse i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter analyseret i et sociokulturelt læringsperspektiv. I Svinth, L. & Ringsmose, C. (red.) Læring og udvikling i daginstitutioner. København: Psykologisk Forlag Svinth, L. (2012b) Children s collaborative encounters in preschool. Early child development and care. Manuskript accepteret 5. August 2012 Svinth, L. (in prep.) Pædagogens dobbelte opmærksomhed i samspillet med barnet Søndergaard, D. M. (2006) Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. København: Museum Tusculanums Forlag Wenger, E. (1998) Communities of practice Learning, meaning and identity. New York. Cambridge University Press
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereEt didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje
AARHUS! UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. Forskningsmæssigt
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereSmåbørnskonference 2016 Udvikling af åbenhed for børns perspektiver i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, Adjunkt og ph.d., DPU
Småbørnskonference 2016 Udvikling af åbenhed for børns perspektiver i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, Adjunkt og ph.d., DPU Hvorfor er det (stadig) nødvendigt at have fokus for voksen-barn samspil i
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
DYNAMISK DIDAKTIK I VUGGESTUE OG DAGPLEJE 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv, 2015 AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Grundlag:
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereBørns deltagelse og læring i Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Børns deltagelse og læring i Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter LUDVI afslutningskonference 10. juni 2011 Lone Svinth Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Formålet med min forskning Fokus på læringens
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereVidenskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland
Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereTak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Video som refleksionsmetode i kvalificeringen af mødet med patienten Agenda Hvorfor video? Hvordan
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereInklusion i dagtilbud
Inklusion i dagtilbud LSP seminar d. 8. januar 2013 Torben Næsby Kvalitet Kriterier for pædagogisk kvalitet Pædagogisk perspektiv Pædagogens kompetence Børns muligheder for at trives, lære og udvikle kompetencer,
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mere22. maj 2015 AARHUS UNIVERSITET. Barnet i Centrum 2. projektbeskrivelse. Side 1
Barnet i Centrum 2 projektbeskrivelse Side 1 Barnet i Centrum 2 et aktionsforsknings- og læringsprojekt Barnet i Centrum 2 er, som sin forgænger, et aktionsforsknings- og læringsprojekt der er kendetegnet
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereKærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereObservation og pædagogisk analyse
Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse Af Margit Margrethe Nielsen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Margit Margrethe Nielsen Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse 1. udgave,
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Søvej Dato: Tirsdag d. 11. sep. 2012, kl. 10.30-13.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereLiteracy-pædagogik - Konference: Små børns institutions- og hverdagsliv
Literacy-pædagogik - Konference: Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen DPU, Aarhus Universitet [...] først og fremmest er læsning det vi gør når vi læser en fortløbende tekst
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereKompendie til kompetencefag
Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet
Læs mereRelationel klasseledelse
Relationel klasseledelse Nordisk LP-konference Tønsberg d. 27.5.2013 Margit Margrethe Nielsen mmn@ucnact2learn.dk Margit Margrethe Nielsen mmn@ucnact2learn.dk 1 Fokuspunkter Relationers betydning for læring
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereMINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER
MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER Praksisnære forløb for lærere og pædagoger der vil arbejde konkret med ro, opmærksomhed, koncentration, empati og trivsel. email web mobil CVR 36282363 VIL I HA BESØG?
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%
Antal besvarelser: 2.759 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget
Læs mereISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Læs mereIndivid og fællesskab i en løbsk tid. Roskilde 5. april 2005
Individ og fællesskab i en løbsk tid Roskilde 5. april 2005 De naturlige fællesskaber Lokalområdet Social klasse opgangen Man voksende ind i et fællesskab Her lå identifikationen Og solidariteten I dag
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Nyborg/Kerteminde Tirsdag d. 19. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereLektor Hans Henrik Knoop 2003, Danmarks Pædagogiske Universitet Kontakt:
Børns alsidige personlige udvikling - om hvordan lysten til at lære overlever kravet om at lære i skolen og om grundlaget for arbejde med mangesidig intelligens og læringsstile Lektor Hans Henrik Knoop
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs merePrincipper for udeliv i dagtilbud
Principper for udeliv i dagtilbud UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indhold - Indledning - Mål - Principper for udeliv - Særligt for naturbørnehaver 2. udgave - oktober 2014 Vedtaget af Børne- og Skoleudvalget
Læs mereRønbækskolen Forældremøde 05-10 2011. Aldersintegreret undervisning/læring et skoleprojekt
Rønbækskolen Forældremøde 05-10 2011 Aldersintegreret undervisning/læring et skoleprojekt Program 1) Velkomst herunder præsentation af vores samarbejdspartnere fra VIA: Kirsten Bro og Svend Bak 5 min.
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 5 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs mereLone Svinth 1. Indledning
Pædagogers åbenhed for børnenes perspektiver 83 Psyke & Logos, 2013, 34, 83-105 Pædagogers åbenhed for børnenes perspektiver og børns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Lone Svinth
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereVærdigrundlag for dialysen - Regionshospitalet Horsens
gensidig respekt (åbenhed, ærlighed, tillid) at lytte opmærksomt at vise interesse fagligt og personligt at give og modtage konstruktiv kritik at respektere den, der siger fra at melde tilbage til rette
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereMig som professionel. Fagidentitet
Mig som professionel I denne uge skal vi arbejde med kompetencemålet: - Møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde samt forstå betydningen af egen rolle i mødet med andre mennesker. - Mens vi
Læs mereInvitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange
Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange Læringskonsulenternes indsats for tosprogede børn og unge inviterer nu til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner. Temaet
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Beskrivelse af indsatsområdet. I medfør af 8 i Lov om social service skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereBØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD
BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD 2 Indledning INDLEDNING Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan.
Læs merePædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier
Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier Februar Juni 2016 Nærvær engagement mangfoldighed Pædagogisk læreplan Tema Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Børn får mulighed for at eksperimentere
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereBørn og Unge sekretariatet 2013. Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud
Børn og Unge sekretariatet 2013 Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud Formål med tilsyn: Baggrund for tilsyn med dagtilbud Holbæk Kommune har pligt til at sikre, at dagtilbuddene lever op til lovgivningen
Læs mereChristiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April 2016 1
Christiansø Skole 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 6 5 4 3 2 1 0 God skole Tryg ved at God God og Godt og sende mit barn information ligeværdig tillidsfuldt dialog samarbejde
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereHøringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden 2016-2020
Den 27. Maj 2016. Til Udvalget for Børn og Unge Fra Personalegruppen i Børnehuset Kærnen og Nibsbjerghus Skovbørnehave Høringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden 2016-2020 Dette hørringssvar
Læs mere