Det arterielle sår. Sår
|
|
- Elias Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sår Det arterielle sår Af Mikael Bitsch Iskæmi af underekstremiteterne kan være tavs, indtil et banalt traume af fod eller ankel resulterer i et sår, som ikke vil hele. Det iskæmiske sår er udstandset og blegt og uden tegn på granulationsvæv. Sårskorperne er sorte som udtryk for gangræn. Der er oftest smerter, som lindres ved nedhængende ben. Den absolutte indikation for karkirurgi er ikkehelende sår og eller hvilesmerter. Ved komplicerende lidelser kan der ofte behandles med endovaskulær teknik. Biografi Forfatter er overlæge, lektor og leder af den prægraduate undervisning ved Center for Klinisk Uddannelse (CEKU), Rigshospitalet. Speciallæge i almen medicin, kirurgi og karkirurgi. Forfatters adresse CEKU, Rigshospitalet, afsnit 5404, Teilumbygningen. Blegdamsvej 9, 2100 Kbenhavn Ø. mibi@dadlnet.dk Åreforsnævring er resultatet af den fremadskridende aterosklerose. Forløbet er tavst i flere årtier! Når tilstanden manifesterer sig med symptomer fra benene, er den alvorlig. Den perifere manifestation er indikator for en generel åreforkalkning. I løbet af fem år vil det gå 100 patienter med perifere manifestationer af aterosklerose (claudicatio) således: De fleste oplever ingen forandring eller en svag bedring. 25 får forværrede symptomer. Ti gennemgår perifer karkirurgi To får amputeret et ben overlever koronarinfarkt eller apoplexia cerebri. 25 dør. Iltens betydning for sårheling og vurdering af det perifere kredsløb Arterielle sår opstår, når ilt- og substrattilgangen til vævet er utilstrækkelig. Vævsperfusionen er afgørende for en god heling. Intakt væv kan klare sig med en ekstrem lav ilttension, men en række af de enzymer, som indgår i helingsprocessen kræver en partiel ilttension på mindst 20 mmhg. Det gælder eksempelvis ved hydroksyleringen af prolin- og lysinderivater, som aktiverer kollagensyntesen. Epitelialiseringen er ligeledes iltafhængig, og en ilttension på 10-50% er optimal. En anden 1099
2 Sår betydningsfuld faktor er hydreringsgraden af såret. Et fugtigt sårmiljø øger således epitealiseringshastigheden med en faktor 2-3. Iltforbruget i vævet øges af sårhelingsprocessen. Det stiller krav om en højere arteriel perfusion, som ikke altid kan honoreres hos patienter med kronisk perifer arteriel insufficiens. Hyperbar iltbehandling har in vitro vist sig at øge fibroblastproliferationen og angiogenesen samt at nedsætte bakteriekoloniseringen. Det har ført til en række kliniske undersøgelser, hvor forsøgspersoner med iskæmiske sår anbringes i et trykkammer for således at øge ilttensionen i vævet. Personen får ca. 30 behandlinger a minutter i tryktanken. Resultaterne er ikke entydige, der tilkommer desuden evt. bivirkninger eksempelvis i form af luftvejsproblemer. Vurdering af det perifere kredsløb Den perifere iskæmi kan være maskeret, så længe patienten er uden sår. Først når fod- eller bensåret ikke vil hele, afdækkes den arterielle insufficiens. Patienten behøver ikke nødvendigvis at have haft hverken claudicatio intermittens eller hvilesmerter forudgående. Det gælder navnlig, hvis gangdistancen i det daglige er begrænset af andre kroniske sygdomsforhold. Et banalt traume af en fod eller ankel mod et bordben eller rollatoren kan således efter en hvis latenstid vise sig at blive et problemsår (Figur 1). Ved manglende sårheling er»lægens første geværgreb«ofte at sætte patienten i antibiotisk behandling helst efter forudgående podning. Det er vigtigt at understrege, at påvisning af eksempelvis Staphyloccccus aureus ikke er ensbetydende med at såret er inficeret! Mange sår er kolonialiserede, men ikke inficerede! Den kliniske observation af rubor, calor, tumor og dolor er vigtig, når beslutningen om behandling med systemisk antibiotika skal træffes. Er der ikke en sikker infektionsforklaring på såret, må lægen gøre sig nye ætiologiske overvejelser. Den kliniske observation af pulsforhold, kapillærrespons Figur 1. Gangrænøs tå efter traume mod stoleben. 1100
3 Figur 2. Iskæmitest ved elevation af benet. Bemærk den passive venefyldning med hyperæmi ved nedhængende ben og fuldstændige afblegning ved elevation. Dette er udtryk for svær iskæmi. og iskæmitest med elevation af benet (Figur 2) er gode indikatorer for, om der foreligger perifer arteriel insufficiens. Pulspalpation foretages på a. dorsalis pedis eller a. tibialis posterior. Kan der føles sikker puls i blot en af arterierne, kan iskæmi som årsag til manglende sårheling udelukkes. Pulspalpation er vanskelig, og kan pulsen ikke umiddelbart føles, og er der mistanke om isk æmi, bør måling af ankelblodtryk udføres. Et hurtigt kapillærrespons på tæerne i såvel horisontalt leje som med benet eleveret 50 cm udelukker betydende iskæmi. Elevationstesten er enkel, og med den afklarer man, om der foreligger svær isk æmi. Undersøgelsen foretages med patienten liggende. Hvis Figur 3. Ankelblodtrykket måles med almindelig blodtryksmanchet og hånd- Doppler. 1101
4 Sår foden bleger af ved elevation og bliver hyperæmisk, når den hænger ud over undersøgelseslejet, er det tegn på svær iskæmi. Hyperæmien er udtryk for passiv venefyldning og ikke på en arterielt velperfunderet fod (Figur 2). Fænomenet fejltolkes ofte! Ankelblodtrykket måles med en vanlig blodtryksmanchet, der lægges om anklen, samt en Doppler, som anbringes over en af de to fodarterier (Figur 3). Det er vigtigt at være opmærksom på mulige fejlkilder ved målingen. Ved diabetes og Mönckebergs mediasklerose kan arterierne på crus være inkompressible. Derved måles en falsk forhøjet værdi. På en række klinisk fysiologiske afdelinger og laboratorier foretager man distal blodtryksmåling, hvor såvel ankel- som tåblodtrykket bestemmes. Tåtrykket (Figur 4) er en mere sikker indikator for iskæmigraden end ankeltrykket. Ved at sammenholde arm- og ankelblodtrykket fås ankel-arm-indeks der pr. definition er normalt ved værdier over 0,9. Transkutan iltmåling er en noninvasiv metode, hvor man får et indtryk af iltperfusionen i vævet under sensoren. Opvarmning af huden gør den permeabel for gasser. Ilt diffunderer gennem kapillærerne og ud til elektroden, hvor iltindholdet omregnes til en værdi, der svarer til den lokale ilttension. Et pulsoximeter findes efterhånden i de fleste praktiserende lægers konsultation. Når det anbringes på en af tæerne, kan man få et groft skøn over den perifere ilttension. Man skal være opmærksom på, at tåen har en passende temperatur under må lingen. Kronisk og akut iskæmi årsag, diagnose og behandling Kronisk iskæmi Aterosklerosens ætiologi er multifaktoriel, idet bl.a. genetiske faktorer og livstilsfaktorer (tobak, fedme og inaktivitet) medvirker til fremkomsten. Udviklingen foregår som en langsom proces. Aterosklerose er hovedårsagen til arteriel insufficiens i underekstremiteterne. Næsten alle voksne i de vestlige lande har en eller anden grad af aterosklerose i de perifere kar. Post mortem-studier i 1960 erne viste, at hos 15% af alle mænd og 5% af alle kvinder var en af de større arterier i underekstremi- Figur 4. Tåtryk målt med strain gauge-teknik (en lille metaltråd som registrerer trykændringer). 1102
5 Figur 5. Arteriografi som viser velfungerende in situ-bypass fra a. femoralis (A) til infragenikulære del af a. poplitea (B). V. saphena magna er anvendt til omkørslen. Man ser af kontrastforløbet, at kun en (C) af de tre oprindelige cruskar er åbent. teterne reduceret med mere end 50%. Selv hos unge mænd, som døde i Vietnamkrigen, fandt man tegn på betydende aterosklerose. Undersøgelser af unge trafik- og voldsdræbte mennesker i USA viser, at fatty streaks findes på 20% af aortas overflade hos årige og på 36% af overfladen hos årige hvide mænd, hvor tallet er 43% hos sorte mænd. Ca. 5% af befolkningen over 50 år i Danmark (50.000) har symptomer på arteriel insufficiens. For 30 år siden var kønsfordelingen ti mænd for hver kvinde. I dag er der næsten ligestilling, dog med en fortsat lille overvægt af mænd. Tobakkens fremmarch hos kvinder angives som årsag hertil! Rygere udgør mindst 90% af patienterne på en karkirurgisk afdeling! Aterosklerose er en kronisk tilstand, som udvikles langsomt og tavst. Klinisk medfører den nedsatte arterielle perfusion over tid atrofiske hudforandringer. Huden bliver tynd og hårløs. Et fodsår, hvor der samtidig er anamnestiske oplysninger om gangrelaterede smerter, som forsvinder i hvile, eller hvilesmerter i fødderne, som lindres ved nedhængende ben, må give mistanke om aterosklerotisk manifestation med insufficient arteriel blodforsyning. Den absolutte indikation for karkirurgi er enten ikkehelende sår og/eller hvile smerter. Claudicatio intermittens (opkaldt efter den romerske kejser Claudius) er en relativ operationsindikation, hvor patientens samlede situation må vurderes. Prognosen ved claudicatio intermittens er god. En tredjedel af patienterne får længere gangdistance ved rygeophør og gangtræning, hos en tredjedel forbliver gangdistancen uændret, mens den sidste tredjedel får forværrede gener. Kun 2% får i den resterende levetid foretaget amputation, men som anført vil 25% være døde fem år efter debut af claudicatio! Ved et ankeltryk < mmhg hos patienter uden diabetes og et tåtryk < 30 mmhg hos patienter med samtidig diabetes foreligger der kritisk iskæmi, som bør føre til en karkirurgisk vurdering og mulig behandling. De seneste ti års udvikling af såvel billeddiagnostikken (magnetisk resonans-skanning og computertomografi) som af de intravaskulære procedurer har medført, at flere patienter nu kan behandles for deres perifere arterielle insufficiens. Patienter med konkurrerende tilstande, der forhindrer et kirurgisk indgreb, kan ofte behandles med endovaskulær teknik. Den karkirurgiske behandling kan enten foretages som bypasskirurgi, hvor patientens egen vene (vena saphena magna) anvendes til karrekonstruktioner fra lysken til underbenet, eller med karprotese, hvis omkørslen foregår på de centrale kar eller på låret. Vena saphena magna in situ-bypass (Figur 5) er et karkirurgisk indgreb, hvor venen omdannes til at føre arterielt blod. Venen nedtages fra sit indløb i vena femoralis og kobles på arteria femoralis. Veneklapperne destrueres, og der foretages anastomose mellem venen og en af underbenets arterier. 1103
6 Angioplastik (Figur 6) udføres som perkutan transluminal angio- grafi (PTA) med et kateter, der indføres via lysken over en guidewire. Den tekniske udvikling har i de seneste år gjort det muligt at behandle stadigt mindre arterier. Kateterne fremstilles nu så tynde, at det er muligt at foretage dilatation af arterier et stykke ud på crus. Balloner findes fra en diameter ned til ca. 2 mm. I kateteret er indbygget et ballonsystem, der ved inflatering eliminerer de arterielle stenoser. Udviklingen har medført, at flere kan behandles for deres perifere arterielle insufficiens. Angioplastikken suppleres med en stent, når det drejer sig om de lidt større arterier. Den medicinske evidens bygger på en relativ kort opfølgning, men alt tyder på, at fodsår heler hurtigere, og at amputationsraten reduceres ved anvendelse af de nye endovaskulære procedurer. I tilfælde med lange stenoser, foretages der regulær karkirurgi med bypass uden om den stenoserede arterie. Patienter, der har konkurrerende tilstande, der forhindrer et kirurgisk indgreb, kan ofte behandles med endovaskulær teknik. Figur 6. Stenoseret a. poplitea ud for knæledlinjen. Der er foretaget arteriografi før og efter ballondilatation. Et ekstremitetsreddende, kortvarigt og simpelt indgreb, som blev udført i lokal anæstesi på en 90-årig kvinde. Månedsskrift for almen praksis december Akut iskæmi Hvis en del af det aterosklerotiske materiale løsriver sig, vil det fortsætte med blodstrømmen til det møder er snævert kar, som det herefter vil okkludere (emboli). Dette er en akut tilstand, hvor smerten er en pludselig indsættende begivenhed med en bleg og pulsløs ekstremitet. Inden for timer udvikler der sig paralyse af ekstremiteten, og bevægeligheden i håndled eller fodled ophører eller er væsentligt indskrænket. Tilstanden kræver akut intervention for at hindre irreversible iskæmiskader. Der anvendes et tyndt ballonkateter (Fogarty). Kateteret føres ind i arterien, indtil spidsen har passeret embolien. Herefter inflateres ballonen og kateteret trækkes tilbage medbringende embolus. Ved embolier i de små arterier opstår der intensive smerter i arteriens forsyningsområde. Kolesterolembolierne har en»forkærlighed«for fingre og tæer (blue toe, Figur 7). Ved emboli i små arterier er kirurgisk intervention ikke mulig. Er tilfældet udelukkende lokaliseret i pulpa, er behandlingen symptomatisk med analgetika og initialisering af lavdosis acetylsalicylsyre til hæmning af trombocytaggregationen. I løbet af dage til uger vil der opstå et gangrænøst sår i det iskæmiske væv. Ophelingen tager ofte flere måneder og efterlader en mindre vævsdefekt. Er embolien lokaliseret i et større vævsområde, f.eks en eller flere fingre, kan der i sygehusregi forsøges trombolysebehandling. Et kateter indføres centralt i en større arterie og føres længst muligt ud i arterietræet i nærheden af tromben. Den trombolyserende infusion pågår herefter i 1-2 døgn. Risikoen ved indgrebet skal sættes i forhold til det forventede vævstab. For at forebygge nye tilfælde bør patienten udredes for embolikilde. Trods systematisk udredning afsløres årsagen dog kun i mindre end halvdelen af tilfældene. Hyppigst findes kilden i hjertet (fibrilatio
7 Figur 7. Blue toe (kolesterolemboli) af 2. og 3. tå på venstre fod. På 2. og 3. tå af højre fod ses tørre tågangræn, der er følger efter tidligere småembolier. arteriorum), når det drejer sig om overekstremiteterne, og i et uerkendt abdominalt aortaaneurisme, når det drejer sig om underekstremiteterne. Når karkirurgi ikke er mulig Patienten kan imidlertid findes»teknisk inoperabel«for såvel karkirurgi som angioplastik. I så fald må såret behandles konservativt og»ambitionsniveauet«afstemmes herefter. Man må gøre patienten klart, at sårhelingen har meget lange udsigter, og at såret måske slet ikke vil hele. Man må i sådanne tilfælde først og fremmest sikre sig, at tilstanden ikke forværres, så der opstår risiko for amputation af ekstremiteten. Den iskæmiske fod skal i lighed med den neuropatiske fod beskyttes mod sårdannelse. Rummeligt fodtøj i bløde materialer (ikke sutsko) er vigtige! Intermitterende pneumatisk kompression (IPC) anvendes i behandlingen af patienter med lymfødem eller svære venøse ødemer i benene. En manchet, som er anbragt omkring låret eller læggen, oppustet med intervaller flere timer dagligt. I Cardiff undersøgte man effekten af IPC hos patienter med arteriel insufficiens. Der blev appliceret et tryk på 60 mmhg i 20 minutter med kompressionscykler på ti sekunders inflation og 50 sekunders pause. Man kunne vise en øget arterielt flowhastighed på 21% hos raske og 29% hos aterosklerosepatienter. Desuden steg hudtemperaturen i tåen med i gennemsnit 2,2 C. Fysiologisk forklarer man effekten med, at kompression fremkalder iskæmi. Ved deflationen opstår der en reaktiv hyperæmi som følge af faldet i den perifere karmodstand. Derved forøges det arterielle flow både mht. volumen og hastighed. Det interessante er, at hyper æmien også opnås ved kompressionstryk under det diastoliske tryk. Der er ikke nogen sikker evidens for behandlingseffekten på iskæmiske sår, men i en serie på seks amputationstruede patienter fra Bispebjerg Hospital helede sårene hos to, hvorved amputation blev undgået. Ethylen-diamin-tetra-acetat (EDTA) tilbydes af flere behandlere herunder læger. Dette til trods for, at det i randomiserede forsøg er 1105
8 påvist, at EDTA ikke er bedre end saltvandsinfusioner. En forbedring af gangdistancen er et resultat af den samtidige gangtræning. Sidstnævnte er påvist at have effekt på claudicatiogener. Kardilaterende medicamina har ikke haft klinisk effekt på stenoserede atero sklerotiske kar. Trombocythæmmende præparater som f eks acetylsalicylsyre kan hæmme trombosedannelsen i de snævre kar, men har ingen dokumenteret virkning ved svær iskæmi. Figur 8A. Tørt tågangræn hos karkirurgisk inoperabel patient. Figur 8B. Ved beskeden manipulation løsnes 2.-tåen (som en tør gren afbrækkes!). Månedsskrift for almen praksis december Mb. Buerger Mb. Buerger (trombangiitis obliterans) er en særlig sygdomsenhed, der ligeledes kan give arteriel insufficiens og deraf følgende nekrotiske sår. Tilstanden involverer arterierne segmentvis, specielt de små og mellemstore arterier. Det angiografiske udseende er typisk med proptrækkerlignende kollateraler. Sygdommen rammer næsten udelukkende mandlige rygere under 40 år. Forekomsten i relation til aterosklerose er 1:25, og den ses hyppigst i Middelhavslandene. Behandlingen er symptomatisk! Rygeophør stopper udviklingen af sygdommen! Sygdommen fører ikke sjældent til amputation af underarme og -ben, hvis rådet om ophør med tobak ignoreres! Lokalbehandlingen af iskæmiske sår Hvis karkirurgisk behandling er mulig, er det fortsat den centrale behandling af såret. Det kroniske iskæmiske sår vil herefter ændre karakter til et anabolt sår, der har normalt helingspotentiale og skal behandles efter normale sårhelingsprincipper med eksempelvis sårrevison og fugtigt sårmiljø. Hvis karkirurgi ikke er mulig, tager behandlingen sigte på, at tilstanden ikke forværres, og at amputation forhindres eller begrænses til et mindre indgreb. Man skal være opmærksom på faktorer, som kan forværre iskæmien. Eksempelvis medfører smerterne, at patienten holder benet deklivt. Dette medfører ødem af underben og fod, som igen fører til endnu ringere perfusion og iltforsyning af huden. Det er derfor vigtigt at smertepalliere patienten og evt. anvende et let omlagt kompressionsbind i dag tiden. Det iskæmiske sår er kronisk, udstanset og blegt evt. med sorte/ gullige nekroser uden tegn på granulationsvæv. Sårskorpe er sort som udtryk for gangræn. Såret er altid deklivt placeret (fod eller tæer). Den iskæmiske tå med tørt gangræn, skal behandles tørt. Dette er den eneste undtagelse til sårbehandlingskonceptet»fugtig sårheling«. Den gangrænøse tå (Figur 8A og B) vil således indtørre over tid og spontant afstødes. Patienten skal dog være indstillet på denne strategi ikke mindst psykisk når den gangrænøse tå f.eks. en dag findes i strømpen. Det er naturligvis ikke muligt at foretage amputationer på en iskæmisk fod. Amputation af en gangrænøs tå medfører blot, at det gangrænøse sår flyttes til amputations stedet!
9 Figur 9. Iskæmisk fod med tå-tryk på 10 mmhg og progredierende infektion. Patienten blev højfebril, og der måtte foretages femuramputation. Hvis såret bliver fugtigt f.eks. ved fodbade, øges risikoen for vådt gangræn og infektion. Derfor skal foden vaskes, som man vasker sine hænder, og efterfølgende tørres. Generelt skal sårmiljøet være fugtigt (men ikke vådt), da dette øger sårhelingshastigheden. Iskæmiske sår skal imidlertid holdes tørre, da vådt gangræn øger risikoen for infektion. Værdien af antibiotikaprofylakse hos denne type patienter er omdiskuteret, men kan for søges. De sidste årtiers sårforskning har afsløret en række vækstfremmere (polypeptider), men foreløbig har den praktiske anvendelighed af disse opdagelser været skuffende i relation til sårheling. Det samme gælder som anført også i nogen grad behandlingen med hyperbar ilt. Der fremkommer til stadighed medikamenter, som postuleres at have kredsløbsforbedrende effekt, herunder effekt på viskositeten af blodet. Evidensen herfor er meget begrænset. Ved den praktiske håndtering af sår in casu iskæmiske sår står vi således tilbage med de gamle kendte regimener. Der findes flere behandlingsregimener, herunder en del ineffektive og nogle direkte skadelige, f.eks. sæbevandsfodbade! Disse tjener kun til at macerere huden og yderligere svække hudens forsvar mod infektion. Det gælder navnlig ved de iskæmiske og neuropatiske sår. Ved diabetes med neuropati er der tillige risiko for forbrænding! Hvis patienten kan acceptere sit ikkehelende sår, og de iskæmiske smerter er moderate, kan amputation udsættes. Absolut amputationsindikation er medikamentelt intraktable hvilesmerter og igangværende ascenderende infektion (Figur 9). Det iskæmiske sår er ofte udtryk for en svær universel aterosklerose, og den kardielle manifestation vil derfor ofte indhente patienten før benaamputation bliver nødvendig. Profylaktiske forholdsregler ved den iskæmiske fod Profylaksen for den iskæmiske fod er vigtig! Tobakken skal lægges på hylden, hyperkolestrolæmi skal behandles, og lavdosis acetylsalicylsyre bør ordineres. Har patienten ligeledes diabetes, er der indikation for behandling med Plavix (clopidogrel), hvortil der skal søges generelt 1107
10 Sår tilskud. Fodtøjet skal tilpasses, således at de iskæmiske områder bliver aflastet maksimalt og derved sikres bedst tænkelig blodgennemstrømning. Som anført stiller sårhelingsprocessen et stort krav til den lokale ilttension i vævet. I praksis kræver helingen af fodsår et tåtryk på mere end mmhg. Dette skal ses i relation til, at patienter med beskedne iskæmiske symptomer kan bevare intakt hud med et tåtryk på mmhg. En crus- eller femuramputation er på mange måder forbundet med store omkostninger. Efter crusamputation mobiliseres ca. 70% af patienterne, og efter femuramputation mobiliseres kun ca. 25% på benprotese. Ved mobilisering opstår der en øget belastning af det tilbageværende ben. Det stiller ekstra krav til profylaksen mod fod/ bensår hos den etbenede patient! Det er vanskeligt at opgøre de samlede samfundsøkonomiske udgifter ved en større amputation (crus- eller femurniveau). Ud over de direkte behandlingsomkostninger på hospitalet kommer udgifter til benprotese og genoptræning. Dertil skal lægges omkostninger i forbindelse med det fremtidige øgede behov for hjælpeforanstaltninger og hjemmehjælp. Sidstnævnte beror bl.a. på, i hvor høj grad patienten kan mobiliseres. Der er anslået udgifter på kr. I alle tilfælde er det indlysende, at der er en meget stor økonomisk gevinst for samfundet ved en profylaktisk indsats, der forebygger amputationer. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Månedsskrift for almen praksis december 2010 Litteratur Delis KT, Knnags Al. Duration and amplitude decay of acute arterial leg inflow enhancement with intermittent pneumatic leg compression: an insight into the implicated physiologic meschanisms. J Vasc Surg 2005;42: Dormandy J, Heeck L, Vig S. The fate of patients with critical leg ischemia. Semin Vasc Surg 1999;12: Dormandy J, Heeck L, Vig S. Acute limb ischemia. Semin Vasc Surg 1999;12: Earnshaw JJ. Assesment of the ischaemic leg. Ann R Coll Surg Engl 2003;88:58-9. Ghauri AS, Nyamekye I, Grabs AJ et al. The diagnosis and management of mixed arterial/venous leg ulcers in communitybased clinics. Eur J Vasc Endovasc Surg 1999;18: Gottrup F. Oxygen, wound healing and the development of infection. Eur J Surg 2002;168: Kalodiki E, Giannoukas AD. Intermittent pneumatic compression (IPC) in the treatment of peripheral arterial occlusive disease (PAOD) a useful tool or just another device? Eur J Vasc Endovasc Surg 2007;3: Kannell WB, MC Gee DL. Update on some epidemiological features of intermittent claudication: the Framingham study. J Am Geriatr Soc 1985;22:13. Morris RJ, Woodcock JP. Effects of supine intermittent compression on arterial inflow to the lower limb. Arch Surg 2002;137; Norgren L, Hiatt WR, Dormandy JA et al. Inter-Society Consensus for the Management of Peripheral Arterial Disease (TASC II). Eur J Vasc Endovasc Surg 2007;33(suppl 1):1-75. Pentecost MJ, Criqui MH, Dorros G et al. Guidelines for peripheral percutaneous transluminal angioplasty of the abdominal aorta and lower extremity vessels. J Vasc Interv Radiol 2003;14:S495- S
Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne
Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage ankelblodtryksmåling med Doppler samt foretage
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs merePatientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Ganglion Seneknude Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ganglion Et ganglion er en knude, som indeholder en geléagtig væske, og
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs mereSådan træner du efter en brystoperation
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereTennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Tennisalbue Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 2 Operation for tennisalbue/golfalbue (epicondylitis lateralis/medialis humeri) De sener
Læs merePatientinformation. Akut dialysekateter. Dialyseadgangsvej
Patientinformation Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Anlagt kateter Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om akut hæmodialysekateter (kaldet
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereOperation for Vandbrok
Operation for Vandbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er Vandbrok? Vandbrok kaldes og også for hydrocele. Det er en væskesamling
Læs mereIndsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereMålepunkter vedr. karkirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. karkirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Varicer 1.1 Det blev undersøgt ved journalgennemgang, om varicer blev udredt fagligt forsvarligt. Klinisk undersøgelse
Læs mereBehandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre)
Patientinformation Behandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre) - med XIAPEX Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Behandling af Dupuytrens Kontraktur med XIAPEX (Kuskefingre)
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,
Læs merePatientinformation. Brystrekonstruktion
Patientinformation Brystrekonstruktion Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Hvordan er et rekonstrueret bryst i forhold til et normalt bryst? Grundlæggende skal du gøre dig klart, at brystrekonstruktionen
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereArtroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse)
Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Velkommen Kikkertoperation bruges til behandling af mange knælidelser.
Læs merePatientinformation. Den forstuvede ankel. Træningsprogram
Patientinformation Den forstuvede ankel Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Den forstuvede ankel I denne pjece kan du læse om, hvordan du skal forholde dig ved en akut ankelskade og
Læs mereDe fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Læs merePatientinformation. Hvad er hæmodialyse? Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Hvad er hæmodialyse? Det er vores fornemste opgave at Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafsnit M59/M60, Sønderborg Tel. 74 18 25 60 Udarbejdet af: AH Godkendt af: CLH
Læs mereDiagnostik og behandling af hovedpine
Diagnostik og behandling af hovedpine Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Diagnostik og behandling af hovedpine
Læs merePatientinformation TVT. Operation for urin-stressinkontinens. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation TVT Operation for urin-stressinkontinens Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Vigtige datoer Operationsdato: Kontrol ved kontinenssygeplejerske: (3 uger
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereInfected fracture. Søren Kold. Aarhus University Hospital
Infected fracture Søren Kold Aarhus University Hospital The race for the surface! Vævs-celler integreres først på implantatoverlade: Forhindrer bakterie-contamination Bakterier koloniseres først på implantatoverflade:
Læs merePatientinformation. AV fistel/graft. Dialyseadgangsveje
Patientinformation AV fistel/graft Dialyseadgangsveje Kvalitet Døgnet Rundt Dialyseafdelingen Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om AV fistler og grafter, som er adgangsveje, der
Læs mereSådan træner du armen efter skulderreleaseoperation
Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation Dit skulderled er blevet stift, og du skal derfor have en skulder-releaseoperation for at øge bevægeligheden i skulderen. Vi laver operationen med kikkertteknik,
Læs mereInformation til gravide. Igangsættelse af fødslen
Information til gravide Igangsættelse af fødslen Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-obstetrisk afdeling Information om igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen sker efter en lægelig vurdering.
Læs mereOperation af nyresten direkte gennem nyren - PNL
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation af nyresten direkte gennem nyren - PNL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet nyresten, og derfor
Læs mereForældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl
Læs mereBristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram)
Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 4 UGER Du får en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling. Din fod skal være i støvlen hele døgnet i 4 uger. Du
Læs mereSådan skyller du et Hickmann-kateter og tager blodprøver fra det
Sådan skyller du et Hickmann-kateter og tager blodprøver fra det Du har fået anlagt et centralt venekateter, nærmere bestemt et Hickmann-kateter. Et Hickmann-kateter bruges til at give medicin, væske eller
Læs mereKikkertundersøgelse af fodled / ankelled
Patientinformation Kikkertundersøgelse af fodled / ankelled www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om kikkertundersøgelse
Læs mereSentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereNeurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital
Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 2. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 2 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 2 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs merePAROC Stenuld et stensikkert valg
PAROC Stenuld et stensikkert valg Hvorfor sige nej til tryghed, når det nu ikke koster ekstra? Én ting er stensikker I dag er der vist ikke mange, der tvivler på, at den vigtigste årsag til den truende
Læs mereBrug og pleje af PICC-line
Patientinformation Brug og pleje af PICC-line En PICC-line (perifert indsat centralt kateter) er et tyndt silicone-kateter der sidder i en vene i overarmen. Katetret lægges vha. ultralyd og bruges til
Læs mereMedicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.
Medicinhåndtering Ansvar: 1. Lægen har ansvar for ordinering af receptpligtig medicin. Når lægen har ordineret medicin til en patient, kan enhver varetage medicingivningen, såfremt den ordinerende læge
Læs mereKvalitetsmål 2007/2008
Politisk godkendt d. 9. november 2006 Kvalitetsmål 2007/2008 på sygehusområdet i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier
Læs mereEt godt liv- med diabetes
Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos hund Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos hunde, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug
Læs mereKikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom
Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled
Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled med restriktioner Fysioterapien Indholdsfortegnelse Restriktioner side 2 Andet side 4 Bilkørsel side 5 Øvelsesprogram side 6 Liggende øvelser side
Læs merePatientinformation. Dialyseadgangsvej. Tunneleret hæmodialysekateter
Patientinformation Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold Indledning Hvorfor skal du have et tunneleret dialysekateter? Billede af tunneleret dialysekateter
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereNy ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger om signaler
17 December 2015 EMA/PRAC/835771/2015 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger om signaler Vedtaget den 30. november-3. december
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram) Anbefalinger Medmindre du har fået andet at vide, må du støtte med fuld vægtbæring på det opererede De første 6 uger efter operationen anbefales det at undgå
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereFærdighedstræning Kredsløb B7 medicin
. Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage BT-måling. Forberedelse til timen Læsning af
Læs mereVedr. Høring om Københavns Kommunes Handleplan for Diabetes 2016 2019
Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Att. Sundheds- og Omsorgsudvalget v/ Specialkonsulent Lars Buch Hansen BW7W@suf.kk.dk Nivaagaard Gl. Strandvej 16 DK-2990 Nivå Tel. +45 4918 4700 Fax +45 4918
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs merePatientvejledning. Vandbrok. Hydrocele
Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive
Læs mereTil patienter og pårørende. Anti VEGF behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øjenklinikken
Til patienter og pårørende Anti VEGF behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken Navn CPR-nr. Deres kontaktperson 2 Hvad er anti-vegf behandling? Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereFjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi)
Patientinformation Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Fjernelse af galgeblæerne ved kikkertoperation Om pjecen Denne pjece
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mereOperation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis
Patientinformation Operation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Information om forhudsforsnævring og operationen Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs merePatientvejledning. Ørespytkirtel
Patientvejledning Ørespytkirtel De sygdomme, der kan føre til operation af ørespytkirtlerne er især knuder. Disse er dog heldigvis oftest godartede. De kommer gradvist men kan blive voldsomt store, hvis
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs mereBehandling og pleje af delhudstransplantater
Patientinformation Behandling og pleje af delhudstransplantater Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Apr. 2010 Delhudstransplantat Delhudstransplantat Et hudtransplantat bruges til at
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereNyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban)
Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Indledning Sundhedsstyrelsen samarbejder med Forskningens Hus, Trombosecenter Aalborg, om monitoreringen af en gruppe af blodfortyndende midler,
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereFjernelse af brystet med skildvagtslymfeknude teknik
Patientinformation Fjernelse af brystet med skildvagtslymfeknude teknik Velkommen til Vejle Sygehus Mamma-ambulatoriet Rev. nov. 2008 Information om fjernelse af brystet med skildvagtlymfeknude teknik
Læs mereSådan træner du efter kikkertoperation i hoften
Sådan træner du efter kikkertoperation i hoften Du har fået lavet en kikkertoperation i et hofteled (hofteartroskopi) og skal nu i gang med at genoptræne din hofte. Følg vejledningen og lav øvelserne i
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Læs mereKar, karsprængninger ben
Info. nr. 28.4 / QI 06.155 rev. jan. 2015 - næste rev. jan. 2017 Behandling af karudvidelser på benene Årsag til karudvidelser Udvikling af karudvidelser på benene er i mange tilfælde arveligt betinget,
Læs mereKikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom
Patientinformation Kikkertoperation for Karpaltunnelsyndrom Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Kikkertoperation for karpaltunnelsyndrom Hvad er karpaltunnelsyndrom? Karpaltunnelsyndrom
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet sitagliptin (Januvia
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereVi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser.
1 Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser. Der var 15 som var skiftet eller fjernet heraf 6 hos slidgigtpatienter
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereUddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt N O T A T Til medlemmerne af Folketingets Uddannelsesudvalg Tirsdag den 24. november 2009 er der åbent samråd i uddannelsesudvalget om direkte
Læs merePatientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Knæartroskopi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev.dec 2010 Knæartroskopi Knæleddet er et hængselled, dvs. et led, som gør det muligt, at knæet både kan bøje og
Læs mere