Totalforvirring om prognoser

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Totalforvirring om prognoser Danskerne har svært ved at holde styr på de mange prognoser om boligpriserne, der i en jævn strøm lanceres i medierne. Hele 80 pct. af de adspurgte tilkendegiver, at»eksperterne altid er uenige og man skal selv vælge hvem man vil tro på,«fremgår det af en undersøgelse, Danmarks Statistisk har udført for Boligøkonomisk Videncenter. Økonomer og journalister skal blive bedre til at forklare sig, lyder opfordringen fra Videncentret. LÆS SIDE 3 NYHEDSBREV OKTOBER 2010 PRISFORVENTNINGER PRÆGET AF KRISESTEMNING Fra maj til august 2010 er andelen af danskere, der tror på højere boligpriser inden for det næste år, faldet. Derimod tror 61 pct. af de adspurgte på højere boligpriser inden for de næste fem år, viser tal fra Danmarks Statistik. LÆS SIDE 4 LÆS OGSÅ Renten svært at ramme rigtigt UNGE TROR MERE PÅ OPSVINGET Det er ikke kun boligpriserne, der kan være vanskelige at forudsige. Boligøkonomisk Videncenter har ladet PA Consult undersøge, hvor gode/dårlige aktørerne på finansmarkedet er til at forudsige renteudviklingen. Resultatet er ikke imponerende. LÆS SIDE 6 SIDE 9 SIDE 5 FRYGTEN FOR NY KRISE TAGER TIL Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i skal skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark.

2 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV OKTOBER 2010 SIDE 2 Prognoser MED MERE om boligmarkedet Af sekretariatschef, cand. polit. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter CURT LILIEGREEN (Foto: Jørgen Witved) Hvis et marked skal fungere, ved enhver med bare en smule økonomisk baggrund, at der skal være»gennemsigtighed«på markedet. Desværre er det vilkår svært at opnå på boligmarkedet. Det er der flere årsager til. Boligmarkedet er som marked betragtet ganske kompliceret. Det er ikke lige til at se, hvad en bolig skal koste, for værdien kan variere afhængig af beliggenhed, arkitektur, tekniske forhold og vedligeholdelsesstand. Dertil kommer, at et boligkøb er en langtidsinvestering. Køberen har ikke alene brug for at vide noget om priserne her-og-nu, men også for at kende priser og renteudvikling i nogle år frem. Ja, endog den fremtidige boligbeskatning. Hvad hjælper det, at en boligkøber træffer et fornuftigt valg af bolig, hvis han ikke har råd til at sidde i boligen nogle år efter, fordi han valgte det forkerte lån? Hvad nytter det, at han på et tidspunkt traf en klog beslutning om sit boligvalg, hvis boligen senere falder 20 eller 30 pct. i pris, og han ikke kan sælge boligen uden store tab? Fordi boligmarkedet er en kompliceret størrelse med mange ubekendte, er det dobbelt vigtigt, at der ikke lægges flere hindringer i vejen for boligkøberen i hans bestræbelserne på at få overblik. Banker, realkreditinstitutter, private rådgivere og økonomer, som udarbejder prognoser for udviklingen i boligpriser og rente, må passe på, at deres forudsigelser ikke forvirrer og vildleder mere end de vejleder. De undersøgelser, PA Consulting Group og Danmarks Statistik har udført for Boligøkonomisk Videncenter, har vist, at prognosemagerne tager fejl, når de forsøger at forudsige boligpriser og den fremtidige rente. Undersøgelserne afslører også, at danskerne bliver forvirrede over de mange modstridende udsagn. I Boligøkonomisk Videncenter kan vi ikke og har ingen ambition om at gøre det bedre end de mange prognosemagere, der findes på markedet. Men vi vil gerne bidrage med et par forslag, som kan stille boligejeren/køberen i en bedre situation. De følger her: 1) Boligejeren og køberen bør finde en uvildig rådgiver, før han træffer sine valg, uanset om det drejer sig om bolighandel eller finansiering. Han må som udgangspunkt forstå, at bolig- og lånemarkedet er markeder i ordets bedste betydning, hvor kommercielle interesser råder og byder sig til. 2) Medierne bør påtage sig en public service forpligtelse, når de behandler boligmarkedet. I dag ser vi ofte, at de bringer artikler, hvor midlertidige udsving overfortolkes og blæses ud af proportion. Når de omtaler prognoser om priser og renter på boligmarkedet, bør usikkerheden om renteforhold og andre faktorer prioriteres højere i deres artikler. 3) De professionelle prognosemagere bør supplere deres tal med nogle få centrale nøgletal, når de fremlægger deres prognoser. Oplysningerne skal gå på, a) hvad de prognosticerede sidste gang, b) hvorfor de eventuelt har ændret deres prognose, og c) hvad de mest centrale forudsætninger for prognosen er, samt d) om usikkerheden på prognosen har ændret sig i forhold til sidste gang, de fremlagde en forudsigelse. Hvis bare nogle af disse forslag blev imødekommet, ville vi alle være lidt bedre stillet i retning af at kunne forstå og bruge prognoserne i forhold til det, de repræsenterer, nemlig et skøn over en fremtidig udvikling på det komplicerede boligmarked.

3 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV OKTOBER 2010 SIDE 3 Klar og bedre besked, tak Danskerne er forvirrede over de mange boligprisprognoser, der hyppigt dukker op i medierne, viser ny undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter Er du forvirret over de mange modsatrettede prognoser og råd fra økonomerne om boligmarkedet? Så fortvivl ikke, for du er i samme båd som størsteparten af danskerne. En ny undersøgelse, som Boligøkonomisk Videncenter har bedt Danmarks Statistik om at gennemføre i september 2010 viser, at 65 pct. er enige eller helt enige i udsagnet»det er forvirrende, og man ved ikke, hvad man skal tro«. 22 pct. svarer, at de er hverken enige eller uenige, mens 11 pct. er uenige eller helt uenige. I undersøgelsen har man også bedt danskerne om at kommentere på et udsagn om, at»eksperter er altid uenige, og man skal selv vælge, hvem man vil tro på«. 80 pct. svarer, at de er enige eller helt enige. 12 pct. er hverken enige eller uenige, mens 8 pct. er uenige eller helt uenige. Svarene viser, at danskerne reagerer på de mange forskellige råd ved at vælge dem, de finder mest troværdige. Undersøgelsens tredje udsagn var, at»de økonomiske eksperter skal blive bedre til at forklare hvorfor de mener priserne vil stige eller falde«. Her svarer 74 pct., at de er enige eller helt enige. 15 pct. er hverken enige eller uenige. 10 pct. er uenige eller helt uenige. Svarene afslører, at danskerne ikke kun vil spises af med overfladiske udsagn om, hvad vej det går med boligpriserne, men at man gerne vil bag om tallene og have dem forklaret. Hele 30 pct. svarer, at de er»helt enige«i, at økonomerne skal blive bedre til at forklare sig. Undersøgelsen bygger på et udsnit på personer. Af dem har 933, eller 65 pct. svaret. Undersøgelsen blev gennemført i perioden september DANSKERNES OPFATTELSE AF BOLIGPROGNOSER (Relativ fordeling i procent) Helt Enig Hverken enig Uenig Helt Ved enig eller uenig uenig ikke Det er forvirrende, og man ved ikke, hvad man skal tro Eksperter er altid uenige, og man skal selv vælge, hvem man vil tro på De økonomiske eksperter skal blive bedre til at forklare, hvorfor de mener, priserne vil stige eller falde LØFTET PEGEFINGER TIL MEDIER OG ØKONOMER På baggrund af undersøgelsens resultater har sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter, følgende gode råd til både økonomer og journalister, der videregiver de mange prognoser. Jeg opfatter tallene i undersøgelsen som en klar opfordring til begge grupper om at uddybe deres tal og oplyse, hvilke forudsætninger, der ligger bag. Det kan fx dreje sig om, hvilken renteudvikling og hvilken økonomisk vækst, der ligger til grund for undersøgelsen. Det ville også klæde dem, hvis de i langt større omfang betonede usikkerheden, som altid er tilstede ved den slags prognoser. I den forbindelse ville det være nærliggende at kommentere på tidligere skøn, og hvorfor de nu mener noget andet, hvis det altså er tilfældet. Specielt medierne bør nok erkende, at de har en særlig forpligtelse til ikke kun at videregive resultaterne i store overskrifter, men også at give plads til at nævne de forudsætninger og forbehold, der som oftest er knyttet til disse undersøgelser.

4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV OKTOBER 2010 SIDE 4 Dæmpede forventninger Andelen af danskere, der tror på højere boligpriserne, falder. Andelen af»superoptimister«er således blevet halveret hen over sommeren, viser undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter I perioden fra maj til august 2010 blev danskerne mindre optimistiske, når det gælder boligprisernes udvikling på kort sigt (1 år, red.). Derimod er vores forventninger til prisudviklingen for de næste fem år stort set uændrede. Det fremgår af en undersøgelse, Danmarks Statistik har udarbejdet for Boligøkonomisk Videncenter i august På det tidspunkt mente ingen af de adspurgte, at boligpriserne om et år ville ligge på et meget højere niveau. 33 pct. troede, de ville blive højere, 41 pct. at de ville være uændrede, mens 22 pct. forventede, at de ville blive lavere. 1 pct. forventede, at priserne ville være meget lavere, mens 3 pct. svarede»ved ikke«. De positive og negative forventninger kan vejes op mod hinanden i et såkaldt»nettotal«(se faktaboksen på denne side). For august måned var det +5,7. I maj måned var det oppe på +13,6, mens det i februar 2010, hvor Boligøkonomisk Videncenter startede sine forventningsundersøgelser om boligpriserne, lå på +3,1. Der er altså sket en afdæmpning i forventningerne hen over sommeren. Det er værd at bemærke, at der ikke forventes hverken store stigninger eller fald i priserne Svarene må altså tolkes som en forventning om relativt stabile boligpriser i den nærmeste fremtid. Sammenlignet med svarene i maj måned er den største ændring sket i gruppen, der forventer højere priser. Her er andelen af personer faldet fra 44 til 33 pct. HØJERE PRISER OM FEM ÅR Undersøgelsen har også målt forventningerne til boligpriserne på fem års sigt. Her svarer ikke mindre end 61 pct., at de forventer højere boligpriser om fem år. Nettotallet ligger på 28,44 og er faldet fra 34,15 i maj måned. Vores forventninger til udviklingen på fem års sigt lå både i maj og august måned markant højere end vores forventninger til, hvordan priserne udvikler sig på et års sigt. Lidt flere forventer»meget højere«priser på fem års sigt end på et års sigt. Således mente 4 pct. af de adspurgte i august måned, at priserne ville blive»meget højere«. I maj måned var det 8 pct., der forventede en så kraftig stigning. Andelen af»superoptimister«er altså halveret hen over sommeren. NETTOTAL FOR PRISFORVENTNINGER SET I ET 1-ÅRS OG 5-ÅRS PERSPEKTIV Nettotal udregnes ved at vægte besvarelserne sammen, så den andel, der svarer, at de tror, at boligpriserne om et år vil være»meget højere«vægtes med 1. Andelen, der tror, at prisen vil være»højere«, vægtes med 0,5. Omvendt vægtes dem, der tror på henholdsvis»lavere«og»meget lavere«med -0,5 og -1 gruppen. Februar Maj August 0 1 år 5 år

5 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV OKTOBER 2010 SIDE 5 Unge tror mere på opsvinget Det går igen i både maj og august måneds undersøgelser, at de yngre og de ældre er de mest positive, når det gælder forventningerne til boligpriserne. Nettotallet for forventningerne på et års sigt var i august + 9,46 blandt de årige og + 8,23 for de årige. Det var + 9,48 for de årige. Derimod var nettotallet for de årige 0,74 og 4,29 for de årige. Det forhold, at sammenhængen mellem alder og forventninger er målt i to uafhængige undersøgelser, tyder på, at der ikke er tale om nogen tilfældighed. Det er interessant, at de yngre, som udgør førstegangskøberne, er mere optimistiske, og derfor mere tilbøjelige til at tage chancer på boligmarkedet. Derimod er de midaldrende, som sandsynligvis er de potentielle sælgere til de ejendomme, førstegangskøberne ønsker at overtage, mere pessimistiske. Der er altså en asymmetrisk (modsatrettet, red.) forskel i forventningerne mellem i det mindste nogle grupper af købere og sælgere. I en kommentar til dette forhold siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter: Denne forskel i forventningerne mellem de nævnte aldersgrupper kan være en selvstændig faktor, der er med til at påvirke forventningsdannelsen om boligpriserne på ejerboligmarkedet. Derfor vil vi blive ved med at følge aldersfaktoren i de kommende målinger for bedre at kunne forstå, hvor vigtigt dette forhold er. ALDERSGRUPPERNES FORVENTNING TIL PRISUDVIKLINGEN DET NÆSTE ÅR UDTRYKT VED NETTOTAL år år år år år år HVAD TÆNKER DANSKERNE PÅ, NÅR DE UDTALER SIG OM DERES FORVENTNINGER TIL HUSPRISERNE OM ET ÅR? ANDRE FAKTORER, DER AFGØR FORVENTNINGERNE Som nævnt i artiklen ovenfor er alderen en af de faktorer, der har indflydelse på forventningsdannelsen til udviklingen i boligpriserne. Men også andre forhold spiller ind, når folk skal forklare, hvad de baserer deres forventninger på. Disse forhold er i øvrigt meget konstante i målingerne fra januar, maj og august. Det taler for, at målingerne er pålidelige. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Prisudviklingen det seneste halve år Danmarks økonomiske situation Renteudviklingen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Økonomiske eksperters udtalelser Prisudviklingen det seneste halve år Familie/venner/bekendtes udtalelser om boligpriser Danmarks økonomiske situation Din ejendomsmæglers annoncer og udtalelser Renteudviklingen Realkreditinstitutters annoncer eller udtalelser Økonomiske eksperters udtalelser Din bank/bankrådgivers breve og/eller udtalelser Familie/venner/bekendtes udtalelser om boligpriser Din ejendomsmæglers annoncer og udtalelser Februar Maj August Februar Maj August

6 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV OKTOBER 2010 SIDE 6 Svært at spå - også om renten Banker, realkreditinstitutter, De Økonomiske Råd og Finansministeriet har svært ved at vurdere renteudviklingen i deres prognoser, viser ny undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter Det er ingen let sag at forudsige ændringer i boligpriserne. Det har Boligøkonomisk Videncenter påvist i en analyse fra foråret. Her viste det sig, at prognosemagere over en bred kam havde svært ved at ramme den faktiske udvikling i deres bud på den fremtidige prisudvikling. I en ny analyse, som Videncentret nu præsenterer, gentager billedet sig. Denne gang er det renteprognoserne, der står for skud, og lige som det var tilfældet med priserne, viser det sig, at de professionelle prognosemagere har svært ved at forudsige renteudviklingen både på det korte og lange sigt. Lige som det var tilfældet med forårets undersøgelse er det PA Consulting, der har gennemført analysen om renteprognoserne for Boligøkonomisk Videncenter. I alt har analysefirmaet undersøgt 366 prognoser fra henholdsvis De økonomiske Råd (vismandsinstitutionen, red.), Finansministeriet, banker og realkreditinstitutter i perioden De to sidste kategorier står for knapt halvdelen af prognoserne. 1 PROCENTPOINT FEJL I F1 RENTEN Undersøgelsen viser, at der i gennemsnit for alle prognoser er en fejl på vurderingerne af den fremtidige F1 rente i størrelsesordenen 1 procentpoints, mens fejlen på renten for 30-årige fastforrentede obligationer er på 0,64 procentpoints. I forhold til den lange obligationsrente svinger den korte rente noget mere og er derfor sværere at forudsige. Den gennemsnitlige tidshorisont for F1 renteprognoserne er 1 år. Det er F1 renten og renten på de 30-årige fastforrentede realkreditobligationer, der har den største interesse for flertallet af boligejere På de 30-årige realkreditobligationer er både den absolutte og den relative afvigelse mindre. Den relative afvigelse bliver også mindre, fordi den lange rente er lavere end F1 renten. Det betyder, at fejlen på prognosen skal sættes ind i en brøk, hvor nævneren er større. I gennemsnit er afvigelsen 12 pct., mens den i 2010 kom op på godt 20 pct. Enkelte prognosemagere rammer forholdsvis præcist. Det gælder De Økonomiske Råd, der i gennemsnit har en afvigelse på 8,5 pct. Til sammenligning har banker og realkredit en afvigelse på 11 pct., selvom de skønner over en kortere tidshorisont. MINDRE FEJL PÅ CIBOR RENTEN En del boligejere har lån med et renteloft, hvor renten svinger med CIBOR renten (6 måneders CIBOR) og mange husstande har en kassekredit, der kan svinge med CIBOR renten. Denne kassekredit kan også være brugt til restfinansieringen af boligen. For CIBOR 3 måneders renten har prognosemagerne som helhed en fejl på 37 pct. Fejlen er altså en anelse mindre end for F1 renten. Finansministeriet har sværest ved at ramme CIBOR renten, mens bankgruppen har en fejlprocent på 27. GENNEMSNITLIG PROCENTUEL AFVIGELSE FOR UDSAGN OM F1 RENTEN OPDELT PÅ PROGNOSEÅRET. 80% 70% 60% 50% 40% 30% AFVIGER 39 PCT. Måler man fejlen som den relative, procentuelle afvigelse mellem prognose og faktisk rente, ligger den for F1 renten på 39 pct. Især prognoserne for renten i afviger, og skyder konsekvent over den faktiske rente. Her ligger afvigelserne på ca. 70 pct. Prognosemagerne har ikke kunnet forudse, at den korte rente holdt sig på det lave niveau og endda faldt. 20% 10% 0%

7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV OKTOBER 2010 SIDE 7 Hvor gode er eksperterne? Baggrunden for undersøgelsen om renteprognoser Enhver ved, at man skal tage forudsigelser om fremtiden med et gran salt. Den almindelige danske boligejer har sikkert en sund skepsis, når han hører om vejrudsigten for næste uge. Men når det drejer sig om indviklede økonomiske forhold så som renteudviklingen, er han ikke klædt så godt på. Til gengæld kan han søge hjælp og råd hos sin bank eller sit realkreditinstitut. Her må man formode, at den største ekspertise på området findes. Men også banker, realkreditinstitutter m.fl. har deres begrænsninger. For selv om man her har specialiseret sig i et område som fx boligfinansiering, er det alligevel svært at fange ændringerne i renten. For at sætte dette i perspektiv har Boligøkonomisk Videncenter valgt at gennemføre en analyse af, hvor gode eksperterne er til at forudse renteudviklingen, vel vidende at det kan være vanskeligt. Blandt bankerne indgår der tal fra Danske Bank, Nordea, Sydbank og Jyske Bank. Fra realkreditsektoren kommer prognoserne fra Realkredit Danmark og Nykredit. De to sektorer tegner sig i alt for 179 prognoser. Antallet er ikke tilstrækkelig stort til, at det er forsvarligt at analysere hver af de pågældende banker/institutter hver for sig. Dette skyldes også, at aktørerne ikke laver prognoser over præcis de samme rentesatser. I stedet bliver aktørerne fra den finansielle sektor betragtet som én gruppe. Derved undgår man også at hænge enkelte parter ud. Det vil ikke tjene noget formål, eftersom undersøgelsen først og fremmest skal tjene som en generel advarsel til boligejere i forhold til prognoser om fremtiden. Renten er et flertydigt begreb. Analysen af renteforudsigelserne ser både på den såkaldte repo rente, på renten for 10-årige statsobligationer, renten på interbankmarkedet i form af den såkaldte CIBOR 3 måneders rente, renten på F1 samt på 30-årige fastforrentede realkreditlån. De forskellige prognosemagere opererer ikke med den samme tidshorisont for deres forudsigelser. Typisk opererer den finansielle sektor med en relativ kort tidshorisont. Derimod har De Økonomiske Råd en meget lang tidshorisont for deres prognoser. Det gør det også vanskeligt at bedømme de enkelte aktører i forhold til hinanden, eftersom det naturligvis er sværere at forudsige udviklingen flere år frem i tiden. Endvidere udtaler mange sig om renten i så generelle vendinger, at de ikke kan indgå i en analyse af denne karakter. Undersøgelsen kan downloades fra MANGE RENTE-FORMER Repo renten er også kendt som indskudsbevis-renten på 7 dages indskud i Nationalbanken. CIBOR står for Copenhagen Interbank Offered Rate. Det er den rente, pengeinstitutterne i gennemsnit låner penge til hinanden til. ANTAL PROGNOSER FRA FORSKELLIGE AKTØRER FORDELT PÅ ÅRSBASIS I PERIODEN FRA Øvrige banker Sydbank Nykredit Nordea Jyske Bank Finansministeriet De Økonomiske Råd Danske Bank

8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV OKTOBER 2010 SIDE 8 KORTE RENTER ER SVÆRE AT FORUDSIGE Som det fremgår af analysen, er det svært at forudsige renteudviklingen på det korte sigt, fordi de korte renter (1 år) har større udsving end de lange renter (10-30 år). Fx viser bankernes prognose for udviklingen i den helt korte rente, repo renten, en afvigelse på 60 pct. Tilsvarende er der en afvigelse på 27 pct. på CIBOR 3 måneders renten. I en kommentar til undersøgelsen siger sekretariatschef Curt Liliegreen: De kraftige afvigelser skal ses i sammenhæng med, at Danmark har været igennem en periode med stor turbulens, hvor der i slutningen af 2008 opstod et pres mod kronekursen og pludselige rentestigninger. Siden er håbet om en hurtig genrejsning af økonomierne ikke blevet indfriet, lige som forventningerne om stigende renter er blevet gjort til skamme. I stedet har vi set yderligere rentefald. Det siger sig selv, at i en så uvant situation, er det overordentlig vanskeligt at ramme især de korte, mere volatile rentesatser. Det er derfor urimeligt at kritisere prognosemagerne for ikke at kunne ramme renteudviklingen. Det har heller ikke været formålet med denne analyse. Snarere har vi ønsket at sætte spørgsmålstegn ved, om man bør lave renteprognoser med to decimaler, eller om man bør oplyse intervaller eller forventede usikkerhed. Renteprognoser er kun et problem, hvis de bliver taget alvorligt af folk udenfor økonomernes rækker. Den typiske boligkøber og boligejer er jo ikke økonom. Derfor påhviler der økonomer og rådgivere et stort ansvar, når de skal informere om renteudviklingen og den usikkerhed, der er forbundet herved. En af måderne at løse dette problem kunne være at forsyne renteprognoserne med en form for varedeklaration. FRYGTEN FOR EN NY KRISE TAGER TIL 72 pct. af danskerne tror, at en ny krise vil kunne opstå. 25 pct. afviser det, mens 3 pct. svarer ved ikke. Det fremgår af en undersøgelse af danskernes forventninger til boligmarkedet, som Danmarks Statistik har gennemført for Boligøkonomisk Videncenter i august I undersøgelsen bliver der udtrykkeligt spurgt til forventninger til fremtiden, efter at den nuværende krise er overstået og inden for en 10-årig tidshorisont. Om de adspurgte er i stand til at skelne skarpt mellem den nuværende og eventuelle fremtidige kriser, afdækker undersøgelsen ikke. I første halvdel af maj 2010 gennemførte Boligøkonomisk Videncenter en lignende analyse. Frygten for en ny krise er steget i mellemtiden. Dengang mente 32 pct., at der ikke kunne komme en ny krise. Der er næppe tvivl om, at regeringens genopretningsplan fra maj måned og mediernes fyldige omtaler af besparelser og indgreb i andre lande, har gjort indtryk på danskerne og bidraget til et vist sortsyn. Der er også spurgt til, om man husker krisen efter Kartoffelkuren i september For at spørgsmålet skal give mening, er det kun personer over 40 år, som er blevet spurgt. 57 pct. svarer, at de husker krisen i høj eller nogen grad, mens 31 pct. svarer, at de husker den i mindre grad. 10 pct. svarer slet ikke, og 1 pct. ved ikke. Dette er nogenlunde som i undersøgelsen fra maj. NYHEDSBREV Oktober 2010 Udgiver: Boligøkonomisk Videncenter Jarmers Plads København V Redaktion: Curt Liliegreen, Christian Deichmann Haagerup og Per B. Jensen Tilrettelæggelse og layout: PeRscript og Kenneth Olsson Grafik Anvendte fotos: Colourbox