Digital aflevering. Temamøde 5. marts 2008

Transkript

1 Digital aflevering Temamøde 5. marts 2008

2 Program Velkomst Stephen Bloch Juhl, BoligfondenKuben Indledning Henrik L. Bang, Bygherreforeningen, på vegne af Implementeringsnetværket Udviklingen i Det Digitale Byggeri Frederik Fridolin Jensen, Erhvervs- og Byggestyrelsen Baggrunden for projektet om digital aflevering og driftsdata Ejvind Alf Jensen, Manual New Præsentation af værktøj: Bygherrens og driftsherrens kravkonfigurator til digital aflevering Ejvind Alf Jensen, Manual New Debat Socialt samvær med vin og sandwich Baggrund for temamøderne Bygherreforeningen har afholdt to temamøder om emnet digital aflevering et i Århus den 3. marts 2008 og et i København den 5. marts Bygherreforeningens digitaliseringsudvalg har igennem de sidste par måneder arbejdet med udviklingen af et webbaseret værktøj kaldet Kravkonfiguratoren til at gøre bygherrens og driftsherrens praktiske arbejde med digital aflevering lettere. På temamødet blev baggrunden for digitaliseringsarbejdet og det konkrete projekt kort gennemgået, og kravkonfiguratoren blev demonstreret. Herefter blev der åbnet for debat fra salen. Kravkonfiguratoren foreligger i en beta-version og Bygherreforeningen stiller værktøjet til rådighed for test efter påske og frem til sommer. Det er vigtigt at understrege, at der bliver tale om en testfase, hvor alle har mulighed for at komme med input til forbedringer og fejlretning i programmet. Værktøjets primære funktion er at hjælpe bygherren og driftsherren til at specificere deres krav til overlevering af data i overgangen fra byggeri til drift. Når kravkonfiguratoren er klar til afprøvning vil deltagerne i temamøderne blive kontaktet direkte foruden at muligheden vil blive annonceret på Implementeringsnetværkets historie - Ved sekretariatsleder Henrik Bang fra Bygherreforeningen (medlem af Implementeringsnetværkets styregruppe) Implementeringsnetværket omfatter organisationerne: Bygherreforeningen; Danske Arkitektvirksomheder; Foreningen af Rådgivende Ingeniører; Dansk Byggeri; TEKNIQ; BAT- Kartellet. 1

3 Implementeringsnetværkets formål er at skabe kendskab til, hvad Det Digitale Byggeri betyder for virksomheder og medarbejdere. Netværket arbejder med udviklingsidéer og ser på myndighedstiltag for at arbejde hen imod en større grad af implementering af Det digitale Byggeri. Implementeringsnetværket arbejder på at levere et beslutningsgrundlag til byggevirksomhedernes ledelser mht., om virksomheden skal gå ind i Det Digitale Byggeri. Desuden tilbyder Implementeringsnetværket assistance de virksomheder, som ønsker at gå ind i Det Digitale Byggeri, med information, værktøjer og læringstilbud. Den første fase i Implementeringsnetværkets arbejde var en analyse af virksomhedernes konkrete behov i forhold til digital aflevering. Udgangspunktet var virksomhedernes egne erfaringer og behov. Da de konkrete behov var kortlagt gik man ind i udviklingsfasen, hvor der blev udarbejdet læringskoncepter (se Projektfasen blev herefter indledt, idet uddannelsesinstitutioner og virksomheder kunne ansøge om støtte ud fra konkrete behov. Implementeringsnetværket er p.t. i gang med en udrulningsfase og støtter 30 kompetenceudviklingsprojekter. Viden og erfaring fra disse projekter stilles også løbende til rådighed via hjemmesiden. Projektet finansieres blandt andet gennem støtte fra Den Europæiske Socialfond. I øjeblikket søges efter nye midler, så projektet evt. kan fortsætte to år mere. Der vurderes stadig at være behov for hjælp til implementering blandt virksomhederne i byggesektoren. Læs mere på Det Digitale Byggeri hvorfor? - Ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Det Digitale Byggeri har et kæmpe potentiale; byggeriet i Danmark har ry for lav effektivitet og høje omkostninger, hvilket forårsager et estimeret velfærdstab på 7,2 milliarder årligt. En væsentlig del af byggesektorens produktivitetsproblemer skyldes svag kommunikation og samarbejde. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er endnu ikke så udbredt i byggebranchen, når man sammenligner med andre brancher, og det samme gør sig gældende for den interne IKTanvendelse i virksomhederne (f. eks. mange der ikke anvender digitale driftssystemer). Den lave grad af IKT-anvendelse er en medvirkende årsag til ringe kommunikation, hvorfor det forventes, at der vil være stort potentiale for effektiviseringer via øget IKT-anvendelse. Fra andre brancher ser man, at der er en klar sammenhæng mellem anvendelsen af IKT og effektivitet; det Digitale Byggeri har således et effektiviseringspotentiale på ca. 7,2 mia. kroner om året. Byggesektoren er efterspørgselsdrevet (via udbud fra bygherrer) og derfor er staten gået foran og stiller nu krav til byggevirksomheder gennem udbudsmaterialet; pr. 1. januar 2007 blev der indført krav om øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologiske krav (såkaldte IKT-krav) i statslige byggeprojekter og staten bygger for ca. to mia. kr. om året. Den nye bekendtgørelse indeholder ti krav opdelt i fire temaer. Kravene retter sig mod hele byggeprocessen fra grus til hus. Samtidig gælder bekendtgørelsen nu også for tilbygning og renovering. De nuværende tærskelværdier stiller ingen krav i entrepriser under 3 mio. kr., 3D-krav stilles kun i entrepriser over 40 mio. kr. og krav om digital aflevering i stilles kun i entrepriser over 15 mio. kr. Det er vigtigt at være omstillingsparat; det er afgørende at betragte Det Digitale Byggeri som en strategisk og organisatorisk udfordring og ikke som et IT-projekt. Som enhver anden strategisk satsning må ledelsen følge op med den nødvendige forretningsudvikling og afsætte ressourcer til nødvendige investeringer og ikke mindst til uddannelse af medarbejdere. Det er ikke sådan, det er blevet anskuet (der er tænkt kortsigtet på de høje initialomkostninger). Det manglende 2

4 kendskab hænger i høj grad sammen med fraværet af gode eksempler og stiller store krav til informationsarbejde (Implementeringsnetværket). Gennem Det Digitale Byggeri forsøger staten at udbrede IKT i hele byggeriets værdikæde (og hele byggesektoren). Man forventede at statens byggeprojekter ville bane vejen, men pga. det generelle byggeboom i den private sektor, har staten valgt at skrue ned for sin byggeaktiviteter og derfor går det langsommere. Universitets- og Byggestyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen har tilsammen planlagt 65 projekter indenfor rammerne af Det digitale Byggeri og mange af principperne gør sig allerede gældende i kommunerne. Slots- og Ejendomsstyrelsen har 7-8 sager over 3 mio. på kontorejendomme, samt 2-3 sager over 15 mio. på kontorejendomme, og hos Universitets- og Byggestyrelsen er alle projekterne opgjort som værende til en værdi af mere end 3 mio. kr. Renoveringsområdet medfører at langt flere projekter kommer ind under bekendtgørelsen specielt Slots- og Ejendomsstyrelsen har langt flere projekter af denne type. Også konjunkturerne spiller en rolle, da de statslige bygherrer har holdt igen grundet de høje priser og lange leveringstider. Tærskelværdierne fastsattes i sin tid ud fra forventning om at de ville give grundlag for afprøvning i 5-6 byggesager årligt. Der var i 2008 kun et projekt med en samlet entreprisesum over 40 mio. kr. For at få afprøvet krav i praksis (og sikre forankring) er nedsættelse nødvendig. Dispensation er mulig, men der forudsættes dokumenteret analyse. Den byggepolitiske handlingsplan indeholder konkrete initiativer vedrørende Det Digitale Byggeri. Fra 2009 skal de digitale krav også være gældende for alment byggeri. Vedrørende regioner og kommuner har der været en drøftelse med KL og Danske Regioner i efteråret, hvor de begge viste interesse for at medvirke til udbredelsen. Det indgår i aftalen om regionernes økonomi 2008, at ØEM og Danske Regioner sammen vil tilrettelægge en proces for udbredelse til regionalt byggeri. Velfærdsministeriet indfører Det Digitale Byggeri for almene byggerier fra nytår. Der er ingen krav om anvendelse af 3D bygningsmodeller i renovering eller om- og tilbygning, men erfaringen viser, at brugen af 3D-modeller fungerer godt. Til gengæld går det trægt med de mere avancerede BIM-modeller (Building Information Models). Der er indgået en international aftale er indgået (BIM-erklæringen), der støtter IFC-formatet et uafhængigt format som muliggør dataudveksling mellem forskellige 3D-programmer, hvilket betyder at man ikke tvinges til at anvende det samme program. Erklæringen er banebrydende idet den lægger pres på softwareproducenter, som hidtil ikke har villet anvende åbne standarder. Udover de nordiske lande deltager også General Services Administration fra USA, hvilket er vigtigt pga. deres størrelse. Der udestår nogle tekniske udfordringer i forbindelse med Dansk Bygge Klassifikation (DBK) samt opmålingsregler (ikrafttrædelse 1. januar 2009). DBK-XML er principielt afleveret fra leverandøren. Der mangler nu fra BIPS side en test, samt en kvalitetssikring. Det er besluttet at få den godkendt som OIO-XML standard. En DBK-XML gør det muligt at importere DBK i CAD-programmerne. Vedrørende opmålingsregler afholdes i uge 11 en høringsworkshop og såfremt det foreliggende materiale ved høringsworkshoppen godkendes til videre bearbejdning, vil projektet kunne færdiggøres inden sommerferien Erhvervs- og Byggestyrelsen vil fortsat have fokus på Det Digitale Byggeri, men det er branchen der overtager den primære rolle herfra gennem Implementeringsnetværket og bærer hovedopgaven og -ansvaret for den videre fremdrift. Da Frederik sluttede sit oplæg forårsagede et spørgsmål fra salen en kort diskussion blandt Henrik og Frederik omkring hvornår man kan sige at Det Digitale Byggeri er implementeret alt efter om man tager udgangspunkt i bekendtgørelser eller virksomhedernes praksis. 3

5 Digital aflevering i praksis - ved Ejvind Alf Jensen, Manual New Henrik præsenterede denne oplægsholder og forklarede hans rolle i projektet om Digital Aflevering og udviklingen af kravkonfiguratoren. Ejvind startede med en kort introduktion til projektet og udvalget. Digitaliseringsudvalget havde som udgangspunkt fokus på at løse konkrete problemer i de enkelte parters egen dagligdag. Det skulle være et kort projekt, der startede med en vurdering af databehov, efterfulgt af formulerede krav. Det overordnede mål var at optimere processen omkring digital aflevering til gavn for bygherre og ejendomsforvaltning og dermed for byggeriets samlede værdikædetilvækst. Formålet med Digital aflevering er, udover bedre styring af data, blandt andet også optimering af læringsprocesser og af samarbejdskulturer i organisationen. Udgangspunktet er bygherrens og ejendomsforvaltningens nyttiggørelse af projektdata i eget regi, Det Digitale Byggeri og anden aktuel faglig og IT-mæssig udvikling. Data udveksles objektorienteret. Det vil sige, at data for en bygningsdel indeholder de nødvendige informationsmængder gennem hele byggeprocessen og til overlevering i driftsfasen. For den uindviede driftsherre er det i virkeligheden blot en understøtning af de arbejdsprocesser, der ligger i gængse vedligeholdelsessystemer, hvor mange informationer knyttes til den enkelte bygningsdel. Med brug af bygningsweb sikrer man på samme måde, at data kan udveksles mellem byggeriets parter hele vejen gennem byggeriets levetid og at ingen behøver at sidde inde med forældede informationer. 3D-formater kan i nogle projekter med fordel anvendes til visualisering af projektet for ikke-fagfolk. Ejvind gennemgik et eksempel hvor man i et renoveringsprojekt af en udlejningsejendom benyttede 3D til brugerinddragelse i projektforløbet, så beboerne fik mulighed for at se visualiseringer af de færdigrenoverede lejligheder. Digitaliseringsudvalget formulerede de konkrete mål i projektet som Nytænkning af den samlede proces omkring digital aflevering og Et standardiseret aftalegrundlag med fokus på: Anvendelse/nyttiggørelse, terminer, det konkrete dataindhold, objektorientering, modelanvendelse, egenskabsdata og formater. I projektet blev en række formål for digital aflevering af data defineret og samtidig blev det skitseret på hvilket tidspunkt i projektforløbet disse data skal afleveres. Fx skal der for at vedligeholde, renholde og overvåge en ejendom afleveres data til Ejendomsforvaltningen sidst i byggeprocessen. Resultatet for projektet var at udvikle standardiserede aftaler for digital aflevering ved hjælp af en Kravkonfigurator. Digital aflevering i praksis - Kravkonfiguratoren Standardiseret fleksibelt er overskriften til Kravkonfiguratoren. Målet var at skabe et program, hvor så meget som muligt var standardiseret, men samtidig med en indbygget fleksibilitet og plads til tilpasning i forhold til forskellige virksomheder, projekter, kulturer, og trends i markedet. Herefter gennemgik Ejvind med assistance fra Henrik det webbaserede program. Det skal understreges at Kravkonfiguratoren i den nyværende form er en beta-version, hvor fejl kan forekomme, men det er vigtigt at så mange som muligt prøver programmet af og melder tilbage med eventuelle fejl eller idéer til optimering. Flere interessante debatemner kom op undervejs. Fx indgår bygherrer aftaler med flere parter? Er det nødvendigt at holde kurser? Mht. kurser, så er værktøjet opbygget så intuitivt, at det ikke bør være nødvendigt med et kursus, men det er vigtigt, at man som bygherre ruster sig og får defineret alle behov. 4

6 Frem til påske er der fokus på fejlretning. Efter påsken vil Kravkonfiguratoren være gratis tilgængeligt helt frem til sommer, hvor alle har mulighed for at komme med input, kritik m.v. Den endelige udgave forventes i sensommeren. Programmet kan individualiseres. Der vil formegentlig blive et mindre brugergebyr til at dække administrationsomkostninger og lignende, men der vil være tale om et mindre beløb. Det er endnu ikke fastlagt, om der vil blive en brugerbetaling på programmet til finansiering af en telefonisk support og den videre udvikling - det væsentlige er at udvikle på programmet, så det altid er tidssvarende. Efter demonstrationen blev der åbnet for spørgsmål fra salen, hvilket førte til en uddybning vedrørende tidspunktet for ibrugtagning af Kravkonfiguratoren, samt en mindre diskussion af brugen af standarderne i forhold til hvor fleksibelt værktøjet egentligt er. Fra udvalgets side blev der opfordret til at gå hjem og teste programmet selv og melde tilbage om standarderne kunne bruges og passer til virksomhedens eget specifikke behov. Det er den eneste måde at optimere programmet og sikre dets brede anvendelighed. Debat om Kravkonfiguratoren Henrik opfordrede alle de tilstedeværende til at vende sig mod naboen og kort diskutere to emner: 1) Hvad kan programmet bruges til? 2) Hvilke barrierer er der for, at programmet vil blive brugt? Efter et par minutters summen i salen, åbnede Henrik for diskussionen. Generelt var der stor ros til projektet og positiv feedback. Det nedenstående referat er fra debatten i København. Diskussion af prisstruktur Skal man betale pr. projekt eller vil det blive et årligt gebyr? Det årlige gebyr favoriserer måske dem med mange projekter, omvendt har de store organisationer ikke nødvendigvis økonomisk råderum til at betale pr. projekt og en sådan løsning vil være administrativt tungere for alle parter. Uanset om der vil blive indført brugerbetaling, vil brugen af Kravkonfiguratoren kræve et login og password. En mulig model for brugerbetaling kunne være at programmet er gratis for medlemmer af Bygherreforeningen, og at der er et mindre brugergebyr for ikke-medlemmer, men der vil blive meldt noget officielt ud på et senere tidspunkt. Processen for aftaler Det blev diskuteret, hvordan processen for udarbejdelse af aftaler bygges op. Diskussionen førte ikke til en konklusion, men der blev igen opfordret til at alle melder ind til digitaliseringsudvalget med deres input. Nærmere følger, når Kravkonfiguratoren offentliggøres efter påske. Markedsføring Det blev pointeret fra salen at det ville blive nødvendigt at sælge produktet uanset om det kom til at koste noget eller ej. Det er vigtigt med et fælles sprog. Sikkerhed Er der en indbygget sikkerhed i systemet? Kan dokumenterne hackes? Server-administrator stiller garanti for sikkerheden, men ved eksport overtager man selv ansvaret. Selve aftalen underskrives stadig i papirform og er på den måde ikke anderledes end andre kontrakter i byggeriet. 5

7 Fleksibilitet Kan man selv indsætte flere elementer og krav? Det er målet at få input fra så mange bygherrer, at det ikke vil være nødvendigt selv at tilføje, men ideen er, at man selv skal kunne tilføje. Projektgranskning Hvad menes med begrebet projektgranskning i forhold til aflevering af driftsdata (i relation til Kravkonfiguratoren)? Her menes bygherrens og bygherrerådgiverens projektgranskning. Anvendelsen af begrebet genovervejes. Standardtekst vs. tilføjelser Har man overvejet hvordan man signalerer, hvad der er standardtekst i det endelige dokument efter eksport? Det ville spare meget tid ved projektgranskning, da man i så fald kun skal tage aktivt stilling til tilføjelser/ændringer. Dette vil blive taget med i overvejelserne og evalueringen efter betatestperioden. Snitfladerne i IKT Som bygherre er man interesseret i hver snitflade i IKT-aftalen vil man senere kunne tilføje tekniske specifikationer? Spørgsmålet førte til en diskussion af petitesseniveauet og hvor detaljeret produktet skulle være. Argumentet var at man efter eksport har mulighed for at tilføje i dokumentet inden underskrift, men der var klare signaler om at der kunne være behov for at øge detaljeringsniveauet. Det blev i øvrigt igen understreget at ideen er at værktøjet skal være standardiseret fleksibelt. Relation til entreprenørens digitale aflevering Hvordan hænger Kravkonfiguratoren og Det digitale Byggeri sammen med entreprenørens digitale aflevering af byggeriet? Der er ikke talt om hvordan det relaterer til den fysiske aflevering med fejl og mangler (men der kører en særskilt aktivitet vedr. dette i et andet af Bygherreforeningens udvalg). Man har fokuseret på data og dokumentation ved overlevering til driftsherren, men der kunne evt. specificeres i aftalen hvilket format der skal være på afleveringen vedr. fejl og mangler. Samspillet med digitale mangellister blev nævnt som en mulighed. 6