Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Årsrapport 2014 Syn, Uddannelses- og Arbejdsmarkeds området

Transkript

1 Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Årsrapport 2014 Syn, Uddannelses- og Arbejdsmarkeds området Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) er et specialiseret center i Aarhus kommune, som leverer ydelser til Aarhus kommune og til øvrige kommuner, der er indgået aftale med (Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg, Silkeborg, Samsø) samt VISO

2 Målgruppe Målgruppen er børn, voksne og ældre med begrænsninger i funktionsevnen som følge af nedsat syn, nedsat hørelse, nedsat mobilitet eller begrænsninger i kommunikationsaktiviteter. Den specialiserede faglige ydelse på CSH En nedsat funktionsevne kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og kan hæmme vedkommendes muligheder for deltagelse i samfundslivet. Målgruppen har ofte komplekse behov, der kræver en specialiseret og tværfaglig viden og indsats. Indsatsen retter sig mod muliggørelse af aktivitet og deltagelse, således at borgeren kan leve et så aktivt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt. CSH samarbejder med den eller de kommunale aktører på området, hvad enten det drejer sig om sundheds- og omsorgsområdet, socialområdet, undervisningsområdet eller beskæftigelsesområdet. CSH er desuden VISO leverandør. Grundlag og lovgivningsmæssige rammer Til grund for CSH`s faglige ydelser ligger rehabiliteringstankegangen, som er kendetegnet ved at være helhedsorienteret, individuelt tilrettelagt, målrettet, tidsafgrænset baseret på den bedst dokumenterede og nyeste faglige viden og metoder. Begrebsrammen i det tværfaglige arbejde er ICF, som beskriver et menneskes helbred og funktionsevne som et dynamisk samspil mellem kroppens funktion, aktivitet og deltagelse og de kontekstuelle faktorer. CSH`s ydelser omfatter en bred palet af tilbud, som ikke lader sig afgrænse til en enkelt lov. De lovgivningsmæssige rammer omfatter derfor socialområdet, undervisningsområdet og beskæftigelsesområdet. Ydelsens indhold Nedsat syn, nedsat hørelse, nedsat mobilitet og nedsat kommunikation kan spille ind på alle livsområder, og der er behov for en specialiseret udredning for at kunne pege på rehabiliteringsbehov og relevant indsats. I nogle tilfælde er der behov for en afgrænset, højt specialiseret indsats. I andre tilfælde er der tale om komplekse sager, hvor der er behov for en bred palet af tilbud, som ikke lader sig afgrænse til en enkel faglighed, en enkel sektor eller en enkelt lov. Det kan dreje sig om en borger, hvis hele livssituation bliver påvirket af den manglende funktion både i forhold til det almindelige hverdagsliv og til uddannelses- eller arbejdslivet Medarbejderne på CSH Medarbejdernes kompetencer har baggrund i faglige grunduddannelser efterfulgt at løbende efteruddannelse, specialisering, videns indsamling og videns deling. Der arbejdes i specialiserede teams og disse er en forudsætning for at kunne yde specialrådgivning af høj faglig kvalitet. Alle teams indgår i nationale og landsdækkende netværk. Mange af medarbejderne har arbejdet med specialerne i en årrække og alle specialer har udviklet en systematisk arbejdsmetode, der løbende bliver evalueret.

3 . CSH`s ydelser kan inddeles i nedenstående faser FØRSTE KONTAKT UDREDNING OG RÅDGIVNING INDSATSER AFSLUTNING OG OPFØLGNING Borgerne føler sig mødt Sikre at borgeren henvises til det rette team Sikre at borgeren tilhører målgruppen Hvis ikke borgeren hører til målgruppen gives der vejledning om, hvor han/hun kan henvende sig I udredningen på CSH tages der udgangspunkt i en ICF systematik Udredningen er tværfaglig. I udredningen er indeholdt rådgivning og vejledning Udredningen afsluttes med en beskrivelse og forslag til indsats Indsatsen retter sig mod prioriterede aktivitetsbegrænsninger og kan blandt andet omfatte: - afprøvning af kompenserende hjælpemidler - undervisning i kompenserende teknikker For indsatsen sættes mål, som kan evalueres Målene evalueres og afslutning og opfølgning aftales med kommunen Denne rapport omhandler synsindsatsen på Uddannelses og Arbejdsmarkedsområdet

4 Uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet Baggrund og formål Synsrådgivningen i Aarhus (CSH) har siden 1995 ydet en særlig indsats til borgere i den erhvervsaktive alder. Aarhus modellen bygger på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, som adresserer de særlige vanskeligheder, blinde og svagsynede borgere oplever, når det drejer sig om at fastholde jobbet eller få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. På grund af målgruppens komplekse behov er der brug for en individuel, håndholdt indsats, som bygger på en specialiseret synsfaglig viden. Nøgleordene i indsatsen er information, koordinering og tempo: Information til den synshandicappede, virksomheden og kommunen om muligheder Koordinering af indsatsen på tværs af fag og sektorer. Tempo, der sikrer, at den nødvendige støtte er til rådighed rettidigt. Rammer Den synsfaglige bistand til den arbejdsrettede indsats er beskrevet i den rammeaftale, der er indgået mellem Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus kommune og CSH. Aftalen indeholder følgende ydelser: Selvhenvendelse fra borger ved ønske om rådgivning. Tværfaglig udredning af syns- og arbejdssituationen Indsats på arbejdspladsen Arbejdsrelateret kompenserende undervisning Særlige arbejdsmarkedsforløb i samarbejde med Arbejdsmarkedscenter Nord (AMCN).

5 Synsfaglig indsats i integrationsforløb og ressourceforløb Tilbuddet om synsfaglig bistand til den arbejdsrettede indsats omfatter også de omkringliggende kommuner efter konkret aftale med de enkelte jobcentre. Indhold Støtte til arbejdsfastholdelse Denne ydelse henvender sig til borgere i arbejde, som på grund af en opstået eller forværret synsnedsættelse er i risiko for at miste deres arbejde. Det kan dreje sig om afklaring af behov for hjælpemidler, synskompenserende arbejdsredskaber, personlig assistance og eventuelt omlægning af arbejdsopgaver. Der vil som regel være behov for at anlægge et helhedssyn på situationen og sikre at borgeren kan fungere i sit hverdagsliv generelt f.eks. at de kan færdes i det offentlige rum og komme til og fra arbejde. CASE Arbejdsfastholdelse Ole er uddannet pædagog og arbejder 37 t om ugen i en SFO, hvor der er ca. 300 børn. Han er synshandicappet som følge af grøn stær. Synsfeltet er indskrænket til ca. 20 gr. og synsstyrken er: 0,3. Der er behov for 2x forstørrelse og god belysning for at han kan læse og se mindre ting, og han skal være opmærksom på ikke at overse eller støde ind i noget på grund af det indskrænkede synsfelt. Ole og hans leder har gennem længere tid talt om, om det er forsvarligt, at Ole har ansvar for en gruppe børn på legepladsen og på ture, og de er blevet enige om at kontakte CSH for at få rådgivning om hjælpemuligheder. Efter aftale med jobcentret indkaldes Ole til en tværfaglig udredning på CSH, hvor tiderne til optikafprøvning, IT- afprøvning og rådgivning ved synskonsulent er koordineret og ligger lige efter hinanden. Han får bevilget filterbriller og en lup til læsning i hjemmet, og der afprøves hvilken belysning han ser bedst ved. Ole har ikke særlige behov for hjælp i forbindelse med IT og ønsker heller ikke fremadrettet at få arbejdsopgaver inden for det område. Ved samtalen med synskonsulenten fortæller Ole om de barrierer, han oplever i det daglige arbejde med børnene. Der aftales et møde på arbejdspladsen sammen med Oles leder. Ole og lederen har overvejet, om Ole skal have mere pedel lignende opgaver og ikke have ansvar for opsynet med børnene. Synskonsulenten fortæller om muligheden for at få personlig assistance. Denne mulighed er ikke kendt af Ole eller lederen. Det besluttes, at de går i tænkeboks og melder tilbage til synskonsulenten, når de har besluttet hvilken retning der skal arbejdes i.kort efter er synskonsulenten på besøg på arbejdspladsen for at afprøve hjælpemidler. Ole får sat nogle luplamper og ekstra belysning op til afprøvning i en periode. Ole og hans leder har besluttet sig for at arbejde videre med muligheden for personlig assistance. Der afholdes rundbordssamtale med Ole, lederen af SFO, fastholdelseskonsulent fra jobcentret og synskonsulenten. Det aftales, at Ole bevilges personlig assistance til at støtte med opsyn med børnene på legeplads og på ture. Ved opfølgning på afprøvning af hjælpemidlerne på arbejdspladsen viser der sig behov for afprøvning af markeringsstok og et notat apparat og synskonsulenten sørger efterfølgende for ansøgning af hjælpemidlerne (lys og notatapparat) i Jobcentret og bevilling af hjælpemidler over Serviceloven (lup, markeringsstok). Hjælpemidlerne bevilges. Når de er købt og sat op, henter synskonsulenten de udlånte ting og sagen afsluttes. Ole fortsætter sit arbejde som pædagog 37 t. om ugen på ordinære vilkår og er rigtig glad for sin personlige assistance.

6 Afklaring af arbejdsevne og integration på arbejdsmarkedet: Arbejdsmarkedscenter Nord (AMCN) tilbyder i tæt samarbejde med Center for Syn og Hjælpemidler (CSH) arbejdsmarkedsforløb til blinde og svagsynede borgere. Tilbuddene henvender sig til borgere på sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse og kan også bestå i støtte til opsporing og etablering af praktikplads i forbindelse med erhvervsuddannelser. Målet er udvikling, optræning og job eller uddannelse og indeholder Individuelt tilrettelagte forløb Samarbejde med private og offentlige virksomheder om virksomhedspraktik Koordinering af synsfaglig og arbejdsmarkedstrettet indsats CASE Afklaring af arbejdsevne og integration på arbejdsmarkedet Birte er 31 år og stærkt svagsynet som følge af opstået nethindeløsning på begge øjne. Synet er senest målt til 0,05. Birte er butiksuddannet men blev fyret fra sit job i forbindelse med nethindeproblemerne og synstabet for 1½ år siden. Birte var således sygemeldt og uden tilknytning til arbejdsmarkedet, da sagsbehandler henviste hende til arbejdsmarkedsforløbet. Gennem forløbet fik hun afklaret sin arbejdsevne, og endte med en ansættelse i flexjob i en privat virksomhed. Forløbet startede med en fælles samtale, hvor Birte og hendes sagsbehandler sammen med teamet (vejleder fra arbejdsmarkedscentret og synskonsulent) fik afklaret mål med henvisningen og der blev lagt en foreløbig plan for forløbet. Det blev aftalt at starte med en tværfaglig udredning på CSH (optik, it, synskonsulent) for at få afklaret de synsmæssige kompetencer og barrierer både i forhold til det hjemlige og til et kommende arbejde. Birte fik bevilget relevant optik til hjemmebrug herunder et læseforstørrelsesapparat (cctv). Der blev desuden aftalt bevilling af tilpasset computer med forstørrelsesprogram til hjemmebrug og mobilityundervisning, så Birte kunne lære at færdes selvstændigt med den hvide stok. På arbejdsmarkedscentret startede Birte i en 6 ugers intern afprøvning i it-værkstedet og der blev opsat en tilpasset computer og tilbudt undervisningsforløb i det kompenserende forstørrelsesprogram. Sideløbende deltog Birte i et samtaleforløb med jobkonsulent i Jobværkstedet for at afklare hendes personlige og faglige kompetencer i forhold til en kommende ekstern praktikplads. Ud fra de prioriterede arbejdsområder fandt jobkonsulenten frem til en ekstern virksomhed, som var villig til at tilbyde virksomhedspraktik. Sammen med jobkonsulenten og synskonsulenten besøgte Birte virksomheden, og der blev med virksomhedslederen aftalt, hvilke opgaver Birte skulle varetage og hvilke tilpasninger det krævede på arbejdspladsen. Inden Birte startede på virksomheden blev arbejdsfunktionerne gennemgået sammen med synskonsulenten og arbejdspladsen blev indrettet med de nødvendige kompenserende hjælpemidler (lys, cctv, tilpasning af computer med forstørrelsesprogram) og Birte lærte ruten til og fra praktikpladsen med bus (mobility). Gennem virksomhedspraktikperioden blev der løbende afholdt opfølgningsmøder med Birte, hendes chef, jobkonsulenten og synskonsulenten. Her blev det drøftet, om såvel Birte som virksomhedslederen fortsat kunne se et perspektiv i praktikken, og det blev vurderet, om nye arbejdsfunktioner fordrede nye hjælpemidler eller tilretning af arbejdspladsen. Virksomhedspraktikken blev efter 3 måneder forlænget med en optræningsperiode, hvorefter sagen blev behandlet i rehabiliteringsteamet, som bl.a. på baggrund af beskrivelse af forløbet kunne bevilge Birte et fleksjob, og hun blev derefter ansat i virksomheden.

7 Samarbejde og netværk Der er gennem årene opbygget et tæt og godt samarbejde mellem CSH og de relevante sagsbehandlere i beskæftigelsesforvaltningen (nøglepersoner for handicappede, fastholdelseskonsulenter, virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere). Det betyder, at den enkelte svagsynede eller blinde borger har mulighed for at få en koordineret og systematisk indsats fra jobcentret og forhåbentlig oplever, at deres sager glider lettere. Opgørelser Antal Henvendelse med rådgivning Udredninger Indsats på arbejdsplads Arb.relateret undervinsingsforløb Antal arb.markedsforløb i gang Antal integrationsforløb i gang Antal ressourceforløb i gang