Den introducerende artikel og metateksten på Hf

Transkript

1 Den introducerende artikel og metateksten på Hf Hvorfor og hvordan? Sune Weile, fagkonsulent

2 Nye kompetencer i spil Selvom det er de samme bedømmelseskriterier, så sætter forsøget nye kompetencer i spil hos kursisterne. Det gælder evnen til at: Finde relevant materiale på internettet Analysere og fortolke levende billeder Reflektere over egen formidling og formulere det skriftligt

3 Hvorfor skriver kursisterne? at skrive for at lære at skrive for at skrive at lære at skrive Skrivning i dansk

4 HVORFOR EN INTRODUCERENDE ARTIKEL??

5 Hensigt vækker interesse Skriftlig formidling er interessant dvs. vedkommende, når kursisten kan se en hensigt med kommunikationen. Eksamensgenrer er som udgangspunkt uinteressante, fordi hensigten er uklar eller ligegyldig for kursisten. Uanset hvor virkelighedsnær vi gør genren, så er kommunikationssituationens kontekst skolen. Men skriftlige opgaver gennem de to år kan hjælpe til at gøre kursisterne bevidste om hensigt i skriftlig kommunikation ved at træne dem i genrer med hensigt.

6 Kommunikationsmodel

7 HVORFOR EN METATEKST?

8 Strategiske skrivere Et centralt mål i dansk er, at kursisterne skal kunne udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Metateksten skal bl.a. være med til at understøtte arbejdet med dette mål. Når eleverne bliver mer bevisste og strategiske skriverer, har de også større mulighet for å utnytte det potensialet som ligger i å bruke skrivning aktivt i læringsprocessen. i Kvithyld og Kringstad: Skrivning på ungdomstrinnet Bevidsthed og dermed undervisning i skrivestrategier har størst indflydelse på skriverens evne til at løse skriveopgaver : Poenget er at kompetente skrivere bevisst eller ubevisst bruker en rekke ulike strategier når de skriver, mens det som kjennetegner uerfarne skrivere, er at de ikke har utviklet disse skrivestrategiene. i Kvithyld og Kringstad: Skrivning på ungdomstrinnet

9 Undervejs Proces Metasprog Forståelig Kritisk læser Konkret og kritisk Respons Dialog Skriftlig Mundtlig Selektiv Få niveauer Udviklingsniv. Motiverer Holdning Formativ >< Summativ Kilde: Kvithyld: Fem teser om funksjonell respons på elevtekster

10 Prøveeksempler Fokuspunkter Appelformer og andre virkemidler som analysefokus Politiske taler som genre Reflektere over og forklare eget formidlingsfokus

11 Prøveeksempler Fokuspunkter Karakterisere fremstillingen af persontyper og andre virkemidler som analysefokus Tv-satire som genre Reflektere over og forklare eget formidlingsfokus

12 Krav til den introducerende artikel Emne-fokus Afsender- og modtager-orienteret jf. hensigt Fokus Opbygning Ordvalg Tekstvalg Analytisk fokus Inddrage materiale fra internettet

13 Refleksion Hvad ser du som den største udfordring ved den introducerende artikel (udover metateksten!)?

14 Indsamle viden og synspunkter Google med eleverne: fælles på smartboad, i grupper, individuelt Find en artikel om... Hvad betyder ordet... Begrebsopslag: selvom eleverne har en grundbog, så bruger de (også) nettet Sammenlign begrebsopslag fx metafor eller romantikken Lad dem skrive begrebsopslag selv fx på en wiki Diskussion: de skal vide, hvor synspunkterne findes Stop diskussionen og lad dem bruge fem min. på at finde et modsynspunkt Find en artikel med et synspunkt, som du skal diskutere i et debatindlæg Lad dem selv gå på nettet og skrive diskussioner

15 Krav til metateksten Som tillæg til din artikel skal du skrive en metatekst på ca. 300 ord om de formidlingsmæssige valg, du har truffet i artiklen; du kan bl.a. komme ind på dit valg af materiale, fokus, indhold og form, herunder virkemidler. Kursisten vælger selv fokus i sin metatekst. Det er således tilladt at fremhæve nogle områder mere end andre. Det er vigtigt, at kursisten i metateksten giver konkrete eksempler fra sin egen artikel til at forklare f.eks. anvendelsen af sproglige virkemidler. Metateksten skal være med til at sikre kursistens fokus i skriveprocessen under første del af opgaven. (Lærerens hæfte) Metateksten skrives i jeg-form og formidler kursistens formidlingsmæssige valg i teksten på 300 ord fx valg af materiale, fokus, indhold og form, herunder virkemidler. Metateksten indeholder konkrete eksempler fra kursistens egen artikel.

16 Eksempel Eksempel 1: Jeg har i min introducerende artikel om tv-satire valgt at lægge fokus på dels hvordan vi ser satire i tv, men også på ytringsfriheden, i og med vi er et land hvor vi dyrker selvironien, og satiren utrolig meget, da det er en stor del af det at være dansk Hvilke formidlingsmæssige valg fokuserer kursisten på i eksemplet? Hvilke begreber anvender kursisten i eksemplet? Hvilke anvisninger kunne vi give kursisten, hvis han skulle forbedre det? Eksempel: tinyurl.com/qy9otze

17 Refleksion Hvad ser du af udfordringer ved metateksten? Hvad ser du som gevinster?

18 Idéer til undervisningen

19 #1 I gamle dage skrev folk lange breve til hinanden. Før telefonen begyndte at få sin udbredelse i slutningen af 1800tallet, var brevene den eneste måde mennesker kunne snakke med hinanden på over lange afstande. I dag er brevene i høj grad blevet erstattet af andre måder at kommunikere med hinanden på som , sms, chat, Facebook osv. I vores hverdag bruger vi sjældente en til at reflektere over et emne. I stedet anvendes den til at kommunikere information rundt til én eller flere personer. Men du kan alligevel komme ud for, at en længere mailkorrespondance kan indeholde overvejelser omkring fx fokus i en opgave du skal aflevere, hvordan en fest skal arrangeres osv. Læringsmål At reflektere over et emne i en privat henvendt til en anden.

20 Udforsk skrivemåden Pararbejde 1. Læs eksempelteksten og svar på spørgsmålene: 2. Hvilke karakteristiske træk kan I finde ved en, som også gælder for fx brevet? Undersøg både form, opbygning, sprog og indhold og giv eksempler og overvej virkningen af denne måde at skrive på, som en lægger op til. 3. Udvælg passager i -korrespondancen, hvor Leth og Rukov reflekterer over begrebet ytringsfrihed. Diskuter hvad det er, de problematiserer? 4. Find steder i -korrespondancen, hvor Leth og Rukov inddrager personlige refleksioner. Hvordan gør de dem generelle? 5. Find steder i -korrespondancen, hvor de bruger konkrete eksempler, situationer, sproglige billeder osv. til at anskueliggøre og nuancere deres refleksioner, og diskuter virkningen. 6. Overvej hvordan Leth og Rukovs refleksioner afspejler vores tid.

21 Forberedelse Skriveforberedelse 1. Individuel opgave 2. Lav 5-15 minutters tænkeskrivning, hvor du overvejer en problemstilling indenfor vores overordnede emne om medier med udgangspunkt i én af Henrik Poulsens tendenser (Breaking News). Du skal bare fokusere på at få dine tanker i gang og glemme alle ideer om regler og selvkritik. 3. Læs din tænkeskrivning igennem og marker steder i dine refleksioner, som du undrer dig over eller som du kunne tænke dig at sætte spørgsmålstegn ved, problematisere eller bare reflektere videre over. 4. Prøv, om du kan sætte dine tanker op som modsætninger, og overvej hvilke konkrete eksempler, situationer, billeder, sansninger der vil kunne anskueliggøre/visualisere dine overvejelser. 5. Forsøg at bevæge dig fra dine personlige overvejelser til nogle almene ved fx at inddrage nogle historiske, almene eller andre faglige eksempler og/eller viden, du kan bruge til at spejle dine egne erfaringer i.

22 Skriveopgave Skriveopgave 1. Gå sammen i par. En af jer skriver den første , hvor I udfolder jeres refleksioner over problemstillingen. Den anden svarer med sine overvejelser. Skriv mindst fire gange til hinanden. 2. Overvej til slut, hvor I endte, i forhold til det udgangspunkt, I havde. Ændrede emnet sig undervejs? Hvor blev det personligt, og hvor blev det for privat?

23 Dialog og refleksion Fra: Sendt: 19. september :29:26 Til: Har du nogensinde tænkt på, om det er et problem, at den politiske journalistisk udfolder sig i et kommunikationssystem som f.eks Facebook? Jeg har altid tænkt, at det var positivt, at politikerne benyttede Facebook, fordi det giver en helt ny dimension til den politiske journalistik. Facebook giver for alvor frie rammer til at komme ud med alle slags holdninger, men det kan være problematisk, at politikerne kan fange brugerne så direkte. Men jeg tror også, at det kan blive ukontrolleret, da der jo ikke er en journalist til at styre politikerne, som egentlig kan skrive præcis hvad de vil. Efterfølgende refleksion Vores mailkorrespondance begynder med, at vi snakker om, at der både er positive og negative effekter ved Facebook som et medie politikere kan udtrykke sig igennem. Vi erkender begge, at der er nogle negative konsekvenser i form af, at Facebook i en forstand er målrettet enkelte eller bestemte grupper. Samtidig kan udsagnene være mange. Uden en journalist til at holde orden i udsagnene, kan politikere stille sig selv i det bedst mulige lys. Men vi står fast ved at det er et godt start medie, for bl.a. unge at udforske politik igennem og komme med i forskellige debatter.

24 #2 Metatekst til pop./faglig artikel Formålet med artiklen er at præsentere et videnskabeligt emne for ikke-fagfolk, så de kan opnå en indsigt i det. Målet er altså ikke at uddanne dem til fagfolk, og derfor er artiklen ikke det samme som en lærebog. Til gengæld er det vigtigt, at artiklen vækker interesse. Formår den ikke det, har artiklen ikke opfyldt sit væsentligste mål: at nå sin målgruppe. Et konkret emne for artiklen kan fx være at videregive information om en undersøgelse af kommunikation i sociale medier. Det kan også være at forklare, hvilken indflydelse H.C. Andersens barndom havde på den litteratur han skrev, eller baggrunden for krigen i Afghanistan. Helt enkelt skal en populærvidenskabelig artikel opfylde tre krav. De er alle med til at definere, hvad den skal indeholde: Populærvidenskab skal være let at forstå. Den skal forholde sig ærligt til videnskabelig viden. Den skal være underholdende. (Katinka Paludan: At fortælle om videnskab, 2005) Link til beskrivelse af genren:

25 Eksempeltekst

26 Udforsk skrivemåden 1. Læs eksempelteksten igennem. 2. Hvordan er artiklen opbygget? 3. Giv hvert afsnit en overskrift, der gengiver hovedindholdet i afsnittet, og noter de kilder, der henvises til i eksempelteksten. 4. Undersøg, hvor i eksempelteksten der citeres direkte fra en anden kilde. 5. Hvad er det for en kilde, og hvordan virker det? Undersøg, hvor i eksempelteksten en kilde omskrives med artikelforfatterens egne ord, og diskuter virkningen. 6. Hvilke ord/sætningsdele i eksempelteksten viser læseren, at her bruger forfatteren af artiklen viden fra en anden klide? 7. Hvem er modtageren af denne artikel, og hvordan viser det sig? Hvad skal modtageren bruge informationerne i artiklen til? Sophie Holm-Strøm: Skrivning i alle fag

27 Metatekst Du skal forestille dig, at du er journalisten, som har skrevet eksempelteksten. Skriv herefter på baggrund af din udforskning af skrivemåden, hvorfor du har foretaget de valg, som du har fundet: Hvorfor har du valgt det materiale? Hvorfor har du valgt de billeder/illustrationer? Hvorfor har du valgt de pågældende overskrifter? Hjælpesætninger: I mit valg af materiale, har jeg valgt at fokusere på Mine illustrationer skal underbygge... Med mine overskrifter forsøger jeg at fange læseren ved...

28 #3 Pop./faglig artikel Skriveforberedelse Gruppeforberedelse om et emnet fx et afsluttet forløb Inddel A3-arket i gruppens antal med en cirkel i midten Skriv i hvert jeres område individuelt: De ting I ved om emnet De ting I synes er interessante om emnet Fremlæg det I har skrevet for hinanden Formulér fællestræk for gruppen i cirklen i midten af papiret. Vend tilbage til jeres eget område, og overvej hvad I hver i sær kunne tænke jer at skrive en faglig artikel om.

29 Skriveopgave Skriv en faglig artikel om humor og satire. Krav og vurderingskriterier: 2 sider inklusiv illustrationer m.v. I din artikel skal du komme ind på, hvad der karakteriserer satire og humor. Der skal indgå mindst to tekster, som vi har arbejdet med i forløbet om emnet. Mindst den ene skal være skønlitterær og der skal indgå en kortfattet analyse fx som indholdet i boksene s.2 (eksempel-artikel). Læringsmål: At lære at introducere et emne for en læser.

30 Løsere idéer Portfolio: brug portfolien som rum for refleksion over egne skrivekompetencer, progression m.v. Brug metateksten til overvejelser om fx argumentation i et debatindlæg, et læserbrev el.lign. Find formidlende tekster på nettet fx litteratursiden.dk eller Wikipedia, og lad kursisterne undersøge skrivemåde, fokus, valg af materiale m.v.

31 Workshop Gå sammen i grupper eller par. Udarbejd en skriftlig øvelse/opgave til enten timen eller aflevering, som kan træne refleksion over egen skrivning. I kan: Finde en tekst på nettet, som kursisten skal skrive en metatekst til udarbejd en opgaveformulering til kursisten. Finde et emne som kursisten skal introducere udarbejd et lille ressourcerum til opgaven og en opgaveformulering. Finde på noget helt andet, der træner en delkompetence. I skal skrive det ind her: