Kandidatspeciale. Aicha Echammari. Vejleder: Klaus Kjøller Afleveret den: Fag: Dansk INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatspeciale. Aicha Echammari. Vejleder: Klaus Kjøller Afleveret den: 17.10.14 Fag: Dansk INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB"

Transkript

1 INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Aicha Echammari Den person, som skal samle dig op, det er dig - en undersøgelse af værdier og ideologi på kernesundfamilie.dk set i relation til den aktuelle danske selvhjælpskritik Vejleder: Klaus Kjøller Afleveret den: Fag: Dansk

2 Forfatter: Vejleder: Titel og undertitel: Title and Subtitle: Afleveret den: Antal tegn: Antal sider: Fag: Institut: Department: Aicha Echammari Klaus Kjøller Den person, som skal samle dig op, det er dig en undersøgelse af værdier og ideologi på kernesundfamilie.dk set i relation til den aktuelle danske selvhjælpskritik ""The person to pick you up, is you" - a study of values and ideology on kernesundfamilie.dk, seen in relation to the present self- help- critique in Denmark" 17. oktober ,91 Dansk Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Department of Nordic Studies and Linguistics Forsideillustration og titelcitat: Ninka- Bernadette Mauritson, kernesundfamilie.dk,

3 Abstract This thesis is titled ""The person to pick you up, is you" - a study of values and ideology on kernesundfamilie.dk, seen in relation to the present self- help- critique in Denmark" and seeks to answer the following: which value- based and ideological discourses are expressed in the written, visual and audio- visual communication on kernesundfamilie.dk, and do these discourses match present academic critique of the self- help field claim are present in self- help literature and - practices? Among other things, it is shown how communication on kernesundfamilie.dk is influenced by a modern health discourse, which gives the recipient a long list of, not just physical, criteria to live up to in order to be able to call themselves healthy; while it is, at the end of the day, only Mauritson who knows the exact definition of what health actually is. Meanwhile, the language use contains different discourses that, each in their own way, express the value of being successful, standing out and rising above other "regular" people with a "low consciousness". It is also concluded that there is a general match between the value- based and ideological discourses from kernesundfamilie.dk and those that critics of self- help Salamon, Willig and Kjær accuse self- help of having, while there are also some elements that are only partly, or not at all, present. Furthermore, there are also some of the website's value- based and ideological discourses that directly counter what the three critics claim to be true about self- help. 3

4 INDHOLD 1. INDLEDNING RELEVANS PROBLEMFORMULERING VÆRDIER OG IDEOLOGI KERNESUND FAMILIE SELVHJÆLP HVAD ER SELVHJÆLP? SELVHJÆLP FØR OG NU KRITIK AF SELVHJÆLP KORT PRÆSENTATION AF TEORI SPECIALETS OPBYGNING TEORI VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER FAIRCLOUGHS DISKURSBEGREB SELEKTION, KOMPOSITION OG STIL BILLEDETS RETORIK OG IDEOLOGI STORYTELLING OG VÆRDIER AKTANTMODELLEN VÆRDIER OG DEN BÆRENDE IDÉ AUDIOVISUELLE INTIMISERINGSSTRATEGIER SELVHJÆLPSKRITIK MANAGEMENTIFICERING OG INTIMISERING POSITIVITET, OMSTILLINGSPARATHED OG SELVKRITIK ENEANSVAR, SELVDIAGNOSTICERING OG INDRE RESSOURCER METODE SPROGBRUGSANALYSEN EMPIRI ANALYSE FORSIDEN AT VINDE OVER SIN EGEN KROP EN FORBRUGSFORTÆLLING EN SUND RELATION? MASSER AF SUCCES OG BERØMMELSE 42 4

5 4.1.4 DELKONKLUSION # SIDEN HVEM ER VI? RENHED OG UAFHÆNGIGHED ER DU FØR ELLER EFTER? ENHVER KVINDE ER SIN EGEN LYKKES SMED DELKONKLUSION # VIDEOBLOGGEN SÅDAN KOMMUNIKERER SUNDE KVINDER ALMENE PROBLEMER - INDIVIDUELLE LØSNINGER BEVIDSTHEDSNIVEAUER OG ENEANSVAR SELVOMSORG OG SELVOPTIMERING DELKONKLUSION # DISKUSSION SALAMONS KRITIK WILLIGS KRITIK KJÆRS KRITIK AFSLUTNING KRITISK REFLEKSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATUR 74 BILAG 1 BILAG 2 BILAG

6 1. Indledning Jeg vil vove den banale påstand, at mange mennesker periodevis tvivler på deres egen tilstrækkelighed på et eller flere af livets områder. Er man nu en god nok forælder for sine børn? Yder man tilstrækkeligt på sin arbejdsplads? Kunne man i virkeligheden ikke være mere produktiv? Eller mere vellidt, positiv, harmonisk og passioneret? Og hvis man er en af dem, der måske ikke tvivler på, hvorvidt man er god nok og præsterer sit bedste, så har man nok alligevel et ønske om at blive endnu bedre. Bedre til sit arbejde, sit privatliv og sit eget indre liv. Det er i hvert fald min ganske uvidenskabelige opfattelse, at ønsket om at selvoptimere sig til et bedre og rigere liv er temmelig almenmenneskelig, i hvert fald for det såkaldte moderne individ. Op igennem de sidste ca. 25 år har forfattere og selvudnævnte eksperter skabt et efterhånden anseligt felt af litteratur, e- produkter og praksisser, der taler til lige præcis denne trang til at udvikle og justere på sig selv: det sociale og litterære felt kaldet selvhjælp. I disse år boomer selvhjælpen, men den bliver samtidig i tiltagende grad kritiseret, og en stor del af kritikken kommer fra akademisk hold. Jeg finder, at denne akademiske selvhjælpskritik overordnet set har karakter af mere eller mindre eksplicit værdi- og ideologikritik, en art opgør med bl.a. selvhjælpens individualisme og immanente selvkritik. Samtidig har det været min oplevelse, når jeg er stødt på sproglige, visuelle og audiovisuelle selvhjælpstekster, at mange synes at være netop meget værdiladede og ideologiske, men (selvsagt) uden selv at gøre opmærksom herpå. Dette speciale er en undersøgelse af et aktuelt tilfælde af dansk selvhjælp, nemlig hjemmesiden kernesundfamilie.dk (herefter også: hjemmesiden), der ifølge eget slogan samler familier om sundhed, kærlighed og naturlig livsstil. Specialet har ideologikritisk karakter og søger både at afdække implicitte og eksplicitte, intenderede og ikke- intenderede værdimæssige og ideologiske diskurser i hjemmesidens kommunikation samt at inddrage førnævnte selvhjælpskritik i en diskussion af disse. 1.1 Relevans Man kan stille spørgsmålet, om en sådan undersøgelse overhovedet er relevant og i så fald hvordan? Som det første må jeg nok hellere nævne, at jeg som udgangspunkt har valgt lige præcis dette emne dels grundet en både kommunikationsfaglig og personlig interesse i selvhjælp og nok særligt selvhjælpskritik, dels fordi jeg i min afsøgning af feltet er blevet særligt fascineret af og - indrømmet - en anelse provokeret af kernesundfamilie.dk, og lignende hjemmesider. Men der er naturligvis også en række grunde til, hvorfor denne undersøgelse har faglig relevans:

7 For det første, så placerer mit emne sig i skæringspunktet mellem flere forskellige interessante faglige behov for viden. Her kan nævnes, at den nyeste kommunikationsfaglige analyse af kernesundfamilie.dk, som det har været muligt at finde frem til via. biblioteks-, internet- og forskningsdatabaser, er fra 2009, dvs. et tidspunkt, hvor indholdet var væsentligt forskelligt fra, hvordan det er i dag. 1 Ergo er hjemmesiden, som den fremstår i dag, tilsyneladende ikke blevet undersøgt før, uanset vinkel, og det selvom Kernesund Familie grundet deres tidligere bogsucces og den efterfølgende kritik noget jeg uddyber nærmere side stadig må siges at være et af de mest kendte og omdiskuterede selvhjælpsbrands i Danmark, og på trods af at Ninka- Bernadette Mauritson, der står bag Kernesund Familie, tidligere er blevet fremhævet som en af de mest succesfulde virksomhedsbloggere i Danmark. 2 På samme måde er der ingen af selvhjælpskritikerne, der nævner eller henviser til Kernesund Familie, idet konkrete henvisninger her som oftest er til enten selve selvhjælpspraksisserne eller til den traditionelle papirlitteratur. Hertil kommer, at kernesundfamilie.dk tilhører en forholdsvis ny undergenre inden for selvhjælpen: online- selvhjælp, hvor en enkeltperson sælger rådgivning, kurser og andre primært e- baserede produkter via egen hjemmeside, som oftest omhandlende sundhed eller karriere- og forretningsudvikling en type selvhjælp, der sandsynligvis kun vil vokse i den kommende tid, 3 hvilket netop gør det relevant at begynde at undersøge den. Ydermere er den akademiske selvhjælpskritik et forholdsvist nyt fænomen, hvilket medfører vigtigheden af at efterprøve og eventuelt nuancere denne kritik, hvis ikke på et bredt udvalg af selvhjælp, så i det mindste for et konkret eksempel, hvilket jeg indirekte gør i den diskuterende del af undersøgelsen. For det andet, kan man argumentere for en almen forbrugerinteresse i at afdække det værdimæssige og ideologiske indhold i populære selvhjælpsprodukter. Ud fra en demokratisk forbrugertanke, har man ret til at vide, hvilket indhold man køber i et givent produkt, hvilket jeg mener også kan dække over, hvilke værdier og ideologier produktet kommunikerer om, særligt når det er mindre eksplicit. 1.2 Problemformulering Jeg ønsker altså i dette speciale at analysere kommunikationen på hjemmesiden kernesundfamilie.dk med fokus på værdier og ideologi, samt inddrage selvhjælp og selvhjælpskritik. Problemformuleringen for specialet er: Hvilke værdimæssige og ideologiske diskurser kommer til udtryk i den skriftlige, visuelle og audiovisuelle kommunikation på selvhjælpshjemmesiden kernesundfamilie.dk? Svarer disse diskurser 1 Saxtorph, Birgitte I. (2009) 2 Saxtorph op.cit. s Hertil kommer den generelle bevægelse fra traditionelle medier til internettet, der understøtter denne udvikling. 7

8 til de diskurser, som aktuel akademisk kritik af selvhjælpsfeltet påstår er til stede i selvhjælpslitteratur og - praksisser? Begrebet diskurs udfolder jeg nærmere side 19-20, da dette begreb er en integreret del af den teori, som jeg præsenterer dér. I forhold til min problemformulering skal diskurser dog blot forstås som typer af sprogbrug, der følger nogle givne retningslinjer og udtrykker en given ideologisk position frem for andre mulige. Hvad betegnelsen selvhjælp mere præcist henviser til, vil jeg komme ind på side 11, hvor jeg også præsenterer selvhjælpsfeltet. Jeg vil i det følgende præcisere de to mest centrale begreber i min problemformulering, og dermed også i min analyse, nemlig begreberne værdi og ideologi. 1.3 Værdier og ideologi Når jeg i min problemformulering og i det følgende bruger betegnelserne værdi, værdier mm., tager jeg udgangspunkt i både en af definitionerne af ordet i Politikens Nudansk Ordbog, noget som anses for (..) at være godt, rigtigt og værd at stræbe efter, fx visse idealer og egenskaber, 4 og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs onlineordbog Ordnet.dk s definition: kvalitet eller ideal som vurderes højt. 5 Da jeg gerne vil accentuere værdibegrebet som 1) knyttet til det enkelte, konkrete menneske og dets egenskaber, 2) relevant for en større gruppe individers normative idealer og 3) afhængigt af den konkrete sproglige sammenhæng, har jeg valgt at formulere min definition som følger: menneskelige egenskaber, der i en given sammenhæng italesættes som positive og ønskværdige, både for det enkelte individ og for en stor eller lille gruppe mennesker Eksempler på værdier ud fra denne definition kan derfor f.eks. være: integritet, sparsommelighed og gavmildhed, der alle er positive italesættelser af menneskelige egenskaber, der i en sammenhæng kan blive kollektive idealer. Når min definition og mine eksempler netop lægger vægt på, at italesættelsen er positiv, følger det naturlige spørgsmål: hvad så med f.eks. nærighed eller ødselhed - hvorfor er det ikke værdier, når de henviser til samme menneskelige egenskab blot med negativt fortegn? Her ser jeg én undtagelse: Når det handler om værdier i konflikt, dvs. når der af sammenhængen opstilles et værdimæssigt modsætningspar - hvilket jeg netop kommer til at beskæftige mig med i min analyse - kan der være tale om en værdi, der italesættes som negativ. 4 Becker-Christensen (2005) 5 8

9 Ideologibegrebet er straks mere omstændeligt at definere, da det er blevet brugt og bruges på en hel del forskellige måder, bl.a. som betegnelse for forskellige politiske tankesystemer, der har hver deres udviklingsmodel for et ideelt samfund, eller specifikt inden for marxistisk teori, hvor begrebet relaterer sig til idéen om kapitalismens magtudøvelse over arbejderklassen og begrebet falsk bevidsthed. 6 Begge disse definitioner ser jeg dog bort fra og tager i stedet udgangspunkt i den af Klaus Kjøller anvendte definition i Tekst for viderekomne - tekstproduktion og sproglig rådgivning, dog med et par justeringer. Kjøller definerer overordnet ideologi som bestående af dels en række værdier, dels en række beskrivende, eventuelt postulerede, fakta(også kaldet bløde kendsgerninger), hvorefter han bemærker, at personen, som er bærer af ideologien, nødvendigvis vil påstå, at værdierne udspringer af den sande, objektive beskrivelse af verden(også kaldet hårde kendsgerninger). Modsat vil ideologikritikeren ifølge Kjøller påstå, at beskrivelsen af verden blot er en efterrationalisering af værdier og forhold, som i virkeligheden handler om helt andre ting, f.eks. ideologibærerens egeninteresser. 7 Da jeg gerne vil se bort fra denne sidste kommentar om dogmatik og hvad, der kunne minde om den førnævnte marxistiske falske bevidsthed, har jeg formuleret min definition på begrebet ideologi som følger: en række, eventuelt postulerede, indbyrdes relaterede udsagn om verden og en række værdier, der kan drages ud fra disse Centralt for denne definition er bl.a., at jeg har valgt ikke at formulere noget minimumskrav for, hvor omfattende disse udsagn og værdier skal være, for at der er tale om en ideologi. Det centrale er i min optik, at der er en, muligvis indirekte, formuleret sammenhæng mellem udsagnene og værdierne til stede. Det fremgår samtidig, at en ideologi fremstår som noget normativt, men uden at det er fastlagt, hvilket genstandsområde normativiteten omhandler. 1.4 Kernesund Familie Selvhjælpsbrandet Kernesund Familie dukkede første gang op i 2007 med selvhjælpsbogen Kernesund familie sådan!, der hurtigt blev en bestseller og samtidig meget omdiskuteret i medierne. Bogen er skrevet af journalist Ninka- Bernadette Mauritson(herefter: Mauritson) og beskriver, hvordan hun og hendes familie forbilledligt gik fra at være plaget af allergi, astma, stress, sukkerafhængighed, deller samt generel lad- og tristhed, til i stedet at være en sund, energisk og livsglad familie - alt sammen ved hjælp af kostændringer, kosttilskud, motion og forskellige alternative udrensninger. 8 I årene efter fulgte flere kernesunde selvhjælpsprodukter, f.eks. 6 Kolstrup ([2010]2011) s Kjøller (2004) s Mauritson (2007) 9

10 bøgerne Kernesund familiefitness og Kernesund økomad samt et cd- kursus kaldet Kernesund Millionøse om kvinders sundhed og privatøkonomi. 9 Derudover var konceptet i en periode fast ugentligt indslag i den bedste sendetid, da TV2s daværende sundhedsmagasin Praxis kørte et fast indslag på 12 afsnit, hvori en gennemsnitsfamilie skulle leve efter Kernesund Families anvisninger. 10 Parallelt med brandets store succes kom der dog også en tilsvarende massiv kritik: Kernesund Familie blev af et hav af læger, diætister og sundhedsforskere kritiseret for, at deres kostråd og - filosofier var radikale, udokumenterede og sundhedsskadelige, og Sundhedsstyrelsen var endda ude at advare specifikt mod et af kostrådene. 11 Særligt Mauritson blev ligeledes af forskellige kommunikations- og pressefolk anklaget for bondefangeri, og for skamløs udstilling af eget privatliv. 12 Siden brandets storhedstid i slutningen af 00'erne har Kernesund Familie som koncept gennemgået en del modifikationer, f.eks. er Mauritson nu ene person ved roret i virksomheden, efter parret blev skilt i 2011, 13 og konceptet har også nok som et naturligt, dog strategisk resultat af førnævnte - flyttet fokus fra at omhandle hele familien til primært moderen/kvinden. En interessant ændring er ligeledes, at konceptet nu er nærmest totalt ude af mediernes søgelys, ikke udgiver bøger og at al kommunikation og marketing nu udelukkende foregår fra kernesundfamilie.dk og de tilknyttede konti på de sociale medier Twitter og facebook. Noget kunne altså tyde på, at Mauritson har fundet sin eksakte målgruppe og har forfinet sin kommunikation, så den rammer lige præcis dem, hvis det da ikke blot er et resultat af det aktuelle selvhjælpsmarkeds internetbaserede gren, som tidligere nævnt side 7. Kort fortalt er den nuværende hjemmeside bygget op om ét primært produkt, et online- kursus kaldet Detox Dig Smuk, hvor temaet er en såkaldt detox af alt fra krop over tanker og nervesystem til hjem og relationer. Hertil kommer et par sekundære produkter, som f.eks. Kernesund Klub, en betalingsdel af hjemmesiden med bl.a. fora og madopskrifter. I mit metodekapitel vil jeg komme nærmere ind på, hvilke tekster fra hjemmesiden jeg har valgt som min repræsentative empiri. I det følgende vil jeg skitsere det sociale og litterære felt som kernesundfamilie.dk er en del af, nemlig selvhjælp. 9 Mauritson mfl. (2009), Mauritson, Mauritson (2008) og Sidstnævnte er lavet i samarbejde med selvhjælpsforfatterne Christine Eilvig og Kirsten Stendevad og 12 Eksempelvis: og

11 1.5 Selvhjælp Hvad er selvhjælp? Selvhjælp er på én gang ligetil og problematisk at definere. Ph.d.- studerende Erik Mygind du Plessis, som jeg i øvrigt vender tilbage til i forbindelse med selvhjælpskritikken, tegner det op således: genren er vanskelig at konceptualisere begrebsligt, men nem at genkende i praksis. 14 Med inspiration fra netop du Plessis har jeg valgt at definere selvhjælp som en art faglitterære tekster og relaterede praksisser, der har som deres eksplicitte formål at hjælpe modtageren til ved egen hjælp, at komme af med en eller flere mangler knyttet til modtageren selv eller dennes tilværelse Som det heraf fremgår, anser jeg selvhjælp for mediemæssigt at favne bredt, bl.a. trykte bøger, e- bøger, lydbøger, (online)kurser, hjemmesider, podcasts og blogs, hvilket er årsagen til mit valg af netop benævnelsen selvhjælp, frem for selvhjælpslitteratur, som f.eks. du Plessis og en anden selvhjælpskritiker, cand. mag. i filosofi og pædagogik Rasmus Kjær, arbejder med. Jeg har valgt også at inkludere praksisser så som coaching og mindfullness, da jeg anser disse som havende en del fællestræk med selvhjælpsteksterne og i mange tilfælde være tæt forbundet med dem. Jeg skal i øvrigt her gøre opmærksom på, at jeg er fuldt ud bevidst om det paradoksale i, at selvhjælpens formål er at hjælpe modtageren til at gøre noget ved egen hjælp, et forhold som netop du Pleiss også forholder sig til. 15 Men da jeg finder det forhold, at selvhjælpen vitterligt lægger så stor vægt på modtagerens egne ressourcer som det primære redskab, som værende centralt for genren/feltet, har jeg valgt at omfavne dette paradoks i min definition Selvhjælp før og nu Selve betegnelsen selvhjælp kan spores tilbage til 1859, hvor skotten Samuel Smiles udgav en bog med titlen Self- Help - with illustrations of Character and Conduct, 16 men det var først i 1936, at den bog som mange i dag refererer til som den første moderne selvhjælpsbog udkom. Denne bog bærer den lovende titel: How to win friends and influence people, er skrevet af amerikaneren Dale Carnegie og indeholder anvisninger til, hvad modtageren skal gøre for at få et lykkeligt parforhold, blive vellidt på jobbet og generelt få andre til at makke ret. 17 Bogen sælger i øvrigt stadig godt den dag i dag. 14 du Plessis (2013) s Ibid

12 Siden er selvhjælpsfeltet blevet både betydeligt større og en del mere specialiseret. Større forstået på den måde, at selvhjælpen forretningsmæssigt aldrig har været så stor, som nu: f.eks. omsatte den amerikanske selvhjælpsindustri for 5,7 milliarder dollars i 2005 og syv år senere, i 2012, var omsætningen steget til det dobbelte, nemlig 11,17 milliarder dollars. 18 Specialiseret, forstået på den måde, at bøgerne, kurserne og alle de andre selvhjælpstekster og - praksisser nu til sammen dækker stort set alle områder af individets liv, men hvor hvert enkelt stykke selvhjælp ofte har sit specifikke fokus. De områder, som fylder mest er: 1)kroppen, herunder emner som kost, motion og skønhedspleje, 2) karriere, herunder emner som networking, passion og lønforhandling, 3) adfærd, herunder f.eks. vaner og sociale færdigheder og 4) det indre, som f.eks. mindfullness, tanker og følelser. Det skal dog siges, at meget selvhjælp stadig placerer sig på tværs af nogle af disse områder, som f.eks. nyklassikeren af Stephen R. Covey Syv gode vaner - personlig og professionel effektivitet og Oplev det gode liv nu! af Louise L. Hay. 19 Som tidligere nævnt side 7, er selvhjælp i dag også til stede på internettet, ofte i en form, hvor der fra en hjemmeside sælges onlinekurser, konsultationer, adgang til virtuelle fællesskaber mm., som så markedsføres via en blog eller videoblog, et nyhedsbrev og konti på sociale medier. Eksempler på dette er f.eks. christineeilvig.dk, jakobolrik.dk, carolinabjork.com og siden som bliver genstand for min analyse: kernesundfamilie.dk. Selvom markedets udvikling peger på en stigning i digitale selvhjælpsprodukter, 20 har de danske selvhjælpskritikere, som nævnt på side 7, udelukkende beskæftiget sig med traditionel selvhjælpslitteratur og ikke- digitale praksisser. 1.6 Kritik af selvhjælp I løbet af de seneste ca. ti år er der i Danmark opstået en modreaktion på hele denne selvhjælpsbølge, en modreaktion som ifølge min vurdering er tiltaget i løbet af de sidste to- tre år. Forskere og debattører fra forskellige akademiske felter som f.eks. sociologi, pædagogik og psykologi er begyndt offentligt at rette kritik mod selvhjælpsfeltet og den negative indflydelse, som de mener, det har på individet og samfundet(herefter betegner jeg blot denne akademiske kritik som: selvhjælpskritik eller kritik). Der er selvsagt en del forskellige perspektiver i kritikfeltet, hvoraf mange overlapper og supplerer hinanden, dog finder jeg, at man pt. kan identificere fire overordnede typer selvhjælpskritik, hvoraf selvhjælpskritikerne altså inddrager en, flere eller alle i deres kritikker: Kjær, 19 Covey ([2004]2008) og Hay (2011) 20 slide nr Jeg nævner dem ikke i gennemgangen herover, men Cecilie Eriksen og Svend Brinkmann fremsætter eksempelvis en bred kritik, der omfatter alle fire kritiktyper. Se Brinkmann, Svend & Cecilie Eriksen (2005) 12

13 Den første type kritik er rettet mod selvhjælpens fokus på individet frem for på samfundet og strukturerne. Denne kommer bl.a. fra sociolog Rasmus Willig, der mener at selvhjælpen vender den ekstroverte, konstruktive samfundskritik til introvert, destruktiv selvkritik, selvom langt de fleste kritisable forhold netop ikke er af individuel karakter. 22 Også sociolog Marie Bruvik Heinskou problematiserer det forhold, at når individet som respons på stress og ubehag reagerer ved at vende blikket indad, afskærer det samtidig sig selv fra at ændre på det samfund, der er årsag til ubehaget. 23 Du Plessis kritiserer bl.a. den måde, hvorpå selvhjælpens benhårde individualisme i sin rendyrkede form gør f.eks. fattigdom til et spørgsmål om den enkeltes mind- set. 24 Den anden type kritik går på metoderne og er bl.a. formuleret af filosof Anders Fogh Jensen, der kritiserer selvhjælpen for at tilbyde for forenklede og dårlige løsninger på individets særegne problemer og at brugen af selvhjælp derfor kan være skyld i mere ulykke end lykke hos den enkelte. 25 Også Kjær sætter spørgsmålstegn ved selvhjælpsmetodernes brugbarhed i forhold til det moderne individs problemer. Kjærs kritik er samtidig også et eksempel på den tredje type kritik: den specifikke kritik af selvhjælpens særegne retorik og diskurs. Kjær kritiserer bl.a. selvhjælpsdiskursen for at fremstille lykke som noget, der udelukkende kommer fra individets indre, og at forandring udelukkende er drevet af vanebrud. 26 Den fjerde type kritik går på måden, hvorpå bestemte indre og ydre menneskelige træk af selvhjælpen søges kultiveret gennem forskellige former for selvstyring og - realisering. Eksempelvis kritiserer du Plessis det paradoksale i selvhjælpens cementeringen af individets enorme autonomi, samtidig med at dette fremstilles som ufuldendt og fejlfyldt uden den selvrealisering og selvoptimering, som skal opnås med hjælp fra selvhjælpslitteraturen. 27 Karen Lisa Salamon retter bl.a. sin kritik mod selvhjælpspraksisser som selvmåling og tidsstyring, der førhen hørte erhvervslivet til, men som nu bruges til at kultivere bestemte kvaliteter hos også det private individ. 28 Jeg vil i min undersøgelse anvende Willig, Kjær og Salamons teorier som eksempler på selvhjælpskritikken, så det reelt bliver disse tre kritikker, jeg efterprøver. Ved at vælge netop disse bliver de forskellige kritiktyper bredt repræsenteret, i stedet for f.eks. kun at anvende én type kritik. Hertil kommer, at det af de ovenfor nævnte eksempler er disse tre kritikere, der har udgivet 22 Willig (2013) s Kjær (2013) s du Plessis op.cit. s Salamon (2007) s. 5 og 23 13

14 bøger om deres kritikker, ikke blot artikler, interviews mm. Det er i øvrigt min opfattelse, at selvom ingen af disse tre kritikere eksplicit formulerer, at det er selvhjælpens værdier eller ideologi, som er omdrejningspunktet i deres kritikker, så er de alle af værdimæssig og ideologisk karakter, eftersom de f.eks. alle berører selvhjælpens fokus på, at efterstræbe bestemte menneskelige egenskaber frem for andre og de anfægter bestemte af selvhjælpens udsagn om sammenhænge i verden - hvilket vil komme til udtryk, når jeg redegør for indholdet af de tre kritikker side Kort præsentation af teori Som tidligere nævnt anvender jeg selvhjælpskritikken i min diskussion, så her vil jeg kort præsentere og begrunde det teoretiske analyseapparat, som jeg anvender i min analyse. Nogle af teorierne og de teoretiske begreber har forskellige vinkler på teksten, men fælles for dem er dog, at de enten har en eksplicit værdimæssig eller ideologisk vinkel på teksters indhold, eller at jeg har fundet belæg for at anvende dem i en sådan ramme. Dernæst finder jeg selvfølgelig dem alle relevante for undersøgelsen af værdier og ideologi i min specifikke empiri fra kernesundfamilie.dk. Det første teoretiske stof jeg benytter mig af, er Norman Faircloughs diskursbegreb. Jeg tager udgangspunkt i bogen Discourse and Social Change, hvori Fairclough redegør for sin kritiske diskursanalyse. Derudover supplerer jeg med Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips' danske Diskursanalyse som teori og metode, en introduktion til forskellige typer diskursanalyse, herunder Faircloughs. Fairclough trækker på dels lingvistik, dels sociologi, idet han interesserer sig for, hvordan kombinationen af social analyse og analyse af primært talte og skrevne tekster kan være en måde at afdække magtrelaterede og ideologiske diskurser på, samt hvordan disse diskurser influerer bl.a. identitet, sociale relationer og vidensområder i samfundet. 29 Jeg anvender dog ikke Faircloughs teori i dens helhed og min analyse vil dermed heller ikke være, hvad Fairclough ville anse for en fuldkommen, kritisk diskursanalyse - noget jeg kommer nærmere ind på i mit metodekapitel. I stedet benytter jeg diskursbegrebet til i kombination med mine øvrige teorier at undersøge teksterne fra kernesundfamilie.dk for værdimæssige og ideologiske diskurser. I og med at jeg har mit fokus på selve teksten, arbejder jeg på det første af Faircloughs tre undersøgelsesniveauer og vil kun enten som en konsekvens af min analyse af denne og som en del af min diskussion, komme ind på de andre to niveauer, diskursiv praksis og social praksis. Jeg har valgt at anvende Faircloughs diskursbegreb på trods af disse mange forbehold, fordi dette begreb er aldeles velegnet i analysen af en teksts ikke- eksplicitte værdier og ideologi. Nogle vil endda mene, at i en sådan sammenhæng er diskursbegrebet i en eller anden form ikke til at komme uden om. Hertil kommer, at selvom Fairclough selv er orienteret mod den sproglige tekst, så anser jeg diskursbegrebet for at være lige så anvendeligt i analysen af andre teksttyper, så som den billedlige 29 Fairclough (1992) s

15 og den audiovisuelle - noget Fairclough da også selv i en bemærkning åbner op for kan være muligt. 30 Det næste teoretiske materiale, som jeg anvender i min analyse, er ikke som sådan én specifik teori af én specifik teoretiker, men nærmere en i danskfaget og andre humanistiske fag ofte anvendt måde at anskue tekster på samt en række begreber, der er særligt brugbare i den forbindelse. Jeg tager udgangspunkt i Kjøllers førnævnte Tekst for viderekomne - tekstproduktion og sproglig rådgivning, en håndbog omhandlende tekstrevision og tekstforfatning i organisationer og virksomheder. Herfra henter jeg redegørelser og betragtninger om selektion, komposition og stil i tekster, hvilke jeg udfolder og konkretiserer i forhold til værdi- og ideologirammen, uden dog at henvise til nogen teoretiker, da jeg vurderer, at der her må være tale om almen teoretisk viden. Den næste teori, jeg benytter, er Roland Barthes teori om Billedets retorik fra artiklen af samme navn. Heri tager Barthes udgangspunkt i Louis Hjemslevs begrebspar denotation og konnotation og anvender disse i en semiologisk og ideologikritisk billedanalyse. Barthes beskriver, hvordan et billede indeholder tre forskellige typer meddelelser, og hvordan to af disse fungerer ideologisk, ved at fremstille kulturelle, historiske og geografiske forhold, som naturlige. Jeg finder Barthes' teori oplagt i min analyse af værdimæssige og ideologiske diskurser på kernesundfamilie.dk, idet den giver et konkret redskab til analytisk at angribe den visuelle del af hjemmesiden med netop dette fokus. Omend Barthes udelukkende illustrerer sin teori i analyse af billeder, finder jeg, at teorien ligeså vel kan anvendes i analyse af video, hvilket jeg også benytter den til. Den næste teori, jeg gør brug af, har at gøre med narratologi, i erhvervslivsregi også kaldet storytelling eller simpelthen historiefortælling. Teorien er den klassiske aktantmodel, der blev skitseret for første gang af Vladímir Propp i værket Morphology of the Folketale, og som siden er blevet refereret til, og i enkelte tilfælde revideret, af en stor mængde forskere indenfor bl.a. teatervidenskab, litteraturvidenskab, filmvidenskab, PR og marketing. Indledningsvis redegør jeg for de grundlæggende egenskaber ved aktantmodellen med reference til førnævnte værk af Propp, hvorefter jeg konkret tager udgangspunkt i A. J. Greimas' fremstilling af aktantmodellen i Strukturel semantik, som er den udgave af aktantmodellen, der som oftest refereres til i sprog- og kommunikationsfag i dag. Her supplerer jeg med betragtninger fra Mie Femø Nielsens Under lup i offentligheden - introduktion til public relations. Dernæst vil jeg benytte Greimas' samt den danske journalistik- og medieforsker Peter Harms Larsens iagttagelser om aktantmodellens ideologiske dimension, herunder begrebet den bærende idé - sidstnævnte fra bogen De levende billeders dramaturgi. Jeg finder aktantmodellen nyttig, fordi den er et simpelt omend meget brugbart redskab til at undersøge, hvilke fortællinger der mere eller mindre eksplicit er til stede i 30 Fairclough op.cit. s. 4 15

16 kommunikationen på kernesundfamilie.dk, og hvilke værdimæssige og ideologiske forhold, der fremhæves gennem disse fortællinger. Den sidste teori, som jeg anvender i min analyse, er medieforsker Anne Jerslevs teori om følelses- tv og intimiseringsstrategier, som hun fremlægger i bogen Vi ses på TV - medier og intimitet og i artiklen Følelses- tv - en tendens i nutidens tv. Jerslev tegner her et billlede af en bred tendens i 00'ernes mediekultur, hvor det intime, følelsesmæssige, private og subjektive er iscenesat inden for forskellige mediegenrer, f.eks. dokumentarfilmen og reality- tv. Mit fokus ligger dog ikke, som Jerslevs, på det genremæssige, men i stedet på nogle af de audiovisuelle strategier, der konstituerer følelses- tv på tværs af genrer. Jeg vælger derfor også, at se bort fra en række af de aspekter, der kan være ved følelses- tv, da jeg ikke finder dem relevante i en ideologikritisk analyse. Selvom Jerslev ikke selv eksplicit nævner værdier eller ideologi, finder jeg alligevel den del af hendes teori, som jeg så har valgt at bruge, velegnet til at undersøge dette. Teorien kan nemlig fungere som redskab til at beskrive egenskaber ved videoerne på kernesundfamilie.dk, der enten er knyttet til netop videoblog- formen generelt eller som er særligt karakteristiske for den specifikke selvhjælpsorienterede form, som bruges på hjemmesiden. 1.8 Specialets opbygning Opbygningen af dette speciale følger en helt klassisk model inden for akademiske skrifter i den forstand, at det er inddelt i seks overordnede kapitler i den følgende rækkefølge: Indledning, Teori, Metode, Analyse, Diskussion og Afslutning. I indledningen har jeg, som det gerne skulle være fremgået af de foregående underkapitler, forsøgt at give en kort, omend fyldestgørende introduktion af mit emne og min specifikke vinkel herpå samt at give et overblik over de teorier jeg anvender i min undersøgelse og hvorfor. Herefter redegør jeg for indholdet af disse teorier i teorikapitlet, hvori jeg også udfolder mine videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med valget og brugen af teorierne i forening. I metodekapitlet redegør jeg for den analysemetode, jeg anvender, og for den konkrete empiri, jeg har udvalgt, samt hvilke overvejelser, der ligger bag. Det efterfølgende analysekapitel er inddelt i tre underkapitler, således at ét underkapitel indeholder én afgrænset analyse af én tekst fra hjemmesiden. I og med at jeg analyserer en hjemmeside, hvoraf nogle sider primært indeholder video og andre traditionel tekst og billeder, finder jeg, at denne struktur, hvor hver del af empirien analyseres separat og følges op af en delkonklusion, giver læseren det størst mulige overblik. Opbygningen af analysekapitlet afspejler i øvrigt den rækkefølge, som man kunne forestille sig en reel modtager ville besøge siderne i, uden dog at påstå, at dette er den eneste mulige rækkefølge. Efter analysen følger diskussionskapitlet, hvor jeg diskuterer resultaterne fra min analyse i sammenhæng med de tre udvalgte selvhjælpskritikker. I afslutningskapitlet udfolder jeg mine overvejelser omkring, hvilken anvendeligheden mine teorier og min metode viser sig at have, og eventuelle forbehold som følge heraf. Herefter opsummerer jeg 16

17 mine resultater i en konklusion, og til allersidst perspektiverer jeg mine resultater. 2. Teori Nu hvor jeg har præsenteret og begrundet mit valg af de teorier og teoretiske begreber, der tilsammen udgør mit analyseapparat og er kommet med de forbehold mm., som jeg har i brugen af dem, vil jeg i dette kapitel redegøre for teoriernes og begrebernes indhold. Som det første vil jeg dog udfolde de videnskabsteoretiske overvejelser, som valget af netop disse teorier og begreber medfører. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I dette speciales teoretiske analyseapparat indgår der elementer fra forskellige videnskabelige områder: strukturel lingvistik og semantik, klassisk narratologi, semiologi, medieteori og diskursanalyse. Nogle af disse områder er videnskabsteoretisk set nært beslægtede, mens andre fordrer et vist omfang af videnskabsteoretiske overvejelser, for at de ikke danner en selvmodsigende teoretisk ramme, når de kombineres. Den første videnskabsteoretiske retning, som jeg benytter teorier og begreber fra, er strukturalismen. Centralt for min analyse er særligt tegnlæren, som er en af de helt grundlæggende opfattelser inden for det strukturalistiske sprogvidenskabelige paradigme, til hvilket Ferdinand de Saussure var ophavsmand. To aspekter af tegnlæren er særligt relevante i forhold til min undersøgelse, nemlig sproget som tegnsystem og det tosidede tegn: For det første anses sproget for at være et tegnsystem, hvor de mindste enheder i sproget er tegn, og hvor alle tegn henter deres betydning fra deres relation til de andre tegn i systemet 31 - dette vender jeg tilbage til nedenfor. For det andet anses disse tegn for at være tosidede, hvilket som bekendt dækker over, at hvert tegn består af, hvad Hjemslev kalder udtrykssiden, af Saussure kaldet signifiant, dvs. en betegner, og indholdssiden eller signifié, dvs. det betegnede. 32 Når jeg beskæftiger mig med denotative og konnotative betydninger, ligger der derfor den opfattelse til grund, at to forskellige tegn kan henvise til samme signifié, men have forskellig signifiant. I min tilgang til teksten skelner jeg ikke som sådan mellem skriftsproglige og ikke- skriftsproglige tegn, dvs. jeg anser både tekst, billeder og video for at have denne udtryks- og indholdsside, omend forholdet mellem disse ikke er arbitrært eller lineært i billeder og video, som det er tilfældet med tegnene i sprogsystemet. 33 På dette punkt indtager jeg således mere specifikt en semiologisk 31 Brügger & Vigsø (2002) s Gregersen (2003) s og Brügger & Vigsø op.cit. s Selvfølgelig med den evige undtagelse: onomatopoietikonerne 17

18 synsvinkel, men eftersom semiologien er at betragte som strukturalistisk og en direkte videreførelse af bl.a. tegnlæren, giver det ikke anledning til videnskabsteoretiske problemer at kombinere disse, ved at lade Barthes indgå i kombination med førnævnte teoretikere. Mit syn på teksten kan ligeledes siges at være grundlæggende strukturalistisk i den forstand, at jeg anser fortællinger for at have denne universelle aktantstruktur, og at der derigennem udtrykkes en mere eller mindre skjult betydning, jævnfør den strukturelle semantik og narratologi, som Greimas er eksponent for. 34 Dette kommer selvsagt til udtryk i min anvendelse af sammes aktantmodel og Harms Larsens dertil relaterede begreb den bærende idé. En af de teorier jeg har valgt at bruge begreber fra, Faircloughs kritiske diskursanalyse, har til gengæld et på nogle måder markant anderledes videnskabsteoretisk udgangspunkt end de førnævnte, nemlig poststrukturalismen. Der er nødvendigvis en konflikt mellem den rendyrkede strukturalismes syn på sprogsystemet som en gennemgående struktur, hvor ords betydning er fixeret én gang for alle, og den poststrukturalistiske sprogteoris syn på sproget som havende flere strukturer, hvor betydninger er foranderlige. 35 På trods af dette finder jeg dog, at jeg fint kan benytte Faircloughs begreber i et ellers meget strukturalistisk præget teoriapparat af tre primære årsager: For det første beskæftiger jeg mig i min analyse med værdimæssige og ideologiske betydninger i et stykke konkret sprogbrug, uden samtidig at interessere mig for, hvorvidt der kan siges at eksistere et bagvedliggende system, hvordan disse betydninger skabes i systemet osv. Dette kan siges at være det modsatte af, hvad det strukturalistiske ærinde oprindeligt var, nemlig blot at studere sprogbrug, for at komme til det bagvedliggende, for dem centrale, sprogsystem. I virkeligheden finder jeg denne strikt strukturalistiske tanke om et sådant fixeret betydningssystem problematisk, men de teorier jeg har valgt og som jeg finder udbytterige, retter sig da netop også mere mod sproget i brug, end mod sproget som system. For det andet sker det næsten udelukkende inden for tekstens rammer, når jeg anvender begrebet diskurs, hvilket godt nok strider mod, hvad Fairclough selv finder meningsfuldt, men hvilket også gør den videnskabsteoretiske kløft mellem de poststrukturalistiske og strukturalistiske begreber mindre problematisk. For det tredje undgår jeg at komme i clinch med netop begrebet sproglig forandring, idet jeg undersøger teksten som den foreligger, uden at sammenligne med sprogbrug før eller efter denne. Hertil kommer, at den poststrukturalistiske diskursanalyse netop bl.a. bygger på en del strukturalistisk tankegods, herunder Barthes' ideologikritiske, semiologiske analyser som f.eks. netop Billedets retorik, 36 så der kan siges at være en vis sammenhæng på tværs af strukturalismen og poststrukturalismen. Altså, selvom jeg benytter mig af teorier fra to forskellige videnskabsteoretiske positioner, er de langt fra uforenelige. 34 Gregersen op.cit. s Phillips & Winther Jørgensen ([1999] 2011) s Gregersen op.cit. s

19 2.2 Faircloughs diskursbegreb Som bekendt bruges begrebet diskurs, i denne form uden artikel, på et hav af forskellige måder, varierende både hos forskellige teoretikere og inden for forskellige akademiske felter, hvilket har resulteret i en del uklarhed om begrebets betydning. Men som f.eks. Phillips og Winther Jørgensen pointerer, dækker diskursbegrebet ofte over den grundlæggende idé, at sprogbrug er struktureret i mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer indenfor sociale domæner, for eksempel politisk diskurs eller medicinsk diskurs. 37 I denne brede betydning beskriver diskurs altså sprogbrug som social praksis, hvilket ikke er den eksakte betydning, jeg vil komme til at bruge igennem dette speciale. Denne idé ligger dog også til grund for diskursbegrebet i Faircloughs specifikke diskursteori, hvor en diskurs, i formen med artikel, henviser til en bestemt måde at strukturere vidensområder og sociale områder på, der manifesteres i en bestemt sprog- eller tegnbrug. 38 Det vil sige, at når man taler om, at en given tekst gør brug af en given diskurs, så henviser man til, at sprog- og tegnbrugen er præget af en bestemt måde at anskue verden eller dele af den på, hvilket netop er, hvad jeg henviser til i min problemformulering side 7-8. Et eksempel på en diskurs kan være en vækstdiskurs, hvor bestemte ord, logikker, præsuppositioner mm. relateret til vækst dels bruges i tekster om andre områder, f.eks. folkeskolen eller indkomstskat, dels strukturerer videns- eller sociale områder, eksempelvis folkeskolen som institution eller den danske regerings finanspolitik. Det specifikke indhold i en given diskurs forandrer sig dog, når der i sprogbrugen investeres forskelligt indhold i den. 39 Derfor kan f.eks. den overordnede vækstdiskurs i Danmark godt have ændret sig fra 1984 til 2014, og der kan eksistere flere vækstdiskurser med forskelligt indhold i forskellige sociale områder. Fairclough anser ligeledes diskurser for at være både konstituerende for, og konstitueret af, det sociale, dvs. diskurser på én og samme tid formes af de sociale strukturer, og selv former disse igennem tilfælde af sprog- og tegnbrug, hvori der opstilles konventioner, normer og bestemte konstruktioner af mening og virkelighed. 40 Fairclough nævner tre specifikke forhold, som diskurser konstituerer: 1) subjektpositioner, 2) sociale relationer og 3) videnssystemer, som han kæder sammen med henholdsvis sprogets identitets-, relationelle og idémæssige funktion. 41 Sprogets identitetsfunktion handler om hvilke positioner eller roller, der stilles til rådighed for afsender, modtager og eventuelle omtalte subjekter, og sprogets relationelle funktion stiller disse positioner i 37 Phillips & Winther Jørgensen op.cit. s Fairclough op.cit. s Ibid. s Ibid. s Loc.cit. 19

20 en bestemt relation til hinanden. Dernæst er sprogets idémæssige funktion, at fremstille og give betydning til verden på en bestemt måde. 42 Disse tre sproglige funktioner kan bruges som en art rettesnor for, hvordan diskurser konkret identificeres på tekstniveau. Selvom jeg som tidligere pointeret ikke udfører en komplet kritisk diskursanalyse, men blot anvender Faircloughs diskursbegreb og hans betragtninger herom, og selvom denne da heller ikke giver nogen standardiseret opskrift på, hvordan diskurser identificeres i tekster, er det alligevel relevant at nævne et par af de tekstlige egenskaber, der sædvanligvis kædes sammen med diskurser. Her kan bl.a. nævnes modalitet, dvs. med hvilken grad af sikkerhed et udsagn fremsættes med og hvilken tilslutning teksten eller afsenderen har til udsagnet, og præsupposition, dvs. hvad teksten implicit forudsætter for at være meningsfuld. En anden relevant tekstegenskab er metaforbrug og brug af andet billedsprog, idet disse farver det konkrete betydningsindhold på forskellige måder. I det følgende underkapitel kommer jeg ind på flere tekstforhold, der kan være relevante i forhold til diskursbegrebet. 2.3 Selektion, komposition og stil Som Kjøller redegør for, er der overordnet tre forhold, som man er tvunget til bevidst eller ubevidst - at foretage valg omkring, når man skal forfatte en tekst. Det drejer sig om: 43 1) selektion, dvs. udvælgelsen af information 2) komposition, dvs. informationernes rækkefølge og fylde i teksten 3) stil, dvs. måden teksten taler på Derfor kan man omvendt, når man som jeg skal undersøge, hvilke værdier og ideologier en bestemt tekst giver udtryk for, analysere disse tre strukturelle forhold i teksten, og gennem en art rekonstruktion af, hvilke valg afsenderen må have foretaget under skriveprocessen, fremanalysere hvilket værdimæssigt og ideologisk indhold, teksten giver udtryk for - f.eks. i kombination med førnævnte diskursbegreb. Selektionen vidner om, hvad afsenderen både informations- og værdimæssigt vægter højt frem for andet og at der kan være informationer, som afsenderen bevidst ønsker at modtageren ikke skal få, f.eks. fordi det vil modsige afsenders egen ideologi, nuancere tekstens værdimæssige påstande eller måske blot, fordi det fra et kommunikationsmæssigt synspunkt vil mudre budskabet. Altså kan den 42 Loc.cit. 43 Kjøller op.cit. s

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED

TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED Danish title: Har du sagt neger i dag? Tintin i Congo og det politisk korrekte sprog Master s thesis by Marie Dinesen Department

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12. PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere