Øje på uddannelse. Årgang 1988
|
|
- Pernille Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S lo@lo.dk Tlf.: Web: ISBN Print: ISBN Elektronisk: LO-varenummer: 4210 Oktober
2 2
3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Metode... 6 Overordnede tendenser og resultater Køn Køn og valg af uddannelse Køn og uddannelsesforløb Oprindelse Oprindelse og valg af uddannelse Oprindelse og uddannelsesforløb Tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst Tilknytning til arbejdsmarkedet november Indkomst i Forældres baggrund Forældres uddannelse Forældres civilstand De te uddannelser Status i året efter t uddannelse Længden af de te uddannelser Forløbet af te uddannelser
4 Forord Danmarks Statistik har for LO indhentet data om årgang 1988 s uddannelsesforløb fra de var 15 år og indtil de var 20 år. Formålet er at få en dybere indsigt i de bevægelser, der sker inden for ungdomsuddannelsesområdet særligt med fokus på de unge, som falder fra uddannelserne. Der er hidtil ikke lavet lignende undersøgelse, der systematisk følger en hel ungdomsårgang og belyser dennes uddannelsesadfærd. Nærværende undersøgelse giver dermed et bredt indblik i en hel årgang fem år efter de er gået ud af 9.klasse. Resultaterne i denne undersøgelse viser på mange måder et bedrøvende billede af en årgang, hvor hele 61,6 pct. har haft ét eller flere uddannelses som 20årige. Kun 60,4 pct. har færdiggjort en ungdomsuddannelse som 20årige. Hele har t sin uddannelse to gange eller mere, og unge er aldrig påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen. Sigtet med Øje på uddannelse er at fremstille de væsentligste data med fokus på køn, etnisk baggrund, indkomst, forældres uddannelsesbaggrund, forældres civilstand, samt grundigere at se på de personer, der har et eller flere uddannelses med udgangspunkt i længden af det og forløbet omkring det. Således bliver det tydeligere over for hvem, og hvor man skal lave en styrket indsats i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. LO mener, at de unge skal sikres muligheden for at udfolde deres potentialer i samfundslivet og på arbejdsmarkedet, hvilket styrkes gennem uddannelse. Med dette udgangspunkt er det LO s opfattelse, at alle unge i Danmark skal have garanti for at gennemføre minimum enten en gymnasial uddannelse, en fuld og hel erhvervsuddannelse eller mindst tre års uddannelse oven på grundskolen. Det er vores opfattelse, at dette i fremtiden vil være et minimum for, at klare sig både på arbejdsmarkedet og som samfundsborger. Det vil ligeledes være et afgørende skridt i retning af at kunne realisere 95 pct. af målsætningen. 4
5 Indledning Denne Øje på uddannelse er udarbejdet på baggrund af en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for LO, omhandlende årgang 1988 uddannelsesmønstre og belyser en hel ungdomsårgang. Nedslagspunktet sker fem år efter afsluttet folkeskole og inkludere alle personer i årgangen, der er registreret i Danmarks Statistiks Elevregister. Analysen tager således afsæt i et datasæt, udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks Statistik og LO. LO har valgt primært at belyse de elever, der har t deres uddannelsesforløb ud fra en forventning om derigennem at opnå en dybere indsigt i disse udsatte unges uddannelsesforløb. Sigtet med rapporten er at lave nogle nedslagspunkter i datamaterialet med fokus på køn, oprindelse, indkomst, forældres uddannelsesbaggrund, forældres civilstand, samt en yderligere belysning af de personer, der har et eller flere uddannelses med udgangspunkt i længden af det og forløbet omkring det. Gennemført. Kun personer ud af har gennemført en ungdomsuddannelse som 20-årige, hvilket svarer til 60,4 pct. Afbrudt. Hele 61,6 pct. har t en ungdomsuddannelse mindst én gang, hvilket svarer til personer. Ingen uddannelse. Hele personer svarende til 5,9 pct. af årgang 1988 er aldrig påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen, og har dermed kun 10 års skolegang. Data i denne rapport bygger på faktiske tal, og ikke gætterier som i Undervisningsministeriets profilmodel. Disse tal understreger, at der er lang vej til Undervisningsministeriets målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Der er grund til at være bekymret for samfundsudviklingen, da det i sidste ende betyder, at 39,6 pct. af årgang 1988 som 20-årige ikke har en ungdomsuddannelse og derfor er i risikozonen for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet og leve af offentlig forsørgelse, hvilket har store samfundsøkonomiske konsekvenser. er opvokset i en periode med økonomisk fremgang, hvilket ikke længere er tilfældet på det nuværende arbejdsmarked med stigende ungdomsarbejdsløshed. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fattigdommen blandt unge er fordoblet siden 2002, når man fraregner studerende, hvilket endnu engang understreger behovet for at uddanne de unge. En stor del af uddannelsesfrafaldet sker inden for erhvervsuddannelserne, hvorfor der er et stort behov for at skabe flere praktikpladser, samt at skabe mere kvalitet i skolepraktikken, således at flere unge har muligheden for at komme i praktik og dermed få en solid erhvervsfaglig uddannelse. For yderligere information om materialet kan man henvende sig til Morten Smistrup eller Anna Bruun Bondeson. 5
6 Metode Konkret udgøres datasættet af af de personer, der blev født i 1988, og som samtidigt var en del af den danske befolkning pr. 1. januar 2009 (pr. 31. dec er de alle 20 år). Det betyder, at alle de personer, som er udvandrede eller døde ikke indgår i analysen. Metodisk er personerne matchet med Danmarks Statistiks Elevregistre for at finde oplysninger om deres uddannelsesforløb. Elevregistret indeholder oplysninger om alle påbegyndte uddannelser i perioden Af de personer kan personer ikke genfindes med en registreret påbegyndt uddannelse i Elevregistret. Dette bortfald skyldes helt overvejende indvandrede personer, som ikke er registreret med en uddannelse i Danmark, hvorfor der i selve analysen indgår personer. Brugen af registerdata betyder, at data har en høj grad af pålidelighed, da data ikke ligger under for eksempelvis dårlige udformede spørgeskemaer. data giver et nutidigt billede af en ungdomsårgangs uddannelsesvalg fra afsluttet folkeskole og fem år frem. Eftersom data for årgang 1988 dækker hele årgangen er analysen ikke underlagt begrænsninger om, at alle ikke er repræsenteret, hvilket betyder, at de konklusioner og tendenser, man kan identificere, er repræsentative for denne specifikke årgang. tallene bygger dermed på faktiske tal, og ikke som Undervisningsministeriets profilberegninger, der danner grundlag for 95 pct. målsætningen, på baggrund af fremskrivninger om den forventede fremtid. Overordnede tendenser og resultater De fem overordnede tendenser i årgang 1988 datasættet fremgår af nedenstående: Køn - På alle uddannelser, undtagen erhvervsuddannelser, er der procentvis flere kvinder, som gennemfører en uddannelses uden. Langt de fleste uddannelses for begge køn sker på erhvervsuddannelserne, hvilket både gælder for dem med ét og flere. I forhold til praktikpladstallene kan det være interessant i forhold til, at det ikke kun er på de traditionelle drengefag, at der er praktikpladsmangel. Forældres uddannelsesbaggrund - Jo højere uddannelse forældrene har, des færre uddannelses har de unge, når man ser bredt på alle uddannelser. Unge med forældre, der har en erhvervsfaglig uddannelse, er det ca. 50 pct., der ikke har t en uddannelse. Forældres civilstand - Hele 44 pct. af de unge, der har t en uddannelse, har forældre, som er skilt, mens 8 pct. aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse. For unge, hvor forældrene ikke er skilt, har 35 pct. en t uddannelse, mens 6 pct. aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Etnicitet - Uddannelsesmønstrene for unge med dansk oprindelse såvel som unge fra ikke-vestlige lande er meget ens, dog adskiller de unge fra andre vestlige landes uddannelsesmønstrer sig markant herfra. Status/beskæftigelse efter t uddannelse - At der alene for de erhvervsfaglige uddannelser er 51 pct., som efter ét uddannelses året efter er i 6
7 gang med en ny uddannelse. Gældende for de unge, der har flere er det kun 43 pct., som året efter er i gang med en ny uddannelse. Afbrudsmønstre - De fleste uddannelses sker efter 1. og 2., hvorefter, at antallet af falder markant. Det betyder, at man bør målrette indsatsen mod de unge, der har haft ét eller to. Status for personernes uddannelsesforløb er defineret på denne måde: Fuldført uden personer har fuldført en kompetencegivende uddannelse uden. Hvis de har en ny igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009, vil de blive placeret i gruppe to Igangværende uddannelse. Igangværende uden personer har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009 og ingen. Inkluderer også de personer, som tidligere har fuldført en uddannelse og derefter er i gang med en ny. Èt personer har t sin uddannelse én gang. Inkluderer også de personer, som evt. har fuldført en uddannelse og/eller har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober Flere personer har t sin uddannelse flere gange. Inkluderer også de personer, som evt. har fuldført en uddannelse og/eller har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober Aldrig påbegyndt personer har aldrig påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen. Det er underforstået, at de personer, der er i tabellerne er placeret under en videregående uddannelse samtidigt har fuldført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, dog kan disse personer i princippet også have haft et uddannelses tidligere. Disse fem ovenstående grupper er gennemgående for hele notatet. Deres uddannelsesstatus er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks hovedgrupperinger: 1. Fuldført uden : Den senest fuldførte uddannelse. 2. Igangværende uden : Den igangværende uddannelse pr. 1. okt Èt : Den senest te uddannelse. 4. Flere : Den senest te uddannelse. 5. Aldrig påbegyndt: Er aldrig påbegyndt en ungdomsuddannelse. Som det fremgår af figur 1 har hele 38 pct. haft et eller flere uddannelses på en ungdomsuddannelse som 20-årig. Dertil kommer, at 6 pct. aldrig er påbegyndt en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Dog har 56 pct. ingen ungdomsuddannelses og er enten i gang eller har fuldført en uddannelse. 7
8 Figur 0.1 Status på elevernes uddannelsesforløb pr. 1. oktober % 6% 24% 1. Fuldført uden afrbud 26% 32% 2. Igangværende uden 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt Tabel 0.1 Status for uddannelsesforløb fordelt på senest fuldførte uddannelse Status for uddannelsesforløb 1. Fuldført uden 2. I gangværende 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt uden I alt Hovedgruppe for uddannelse Ingen ungdomsuddannelse Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor og lange videregående I alt Som det fremgår af ovenstående tabel, har kun personer fuldført en ungdomsuddannelse uden som 20-årig, hvilket svarer til 23,4 pct. af hele årgang I alt personer eller 32,3 pct. er i gang med en ungdomsuddannelse, og har ikke haft noget. Dertil kommer, at 26,2 pct., svarende til personer, har haft ét uddannelses på en ungdomsuddannelse, samtidig har 11,7 pct. eller personer haft flere uddannelses på en ungdomsuddannelse. Det vil sige, at hele personer, hvilket svarer til knap 40 pct. af hele årgang 1988, har t en uddannelse en eller flere gange som 20-årig. Disse tal understreger, at der er lang vej til Undervisningsministeriets målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i
9 Figur 0.2. Overordnet fordeling af årgang 1988 pr. 1.oktober 2009, procent Afsluttet ungdomsuddannelse I gang med en ungdomsuddannelse Afbrudt udd. ikke påbegyndt ny udd. Ikke fuldført folkeskolen Kun afsluttet folkeskole Desuden er personer ikke påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen. Det betyder, at 6,3 pct. kun har 10 år eller mindre skolegang, og tidligere analyser viser, at unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse har væsentlig dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end dem, som får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen personer svarende til 39,6 pct. har som 20-årig ikke nogen ungdomsuddannelse, og har dermed kun grundskolen i bagagen. Ifølge en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har hver fjerde 25-årig ingen ungdomsuddannelse. Tallet for årgang 1988 ligger således langt over dette, hvor hele 39,6 pct. ikke har en ungdomsuddannelse som 20-årige. På trods af, at det er muligt at få en ungdomsuddannelse efter man er fyldt 20 år viser disse tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en alarmerende tendens, da en ungdomsuddannelse er den bedste vej til fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Manglende uddannelse betyder dermed, at de unge senere i livet potentielt set kan komme til at stå helt uden for arbejdsmarkedet. Der er grund til at være bekymret for samfundsudviklingen, da det i sidste ende betyder, at 39,6 pct. af årgang 1988 som 20-årige ikke har en ungdomsuddannelse og derfor er i risikozonen for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet og leve af offentlig forsørgelse, hvilket har store samfundsøkonomiske konsekvenser. er opvokset i en periode med økonomisk fremgang, hvilket ikke længere er tilfældet på det nuværende arbejdsmarked med stigende ungdomsarbejdsløshed. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fattigdom blandt unge er fordoblet siden 2002, når man fraregner studerende, hvilket endnu engang understreger behovet for at uddanne de unge. Dette er ikke kun for at leve op til 95 pct. målsætningen, men også for at imødekomme de krav, der bliver stillet på det fremtidige arbejdsmarked, hvor efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder, hvilket i fremtiden vil skabe store samfundsmæssige udfordringer. 9
10 Ifølge LO s fremskrivninger for arbejdsmarkedet komme der til at mangle faglærte i 2020 og samtidig vil der være for mange ufaglærte end i dag. Anskuer man de gymnasiale uddannelser, vil der ifølge fremskrivningerne være flere, end i dag med en gymnasial uddannelse. Denne vurdering bygger ikke på et gæt om fremtiden, men er i høj grad en forsættelse af en udvikling, der allerede er i gang. Det er således en samfundsmæssig udfordring at få folk til at gennemføre en ungdomsuddannelse, så disse personer ikke bliver marginaliseret på arbejdsmarkedet og i sidste ende risikerer at blive morgendagens socialklienter. Det er med afsæt i denne udfordring, at LO finder det interessant på baggrund af en deskriptiv analyse af en ungdomsårgang at få et aktuelt indblik i en ungdomsårgangs uddannelsesvalg fra afsluttet folkeskole og fem år frem for blandt andet på den baggrund at forholde os politisk og strategisk til de uddannelsesmæssige udfordringer. 10
11 1 Køn I dette afsnit stilles der skarpt på den kønsmæssige fordeling i forhold til uddannelsesvalg i relation til, om man har t, fuldført eller er i gang med en uddannelse fordelt på mænd og kvinder. 1.1 Køn og valg af uddannelse Belyser man køn og uddannelse fordelt på uddannelsesvalg i forhold til senest påbegyndt uddannelse, identificeres den mest i øjenfaldende skønnede forskel på uddannelsesvalget inden for erhvervsuddannelserne, hvor hele 50 pct. af mændene i årgang 1988, og op i mod 34 pct. af kvinderne befinder sig. Kvinderne har en større tendens til at vælge de almengymnasiale, mellemlang- og lange videregående uddannelser. De erhvervsfaglige uddannelser er dog stadig den største uddannelsesretning for begge køn, hvilket fremgår af såvel tabel 1.1 og figur 1.1. Tabel 1. 1 Hovedgruppe for uddannelse og køn Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd Antal Antal Antal Pct. Pct. Hovedgruppe for uddannelse Ingen ungdomsuddannelse Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor og lange videregående uddannelser I alt Der er således lige mange kvinder og mænd, som ikke har påbegyndt nogen ungdomsuddannelse med henholdsvis 7 pct. og 6 pct. efter folkeskolen. 11
12 Figur 1.1. Antal personer fordelt på uddannelse og køn Ingen ungdomsuddannelse 1. Almengymnasiale uddannelser 2. Erhvervsgymnasiale uddannelser 3. Erhvervsfaglige uddannelser 4. Korte videregående uddannelser 5. Mellemlange videregående 6. Bachelor og lange videregående Mænd Kvinder Som det fremgår af ovenstående figur dominerer de erhvervsfaglige uddannelser både i forhold til mænd og kvinder når man kigger på senest påbegyndt uddannelse, hvorfor det er et begrænset antal personer, såvel mænd som kvinder, som er påbegyndt en videregående uddannelse. 1.2 Køn og uddannelsesforløb For at belyse den kønsmæssige fordeling af personerne i årgang 1988 uddannelsesforløb fordeles tabellerne på de forskellige statusgrupper for uddannelsesforløbet. Disse grupper indeholder, som beskrevet indledningsvist, fem statusgrupper: Fuldført uden, igangværende uden, ét, flere og aldrig påbegyndt. Tabel 1.2. Antal personer fordelt på status for uddannelsesforløb og køn Antal personer Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd Antal Antal Antal Pct. Pct. Status for uddannelse 1. Fuldført uden Igangværende uden Ét Flere Aldrig påbegyndt I alt Den mest iøjenfaldende tendens er, at kvinderne i langt højere grad end mændene har en igangværende uddannelse, uden at have t en tidligere uddannelse. Som det fremgår af tabel 1.1 og figur 1.1 vælger kvinder desuden i højere grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der er flere mænd, som har fuldført uden end kvinder. Relativt flere mænd end kvinder har t deres uddannelse, idet 40 pct. af mændene har mindst ét uddannelses mod 35 pct. blandt kvinderne i årgang
13 Personerne er yderligere opdelt i tabel 1.3 end i de foregående tabeller, eftersom uddannelsesstatus her er kombineret med senest påbegyndte uddannelse fordelt på køn. Derfor indgår gruppen Aldrig påbegyndt ikke i denne tabel. Tabel 1.3 Antal personer fordelt på hovedgruppe for uddannelse, status for uddannelsesforløb og køn Status for uddannelsesforløb 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Hovedgruppe for uddannelse Almengymnasiale 2. Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor og lange videregående uddannelser I alt Tabel Personer fordelt på hovedgruppe for uddannelse, status for uddannelsesforløb og køn, i procent Status for uddannelsesforløb 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Hovedgruppe for uddannelse Almengymnasiale 2. Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor og lange videregående uddannelser I alt Som det fremgår af tabel er der procentvis flere kvinder, der gennemfører en uddannelse uden på de gymnasiale uddannelser, dog adskiller denne tendens sig på de erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser, hvor der blandt mændene er en højere procentdel, som gennemfører deres uddannelse uden. Bely- 13
14 ser man i stedet de i gangværende uddannelser, er over 50 pct. af hhv. mændene og kvinderne i gang med enten en lang eller mellemlang videregående uddannelse, når de er 20 år, hvilket er et relativt pænt tal. Dog skal man holde for øje, at antallet samlet set for begge køn udgør 21,4 pct. for hele årgangen. De fleste uddannelses for begge køn sker på de erhvervsfaglige uddannelser, hvilket både gælder for ét og flere uddannelses. Den relative fordeling for hhv. kvinder og mænd på status og uddannelse fremgår af tabel 1.4 og 1.5, mens figur 1.2 viser de relative fordelinger på hovedgruppe for uddannelse. Tabel 1.4. Procentvis andel af kvinder fordelt på status for uddannelse pr. hovedgruppe for uddannelse Kvinder Status 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor og lange videregående uddannelser I alt Langt de fleste kvinder er som 20-årig i gang med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse, dog er der stadig en del, som har haft et uddannelses på en erhvervsfaglig uddannelse. Tendensen er således i overensstemmelse med den, som er identificeret ovenfor. Tabel 1.5. Procentvis andel af mænd fordelt på status for uddannelse pr. hovedgruppe for uddannelse Mænd Status 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor og lange videregående uddannelser I alt I alt I alt 14
15 For de almengymnasiale uddannelser er der ikke stor forskel på kvinders og mænds uddannelsesforløb, da ca. 65 pct. har fuldført eller er i gang med en uddannelse uden og ca. 35 pct. har mindst et. Figur 1.2. Procentvis andel af hhv. kvinder og mænd fordelt på status for uddannelse med almengymnasial uddannelse som seneste påbegyndt uddannelse For de erhvervsgymnasiale uddannelser er der en lille tendens til, at kvinderne i højere grad fuldfører uden med 60 pct. mod 56 pct. hos mændene. Der er dog samtidigt en lidt større andel af mænd, der er i gang med uddannelsen, hvilket betyder, at andelen med ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Figur 1.3. Procentvis andel af hhv. kvinder og mænd fordelt på status for uddannelse med erhvervsgymnasiale uddannelser som senest påbegyndt uddannelse Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Erhvervsgymnasiale uddannelser Mænd Erhvervsgymnasiale uddannelser Kvinder For de erhvervsfaglige uddannelser har mændene en større andel, der fuldfører uden med 23 pct. mod kvindernes 16 pct. For begge køn er pct. fortsat i gang med uddannelsen, mens kvinderne har 65 pct. med mindst ét mod mændenes 59 pct. 15
16 Figur 1.4. Procentvis andel af hhv. kvinder og mænd fordelt på status for uddannelse med erhvervsfaglig uddannelse som senest påbegyndt uddannelse Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Erhvervsfaglige uddannelser Mænd Erhvervsfaglige uddannelser Kvinder For de videregående uddannelser er mønstret for kvinder og mænd helt identisk, men her spiller det nok en rolle, at langt de fleste er i gang med uddannelsen og kun få har nået at fuldføre eller afbryde en uddannelse. Figur 1.5. Procentvis andel af hhv. kvinder og mænd fordelt på status for uddannelse med en videregående uddannelse som senest påbegyndt uddannelse Videregående uddannelser Mænd Videregående uddannelser Kvinder 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Den overordnede tendens er, at der på alle uddannelser undtagen erhvervsuddannelser er procentvis flere kvinder, som gennemfører en uddannelse uden. Langt de fleste uddannelses for begge køn sker på erhvervsuddannelserne, hvilket både gælder for dem med ét og flere. 16
17 2 Oprindelse 2.1 Oprindelse og valg af uddannelse For at belyse de forskellige personers oprindelse benyttes Danmarks Statistiks oplysninger om indvandrere og efterkommere. Indvandrere er personer, født i udlandet, hvor begge forældre enten er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er hverken danske statsborgere eller født i Danmark. Personer med dansk oprindelse har således mindst én forælder, der er dansk statsborger eller født i Danmark. Tabellerne og figurerne, som indgår i dette afsnit er i overensstemmelse med det foregående afsnit fordelt på uddannelsesgrupper. Tabel 2. 1 Hovedgruppe for uddannelse og oprindelse Ikkevestlige Vestlige Ikkevestlige Vestlige Danmark lande lande I alt lan- Danmark de lande Antal Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Hovedgruppe for uddannelse Ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor og lange videregående I alt Det iøjenfaldende i tabel 2.1 såvel som i figur 2.1 er, at personer med oprindelse fra andre vestlige lande end Danmark har en meget stor overvægt på de videregående uddannelser. Her skal der imidlertid gøres opmærksom på, at denne gruppe er kendetegnet ved bortfald, da en stor andel af de indvandrede fra vestlige lande ikke findes med en registreret uddannelse i Danmark og indgår slet ikke i tabel 2.1 jf. omtalen i det indledende kapitel. 17
18 Figur 2. 1 Hovedgruppe for uddannelse og oprindelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande 0. Ingen ungdomsuddannelse 1. Almengymnasiale uddannelser 2. Erhvervsgymnasiale uddannelser 3. Erhvervsfaglige uddannelser 4. Videregående uddannelser Når man ser på personer med oprindelse fra ikke-vestlige lande gælder det, at 11 pct. ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Denne andel er væsentligt højre end hos personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 6 pct. Der ses også en forskel i andelene for almengymnasial uddannelse, med 17 pct. for personer med dansk oprindelse og 12 pct. for personer med ikke-vestlig baggrund. På de erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er billedet det samme for personer med dansk oprindelse og personer med ikke vestlig baggrund. Ser man på de videregående uddannelser under ét, er der også stor lighed jf. figur Oprindelse og uddannelsesforløb I tillæg til tabel 2.1 viser tabel 2.2 de unges oprindelsesland fordelt på status for uddannelsesforløb både fordelt på antal og procent. Tabel 2. 2 Personer på status for uddannelsesforløb og oprindelse 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikkevestlige lande I alt 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikkevestlige lande Antal Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Status for uddannelse 1. Fuldført uden 2. Igangværende uden Ét Flere Aldrig påbegyndt I alt
19 Det fremgår, at personer med vestlig oprindelse bortset fra dansk er kendetegnet ved, at over 50 pct. har en igangværende uddannelse uden jf. figur 2.2. Desuden viser tabel 2.2, at personer med en ikke-vestlig baggrund har den største sandel, idet knap 50 pct. har t en uddannelse. Yderligere 11 pct. har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Til sammenligning har 37 pct. med dansk oprindelse en t uddannelse og 6 pct. har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Således er der procentvis en større andel af unge med oprindelse i andre vestlige lande end Danmark, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hvorimod unge fra ikke vestlige lande og unge med dansk oprindelse i mindre grad er i gang med en ungdomsuddannelse. Denne tendens adskiller sig fra tidligere undersøgelser, da tallene her nuanceres i den forstand, at unge fra ikke-vestlige lande og unge fra Danmark har lignende uddannelsesmønstre. Figur 2. 2 Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelsesforløb Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig begyndt Figur 2.2 illustrerer den ovenfor beskrevet tendens, hvor man tydeligt kan se sammenhængene og udsvingene. Den relative fordeling i forhold til oprindelse på uddannelser og status for uddannelsesforløb fremgår af de tre nedenstående tabeller, samt figur 2.3. Personer, der ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse indgår ikke i fordelingerne. 19
20 Tabel 2.3 Dansk oprindelse, procentvis andel pr. uddannelse fordelt på status for uddannelsesforløb Danmark Pct. på uddannelse Status 1. Fuldført 2. Igangværende 4. Flere uden 3. Ét I alt Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor og lange videregående I alt Tabel 2.4. Vestlig oprindelse bortset fra dansk, procentvis andel pr. uddannelse fordelt på status for uddannelsesforløb Vestlige lande Pct. på uddannelse Status 1. Fuldført 2. Igangværende 4. Flere uden 3. Ét I alt Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor og lange videregående I alt
21 Tabel 2.5. Ikke vestlig oprindelse, procentvis andel pr. uddannelse fordelt på status for uddannelsesforløb Ikke-vestlige lande Pct. på uddannelse Status 1. Fuldført 2. Igangværende 4. Flere uden 3. Ét I alt Hovedgruppe for uddannelse 1. Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor og lange videregående I alt Det gennemgående træk er, at personer med ikke-vestlig baggrund har den største andel med te uddannelser, mens personer af dansk oprindelse har den største andel med fuldførte uddannelser, hvis man ser bort fra de videregående uddannelser. Af de nedenstående figurer fremgår den ovenfor beskrevet fordeling grafisk, som ligeledes er fordelt på uddannelser. Figur 2.3. Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelse for de almengymnasiale uddannelser Almengymnasiale udd. 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande 21
22 Figur 2.4. Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelse for de erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasial udd Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande Figur 2.5. Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelse for de erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsfaglige udd Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 22
23 Figur 2.6. Procentvis andel mht. oprindelse fordelt på status for uddannelse for de videregående uddannelser 100 Videregående udd Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikke-vestlige lande 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 23
24 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst Oplysningerne om tilknytning til arbejdsmarkedet er hentet i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og viser en statusopgørelse med hensyn til befolkningens beskæftigelse pr. ultimo november Indkomsterne er årlige indkomster for En stor del af 1988 årgangen var under uddannelse i 2008 og de personer, som havde en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2008 er ikke medtaget i dette afsnit. Det vil sige, at i alt personer ikke indgår i afsnittet. 3.1 Tilknytning til arbejdsmarkedet november 2008 I tabel 3.1 og figur 3.1 fordeles personerne på deres tilknytning til arbejdsmarkedet og deres status for uddannelsesforløb. Tabel 3. 1 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb. Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende 1. Fuldført uden *) 4. Flere 5. Aldrig påbe- uden 3. Ét gyndt Alle Antal Antal Antal Antal Antal Antal Tilknytning til arbejdsmarkedet I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt Pct. I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt *) Kategorien Igangværende uden består af personer der har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009 men ikke pr. 1. oktober Både personer med fuldført uddannelse og med igangværende uddannelse uden er kendetegnet ved en relativ høj beskæftigelse på hhv. 88 og 84 pct. For personer med te uddannelser ligger beskæftigelsen en del lavere, idet personer med ét har en beskæftigelse på 70 pct. og personer med flere har en beskæftigelse på 64 pct. For personer, der aldrig har startet en ungdomsuddannelse, er næsten 60 pct. ikke i beskæftigelse, hvilket i sig selv er et incitament for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 24
25 Figur 3. 1 Tilknytning til arbejdsmarkedet i pct., fordelt på status for uddannelsesforløb Fuldført uden 2. Igangværende I beskæftigelse 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt Ikke i beskæftigelse I nedenstående tabeller og i figur 3.2 opdeles personerne på valg af uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og status for uddannelsesforløb. Tendensen er i næsten alle tilfælde, at personer med te uddannelser har en lavere beskæftigelsesfrekvens end personer uden t uddannelser. For personer med videregående uddannelser ses dog et andet mønster, men her er der kun ganske få personer, som endnu har hhv. fuldført eller t deres uddannelser. Tabel 3. 2 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb for de almengymnasiale uddannelser Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende uden 3. Ét af- 1. Fuldført uden brud 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet, Antal I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt Tilknytning til arbejdsmarkedet, Pct. I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt Alle 25
26 Tabel 3. 3 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb for de erhvervsgymnasiale uddannelser Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende uden 3. Ét af- 1. Fuldført uden brud 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet, Antal I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt Tilknytning til arbejdsmarkedet, Pct. I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt Tabel 3.4 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb for de erhvervsfaglige uddannelser Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende uden 3. Ét af- 1. Fuldført uden brud 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet, Antal I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt Tilknytning til arbejdsmarkedet, Pct. I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt Alle Alle 26
27 Tabel 3.5 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på status for uddannelsesforløb for de videregående uddannelser Status for uddannelsesforløb 2. I gangværende uden 3. Ét af- 1. Fuldført uden brud 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet, Antal I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt Tilknytning til arbejdsmarkedet, Pct. I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse I alt Figur 3.2. Procentvis andel mht. beskæftigelse fordelt på status for uddannelse for almengymnasiale uddannelser Alle 100 Almengymnasiale uddannelser I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 27
28 Figur 3.3. Procentvis andel mht. beskæftigelse fordelt på status for uddannelse for de erhvervsgymnasiale uddannelser 100 Erhvervsgymnasial udd I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Figur 3.4. Procentvis andel mht. beskæftigelse fordelt på status for uddannelse for de erhvervsfaglige uddannelser 100 Erhvervsfaglige udd I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 28
29 Figur 3.5. Procentvis andel mht. beskæftigelse fordelt på status for uddannelse for de videregående uddannelser 100 Vidregående udd I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 29
30 3.2 Indkomst i 2008 I dette afsnit ses på den gennemsnitlige personlige indkomst for de personer, som også indgik i afsnit 3.1. Der skal tages forbehold over for periodiseringen af oplysningerne. Personer, der er registreret som værende i beskæftigelse/ikke i beskæftigelse (ultimo november) kan således have skiftet status i løbet af året. Fx kan en beskæftiget person have haft en igangværende uddannelse og fuldført denne i midten af 2008, dvs. at årsindkomsten vil bestå af dels en studenterindkomst og dels en indkomst fra beskæftigelsen. Tabel 3.6 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb Gennemsnitlig personlig indkomst I alt 1. Fuldført uden 2. Igangværende uden *) 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse *) Kategorien Igangværende uden består af personer der har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2009 men ikke pr. 1. oktober De højeste indkomster ses hos de personer, der aldrig har påbegyndt en uddannelse, hvor den gennemsnitlige indkomst er kr. for personer i beskæftigelse og for personer, som ikke er i beskæftigelse. Ellers er tendensen, at personer med te uddannelser har en lidt højere indkomst end personer uden te uddannelser. Figur 3.3 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt 30
31 Når man ser på valg af uddannelse kendetegnes de gymnasiale uddannelser ved, at der ikke er stor forskel på indkomsten for personer, som har fuldført uddannelsen uden, og dem som har t uddannelsen. Personer med en igangværende uddannelse ligger noget højere, dog skal det tages i betragtning, at gruppen består af ganske få personer (jf. tabel 3.2 og tabel 3.3). For de erhvervsfaglige uddannelser gælder det, at det er de personer med en fuldført uddannelse, som har den højeste indkomst, mens der ikke er stor forskel i indkomsterne for de øvrige grupper. For de videregående uddannelser har næsten alle en status som igangværende (se tabel 3.5). Det generelle billede er, at der ikke er stor forskel på indkomsten mellem de personer, der har en igangværende uddannelse og de personer, som har t en videregående uddannelse. Se tabel og figur Tabel 3.7 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb, almengymnasiale uddannelser Gennemsnitlig personlig indkomst I alt 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse Tabel 3.8 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb, erhvervsgymnasiale uddannelser Gennemsnitlig personlig indkomst I alt 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse
32 Tabel 3.9 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb, erhvervsfaglige uddannelser Gennemsnitlig personlig indkomst I alt 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse Tabel 3.10 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet og status for uddannelsesforløb, videregående uddannelser Gennemsnitlig personlig indkomst 1. Fuldført I alt uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Tilknytning til arbejdsmarkedet I alt I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse
33 Figur 3.4 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet for de almengymnasiale uddannelser Almengymnasiale udd I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Figur 3.5 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet for de erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasial udd I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere Figur 3.6 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet for de erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsfaglige udd I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 33
34 Figur 3.7 Gennemsnitlig personlig indkomst på tilknytning til arbejdsmarkedet for de videregående uddannelser Videregående udd I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse 0 1. Fuldført uden 2. Igangværende 3. Ét 4. Flere 34
35 4. Forældres baggrund 4.1 Forældres uddannelse Til belysning af forældres uddannelse bruges deres højeste fuldførte uddannelse pr. 1. oktober Metodemæssigt udvælges kun én uddannelse pr. barn ved at tage den af forældrene med den højeste uddannelse. Af tabel 4.1 fremgår det, at der er flest forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, de udgør ca. 40 pct., mens forældre med mellemlange videregående uddannelser er næststørste gruppe og de udgør ca. 22 pct. Tabel 4.1 Forældres højeste fuldførte uddannelse og status for børnenes uddannelsesforløb Ingen Afbrud 2. I gangværende 1. Fuldført uden afbrubrud 3. Ét af- 4. Flere 5. Aldrig på- uden begyndt I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Forældres uddannelse 10. Grundskole Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Forskeruddannelser Uoplyst I alt *) At nogen børn har en uoplyst forældreuddannelse skyldes enten en manglede forældrehenvisning eller, at deres forældre ikke er i den danske befolkning pr. 1. januar I tabel 4.2 og i figur 4.1 ses den procentvise fordeling i forhold til status for børnenes uddannelsesforløb på de enkelte uddannelsesgrupper for forældrene. Jo højere uddannelse hos forældrene des færre te uddannelser ses hos børnene. For børn med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse er 15 pct. aldrig påbegyndt en ungdomsuddannelse og yderligere 52 pct. har t en uddannelse. Modsat har børn af forældre med lange videregående uddannelser en andel på 73 pct., der ikke har t en uddannelse. For børn med forældre, som har en erhvervsfaglig uddannelse er det ca. 50 pct., der ikke har t en uddannelse. 35
36 Tabel 4.2 Forældres højeste fuldførte uddannelse og status for børnenes uddannelsesforløb, i procent Ingen Afbrud 2. I gangværende 1. Fuldført uden uden 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Forældres uddannelse 10. Grundskole Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Forskeruddannelser Uoplyst I alt Figur 4.1 Forældres højeste fuldførte uddannelse og status for børnenes uddannelsesforløb, i procent 10. Grundskole 20. Almengymnasiale uddannelser 25. Erhvervsgymnasiale uddannelser 35. Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 40. Korte videregående uddannelser 50. Mellemlange videregående uddannelser 60. Bachelor 65. Lange videregående uddannelser 70. Forskeruddannelser 99. Uoplyst 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1. Ingen 2. Afbrud 3. Aldrig påbegyndt 4.2 Forældres civilstand For at få en indikation af forældrebaggrund med hensyn til brudte ægteskaber bruges civilstandsoplysningen fra Befolkningsstatistikken. Hvis blot en af børnenes forældre er blevet skilt på et tidspunkt inden 2003, placeres de i gruppen Skilt. Øvrige børn 36
37 placeres i gruppen Ikke skilt. I kategorien Uoplyste findes de børn, der ikke har nogen forældrehenvisninger i CPR-registret. Således har børn mindst én forældre, der er blevet skilt, hvilket svarer til næsten 30 pct. af børnene (hvis man ser bort fra gruppen af uoplyste). Når man ser på deres uddannelsesforløb har 44 pct. t en uddannelse, mens 8 pct. aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse. For børn hvis forældre ikke er skilt, har 35 pct. en t uddannelse, mens 6 pct. aldrig har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Forskellen fremgår med al tydelighed af figur 4.2. Tabel 4.3 Forældres civilstand og status for børnenes uddannelsesforløb Ingen Afbrud 1. Fuldført 2. I gang- uden værende uden 4. Flere 5. Aldrig 3. Ét påbegyndt I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Forældres civilstand Ikke skilt Skilt Uoplyst I alt Tabel 4.4 Forældres civilstand og status for børnenes uddannelsesforløb, i procent Ingen Afbrud 1. Fuldført 2. I gang- uden værende uden 3. Ét 4. Flere 5. Aldrig påbegyndt I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Forældres civilstand Ikke skilt Skilt Uoplyst I alt
38 Figur 4.2 Forældres civilstand og status for børnenes uddannelsesforløb, i procent Ingen 2. Afbrud 3. Aldrig påbegyndt 10 0 Ikke skilt Skilt 38
39 5. De te uddannelser I dette afsnit fokuseres på de personer, som har t én eller flere uddannelser. Dette sker ved at se på, hvad deres status var i året efter seneste te uddannelse og endvidere beskrives de te uddannelsesforløb i forhold til længden af den senest te uddannelse. Der ses også på forløbet af de te uddannelser for de personer, der har mere end ét. 5.1 Status i året efter t uddannelse Til belysning af, hvilken status personerne har i året efter bruges følgende kriterier: Hvis personen har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober i året efter, placeres denne i kategorien Under uddannelse. Hvis ikke man har en igangværende uddannelse pr. 1. oktober ses på tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november i året efter, denne kan være I beskæftigelse eller Ikke i beskæftigelse. Det seneste år med beskæftigelsesstatus er ultimo november Det betyder, at man kun kan inddrage de personer, der har en senest t uddannelse i perioden Det drejer sig om personer, og i tabel 5.1 er disse personer fordelt på uddannelse og status i året efter. De fleste ses inden for erhvervsfaglige uddannelser, mens kun meget få har nået at afbryde en videregående uddannelse inden Det er derfor vanskeligt at foretage nogle konklusioner i forhold til de videregående uddannelser. Tabel 5.1. Personer med senest t uddannelse fordelt på hovedgruppe for uddannelse, antal og status i året efter Status året efter I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse Under uddannelse Hovedgruppe for uddannelse Afbrud 1. Almengymnasiale 1. Ét Flere Erhvervsgymnasiale 1. Ét Flere Erhvervsfaglige 1. Ét Flere Videregående 1. Ét Flere I alt 1. Ét Flere I alt 39
40 I tabel 5.2 og figur 5.1 ses de procentvise fordelinger i forhold til status året efter seneste te uddannelse. Personer med kun ét har i højere grad en igangværende uddannelse året efter, andelen er 40 pct. mod 32 pct. for dem, der har flere. Personer med flere er i højere grad ikke i beskæftigelse. Andelen, som er i beskæftigelse, er derimod temmelig ens uanset, om man har ét eller flere. Mønstret er stort set ens for alle typer uddannelser. Tabel 5.2. Personer med senest t uddannelse fordelt på hovedgruppe for uddannelse, antal og status i året efter, i procent Status året efter Ikke i be- I beskæftigelsskæftigelse Under uddannelse I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Hovedgruppe for uddannelse Afbrud 1. Almengymnasiale 1. Ét Flere Erhvervsgymnasiale 1. Ét Flere Erhvervsfaglige 1. Ét Flere Videregående 1. Ét Flere I alt 1. Ét Flere
Folkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Rødovre Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereIkke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet
31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereVÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI
VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 1. april 2016 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Dette notat opdaterer udviklingen i befolkningstallet med de nyeste befolkningstal pr.
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereNotat som opfølgning på aftalekredsmøde den 8. december 2015
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Notat som opfølgning på aftalekredsmøde den 8. december 2015 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392
Læs mere8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse
8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereDe nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen
De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.
Læs mereFattigdom i Odense Kommune
Fattigdom i Odense Kommune 2011-2013 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hovedkonklusioner... 2 3. Fattige i Odense fordelt på karakteristika... 3 4. Udviklingen i fattigdom i Odense... 5 Bilag 1: Metode...
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereFREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret
FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereBeskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereRådet for Ungdomsuddannelser
- Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,
Læs mereFaktaark: Kvinder i ledelse
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i ledelse DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i ledelse i den private sektor. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Djøf
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs merePenge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008
Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereHelbredsindikatorer for buschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet
Læs mereForord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12
Skolen i tal 2015 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Optag på uddannelserne o Grundforløb 1 p. 3 o Grundforløb 2 SOSU p. 4 o Grundforløb 2 PAU p. 5 o Social- og sundhedshjælper SSH p. 6 o Social- og sundhedsassistent
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereUdslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a
Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionsskolen k-u-b-a 2015. Elevernes beskæftigelse 4. mdr. efter ophold på skolen Andet 2% Ved ikke 6% Grundskole 3% Gymasiel
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs mereNORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereJobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015
Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereDanske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet
Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereFrafald og fuldførelse på videregående uddannelser
5 Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser Af Mette Skak-Nielsen, Marianne Houbiers og Marianne Mackie (red.) Øget globalisering stiller stigende uddannelseskrav 1. Indledning En globaliseret
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mere