Vilkår og rammer for uddannelse af medarbejdere inden for turistbusområdet 2012

Transkript

1 Vilkår og rammer for uddannelse af medarbejdere inden for turistbusområdet 2012 Dette handler om de rammer og vilkår, der findes for uddannelse af primært turistbuschauffører, inden for AMU, erhvervsuddannelser (EUD), grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og forberedende voksenuddannelse (FVU). Under beskrivelsen af EUD findes også noget om Trin 3 den særlige uddannelse for kørselsdisponenter. Beskrivelsen sigter ikke på at beskrive indholdet af uddannelserne, men henviser til, hvor der kan findes detaljeret information. Indhold AMU...2 Vilkår under AMU...2 Tilmelding til AMU...3 Kurser i AMU...3 Erhvervsuddannelser EUD...4 Trin Meritvejen...5 Vilkår under erhvervsuddannelse...5 Beregning af tilskud ved deltagelse i erhvervsuddannelse...7 Løn efter erhvervsuddannelse...8 GVU...8 Vilkår under GVU...9 FVU...9 Vilkår under FVU Kompetenceudviklingsfonden HTSK Vilkår under uddannelse, støttet af kompetenceudviklingsfonden HTSK Information om regler og om uddannelsernes indhold EUD 2008 Buschauffør med speciale i international turistbuskørsel

2 AMU AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelse. AMU-kurser er udviklet af arbejdsmarkedets parter via branchens efteruddannelsesudvalg TUR, der har bestemt indhold og varighed. AMU-kurser er faglige kurser, hvor medarbejderens kompetencer kan blive udviklet, så vedkommende bedre kan varetage sin jobfunktion - og dermed forbedre virksomhedens konkurrenceevne. AMU-kurserne afholdes med statstilskud, som fastsættes af Undervisningsministeriet gennem det såkaldte taxameter. Visse medarbejdere kan få løntabsgodtgørelse, den såkaldte veu-godtgørelse, som primært finansieres af virksomhederne gennem indbetalinger til AER. AMU-kurser er åbne for alle medarbejdere i virksomheden, men kun medarbejdere, der har en uddannelse til og med faglært niveau, kan få løntabsgodtgøre - se senere. AMU-kurser skal udbydes offentligt og være tilgængelige for alle, men det kan lade sig gøre for en virksomhed at "sætte sig på " alle pladserne på et AMUkursus. AMU-kurset skal dog stadig have det indhold og nå det mål, som er fastsat for kurset. AMU-kurser kan også afholdes på virksomheden, såkaldt virksomhedsforlagt undervisning, men udbyderen får en lavere takst og er derfor ikke begejstret, hvis der er tale om dyre AMU-kurser. Kurset Individuel kompetencevurdering afholdes dog meget ofte på virksomheden; så behøver medarbejderne ikke flytte sig hen på skolen. Vilkår under AMU Under AMU er vilkårene, at der betales 118 kr. pr. dag i deltagerbetaling, mens virksomheden modtager 630 kr. pr. dag i løntabsgodtgørelse (veu-godtgørelse) for medarbejdere, der ikke har en uddannelse højere end faglært niveau. Dog kan medarbejdere, der har en højere uddannelse også få veu-godtgørelse, hvis de ikke har brugt deres uddannelse de seneste 5 år. Medarbejdere, som har en videregående uddannelse, skal betale fuld takst for at deltage i AMU-kurser, også selv om de ikke har en jobfunktion, hvor de benytter deres uddannelse. Medarbejdere kan selv melde sig på AMU-kurser i deres fritid eller hvis de tager fri uden løn. Der kan kun opnås tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden til AMU, når der er tale om enten selvvalgt uddannelse eller IKV (individuel kompetencevurdering). 2

3 Skolerne har ikke pligt til at gennemføre kurser, hvis det tilmeldte antal deltagere er under den minimumsgrænse, som skolen har fastsat. AMU-kurser kan gennemføres både på skole og forlagt på virksomheder, fleksibelt, dvs. på fuld tid, på deltid, som split, på alle ugens dage, på alle tidspunkter af døgnet. Den samlede varighed skal dog overholdes. Hvis kurser afholdes fleksibelt, kan skolen kræve yderligere deltagerbetaling, dog maksimalt 140 kr. ekstra om dagen pr. deltager, og den ekstra betaling skal begrundes. Tilmelding til AMU Virksomhedens tilmelding af kursister til AMU og ansøgning om veu-godtgørelse samt om tilskud til befordring, kost og logi skal foregå via en ny portal Det kræver brug af virksomhedens digitale signatur at anvende portalen. På opstartssiden er der hjælp at hente, bl.a. om digital signatur. Kurser i AMU Oversigt over de AMU-kurser, der er rettet mod busområdet, kan findes på UddannelsesGuiden Brug linket på hjemmesiden, hvor du hentede dette dokument. Blandt de mange kurser skal der specielt peges på: Personbefordring med bus, som er et 6-ugers kursus, beregnet på rekruttering af nye chauffører. Det omfatter erhvervelse af kørekort D-ep samt den grundlæggende kvalifikationsuddannelse, der leder frem til udstedelse af det nye chaufføruddannelsesbevis. Efteruddannelse for buschauffører - obligatorisk del kaldes også for direktivuddannelse. Det er det 3 dages obligatorisk kursus, som alle buschauffører hen ad vejen skal gennemføre. Vælges dette kursus skal der tillige vælges yderligere 2 dage fra en liste med kurser, der er godkendt af Færdselsstyrelsen. I stedet for dette kursus kan vælges: EU-efteruddannelse for turistbuschauffører, hvor indholdet af alle de 5 obligatoriske dage er lagt fast på forhånd Ud over disse kurser findes der i AMU mere end 30 andre kurser, som er relevante for busområdet, fx køreteknik, energirigtig kørsel med og uden simulator, konflikthåndtering, Turistbuskørsel - ny teknologi, Turistbuskørsel i Danmark eller i Europa, den multietniske busvirksomhed, mv. 3

4 Erhvervsuddannelser EUD En erhvervsuddannelse består af skoleophold og praktisk oplæring i virksomheden. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb, et Trin 1 og et Trin 2, og det kan bygges over med et Trin 3. For trin 1, 2 og 3 skal der indgås en uddannelsesaftale mellem virksomhed og lærling. Grundforløbet er primært tiltænkt unge, der gerne vil ind i erhvervet, og det er derfor ikke særligt brugt af busbranchen. Trin 1 blev tidlige kaldt for afstigningen. Hvis en medarbejder alene gennemfører trin 1, så udsteder TUR et uddannelsesbevis for gennemført uddannelse som turistbuschauffør. Gennemføres trin 2, udstedes der et svendebrev. Erhvervsuddannelsen til buschauffør vil være interessant for virksomhederne i to tilfælde, enten brugt til rekruttering af nye medarbejdere eller til efteruddannelse af allerede ansatte buschauffører. Hvis erhvervsuddannelse benyttes til rekruttering, vil det ofte dreje sig om voksne med erfaring fra transportbranchen. De fleste voksne vil kunne få merit for hele eller dele af grundforløbet eller gennemføre dette via en kort mesterlære, for derefter at starte på Trin 1 eller hovedforløbet, som trin 1, 2 og 3 kaldes samlet. Hvis erhvervsuddannelse benyttes til efteruddannelse af allerede ansatte medarbejdere er formålet som oftest at understøtte medarbejderudvikling. Interessen fra medarbejderside skyldes dels muligheden for at få faglært tillæg, dels ønsket om at få et svendebrev som konkret dokumentation for sin faglige kunnen. Hvis erfarne buschauffører skal i gang med erhvervsuddannelsen, benytter de typisk Meritvejen se senere. Erhvervsuddannelsen til Buschauffør har 2 specialer, enten til Bybus- og rutebilkørsel eller til International turistbuskørsel, men uddannelsen på trin 1 er ens for de to specialer. Trin 1 (tidligere afstigning) varer 1 år og indeholder normalt 18 skoleuger, fordelt på mindst 2 skoleperioder. På trin 1 erhverver lærlingen kørekort D-ep og chaufføruddannelsesbevis, får undervisning i fremmedsprog, konflikthåndtering, IT og en række andre fag. Hvis uddannelsen kun omfatter Trin 1, afsluttes den med en praktisk og teoretisk prøve. Uddannelsesbevis fra Trin 1 giver ret til tillæg efter overenskomstens 2, stk. 4 c. Trin 2 varer 1½ år og indeholder 8½ uges skoleophold. Trin 2 afsluttes med en svendeprøve og udstedelse af et svendebrev fra TUR. Så er man faglært buschauffør. 4

5 Der er to skoler, som er mere eller mindre specialiserede i denne uddannelse, VIA Erhvervsuddannelser i Horsens og Selandia i Slagelse. En oversigtsmodel over erhvervsuddannelsen findes som bilag. Trin 3 Trin 3 uddannelsen til kørselsdisponent varer yderligere 1 år. Den indeholder 15 skoleruger, fordelt på flere perioder, og den afsluttes med en projektrapport og en mundtlig eksamen. Adgang til trin 3 kræver normalt, at trin 1 og 2 er gennemført, men der kan også indgås en uddannelsesaftale, som omfatter alle tre trin, hvor der kan opnås merit for de dele af uddannelsen, som man allerede behersker, bl.a. på baggrund af arbejdserfaring. Der arbejdes endvidere på at skaffe adgang direkte til trin 3 for personer med en anden uddannelsesbaggrund. Når man har gennemført Trin 3, har man adgang til den videregående uddannelse som Logistikøkonom og akademiuddannelsen International transport og logistik tidligere kendt som merkonom. Man kan altså nu starte som chauffør og ende med en videregående uddannelse vejen er åben. Meritvejen Alle, der ønsker at starte på en uddannelse, har krav på en meritafklaring, hvis de ønsker dette. Det gælder både til AMU og erhvervsuddannelse. Meritafklaring foretages af skolen under navnet IKV, som betyder Individuel KompetenceVurdering. Inden for transportområdet er der etableret en særlig meritordning, kaldet Meritvejen. Den er beregnet for erfarne buschauffører, som har mindst 4 års erfaring. Meritvejen er beregnet på at give en hurtig vej frem til aflæggelse af svendeprøve og dækker altså trin 1 og 2. Hvis en medarbejder ønsker at gå Meritvejen kræver det en uddannelsesaftale mellem medarbejderen og virksomheden. Aftalen har en varighed på mellem 4 og 12 måneder og indeholder typisk 8 14 ugers skoleophold, inklusiv aflæggelse af svendeprøve. Voksne, der gennemfører Meritvejen, vil altid få udstedt et chaufføruddannelsesbevis sammen med svendebrevet. De behøver altså ikke tage lovpligtig efteruddannelse før om 5 år. Vilkår under erhvervsuddannelse Al skoleuddannelse i en erhvervsuddannelse er gratis, bortset fra gebyr til svendeprøve og eventuelt til studietur. Der er altså ingen deltagerbetaling for deltagelse i undervisning, og når der er indgået en uddannelsesaftale har lærlingen krav på skoleundervisning. 5

6 Da der ved en erhvervsuddannelse er tale om en aftale om uddannelse mellem medarbejder og virksomhed, aflønnes medarbejderen efter lærlingeoverenskomsten. Virksomheden modtager lønrefusion fra AER under skoleophold. Hvis lærlingen er 25 år og derover modtager virksomheden kr. pr. uge. AER udbetaler en præmie og bonus til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge, unge såvel som voksne. En voksenlærling er over 25 år og i gang med en erhvervsuddannelse det kan også omfatte trin 3. Præmien bliver udbetalt i prøvetiden hver gang eleven har været i praktik i 30 dage. Du kan få kr. for hver måned i prøvetiden - dog max kr. i alt. Vær opmærksom på at skoleperioder ikke tæller med. Bonus - 90 dage efter prøvetidens ophør får virksomheden yderligere en præmie på kr dage efter prøvetidens ophør får virksomheden yderligere en præmie på kr dage efter prøvetidens ophør får virksomheden yderligere en præmie på kr. - Den fjerde og sidste præmie på kr. får virksomheden efter 630 dage. Det forhold, som komplicerer sagen, er om der ligger skoleophold i prøvetiden eller ej. Hvis der ikke gør det, så kan ovenstående oversættes til måneder, som gør det mere overskueligt: Efter prøvetiden, som altså er på 3 måneder i praktik, får virksomheden derfor en samlet en præmie på kr. 3 måneder efter prøvetidens ophør 6 måneder efter aftalen er startet - får virksomheden yderligere en præmie på kr. 6 måneder efter prøvetidens ophør 9 måneder efter aftalen er startet - får virksomheden yderligere en præmie på kr. 9 måneder efter prøvetidens ophør 12 måneder efter aftalen er startet - får virksomheden yderligere en præmie på kr. Den fjerde og sidste præmie på kr. får virksomheden 2 år efter uddannelsens start. For en Meritvejsaftale på 1 år = 12 måneder betyder det følgende: 6

7 Hvis der er skoleophold i prøvetiden, så vil den samlede præmie udgøre kr. Hvis der ikke er skoleophold i prøvetiden, så vil den samlede præmie udgøre kr. En lærlingeaftale på 2½ år, som er normalt for unge lærlinge, udløser således en samlet præmie på kr. Der kan ikke udbetales præmie til voksenlærlinge, der samtidig får flaskehalsmidler fra jobcenteret, se nedenfor. Det er enten / eller. Med det nuværende præmie og bonusbeløb vil det normalt bedst kunne svare sig at få præmie og bonus frem for at søge midler fra jobcenteret. Der er altså også mulighed for at søge og få de såkaldte flaskehalsmidler til uddannelse af voksenlærlinge. For at få andel i midlerne kræves det, at buschaufføruddannelsen er på regionens liste over områder med god beskæftigelse. Hvis virksomheden kan få tilskud, så udbetales der 30 kr. pr time for den tid, hvor voksenlærlingen er under praktisk oplæring i virksomheden. En voksenlærling er over 25 år og i gang med en erhvervsuddannelse det kan også omfatte også trin 3. Det skal bemærkes, at dette tilskud til praktisk oplæring af voksenlærlinge er underlagt di minimis reglerne fra EU. En virksomhed må højest modtage et samlet tilskud på over en treårig periode. Det svarer til, at man kan få tilskud til ca. 12 voksenlærlinge om året. Virksomheden skal selv føre regnskab med tilskuddet. Der kan ikke opnås tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden til erhvervsuddannelse. Beregning af tilskud ved deltagelse i erhvervsuddannelse Nedenfor findes en beregning for, hvad der kan opnås af tilskud ved at sende en erfaren medarbejder på erhvervsuddannelse som voksenlærling. Der tages udgangspunkt i en medarbejder over 25 år, som gennemfører en uddannelse af 1 års varighed med 14 skoleuger. Da det forudsættes at medarbejderen udfører normalt arbejde, når voksenlærlingen ikke er på skole, er der derfor kun beregning af tilskud i forbindelse med skoleundervisningen, hvor voksenlærlingen ikke er til rådighed for virksomheden. Forklaringer: Den erfarne medarbejder over 25 år skønnes at have behov for 14 ugers skoleophold, hvilket fastlægges gennem en IKV på skolen. Når medarbejderen er på sædvanlig overenskomstmæssig løn under sin uddannelse, kan der opnås højeste refusion fra AER = kr. pr. uge. 7

8 Når virksomheden indgår en aftale om erhvervsuddannelse for en medarbejder, betales der ikke til AER for denne medarbejder. Angivet som Sparet AER. Virksomheden kan få en præmie fra AER, hvis den ikke får tilskud til voksenlærlinge i praktiktiden. I beregningen er der regnet med den lave præmie. Når virksomheden indgår en aftale om erhvervsuddannelse for en medarbejder, kan virksomheden søge den regionale beskæftigelsesregion om tilskud til voksenlærlinge. Det skønnes at dette kan opnås i 30 uger (52 uger 14 skoleuger ferie, mv. = 30 uger). Tilskud til voksenlærlinge Hvis virksomheden får præmie, ser regnestykket således ud: AER-refusion 14 uger sparet AER Præmie Tilskud under skoleophold Tilskud pr. uge Tilskud pr. time 207 Hvis virksomheden kan få midler fra jobcenteret til voksenlærlinge (praktiktilskud) ser regnestykket således ud: AER-refusion 14 uger sparet AER praktiktilskud 30 uger Tilskud under skoleophold Tilskud pr. uge Tilskud pr. time 186 Løn efter erhvervsuddannelse Det er i overenskomsten aftalt ( 4, stk. 5), at medarbejdere med et svendebrev efter trin 2 får et tillæg på 4 kr. i timen. GVU GVU, som er en forkortelse for grundlæggende voksenuddannelse, er også en form for erhvervsuddannelse, men uden en aftale mellem medarbejder og virksomhed. GVU starter også med en kompetencevurdering. På baggrund af denne lægges der en uddannelsesplan med de uddannelseselementer, der skal gennemføres. Planen 8

9 kan også indeholde krav til praktisk erfaring, der skal opnås, og planen er gældende i 6 år. For at afslutte GVU skal der aflægges samme svendeprøve som i en almindelig erhvervsuddannelse. En GVU kan omfatte trin 1, 2 og 3 eller hvert trin for sig. En GVU er i princippet virksomheden uvedkommende; det er medarbejderens eget ansvar at gennemføre uddannelsen. Derfor har medarbejderen ret til at bruge overenskomstens regler om frihed til selvvalgt uddannelse (Protokollat om kompetenceudvikling, stk. 3), under forudsætning af, at der kan opnås tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden. En del medarbejdere inden for busområdet har valgt at benytte GVU for ad denne vej at få et uddannelsesbevis eller svendebrev, som giver adgang til tillægget. Det er en ret, som medarbejderen har, men medarbejderen kan omvendt ikke forvente, at virksomheden er behjælpelig med at give mulighed for at gennemføre uddannelsen, bortset fra bestemmelsen om friheden til den selvvalgte uddannelse. Vilkår under GVU Når medarbejderen følger undervisning efter sin GVU plan, modtager deltageren veu-godtgørelse. Som nævnt er virksomheden ikke involveret i en medarbejders GVU plan, bortset fra det tilfælde, hvor medarbejderen benytter sin ret til selvvalgt uddannelse og samtidig får støtte fra kompetenceudviklingsfonden. I dette tilfælde skal virksomheden udbetale 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn til medarbejderen, og virksomheden modtager veu-godtgørelsen samt 80 kr. i timen i tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden. Der er altså tale om, at medarbejderen selv bidrager til uddannelsen ved at acceptere 15 % mindre i løn. Når en medarbejder går på uddannelse efter sin GVU plan kan det foregå på dele af en erhvervsuddannelse eller på et AMU-kursus. Der skal ikke betale deltagerbetaling, heller ikke når der er tale om et AMU-kursus. FVU FVU betyder forberedende voksenundervisning, og under denne ordning er der mulighed for at forbedre og supplere sine grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt regning. Målgruppen for FVU er voksne, der i rimelig grad behersker det danske talesprog, men som har behov for at forbedre deres grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning eller regning. Der er altså ikke tale om dansk- og matematikundervisning i gængs forstand, men om undervisning der alene er rettet mod deltagernes hverdagskompetencer i læsning, skrivning og matematik. FVU omfatter 2 fag: 9

10 1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning). 2) Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). Undervisningen i FVU-læsning er opdelt i 4 trin, som hver har en varighed på timer. FVU-matematik er opdelt i 2 trin, hvor trin 1 har en varighed på timer og trin 2 en varighed på timer. FVU kan ligesom AMU gennemføres både på skole og lokalt (forlagt) på virksomheder, fleksibelt, dvs. på fuld tid, på deltid, som split, på alle ugens dage, på alle tidspunkter af døgnet og med samtidig undervisning af deltagere på flere trin. Undervisningen tilpasses den enkeltes forudsætninger og tilrettelægges med udgangspunkt i deltagerens erfaringer og interessefelter, herunder arbejdsliv. Den bedste effekt af FVU opnås, hvis virksomheden selv kan finde medarbejdere til et FVU hold, som undervises på virksomheden. Så kan der tages udgangspunkt den form for dansk eller regning, som medarbejderne og virksomheden finder mest relevant. Vilkår under FVU Når en medarbejder deltager i FVU udbetales godtgørelse fra statens voksenuddannelse, SVU. Niveauet er det samme som veu-godtgørelsen. SVU kan enten udbetales til virksomheden eller til medarbejderen. Der kan tillige søges om midler i Kompetenceudviklingsfonden, og hvis man får tilsagn, modtager virksomheden 105 kr. pr. time i tilskud. I dette tilfælde udbetaler virksomheden sædvanlig overenskomstmæssig løn til medarbejderen. Kompetenceudviklingsfonden HTSK Virksomheder under overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen for Turistvognmænd og 3F får administreret deres ind- og udbetalinger til kompetenceudvikling i HTSK. Fonden støtter først og fremmest selvvalgt uddannelse, dvs. uddannelse, som medarbejderen selv vælger og hvor virksomheden ikke er involveret i valg af uddannelse. Som selvvalgt uddannelse kan der søges om tilskud til alle typer AMUkurser. Der er dog to undtagelser. Hvis medarbejderen sendes på eller vælger IKV (individuel kompetencevurdering) eller FVU, så kan fonden søges om midler til at støtte denne aktivitet, uanset om virksomheden er involveret i planlægningen eller ej. 10

11 Vilkår under uddannelse, støttet af kompetenceudviklingsfonden HTSK Det er vigtigt at sikre sig, at medarbejderen er omfattet af en overenskomst, der henviser til HTSK fonden. Alle turistbuschauffører vil være omfattet. Administrative medarbejdere kan være omfattet af en anden fond. Hvis der er tale om en af de tre typer uddannelsesaktivitet, der kan støttes, IKV, FVU, mv. eller selvvalgt uddannelse, kan der søges midler i fonden. Hvis der opnås støtte, betaler virksomheden en ydelse til medarbejderen under uddannelsesaktiviteten, og det er virksomheden, som modtager tilskud. Aflønning og tilskud foregår efter følgende regler: FVU og IKV: Virksomheden betaler sædvanlig overenskomstmæssig løn og modtager veu-godtgørelsen(88,24) kr. i timen i tilskud fra fonden. Selvvalgt uddannelse: Virksomheden er forpligtet til at betale 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn og modtager veu-godtgørelsen + 80 kr. i timen i tilskud fra fonden. Fonden kan tillige give støtte til eventuel deltagerbetaling Der skal søges om støtte i fonden senest tre måneder efter kursets afslutning. Fonden udbetaler kun støtte, så længe der er midler i fonden. Virksomheder, der har etableret et paritetisk uddannelsesudvalg, hvor tillidsmanden eller en stedfortræder for denne er medlem, kan vælge at reservere sine egne indbetalinger til fonden til egne medarbejderes brug. For yderligere og detaljerede oplysninger henvises til overenskomstens Aftale om kompetenceudviklingsfond og til fondens hjemmeside. Information om regler og om uddannelsernes indhold På hjemmesiden for DI Transport under rubrikken Viden om findes materialer om uddannelser inden for transportområdet: DI har samlet sin viden om uddannelser på denne side: På denne DI-side findes også guiden AMU sådan, hvor der findes svar på mange spørgsmål om vilkår for at deltage i AMU. Den officielle hjemmeside med information om AMU-kurser og erhvervsuddannelser er UddannelsesGuiden.dk, der findes på 11

12 Tilmelding til AMU og ansøgning om veu-godtgørelse, mv. skal foretages via Oplysninger om veu-godtgørelse finder man på Oplysninger om AER lønrefusion og præmieringsordning findes på Oplysninger om muligheder for tilskud til voksenlærlinge i praktik findes via Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside og under rubrikken Beskæftigelsesregionerne. Gå ind på den pågældende beskæftigelsesregion og søg under Arbejdsmarkedet. Oplysninger om og ansøgning til Kompetenceudviklingsfonden HTSK findes på Yderligere oplysning: Chefkonsulent Niels Henning H. Jørgensen, tlf , mail: nhhj@di.dk 2. januar

13 Svendebrev EUD 2008 Buschauffør med speciale i international turistbuskørsel Grundforløb Fælles kompetencemål 1) Udføre de typiske arbejdsfunktioner inden for brancheområdet. 2) Bedømme sine muligheder for at erhverve de kørekort og certifikater. Buschauffør 1 Køreuddannelse B for unge fra Grundforløb Praktik X uger Buschauffør 2 Køreuddannelse D-ep National turistbuskørsel og ny teknologi Ren- og vedligeholdelse af busser Konflikthåndtering, sprog og kultur Samfundsfag - turistbus Sundhed for chauffører 2,0 uger 1,2 uger 0,6 uger 1,6 uger 1,6 uger 0,4 uger Afstigning efter 1 år som Turistbuschauffør. Praktik x uger. 3) Anvende dansk, matematik, fysik og kemi i jobmæssig sammenhæng, 4) Bruge sit kendskab til arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssige forhold. 5) Forstå og bidrage til en arbejdspladsvurdering (APV). Grundfag 1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, herunder færdselsrelateret førstehjælp. 2) Informationsteknologi (uden for niveau). Særlige kompetencemål 1) Medvirke ved håndtering, sikring, surring og stuvning af bagage og rejsegods inden for brancheområdet, 1,5 uger Fremmedsprog Informationsteknologi Kørsel m. specielle busser Kørsel m. 3-akslede dobbeltdækkerbusser Grundlæggende kvalifikationsuddannelse 18 uger som deles på mindst 2 skoleperioder Valgfrie specialefag Siddende/liggende patientbefordring. Køreteknik vanskelige opståede situationer. Køreteknik og manøvrering. Kundeservice. Kvalitetsstyring i virksomheden. Teknologi og arbejdsorganisering. Praktik X uger 1,0 uger 1,0 uger 0,4 uger 0,2 uger 8,0 uger Svendeprøvemodul International turistbuskørsel og ledelse af busgrupperejse 1,4 uger Samfundsfag Int. turistbuskørsel 1,4 uger Internationale forhold og studietur 0,2 uger Fremmedsprog F 1,0 uge Vogntog D/E 2,0 uger Befordring af bevægelseshæmmede 1,0 uger Praktik X uger 13

14 2) Udarbejde ruteplaner og indtaste dem i et ruteplanlægningssystem. Virksomhedsøkonomi 1,0 uge Svendeprøve 7,5 uger 0,5 uger 14