PENGEMARKEDET VED PRES PÅ KRONEN OG NEGATIVE RENTER
|
|
- Søren Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PENGEMARKEDET VED PRES PÅ KRONEN OG NEGATIVE RENTER Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen, Mark Strøm Kristoffersen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Indskudsbevisrenten er toneangivende for renterne på pengemarkedet i en situation som den nuværende, hvor de pengepolitiske modparter har et placeringsbehov i Nationalbanken, der overstiger den samlede folioramme. At indskudsbevisrenten nu er negativ, har ikke rokket ved dens betydning for kronen og dermed ved Nationalbankens mulighed for at styre kronekursen. Pengemarkedet blev påvirket af presset på kronen i begyndelsen af året. For at undgå at kronen blev styrket, nedsatte Nationalbanken indskudsbevisrenten til -,75 pct. Da penge- og realkreditinstitutternes lån og placering i Nationalbanken udgør et alternativ til lån og placeringer i pengemarkedet, førte det til et betydeligt fald i pengemarkedsrenterne. I Nationalbanken kan penge- og realkreditinstitutterne placere deres likviditet i indskudsbeviser eller på foliokonti. Foliorenten er nul. De pengepolitiske modparter foretrækker derfor som udgangspunkt at placere likviditet på deres foliokonti for på den måde at undgå negativ forrentning. Det samlede placeringsbehov overstiger imidlertid rammen for, hvor meget modparterne samlet kan placere på deres foliokonti. Modparterne under ét skal derfor placere en del af deres likviditet i indskudsbeviser. En forøgelse af det samlede indestående i Nationalbanken vil således blive forrentet til indskudsbevisrenten. Indskudsbevisrenten er på den baggrund bestemmende for renterne på pengemarkedet. Nedsættelsen af indskudsbevisrenten har udvidet spændet mellem foliorenten og indskudsbevisrenten og dermed rummet for udsving i dag til dag-pengemarkedsrenterne. Volatiliteten i de usikrede dag til dag-renter kan desuden være påvirket af den lave aktivitet i markedet, som gør, at rentefastsættelsen sker på baggrund af få transaktioner og afhænger af likviditetsforholdene den pågældende dag. Volatiliteten ændrer ikke de pengepolitiske renters effekt på kronekursen. Omsætningen på det usikrede dag til dag-pengemarked er faldet, siden Nationalbanken indførte negative renter. Det afspejler især, at pengeinstitutternes indlån i Nationalbanken har været store, så behovet for at foretage transaktioner i pengemarkedet har været lavt. Aktiviteten i euroområdets dag til dag-pengemarked er også faldet. Omsætningen i euroområdet er faldet til det laveste niveau siden indførelsen af euroen, efter Den Europæiske Centralbank, ECB, udvidede sit opkøbsprogram fra marts 215, og pengeinstitutternes indskud på anfordring i ECB steg. Aktiviteten i længere usikrede lån er aftaget siden finanskrisen. Det er et internationalt fænomen, som afspejler den større fokus på likviditets- og kreditrisici. I perioden med pres på kronen i begyndelsen af året var der større aktivitet i markedet for FX-swaps end i den resterende del af året. Den større aktivitet i FX-swapmarkedet afspejlede den store efterspørgsel efter kroner. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,
2 PENGEMARKEDSRENTER OG PENGEPOLITISKE RENTER Det danske pengemarked omfatter det indbyrdes marked mellem penge- og realkreditinstitutter for låneaftaler og rentederivater i kroner med løbetid op til 1 år, jf. boks 1. For de pengepolitiske modparter penge- og realkreditinstitutterne er korte lån og placeringer i Nationalbanken et alternativ til lån og placering i det korte pengemarked. De pengepolitiske renter er derfor retningsgivende for pengemarkedsrenterne. I en situation som den nuværende, hvor de pengepolitiske modparter har et stort placeringsbehov i Nationalbanken, er det indlånsrenten i Nationalbanken, der er bestemmende for pengemarkedsrenterne. Penge- og realkreditinstitutterne kan placere i indskudsbeviser eller på foliokonti, jf. boks 2. Foliorammerne sikrer, at placeringen i indskudsbeviser er tilstrækkelig til, at indskudsbevisrenten er bestemmende for pengemarkedsrenterne. Banksektorens marginale placering i Nationalbanken sker i indskudsbeviser til indskudsbevisrenten, og en forøgelse af det samlede indestående i Nationalbanken vil således blive forrentet med indskudsbevisrenten. De pengepolitiske modparters samlede placeringsbehov i Nationalbanken påvirkes af Nationalbankens interventioner i valutamarkedet. Når Nationalbanken foretager interventionskøb af valuta fra pengeinstitutterne, som under presset på kronen i januar-februar 215, modsvares det af større indlån i Nationalbanken, og indskudsbevisrenten vil slå igennem på rente- og prisfastsættelsen i penge- og valutamarkedet. Der er ikke andre muligheder for de pengepolitiske modparter set under et end at placere i indskudsbeviser, når deres placeringsbehov i Det danske pengemarked og den årlige pengemarkedsundersøgelse Boks 1 Pengemarkedslån omfatter usikrede lån, repoer (lån mod sikkerhed i obligationer) og FX-swaps. I en FX-swap indgås samtidig en spot- og en terminshandel i valuta. Først veksles valuta mod kroner (spothandlen) mod, at der på et senere tidspunkt veksles tilbage til en kurs, terminskursen, fastsat ved swappens indgåelse (terminshandlen). Herudover er korte værdipapirer og Nationalbankens indskudsbeviser en del af pengemarkedet. Rentederivater omfatter bl.a. Cita-swaps og FRA er. Citaswap (Copenhagen Interbank T/N Average) er en kort renteswap, hvor der byttes en variabel rente (T/N-renten) mod en fast rente, som fastsættes ved aftalens begyndelse. FRA (Forward Rate Agreement) er en aftale om at fastlåse renten i en fremtidig periode. For mere information om produkterne i pengemarkedet, se Danmarks Nationalbank (29). Nationalbanken gennemfører en årlig undersøgelse af pengemarkedet i 2. kvartal, hvor pengeinstitutterne indberetter omsætningsdata mv. I undersøgelsen for 215 er der tillige indsamlet data for 1. kvartal i lyset af presset på kronen i begyndelsen af året. I forlængelse heraf har Nationalbanken interviewet flere markedsdeltagere om udviklingen på pengemarkedet. Nationalbankens pengepolitiske instrumenter Boks 2 De pengepolitiske instrumenter er de ind- og udlånsfaciliteter, som Nationalbanken stiller til rådighed for pengeog realkreditinstitutterne, de pengepolitiske modparter. Modparterne har adgang til to faciliteter i Nationalbanken: markedsoperationer og indskud på foliokonto. Foliokonti er anfordringskonti, hvor modparterne kan placere likviditet dag til dag. Der er fastsat en samlet ramme for modparternes samlede indskud på foliokonti i Nationalbanken ved dagens slutning. Hvis modparternes samlede placeringer på folio er større end den samlede ramme, konverteres folioindskud til indskudsbeviser. En pengepolitisk modpart kan overskride sin individuelle folioramme, så længe den samlede folioramme ikke overskrides. Ved Nationalbankens ordinære markedsoperationer den sidste bankdag i hver uge kan modparterne låne mod pant og placere i indskudsbeviser. Hvis det er nødvendigt, foretager Nationalbanken herudover ekstraordinære markedsoperationer, hvor Nationalbanken køber eller sælger indskudsbeviser for at styre likviditeten i pengemarkedet. De ekstraordinære markedsoperationer kan være annonceret på forhånd. Annoncerede operationer i en given måned offentliggøres 2. sidste bankdag i den forudgående måned. Fastlæggelsen af de annoncerede ekstraordinære markedsoperationer er baseret på information om statslige betalinger, som indgår i Nationalbankens likviditetsprognose. Herudover kan Nationalbanken foretage uannoncerede ekstraordinære operationer fx i forbindelse med Nationalbankens interventioner i valutamarkedet, der ikke kan forudsiges på forhånd. Disse operationer offentliggøres kl. 1 samme dag, som de gennemføres. 56 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 215
3 Nationalbanken overstiger den samlede folioramme. Den enkelte modpart kan reducere sine placeringer i Nationalbanken, men det vil modsvares af, at andre modparter øger deres placeringer. Modparternes mellemværende med Nationalbanken er på den måde et lukket system. Det samlede Anvendelse af Nationalbankens pengepolitiske instrumenter i 215 Mia. kr Pengepolitiske lån Indskudsbeviser Figur 1 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov Folioindestående Nettostilling Anm.: Nettostillingen er defineret som modparternes beholdning af indskudsbeviser og indskud på foliokonti fratrukket pengepolitiske lån. Sidste observation er 26. november 215. nettomellemværende med Nationalbanken kaldes nettostillingen, jf. figur 1. Pengeinstitutternes samlede placeringsbehov i Nationalbanken blev kraftigt forøget i forbindelse med Nationalbankens interventionskøb i januar og februar, og Nationalbanken forhøjede på den baggrund foliorammerne i marts. Nationalbanken foretog efterfølgende et betydeligt interventionssalg af valuta og reducerede foliorammerne i august for at sikre det fortsatte gennemslag af indskudsbevisrenten på pengemarkedsrenterne. Pengemarkedsrenter kan i perioder med forventninger til renteændringer svinge kraftigt. I februar 215, efter Nationalbanken havde nedsat indskudsbevisrenten til -,75 pct., faldt pengemarkedsrenterne markant, og de korte pengemarkedsrenter var i en kort periode under indskudsbevisrenten, jf. figur 2. Det afspejlede markedsforventninger til yderligere rentefald. Den betydelige valutaindstrømning i perioden øgede desuden banksektorens likviditet. Det bidrog til faldet i pengemarkedsrenterne. De lave danske pengemarkedsrenter betød, at spændet mellem pengemarkedsrenterne i Danmark og euroområdet var negativt også mere negativt end det pengepolitiske spænd, jf. figur 2. Det negative rentespænd gjorde det mindre attraktivt at placere i kroner i forhold til euro. Udviklingen i rentespændet i pengemarke Pengepolitiske renter, dag til dag-renten og rentespænd til euroområdet Figur 2 Pengepolitiske renter og dag til dag-renten Rentespænd til euroområdet Pct.,5, -,5-1, -1,5 Procentpoint,5, -,5-1, -1,5-2, Indskudsbevisrenten Foliorenten Dag til dag-renten -2, Pengepolitisk Renteswap FX-swap Anm.: Venstre figur: Dag til dag-renten er ugegennemsnit af T/N-renten. Højre figur: Det pengepolitiske rentespænd er forskellen mellem Nationalbankens indskudsbevisrente og ECB s rente på indlånsfaciliteten. Renteswap er forskellen mellem 3-måneders Eonia-swaprenten og Cita-swaprenten. FX-swap er det implicitte 3-måneders rentespænd fra FX-swap. Sidste observation er 26. november 215. Kilde: Thomson Reuters Datastream, ECB og Danmarks Nationalbank. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,
4 det var et vigtigt led i afdæmpningen af presset på kronen. Som alternativ til at købe kroner mod euro i dag og placere direkte i pengemarkedet kan investorer købe kroner på et fremtidigt tidspunkt på termin. Det implicitte spænd mellem renten i de to valutaer i disse forretninger, FX-swapspændet, faldt betydeligt mere end det pengepolitiske rentespænd og de øvrige pengemarkedsrentespænd. Det blev dyrere at købe kroner på termin. Det lavere implicitte rentespænd afspejlede den store efterspørgsel fra udenlandske investorer og danske forsikrings- og pensionsselskaber efter at købe kroner mod euro på termin, jf. Danmarks Nationalbank (215). Samtidig er markedet for valutaterminer i kroner begrænset af, at der kun er få udbydere, hvilket også kan give en afvigelse mellem de implicitte rentespænd fra andre pengemarkedsspænd. Da presset på kronen aftog, blev det implicitte rentespænd væsentligt indsnævret. MINDRE BEHOV FOR USIKREDE DAG TIL DAG-LÅN Omsætningen i usikrede dag til dag-lån, som bankerne bruger i deres daglige likviditetsstyring, faldt fra et allerede lavt niveau, efter Nationalbanken nedsatte indskudsbevisrenten til -,75 pct., jf. figur 3. Omsætningen i det usikrede dag til dag-marked har også tidligere været lav, når indskudsbevisrenten har været negativ. Det skyldes bl.a., at indskudsbevisrenten er lavere end foliorenten, så penge- og realkreditinstitutterne får et rentemæssigt incitament til at øge deres folioindestående i Nationalbanken. Institutterne har samtidig haft større mulighed for at placere på folio, da foliorammerne generelt har været højere end ved positiv indskudsbevisrente. Det større folioindestående har givet institutterne mulighed for i højere grad at håndtere daglige likviditetsudsving uden at benytte det usikrede dag til dag-pengemarked. Omsætningen i tomorrow next-lån, T/N, er faldet i de seneste år, og overnight-lånenes, O/N, andel af det usikrede dag til dag-marked steg fra begyndelsen af 213. O/N-lån starter på dagen, hvor de aftales, mens T/N-lån starter dagen efter, lånene aftales. I en periode med store beløb på folio kan pengeinstitutter have mindre behov for Daglig omsætning i usikrede dag til dag-udlån fordelt på O/N-lån og T/N-lån Mia. kr Figur O/N T/N Anm.: 21-dages glidende gennemsnit. Der indgås desuden spot next-lån, S/N, i det usikrede dag til dag-marked, men omfanget heraf er begrænset. Sidste observation er 23. november 215. at styre forudsete likviditetsudsving to dage frem. Desuden kan det have haft en effekt, at afvikling af handler i det danske obligationsmarked gik fra tre til to valørdage i oktober 214. T/N-lån har traditionelt stået for en stor del af omsætningen i det usikrede dag til dag-marked, hvilket bl.a. afspejler, at Nationalbanken ikke har en marginal (daglig) udlånsfacilitet, som det kendes fra fx ECB, og som modparterne kan benytte, hvis der opstår et uforudset likviditetsbehov, jf. Abildgren mfl. (21). Bankerne har i det danske marked derfor typisk anvendt T/N-lån til at styre forudsete og planlagte likviditetsbevægelser, mens O/N-markedet har været anvendt til at håndtere uforudsete udsving. Omsætningen i forbindelse med dage med markedsoperationer har i gennemsnit været større end omsætningen på øvrige dage ved negativ indskudsbevisrente. Omsætning i forbindelse med markedsoperationsdage steg i forhold til omsætningen på øvrige dage, da der blev indført negativ indskudsbevisrente første gang i midten af 212. Forholdet faldt, da indskudsbevisrenten var positiv fra april til september 214, hvorefter det steg igen. FÆRRE, MEN STØRRE TRANSAKTIONER Det mindre behov for usikrede dag til dag-lån afspejler sig også i antallet af transaktioner. Det gennemsnitlige daglige antal usikrede dag til 58 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 215
5 Antal transaktioner på det usikrede dag til dag-pengemarked Figur 4 Gennemsnitlig transaktionsstørrelse for usikrede dag til dag-lån Figur 5 Antal transaktioner 1 Mio. kr Antal transaktioner 2-dages glidende gennemsnit Gennemsnitlig transaktionsstørrelse 3-måneders glidende gennemsnit Anm.: Daglige observationer. Dataperioden dækker 22. september 23 til 11. september 215. Kun lån mellem de pengepolitiske modparter indgår. Se Abildgren mfl. (215) for en nærmere beskrivelse af de anvendte data. Anm.: Månedlige gennemsnit. Dataperioden dækker 22. september 23 til 11. september 215. Kun lån mellem de pengepolitiske modparter indgår. Se Abildgren mfl. (215) for en nærmere beskrivelse af de anvendte data. dag-lån blandt de pengepolitiske modparter er faldet fra omkring 5 i årene forud for den finansielle krise til det nuværende niveau på under 1 transaktioner i gennemsnit pr. bankdag, jf. figur 4. I Abildgren mfl. (215) foretages en detaljeret analyse af de pengepolitiske modparters indbyrdes handel med usikrede dag til dag-lån på transaktionsniveau i perioden fra september 23 til marts 215. Det fremgår bl.a. af analysen, at der har været meget få T/N-lån i gennemsnit pr. bankdag siden indførelsen af negativ indskudsbevisrente. Dermed vil enkelttransaktio Indskudsbevisrenten, foliorenten og T/N-renten siden begyndelsen af 215 Figur 6 Pct.,5, -,5-1, -1,5-2, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov Indskudsbevisrenten Foliorenten T/N-renten Anm.: T/N-renten er vist på dagen, hvor T/N-lånet starter. Sidste observation er 26. november 215. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,
6 Teoretisk dag til dag-rente Boks 3 Når banksektorens placeringer i Nationalbanken overstiger foliorammen, vil en forøgelse af sektorens samlede placeringer i Nationalbanken skulle placeres i indskudsbeviser. Indskudsbevisrenten udgør dermed alternativrenten til placeringer i pengemarkedet og er toneangivende for pengemarkedsrenterne. Indretningen af Nationalbankens pengepolitiske instrumentarie bevirker, at dag til dag-pengemarkedsrenten på en given dag afhænger af, om Nationalbanken afholder markedsoperationer. På dage, hvor der ikke gennemføres markedsoperationer, er den teoretiske dag til dag-rente foliorenten, fordi placering på folio for det enkelte institut er alternativet til placering i pengemarkedet dag til dag, så længe den samlede folioramme overholdes. På dage med markedsoperationer afvejer modparterne afkastet ved at placere i dag til dag-pengemarkedet mod afkastet ved at placere i indskudsbeviser. Den teoretiske bestemmelse af dag til dag-renten gælder i en situation med fuldkommen konkurrence, uden markedsfriktioner og risikoneutrale pengepolitiske modparter, og kan derfor afvige fra den faktiske dag til dag-rente. Den teoretiske dag til dag-rente på markedsoperationsdage fastsættes, så afkastet ved at placere i pengemarkedet er lig indskudsbevisrenten frem til næste annoncerede markedsoperation. Hvis indskudsbevisrenten er negativ og lavere end foliorenten, skal den teoretiske dag til dag-rente på markedsoperationsdage være mere negativ end indskudsbevisrenten, så den opvejer, at den teoretiske dag til dag-rente på øvrige dage er lig foliorenten. Beregningen af den teoretiske dag til dag-rente kan illustreres med et eksempel for en fredag, hvor der gennemføres en ordinær markedsoperation, og hvor der er syv dage til næste markedsoperation. Dag til dag-renten om fredagen gælder tre dage (fredag, lørdag og søndag). I de følgende fire dage er dag til dag-renten lig med foliorenten. Modpartens afvejning mellem at placere i indskudsbeviser og i pengemarkedet kan derfor skrives som: 3 * Dag til dag renten + 4 * Foliorenten = 7 * Indskudsbevisrenten Ved en foliorente på, pct. og en indskudsbevisrente på -,75 pct. giver det: 3 * Dag til dag renten + 4 * (, pct.) = 7 * (-,75 pct.) <=> Dag til dag renten = 7 * (-,75 pct.) = -1,75 pct. 3 På fredage, hvor Nationalbanken ikke har annonceret yderligere markedsoperationer den efterfølgende uge, vil den teoretiske dag til dag-rente dermed være -1,75 pct. I ovenstående forklaring af den teoretiske dag til dag-rente skelnes ikke mellem O/N- og T/N-lån. O/N-renten vil påvirkes på dagen, hvor markedsoperationen foretages. T/N-lån starter dagen efter, at lånet aftales. Det betyder, at det er T/N-renten, der aftales dagen før den annoncerede markedsoperation, som påvirkes af markedsoperationer, og at T/N-renten ikke påvirkes af uannoncerede markedsoperationer. ner kunne have en relativt stor betydning for den samlede T/N-rente. Der har særligt siden 212 været en tendens til stigende gennemsnitlige transaktionstørrelser i det usikrede dag til dag-marked, jf. figur 5. Det afspejler delvist, at mange af de helt små handler er bortfaldet som følge af den generelt rigelige likviditet, faldet i antallet af især mindre pengeinstitutter og øget opmærksomhed på kreditrisiko i kølvandet på finanskrisen, jf. Abildgren mfl. (215). Den hyppigst forekommende transaktionsstørrelse har været voksende over tid. Den hyppigste transaktionsstørrelse før finanskrisen var 5 mio. kr., mens den var 2 mio. kr. i de tre første kvartaler af 215. STØRRE UDSVING I DAG TIL DAG-RENTEN Der er betydelige udsving i dag til dag-renten på forskellige ugedage, jf. figur 6. Den største del af udsvingene er af teknisk karakter, der skyldes, at Andel af usikret dag til dag-omsætning, hvor låntager har relativt mest plads på folio Pct Figur Dage uden markedsoperationer Dage med markedsoperationer Anm.: Månedlige andele. Dataperioden dækker 1. januar 21 til 11. september 215. Kun lån mellem de pengepolitiske modparter indgår. Se Abildgren mfl. (215) for en nærmere beskrivelse af de anvendte data. Figuren viser andelen af omsætningen i usikrede dag til dag-lån, hvor långivers foliorammeudnyttelse overstiger låntagers, og låntager har plads på folio. Foliorammeudnyttelse er beregnet som bankens foliosaldo i procent af dens folioramme ved afslutningen på det pengepolitiske døgn, se også boks 4. 6 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 215
7 dag til dag-renten på en given dag afhænger af, om Nationalbanken afholder markedsoperationer, jf. boks 3. Disse udsving øges med afstanden mellem indskudsbevisrenten og foliorenten. Den tekniske volatilitet er uproblematisk den er systematisk og velkendt af markedsdeltagerne. Rentefastsættelsen på en given dag er i de seneste år sket på baggrund af få transaktioner og afhænger af likviditetsforholdene i markedet den pågældende dag. I perioder med negative renter har aktiviteten i højere grad end normalt været drevet af, at institutter med plads på folio har lånt af institutter med mindre eller ingen plads på folio, jf. figur 7. I perioderne med negativ indskudsbevisrente har renten på dag til dag-lån i gennemsnit været højere, når låntager havde re Låntagere med plads på folio låner til højere rente Boks 4 I denne boks præsenteres resultaterne fra en regressionsanalyse af renten på usikrede dag til dag-lån ved brug af data på transaktionsniveau, se Abildgren mfl. (215) for en nærmere beskrivelse af data. Tidligere studier har vist, at det er muligt at få en god beskrivelse af dag til dag-renten på usikrede lån i en simpel regressionsmodel ved brug af aggregerede data, jf. fx Mindested mfl. (213) og Christensen mfl. (214). Den estimerede model for dag til dag-renten kan sammenfattes i følgende ligning: r t = β + β 1 * Folioudnyttelse t + β 2 * Teoretisk t + β 3 * Folioindestående t + β 4 * Foliofordeling t + β 5 * Månedsultimo t (1) hvor r angiver renten på det usikrede dag til dag-lån som spænd over foliorenten. Folioudnyttelse er en indikator, der antager værdien 1, hvis långiver har en procentvis højere udnyttelse af sin folioramme end låntager, og låntager har plads på folio, og ellers. 1 Teoretisk angiver det teoretiske rentespænd til foliorenten, jf. forklaringen i boks 3. Folioindestående angiver det samlede indestående på foliokonti i Nationalbanken i milliarder kroner og er et mål for den samlede likviditet blandt de pengepolitiske modparter. Foliofordeling er et mål for koncentrationen af folioindestående, der opgøres som procentandelen af det samlede folioindestående i Nationalbanken, som haves af banken med det største folioindestående, jf. Syrstad (212). Månedsultimo er en indikator med værdien 1 på den sidste handelsdag i måneden og ellers. Fokus i denne boks er koefficienten β 1. Koefficienten kan fortolkes som merrenten på lån, hvor låntager har relativt mere plads på sin foliokonto end långiver, set i forhold til øvrige usikrede dag til dag-lån. Ved estimation af merrenten tages højde for en række faktorer, der normalt forventes at påvirke rentedannelsen på det usikrede dag til dag-pengemarked, jf. ligning (1). Når modellen estimeres for alle dage i perioderne med positiv indskudsbevisrente fra september 23 til september 215, er den estimerede koefficient β 1 negativ, jf. tabel. Derimod er den estimerede koefficient β 1 positiv i perioder med negativ indskudsbevisrente. Den positive koefficient i perioder med negativ indskudsbevisrente skal ses i lyset af, at låntagerne med plads på folio her har været villige til at låne til en højere rente end den marginale rente for markedet som helhed indskudsbevisrenten fordi de har kunnet placere på deres foliokonti til højere rente (foliorenten på nul). Den negative koefficient i perioder med positiv indskudsbevisrente kan afspejle, at långivere med rigelig likviditet gerne vil låne ud i pengemarkedet til en relativt lav rente for at undgå at skulle placere overskudslikviditet til en endnu lavere rente (foliorenten). Den estimerede koefficient β 1 Perioder med positiv indskudsbevisrente Perioder med negativ indskudsbevisrente Alle dage Dage med markedsoperationer Alle dage Dage med markedsoperationer Låntager har relativt mest plads på folio -,181*** (,13) -,345*** (,27),374*** (,79),721*** (,163) Anm.: *, ** og *** angiver signifikansniveauer på henholdsvis 1, 5 og 1 pct. Robuste standardfejl i parentes. Tabellen viser koefficienten til folioudnyttelse (en indikator med værdien 1, hvis långiver har en større udnyttelse af sin folioramme end låntager, og låntager har plads på folio, og ellers) i en regressionsmodel som beskrevet ovenfor. Dataperioden dækker 22. september 23 til 11. september 215. Se Abildgren mfl. (215) for en nærmere beskrivelse af de anvendte data. 1. Ideelt set burde foliorammeudnyttelsen beregnes på det tidspunkt, hvor låneaftalen indgås, efter korrektion for de forudsete likviditetsudsving frem til afslutningen af det pengepolitiske døgn, hvor lånet begynder. Dette er dog ikke muligt på baggrund af de tilgængelige data. Foliorammeudnyttelsen er i stedet beregnet som bankens foliosaldo i procent af dens folioramme opgjort ved afslutningen af det pengepolitiske døgn, hvor lånet begynder. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,
8 Gennemsnitlig daglig omsætning for usikrede lån, repoer og FX-swap Mia. kr lativt mere plads på sin foliokonto end långiveren, jf. boks 4. Det afspejler, at institutter med plads på folio har været villige til at låne til en højere rente end den marginale rente for markedet som helhed indskudsbevisrenten fordi de kunne placere på deres foliokonto til foliorenten. Renteforventninger kan også påvirke T/N-renten. Det kan fx ske i perioder med pres på kronen, hvor der kan være forventninger om ændringer i Nationalbankens pengepolitiske renter. I februar 215, efter indskudsbevisrenten var blevet nedsat til -,75 pct., var T/N-renten i gennemsnit lavere end indskudsbevisrenten. T/N-renten kan desuden påvirkes af forventninger om konverteringer af folioindskud til indskudsbeviser. 1 Efter indførelsen af negativ indskudsbevisrente er omfanget af konverteringer øget markant. Nationalbanken har konverteret folioindestående til indskudsbeviser 47 gange i januar-november 215. SAMLET OMSÆTNING I DET DANSKE PENGEMARKED Figur Usikrede lån Repoer FX-swap Anm.: Gennemsnitlig daglig omsætning i både ud- og indlån i april for og 2. kvartal Samlet omsætning i ud- og indlån. Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse, jf. figur 8. Det øgede fokus på likviditetsog kreditrisici siden finanskrisen har betydet et skifte fra usikrede til sikrede lån og en tendens til, at løbetiden på lånene generelt er blevet reduceret markant. Omsætning i usikrede udlån med løbetid over 1 dag var så godt som ikke-eksisterende, jf. figur 9. Den øgede efterspørgsel efter kroner på termin i januar og februar gav sig udslag i en betydeligt højere omsætning i FX-swap i januar og februar end i de øvrige måneder i 1. halvår 215. Omsætningen i FX-swap er i stort omfang drevet af kunders og bankers valutapositioner og afdækning af valutakursrisiko. DAG TIL DAG-PENGEMARKEDET I EUROOMRÅDET I euroområdet faldt omsætningen på det usikrede dag til dag-pengemarked til sit laveste niveau siden euroens indførelse efter udvidelsen af ECB s opkøbsprogram fra marts 215, jf. figur 1 (venstre). Der har desuden generelt været en stor mængde overskudslikviditet i banksektoren, efter ECB indførte fuld tildeling af lån i sine markedsoperationer fra oktober 28. Ligesom i Danmark har den rigelige likviditet mindsket bankernes behov for at benytte dag til dag-pengemarkedet. Der har været en tendens til, at omsætningen i dag til dag-pengemarkedet faldt, når overskudslikviditeten steg og omvendt. I lighed med situationen i Danmark afhænger renter og volatilitet i euroområdets pengemarked af overskudslikviditeten og afstanden mellem ECB s pengepolitiske renter, jf. ECB (214) og ECB (215). Dag til dag-renten i euroområdet faldt og kom tættere på ECB s indlånsrente i takt med, at overskudslikviditeten steg, da ECB udvidede sit opkøbsprogram, jf. figur 1 (højre). Den samlede omsætning i pengemarkedslån var i 2. kvartal 215 fortsat på et lavt niveau ifølge 1 Hvis fx Nationalbanken køber valuta, som under presset på kronen i begyndelsen af 215, øges de pengepolitiske modparters samlede indestående i Nationalbanken. Det kan betyde, at Nationalbanken vil konvertere folioindskud til indskudsbeviser, hvilket kan reducere det forventede afkast ved at modtage indlån. 62 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 215
9 Gennemsnitlig daglig omsætning i udlån fordelt på instrumenter og løbetider i 215 Figur 9 Mia. kr En dag 1 dag - 1 uge 1 uge - 1 måned 1 måned - 3 måneder 3 måneder - 6 måneder 6 måneder - 1 år Over 1 år Usikrede lån Repoer FX swaps Anm.: Gennemsnitlig daglig omsætning i udlån i 2. kvartal 215. Intervallerne dækker fra intervallets begyndelse og til og med intervallets slut. Fx dækker 1 uge 1 måned over lån med en løbetid over 1 uge og til og med 1 måned. Da lån over en længere periode kan opnås ved løbende at forny kortere lån i perioden, vil omsætningen tendere at være højere for korte løbetider end for lange. Overskudslikviditet, omsætning i euroområdets dag til dag-marked og spænd mellem dag til dag-renten og ECB s indlånsrente Figur 1 Overskudslikviditet og omsætning Mia. euro Mia. euro Overskudslikviditet Omsætning (højre akse) Overskudslikviditet og rentespænd Mia. euro Procentpoint 9 1,8 8 1,6 7 1,4 6 1,2 5 1, 4,8 3,6 2,4 1,2, Overskudslikviditet Spænd (højre akse) Anm.: Venstre figur: 21-dages glidende gennemsnit af omsætning i Eonia, den usikrede dag til dag-pengemarkedsrente i euroområdet. Højre figur: Spænd mellem 5-dages glidende gennemsnit af Eonia og ECB s indlånsrente. Sidste observation er 27. november 215. Kilde: ECB og Bloomberg. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,
10 LITTERATUR Abildgren, Kim, Nicolaj Albrechtsen, Mark Strøm Kristoffersen, Søren Truels Nielsen og Rasmus Tommerup (215), Det korte danske pengemarked før, under og efter finanskrisen, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 99. Abildgren, Kim, Bodil Nyboe Andersen og Jens Thomsen (21), Dansk pengehistorie , Danmarks Nationalbank. Christensen, Jonas Lundgaard, Palle Bach Mindested og Lars Risbjerg (214), Seneste tendenser på pengemarkedet, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Danmarks Nationalbank (29), Pengepolitik i Danmark. Danmarks Nationalbank (215), Kronen under pres i januar-februar 215, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. ECB (214), Recent developments in excess liquidity and money market rates, ECB Monthly Bulletin, januar. ECB (215), Euro money market study 214. Mindested, Palle Bach, Lars Risbjerg og Martin Wagner Toftdahl (213), Lavere omsætning på det danske pengemarked, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal, Del 1. Syrstad, Olav (212), The daily liquidity effect in a floor system empirical evidence from the Norwegian market, Norges Bank Working Paper, nr DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 215
Lavere omsætning på det danske pengemarked
75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet
Læs mereDet danske pengemarked ved lave renter
9 Det danske pengemarked ved lave renter Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken foretager årligt
Læs mereSENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET
SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET Af Jonas Lundgaard Christensen, Palle Bach Mindested, Bank- og Markedsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten på det
Læs mereAnvendelsen af de pengepolitiske instrumenter
9 Anvendelsen af de pengepolitiske instrumenter INDLEDNING Nationalbankens praktiske udførelse af pengepolitikken sker gennem de pengepolitiske instrumenter. Begrebet dækker over de faciliteter, centralbanker
Læs mereAktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner
117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne
Læs mereKvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling
57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til
Læs mereKonjunktur - forår 2012
Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereKonto 7 Finansindtægter og udgifter
Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning
Læs mereVolatiliteten i dag-til-dag pengemarkedsrenten
3 Volatiliteten i dag-til-dag pengemarkedsrenten Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I denne artikel analyseres de daglige udsving i den danske dag-til-dag pengemarkedsrente
Læs mereBy- og Boligudvalget 2012-13 BYB alm. del Bilag 14 Offentligt. Teknisk gennemgang. Folketingets By- og Boligudvalg tirsdag den 13.
By- og Boligudvalget 2012-13 BYB alm. del Bilag 14 Offentligt Teknisk gennemgang Folketingets By- og Boligudvalg tirsdag den 13. november 2012 Baggrund Indhold Andelsboligsektoren i tal Udviklingen i ejendomsvurderingen
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereAktiviteten i det danske pengemarked
85 Aktiviteten i det danske pengemarked Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Henrik Arnt, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske pengemarked er markedet mellem penge- og realkreditinstitutter
Læs mereRente- og valutamarkedet
28. februar 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Overordnede konklusioner Nøgletallene i USA er stærke og der er udsigt til over trendvækst i USA hele næste år og i 2012. Væksten
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs merePenge- og valutamarkedet under finanskrisen
87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,
Læs mereUdviklingstendenser på det danske pengemarked
95 Udviklingstendenser på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et velfungerende pengemarked sikrer et klart gennemslag
Læs mereKvartalsrapport oktober 2009 Faxe Kommune
Kvartalsrapport oktober 29 Faxe Kommune Anbefalinger: Faxe Kommune har en gunstig sammensat portefølje med de nuværende renteforventninger. Efter den seneste låneomlægning er der dog et sammenfald i varigheden
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereBekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig
BEK nr 13 af 13/01/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 122-0013 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereKRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015
KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereFinansrapport pr. 31/12 2010
I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert halve år gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv og passivsiden. I denne finansrapport gives en samlet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015
DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereResultat for 1. kvartal 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3. Resultat for 1998, 1999 og 2000 side 3
Indhold Resultat for 1. kvartal 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Resultat for 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereI n f o r m a t i o n o m r e n t e s w a p s o g s w a p t i o n e r
I n f o r m a t i o n o m r e n t e s w a p s o g s w a p t i o n e r Her kan du finde generelle oplysninger om renteswaps, der handles i Danske Bank. Renteswaps og swaptioner kan indgås som OTC-handel
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereBekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1)
Bekendtgørelse nr. 1178 af 11. oktober 2007 Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1) I medfør af 18 b, stk. 4 og 5, 33 a, stk. 4, 33 b, stk.
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereVejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.
VEJ nr 9051 af 29/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet,j.nr. 123-0014 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDollarfald - hvad nu? Afdækningsmulighederne. 18. maj 2004 Ole Bremholm Jørgensen
Dollarfald - hvad nu? Afdækningsmulighederne 18. maj 2004 Ole Bremholm Jørgensen Tendenser og historiske konsekvensberegninger Hvorfor afdækning? Hvad kan vi tilbyde? Hvad betyder IAS 39 for strategierne?
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/948 af 1. juni 2016 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16)
L 157/28 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/948 af 1. juni 2016 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
Læs mereNotat om Regnskabsmæssig behandling af langfristede lån.
Notat om Regnskabsmæssig behandling af langfristede lån. Ifølge den nye Årsregnskabslov skal finansielle forpligtelser, hvorunder langfristede lån hører, værdiansættes på følgende måde: - Ved første indregning
Læs mereMarkedskommentar Euroen og korte renter under pres Nordea Research, 10 juni 2014
Markedskommentar Euroen og korte renter under pres Nordea Research, 10 juni 2014 ECB s nye pakke gør euroen sårbar og signalerer lave renter i lang tid Nationalbanken kan indtil videre være i venteposition
Læs mereI SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S
Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2016 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2016 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs merePuljeafkast for 2. kvartal samt 1. halvår 2000. Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999
PuljeNyt Nr. 3-2000 Puljeafkast for 2. kvartal samt 1. halvår 2000 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Puljekommentarer 2. kvartal 2000 Spar Nord Banks forventninger 3. kvartal Kommentarer til puljens
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereVentetiden på apoteket halveret siden 2009
Danmarks Apotekerforening Analyse 9. december 2015 Ventetiden på apoteket halveret siden 2009 Siden 2009 er den gennemsnitlige ventetid på apoteket mere end halveret. I gennemsnit bliver apotekernes kunder
Læs mereFORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108
FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereInvesteringsbetingelser for Danica Balance
Side 1 Ref. R99 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med et engangsbeløb - Når pensionen
Læs mereBalanceforskydninger
Budget 2014-2017 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereVÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011
VÆKST BAROMETER 4. april 2011 Virksomheder i forårsstemning- vækst og nye jobs Virksomhederne i Region Syddanmark er i regulær forårsstemning. Mere end halvdelen af virksomhederne forventer en større omsætning
Læs mereNotat om aflønning i den finansielle sektor
Finanstilsynet 25. november 2015 J.nr. 500-0030 GOVN/MRE Notat om aflønning i den finansielle sektor 1. Indledende bemærkninger Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
Læs mereØkonomioverblik pr. 1. december 2014
Sagsnr.: 00.32.14-Ø-1-14 Dato: 08-12-2014 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. december 2014 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 31. november 2014. Forbrugsprocenten
Læs mereHISTORISK HØJT ANTAL VIKARER
af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i
Læs mereSenest ajourført 27.06.2012 10/186, lb.nr. 128149 Bilag nr. 3 HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet 29.11.2007, pkt. 235
HADERSLEV KOMMUNE Godkendt af Byrådet 29.11.2007, pkt. 235 Bilag til Principper for Økonomistyring Finansiel styring 1 Finansiel styring Den finansielle styring er et led i kommunens økonomistyring, og
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereTilsynsdiamant for realkreditinstitutter. Faktabilag
Finanstilsynet 2. december 214 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Faktabilag I forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter har Finanstilsynet foretaget en række dataindsamlinger,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereRenteregning.notebook Hjemly 09/10. Rentesregning. Bank og sparekasse
Rentesregning Lån og långivning Kapital, rentefod og rentedage Hvordan regnes med simpel rente? Andre former for rentesregning Bank og sparekasse Banker og sparekasser har to hovedopgaver: de låner penge
Læs mereKonjunkturNYT - uge 31
KonjunkturNYT - uge. juli. august Danmark Bruttoledigheden faldt svagt i juni Fremgang i konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel, uændret for bygge og anlæg og fald i industrien Stigende
Læs mereRegion Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode i 2007.
N O T A T Regionernes henvisninger til det udvidede frie sygehusvalg Region Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode
Læs mereFastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør
DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5
Læs mereFormue og arv i de sociale klasser i 2012
Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereBull & Bear certifikater. Nye muligheder
Bull & Bear certifikater Nye muligheder Investering i råvarer Investering i aktieindeks Det danske aktieindeks: Høj præcision Lave omkostninger God likviditet Det europæiske aktieindeks: Det amerikanske
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stabilisering af konjunkturerne Dansk økonomi lever op til EU's konvergenskrav
Læs mereREGLER FOR DELTAGELSE I PULJEINVEST
REGLER FOR DELTAGELSE I PULJEINVEST Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Her kan du læse om de regler, der gælder for Puljeinvest. 1. Generelt Du kan deltage i Puljeinvest med pensionsopsparing
Læs mereVelkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 5. november 2014 Hollænderhallen, Dragør Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth Burgaard
Læs mereDanmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K
Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereDATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereSæsonkorrigeret beskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal februar 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling 215 sluttede af med stigende beskæftigelse og en lille stigning i vareeksporten efter et kedeligt eksportefterår. Privatforbruget
Læs mereValutareserven og styring af risiko under krisen
Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet
Læs merePenge- og pensionspanelet
1 Penge- og pensionspanelet Undersøgelse blandt boligejere med rentetilpasningslån Eva Roland & Morten Bekholm GfK Danmark, Custom Research 765053 Our promise: create value Company FOR YOUR 2 1 Formål
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mere