DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. september / x x x

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. september / x x x EKSPROPRIATION TIL CYKELSTI - ULOVLIG I brev af 14. december 2012 har advokaterne på vegne af V klaget over Kommunens beslutning af 16. november om ekspropriation af dele af deres klients ejendom, matr. nr. 303, i forbindelse med etablering af en stiforbindelse. De skriver bl.a., at: det fremgår af kommuneplanen, at der skal etableres cykelsti langs hele M vej der efter advokaternes opfattelse kan etableres cykelsti på de ca. 250 meter af M vej hvor der i dag ikke er etableret særlige foranstaltninger for cyklisterne og dette da denne del af vejen ikke adskiller sig fra den del af vejen, hvor der siden 2012 har været etableret særlige forhold (i form af en kombineret cykel- og gangsti) der i dag findes alternative cykelruter fra Stationen, således at de kan undgå den første del af M vej uden særlige foranstaltninger til cyklisterne kommunen kan vælge et alternativ ved at anlægge stien på matr. nr. 405 a og dermed undgå ekspropriation af matr. nr. 303 og 305 c smst. kommunens projekt på den baggrund hverken er nødvendigt eller proportionalt. I har i af 29. august 2013 oplyst, at I ingen bemærkninger har til vores udkast af 7. august 2013 til afgørelse i sagen. Vi opretholder derfor vores udkast. Vores afgørelse Vi mener ikke, at kravet om nødvendighed/proportionalitet er opfyldt i den konkrete sag. Vi skal derfor anmode kommunen om at ophæve sin ekspropriations-beslutning. Baggrund Kommunen har besluttet at ekspropriere 217 m 2 fra ejendommen, matr. nr. 303 m.fl., til etablering af en ca. 70 meter lang stiforbindelse mellem C og B. Stiforbindelsen på matr. nr. 303 m.fl. indgår som del i et sammenhængende stiforløb, der skal sørge for en mere trafiksikker stiforbindelse for cyklister mellem S vej/n vej/h vej og M vej. M vej forløber i en nordøstlig retning fra rundkørslen/krydset på R vej ved P Alle til krydset S vej/ N vej/h vej. Vejen, der fører op til Stationen via N vej betjener en række offentlige og private institutioner og virksomheder, herunder centret med diverse idræts- og svømmeanlæg. Hertil kommer en række beboelsesejendomme. Der er anlagt cykelsti på begge sider af M vej fra R vej og op til G vej. Herfra er der etableret en kombineret cykel- og gangsti på begge sider af M vej hen til B s krydsning af vejen. 1 Kommunens beslutning om ekspropriation er truffet den 29. februar Niels Juels Gade København vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 6 På den resterende del af M vej frem til krydset, S vej/n vej/h vej, er der ikke etableret særlige forhold for cyklisterne, hvorfor disse skal dele kørebanen med de øvrige trafikanter. Som et alternativ for benyttelse af den sidstnævnte del af M vej er der tidligere blevet etableret andre cykelmuligheder. Den ene mulighed er at benytte B ved dennes krydsning af M vej i en sydlig buet retning op til stationsområdet. Denne mulighed forløber på reserveret areal på hele strækningen op til stationen og krydser kun P vej, der fører ind til et lukket område med etagebebyggelse. Cyklisterne er beskyttede af forskudte bomme ved krydsning af vejen. En alternativ mulighed er i den forbindelse at fortsætte af P vej der er en villavej til H vej, hvor der er cykelstier i begge retninger. Den anden mulighed er at benytte B ved dennes krydsning af M vej og fortsætte ca meter ad stien i nordvestlig retning. Herfra er der via et rampeanlæg adgang til den lukkede villavej, R vej, der efter ca meter har forbindelse til et stianlæg, der fører frem til det lukkede private vej- og parkeringsområde på C. Ved at benytte dette vej- og parkeringsområde er der adgang til S vej, enten via områdets overkørsel til sidstnævnte vej, eller ved at benytte et fortovsareal, der fører ud til et etableret midterhelleanlæg på S vej. Hertil kommer andre muligheder, der indebærer kørsel på diverse villaveje. Fra stationen kan cyklister med ærinde på den sydvestlige del af M vej enten, R vej m.fl. vælge enten at benytte B syd om M vej eller vælge stisystemet via C og R vej til den nordlige del af B. Dette gælder også cyklister, der kommer sydfra ad H vej eller nordfra ad S vej. Kommunen har konkret besluttet at etablere et yderligere ekstra alternativ ved at ekspropriere privat ejendom, således at stisystemet fra C føres direkte hen til B via ejendommene, matr. nr. 331, 504 a, 303 og 305 c smst. Fra B er det så muligt at fortsætte ca meter ned til M vej. Hvor matr. nr. 504 a er i offentligt eje (kommunen), er matr. nr. 331, 303 og 305 c alle i privat eje. Kommunen har i den forbindelse ikke ønsket at etablere stien på matr. nr. 504 a, selvom denne fører direkte ned til M vej 5 og på den måde undgå ekspropriation af matr. nr. 303 og 305 c idet denne løsning er vurderet farlig af kommunen. Det fremgår ikke af sagen, at der i forbindelse med etablering af det yderligere ekstra alternativ til en cykelrute via matr. nr. 331 m.fl. bliver indført et forbud mod cyklister på den del af M vej, hvor der i dag ikke er etableret særlige foranstaltninger til cyklisterne. Vi må derfor forstå, at 2 Opmåling er sket ved at benytte 3 Opmåling er sket ved at benytte 4 Opmåling er sket ved at benytte 5 Arealet på matr. nr. 504 a er i dag hovedsagligt beklædt med græs.

3 3 af 6 cyklende fortsat kan benytte M vej, hvis ikke de ønsker at benytte sig af de andre alternativer, herunder det nyeste alternativ. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en ekspropriation og i forbindelse hermed tilsidesætte en kommunes beslutning om ekspropriation fra en ejendom. Dette fremgår af vejlovens 6 4, stk. 2. Vi kan derimod ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet konkret vejprojekt. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 7, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vejlovens bestemmelser om ekspropriation Vejlovens bestemmelser Det er kommunen, der beslutter, om en ekspropriation skal ske. Dette fremgår af vejlovens 49, stk. 1. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse bl.a. ske til nyanlæg af offentlige stier, når almenvellet kræver det, jf. 43, stk. 2. Almenvellets interesse Kommunen har oplyst, at området, hvori den planlagte cykel- og gangsti forløber, er omfattet af kommunens lokalplan nr. 320 for B grunden. Byrådet har den 25. maj 2011 besluttet at iværksætte ekspropriation af matr. nr. 303 for at sikre gennemførelse af en sti i overensstemmelse med denne lokalplan. Hovedformålet er at sikre en sikker stiføring fra stationen til stisystemet på M vej 8. Begrundelsen for stien er ifølge kommunen trygheds- og trafiksikkerhedsmæssige hensyn, idet de snævre forhold på den første del af M vej fra S vej betyder, at det er forbundet med en betydelig risiko at cykle på strækningen. Det er derfor ønskeligt at etablere bedre forhold for cyklisterne på denne del af M vej, som det er tilfældet efter G vej, hvor der er cykelsti (kombineret cykel- og gangsti) på begge sider af vejen. En udvidelse af M vej vil dog medføre store indgreb, idet flere ejendomme på den del af M vej, der ligger ved S vej, grænser helt op til vejen. Kommunen har derfor valgt at udvide cykelsystemet nordvest for M vej (på B grunden ). Linjeføring 6 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober Jf. kommunens af 7. juni 2013.

4 4 af 6 Det ligger inden for kommunens skøn at vælge mellem flere forskellige linjeføringer. Vejloven indeholder ikke nærmere regler om dette. Kommunen har i den forbindelse oplyst, at der er mindre plads på de første 250 meter af M vej, og at et anlæg af en cykelsti vil medføre et stort indgreb i de tilstødende ejendomme. Og til alternativet med at føre stien ned til M vej på matr. nr. 504 a har kommunen vurderet dette trafiksikkerhedsmæssigt farligt 9. Kommunen har i af 7. juni 2013 uddybende oplyst, at den ikke finder det alternative løsningsforslag (på matr. nr. 504 a) for hensigtsmæssigt, da forslaget må anses for farligt. Og dette fordi krydsning vil skulle ske efter en sikker midterhelle (ud for B), og fordi oversigtsforholdene er dårlige. Hertil kommer, at kommunen i samme har oplyst, at da hovedfærdsel sker på M vej, vil færdsel på R vej være en for stor omvej, ligesom der er en uhensigtsmæssig højdeforskel på R vej og B. Kommunen har med sin af 26. juni 2013 opretholdt sin opfattelse af B s eksisterende krydsning af M vej samt midterhellen på S vej som trafikalt sikre. Samtidig har kommunen opretholdt vigtigheden af den nye sti i det samlede stisystem. Nødvendighedskrav og proportionalitetsprincippet Generelt om nødvendighed og proportionalitet Ekspropriation er undergivet et krav om nødvendighed. Dette følger allerede af bestemmelserne i grundlovens 73, stk. 1, og vejlovens 43, stk. 1, om hensynet til almenvellet samt af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Proportionalitetsprincippet medfører, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, dersom mindre indgribende er tilstrækkelige, at indgrebet som middel skal stå i rimeligt forhold til målet, og at man skal prøve med det gode først. Nødvendighedskravet indebærer, at ekspropriationen er ulovlig, hvis det tilsigtede formål kan opnås uden ekspropriation eller ved en mindre omfattende ekspropriation 10. Den konkrete sag Vi kan af det indsendte materiale samt af kortmateriale fra krak.dk samt internet.miljoeportal.dk konstatere, at der allerede i dag eksisterer to alternative cykelmuligheder til den del af M vej, hvor der ikke er cykelsti eller andre foranstaltninger. Det drejer sig om et sydligt beliggende alternativ, hvor cyklisterne via B kan komme til stationen fra midterhelleanlægget på M vej (og tilbage) uden at skulle krydse større vejanlæg. Stien ender på selve perronområdet. Eneste krydsning sker af P vej, der betjener et lukket boligområde. 9 Jf. kommunens brev af 16. januar Jf. Karsten Revsbech og Alex Puggaard, Lærebog i miljøret, s. 115 ff, 4. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008).

5 5 af 6 Hertil kommer et nordligt beliggende alternativ, hvor cyklisterne via B kan komme til stationen fra midterhelleanlægget på M vej (og tilbage) via: 1. B 2. den lukkede villavej, R vej 3. stisystem 4. det lukkede vej- og parkeringsområde på C. Cyklende fra stationen skal dog krydse S vej via et anlagt midterhellesystem, ligesom cyklisterne skal udvise forsigtighed ved kørsel på C på grund af de mange parkerede biler. De sidstnævnte ulemper ændres ikke ved kommunens planlagte stiprojekt. Hertil kommer, at der allerede i dag er blevet etableret et rampeanlæg samt køresti fra R vej til B, og at hele området ligger på kommunens ejendomme, matr. nr. 57 og 504 a. Det vil således ikke umiddelbart indebære ekspropriation at skulle omlægge eller omprofilere anlægget med henblik på et anderledes omfang af kurver og fald m.m. på anlægget ned til B. Endelig har vi i samme forbindelse noteret os, at omvejskørslen der allerede finder sted den dag i dag indebærer ca. 90 meters ekstra cykling i forhold til den planlagte stitilslutning til B. Konklusion Vi mener ikke, at det kan anses for nødvendigt, herunder proportionalt, at skulle ekspropriere privat ejendom for at etablere yderligere et ekstra alternativ. Og det allerede fordi der i dag eksisterer to relativt tæt på etablerede muligheder 11 for cyklister til at cykle mellem stationen og midterhelleanlægget på M vej, dvs. uden om den trafikalt udfordrede del af vejen. I den forbindelse har vi lagt vægt på, at kommunens ekstra alternativ alene er en udbygning af den ene eksisterede mulighed, og dette alternativ alene sparer cyklisterne for ca. 90 meters ekstra cykling. Hertil kommer, at cyklisterne ikke kan undgå de potentielle konfliktpunkter på vejog p-pladsområdet på C samt på S vej og det selvom der er etableret en midterhelle på sidstnævnte. Endelig har vi noteret os, at kommunen ikke har fundet anledning til at dokumentere det trafikalt farlige i en stiføring ad matr. nr. 504 a til M vej, og hvorfor det eksisterende helleanlæg og den eksisterende kombinerede cykel- og gangsti ikke kan tænkes ind i et trafikalt forsvarligt løsningsforslag, ex. at cyklende mod stationen skal trække cyklen gennem helleanlægget hen til matr. nr. 504 a. Uagtet om kommunen redegør herfor overfor Vejdirektoratet, er det fortsat vores opfattelse, at de allerede eksisterende alternativer er af en sådan karakter, herunder beliggenhedsmæssigt, at det må anses for unødvendigt, herunder disproportionalt, at ekspropriere til et ekstra alternativ. Og det navnlig af de ovenfor nævnte årsager. Dette er dog ikke til hinder for, at kommunen gennem frivillig aftale med lodsejerne opkøber den fornødne jord til en udbygning af kommunens stisystem. 11 I form af en nordlig og en sydlig mulighed.

6 6 af 6 Vores afgørelse Vi mener ikke, at kravet om nødvendighed/proportionalitet er opfyldt i den konkrete sag. Vi skal derfor anmode kommunen om at ophæve sin ekspropriations-beslutning.