Forebyggende og sundhedsfremmende hjemmebesøg

Transkript

1 Forebyggende og sundhedsfremmende hjemmebesøg Praktiske oplysninger: Undervisningen i København foregår på Danmarks Forvaltningshøjskole/Professionshøjskolen Metropol Lindevangs Allé Frederiksberg. Undervisning i Vejle foregår på UC Lillebælt, Soldalen 8, 7100 Vejle Undervisningen i Odense 2010 foregår på UC Lillebælt, Asylgade 7-9, 5000 Odense C Alle undervisningsdage gennemføres kl Undervisningsdag 1 Undervisere: København og Odense: Vibeke Leth-Svendsen Vejle: Birgitte Vølund Dagens spørgsmål: I hvilken kontekst kan arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse forstås? Introduktion, rammen om uddannelsen: Præsentation af underviser og kursister præsentation af udannelsens rammer og program Rammen om forebyggende hjemmebesøg: lovgivningen og dens intension hvilket dilemma? I forhold til risikotænkning Det offentliges forpligtelser i mødet med borgeren o notatpligt o tavshedspligt Hvordan gør I selv hjemme hos jer? summe i 5 minutter Præsentation af Refleksionsmodel Rammen om sundheds og forebyggelsestænkning Salutogenese og patogenese livsstil og livskvalitet Rammen om ældres liv og vilkår: Lifespan psykologi livsformer livsmønstre familien livshistorie Frokost Dilemmaer i risikotænking og borgerens ret til at risikere Undervisningsplan 1/9

2 Faglige redskaber i mødet med borgeren: ICF klassifikations og referenceramme - + Brünfenbranner Ressourcetænkning Det gerontologiske perspektiv: fakta om aldring, funktionsevnetab og skrøbelighed Aldringstrekanten (Kirk og Schroll) Mødet imellem privatsfæren og den offentlige sfære magtforhold borgerens forventninger samtalens ramme Litteraturliste til 1. Dag på kursusforløb for forebyggende hjemmebesøgere. Litteratur til kompendiet. Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen: Sundhed og sundhedsfremme. Kap. 3 i Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia. 2. udgave, oplag, Karen Munk: Aldring, psykisk sundhed og trivsel. Kap. 16 i Christine Swane, Anne Leonora Blåkilde og Kirsten Amstrup(red): Gerontologi - livet som gammel, Munksgaard Danmark, 2. udgave, Marianne Schroll: Forebyggelse af svækkelse i alderdommen. Kap. 6 i Viden om aldring - veje til handling af Henning Kirk og Marianne Schroll, Munksgaard Danmark 1. Udgave 3. Oplag Lis Wagner: Egenomsorg en model for handlemuligheder. Kap. 8 i Viden om aldring - veje til handling af Henning Kirk og Marianne Schroll, Munksgaard Danmark 1. Udgave 3. Oplag ICF - den danske vejledning og eksempler fra praksis, side Vejledningen er udarbejdet af MarselisborgCentret dansk center for rehabilitering, forskning og udvikling - af ICF-konsulent og ledende ergoterapeut Lene Lange, Marselisborg- Centret, Århus. Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, april Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Litteratur, der skal downloades: Håndbog i forebyggende hjemmebesøg. Kan downloades på: 8_10_10.pdf Anden anbefalet litteratur: Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia. 2. udgave, oplag, Henning Kirk og Marianne Schroll: Viden om aldring - veje til handling, Munksgaard Danmark 1. Udgave 3. Oplag Christine Swane, Anne Leonora Blåkilde og Kirsten Amstrup(red): Gerontologi - livet som gammel, Munksgaard Danmark, 2. udgave, Undervisningsplan 2/9

3 Undervisningsdag 2 Undervisere: København: Joann Sønder Vejle og Odense: Bente Malig Larsen Samtalen som værktøj herunder også den vanskelige samtale tab og sorg. Overvejelser før mødet med borgeren - Refleksion over egne overbevisninger, der kan støtte samtalen - Forskellighed Hvordan møde borgeren? Det gode samarbejde. A way of being - Forståelsesplatform. - Holdning og værdier, etik (herunder fordomme, tillid & magt, relationer m.m) At være til stede vær i nuet øvelse - opsamling med Scharmers U model (sansning, herværendegørelse, realisering) Den professionelle samtale (hvad karakteriserer?) - Kommunikationstrekanten En helhedsmodel: - Omsorgsprofessionalitetens tre elementer: Fagkundskab, mål orientering & empati - Omsorgsrationalitet: fornuft, følelser & etik. - Omsorgstemporalitet: Håb, tilknytning og fortælling. Samtalens faser. - Struktur på samtalen: Semistruktureret, ustruktureret - At strukturere en samtale (Begyndelse midte afslutning) - Herunder observation, identifikation (ressourcer evt. problemer), aftaler, foranstaltninger, handleplaner m.m. Samtalens værktøjer Bekræftende færdigheder Udforskende færdigheder Informerende færdigheder Udfordrende færdigheder - Anerkendelse - Verbal nonverbal kommunikation - Aktiv lytning og spørgeteknik - Pauser Samtale - øvelser med de forskellige værktøjer undervejs Undervisningsplan 3/9

4 Den vanskelige samtale En vanskelig samtale. Hvad er det? Hvad gør den svær og hvorfor? Vanskeligt for hvem? Hvilke områder opfatter borgeren som vanskelige? Hvad gør samtalen vanskelig for dig som forebygger? Udgangspunkt i erfaringer fra praksis Samtale teknik den vanskelige samtale (herunder assertiv kommunikation). Mestring af tab, krise (livs-) & sorg. - Hvad kan forebyggeren gøre? - Elementer i mestring (kontrol af situationen, bearbejdelse af følelsesmæssige reaktioner og oplevelse af mening) - Forebyggerens støtte ift. mestring: Samtale, information, praktisk hjælp. Afslutning af samtalen - Aftaler og planer repeteres - Overlevering Metode Veksling mellem: Oplæg, dialog, øvelser. De forebyggernes erfaringer fra praksis inddrages. Dagen vil være en praktisk og værktøjsorienteret dag med teoretisk forankring. Litteratur til kompendium: Eide H & Eide T (2007): Kommunikasjon i relasjoner. Samhandling, Konfliktløsning, Etikk. Gyldendal Akademisk, Oslo. Kapittel 9: Å strukturere en samtale. Side (15 sider). Dette kapitel giver et godt overblik over et samtaleforløb og indeholder oversigtsskema. Eide H & Eide T (2007): Kommunikasjon i relasjoner. Samhandling, Konfliktløsning, Etikk. Gyldendal Akademisk, Oslo. Kapittel 7: Krise og mestringsteori. Side (11 sider). Det er ikke hele kapitlet, men de udvalgte sider indeholder krise, sorg og tab herunder traumatiske og livskriser samt mestringsteori ( Lazerus & Folkmann ) herunder en overbliksmodel. Supplerende/sekundær litteratur: EideH & Eide T (2007): Kommunikasjon relasjoner. Samhandling, Konfliktløsning, Etikk. Gyldendal Akademisk, Oslo. Bogen giver en grundlæggende helhedsindføring i kommunikation i relationer og præsenterer værktøjerne i samtalen. Den peger på væsentlige områder der kan uddybes og udfoldes og har en fyldig litteraturliste. Jensen & Johnsen (2001): Sundhedsfremme i teori og praksis. Side Præsenterer sundhedsfremme og mestring herunder mestringsstrategier - udfra A. Antonovsky`s teori. Hermansen M, Løw O, Petersen V (2004): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea Undervisningsplan 4/9

5 Senge PM, Scharmer OC, Jaworsky J & Flowers BS (2007): Skabende nærvær om nutidsforståelse og fremtidsvisioner. Klim. Kapitel 6: En frembrydende forståelse: Teorien om U bevægelsen. Side Dalgaard C, Voetmann K & Meisner T (2006). Forvandling Værdsættende samtale i teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag. Socialministeriet og Trygfonden ( ). Sorg- og livsmodsgrupper for ældre efterladte. Et 1 årigt forsøgsprojekt Ældre Sagen i Århus. Dickson A (2005): Svære samtaler. Sådan klarer man svære samtaler uden at skade forholdet til andre. Høst Undervisningsplan 5/9

6 Undervisning dag 3 Undervisere: Vejle og Odense: Birgitte Vølund København: Susanne Rishøj Målgruppe: Medarbejdere, der udfører forebyggende besøg hos ældre 75 + i primær sektor Formål at få: kendskab til definition på demens, demenssygdomme, risikofaktorer og kort om behandling af demens kendskab til demenssygdommenes konsekvenser i hverdagens gøremål for den demente kendskab til de teorier og metoder, som den sygeplejefaglige omsorg og især socialpædagogikken tager udgangspunkt i. kendskab til kommunikative redskaber i mødet med den demente Undervisningens indhold: Præsentation af kursisterne Kort om den normale aldring Hvad er demens? - Demenskriterier Forekomst og årsager til demens Behandling af demens Diffentialdiagnostiske overvejelser - De 5 D`er - gennemgang Advarselstegn på demens Udredning af demens hvorfor - hvordan? Film: Der er noget galt Hukommelse og identitet Den dementes handicap i hverdagen Kommunikation med den demente Observation og reflektion ud fra en socialpædagogisk vinkel Samarbejdspartnere ved opsporing og udredning for demens Undervisningsform Undervisningen tager udgangspunkt i gennemgang af teori koblet til deltagernes praktiske erfaringer samt debat debat i grupper og i plenum. Der indgår case-stories og videoklip. Der skal afsættes evt.tid til refleksion i grupper Undervisningsplan 6/9

7 Anvendt litteratur i undervisningen Servicestyrelsen. Håndbog om demens - til pleje- og omsorgspersonale på ældreområdet, undervisere og frivillige Servicestyrelsen: Håndbog om demens - til myndighedsniveau: ledere, politikere og forvaltningsmedarbejdere Alzheimerforeningen: Forstå demens. Lindhardt og Ringhof Olsen RB et al.: Demens efteruddannelse til social og sundhedspersonale Borresen, Hansen & Trangbæk: Socialpædagogik og demens. Styrelsen for Social Service, Lautrop Jonas: Kirstens dagbog. Socialministeriet, Pfizer A/S Anbefalet grundlitteratur til kursisterne: Servicestyrelsen. Håndbog om demens - til pleje- og omsorgspersonale på ældreområdet, undervisere og frivillige Servicestyrelsen: Håndbog om demens - til myndighedsniveau: ledere, politikere og forvaltningsmedarbejdere Undervisningsplan 7/9

8 Undervisningsdag 4 Undervisere: Vejle og Odense: Karen Marie Bundgaard København: Bente Malig Larsen Indhold: Fysisk dimension og aktivitet Biologisk aldring Befolkningsundersøgelser Ændring af funktionsevnen over tid Fysisk aktivitet- Hvorfor og hvordan Arbejdsevne/fysisk kapacitet- balance, reaktionsevne, muskelstyrke og udholdenhed, bevægelighed og kondition herunder fald Psykisk sundhed og trivsel Psykologisk aldring Psykisk sundhed Mestring og alderdom Bedømmelse af ældres mentale tilstand Strategier til at give liv til årene Sociale dimension og aktivitet Forbindelsen mellem sociale relationer og helbred Ensomhed Netværk Boligen funktion, oplevelse og identitet Den praktiske ramme, den sociale og den mentale dimension og Boligskift i ældre livet Forskellige boligtyper Kost og ernæring Kost,ernæring og aldring Ernæringsscreening Kvalitetsudviking Dokumentation ICF som dokumentationsramme Undervisningsplan 8/9

9 Litteratur til kompendiet Sundhedsstyrelsen (2008) fysisk aktivitet og ældre s. 6-9 Niklasson G (2006) Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. Forlaget Frydenlund. Sygdom, sundhed og netværk s Nordhus i H (2007) Psykologisk aldring. I: Bondevik Margareth, Nygaard Harald A (red) (2007). Tværfaglig geriatri. Gads Forlag. s Lindstrøm B (2008)Boligen i ældrelivet I: Swane Christine E, Blaakilde Anna L, Amstrup Kirsten (red). Gerontologi : livet som gammel - en tværfaglig lærebog i gerontologi. Munksgaards Forlag. s Ernæringsraadet (2002). Ernæring og aldring s Tidlig opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko Pedersens P: Humanernæring i praksis bilag 4a og 4b: Minivurdering af ernæringstilstand (MNA)og kostskema til ældre s Supplerende litteratur: Avlund K, Dyrholm, Holstein B Ingerslev J (2001) Forebyggelse i alderdommen s ,81-99, , , Niklasson G (2006) Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. Forlaget Frydenlund kap 9 Sundhedsstyrelsen (2008) Fysisk aktivitet og ældre Odense kommune (2007) Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Odense kommune Sundhedsstyrelsen (2006) Faldpatienten i den kliniske hverdag Ankestyrelsen (2008)Forebyggende hjemmebesøg til ældre Swane Christine E, Blaakilde Anna L, Amstrup Kirsten (red) (2008). Gerontologi : livet som gammel - en tværfaglig lærebog i gerontologi. Munksgaards Nielsen Eva B, Platz Merete (2006). Portrætter af gamle ensomme - gør boligen en forskel? Forlaget Videnscenter på Ældreområdet. Kähler Margrethe (1999). At bo er at leve: en debat- og inspirationsbog om boligmuligheder for ældre. Forlaget Høst Bondevik Margareth, Nygaard Harald A (red) (2007). Tværfaglig geriatri. Gads Forlag. Puggaard L (2006)Ældretræning : hvorfor og hvordan?. Forlag: Center for Anvendt og Klinisk trænings-videnskab Avlund Kirsten, Johannesen A et al (red)(2004). Livsforløbet fra 50 til 85 år: data fra befolkningsundersøgelserne ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Illustreret Forlag: Gerontologisk Institut Vass Mikkel, Avlund Kirsten, Hendriksen Carsten (2005). Ældre & forebyggende hjemmebesøg. Forlag: Ældre Forum Hansen Marianne N, Villadsen B (2005). Kvalitetsudvikling i sygeplejen. I: Sygeplejens fundament 1. Bydam Jens, Hansen Janet M (red). Nyt Nordisk Forlag s Ernæringsraadet (2002). Ernæring og aldring. Fødevarestyrelsen (2007). Råd om mad og motion. Når du bliver ældre. Publikation Undervisningsplan 9/9