Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Brasilianske studier ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Studienævn for Spansk, Brasiliansk og Latinamerikastudier. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for brasiliansk portugisiske forskningsområder: Sprog, kultur, historie/samfundsforhold, og den uddanner de studerende til at studere videre inden for de portugisisktalende områders sprog og kultur eller til at formidle faget til et dansk publikum og omvendt og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge, i erhvervslivet m.v. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med brasiliansk studier som grundfag består af propædeutik, 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et 1 årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. Stk. 2. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag (kun muligt for gymnasiefag), et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Spansk, Brasiliansk og Latinamerikastudier kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 03 2

3 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa 30 vers drama/episk poesi 350 typeenheder(tegn + mellemrum) lyrisk poesi En tekst fra før 1800 tæller dobbelt. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Studienævnet for Spansk, Brasiliansk og Latinamerikastudier kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 19. Det kræves, at eksaminanden kan vise - sikre sproglige færdigheder i læseforståelse, høreforståelse, mundtlig udtryksfærdighed og basale færdigheder i skriftlig fremstilling, som kan danne basis for arbejdet i kandidatuddannelserne, - et bredt kendskab til de portugisisktalende landes kultur i videste betydning, herunder litteratur, samfundsforhold, aktuelt og i historisk perspektiv, - indsigt i basale humanistiske analysemetoder især på det lingvistiske, det tekstlige og det historiske område. Kapitel 5: Undervisningsformer 3

4 20. Udover klasseundervisning og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Studerende kan første indstille sig til prøver på bacheloruddannelsen, når propædeutisk prøve er bestået. 22. Det forventes, at den studerende i løbet af uddannelsen tilegner sig læsefærdighed i spansk 23. Propædeutik Propædeutisk kursus består af følgende elementer i undervisningen: - Grammatik - Skriftlige øvelser - Læsefærdighed - Mundtlig sprogfærdighed. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Propædeutisk prøve Intern 30 ECTS Bestået/Ikke bestået januar Stk 1. Propædeutisk prøve Der kræves: a) kendskab til den elementære morfologi og den elementære syntaks b) beherskelse af udtalen c) kendskab til elementært brasiliansk portugisisk ordforråd d) elementær brasiliansk portugisisk læse- og samtalefærdighed e) elementær beherskelse af oversættelse til korrekt dansk. Der udleveres en ulæst nutidig brasiliansk prosatekst (max. 1 normalside). Der prøves i oversættelse og oplæsning. Eksaminanden giver et resumé på portugisisk af teksten, og eksaminator afprøver i en efterfølgende dialog det aktive ordforråd og den grammatiske forståelse, ligesom udtalens korrekthed bedømmes. Prøveform: Mundtlig og individuel. Hjælpemidler: Alle ordbøger uden grammatisk oversigt. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 30 point. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. Bacheloruddannelsen kan afvikles på tre måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med 1. del af et sidefag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 25. De prøver, som udgør uddannelsen, indgår i følgende anbefalede normaleksamensplan. 4

5 prøvens navn censur vægtning bedømmelse Normaleksamensplan Brasilienskundskab intern skala 1. semester Grammatik/fonetik ekstern skala 1. semester Historie og samfundsbeskrivelse intern skala 2. semester Oversættelse/version intern skala 2. semester Teknisk sprog intern 10 Bestået/Ikke 2. semester bestået Litteraturhistorie/ intern skala 2. semester tekstanalyse Kultur og identitet i Brasilien intern 5 13-skala 3. semester Skriftlig sprogfærdighed A intern 5 Bestået/Ikke 3. semester bestået Erhverv og samfund intern 5 Bestået/Ikke 3. semester bestået Studium Generale intern 15 Bestået/Ikke 3. semester bestået Mundtlig sprogfærdighed ekstern skala 4. semester Skriftlig sprogfærdighed B ekstern skala 4.semester Valgfag intern skala 4.semester Projekt ekstern skala 5. semester 26. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelser: stk. 1 Studerende kan først indstille sig til prøver på bacheloruddannelsen, når propædeutisk prøve er bestået. Stk. 2. Studerende kan først indstille sig til prøven i oversættelse, når grammatik og fonetik er bestået. 27. Bachelorprojektet aflægges også, såfremt den studerende tilrettelægger et individuelt tilvalg. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 28. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringer (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 29. Undervisning Brasilienskundskab Grammatik og fonetik Skriftlig sprogfærdighed Mundtlig sprogfærdighed 30. Eksamen Brasilienskundskab Grammatik/fonetik 1. Semester Stk 1. Brasilienskundskab 5

6 Hovedvægten i Brasilienskundskab lægges på betydningsfulde temaer og problemstillinger, der repræsenterer forhold inden for aktuelt brasiliansk samfundsliv i bredeste forstand. Eksaminanden skal kunne vise detailkendskab til de valgte områder og placere dem i større sammenhæng. Prøven kan aflægges på to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisning som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider. Opgaven aflægges på dansk eller på portugisisk. Prøveform: individuel el. gruppeprøve med individuel bedømmelse, hvori højst tre studerende kan deltage. Mindst 8 sider fra hver deltager skal kunne vurderes individuelt.. Bedømmelse: Intern censur, 13-skala. b) For de studerende, som ikke har været aktive, består prøven i besvarelse (på dansk eller portugisisk) af et eller flere spørgsmål efter petitum på 400 normalsider ifølge aftale med en faglærer. Prøven foregår under tilsyn og er bunden. Prøveform: Individuel. Hjælpemiddel: Ingen. Bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Varighed: 5 timer. Stk 2. Grammatik/fonetik Formålet med grammatikundervisningen er at give mulighed for at opbygge og tilegne sig et sæt af regler og et sprogligt referencesystem samt at indøve dette. Studiet omfatter grammatikkens forskellige områder, især syntaks og morfologi. Undervisningen i fonetik skal give kendskab til brasiliansk fonetisk praksis. Der undervises i praktisk og teoretisk brasiliansk fonetik og fonologi, der gøres rede for de vigtigste forskelle mellem europæisk og brasiliansk portugisisk, og der undervises i transskription af brasilianske tekster til lydskrift. Eksaminanden forventes at kunne dokumentere et godt kendskab til portugisisk grammatik. Der kræves et forsvarligt kendskab til enten den europæiske eller den brasilianske norm foruden kendskab til de vigtigste forskelle mellem disse. Eksaminanden må kunne vise kendskab til de vigtigste grammatiske begreber og terminologier efter forskellige teoretiske principper for sætningsanalyse samt udvise sikkerhed i beherskelsen af den portugisiske morfologi og syntaks. Herudover kræves der teoretisk indsigt i og praktisk beherskelse af standardbrasiliansk udtale samt kendskab til grundlæggende fonetisk og fonologisk fagterminologi og metode. Eksaminanden skal fonetisk kunne transskribere en sammenhængende standardbrasiliansk tekst, formulere de gældende ortoepiske og fonologiske regler samt beskrive den korrekte artikulation af standard brasilianske lyde enkeltvis og i sammenhæng. Prøven består af to dele som bedømmes separat og bagefter samles i en karakter. Prøven foregår under tilsyn og er bunden. Den fonetiske del finder sted på grundlag af en nutidig brasiliansk ulæst tekst på ikke over 2000 typeenheder. Ud fra teksten besvares 2 spørgsmål, hvoraf det ene er en fonetisk transskription på ca. 300 typeenheder. 6

7 I den grammatiske del stilles der ca. 8 punktspørgsmål ud fra teksten, og der vil også kunne være spørgsmål, der vedrører kontrastive problemer. Der skal være flere fyldige morfologiske spørgsmål. Prøven aflægges på dansk eller portugisisk efter eksaminandens valg. Prøveform: Bunden skriftlig eksamen under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger uden grammatiske oversigter. Varighed: 6 timer. Bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. 31. Undervisning Oversættelse/version Teknisk sprog Historie og samfundsbeskrivelse Skriftlig sprogfærdighed Mundtlig sprogfærdighed Litteraturhistorie/tekstanalyse 2. semester 32. Eksamen Litteraturhistorie/tekstanalyse Historie og samfundsbeskrivelse Teknisk sprog Oversættelse/version Stk 1. Litteraturhistorie/tekstanalyse Formålet med kurset i litteraturhistorie er at tegne den lange linie i den brasilianske litteraturs udviklingsproces op til i dag. Gennemgangen vil blive udformet som en kombination af oversigtsforelæsninger og værklæsninger, der sigter mod at udvikle viden om de strukturelle særtræk i de forskellige faser i den brasilianske litteraturs udvikling. Undervisningen i tekstanalyse arbejder med tekster i bred forstand. Teksternes struktur og indhold søges klarlagt gennem analyse, og forskellige analysemodeller anvendes. Til analysen knytter sig en forståelse af værkets egenart. I tekstanalyse kræves det, at eksaminanden kan forstå en tekst, beskrive dens konstituerende elementer og påvise, hvorledes disse elementer i samspil danner tekstens mening. Eksaminanden skal kunne sætte teksten i forhold til andre tekster, især med hensyn til stilistik, retorik, argumentation og tematik. Eksaminanden skal vise kendskab til disciplinens videnskabsteoretiske grundlag og til forskellige analysemetoder. I litteraturhistorie kræves det, at eksaminanden viser kendskab til brasilianske litterære tekster, periodiceringsproblemer, genrer og strømninger og til forskellige opfattelser af samspillet mellem teksterne indbyrdes og mellem teksterne og de ydre betingelser for deres tilblivelse. Der kræves kendskab til brasilianske litterære tekster, primært fra perioden efter 1850, men også til udviklingslinier, der kan føres længere tilbage. Til eksamen opgiver eksaminanden en samling af primære tekster på mindst 500 normalsider efter aftale med en faglærer. Opgivelserne skal indeholde alle hovedperioder og genrer i den brasilianske litteratur. Eksaminer foregår på dansk eller på portugisisk efter eksaminandens valg. Prøven består i to dele som bagefter samles i en karakter: 7

8 a) besvarelse af et eller flere litteraturhistoriske spørgsmål i tilknytning til de opgivne tekster b) en analyse og en fortolkning af et mindre uddrag fra de opgivne tekster. Prøveform: Individuel. Hjælpemidler: De opgivne primær tekster og alle ikke encyklopædiske ordbøger. Bedømmelse: Intern censur, 13 skalaen. Varighed: 6 timer. Stk 2. Historie og samfundsbeskrivelse Med udgangspunkt i den europæiske opdagelse af Brasilien tegnes de lange linier i Brasiliens historie op til vore dage. Ved udvalgte problemstillinger skal særlige historiografiske kontroverser og væsentlige historiske problematikker belyses og diskuteres. Eksaminanden skal vise detaljeret kendskab til det valgte emneområde, kunne placere dem i en større sammenhæng og kunne redegøre for væsentlige problemstillinger inden for det givne område. I samråd med faglæreren udvælger den studerende et emne inden for det brasiliansk kulturhistoriske område. Hvis den studerende vil arbejde med den europæisk portugisisksprogede kulturkreds, skal man søge studienævnet herom. Det forventes, at den studerende udviser evner til at kunne formulere sig på et klart og korrekt portugisisk. Prøven kan aflægges på to måder: a) Aktiv og regelmæssig deltagelse i undervisning ved en skriftlig opgave på portugisisk omfattende ca. 15 normalsider eksklusiv kommenteret bibliografi, med efterfølgende mundtlig forsvar på dansk eller portugisisk. Den mundtlige del former sig som en dialog med udgangspunkt i den skriftlige opgave. Prøveformer: Individuel eller gruppeprøve. Hvis gruppeprøven vælges, skal opgaven være på 25 sider (to deltagere) eller 30 sider (3 deltagere). En tredjedel af opgaven skal kunne bedømmes individuelt. Den mundtlig del er dog individuel. Hjælpemiddel: den skriftlig opgave. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Bedømmelse: Intern censur, 13-skalaen. b) Bunden prøven på portugisisk hvor der besvares 5 spørgsmål udarbejdet af faglæren af et opgivet petitum på 600 normalsider. Prøveform: Individuel. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 5 timer. Stk 3. Teknisk sprog Formålet med undervisningen i Teknisk sprog er at give den studerende mulighed for at foretage mindre komplicerede oversættelses-, redigerings- og revisionsopgaver inden for området. I forløbet lægges der vægt på det brasilianske samfunds konventioner og andre instanser, som danner betingelser for en effektiv kommunikation. Det være sig skriftligt eller mundtligt og inden for forskellige områder, såsom medierne, reklamebranchen, erhverv, finansverden, akademiske og litterære områder, osv. Der arbejdes desuden med analyse og anvendelse af forskellige sprogregistre og diskurstyper ud fra udvalgte tekster og emner. 8

9 Det kræves, at den studerende tilegner sig kendskab til den pragmatiske tilgang til sprogets anvendelse og forøger sin kompetence inden for forskellige former for teknisk kommunikation på portugisisk. Det kræves at den studerende tilegner sig kendskab til den pragmatiske tilgang til sprogets anvendelse og forøger sin kompetence inden for forskellige former for teknisk kommunikation på portugisisk. Prøven består af en fri opgave, som kan udarbejdes sideløbende med undervisningen under faglærers vejledning. Prøveform: individuel el. gruppeprøve med individuel bedømmelse, hvori højst to studerende kan deltage. Halvdelen af opgaven skal kunne bedømmes individuelt. Bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Stk 4. Oversættelse /version Disciplinen omfatter oversættelse fra portugisisk til dansk (version) og oversættelse fra dansk til portugisisk. I version har undervisningen til formål gennem skriftlige øvelser at give de studerende færdighed i at oversætte fra brasiliansk portugisisk til dansk samt at indøve specielle grammatiske strukturer. I undervisningen i oversættelse lægges der vægt på oversættelsesteknikker samt på kontrastivt i forhold til dansk at beskæftige sig med typiske træk i brasiliansk portugisisk ordforråd, syntaktisk struktur og stilistik. I både versions og oversættelsesdelen skal eksaminanden vise sikker beherskelse af de karakteristiske forskelle mellem brasiliansk portugisisk og dansk gennem en dækkende oversættelse til et idiomatisk korrekt dansk og portugisisk (europæisk eller brasiliansk variant). Prøven er en bunden, skriftlig prøve på dansk og portugisisk og aflægges i to dele, som bedømmes separat og samles bagefter i en karakter: a) Eksaminanden får udleveret en ukendt moderne dansk tekst på 2500 typeenheder, heraf oversættes ca typeenheder til portugisisk b) Eksaminanden får udleveret en ukendt moderne portugisisk tekst på 2500 typeenheder, heraf oversættes ca typeenheder til dansk. Prøveform: individuel Hjælpemidler: Ordbøger uden grammatisk oversigt Varighed: 6 timer. Bedømmelse: intern censur, 13-skalaen. 33. Undervisning Kultur og identitet i Brasilien Erhverv og samfund Skriftlig sprogfærdighed Mundtlig sprogfærdighed Studium generale 3. semester 34. Eksamen 9

10 Skriftlig sprogfærdighed A Kultur og identitet i Brasilien Erhverv og samfund Studium generale Stk 1. Skriftlig sprogfærdighed A Undervisningen strækker sig over 2 semestre og har til formål at give de studerende praktisk færdighed i skriftlig fremstilling. Der lægges vægt på morfologi og syntaks samt beherskelsen af sprogets centrale ordforråd. Undervisningens arbejdsformer omfatter læsning af udvalgte artikler om emnet samt praktiske øvelser med henblik på træning i forskellige skriftlige præsentationer. Eksaminanden skal kunne udtrykke sig skriftligt på korrekt portugisisk (brasiliansk variant) med anvendelse af et elementært ordforråd og elementære syntaktiske konstruktioner. Herudover skal eksaminanden vise kendskab til elementær portugisisk grammatik. a) Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, hvor den studerende afleverer og får godkendt 8 skriftlige opgaver (4 per semester). Opgaverne, der skal udarbejdes på portugisisk (1 til 2 normalsider), kan bestå i f.eks. resumé, anmeldelse, referat og fri skriftlig fremstilling og skal omfatte et grammatisk spørgsmål, der også skal besvares på portugisisk. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Individuel. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS point. b) For studerende, som ikke har deltaget aktivt i undervisningen, består prøven af en bunden hjemmeopgave på 10 sider, baseret på et til tre spørgsmål udarbejdet af faglærer. Der gives 14 dage til besvarelsen. Opgaven skrives på portugisisk. Prøveform: Individuel og bunden hjemmeopgave. Hjælpemidler: Alle. Varighed: Der gives 2 uger(14 dage) til besvarelsen. Bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS point. Stk 2. Kultur og Identitet i Brasilien Kurset er bygget op over forskellige emner og vil blandt andet omhandle centrale tekster omkring identitet og etniske forhold i Brasilien. Endvidere vil kurset inddrage diskussioner om multikulturalisme, minoritet/majoritet, religiøs synkretisme og folkekultur, æligesom det vil belyse den internationale udviklingsproces og dens konsekvenser for Brasiliens økonomiske og politiske status. Der vil indgå enkelte tekster på spansk. Undervisningens arbejdsformer omfatter teoretiske og praktisk aspekter gennem læsning og diskussion af udvalgte artikler om emnet samt oplæg fra de studerende. Eksaminanden skal dokumentere indsigt i sammenhængen mellem de væsentligste temaer inden for området og skal kunne præsentere et emneområde fra en kritisk og analytisk tilgangsvinkel. 10

11 Prøven aflægges i form af en fri mundtlig eksamen med synopsis af et omfang på 1-2 normalsider. Prøven består i ca. 10 minutters præsentation og ca. 10 minutters samtale styret af eksaminator. Prøveform: Mundtlig og individuel. Bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 5 ECTS point. Stk3. Erhverv og samfund Formålet med disciplinen er at give den studerende basale informationer om brasiliansk erhvervsliv og virksomhedskulturer i sammenligning med tilsvarende danske forhold. Gennem tekster behandles, hvordan en erhvervsvirksomhed drives i Brasilien sammenlignes med danske forhold, herunder fænomener som forhold til offentlig myndighed, told, skat, etc. Undervisningen omfatter teoretiske og praktiske aspekter gennem læsning og diskussion af udvalgte artikler om emnerne samt øvelser med brug af internettet. Arbejdsformen består i holdundervisning og er en blanding af lærerstyret undervisning og studenteroplæg. De studerende skal vise en indsigt i og forståelse af de grundlæggende erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed i Brasilien samt kunne gøre rede for brasiliansk virksomhedskulturer. Prøven aflægges på dansk eller portugisisk. Prøven aflægges på to måde: a) Prøven aflægges som en fri hjemmeopgave individuelt eller i gruppe med op til 2 deltagere, på 10 normalsider baseret på baggrund af det i kurset gennemgåede pensum. Hvis prøven aflægges som en gruppeopgaver, er opgavens omfang på normalsider, hvoraf mindst halvdelen skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøveform: Individuel eller gruppe. Bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS point. b) Gennem praktikophold i enten erhvervsvirksomhed, en ngo eller et udviklingsprojekt, der har relation til universiteter i ind- eller udland, og med aflevering af en rapport på 8 sider. I rapporten redegøres for et eller flere forhold i forbindelse med praktikstedets organisation eller funktion. Prøveform: Individuel. Bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS point. Stk 4. Studium Generale Formålet med disciplinen er at give den studerende et elementært kendskab til de væsentlige teorier og metoder, der har præget fagets centrale discipliner, og til disses epistemologiske baggrund. Undervisningen finder sted som øvelser, hvor grundlæggende videnskabsteoretiske problemstillinger først fremlægges i oversigtsform for så efterfølgende i forbindelse med analyse og diskussion af eksemplariske tekstuddrag at blive konkretiseret. Den studerende skal kunne redegøre for centrale forskelle i forskellige humanvidenskabelige traditioner med hensyn til videns- og videnskabsopfattelse. Der lægges vægt på at den studerende kan modstille forskellige positioner og eksemplificere disses anvendelse inden for fagets discipliner. 11

12 Den studerende prøves i videnskabsteoretisk analyse og bestemmelse af en forelagt, læst tekst. Eksamen består af en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Den studerende gives valget mellem to forskellige opgaver. Hver opgave består af et tekstuddrag og et eller flere medfølgende spørgsmål. På denne baggrund skal den studerende give en karakteristik af teksten og perspektivere denne i relation til andre teoretiske positioner. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 3 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 ECTS. 35. Undervisning Skriftlig sprogfærdighed Mundtlig sprogfærdighed Valgfag 36. Eksamen Skriftlig sprogfærdighed B Mundtlig sprogfærdighed Valgfag Stk 1. Skriftlig sprogfærdighed B 4. semester Undervisningen har til formål at give den studerende teoretisk og praktisk færdighed i skriftlig fremstilling. Der lægges vægt på morfologi, syntaks, semantisk og stilistisk analyse. Disciplinen omfatter indføring i de udtryksformer, der forekommer i dagligdags kommunikation og i formidlingssituationer. Skriftlig sprogfærdighed B er også rettet mod erhvervskommunikation og omfatter udtryksformer, der forekommer i såvel erhvervssproglig som almindelig kommunikation, herunder også i medierne. Undervisningens arbejdsformer omfatter dels teoretiske aspekter i form af læsning og diskussion af udvalgte artikler om emnet, dels praktiske øvelser med henblik på træning i tilrettelæggelse og gennemførelse af skriftlige præsentationer. Eksaminanden skal kunne udtrykke sig skriftligt på portugisisk (herunder korrekt ortografi) med anvendelse af et varieret ordforråd og almindelige syntaktiske konstruktioner. Herudover skal eksaminanden vise kendskab til moderne portugisisk grammatik samt dokumentere evne til at kunne udtrykke sig skriftligt udefra tekster relateret til erhvervs- og samfundsmæssige forhold. Eksaminationen foregår på portugisisk. Prøven er en bunden skriftlig prøve under tilsyn og består af to dele, hvor begge dele indgår ligeligt i bedømmelsen. Prøven tager udgangspunkt i en moderne prosatekst på højst 3000 typeenheder, som skal diskuteres. Herudover stiller eksaminator op til 4 grammatiske spørgsmål, hvoraf mindst et omhandler forskelle mellem den europæiske og brasilianske variant. Der kan også være spørgs-mål, der vedrører kontrastive problemer i forhold til dansk. Prøveform: Bunden skriftlig eksamen under tilsyn Hjælpemidler: Ordbøger og grammatiker. Varighed: 6 timer. Bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. Stk 2. Mundtlig sprogfærdighed 12

13 Undervisningen strækker sig over 4 semestre og har til formål at sætte de studerende i stand til, på baggrund af viden om sprog og om kommunikation på tværs af sprog- og kulturgrænser, at opnå lytteforståelse, læseforståelse samt mundtlig formidling. Disciplinen omfatter indføring i de udtryksformer, der forekommer i dagligdags kommunikation og i formidlingssituationer. Undervisningen omfatter dels teoretiske aspekter gennem læsning og diskussion af udvalgte artikler om emnet, dels praktiske øvelser med henblik på træning i tilrettelæggelse og gennemførelse af mundtlige præsentationer. Undervisningen har tværfagligt sigt og omfatter litteratur, lingvistik, kultur og erhvervsrelaterede emner. Den studerende skal være i stand til at udtrykke sig mundtligt på portugisisk (brasiliansk eller europæisk variant), der grammatisk og fonetisk holder sig inden for de gængse normer. Eksaminanden skal vise forståelse af talt portugisisk (brasiliansk eller europæisk variant), korrekt udtale og sikkerhed i den praktiske brug af det almene samtalesprogs fundamentale former og strukturer. Den norm, der lægges til grund for prøven, er den brasilianske variant, men eksaminanden kan vælge at udtrykke sig på europæisk portugisisk. Prøven kan aflægges på to måder efter eksaminandens valg: a) Mundtlig prøve på portugisisk på grundlag af en moderne eller erhvervsrelateret prosatekst af ca. 1 normalsides længde. Eksaminanden kan vælge mellem to udleverede ukendte tekster. Eksaminanden prøves i udtale og samtale, der vægtes som en helhed, for hvilken der gives én samlet karakter. Udtalen bedømmes hovedsageligt ud fra eksaminandens oplæsning af et kortere tekststykke. Prøven i samtale former sig som en meningsfyldt og relevant dialog mellem eksaminator og eksaminanden med udgangspunkt i den af eksaminanden valgte tekst. Prøveform: Mundtlig og individuel. Hjælpemidler: Ordbøger. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. b) Mundtlig prøve med tolkning. Prøven foregår som en simuleret tolkningssituation fra portugisisk til dansk og omvendt, hvor eksaminanden formidler en samtale mellem eksaminatorerne. Den tolkede samtale berører såvel generelle emner som mere specielle, på forhånd udvalgt af eksaminanden, og godkendt af faglærer. Under voteringen tages hensyn til, om eksaminanden udviser en god tolkekapacitet samt god udtale og beherskelse af morfologi og syntaks. Hjælpemidler: Ordbøger. Forberedelsestid: 45 minutter. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. Stk 3. Valgfag Formålet med disciplinen er at den studerende supplerer sine obligatoriske discipliner fra BA-uddannelsen med studier der enten supplerer eller uddyber bestemte aspekter af grundfaget. Disciplinen kan aflægges uden for faget, eller den kan tages som en emneprøve inden for faget, hvor den studerende får lejlighed til at fordybe sig inden for et nærmere afgrænset spørgsmål i relation til en af fagets discipliner (sprog, litteratur, kultur og historie). Tages valgfaget som en prøve inden for egen studieordning, skal dette ske i relation til undervisning udbudt på SLK. 13

14 Den studerende skal kunne afgrænse et emne i relation til det valgte kursus overordnede tema og formulere et problem egnet til undersøgelse. Den studerende skal være i stand til selvstændigt at søge sekundærlitteratur, strukturere sin undersøgelse og kunne argumentere for sine konklusioner på en klar og forståelig måde. Prøven kan afvikles på to måder: a) Prøven aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave på ca. 10 normalsider. Prøven aflægges på dansk eller portugisisk efter eget valg. Emnet skal ligge inden for rammerne af det på kurset gennemgåede emneområde, det skal være godkendt af vejleder og knyttes til den anvendte faglitteratur. Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve. Hvis prøven aflægges som en gruppeopgave skal mindst halvdelen af den studerendes bidrag kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. b) Gennem praktikophold, i enten en virksomhed, NGO eller et udviklingsprojekt, der har relation andre universitetet, ind eller udlandet, med aflevering af en rapport på 8 sider. I rapporten redegøres for et eller flere forhold i forbindelse med praktikstedets organisation eller funktion Prøveform: Individuel. Bedømmelse: Intern censur, 13 skala. Vægtning: 10 ECTS point. 37. Eksamen Bachelorprojekt Stk 1. Bachelorprojekt 5. semester Den studerende skal kunne dokumentere færdighed i at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng, kunne foretage analyser ved brug af videnskabelig metode og kunne demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for fagområdet samt sammenhængen mellem disse. Den studerende skal have bestået samtlige BA-grundfagets øvrige moduler for at kunne indstille sig til eksamen i BA-projekt. Emnet til Bachelorprojektet kan hentes i samtlige af fagets discipliner. Projektet er en fri hjemmeopgave på 15 sider, der aflægges på dansk eller portugisisk efter eget valg. Opgaven følges af et resumé på portugisisk hvis opgaven er affattet på dansk og omvendt, som indgår modificerende i bedømmelsen. Den studerendes skriftlige formuleringsevne, herunder korrekt stavning og grammatik, indgår i bedømmelsen og vægtes med 1/3 af den samlede karakter. Bibliografien skal opstilles systematisk. Projektet skal godkendes og udarbejdes efter aftale med vejleder. Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve med højst 2 deltagere med individuel bedømmelse. Hvis gruppeprøven vælges skal opgaven være på 30 til 40 normalsider. Mindst 12 normalsider fra hver deltager i en gruppeprøve skal kunne vurderes individuelt. Bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 15 ECTS point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 38. Ordningen træder i kraft

15 39. Meritoverførsel Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, således at den tidligere grunduddannelse svarer til grundfagets to første år. De enkelte prøver meritoverføres som følger: 2000-studieordningen Brasilienskundskab Grammatik/fonetik Litteraturhistorie/tekstanalyse Historie og samfundsbeskrivelse* Teknisk sprog Oversættelse/version Videnskabsteori Skriftlig sprogfærdighed Mundtlig sprogfærdighed Projekt 2005-studieordningen Brasilienskundskab Grammatik og fonetik Brasiliansk litteratur Brasiliansk historie Kultur og identitet i Brasilien* Teknisk sprog Oversættelse Studium generale Skriftlig sprogfærdighed A Skriftlig sprogfærdighed B Mundtlig sprogfærdighed Projekt De med * mærkede prøver kan kun overføres efter konkret vurdering. 40. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer Erhverv og samfund og Valgfag. 41. Der afholdes sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved vintereksamen 2008/2009. Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Studieordning for suppleringsuddannelse i et af de slaviske

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I B R A S I L I A N S K S T U D I E R. Senest revideret juni 2007

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I B R A S I L I A N S K S T U D I E R. Senest revideret juni 2007 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I B R A S I L I A N S K S T U D I E R September 2000 Senest revideret juni 2007 2 Studieordning for Bacheloruddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K Februar 1997 Senest revideret januar 2000 Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSE I SPANSK Kapitel

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E September 1999 Senest revideret august 2001 Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T September 2000 Senest revideret september 2000 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Idéhistorie ved

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i fransk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret december 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen inden for Brasilianske

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Brasilianske

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved Aarhus

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i kinesisk ved

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K September 1997 Senest revideret september 1997 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Spansk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2006 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kunsthistorie

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i japansk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K September 2001 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelsen i kinesisk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret september 2001 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K Marts 2003 Sidefagsuddannelsen i japansk ved Aarhus Universitet. 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S L A V I S K E S P R O G. September 2000

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S L A V I S K E S P R O G. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S L A V I S K E S P R O G September 2000 Senest revideret september 2000 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen ved

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen indenfor kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE September 1997 Senest revideret juli 2005 Sidefagsuddannelse i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K September 1997 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I T Y S K. September 1998

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I TYSK Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Indhold: Kapitel 1: Formål 3 Kapitel 2: Adgangskrav 4 Kapitel 3: Sidefagets hjemmelsgrundlag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K September 1998 Senest revideret september 1998 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

SIDEFAG I KINASTUDIER

SIDEFAG I KINASTUDIER Studieordning for SIDEFAG I KINASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Sidefag i Kinastudier (China Studies) Studienævnet ved Institut for

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I ITALIENSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I ITALIENSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I ITALIENSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2006 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i Italiensk ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S P A N S K Februar 1997 Senest revideret juni 2007 BACHELORUDDANNELSE I SPANSK Kapitel 1 Bacheloruddannelsens formål

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Rettelsesblade til. Studieordning for. den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling. Syddansk Universitet, Sønderborg

Rettelsesblade til. Studieordning for. den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling. Syddansk Universitet, Sønderborg Rettelsesblade til Studieordning for den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling Syddansk Universitet, Sønderborg ÅRGANG 2002-2004: 1. Mundtligt og skriftligt sprog 3. Anvendt

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Indhold Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel 3: Sidefagets hjemmelsgrundlag

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R September 2003 Senest revideret juli 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I U N G A R S K Februar 2001 Senest revideret maj 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Ungarsk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Kursus 2: skriftlig sprogfærdighed og oversættelse fra tysk Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 200 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Engelsk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK, ERHVERVSLINIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK, ERHVERVSLINIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK, ERHVERVSLINIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere