Vækst via Eksport: Danmark USA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst via Eksport: Danmark USA"

Transkript

1 um.dk evm.dk kebmin.dk fivu.dk fvm.dk sum.dk Vækst via Eksport: Danmark USA 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation Januar 14 Eksportrådet

2 2 Vækst via Eksport: Danmark USA 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation Eksportrådet I samarbejde med: Erhvervs- og Vækstministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

3 3 Indhold 1. Vision for en styrket dansk indsats på verdens største marked Muligheder og udfordringer Dansk eksport til USA Frihandelsaftale mellem USA og EU Transatlantic Trade & Investment Partnership Amerikanske direkte investeringer i Danmark Vækst gennem internationale partnerskaber med fokus på forskning og innovation Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser Grøn vækst, Klima, Energi og Miljøteknologi Olie og Gas Sundhed Informations- og Kommunikationsteknologi Fødevarer Design og Interiør Shipping Initiativkatalog

4

5 5 1. Vision for en styrket dansk indsats på verdens største marked Præsident Reagans valgslogan om det økonomiske opsving fra 1984 It s morning again in America er igen aktuelt. USA er nu stort set igennem finanskrisen. Opsvinget i amerikansk økonomi er ved at være selvbærende og understøttes af et stærkere boligmarked og en bedre økonomi i den private sektor. Den amerikanske økonomi vil ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) vokse med 19 % fra 12 til 18. Amerikanske virksomheder har store opsparede midler, der kan blive omsat til investeringer i bl.a. Europa, herunder Danmark. EU og USA forhandler om en frihandelsaftale, der har potentiale til at løfte eksporten fra EU til USA med næsten en tredjedel, når aftalen er fuldt indfaset. Alt dette understøttes af en voksende amerikansk befolkning, som i 00 var på 281 millioner og som ventes forøget til 331 millioner i 18. Få økonomier i verden har så stor indflydelse på dansk velstand og danske arbejdspladser som den amerikanske. USA er verdens største økonomi, verdens største investor og verdens mest innovative land. Når det går godt i USA, får det direkte betydning for dansk eksport til USA, amerikanske investeringer i Danmark og for videns- og innovationsbaseret samarbejde på tværs af Atlanten. Indirekte er betydningen også stor, idet USA s økonomi er afgørende for den globale økonomi, for finansmarkederne og for mange af Danmarks øvrige eksportmarkeder. Samtidig er der en række udviklingstendenser i det amerikanske samfund, der matcher de danske kompetencer: Sundhedssektoren i USA undergår kraftige forandringer, der bl.a. kan føre til, at op imod 35 millioner nye patienter vil få sundhedsforsikringer; USA s stigende vandforbrug og spildevandsudfordringer skaber stor efterspørgsel efter effektive vandteknologier; fødevaresikkerhed og sundhed er blevet et hovedtema for såvel myndigheder som forbrugere; og endelig skaber den kraftige vækst i Big Data, d.v.s. processing og fortolkning af enorme datasæt, muligheder for effektiviseringer, hvilket bl.a. har øget efterspørgslen inden for sundheds-it og digitalisering af offentlig service. Danmark klarer sig godt i USA. Vores samlede eksport af vare- og tjenesteydelser lå i 12 på knap 100 milliarder DKK. Efter et år med konsolidering ventes vareeksporten at stige med ca. 10 % i 14. Historisk set har Danmark været dygtig til at tiltrække investeringer fra USA. Det er Microsoft, IBM og Dupont gode eksempler på. De i alt 488 amerikansk ejede virksomheder i Danmark omsætter for ca. 106 milliarder DKK. Der er gode muligheder for, at denne positive udvikling kan fortsætte. For at udnytte mulighederne på det amerikanske marked, lancerer - Eksportrådet i samarbejde med en række fagministerier en ny handlingsplan for USA med 23 konkrete vækstinitiativer. Formålet med vækst initiativerne er, at Danmark og danske virksomheder skal blive endnu bedre til at udnytte det store amerikanske potentiale. Eksporten kan øges markant, Danmark kan tiltrække flere amerikanske investorer, og innovationssamarbejdet mellem Danmark og USA kan intensiveres. Med de nye vækstinitiativer vil Danmark indfri en endnu større del af potentialet for Danmark i USA. En samlet eksportvækst på 25 % fra niveauet i 13 til niveauet i 16 vil være en markant men mulig udvikling, med ovennævnte nye markedsmuligheder, en styrkelse af erhvervslivets og regeringens indsats i USA. Samtidig tillægges det betydning, at dansk eksport fortsat udvikler sig positivt i sammenligning med andre EU-lande. Med de følgende vækstinitiativer, som gennemføres i perioden 14 16, lægges der således op til, at den i forvejen store indsats for at udnytte det amerikanske markedspotentiale bliver styrket yderligere. Dette vil ske i et tæt samspil med en række fagministerier, dansk erhvervsliv og de offentlige og private organisationer på erhvervsområdet.

6 6 2. Muligheder og udfordringer Med et samlet bruttonationalprodukt (BNP) på milliarder USD var USA i 13 fortsat verdens største økonomi. Efter en turbulent periode i årene er den amerikanske økonomi igen ved at finde fodfæste og har siden 10 stabiliseret sig. Dette kan aflæses på socioøkonomiske indikatorer såsom BNP pr. indbygger, der har været moderat stigende, og arbejdsløsheden, som er støt faldende. Det amerikanske marked er verdens største inden for stort set alle sektorer lige fra sundhedsprodukter til detailhandel. Størrelsen af det amerikanske marked er både den overvejende årsag til, at mange danske virksomheder ønsker at komme ind på markedet, men den er også grunden til, at nogle virksomheder tøver, idet det kræver både tid og ressourcer at slå igennem på så stort et marked. Der er relativt få barrierer for handel med USA i forhold til andre lande udenfor EU. Men der er dog udfordringer, som enten skal nedbrydes eller overkommes, hvis eksporten til USA skal øges. Der er for det første de barrierer, som adresseres i den kommende frihandelsaftale mellem EU og USA. Det drejer sig både om toldbarrierer og ikke-toldmæssige hindringer som eksempelvis forskellige standarder og manglende gensidig anerkendelse af standarder. Derudover er der de barrierer, som ikke kan klares ved frihandelsforhandlinger. Det gælder håndtering af det komplekse administrative og reguleringsmæssige system, som et stort land som USA har på både føderalt, statsligt og regionalt niveau. Endvidere kan den svingende dollarkurs opleves som en barriere. Ligeledes er markedsføring, salg og distribution en udfordring, hvis man som virksomhed vil fokusere på hele det amerikanske marked eller store dele af det. Endelig oplever nogle virksomheder produktansvarslovgivningen som en barriere. Det er dog alle barrierer, som virksomhederne med god forberedelse kan overkomme, enten ved egen kraft eller i samarbejde med danske repræsentationer i USA eller andre samarbejdspartnere. 2.1 Dansk eksport til USA Dansk eksport til USA er vokset betydeligt i en årrække. I 1999 var den samlede eksport af varer og tjenester til USA 32 milliarder kroner. I 12 var eksporten øget til 97,5 milliarder kroner. Den kraftige vækst indebærer, at USA aftog 9,8 % af den samlede danske eksport i 12, hvor andelen i 1999 kun var 6,7 %. Det er primært indtægter fra eksport af tjenesteydelser, især søfart, som har drevet eksportvæksten. Fra 1999 til 12 er eksporten af tjenesteydelser vokset ca. 3 %, vareeksporten er i samme periode øget med ca. 130 %. I 12 stod USA for 13,9 % af de danske indtægter fra tjenester og for 7,2 % af indtjeningen fra vareeksporten. Fakta: Eksportrådet i USA Eksportrådet i USA er til stede i Washington, New York, Chicago, Atlanta og Silicon Valley og råder over 25 eksportfremmemedarbejdere. Disse assisterer over 600 danske virksomheder om året med at udnytte mulighederne indenfor sundhed, energi & miljø, IT, design & møbler, fødevarer, forsvar samt fremstillingsindustri. 1 K ilde Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig

7 Også i forhold til en række andre europæiske lande har dansk eksport til USA klaret sig godt over perioden. Fra er Danmarks vareeksport øget fra at udgøre 1,43 % af EU15-landenes vareeksport1 til USA til i 12 at udgøre 1,98 %. 7 Den usikkerhed, der altid vil være om den fremtidige amerikanske efterspørgsel, dollarkursen og EU15-landenes eksportpræstation, gør det vanskeligt at forudsige den danske eksportudvikling. Men med udgangspunkt i ovenstående vil det dog være realistisk at forvente, at den danske eksport målt i danske kroner kan øges 25 % fra niveauet i 13 til niveauet i 16. Formålet med denne handlingsplan er at bidrage til, at dette potentiale realiseres. I betragtning af at EU15 landenes vareeksport til USA i perioden kun er vokset 1,6 % årligt, mens den danske eksport er øget 4,4 % årligt, kunne meget tyde på, at Danmark også i de kommende år kan vinde markedsandele. Dansk eksport til USA, mia.kr. & vareeksporten sammenholdt med EU15 s USA-eksport Varer Tjenester DKs andel mia. kr. procent 12 Kilde Danmark Statistik og Eurostat 11 0,00 % ,50 % ,00 % ,50 % ,00 % ,50 %

8 8 2.2 Frihandelsaftale mellem USA og EU Transatlantic Trade & Investment Partnership Et af de helt store indsatsområder for dansk erhvervsliv i de kommende år er forhandlingerne om en frihandels aftale mellem USA og EU. En ambitiøs frihandelsaftale forventes at ville løfte samhandelen mellem EU og USA markant. Handel med varer og tjenesteydelser mellem de to kontinenter løber op i næsten 1000 milliarder USD hvert år, og de bilaterale investeringer er på næsten 4000 milliarder USD. Dermed er frihandelsaftalen af stor økonomisk betydning for begge parter. Uafhængige studier i både EU og USA har vist, at en ambitiøs aftale vil føre til en betydelig stigning i BNP på begge kontinenter og pæne lønstigninger for arbejdstagere både i EU og USA. Hertil kommer mulighederne for yderligere jobskabelse. Det væsentligste potentiale ved en ambitiøs frihandelsaftale er et bedre samarbejde om reguleringsstandarder. Det drejer sig om alt lige fra øget dialog om, hvordan vi regulerer i hhv. EU og USA, til vedtagelsen af flere fælles reguleringsstandarder og hvor muligt en gensidig anerkendelse af de reguleringsstandarder, der anvendes på hver side af Atlanten. Der er også et stort økonomisk potentiale ved at afskaffe de tilbageværende toldsatser. Den gennemsnitlige toldsats på en handlet vare mellem EU og USA udgør ca. 4 %. Det dækker imidlertid over betydelig højere toldsatser på enkelte varegrupper. En afskaffelse af de resterende toldsatser vurderes at få en mærkbar positiv effekt på begge økonomier. Dertil kommer især et stort økonomisk potentiale, såfremt EU-virksomheder får adgang til det amerikanske marked for offentlige udbud. Der er varierende krav i forskellige delstater til offentlige udbud, og udbuddene stiller pt. en række krav om at købe amerikansk. Derudover vil en yderligere åbning af det amerikanske marked for tjenesteydelser være interessant i en dansk optik. Det gælder bl.a. de amerikanske krav, der skal opfyldes, for at udenlandske tjenesteydere kan opnå licens og godkendelse til at kunne sælge ydelser inden for lovregulerede erhverv som bl.a. arkitekt- og ingeniørrådgivning. En øget varehandel ventes også at have positive effekter på det største danske serviceerhverv, shippingbranchen. Der er således et stort økonomisk potentiale for dansk eksport i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA. Beregninger viser, at den danske eksport (varer og tjenesteydelser) til USA som følge af en ambitiøs frihandelsaftale kan stige med op til 14 milliarder DKK om året svarende til en stigning på 14 %. Det er bl.a. vigtigt på lægemiddelområdet, hvor både EU og USA er hjemsted for verdens førende lægemiddelproducenter, men hvor der fortsat er forskelle i reguleringen. Omkostningerne ved at skulle tilpasse sin produktion til forskellige krav og standarder er typisk betydelig større end omkostningerne ved at skulle betale en told. Den danske lægemiddelindustri vil have fordel af et sådant øget reguleringsmæssigt samarbejde. For at sikre, at Danmark og dansk erhvervsliv får størst mulig gavn af en kommende frihandels a ftale mellem EU og USA vil der blive taget initiativ til: en oplysningskampagne samt styrket rådgivning rettet mod danske virksomheder om de nye muligheder, som en kommende frihandelsaftale vil medføre.

9 9 2.3 Amerikanske direkte investeringer i Danmark Amerikanske virksomheder investerer i stort omfang udenfor USA, bl.a. i Europa. Ved udgangen af 10 udgjorde investeringer fra USA 41 % af de samlede ind gående investeringer i EU. USA står også for en betydelig del af de udenlandske investeringer i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik er der 488 amerikansk ejede virksomheder i Danmark, svarende til 12 % af de samlede udenlandsk ejede virksomheder i Danmark. De amerikansk ejede virksomheder beskæftiger i alt ca personer i Danmark og har en omsætning på 106 milliarder danske kroner. Den amerikanske interesse for Danmark som investeringsland skyldes i særdeleshed et stærkt match mellem de unikke danske kompetencer indenfor IKT, Life Sciences, fødevarer og Cleantech og efterspørgslen fra de amerikanske virksomheder. På disse områder huser Danmark nogle af Europas stærkeste klynger. Virksomheder som eksempelvis IBM, Microsoft, Cisco, Dupont, Pfizer, Merck og Biogen Idec har valgt at investere i Danmark både for at få adgang til det europæiske marked, men også for at få adgang til den danske talentmasse og viden, som eksisterer i de danske klynger. Invest in Denmark vurderer, at der er et stort potentiale for yderligere amerikanske investeringer i Danmark. For Danmark kan sådanne investeringer tilføre ny viden og være med til at videreudvikle nye sundhedsteknologier, cleantech løsninger og IT-teknologier. Og dermed skabe jobs i Danmark. Fakta: Invest in Denmark i USA Indsatsen for at fremme amerikanske investeringer håndteres af Invest in Denmark, hvis investeringsfremme medarbejdere i New York og Silicon Valley opsøger potentielle amerikanske investorer i hele USA med henblik på at identificere konkrete projekter. Invest in Denmark tilbyder information og analyser, etablering af kontakt til potentielle partnere, offentlige myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt organisering af factfinding -besøg i Danmark. Endelig tilbyder Invest in Denmark også praktisk assistance i forbindelse med etablering af virksomhed i Danmark. For at sikre, at Danmark fremadrettet får en end nu større andel af de amerikanske investeringer, vil der blive taget initiativ til at styrke: markedsføringen af danske kompetencer og løsninger indenfor sundheds-it. investeringsfremmeindsatsen overfor den amerikanske farmaindustri, hvor danske styrkepositioner skal markedsføres for at tiltrække investorer og få disse til at placere forskning, udvikling og arbejds pladser i Danmark.

10 Vækst gennem internationale partner skaber med fokus på forskning og innovation Innovationscentret er et partnerskab mellem Uddannelsesministeriet og og har til formål at styrke dansk vækst og beskæftigelse gennem internationalisering af teknologidrevne små og mellemstore virksomheder (SMVer) samt uddannelses- og forskningsmiljøerne. I 14 styrkes indsatsen på dette område med en sektorekspert (jvf. initiativ nedenfor) med særlig viden om små teknologidrevne virksomheders behov og indgående kendskab til alle de danske innovationsaktører (startupmiljøer, universitetsinkubatorer, forskerparker, brancheorganisationer, klynger m.fl.). Samtidig styrkes indsatsen for at udvikle samarbejder i hele USA på det forskningsmæssige område. Disse partnerskaber etableres med delstater, universiteter, klynger eller startup m iljøer med det formål at studere amerikanske best practices og danne grundlag for at skabe en vidensbaseret vækst i Danmark gennem innovation. Kommercielt danner samarbejdet mellem danske virksomheder, amerikanske virksomheder og amerikanske forskere grundlag for vigtige alliancer for dansk erhvervsliv. Alliancer der kan bringe ny viden og flere investeringer til Danmark. Innovationscentret bidrager til danske teknologivirksomheders vækst og innovation ved at opdyrke internationale partnerskaber og skaffe finansiering. Fakta: Innovationscentret i Silicon Valley Med målet om at øge mængden af viden, som kan omsættes til kommerciel værdi, har Danmark gennem 7 år haft et innovationscenter i Silicon Valley i USA. Innovationscentret servicerer hele værdikæden fra forskning og udvikling til kommercialisering og fungerer som brobygger mellem de danske styrkeområder inden for IT, Cleantech og Sundhed og eliteforskningsmiljøer som Stanford University og Berkeley University, samt det pulserende forretnings- og investormiljø i Silicon Valley. For at intensivere dansk erhvervslivs udnyttelse af mulighederne i Silicon Valley vil der i tillæg til de eksisterende innovationsaktiviteter - blive taget initiativ til at: styrke Innovationscentret i 14 med en sektorekspert inden for det innovationsmæssige område. Her sigtes særligt på at promovere og kapitalisere på nye danske IT-styrkeområder, herunder sundheds-it og grøn IT. gennemføre nye innovationsprojekter inden for banebrydende områder som eksempelvis fremtidens fremstillingsmetoder, herunder 3D printing, og fremtidens læringsplatforme, herunder online learning. Innovationsprojekterne vil bringe ny viden og trends til Danmark dels gennem konferencer og faglige workshops, dels gennem studieture og aktiviteter i USA.

11 11

12 12 3. Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser 3.1 Grøn vækst, Klima, Energi og Miljø USA s målsætninger om reduktion af CO2-udledning, energi effektivisering samt decentralisering af energi produktionen skaber en efterspørgsel, der matcher danske kompetencer. På energiområdet har den nuværende administration fort sat ambitioner om at udbygge USA s vedvarende energikapacitet samt udvinding af skifergas og anden ikke-konventionel energiproduktion, herunder atomenergi. Det muliggør udfasning af kulenergi, således at USA forventes at være nettoeksportør af energi inden for få år. Senest har den amerikanske administration øget ambitionerne og forlangt, at forvaltninger og føderale bygninger allerede fra skal hente % af deres energiforbrug fra vedvarende energi som f.eks. vindenergi. Den amerikanske administration har herudover lanceret en lang række initiativer, der har til formål at ændre efterspørgsels adfærden: Særlige krav til energieffektivisering, støtte ordninger til vedvarende energi og den amerikanske miljø styrelses pres for nye regulativer på drikkevand og driv hus gasser er med til at ændre forbrugsmønstret. Det er i vidt omfang delstaterne, der med forskellige lovgivninger og mål sætninger om at have en vis andel af vedvarende energi i deres energisammensætning, driver USA s grønne politik fremad. Geografisk er det særligt en stat som Californien, hvor potentialet for bæredygtige løsninger er stor. Danmarks fokus og kompetencer inden for energi og miljø giver dansk erhvervsliv en markedsmæssig fordel, da amerikanske aktører på området anerkender danske virksomheders ledende position inden for bæredygtig udvikling. Danske kompetencer og produkter kan være med til at løse nogle af de energi-, vand- og miljømæssige udfordringer, som USA står overfor. Det er bl.a. på vind, vand, fjernvarme, smart grid samt biogas, at Danmark står stærkt. Den nordamerikanske offshore vindenergiproduktion har været længe under udvikling, men der er endnu flere godkendte projekter på vej. Cape Wind på den amerikanske østkyst ud for Massachusetts og Maryland er eksempler på det. Derudover forventes det, at en række havvindmølleparker etableres i USA i de kommende år. Med veludviklede kompetencer og ekspertviden inden for offshore vind har danske virksomheder med erfaring fra store projekter i Danmark og Europa gode muligheder for at få aktiv del i disse projekter i USA. USA s stigende vandforbrug og spildevandsudfordringer skaber stor efterspørgsel efter effektive vandteknologier i form af procesoptimerende og ressourcebesparende tekno logier. Endvidere kræver den amerikanske infrastruktur for vand en omfattende modernisering. Over de to næste årtier forventes der i alt at være behov for investeringer på 300 milliarder USD. Samlet går USA glip af milliarder liter ikke-behandlet genbrugelige vandreserver på grund af manglende rensningsfaciliteter. USA s stigende vandforbrug og spildevandsudfordringer skaber dermed store muligheder for eksport af dansk vandteknologi. Endelig kan danske energivirksomheder spille en væsentlig rolle i energieffektiviseringen af det amerikanske forsvar. Det amerikanske forsvarsministerium er verdens største enkeltstående forbruger af energi og står for ca. 1 % af USA s samlede energiforbrug. Forsvaret har de senere år haft stigende fokus på energieffektivisering. På investeringsfremmeområdet har Danmarks Cleantechklynge internationalt format, og der er gode muligheder for, at amerikanske investorer investerer i udvikling og test i Danmark. Særligt områderne smart cities og smart grid har potentiale til at tiltrække yderligere aktiviteter til Danmark.

13 For at udnytte mulighederne inden for energi og miljø teknologi i USA vil der blive taget initiativ til at: gennemføre fokuseret markedsføring af danske styrkepositioner på det grønne område i et samarbejde mellem State of Green og de danske repræsentationer i USA. etablere en vandteknologiklynge i Eksportrådet USA, der faciliterer salg og rådgivning af vandteknologi for danske eksportvirksomheder. hjælpe danske virksomheder med at få adgang til de kommende markedsmuligheder inden for offshore vind. Fokus vil konkret være på at skaffe ordrer til danske virksomheder. styrke de danske virksomheders muligheder og udbytte inden for energi og miljø i Californien, særligt inden for smart grid, bæredygtigt byggeri samt fjernvarme ved eksportfremmeaktiviteter inden for energi & miljø i Californien. gennemføre et eksportfremstød for danske virksomheder til udvalgte amerikanske militærbaser for at sikre danske virksomheder adgang til det amerikanske forsvar og det amerikanske forsvars efterspørgsel efter energieffektive teknologier og løsninger. etablere en strategisk salgsalliance for danske virksomheder inden for fjernvarme for at udbyde samlede løsninger til det amerikanske marked. 13

14 Olie og Gas USA har i dag verdens næststørste energiproduktion indenfor olie og gas. Landet producerer mere end 11 millioner tønder om dagen, hvoraf hovedparten er olie. Størstedelen af olie- og gasudvindingen finder sted på land, mens en mindre del af udvindingen finder sted på boreplatforme i den Mexicanske Golf. USA er samtidigt verdens næststørste forbruger af energi og brugte i 12 ca. 6 milliarder tønder råolie og ca milliarder kubikfod naturgas. Med en produktion i 12 på ca. 2,8 milliarder tønder råolie og ca milliarder kubikfod naturgas er USA næsten selvforsynende med naturgas, men storimportør af olie. Med et stigende energiforbrug på både globalt og nationalt plan er der stor fokus på at finde nye energiressourcer og mindske USA s afhængighed af energieksporterende lande. Det betyder, at der investeres stort i både nye og traditionelle former for energi. I 12 udgjorde de samlede investeringer i den amerikanske olie- og gassektor 392 milliarder USD. På landsiden drives investeringerne i ny teknologi af et boom i ikke-konventionel olie- og gas udvinding. Kapitalinvesteringerne, der er fokuseret på olieskifer, tjæresand, skifergas og hydraulisk frakturering (fracking) udgjorde i milliarder USD. På offshoresiden har ny teknologi og relativt høje oliepriser gjort det muligt og profitabelt at arbejde i områder, som ikke tidligere var tilgængelige. Der er desuden et stort pres fra industrien og dele af den politiske scene for at øge antallet af udvindingsaftaler yderligere og åbne op for nye områder i Stillehavet, Atlanterhavet og Alaska. Presset og den stigende aktivitet har ført til, at antallet af nye udvindingsaftaler er på sit højeste niveau siden 07. Stigningen forventes at fortsætte som følge af nye fund og en øget politisk interesse i at åbne flere områder for udvinding. Alene i 12 steg olieproduktionen med 14 %, den største stigning på et år nogensinde, og olieproduktionen er i dag den største siden 80 erne. Den store vækst betyder, at infrastrukturen har svært ved at følge med. Derfor investeres der massivt i rørledninger og andre transportformer for at få ressourcerne fragtet til raffinaderierne ved kysten. Danske virksomheder med specialiserede produkter og løsninger af høj kvalitet, som allerede har erfaring fra Nordsøen, vil have interessante markedsmuligheder i USA. 3.3 Sundhed Det amerikanske medicinalmarked er fortsat verdens største og også det mest attraktive, bl.a. fordi prisfastsættelsen på medicin fortsat er fri. De store danske farmaceutiske virksomheder har alle satset hårdt på USA, hvilket har bidraget til, at den største eksportvare fra Danmark til USA er farmaceutiske produkter. Det amerikanske marked står dog overfor forandringer, da omkostningsniveauet ikke længere er bæredygtigt. Det betyder, at fastsættelsen af prisen på medicin forventes at komme under pres fra de forskellige betalende enheder i det amerikanske sundhedsvæsen. Herudover ses der tegn på, at man også i USA begynder at se på, om ny medicin tilfører patienten vigtige fordele. Der tales derfor om at indføre en betalingsstruktur baseret på effekten af en given behandling. Det vil stille helt nye krav til både monitorering og dokumentation fra de farmaceutiske virksomheder. Udrulningen af Præsident Obamas sundhedsreform fortsætter trods forskellige udfordringer. Det er endnu for tidligt at vurdere, i hvilket omfang sundhedsreformen vil blive et funktionsdygtigt og økonomisk holdbart system, der opfylder målsætningen om, at størstedelen af den amerikanske befolkning skal være omfattet af en sundhedsforsikring. Implementeringen af sundhedsreformen vil øge antallet af patienter med en sundhedsforsikring. Der forventes derfor et øget fokus på omkostningseffektivitet. Alt andet For at udnytte mulighederne inden for olie- og gassektoren vil der blive taget initiativ til at: etablere et nyt team i Eksportrådet USA, som skal servicere danske underleverandører til olie- og gasindustrien og dermed hjælpe danske virksomheder med at få adgang til de muligheder, der eksisterer inden for olie og gas i USA.

15 lige vil det påvirke hele værdikæden af ydelser til det amerikanske sundhedssystem. Det høje udgiftsniveau i den amerikanske sundhedssektor har startet en bølge af indsatser, der skal effektivisere sektoren. I et forsøg på at minimere udgifterne til administration og forbedre effektiviteten er sundheds-it udset en nøglerolle. Det sker bl.a. ved at udbrede elektronisk sundhedsteknologi og sundheds-it. Disse områder er samtidig en af de svagest udviklede sektorer på det amerikanske sundhedsmarked, hvilket skaber gode muligheder for innovative danske sundhedsløsninger. Udfordringen er dog, at danske teknologiløsninger ofte er skræddersyede til det danske system og en lille befolkningsgruppe. Derfor skal løsningerne tilpasses en langt større ramme i USA og også det amerikanske betalingsbaserede sundhedssystem. Strategien for at få flere danske løsninger i spil i USA er derfor at sikre, at amerikanske aktører på markedet er opmærksomme på de danske erfaringer med at indføre telemedicin. Samarbejdet med danske virksomheder kan sikre dem en hurtigere modning og løsninger på området. 15 drage stor nytte af. Samtidig står Danmark stærkt i konkurrencen om amerikanske investeringer på særligt lægemiddel- og medicoområdet. Det skyldes et højt kompetenceniveau og attraktive rammebetingelser. Hertil kommer store offentlige investeringer i eksempelvis de nye sygehusbyggerier i Danmark, som i sig selv udgør en mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer. Tiltrækningen skal ske ved at synliggøre de styrker og muligheder, som sundhedsog velfærdsområdet i Danmark rummer for de amerikanske investorer. Det kan f.eks. være at indgå i offentlig-private partnerskaber, at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter eller at byde ind på større offentlige udbudsrunder om indkøb eller anlægsprojekter. USA s befolkning lever ligesom i mange andre vestlige lande længere, og landet oplever derfor en stigende efterspørgsel efter løsninger til plejesektoren. Modsat mange andre steder i verden så drives denne sektor i høj grad af private aktører. Det ændrer dog ikke ved, at disse aktører på samme måde som i Danmark er interesserede i at finde løsninger, der både kan øge kvaliteten af plejen, og samtidigt begrænse omkostningerne. Det giver mulighed for at demonstrere og integrere danske løsninger. Der er en åbenhed i Danmark og tradition for tværfagligt samarbejde, som amerikanske virksomheder tillige kan For at udnytte mulighederne inden for sundhed og sundhedsteknologi vil der blive taget initiativ til at: markedsføre danske løsninger til plejesektoren overfor amerikanske forsikringsselskaber og andre private aktører, der driver plejehjem, beskyttede boliger mv. introducere dansk sundhedsteknologi og IT på det amerikanske marked samt markedsføre investeringsmuligheder i Danmark for amerikanske virksomheder inden for sundheds-it. gennemføre rundsbordssessioner for danske farmaselskaber, der får mulighed for at præsentere deres patientcentrerede tilgang til behandling samt udvikling af nye behandlingsmuligheder for en række forskellige amerikanske interessenter (patientgrupper, forsikringsindustrien, offentlige beslutningstagere m.fl.). markedsføringskonsortiet Healthcare DENMARK sætter særlig fokus på at udbrede kendskabet til danske styrker inden for sundhed og velfærd på det amerikanske marked. styrke investeringsfremmeindsatsen overfor den amerikanske farmaindustri, hvor danske styrkepositioner skal markedsføres for at tiltrække investorer og få disse til at placere forskning, udvikling og arbejdspladser i Danmark.

16 Informations- og Kommunikationsteknologi USA er verdens største IT-marked. De amerikanske virksomheder dominerer markedet og er markedsledere inden for IT-innovation. De amerikanske investeringer i IT-produkter og services forventes at lande på 588 milliarder USD i 13 og vokse til 717 milliarder USD i 17. Det giver en forventet, gennemsnitlig, årlig vækstrate på markedet for Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) på 5,1 %. USA er et af de lande i verden, der tiltrækker flest nystartede virksomheder inden for IT og innovation. USA har dog brug for internationalt samarbejde med lande som f.eks. Danmark, og der vurderes at være brug for danske løsninger på områder som f.eks. mobile applikationer, softwareprogrammering, design m.m. Mange danske IKT-virksomheder ser et potentiale i at eksportere og rykke deres forretning til USA. Enten fordi de har en eksisterende vækst på markedet, fordi markedet i USA er mere modent end i Europa, eller for at afsøge de mere fordelagtige finansieringsmuligheder. Det er relativt nemt for danske virksomheder at begå sig på det amerikanske IKT-marked, idet de i forvejen udvikler deres produkter på engelsk, og fordi de innovative løsninger udviklet af danske virksomheder, bliver efterspurgt i USA. Et område med stor efterspørgsel er digitalisering af offentlig service samt sundheds-it. Det forventes, at B2B-software, herunder Cloud Computing, d.v.s. levering af software og tjenesteydelser via internettet, således at applikationen ligger i skyen, vil skabe et stort potentiale i de kommende år. Det estimeres, at markedet for Cloud Computing alene vil vokse fra en samlet værdi på 37,8 milliarder USD i 10 til en værdi på 121,1 milliarder USD i 15. Ud over de generelle IT-trends i USA inden for f.eks. 3Dprinting, automation og Internet of things (f.eks. at alle produkter i hjemmet kan gå på nettet, og produkterne kan tale sammen), udgør især e-learning et kæmpe potentiale på det amerikanske marked. I USA bruger man e-learning til uddannelser, og man sigter mod at udbrede konceptet til det globale marked. I konkurrencen om amerikanske investeringer kan Danmark tilbyde en række kompetencer på internationalt niveau, f.eks. dansk software- og akustikkompetencer. Samtidig er der i Danmark gode muligheder for at udvikle og teste nye IT-løsninger til eksempelvis smart cities og sundheds-it, hvor Danmark har særlige kompetencer. 3.5 Fødevarer USA er et åbent forbrugermarked med betydelige markedsmuligheder inden for fødevarer og agroindustrielle produkter. Den amerikanske befolkning forbruger årligt ca milliarder USD på føde- og drikkevarer, hvilket svarer til hele 15 % af det samlede amerikanske BNP. Der er muligheder både for komponentleverandører, råvarer, procesudstyr, hjælpestoffer, ingredienser, andet udstyr og for højtforædlede produkter til detailsektoren. Fødevareindustrien i USA er generelt veludviklet og tilbyder gode muligheder for afsætning af danske tilsætningsstoffer og ingredienser. I USA lægges der desuden op til en fortsat modernisering af landbrugssektoren. Dette skal bl.a. ske gennem øget mekanisering og effektivisering. Allerede i dag har den danske landbrugs- og fødevaresektor et godt fodfæste på det amerikanske marked, der anses for at være et højværdimarked. For at udnytte mulighederne for danske virk somheder inden for IT i USA vil der blive taget initiativ til at: Markedsføre succesfulde danske IT-løsninger og virksomheder, der fremmer digitalisering og effektivisering af virksomhedsprocesser overfor amerikanske interessenter Udvikle nyt fast track program for danske IT-virksomheders markedsetablering i USA.

17 Fødevaresikkerhed og sundhed er blevet et hovedtema for såvel myndigheder som forbrugere, ikke mindst set i lyset af madskandaler, dårlige spisevaner og stigende overvægt blandt befolkningen. Forbrugerne efterspørger i stigende grad kvalitet, sikkerhed og sundhed, når det gælder fødevarer. De amerikanske forbrugere viser sig meget åbne og modtagelige for nye og innovative produkter på markedet. Der ses generelt en stor efterspørgsel på føde- og drikke varer, der har en formodet positiv sundhedsmæssig effekt for forbrugeren såkaldte gode fødevarer. Der ses også en øget interesse for økologi. Det amerikanske marked for økologiske fødevarer er verdens største og repræsenterer en værdi på omkring 31,5 milliarder USD. Markedet er det hurtigst voksende fødevaresegment i USA, og markedet ventes at vokse med 9 % i løbet af 13. Der er således betydelige muligheder for danske producenter af økologiske varer på det amerikanske marked. De amerikanske landmænd har vanskeligt ved at følge med efterspørgslen, og USA importerer derfor en betydelig mængde økologiske varer. US Department of Agriculture s 10 Strategic Plan lægger op til en stigning på 25 % i antallet af amerikanske økologisk certificerede virksomheder inden færdsorganisationer og forbrugere har presset på for ændringer for bl.a. at sikre dyrevelfærden og forbedre miljøet. Fødevareerhvervet vurderer, at der generelt også er gode muligheder for at afsætte danske tilsætningsstoffer samt ingredienser til den amerikanske fødevareindustri, herunder frø og kerner, samt protein, der vil være et af de mest eftertragtede næringsstoffer i snacks og måltider. Landbrugs- og fødevareområdet er stærkt reguleret, hvorfor der fra dansk side prioriteres en fastholdelse og udvikling af nære relationer til de amerikanske myndigheder, herunder af beredskabshensyn. Ligesom andre steder i verden skal danske virksomheder væbne sig med tålmodighed, når nye produkter bringes til markedet. Det tager tid at få skabt det første vigtige salg, og på grund af USA s geografiske størrelse vil det også tage tid at opnå en bred geografisk markedsdækning. Flere amerikanske kødproducenter er på vej til at overgå til nyere staldteknologier. Der er derfor stor efterspørgsel efter procesudstyr og proceslinjer. Det sker, efter dyrevel- For at udnytte mulighederne inden for fødevarer i USA vil der blive taget initiativ til at: etablere et fødevare-cluster bestående af 4 5 danske fødevarevirksomheder. Formålet med konceptet er at udnytte markedspotentialet i USA ved at øge de danske virksomheders adgang til detailmarkedet for føde varer i USA. Danmarks eksport af landbrugsmaskiner- og udstyr, teknologi samt know how inden for landbrugsproduktion styrkes gennem synliggørelse og promovering af danske styrke positioner på området.

18 Design og Interiør Den samlede amerikanske import af møbler og husholdningsartikler var i 12 ca. 26 milliarder USD, hvilket var en fremgang på ca. 2 milliarder USD (8,4 %) i forhold til 11. maer er tidligt nok ude i forbindelse med projekter, der er på vej i udbud. Dette gøres bedst ved at være etableret på markedet, så virksomhederne kan etablere et netværk og arbejde med de relevante aktører. På det amerikanske detailmarked har dansk design traditionelt været kendt for high-end produkter i kvalitet og pris og har dermed også for en lang række brands vedkommende været båret af en niche-strategi på segmenter og distributionskanaler. I de senere år er flere brands dog kommet langt bredere ud til den almindelige amerikanske befolkning. En stor interesse for eksklusive premium og luxury brands i en superliga for sig selv har i 13 set lyset, og her har dansk design i høj grad noget at byde ind med. Der ses et stort potentiale ved at indgå strategiske alliancer for sammen at stå stærkere på markedet med henblik på at øge chancerne for, at danske designprodukter kan sælges ind til større detailkæder i USA. Salg af design via online-platforme er i vækst i USA. Online handel er generelt voksende og udgør nu ca. 5,8 % af den samlede detailomsætning. Denne andel forventes at stige yderligere i de kommende år som følge af forbedring af betalingssikkerhed, levering af varer samt tilgængelighed for forbrugerne i form af tablets og smartphones. Kontraktmarkedet for dansk design har haft et rigtig godt år i 13. Ét af de vigtigste eksempler er renoveringen af Finn Juhl salen i FN-hovedkvarteret i New York, der generelt har givet dansk design efterklang i arkitektkredse. Fremadrettet ligger udfordringen i at sikre, at danske fir- For at udnytte mulighederne inden for design og interiør på det amerikanske marked vil der blive taget initiativ til at: organisere besøgsture til Danmark for udvalgte arkitektvirksomheder. gennemføre markedsføring af dansk design, mode og arkitektur i regi af DANISH i et samarbejde med danske repræsentationer i USA. hjælpe danske design- og interiørvirksomheder med at indgå strategiske alliancer for at styrke deres position på det amerikanske marked.

19 3.7 Shipping USA er fortsat et meget stort marked for danske rederier, som tegner sig for størstedelen af den danske eksport af tjenesteydelser på over 50 milliarder DKK. Jones Act forhindrer udenlandske rederier i at konkurrere på transporten af varer mellem amerikanske havne, men til gengæld står udenlandske og navnlig danske rederier stærkt på USA s import og eksport af varer. Danske rederier transporterer såvel containere som bulk, olie og andre former for flydende varer. 12 var et rekordår for tjenesteydelser, og udsigterne for de kommende år er meget positive. Det skyldes bl.a. den generelt forbedrede økonomiske situation i USA, som også betyder en stigning i amerikansk eksport og import. Herudover forventes frihandelsaftalen mellem EU og USA på længere sigt også at få en positiv virkning for shippingindustrien. 19 Ambassaden i Washington er primo 14 blevet styrket med en maritim ekspert, som sammen med Eksportrådet i USA og Søfartsstyrelsen vil arbejde for at sikre Danmarks stærke interesser på shippingområdet og for at der skabes yderligere vækst, herunder gennem det danske formandskab for Consultative Shipping Group. Danmarks Rederiforening forventer, at denne aftale alene vil kunne øge eksporten af tjenesteydelser med 5 10 milliarder DKK. Dertil kommer den dynamiske udvikling på energiområdet, hvor en kraftig forøgelse i udvinding af olie og gas vil medføre øget eksport af amerikansk energi. Både i forhold til transport af energi og servicering med specialskibe af offshore-vind og olie-gas aktiviteter råder danske virksomheder over stærke kompetencer. Et område, hvor der i USA er behov for udvikling, men som indtil nu har været præget af begrænsede midler, er store infrastrukturprojekter, herunder havne og terminaler. Såfremt der kommer gang i disse projekter, vil der for en række danske virksomheder være mulighed for at levere løsninger. For at udnytte mulighederne på shipping området på det amerikanske marked vil der blive taget initiativ til at: kortlægge nye muligheder på shippingområdet i USA, herunder for udbygning af havne og terminaler og væksten i transport af energi, samt markedsføre de danske kompetencer og det Blå Danmark på shippingområdet.

20 4. Initiativkatalog Område/partnere Potentiale Handling/aktivitet Forventet resultat Markedsføring af grønne løsninger, der er relevante for det amerikanske marked. Formidlingen foregår via samt via diverse sociale medier. Herudover prioriteres henvendelser fra amerikanske medier, hvor State of Green aktivt går ind i tilrettelæggelsen af eventuelle relevante turprogrammer for amerikanske journalister. Gennemføre fokuseret markedsføring af danske styrkepositioner inden for det grønne område i et samarbejde mellem State of Green og de danske repræsentationer i USA. Bedre kendskab i USA til danske spidskompetencer på energi og miljøområdet. USA står overfor store udfordringer, hvad angår vandressourcer herunder optimale løsninger i forhold til rensning og genbrug af spildevand. Det stigende vandforbrug kræver bedre udnyttelse af vandressourcer samt omfattende modernisering af den amerikanske infrastruktur for vand. Udfordringerne skaber grundlag for store eksportmuligheder for dansk vandteknologi. Etablere en strategisk alliance af danske virksomheder med kompetencer og teknologier, der kan levere løsninger til grundvands- beskyttelse og vandbesparelser. Der etableres vand clusteret, Water Technology Alliance, der sammensættes af Generalkonsulatet i Chicago og udvalgte danske virksomheder samt en amerikansk vandekspert. Water Technology Alliance vil yde komplette løsninger og effektiviseringer af vandanlæg og forsyningsnet. Markedsmulighederne for danske virksomheder skal afdækkes i forhold til de offshore vindparker/hubs, som USA er begyndt planlægningen af. Med danske løsninger i verdensklasse indenfor netop Offshore vind energi vil denne erfaring være oplagt at udnytte. De første amerikanske pilotprojekter indenfor sektoren blev søsat med opstart i Med udgangspunkt i de første spadestik i USA forventes solide vækstrater de kommende år. Etablere en strategisk alliance mellem danske virksomheder med henblik på at kunne tilbyde en samlet løsning og derved øge chancerne for at danske leverandører bliver en del af USA s fremtige offshore parker. Opbygge netværk inden for offshore branchen for at afdække mulighederne for danske virksomheder. Ved at etablere en strategisk alliance vil de danske virksomheder være i stand til at kunne tilbyde en samlet løsning, og ramme flere behov på en gang. Dette vil være med til at øge chancerne for at modtage en ordre. Grøn vækst Grøn markedsføring, Erhvervs- og Vækstministeriet Alliance for Vand Alliance for Offshore Vindenergi, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Vækst via Eksport: Danmark Japan

Vækst via Eksport: Danmark Japan um.dk evm.dk kebmin.dk fivu.dk fvm.dk sum.dk Vækst via Eksport: Danmark Japan 21 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation Marts 2014 Udenrigsministeriet Eksportrådet 2 Vækst

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige, 2013

Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Underoverskrift (MetaUM str. 16) Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm Brugt med tilladelse fra PEJ GRUPPEN Sverige BNP/capita,

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige i 2013

Markedsmuligheder i Sverige i 2013 Underoverskrift (MetaUM str. 16) Markedsmuligheder i Sverige i 2013 Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm Brugt med tilladelse fra PEJ GRUPPEN Sverige BNP/indbygger:

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige, 2013

Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Underoverskrift (MetaUM str. 16) Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm Forretningskultur Brugt med tilladelse fra PEJ GRUPPEN Sverige

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport Oktober 2013 Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport til USA Af konsulent Kathrine Klitskov, kakj@di.dk og Afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, pth@di.dk USA er en vigtig samhandelspartner

Læs mere

Byggeri og anlæg i Norge. Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming

Byggeri og anlæg i Norge. Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming Byggeri og anlæg i Norge Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming Frederikshavn torsdag den 20. november 2014 Kort om mig selv Malthe Slemming +47 93 473 227 malsle@um.dk Eksportrådgiver (arkitektur,

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med!

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Teknologitræf : Innovative, miljørigtige og bærdygtige løsninger indenfor Fødevare- og Landbrugssektor Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Business Trip, hvor danske mellemstore

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere