Vækst via Eksport: Danmark USA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst via Eksport: Danmark USA"

Transkript

1 um.dk evm.dk kebmin.dk fivu.dk fvm.dk sum.dk Vækst via Eksport: Danmark USA 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation Januar 14 Eksportrådet

2 2 Vækst via Eksport: Danmark USA 23 konkrete vækstinitiativer inden for eksport, investeringer og innovation Eksportrådet I samarbejde med: Erhvervs- og Vækstministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

3 3 Indhold 1. Vision for en styrket dansk indsats på verdens største marked Muligheder og udfordringer Dansk eksport til USA Frihandelsaftale mellem USA og EU Transatlantic Trade & Investment Partnership Amerikanske direkte investeringer i Danmark Vækst gennem internationale partnerskaber med fokus på forskning og innovation Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser Grøn vækst, Klima, Energi og Miljøteknologi Olie og Gas Sundhed Informations- og Kommunikationsteknologi Fødevarer Design og Interiør Shipping Initiativkatalog

4

5 5 1. Vision for en styrket dansk indsats på verdens største marked Præsident Reagans valgslogan om det økonomiske opsving fra 1984 It s morning again in America er igen aktuelt. USA er nu stort set igennem finanskrisen. Opsvinget i amerikansk økonomi er ved at være selvbærende og understøttes af et stærkere boligmarked og en bedre økonomi i den private sektor. Den amerikanske økonomi vil ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) vokse med 19 % fra 12 til 18. Amerikanske virksomheder har store opsparede midler, der kan blive omsat til investeringer i bl.a. Europa, herunder Danmark. EU og USA forhandler om en frihandelsaftale, der har potentiale til at løfte eksporten fra EU til USA med næsten en tredjedel, når aftalen er fuldt indfaset. Alt dette understøttes af en voksende amerikansk befolkning, som i 00 var på 281 millioner og som ventes forøget til 331 millioner i 18. Få økonomier i verden har så stor indflydelse på dansk velstand og danske arbejdspladser som den amerikanske. USA er verdens største økonomi, verdens største investor og verdens mest innovative land. Når det går godt i USA, får det direkte betydning for dansk eksport til USA, amerikanske investeringer i Danmark og for videns- og innovationsbaseret samarbejde på tværs af Atlanten. Indirekte er betydningen også stor, idet USA s økonomi er afgørende for den globale økonomi, for finansmarkederne og for mange af Danmarks øvrige eksportmarkeder. Samtidig er der en række udviklingstendenser i det amerikanske samfund, der matcher de danske kompetencer: Sundhedssektoren i USA undergår kraftige forandringer, der bl.a. kan føre til, at op imod 35 millioner nye patienter vil få sundhedsforsikringer; USA s stigende vandforbrug og spildevandsudfordringer skaber stor efterspørgsel efter effektive vandteknologier; fødevaresikkerhed og sundhed er blevet et hovedtema for såvel myndigheder som forbrugere; og endelig skaber den kraftige vækst i Big Data, d.v.s. processing og fortolkning af enorme datasæt, muligheder for effektiviseringer, hvilket bl.a. har øget efterspørgslen inden for sundheds-it og digitalisering af offentlig service. Danmark klarer sig godt i USA. Vores samlede eksport af vare- og tjenesteydelser lå i 12 på knap 100 milliarder DKK. Efter et år med konsolidering ventes vareeksporten at stige med ca. 10 % i 14. Historisk set har Danmark været dygtig til at tiltrække investeringer fra USA. Det er Microsoft, IBM og Dupont gode eksempler på. De i alt 488 amerikansk ejede virksomheder i Danmark omsætter for ca. 106 milliarder DKK. Der er gode muligheder for, at denne positive udvikling kan fortsætte. For at udnytte mulighederne på det amerikanske marked, lancerer - Eksportrådet i samarbejde med en række fagministerier en ny handlingsplan for USA med 23 konkrete vækstinitiativer. Formålet med vækst initiativerne er, at Danmark og danske virksomheder skal blive endnu bedre til at udnytte det store amerikanske potentiale. Eksporten kan øges markant, Danmark kan tiltrække flere amerikanske investorer, og innovationssamarbejdet mellem Danmark og USA kan intensiveres. Med de nye vækstinitiativer vil Danmark indfri en endnu større del af potentialet for Danmark i USA. En samlet eksportvækst på 25 % fra niveauet i 13 til niveauet i 16 vil være en markant men mulig udvikling, med ovennævnte nye markedsmuligheder, en styrkelse af erhvervslivets og regeringens indsats i USA. Samtidig tillægges det betydning, at dansk eksport fortsat udvikler sig positivt i sammenligning med andre EU-lande. Med de følgende vækstinitiativer, som gennemføres i perioden 14 16, lægges der således op til, at den i forvejen store indsats for at udnytte det amerikanske markedspotentiale bliver styrket yderligere. Dette vil ske i et tæt samspil med en række fagministerier, dansk erhvervsliv og de offentlige og private organisationer på erhvervsområdet.

6 6 2. Muligheder og udfordringer Med et samlet bruttonationalprodukt (BNP) på milliarder USD var USA i 13 fortsat verdens største økonomi. Efter en turbulent periode i årene er den amerikanske økonomi igen ved at finde fodfæste og har siden 10 stabiliseret sig. Dette kan aflæses på socioøkonomiske indikatorer såsom BNP pr. indbygger, der har været moderat stigende, og arbejdsløsheden, som er støt faldende. Det amerikanske marked er verdens største inden for stort set alle sektorer lige fra sundhedsprodukter til detailhandel. Størrelsen af det amerikanske marked er både den overvejende årsag til, at mange danske virksomheder ønsker at komme ind på markedet, men den er også grunden til, at nogle virksomheder tøver, idet det kræver både tid og ressourcer at slå igennem på så stort et marked. Der er relativt få barrierer for handel med USA i forhold til andre lande udenfor EU. Men der er dog udfordringer, som enten skal nedbrydes eller overkommes, hvis eksporten til USA skal øges. Der er for det første de barrierer, som adresseres i den kommende frihandelsaftale mellem EU og USA. Det drejer sig både om toldbarrierer og ikke-toldmæssige hindringer som eksempelvis forskellige standarder og manglende gensidig anerkendelse af standarder. Derudover er der de barrierer, som ikke kan klares ved frihandelsforhandlinger. Det gælder håndtering af det komplekse administrative og reguleringsmæssige system, som et stort land som USA har på både føderalt, statsligt og regionalt niveau. Endvidere kan den svingende dollarkurs opleves som en barriere. Ligeledes er markedsføring, salg og distribution en udfordring, hvis man som virksomhed vil fokusere på hele det amerikanske marked eller store dele af det. Endelig oplever nogle virksomheder produktansvarslovgivningen som en barriere. Det er dog alle barrierer, som virksomhederne med god forberedelse kan overkomme, enten ved egen kraft eller i samarbejde med danske repræsentationer i USA eller andre samarbejdspartnere. 2.1 Dansk eksport til USA Dansk eksport til USA er vokset betydeligt i en årrække. I 1999 var den samlede eksport af varer og tjenester til USA 32 milliarder kroner. I 12 var eksporten øget til 97,5 milliarder kroner. Den kraftige vækst indebærer, at USA aftog 9,8 % af den samlede danske eksport i 12, hvor andelen i 1999 kun var 6,7 %. Det er primært indtægter fra eksport af tjenesteydelser, især søfart, som har drevet eksportvæksten. Fra 1999 til 12 er eksporten af tjenesteydelser vokset ca. 3 %, vareeksporten er i samme periode øget med ca. 130 %. I 12 stod USA for 13,9 % af de danske indtægter fra tjenester og for 7,2 % af indtjeningen fra vareeksporten. Fakta: Eksportrådet i USA Eksportrådet i USA er til stede i Washington, New York, Chicago, Atlanta og Silicon Valley og råder over 25 eksportfremmemedarbejdere. Disse assisterer over 600 danske virksomheder om året med at udnytte mulighederne indenfor sundhed, energi & miljø, IT, design & møbler, fødevarer, forsvar samt fremstillingsindustri. 1 K ilde Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig

7 Også i forhold til en række andre europæiske lande har dansk eksport til USA klaret sig godt over perioden. Fra er Danmarks vareeksport øget fra at udgøre 1,43 % af EU15-landenes vareeksport1 til USA til i 12 at udgøre 1,98 %. 7 Den usikkerhed, der altid vil være om den fremtidige amerikanske efterspørgsel, dollarkursen og EU15-landenes eksportpræstation, gør det vanskeligt at forudsige den danske eksportudvikling. Men med udgangspunkt i ovenstående vil det dog være realistisk at forvente, at den danske eksport målt i danske kroner kan øges 25 % fra niveauet i 13 til niveauet i 16. Formålet med denne handlingsplan er at bidrage til, at dette potentiale realiseres. I betragtning af at EU15 landenes vareeksport til USA i perioden kun er vokset 1,6 % årligt, mens den danske eksport er øget 4,4 % årligt, kunne meget tyde på, at Danmark også i de kommende år kan vinde markedsandele. Dansk eksport til USA, mia.kr. & vareeksporten sammenholdt med EU15 s USA-eksport Varer Tjenester DKs andel mia. kr. procent 12 Kilde Danmark Statistik og Eurostat 11 0,00 % ,50 % ,00 % ,50 % ,00 % ,50 %

8 8 2.2 Frihandelsaftale mellem USA og EU Transatlantic Trade & Investment Partnership Et af de helt store indsatsområder for dansk erhvervsliv i de kommende år er forhandlingerne om en frihandels aftale mellem USA og EU. En ambitiøs frihandelsaftale forventes at ville løfte samhandelen mellem EU og USA markant. Handel med varer og tjenesteydelser mellem de to kontinenter løber op i næsten 1000 milliarder USD hvert år, og de bilaterale investeringer er på næsten 4000 milliarder USD. Dermed er frihandelsaftalen af stor økonomisk betydning for begge parter. Uafhængige studier i både EU og USA har vist, at en ambitiøs aftale vil føre til en betydelig stigning i BNP på begge kontinenter og pæne lønstigninger for arbejdstagere både i EU og USA. Hertil kommer mulighederne for yderligere jobskabelse. Det væsentligste potentiale ved en ambitiøs frihandelsaftale er et bedre samarbejde om reguleringsstandarder. Det drejer sig om alt lige fra øget dialog om, hvordan vi regulerer i hhv. EU og USA, til vedtagelsen af flere fælles reguleringsstandarder og hvor muligt en gensidig anerkendelse af de reguleringsstandarder, der anvendes på hver side af Atlanten. Der er også et stort økonomisk potentiale ved at afskaffe de tilbageværende toldsatser. Den gennemsnitlige toldsats på en handlet vare mellem EU og USA udgør ca. 4 %. Det dækker imidlertid over betydelig højere toldsatser på enkelte varegrupper. En afskaffelse af de resterende toldsatser vurderes at få en mærkbar positiv effekt på begge økonomier. Dertil kommer især et stort økonomisk potentiale, såfremt EU-virksomheder får adgang til det amerikanske marked for offentlige udbud. Der er varierende krav i forskellige delstater til offentlige udbud, og udbuddene stiller pt. en række krav om at købe amerikansk. Derudover vil en yderligere åbning af det amerikanske marked for tjenesteydelser være interessant i en dansk optik. Det gælder bl.a. de amerikanske krav, der skal opfyldes, for at udenlandske tjenesteydere kan opnå licens og godkendelse til at kunne sælge ydelser inden for lovregulerede erhverv som bl.a. arkitekt- og ingeniørrådgivning. En øget varehandel ventes også at have positive effekter på det største danske serviceerhverv, shippingbranchen. Der er således et stort økonomisk potentiale for dansk eksport i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA. Beregninger viser, at den danske eksport (varer og tjenesteydelser) til USA som følge af en ambitiøs frihandelsaftale kan stige med op til 14 milliarder DKK om året svarende til en stigning på 14 %. Det er bl.a. vigtigt på lægemiddelområdet, hvor både EU og USA er hjemsted for verdens førende lægemiddelproducenter, men hvor der fortsat er forskelle i reguleringen. Omkostningerne ved at skulle tilpasse sin produktion til forskellige krav og standarder er typisk betydelig større end omkostningerne ved at skulle betale en told. Den danske lægemiddelindustri vil have fordel af et sådant øget reguleringsmæssigt samarbejde. For at sikre, at Danmark og dansk erhvervsliv får størst mulig gavn af en kommende frihandels a ftale mellem EU og USA vil der blive taget initiativ til: en oplysningskampagne samt styrket rådgivning rettet mod danske virksomheder om de nye muligheder, som en kommende frihandelsaftale vil medføre.

9 9 2.3 Amerikanske direkte investeringer i Danmark Amerikanske virksomheder investerer i stort omfang udenfor USA, bl.a. i Europa. Ved udgangen af 10 udgjorde investeringer fra USA 41 % af de samlede ind gående investeringer i EU. USA står også for en betydelig del af de udenlandske investeringer i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik er der 488 amerikansk ejede virksomheder i Danmark, svarende til 12 % af de samlede udenlandsk ejede virksomheder i Danmark. De amerikansk ejede virksomheder beskæftiger i alt ca personer i Danmark og har en omsætning på 106 milliarder danske kroner. Den amerikanske interesse for Danmark som investeringsland skyldes i særdeleshed et stærkt match mellem de unikke danske kompetencer indenfor IKT, Life Sciences, fødevarer og Cleantech og efterspørgslen fra de amerikanske virksomheder. På disse områder huser Danmark nogle af Europas stærkeste klynger. Virksomheder som eksempelvis IBM, Microsoft, Cisco, Dupont, Pfizer, Merck og Biogen Idec har valgt at investere i Danmark både for at få adgang til det europæiske marked, men også for at få adgang til den danske talentmasse og viden, som eksisterer i de danske klynger. Invest in Denmark vurderer, at der er et stort potentiale for yderligere amerikanske investeringer i Danmark. For Danmark kan sådanne investeringer tilføre ny viden og være med til at videreudvikle nye sundhedsteknologier, cleantech løsninger og IT-teknologier. Og dermed skabe jobs i Danmark. Fakta: Invest in Denmark i USA Indsatsen for at fremme amerikanske investeringer håndteres af Invest in Denmark, hvis investeringsfremme medarbejdere i New York og Silicon Valley opsøger potentielle amerikanske investorer i hele USA med henblik på at identificere konkrete projekter. Invest in Denmark tilbyder information og analyser, etablering af kontakt til potentielle partnere, offentlige myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt organisering af factfinding -besøg i Danmark. Endelig tilbyder Invest in Denmark også praktisk assistance i forbindelse med etablering af virksomhed i Danmark. For at sikre, at Danmark fremadrettet får en end nu større andel af de amerikanske investeringer, vil der blive taget initiativ til at styrke: markedsføringen af danske kompetencer og løsninger indenfor sundheds-it. investeringsfremmeindsatsen overfor den amerikanske farmaindustri, hvor danske styrkepositioner skal markedsføres for at tiltrække investorer og få disse til at placere forskning, udvikling og arbejds pladser i Danmark.

10 Vækst gennem internationale partner skaber med fokus på forskning og innovation Innovationscentret er et partnerskab mellem Uddannelsesministeriet og og har til formål at styrke dansk vækst og beskæftigelse gennem internationalisering af teknologidrevne små og mellemstore virksomheder (SMVer) samt uddannelses- og forskningsmiljøerne. I 14 styrkes indsatsen på dette område med en sektorekspert (jvf. initiativ nedenfor) med særlig viden om små teknologidrevne virksomheders behov og indgående kendskab til alle de danske innovationsaktører (startupmiljøer, universitetsinkubatorer, forskerparker, brancheorganisationer, klynger m.fl.). Samtidig styrkes indsatsen for at udvikle samarbejder i hele USA på det forskningsmæssige område. Disse partnerskaber etableres med delstater, universiteter, klynger eller startup m iljøer med det formål at studere amerikanske best practices og danne grundlag for at skabe en vidensbaseret vækst i Danmark gennem innovation. Kommercielt danner samarbejdet mellem danske virksomheder, amerikanske virksomheder og amerikanske forskere grundlag for vigtige alliancer for dansk erhvervsliv. Alliancer der kan bringe ny viden og flere investeringer til Danmark. Innovationscentret bidrager til danske teknologivirksomheders vækst og innovation ved at opdyrke internationale partnerskaber og skaffe finansiering. Fakta: Innovationscentret i Silicon Valley Med målet om at øge mængden af viden, som kan omsættes til kommerciel værdi, har Danmark gennem 7 år haft et innovationscenter i Silicon Valley i USA. Innovationscentret servicerer hele værdikæden fra forskning og udvikling til kommercialisering og fungerer som brobygger mellem de danske styrkeområder inden for IT, Cleantech og Sundhed og eliteforskningsmiljøer som Stanford University og Berkeley University, samt det pulserende forretnings- og investormiljø i Silicon Valley. For at intensivere dansk erhvervslivs udnyttelse af mulighederne i Silicon Valley vil der i tillæg til de eksisterende innovationsaktiviteter - blive taget initiativ til at: styrke Innovationscentret i 14 med en sektorekspert inden for det innovationsmæssige område. Her sigtes særligt på at promovere og kapitalisere på nye danske IT-styrkeområder, herunder sundheds-it og grøn IT. gennemføre nye innovationsprojekter inden for banebrydende områder som eksempelvis fremtidens fremstillingsmetoder, herunder 3D printing, og fremtidens læringsplatforme, herunder online learning. Innovationsprojekterne vil bringe ny viden og trends til Danmark dels gennem konferencer og faglige workshops, dels gennem studieture og aktiviteter i USA.

11 11

12 12 3. Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser 3.1 Grøn vækst, Klima, Energi og Miljø USA s målsætninger om reduktion af CO2-udledning, energi effektivisering samt decentralisering af energi produktionen skaber en efterspørgsel, der matcher danske kompetencer. På energiområdet har den nuværende administration fort sat ambitioner om at udbygge USA s vedvarende energikapacitet samt udvinding af skifergas og anden ikke-konventionel energiproduktion, herunder atomenergi. Det muliggør udfasning af kulenergi, således at USA forventes at være nettoeksportør af energi inden for få år. Senest har den amerikanske administration øget ambitionerne og forlangt, at forvaltninger og føderale bygninger allerede fra skal hente % af deres energiforbrug fra vedvarende energi som f.eks. vindenergi. Den amerikanske administration har herudover lanceret en lang række initiativer, der har til formål at ændre efterspørgsels adfærden: Særlige krav til energieffektivisering, støtte ordninger til vedvarende energi og den amerikanske miljø styrelses pres for nye regulativer på drikkevand og driv hus gasser er med til at ændre forbrugsmønstret. Det er i vidt omfang delstaterne, der med forskellige lovgivninger og mål sætninger om at have en vis andel af vedvarende energi i deres energisammensætning, driver USA s grønne politik fremad. Geografisk er det særligt en stat som Californien, hvor potentialet for bæredygtige løsninger er stor. Danmarks fokus og kompetencer inden for energi og miljø giver dansk erhvervsliv en markedsmæssig fordel, da amerikanske aktører på området anerkender danske virksomheders ledende position inden for bæredygtig udvikling. Danske kompetencer og produkter kan være med til at løse nogle af de energi-, vand- og miljømæssige udfordringer, som USA står overfor. Det er bl.a. på vind, vand, fjernvarme, smart grid samt biogas, at Danmark står stærkt. Den nordamerikanske offshore vindenergiproduktion har været længe under udvikling, men der er endnu flere godkendte projekter på vej. Cape Wind på den amerikanske østkyst ud for Massachusetts og Maryland er eksempler på det. Derudover forventes det, at en række havvindmølleparker etableres i USA i de kommende år. Med veludviklede kompetencer og ekspertviden inden for offshore vind har danske virksomheder med erfaring fra store projekter i Danmark og Europa gode muligheder for at få aktiv del i disse projekter i USA. USA s stigende vandforbrug og spildevandsudfordringer skaber stor efterspørgsel efter effektive vandteknologier i form af procesoptimerende og ressourcebesparende tekno logier. Endvidere kræver den amerikanske infrastruktur for vand en omfattende modernisering. Over de to næste årtier forventes der i alt at være behov for investeringer på 300 milliarder USD. Samlet går USA glip af milliarder liter ikke-behandlet genbrugelige vandreserver på grund af manglende rensningsfaciliteter. USA s stigende vandforbrug og spildevandsudfordringer skaber dermed store muligheder for eksport af dansk vandteknologi. Endelig kan danske energivirksomheder spille en væsentlig rolle i energieffektiviseringen af det amerikanske forsvar. Det amerikanske forsvarsministerium er verdens største enkeltstående forbruger af energi og står for ca. 1 % af USA s samlede energiforbrug. Forsvaret har de senere år haft stigende fokus på energieffektivisering. På investeringsfremmeområdet har Danmarks Cleantechklynge internationalt format, og der er gode muligheder for, at amerikanske investorer investerer i udvikling og test i Danmark. Særligt områderne smart cities og smart grid har potentiale til at tiltrække yderligere aktiviteter til Danmark.

13 For at udnytte mulighederne inden for energi og miljø teknologi i USA vil der blive taget initiativ til at: gennemføre fokuseret markedsføring af danske styrkepositioner på det grønne område i et samarbejde mellem State of Green og de danske repræsentationer i USA. etablere en vandteknologiklynge i Eksportrådet USA, der faciliterer salg og rådgivning af vandteknologi for danske eksportvirksomheder. hjælpe danske virksomheder med at få adgang til de kommende markedsmuligheder inden for offshore vind. Fokus vil konkret være på at skaffe ordrer til danske virksomheder. styrke de danske virksomheders muligheder og udbytte inden for energi og miljø i Californien, særligt inden for smart grid, bæredygtigt byggeri samt fjernvarme ved eksportfremmeaktiviteter inden for energi & miljø i Californien. gennemføre et eksportfremstød for danske virksomheder til udvalgte amerikanske militærbaser for at sikre danske virksomheder adgang til det amerikanske forsvar og det amerikanske forsvars efterspørgsel efter energieffektive teknologier og løsninger. etablere en strategisk salgsalliance for danske virksomheder inden for fjernvarme for at udbyde samlede løsninger til det amerikanske marked. 13

14 Olie og Gas USA har i dag verdens næststørste energiproduktion indenfor olie og gas. Landet producerer mere end 11 millioner tønder om dagen, hvoraf hovedparten er olie. Størstedelen af olie- og gasudvindingen finder sted på land, mens en mindre del af udvindingen finder sted på boreplatforme i den Mexicanske Golf. USA er samtidigt verdens næststørste forbruger af energi og brugte i 12 ca. 6 milliarder tønder råolie og ca milliarder kubikfod naturgas. Med en produktion i 12 på ca. 2,8 milliarder tønder råolie og ca milliarder kubikfod naturgas er USA næsten selvforsynende med naturgas, men storimportør af olie. Med et stigende energiforbrug på både globalt og nationalt plan er der stor fokus på at finde nye energiressourcer og mindske USA s afhængighed af energieksporterende lande. Det betyder, at der investeres stort i både nye og traditionelle former for energi. I 12 udgjorde de samlede investeringer i den amerikanske olie- og gassektor 392 milliarder USD. På landsiden drives investeringerne i ny teknologi af et boom i ikke-konventionel olie- og gas udvinding. Kapitalinvesteringerne, der er fokuseret på olieskifer, tjæresand, skifergas og hydraulisk frakturering (fracking) udgjorde i milliarder USD. På offshoresiden har ny teknologi og relativt høje oliepriser gjort det muligt og profitabelt at arbejde i områder, som ikke tidligere var tilgængelige. Der er desuden et stort pres fra industrien og dele af den politiske scene for at øge antallet af udvindingsaftaler yderligere og åbne op for nye områder i Stillehavet, Atlanterhavet og Alaska. Presset og den stigende aktivitet har ført til, at antallet af nye udvindingsaftaler er på sit højeste niveau siden 07. Stigningen forventes at fortsætte som følge af nye fund og en øget politisk interesse i at åbne flere områder for udvinding. Alene i 12 steg olieproduktionen med 14 %, den største stigning på et år nogensinde, og olieproduktionen er i dag den største siden 80 erne. Den store vækst betyder, at infrastrukturen har svært ved at følge med. Derfor investeres der massivt i rørledninger og andre transportformer for at få ressourcerne fragtet til raffinaderierne ved kysten. Danske virksomheder med specialiserede produkter og løsninger af høj kvalitet, som allerede har erfaring fra Nordsøen, vil have interessante markedsmuligheder i USA. 3.3 Sundhed Det amerikanske medicinalmarked er fortsat verdens største og også det mest attraktive, bl.a. fordi prisfastsættelsen på medicin fortsat er fri. De store danske farmaceutiske virksomheder har alle satset hårdt på USA, hvilket har bidraget til, at den største eksportvare fra Danmark til USA er farmaceutiske produkter. Det amerikanske marked står dog overfor forandringer, da omkostningsniveauet ikke længere er bæredygtigt. Det betyder, at fastsættelsen af prisen på medicin forventes at komme under pres fra de forskellige betalende enheder i det amerikanske sundhedsvæsen. Herudover ses der tegn på, at man også i USA begynder at se på, om ny medicin tilfører patienten vigtige fordele. Der tales derfor om at indføre en betalingsstruktur baseret på effekten af en given behandling. Det vil stille helt nye krav til både monitorering og dokumentation fra de farmaceutiske virksomheder. Udrulningen af Præsident Obamas sundhedsreform fortsætter trods forskellige udfordringer. Det er endnu for tidligt at vurdere, i hvilket omfang sundhedsreformen vil blive et funktionsdygtigt og økonomisk holdbart system, der opfylder målsætningen om, at størstedelen af den amerikanske befolkning skal være omfattet af en sundhedsforsikring. Implementeringen af sundhedsreformen vil øge antallet af patienter med en sundhedsforsikring. Der forventes derfor et øget fokus på omkostningseffektivitet. Alt andet For at udnytte mulighederne inden for olie- og gassektoren vil der blive taget initiativ til at: etablere et nyt team i Eksportrådet USA, som skal servicere danske underleverandører til olie- og gasindustrien og dermed hjælpe danske virksomheder med at få adgang til de muligheder, der eksisterer inden for olie og gas i USA.

15 lige vil det påvirke hele værdikæden af ydelser til det amerikanske sundhedssystem. Det høje udgiftsniveau i den amerikanske sundhedssektor har startet en bølge af indsatser, der skal effektivisere sektoren. I et forsøg på at minimere udgifterne til administration og forbedre effektiviteten er sundheds-it udset en nøglerolle. Det sker bl.a. ved at udbrede elektronisk sundhedsteknologi og sundheds-it. Disse områder er samtidig en af de svagest udviklede sektorer på det amerikanske sundhedsmarked, hvilket skaber gode muligheder for innovative danske sundhedsløsninger. Udfordringen er dog, at danske teknologiløsninger ofte er skræddersyede til det danske system og en lille befolkningsgruppe. Derfor skal løsningerne tilpasses en langt større ramme i USA og også det amerikanske betalingsbaserede sundhedssystem. Strategien for at få flere danske løsninger i spil i USA er derfor at sikre, at amerikanske aktører på markedet er opmærksomme på de danske erfaringer med at indføre telemedicin. Samarbejdet med danske virksomheder kan sikre dem en hurtigere modning og løsninger på området. 15 drage stor nytte af. Samtidig står Danmark stærkt i konkurrencen om amerikanske investeringer på særligt lægemiddel- og medicoområdet. Det skyldes et højt kompetenceniveau og attraktive rammebetingelser. Hertil kommer store offentlige investeringer i eksempelvis de nye sygehusbyggerier i Danmark, som i sig selv udgør en mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer. Tiltrækningen skal ske ved at synliggøre de styrker og muligheder, som sundhedsog velfærdsområdet i Danmark rummer for de amerikanske investorer. Det kan f.eks. være at indgå i offentlig-private partnerskaber, at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter eller at byde ind på større offentlige udbudsrunder om indkøb eller anlægsprojekter. USA s befolkning lever ligesom i mange andre vestlige lande længere, og landet oplever derfor en stigende efterspørgsel efter løsninger til plejesektoren. Modsat mange andre steder i verden så drives denne sektor i høj grad af private aktører. Det ændrer dog ikke ved, at disse aktører på samme måde som i Danmark er interesserede i at finde løsninger, der både kan øge kvaliteten af plejen, og samtidigt begrænse omkostningerne. Det giver mulighed for at demonstrere og integrere danske løsninger. Der er en åbenhed i Danmark og tradition for tværfagligt samarbejde, som amerikanske virksomheder tillige kan For at udnytte mulighederne inden for sundhed og sundhedsteknologi vil der blive taget initiativ til at: markedsføre danske løsninger til plejesektoren overfor amerikanske forsikringsselskaber og andre private aktører, der driver plejehjem, beskyttede boliger mv. introducere dansk sundhedsteknologi og IT på det amerikanske marked samt markedsføre investeringsmuligheder i Danmark for amerikanske virksomheder inden for sundheds-it. gennemføre rundsbordssessioner for danske farmaselskaber, der får mulighed for at præsentere deres patientcentrerede tilgang til behandling samt udvikling af nye behandlingsmuligheder for en række forskellige amerikanske interessenter (patientgrupper, forsikringsindustrien, offentlige beslutningstagere m.fl.). markedsføringskonsortiet Healthcare DENMARK sætter særlig fokus på at udbrede kendskabet til danske styrker inden for sundhed og velfærd på det amerikanske marked. styrke investeringsfremmeindsatsen overfor den amerikanske farmaindustri, hvor danske styrkepositioner skal markedsføres for at tiltrække investorer og få disse til at placere forskning, udvikling og arbejdspladser i Danmark.

16 Informations- og Kommunikationsteknologi USA er verdens største IT-marked. De amerikanske virksomheder dominerer markedet og er markedsledere inden for IT-innovation. De amerikanske investeringer i IT-produkter og services forventes at lande på 588 milliarder USD i 13 og vokse til 717 milliarder USD i 17. Det giver en forventet, gennemsnitlig, årlig vækstrate på markedet for Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) på 5,1 %. USA er et af de lande i verden, der tiltrækker flest nystartede virksomheder inden for IT og innovation. USA har dog brug for internationalt samarbejde med lande som f.eks. Danmark, og der vurderes at være brug for danske løsninger på områder som f.eks. mobile applikationer, softwareprogrammering, design m.m. Mange danske IKT-virksomheder ser et potentiale i at eksportere og rykke deres forretning til USA. Enten fordi de har en eksisterende vækst på markedet, fordi markedet i USA er mere modent end i Europa, eller for at afsøge de mere fordelagtige finansieringsmuligheder. Det er relativt nemt for danske virksomheder at begå sig på det amerikanske IKT-marked, idet de i forvejen udvikler deres produkter på engelsk, og fordi de innovative løsninger udviklet af danske virksomheder, bliver efterspurgt i USA. Et område med stor efterspørgsel er digitalisering af offentlig service samt sundheds-it. Det forventes, at B2B-software, herunder Cloud Computing, d.v.s. levering af software og tjenesteydelser via internettet, således at applikationen ligger i skyen, vil skabe et stort potentiale i de kommende år. Det estimeres, at markedet for Cloud Computing alene vil vokse fra en samlet værdi på 37,8 milliarder USD i 10 til en værdi på 121,1 milliarder USD i 15. Ud over de generelle IT-trends i USA inden for f.eks. 3Dprinting, automation og Internet of things (f.eks. at alle produkter i hjemmet kan gå på nettet, og produkterne kan tale sammen), udgør især e-learning et kæmpe potentiale på det amerikanske marked. I USA bruger man e-learning til uddannelser, og man sigter mod at udbrede konceptet til det globale marked. I konkurrencen om amerikanske investeringer kan Danmark tilbyde en række kompetencer på internationalt niveau, f.eks. dansk software- og akustikkompetencer. Samtidig er der i Danmark gode muligheder for at udvikle og teste nye IT-løsninger til eksempelvis smart cities og sundheds-it, hvor Danmark har særlige kompetencer. 3.5 Fødevarer USA er et åbent forbrugermarked med betydelige markedsmuligheder inden for fødevarer og agroindustrielle produkter. Den amerikanske befolkning forbruger årligt ca milliarder USD på føde- og drikkevarer, hvilket svarer til hele 15 % af det samlede amerikanske BNP. Der er muligheder både for komponentleverandører, råvarer, procesudstyr, hjælpestoffer, ingredienser, andet udstyr og for højtforædlede produkter til detailsektoren. Fødevareindustrien i USA er generelt veludviklet og tilbyder gode muligheder for afsætning af danske tilsætningsstoffer og ingredienser. I USA lægges der desuden op til en fortsat modernisering af landbrugssektoren. Dette skal bl.a. ske gennem øget mekanisering og effektivisering. Allerede i dag har den danske landbrugs- og fødevaresektor et godt fodfæste på det amerikanske marked, der anses for at være et højværdimarked. For at udnytte mulighederne for danske virk somheder inden for IT i USA vil der blive taget initiativ til at: Markedsføre succesfulde danske IT-løsninger og virksomheder, der fremmer digitalisering og effektivisering af virksomhedsprocesser overfor amerikanske interessenter Udvikle nyt fast track program for danske IT-virksomheders markedsetablering i USA.

17 Fødevaresikkerhed og sundhed er blevet et hovedtema for såvel myndigheder som forbrugere, ikke mindst set i lyset af madskandaler, dårlige spisevaner og stigende overvægt blandt befolkningen. Forbrugerne efterspørger i stigende grad kvalitet, sikkerhed og sundhed, når det gælder fødevarer. De amerikanske forbrugere viser sig meget åbne og modtagelige for nye og innovative produkter på markedet. Der ses generelt en stor efterspørgsel på føde- og drikke varer, der har en formodet positiv sundhedsmæssig effekt for forbrugeren såkaldte gode fødevarer. Der ses også en øget interesse for økologi. Det amerikanske marked for økologiske fødevarer er verdens største og repræsenterer en værdi på omkring 31,5 milliarder USD. Markedet er det hurtigst voksende fødevaresegment i USA, og markedet ventes at vokse med 9 % i løbet af 13. Der er således betydelige muligheder for danske producenter af økologiske varer på det amerikanske marked. De amerikanske landmænd har vanskeligt ved at følge med efterspørgslen, og USA importerer derfor en betydelig mængde økologiske varer. US Department of Agriculture s 10 Strategic Plan lægger op til en stigning på 25 % i antallet af amerikanske økologisk certificerede virksomheder inden færdsorganisationer og forbrugere har presset på for ændringer for bl.a. at sikre dyrevelfærden og forbedre miljøet. Fødevareerhvervet vurderer, at der generelt også er gode muligheder for at afsætte danske tilsætningsstoffer samt ingredienser til den amerikanske fødevareindustri, herunder frø og kerner, samt protein, der vil være et af de mest eftertragtede næringsstoffer i snacks og måltider. Landbrugs- og fødevareområdet er stærkt reguleret, hvorfor der fra dansk side prioriteres en fastholdelse og udvikling af nære relationer til de amerikanske myndigheder, herunder af beredskabshensyn. Ligesom andre steder i verden skal danske virksomheder væbne sig med tålmodighed, når nye produkter bringes til markedet. Det tager tid at få skabt det første vigtige salg, og på grund af USA s geografiske størrelse vil det også tage tid at opnå en bred geografisk markedsdækning. Flere amerikanske kødproducenter er på vej til at overgå til nyere staldteknologier. Der er derfor stor efterspørgsel efter procesudstyr og proceslinjer. Det sker, efter dyrevel- For at udnytte mulighederne inden for fødevarer i USA vil der blive taget initiativ til at: etablere et fødevare-cluster bestående af 4 5 danske fødevarevirksomheder. Formålet med konceptet er at udnytte markedspotentialet i USA ved at øge de danske virksomheders adgang til detailmarkedet for føde varer i USA. Danmarks eksport af landbrugsmaskiner- og udstyr, teknologi samt know how inden for landbrugsproduktion styrkes gennem synliggørelse og promovering af danske styrke positioner på området.

18 Design og Interiør Den samlede amerikanske import af møbler og husholdningsartikler var i 12 ca. 26 milliarder USD, hvilket var en fremgang på ca. 2 milliarder USD (8,4 %) i forhold til 11. maer er tidligt nok ude i forbindelse med projekter, der er på vej i udbud. Dette gøres bedst ved at være etableret på markedet, så virksomhederne kan etablere et netværk og arbejde med de relevante aktører. På det amerikanske detailmarked har dansk design traditionelt været kendt for high-end produkter i kvalitet og pris og har dermed også for en lang række brands vedkommende været båret af en niche-strategi på segmenter og distributionskanaler. I de senere år er flere brands dog kommet langt bredere ud til den almindelige amerikanske befolkning. En stor interesse for eksklusive premium og luxury brands i en superliga for sig selv har i 13 set lyset, og her har dansk design i høj grad noget at byde ind med. Der ses et stort potentiale ved at indgå strategiske alliancer for sammen at stå stærkere på markedet med henblik på at øge chancerne for, at danske designprodukter kan sælges ind til større detailkæder i USA. Salg af design via online-platforme er i vækst i USA. Online handel er generelt voksende og udgør nu ca. 5,8 % af den samlede detailomsætning. Denne andel forventes at stige yderligere i de kommende år som følge af forbedring af betalingssikkerhed, levering af varer samt tilgængelighed for forbrugerne i form af tablets og smartphones. Kontraktmarkedet for dansk design har haft et rigtig godt år i 13. Ét af de vigtigste eksempler er renoveringen af Finn Juhl salen i FN-hovedkvarteret i New York, der generelt har givet dansk design efterklang i arkitektkredse. Fremadrettet ligger udfordringen i at sikre, at danske fir- For at udnytte mulighederne inden for design og interiør på det amerikanske marked vil der blive taget initiativ til at: organisere besøgsture til Danmark for udvalgte arkitektvirksomheder. gennemføre markedsføring af dansk design, mode og arkitektur i regi af DANISH i et samarbejde med danske repræsentationer i USA. hjælpe danske design- og interiørvirksomheder med at indgå strategiske alliancer for at styrke deres position på det amerikanske marked.

19 3.7 Shipping USA er fortsat et meget stort marked for danske rederier, som tegner sig for størstedelen af den danske eksport af tjenesteydelser på over 50 milliarder DKK. Jones Act forhindrer udenlandske rederier i at konkurrere på transporten af varer mellem amerikanske havne, men til gengæld står udenlandske og navnlig danske rederier stærkt på USA s import og eksport af varer. Danske rederier transporterer såvel containere som bulk, olie og andre former for flydende varer. 12 var et rekordår for tjenesteydelser, og udsigterne for de kommende år er meget positive. Det skyldes bl.a. den generelt forbedrede økonomiske situation i USA, som også betyder en stigning i amerikansk eksport og import. Herudover forventes frihandelsaftalen mellem EU og USA på længere sigt også at få en positiv virkning for shippingindustrien. 19 Ambassaden i Washington er primo 14 blevet styrket med en maritim ekspert, som sammen med Eksportrådet i USA og Søfartsstyrelsen vil arbejde for at sikre Danmarks stærke interesser på shippingområdet og for at der skabes yderligere vækst, herunder gennem det danske formandskab for Consultative Shipping Group. Danmarks Rederiforening forventer, at denne aftale alene vil kunne øge eksporten af tjenesteydelser med 5 10 milliarder DKK. Dertil kommer den dynamiske udvikling på energiområdet, hvor en kraftig forøgelse i udvinding af olie og gas vil medføre øget eksport af amerikansk energi. Både i forhold til transport af energi og servicering med specialskibe af offshore-vind og olie-gas aktiviteter råder danske virksomheder over stærke kompetencer. Et område, hvor der i USA er behov for udvikling, men som indtil nu har været præget af begrænsede midler, er store infrastrukturprojekter, herunder havne og terminaler. Såfremt der kommer gang i disse projekter, vil der for en række danske virksomheder være mulighed for at levere løsninger. For at udnytte mulighederne på shipping området på det amerikanske marked vil der blive taget initiativ til at: kortlægge nye muligheder på shippingområdet i USA, herunder for udbygning af havne og terminaler og væksten i transport af energi, samt markedsføre de danske kompetencer og det Blå Danmark på shippingområdet.

20 4. Initiativkatalog Område/partnere Potentiale Handling/aktivitet Forventet resultat Markedsføring af grønne løsninger, der er relevante for det amerikanske marked. Formidlingen foregår via samt via diverse sociale medier. Herudover prioriteres henvendelser fra amerikanske medier, hvor State of Green aktivt går ind i tilrettelæggelsen af eventuelle relevante turprogrammer for amerikanske journalister. Gennemføre fokuseret markedsføring af danske styrkepositioner inden for det grønne område i et samarbejde mellem State of Green og de danske repræsentationer i USA. Bedre kendskab i USA til danske spidskompetencer på energi og miljøområdet. USA står overfor store udfordringer, hvad angår vandressourcer herunder optimale løsninger i forhold til rensning og genbrug af spildevand. Det stigende vandforbrug kræver bedre udnyttelse af vandressourcer samt omfattende modernisering af den amerikanske infrastruktur for vand. Udfordringerne skaber grundlag for store eksportmuligheder for dansk vandteknologi. Etablere en strategisk alliance af danske virksomheder med kompetencer og teknologier, der kan levere løsninger til grundvands- beskyttelse og vandbesparelser. Der etableres vand clusteret, Water Technology Alliance, der sammensættes af Generalkonsulatet i Chicago og udvalgte danske virksomheder samt en amerikansk vandekspert. Water Technology Alliance vil yde komplette løsninger og effektiviseringer af vandanlæg og forsyningsnet. Markedsmulighederne for danske virksomheder skal afdækkes i forhold til de offshore vindparker/hubs, som USA er begyndt planlægningen af. Med danske løsninger i verdensklasse indenfor netop Offshore vind energi vil denne erfaring være oplagt at udnytte. De første amerikanske pilotprojekter indenfor sektoren blev søsat med opstart i Med udgangspunkt i de første spadestik i USA forventes solide vækstrater de kommende år. Etablere en strategisk alliance mellem danske virksomheder med henblik på at kunne tilbyde en samlet løsning og derved øge chancerne for at danske leverandører bliver en del af USA s fremtige offshore parker. Opbygge netværk inden for offshore branchen for at afdække mulighederne for danske virksomheder. Ved at etablere en strategisk alliance vil de danske virksomheder være i stand til at kunne tilbyde en samlet løsning, og ramme flere behov på en gang. Dette vil være med til at øge chancerne for at modtage en ordre. Grøn vækst Grøn markedsføring, Erhvervs- og Vækstministeriet Alliance for Vand Alliance for Offshore Vindenergi, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Jarl Frijs-Madsen Generalkonsul i New York og daglig leder af Eksportrådet USA Tirsdag den 28. januar 2014

Jarl Frijs-Madsen Generalkonsul i New York og daglig leder af Eksportrådet USA Tirsdag den 28. januar 2014 Berlingske konference Markedsmuligheder for danske virksomheder på verdens største marked Jarl Frijs-Madsen Generalkonsul i New York og daglig leder af Eksportrådet USA Tirsdag den 28. januar 2014 Fotograf:

Læs mere

NYE MULIGHEDER I USA

NYE MULIGHEDER I USA NYE MULIGHEDER I USA USA har lagt krisen bag sig og efterspørger i stigende grad varer, som danske virksomheder er dygtige til at producere. På denne baggrund, og hjulpet af den stærke amerikanske valuta

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C.

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. April 2012 /cn PROJEKTBESKRIVELSE The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. Det amerikanske forsvar, verdens største enkeltforbruger af energi, ønsker

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Mette Diego-Roll Handelschef Ambassaden i Madrid

Mette Diego-Roll Handelschef Ambassaden i Madrid Mette Diego-Roll Handelschef Ambassaden i Madrid 2 1. Verdens 12. største økonomi 2. En boomende turistindustri 3. Stort potentiale i B-2-B markedet 4. Springbræt til Latinamerika, Sydeuropa og Nordafrika

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

Storbritannien Eksportsucces med hjælp fra Eksportrådet

Storbritannien Eksportsucces med hjælp fra Eksportrådet Storbritannien Eksportsucces med hjælp fra Eksportrådet 1 Præsentation Eksportrådet i London Handelsafdelingen i London består af 6 eksportrådgivere med kompetencer og netværk til at løse opgaver indenfor

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala.

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala. Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina Guatemala Holland New Zealand Norge Rusland Sydafrika Sydkorea Ukraine Kombineret? Uden de sproglige og kulturelle barriere,

Læs mere

fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München

fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Amerikanerne bruger mere end $500 mia. på energi årligt. $16,8 mia. blev afsat i ARRA til vedvarende energi området. osv. Obama administrationen

Læs mere

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina Eksportanalyse af Vandteknologi Kina Juli 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ISBN: 978-87-7175-589-3 2 SVANA/ Eksportanalyse af Vandteknologi - Kina Indhold 1. Eksportanalyse - Kina

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Katrine Dalsgaard Skovly

Katrine Dalsgaard Skovly Katrine Dalsgaard Skovly 1 UDENRIGSMINISTERIETS TILSTEDEVÆRELSE I VERDEN Ambassader (76) Multilaterale repræsentationer (7) Repræsentationskontorer (5) Generalkonsulater (8) Handelskontorer med borgerservice

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

Lean Energy Cluster 1

Lean Energy Cluster 1 Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Nordic Challenge Prize

Nordic Challenge Prize Nordic Challenge Prize - en mulig vej til de nordiske velfærdsmarkeder Gunhild Sander Garsdal Projektchef, Væksthus Hovedstadsregionen August 2014 Fælles Nordisk indsat på velfærdsområdet Nordisk Innovation

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere