Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Mænd er ude for flere arbejdsulykker end kvinder Ugens tendenser Svagt fald i lønvæksten på DA-området i. kvt. Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Mandsdominerede brancher så som bygge- og anlæg har flere arbejdsulykker Positive økonomiske væksttal for EU Dansk inflation på niveau med EU-gennemsnittet i juli Salget af personbiler faldt svagt fra juni til juli Færre personer på arbejdsfordelingsordningen Den amerikanske beskæftigelse faldt i juli Mænd er ude for flere arbejdsulykker end kvinder Mænd rammes oftere end kvinder af arbejdsulykker, der giver varige mén. Det gælder uanset, om man ser på anmeldte eller anerkendte sager viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen. At mænd oplever flere arbejdsulykker end kvinder skal bl.a. ses i sammenhæng med, at mænd og kvinders beskæftigelse varierer på tværs af brancher med forskellig risiko. Flere mænd arbejder således i brancher, hvor antallet af arbejdsulykker generelt er højt, eksempelvis i brancherne bygge- og anlæg, transport mv. og fremstillingsvirksomhed. Arbejdsskadestatistikken dækker kun arbejdsulykker, der fører til tab af arbejdsevne eller varige mèn. Statistikken dækker derfor ikke alle opståede arbejdsulykker. Se boks. for mere om arbejdsskadestatistikken. Mænd får både anerkendt flere arbejdsulykker og erhvervssygdomme end kvinder I 9 fik godt 9. mænd og godt. kvinder anerkendt en arbejdsulykke. Det svarer til knap syv ud af tusind beskæftigede mænd og godt fem ud af tusind beskæftigede kvinder jf. figur. Også når det gælder erhvervssygdomme, som eksempelvis hud-, lungeog rygsygdomme, får mænd anerkendt flere sager end kvinder. I 9 fik to ud af tusind beskæftigede mænd anerkendt en erhvervssygdom, mens det tilsvarende tal for kvinder var godt en ud af tusind, jf. figur. I 9 var de mest dominerende årsager til anerkendelse af varige mèn som følge af en arbejdsulykke knoglebrud og forstrækninger m.m. For erhvervssygdomme var der flest anerkendelser af hud- og høresygdomme. Hele rapporten fra Arbejdsskadestyrelsen kan læses her.

2 Figur. Arbejdsulykker Figur. Erhvervssygdomme,, Tilkendelser pr.. beskæftigede Kvinder Mænd Tilkendels er pr.. beskæftigede Tilkendelser pr.. beskæftigede,, Kvinder Mænd,,,, Tilkendels er pr.. beskæftigede, 9 9 Anm.: Figur. Anerkendte arbejdsulykker pr.. beskæftigede fordelt på tilskadekomnes køn, 9. Figur. Anerkendte erhvervssygdomme pr.. beskæftigede fordelt på tilskadekomnes køn, -9. Kilde: Arbejdsskadestyrelsen Boks. Arbejdsskadestatistikken Arbejdsskadestatistikken omhandler arbejdsskadesager mv. Der er oftest tale om: Arbejdsulykker: En arbejdsulykke er defineret som en pludselig og uventet hændelse i forbindelse med arbejdets udførsel, der påvirker helbredet. Erhvervssygdomme: En erhvervssygdom skyldes længerevarende negative forhold i arbejdsmiljøet, der påvirker helbredet eksempelvis i form af overfølsomhed overfor kemiske stoffer. Arbejdsskadestatistikken omfatter kun arbejdsulykker, der med stor sandsynlighed medfører erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt mén. Arbejdsskadestatistikken giver derfor ikke det fulde billede af, hvor mange arbejdsulykker, der sker på de danske arbejdspladser. Omvendt gælder det for erhvervssygdomme, at alle skader med mistanke til, at skaden er arbejdsrelateret, skal meldes. Ugens tendenser: Lønvækst på, pct. i. kvt. Svagt fald i lønvæksten på DA-området i. kvt. Den årlige lønstigningstakt på DA-området var i. kvt. på, pct., hvilket er et svagt fald på, procentpoint i forhold til. kvt.. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Lønstigningstakten er hermed fortsat på et relativt lavt niveau sammenlignet med tidligere år, jf. figur. Figur. Lønvæksten faldt med, pct.point i. kvt.. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv I alt. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal. kvartal.kvartal 9.kvartal 9.kvartal Anm.: Udviklingen i lønstigningstakten indenfor de tre hovedbrancher Fremstillnigsvirksomhed, Bygge- og anlægsvirksomhed og Serviceprægede erhverv,. kvt.. kvt.. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Den relativt lave lønvækst skal ses i lyset af, at dansk økonomi har været igennem den alvorligste krise i mange år, og selvom lønvæksten som ven-

3 tet har været aftagende under krisen, er den årlige lønstigningstakt fortsat på niveau med, hvor konjunkturerne var mere gunstige. En sammenligning med inflationsudviklingen viser desuden, at lønudviklingen i gennemsnit indebærer reallønsfremgang. Højest årlig lønstigning indenfor serviceerhvervene Lønvæksten på, pct. i. kvt. dækker blandt andet over en teknisk stigning i omfanget af personalegoder som følge af den nye multimedieskat og et miljøtillæg for biler, jf. boks. Tages der højde for den tekniske stigning i omfanget af personalegoder, var den årlige lønvækst på, pct. i. kvt.. Størst lønvækst indenfor serviceprægede erhverv Lønstigningstakten var med en årlig vækst på, pct i. kvt. højest indenfor hovedbranchen serviceprægede erhverv. Indenfor hovedbranchen fremstillingsvirksomhed var lønstigningstakten på, pct., mens den med, pct. var lavest indenfor byggeri- og anlægsvirksomhed. Med en lønstigningstakt på, pct. havde arbejdere i. kvt. en lavere lønvækst end funktionærer, der havde en årlig lønstigning på, pct. Lønstigningstakten har hermed været højere for funktionærer end for arbejdere siden. kvt.. Boks. Fra.. kvt. er multimedieskat og miljøtillæg for firmabil blevet a- skattepligtigt og indberettes til lønstatistikken som personalegoder. Indførelsen af multimedieskatten mv. medfører derved en stigning i lønstigningstakten, som alene skyldes ændrede beskatningsregler. Effekten på lønstigningstakten fra. kvt. vil påvirke årsstigningstakterne til og med. kvt.. Internationalt: Økonomisk vækst i EU var højere end i USA i. kvartal Markant højere vækstrate i EU trukket af Græsk økonomi fortsat i recession IMF: Udsigt til højere vækst i USA end i Europa i Positive økonomiske væksttal for EU Den økonomiske vækst i EU, målt ved BNP, steg i. kvartal med, procent sammenlignet med forrige kvartal, når der tages højde for sæsonudsving. Det europæiske væksttal er dermed for første gang i knap år højere end i USA. Det viser foreløbige tal fra Eurostat. Der er for EU tale om en betydeligt højere vækstrate sammenlignet med kvartalet før, hvor de europæiske økonomier voksede med, pct. Det er primært væksten i den tyske økonomi, der har trukket væksten i Europa op, jf. figur. I. kvartal voksede tysk økonomi med, pct., hvilket bringer det seneste års vækst i op på, pct. Grækenland oplevede derimod faldende økonomisk aktivitet for. kvartal i træk. Dermed befinder Grækenland sig fortsat i en recession. I. kvartal aftog aktiviteten i græsk økonomi med, pct., hvilket betyder, at den græske økonomi det seneste år er reduceret med, pct. For hele forventer den Internationale Valutafond (IMF), i deres nye juli-opdatering af World Economic Outlook, at økonomien i Euroområdet vil vokse med, pct. og med, pct. i. Selvom væksten i Euroområdet i. kvartal var højere end den amerikanske vækst, er IMFs vækstskøn for Euroområdet for hele fortsat markant lavere end deres prognose for USA. Her skønner IMF at økonomien vil vokse med, pct. i og med,9 pct.. Det er bl.a. frygten for et lavere investeringsniveau og privatforbrug, som IMF ligger til grund for det lavere vækstskøn for Europa end for USA.

4 Figur. Tysk økonomi trækker det seneste europæiske væksttal op,,,,,, EU-gennemsnit,, -, -, - - -, -, - - Grækenland Ungarn Italien Cypern Frankrig Holland Østrig Storbritannien Slovakiet Sverige Litauen Japan USA Anm.: BNP-vækst i udvalgte EU-lande, samt USA,. kvartal -. kvartal, sæsonkorrigerede. Tallene for EU-gennemsnittet er foreløbige, da BNP-væksten endnu ikke er offentliggjort for alle EU-landene. Der foreligger endnu ikke tal for Danmark. Kilde: Eurostat. Dansk inflation på niveau med EU-gennemsnittet i juli Inflationen i EU-landene var i juli på, pct. Det er en svag stigning på, procentpoint i forhold til juni. Inflation på, pct. i både Danmark og EU Efter to måneder med faldende dansk inflation steg den fra juni til juli med, procentpoint til, pct. Den danske inflation er hermed på niveau med gennemsnittet for EU. Rumænien havde med, pct. den højeste inflation i EU i juli, mens Grækenland med, pct. havde den næsthøjeste inflation. To af EU- landende oplevede i juli deflation, dvs. et fald i priserne i forhold til samme måned året før. I Letland faldt priserne med, pct. mens de i Irland faldt med, pct., jf. figur. Irland har oplevet konstant faldende priser siden marts 9. Figur. EU-inflation på, pct. i juli - - Rumænien Grækenland Ungarn Bulgarien Storbritannien EU- gennemsnit Luxembourg Estland Cypern Malta Belgien Slovenien Danmark Spanien Frankrig Polen Portugal Italien Litauen Østrig Tjekkiet Sverige Holland Finland Slovakiet Letland Irland Anm.: Den årlige inflationstakt for EU-landene, juli. Tallet for Storbritannien er for juni. Kilde: Eurostat. - -

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst -, pct.. kvt. Handelsbalance (mio. kr.). jun- Inflation, pct. jul- Figur A. Salget af personbiler til husholdningerne og erhvervene faldt svagt fra juni til juli.. Personbiler til husholdningerne.. Årlig lønstigningstakt ),. kvt... Antal ledige. jun- Ledighedsprocent, jun- Antal.... Antal Beskæftigelse ).9. kvt. * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri jul- - Bygge og anlæg - jul- - Servicesektoren jul- -- faktiske tal -- Varslede fyringer jun- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige. jun- - Dagpengemodtagere 9. jun- - Kontanthjælpsmodtagere. jun- Aktiverede. jun- - Dagpengemodtagere. jun- - Kontanthjælpsmodtagere.9 jun- Bruttoledighed. jun- -- faktiske tal -- Starthjælp. jun- Introduktionsydelse. jun- Ikke arb.parate kth (brutto).99 jun- Revalidering. jun- Forrevalidering. jun- Sygedagpenge.9 jun- Ledighedsydelse.999 jun- Fleksjob. jun- Førtidspension. jun- Efterløn ). jun- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet.. jan- mar- Personbiler til erhvervene maj- jul- sep- nov- jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan- mar- maj- jul-. Anm.: Sæsonkorrigerede antal nyregistrerede personbiler, januar juli. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken.dk. Figur B. Antallet af personer på arbejdsfordelingsordningen er faldet med mere end 9 pct. fra juli 9 til juli Antal personer jan- mar- maj- jul- sep- nov- Supplerende dagpenge op til uger Supplerende dagpenge ud over uger jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan- mar- maj- jul Anm.: Antal arbejdsfordelinger på hhv. op til uger og ud over uger, januar juli. Kilde: jobindsats.dk. Figur C. Den amerikanske beskæftigelse faldt i juli, mens ledigheden var næsten uændret i forhold til måneden før. personer jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan- mar- maj- jul- Beskæftigede (venstre akse) Ledige (højre akse) Anm.: Udviklingen i antallet af beskæftigede og ledige i USA, sæsonkorrigeret, juni juli. Kilde: Bureau of Labor Statistics. Antal personer. personer