1. Om studie-guiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2

Transkript

1 Title Studie-guide for Medicin Modul B1 Liv, sundhed og sygdom Author Ulla G. Friis Version Date 22. august 2013 Indhold: 1. Om studie-guiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide Om modul 1: Liv, sundhed og sygdom... 2 De tre spor... 3 Skema... 3 Underviserne... 3 Undervisningssekretær... 4 Modulbestyrer... 4 Undervisningslokaler... 4 Modulets varighed... 4 Lærebøger Bogindkøb Kompetencetermer... 6 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer... 6 Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Studieordningens mål for modulet Evaluering af modulet Ugeplaner... 8 Moduluge 1 (uge 35 )... 8 Moduluge 2 (uge 36) Moduluge 3 (uge 37) Moduluge 4 (uge 38) Moduluge 5 (uge 39) Moduluge 6 (uge 40) Moduluge 7 (uge 41) Moduluge 8 (Uge 43) Moduluge 9 (Uge 44) Eksamen (skriftlig) Appendix 1 Særlige oplysninger om studiestartsopg Appendix 2: Liste over modulets læringsmål... 21

2 1. Om studie-guiden Formålet med denne studie-guide Studie-guiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Pensum til den skriftlige eksamen er på knapt 400 sider (på engelsk!), så det er vigtigt, at du kommer i gang med at læse grundigt allerede fra dag ét. Så følg studie-guidens læseanvisninger. De vil hjælpe dig til hurtigt at udvikle en god studieteknik og dermed hjælpe dig godt i gang med et vellykket studium. Opbygningen af denne studie-guide Studie-guiden indledes med en kort beskrivelse af Modul 1, således som den fremgår af studieordningen. Herefter følger oplysninger om: modulets varighed, skema, undervisere, adresser på vigtige kontaktpersoner, kort over dine undervisningslokaler, beskrivelse af kompetencetermer, anvendte lærebøger samt beståelseskrav/eksamen. Resten af studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis Ugeplaner For hver uge angives Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet Ugens hold- og/eller gruppetimer med henvisning til aktiviteterne i disse timer Forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter Læringsmål for undervisningen NB!: Du finder en komplet liste over læringsmål sidst i dette dokument. Læringsmålene beskrives ved hjælp af nogle kompetencetermer (se definitionerne nedenfor). NB vigtigt!!! Pas på med at fortolke læringsmålene for snævert. En god metode er først at læse bogen/bøgerne grundigt, og derefter kontrollere din viden ved hjælp af læringsmålene. Husk også, at du skal være i stand til at kombinere læringsmålene på alle mulige og nye måder. Læringsmålene beskriver altså det du skal kunne, når du er færdig med modulet,- de er ikke til at læse efter undervejs! 2. Om modul 1: Liv, sundhed og sygdom I dette modul bygges der videre på den almene viden, du har om den menneskelige organisme. Modulet sætter rammerne for, hvorledes studiet foregår og giver dig et perspektiv på, hvad uddannelsen fører til. I dette modul introduceres du til en grundlæggende videnskabelig forståelse for forudsætningerne for liv og for evolution, og du lærer, at der er en sammenhængende struktur og orden, som er grundlaget for liv. Du bliver udfordret til at reflektere over hvad liv, sundhed og sygdom er og til at forstå biologisk variation. 2

3 De tre spor I løbet af modulet synliggøres det for dig, at uddannelsen omfatter 3 spor: et biomedicinsk spor, et akademikerspor og et professionsspor. Undervisningen i de tre spor vil ske integreret og sideløbende gennem hele studiet. Biomedicinsporet i Modul 1 (7 ECTS point) Biomedicinsporet giver dig en indførsel i basal cellulær biologi. Her introduceres du til princippet om livscyklus som udgangspunktet for studiets tilrettelæggelse og at studiet fordrer indsigt i et kontinuum fra molekyler og membraner, over celler, væv, organer, systemer til individer og grupper. Akademikersporet i Modul 1 (5 ECTS point) I akademikersporet trænes du i informationssøgning, og du får gode forudsætninger for udvikling af en hensigtsmæssig studieteknik og læringsstrategi. I modulet skal du derudover lære at anvende informations- og læringskompetence med projektplanlægning og artikellæsning for at kunne udfærdige en studiestartsopgave. Professionssporet i Modul 1 (3 ECTS point) I professionssporet lærer du at give livreddende førstehjælp, herunder genoplivning. Dette kursus afsluttes med en praktisk prøve. Vægtning mellem de tre spor: I Modul 1 er vægtningen mellem de 3 spor fordelt sådan, at akademikersporet og professionssporet fylder mest i begyndelsen af modulet, mens biomedicinsporet fylder mest i slutningen af modulet. Skema Undervisningen gives som forelæsninger (alle studerende) (F); Holdtimer (i alt 6 hold med ca studerende) (H); eller som gruppetimer (i alt 18 grupper med ca studerende) (G). Du finder dit eget skema via Student-selvbetjening. Du kan hente skemaet så snart du er blevet hold/gruppesat. Du kan ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper. Lokalerne er ganske enkelt ikke store nok! Underviserne I dette modul vil du bl.a. møde følgende: Niels Illum, studieleder for medicin, (Pædiatri, afd. H, Odense Universitetshospital (OUH)). E- mail: nillum@health.sdu.dk Rune Mieritz, vicestudieleder for klinisk biomekanik (Institut for Idræt og Biomekanik), rmieritz@health.sdu.dk. Torben Barington, professor, dr.med., Klinisk Immunologi, OUH. barington@dadlnet.dk Joakim Jensen, ansvarlig for faglige tutorer. jojensen@health.sdu.dk Tina Kold Jensen, professor, Miljømedicin og Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST). tkjensen@health.sdu.dk Morten Sodemann, klinisk lektor, Intern Medicin, OUH. msodemann@health.sdu.dk Uffe Gaden, IT-medarbejder. ugaden@health.sdu.dk Kaare Christensen, professor, IST Epidemiologi. kchristensen@health.sdu.dk Marianne Uggen Rasmussen, Ph.D.-studerende, Almen Praksis, IST. murasmussen@health.sdu.dk Lars Bruun Larsen, projektkoordinator, DAK-E, IST. lblarsen@health.sdu.dk, Astrid Giséle Veloso, videnskabelig medarbejder, Almen Praksis, IST. agveloso@health.sdu.dk Jakob Lorenzen, klinisk lektor, ortopædkirurgisk afd. Åbenrå Sygehus. drlorenzo@live.dk 3

4 Henrik Schmidt, overlæge, Anæstesiologi, OUH. Palle Toft, professor, Anæstesiologi, OUH. Bjarne Dahler-Eriksen, Anæsteriologi, OUH. Morten Meyer, lektor, Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin (IMM). John Chemnitz, lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM. Thomas J. D. Jørgensen, lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB). Jan Bert Gramsbergen, lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM. Per Lyngs Hansen, lektor, Institut for Kemi og Fysik. Ulla G. Friis, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM. Ph.D.-studerende og ældre studerende Undervisningssekretær Rigmor Jepsen, Neurobiologisk Forskning, IMM, Campus Telefon: ; Rigmor har svar på alle dine praktiske spørgsmål vedrørende undervisning og eksamen. Træffetid: dagligt mellem kl Modulbestyrer Ulla G. Friis, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM. Telefon: ; Træffetid: dagligt mellem kl Undervisningslokaler Oversigt over undervisningslokalerne på Campus finder du på Oversigt over undervisningslokalerne i Klinikbygningen finder du på Første gang et undervisningslokale er nævnt her i studie-guiden, er det nævnt som et link, der viser dig, hvor du finder lokalerne. Modulets varighed Modul 1 varer fra den 26. august (uge 35) til den 1. november (uge 44), hvor uge 44 er eksamensuge. Der er skriftlig eksamen i modulets biomedicinske spor den 29. oktober. Der er praktisk prøve i modulets professionsspor den 31. oktober og den 1. november. Du vil ca. 5 dage før eksamen få nærmere besked om tidspunkt og lokale via eksamensmappen på e-learn. Lærebøger Bogindkøb I dette modul skal du bruge følgende bøger: Alberts et al. Garland Science 2009, Essential Cell Biology, 3. Edition Berne & Levy, Physiology. Elsevier, 6th updated ed., 2009 Stryhn, T. Førstehjælp for sundhedsprofessionelle. FADL s forlag NB: Pensum i Folkesundhed udgøres af forelæsningsslides til forelæsningerne F1-F4. Power-point præsentationerne gøres tilgængelige via e-learn i forbindelse med undervisningen. Bøgerne kan købes i Studenterboghandlen på Campus eller i FADL s boghandel i Klinikbygningen i Odense Universitetshospital. Om valg af lærebog i fysiologi: Fysiologibogen skal anvendes i følgende moduler: B1, B4, B5, B6 og B8. Vi anbefaler Berne & Levy: Physiology fordi den på en meget pædagogisk måde formår at formidle pensum på en grundig og overskuelig måde, uden at være alt for omfattende. Den student, der ønsker detaljer og teorier (og 4

5 lækre illustrationer) kan have glæde af at læse efter Boron & Bulpaep: Medical Physiology, men vær opmærksom på, at denne bog er meget omfangsrig, og at det derfor kan være krævende at danne sig det tilstrækkelige overblik. 5

6 3. Kompetencetermer Denne studie-guide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer: Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive, definere etc. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Ex.: Orientere sig i kurser og content system på e-learn (Niveau 1). Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Niveau 1: Deltage/assistere etc. På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc. På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc. På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc. 6

7 4. Studieordningens mål for modulet BIOMEDICINSPORET. Efter modul 1 kan den studerende: anvende viden om molekylers basale fysiske og kemiske egenskaber til at beskrive deres rolle i biologiske systemer beskrive de cellulære byggestene forklare opbygningen af cellemembranen og dens betydning for cellens integritet og funktion forklare cellens molekylære og strukturelle opbygning samt funktion beskrive menneskets generelle opbygning og organsystemer og formidle det med anvendelse af relevant nomenklatur diskutere hvad sundhed er for individet og samfundet diskutere hvordan kulturelle forskelle kan påvirke individers opfattelse af sygdomme og det at være syg identificere de væsentligste sundhedsproblemer nationalt og internationalt forklare, hvorledes sundhedsvæsenet er organiseret i Danmark AKADEMIKERSPORET. Efter modul 1 kan den studerende: anvende centrale bibliografiske databaser og relevante søgeværktøjer til at opsøge sundhedsvidenskabelig viden på systematisk vis, herunder opstille og vælge mellem forskellige søgestrategier samt gennemføre og justere målrettede informationssøgninger vurdere kvaliteten og arten af den indsamlede information, foretage begrundede valg af artikler og andre informationstyper til bestemte formål, og fortolke, problematisere og konkludere på de valgte artikler/informationer i stigende grad gennem uddannelsen vurdere og vælge informationskilder tidligt forstå de studiemæssige krav uddannelsen stiller, og opstille studiemål samt planlægge og gennemføre studierne i overensstemmelse med disse mål beherske grundlæggende IT-færdigheder arbejde både selvstændigt og sammen med andre til løsning af faglige, studiemæssige opgaver aktivt udnytte de læringsværktøjer og faciliteter, der stilles til rådighed for Universitetets studerende skrive akademiske opgaver og udføre mindre forskningsprojekter under supervision, herunder udforme problemformulering, projektbeskrivelse, -planlægning og gennemførelse demonstrere erfaring med artikellæsning og evne at vurdere og forholde dig kritisk til sundhedsvidenskabelige forskningsresultater og mulige fejlkilder PROFESSIONSSPORET. Efter modul 1 kan den studerende: vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning yde basal præhospitalsbehandling samarbejde om en praktisk situation demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale område 5. Evaluering af modulet Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret efter et rotationsskema. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil blive justeret på baggrund af evalueringerne primært til glæde for de studerende, der kommer efter dig! Det er derfor vigtigt at alle studerende deltager i dette arbejde evalueringer udsendes via e-learn og er anonyme. 7

8 6. Ugeplaner Moduluge 1 (uge 35 ) Mandag den 26. august 2013: Første dag på studiet Lokale: U ca : Velkomst ved modultovholder for modulet Ulla G. Friis samt ved dekan Ole Skøtt ca : Velkomst ved studielederen for medicin, Niels Illum og vicestudieleder for klinisk biomekanik, Rune Mieritz ca : Introduktionsforelæsning om studiestartsopgaven ved professor Tina Kold Jensen ca : Introduktion til tutorordningen på Sundhedsvidenskab samt inddeling i grupper ved Joakim Jensen, der er ansvarlig for de faglige tutorer : Du mødes med din studiestartsgruppe og med din tutor. Introduktionen fortsætter (du er jo allerede startet på e-learn forud for i dag). Du får lejlighed til at hilse på din gruppe og derudover bliver der også tid til en kort rundvisning. De første gruppetimer anvendes til præsentation af emnet for din opgave. Opgaveformuleringer er allerede tilgængelige. Du finder nærmere oplysninger herom på e- learn.sdu.dk. Gå til mappen med Materialer vedr. studiestartsopgaven. Mappen ligger under Akademiker i rummet Modul 1 Liv, sundhed og sygdom. Herefter begynder det praktiske opgavearbejde med etablering af arbejdsgrupper, aftaler om mødetidspunkter o. lign. (fakultetet byder på en let frokost). Resten af uge 35 Forelæsninger: Forelæsning A1: Menneskets opbygning af celle til organ Du introduceres til menneskets opbygning fra celle til organsystemer. Tid og sted: tirsdag, klokken i U1 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Morten Meyer Læringsmål: A1 Forelæsning B1: Kemi I denne forelæsning (og lidt af næste) får du en repetition af dine basale kemifærdigheder. Tid og sted: onsdag, klokken i U45 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Thomas J.D. Jørgensen Læringsmål: B1-B8 Forberedelse: Du har læst kapitel 2: Chemical components of the cell i lærebogen Essential Cell Biology 3.ed. og Panel 2-1 til 2-4 NB! Vigtigt!!!! Optagelseskravet til medicin-studiet er Kemi B, og vi forventer, at dette niveau er præsent på studiestartstidspunktet. Hvis dette ikke er tilfældet, så forventer vi, at du på eget ansvar sørger for dette. Så hvis du synes, at dine kemikundskaber er lidt rustne, kan du med fordel (men helt frivilligt) sætte dig ind i den grundlæggende kemi ved hjælp af et lille kemikompendium, som du finder i mappen Opgaver til hold- og gruppetimer, der ligger under Biomedicin på e-learn.sdu.dk i rummet Modul 1 Liv, sundhed og sygdom. Forelæsning: IT på Syddansk Universitet (SDU) Introduktion til og mulighed for at stille spørgsmål om de it-muligheder, som SDU tilbyder, herunder wifi, mail, selvbetjening, e-learn.sdu.dk/blackboard. Også lidt om it-sikkerhed og andre gode råd. Herudover en kort orientering om digitale eksaminer på studiet. Tid og sted: onsdag, klokken i U45 Spor: Akademikersporet Forelæser: Uffe Gaden Læringsmål: Ingen 8

9 Forelæsning P1: Akut beredskab Du begynder på kurset i Akut Beredskab, der i de første timer (udover førstehjælp) også omhandler præhospitale behandlingstilbud, og hvordan disse er organiseret i Danmark. Tid og sted: torsdag, klokken i lokale Emil i Klinikbygningen. NB: Klinikbygningen ligger ved Odense Universitetshospital (OUH). Spor: Professionssporet Forelæser: Anæstesiafdelingen, OUH Læringsmål: P1-P8 Forberedelse: Find de relevante sider i lærebogen Førstehjælp ved hjælp af ovenstående læringsmål. Forelæsning B2: Biokemi I denne forelæsning introduceres du bl.a. til aminosyrers og proteiners opbygning og struktur. Tid og sted: fredag, klokken i U55 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Thomas J.D. Jørgensen Læringsmål: B9-B24 Forberedelse: Du har læst begyndelsen af kapitel 4 (side ): Protein structure and function i lærebogen Essential Cell Biology 3.ed., og Panel 2-5, 2-7, samt Panel 4-1 til og med 4-3. Holdtimer - studiestartsopgaven: Der er ikke skemalagt holdundervisning i forbindelse med studiestartsopgaven, - det aftaler I selv med Jeres faglige tutor. MEN: NB!!!! Deadline: senest fredag kl skal hver arbejdsgruppe aflevere et udkast til problemformuleringen i Modul B1-rummet. Problemformuleringen skal udover formuleringen af det problem, der ønskes undersøgt nærmere også indeholde mindst 10 linjers baggrund for, hvorfor denne problemformulering er valgt, dvs. baggrund for valg af dette emne (hvad viser tidligere undersøgelser om emnet) samt en kort redegørelse for, hvordan problemet ønskes undersøgt nærmere (hvilken type undersøgelse, blandt hvilken gruppe, hvor mange, hvor lang follow-up osv.). Resten af modulets gruppetimer giver grupperne en chance for at mødes med tutor, supervisorer og evt. bibliotekarer for at få hjælp til de forskellige trin i arbejdet med studiestartsopgaven, såsom at lave en god problemformulering, lave en god søgestrategi, udvælge litteratur osv. Herudover forventes alle arbejdsgrupper at mødes efter behov. Tip! Den færdige studiestartsopgave skal være vedlagt en udfyldt litteratursøgningstjekliste, som dokumenterer jeres litteratursøgning, herunder hvordan I har søgt litteratur (fx hvilke søgeord, hvilke databaser og søgeværktøjer), hvilke resultater I har fået, og hvordan I har udvalgt den litteratur, I bruger i opgaven. Tomme tjeklister, klar til udfyldelse, hentes på e- learn i rummet Modul 1 > Akademiker. I skal via studiestartsopgaven (dvs. gennemgående i den samlede opgave, i den afsluttende præsentation samt i den udfyldte tjekliste) dokumentere, at I som minimum kan anvende de metoder og begreber, der behandles i B!NKO modul

10 Moduluge 2 (uge 36) Forelæsninger: Forelæsning A2: Medicinsk Nomenklatur Du introduceres for principperne i medicinsk terminologi. Tid og sted: mandag, klokken i U1 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: John Chemnitz Læringsmål: A1 Forelæsning B3: Biokemi. Tid og sted: tirsdag, klokken i U1 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Thomas J.D. Jørgensen Læringsmål: Som for forelæsning B2 Forberedelse: Kapitel 3 (side ): Protein structure and funtion i læreborgen Essential Cell Biology 3. ed. Forelæsning P2: Akut beredskab. Tid og sted: torsdag, klokken i lokale Emil i Klinikbygningen. Spor: Professionssporet Forelæser: Jakob Lorenzen Læringsmål: P9-P11 Forberedelse: Find de relevante sider ved hjælp af ovenstående læringsmål. Forelæsning F1: Folkesundhed Du lærer hvordan det danske sundhedsvæsen er opbygget med udgangspunkt i almen praksis Tid og sted: fredag, klokken i U1. Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Marianne Uggen Rasmussen og Lars Bruun Larsen Læringsmål: F4 Holdtimer: Diverse (ikke-skemalagte) hold/gruppetimer til studiestartsopgaven Du arbejder videre med studiestartsopgaven både med faglig tutor og med vejledning hos supervisor (1 time). I aftaler selv hvor og hvornår med tutor og supervisor. NB! Vigtig deadline: senest tirsdag kl skal alle arbejdsgrupper give konstruktiv kritik af deres makkergruppes udkast til problemformulering. Arbejdsgruppe 1a giver kritik til arbejdsgruppe 1b og omvendt. Kritikken placeres i relevant konference i Modul B1-rummet som et svar på det indlæg, der indeholder makkergruppens udkast til problemformulering. NB! Vigtig deadline. Gruppens reviderede udkast til problemformulering skal være lagt på e- learn senest torsdag kl Sammen med den reviderede problemformulering kan der postes spørgsmål til supervisor. Problemformulering og evt. spørgsmål vedlægges et indlæg i gruppens tråd i relevant diskussionsforum i Modul-1-rummet. Når gruppen på egen hånd eller sammen med den faglige tutor har gennemgået B!NKO 1+3 og er godt i gang med litteratursøgning, kan der aftales et møde med en bibliotekar fra Videnscentret OUH. Mødet er Jeres mulighed for at skærpe den litteratursøgning, I allerede er i gang med. Forud for mødet skal arbejdsgruppen have udfyldt litteratursøgningstjeklisten (hentes på e-learn.sdu.dk i rummet Modul 1 > Akademiker). Den udfyldte litteratursøgningstjekliste, evt. revideret efter mødet med bibliotekaren, skal vedlægges den færdige studiestartsopgave, når den afleveres. Holdtimer i Biokemi I denne uge har du 4 holdtimer i biokemi (B1+B2, B3+B4). Du finder nærmere oplysninger om aktiviteterne i disse timer ved at kigge i mappen Holdundervisning. Mappen ligger under Biomedicin på e-learn.sdu.dk i rummet: Modul 1 Liv, sundhed og sygdom. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningen. I holdtimerne vil vi gennemgå opgaverne, som er beskrevet i B1+B2 og B3+B4. Vi forventer, at du har løst eller forsøgt at løse opgaverne hjemmefra. 10

11 Moduluge 3 (uge 37) Forelæsninger: Forelæsning B4: Biokemi. Tid og sted: mandag, klokken i U1 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Thomas J.D. Jørgensen Læringsmål: Som for forelæsning B2 Forberedelse: Kapitel 4 (side ): Protein structure and function i lærebogen Essential Cell Biology 3. ed. Forelæsning A3: Cytologi Du introduceres til cellens lysmikroskopiske og elektronmikroskopiske opbygning, evulution fra prokaryote til eukaryote celler, samt struktur og funktion af cellens organeller. Tid og sted: tirsdag, klokken i U1 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Jan Bert Gramsbergen Læringsmål: A2-A9 Forberedelse: Du har læst følgende kapitler og afsnit i Essential Cell Biology (3rd edition): Kapitel 1 Introduction to Cells : side Kapitel 14 Energy generation in mitochondria side , Kapitel 15 Intracellular compartments and transport side , Forelæsning B5: Biokemi. Tid og sted: fredag, klokken i U1 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Thomas J.D. Jørgensen Læringsmål: B25-B30 Forberedelse: Du har læst kapitel 11 i lærebogen Essential Cell Biology: "Membrane structure". Forelæsning F2: Alder, køn og lægevidenskab Tid og sted: fredag, klokken i U1. Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Kaare Christensen Læringsmål: F1+F2 Holdtimer: Du arbejder videre med studiestartsopgaven. NB! Vigtig deadline: Senest 2 dage efter mødet med supervisor skal den endelige problemformulering være lagt på e-learn. Holdtimer i biokemi: I denne uge har du 2 holdtimer i biokemi (B5+6). Du finder nærmere oplysninger om aktiviteterne i disse timer på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Holdtimer i cytologi: I denne uge har du 2 holdtimer i cytologi (D1+2). I holdtimerne ser vi på elektronmikroskopiske billeder af celler og organeller og løser opgaver relateret til cytologi Forelæsning A3 Du finder nærmere oplysninger om opgaverne i disse timer på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Svarene diskuteres i mindre grupper ved holdundervisningen. Holdtimer i Akut Beredskab I. Disse timer afholdes i ugerne 37 og 38 Holdtimerne (4 timer) finder sted i Klinikbygningen. Disse timer bruges på praktiske øvelser af bl.a. basal genoplivning af patient med hjertestop og kunstig ventilation. 11

12 Læs i bogen. Vælg relevante sider ved hjælp af læringsmålene P Og besøg disse hjemmesider: som adgang til opdaterede retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. Moduluge 4 (uge 38) Forelæsninger: Forelæsning F3. At være læge i en uretfærdig verden Tid og sted: mandag, klokken i U1 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Morten Sodeman Læringsmål: F3 Forelæsning B6: Biokemi. Tid og sted: tirsdag, klokken i U1 Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Thomas J.D. Jørgensen Læringsmål: Som for B5 Forberedelse: Som for B5 (Kapitel 11: "Membrane structure"). Holdtimer: Du arbejder videre med studiestartsopgaven. Tip! Den færdige studiestartsopgave (samt evt. skriftligt materiale, der bruges ved præsentationen) skal indeholde korrekte referencer i teksten samt korrekt litteraturliste. I skal via studiestartsopgaven dokumentere, at I som minimum kan anvende de metoder og begreber, der behandles i B!NKO modul 4. Holdtimer i biokemi: I denne uge har du 2 holdtimer i biokemi (B7+8). Du finder nærmere oplysninger om aktiviteterne i disse timer på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Holdtimer i Akut Beredskab I. Disse timer afholdes i ugerne 37 og 38. Se under uge 37 for læringsmål etc. 12

13 Moduluge 5 (uge 39) Forelæsninger: Forelæsning F4. Hvad fejler danskerne og hvad dør de af. Tid og sted: mandag, klokken i U1 Spor: Biomedicinspor Forelæser: Astrid Gisèle Veloso og Lars Bruun Larsen Læringsmål: F1 og F3 Forelæsning C1. Cellefysiologi/iontransportører I denne uge indføres du i basal cellefysiologi, herunder en oversigt over hvilke membranproteiner, der kan transportere stoffer ind og ud af cellen. Tid og sted: mandag, klokken i U1 Spor: Biomedicinspor Forelæser: Ulla G. Friis Læringsmål: C1-C9 Forberedelse: Du har læst Kapitel 1 (side 3-12) i lærebogen: Berne & Levy: Physiology. Forelæsning C2. Gradienter. Tid og sted: tirsdag, klokken i U1 Spor: Biomedicinspor Forelæser: Ulla G. Friis Læringsmål: C10-C19 Forberedelse: Du har læst resten af Kapitel 1 (side 12-19) i lærebogen: Physiology (Berne & Levy). Forelæsning C3. GHK-ligningen. Volumenregulation og Epiteltransport. Tid og sted: onsdag, klokken i U1 Spor: Biomedicinspor Forelæser: Ulla G. Friis Læringsmål: C20-C29 Forberedelse: Du har læst Kapitel 2 i lærebogen Berne & Levy: Physiology Forelæsning P3. Akut beredskab Tid og sted: torsdag, klokken i Emil (Klinikbygningen) Spor: Professionsspor Forelæser: Anæstesiafdelingen, OUH Læringsmål: P23-P26 Forberedelse: Find relevante sider i lærebogen via ovenstående læringsmål. Holdtimer: Du arbejder videre med studiestartsopgaven. NB! Vigtig deadline. Den endelige studiestartsopgave skal afleveres på e-learn.sdu.dk senest tirsdag kl Opgaven vedlægges et indlæg i gruppens tråd i relevant diskussionsforum i Modul 1-rummet. NB! Vigtig deadline. Torsdag eller fredag (26. eller 27. september) skal du fremlægge og forsvare din studiestartsopgave sammen med din gruppe. Præstationen bedømmes med godkendt/ikke godkendt. Holdtimer i biokemi: I denne uge har du 2 holdtimer i biokemi (B9+10). Du finder nærmere oplysninger om aktiviteterne i disse timer på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. 13

14 Moduluge 6 (uge 40) Forelæsninger: Forelæsning C4. Aktionspotentialer Tid og sted: mandag, klokken i U1 Spor: Biomedicinspor Forelæser: Ulla G. Friis Læringsmål: C30-C34 Forberedelse: Du har læst Kapitel 5 (siderne 65 77) i lærebogen Berne & Levy: Physiology. Forelæsning C5. Generel celle-fysik Tid og sted: tirsdag, klokken i U1 Spor: Biomedicinspor Forelæser: Per Lyngs Hansen Læringsmål: C35-C38 Forberedelse: Du har (gen)læst siderne (læringsmål C35-C37) samt siderne med fokus på figur 5.8 (læringsmål C38) i lærebogen Berne & Levy: Physiology Forelæsning C6. Generel celle-fysik Tid og sted: torsdag, klokken i U1 Spor: Biomedicinspor Forelæser: Per Lyngs Hansen Læringsmål: C39-C41 Forberedelse: ingen specifik forberedelse. Hold/gruppetimer: Holdtimer i cellefysiologi: I denne uge har du 4 holdtimer (E1+E2 og E3+E4) med opgaver (tidligere eksamensopgaver). Du finder opgaverne på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Forberedelse til E1+E2 og E3+E4: Besvar/løs opgaverne hjemmefra. Mange af opgaverne er regneopgaver, så: Husk lommeregner til disse holdtimer. Holdtimer i Akut Beredskab II. Disse timer afholdes i ugerne 40 og 41. Holdtimerne (4 timer) finder sted i Klinikbygningen. Læs i bogen: Førstehjælp. Vælg relevante sider ved hjælp af læringsmålene P Og besøg disse hjemmesider: som adgang til opdaterede retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. 14

15 Moduluge 7 (uge 41) Forelæsninger: Hold/gruppetimer: Holdtimer i cellefysiologi: I denne uge har du 4 holdtimer: E5+6 og E7+8. Du finder opgaverne på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Forberedelse: opgaverne er bl.a. regneopgaver, der forventes løst hjemmefra. Husk lommeregner til disse holdtimer. Gruppetimer i cellefysiologi: I denne uge har du også 4 gruppetimer: E9+10 og E Du finder nærmere oplysninger om aktiviteterne i disse timer ved at kigge i mappen Holdundervisning. Undervisningen med computersimulering finder sted i Vådsalen (UIT). Du finder UIT ved at gå forbi døren til U12 (histologisalen) og gennem døren for enden af udstillingslokalet. Drej til venstre (du kan ikke andet ) ca. 2 meter og ind af døren (brug dit studiekort for adgang). Herinde finder du på højre hånd vores computerrum UIT. Det er meningen, at I skal arbejde selvstændigt ved computerne. Beskrivelsen af opgaverne til disse timer er særdeles detaljerede. Der vil være 2 ikkedansktalende ph.d.-studerende til stede, og de vil krydse af i Jeres resultatskema og være behjælpelige, såfremt der er problemer med software. De vil derimod ikke varetage en egentlig undervisning. Husk lommeregner til disse timer. Holdtimer i Akut Beredskab II. Disse timer afholdes i ugerne 40 og 41. Se under uge 41 for læringsmål etc. Moduluge 8 (Uge 43) Eksamensforberedelse. Moduluge 9 (Uge 44) Denne uge er eksamensuge. Der er eksamen i modulets biomedicinske spor den 29. oktober. Denne eksamen er en 4 timers skriftlig eksamen bestående af multiple choice opgaver (MC), beregnings- og/eller korte essayopgaver. Der er eksamen i modulets professionsspor den 31. oktober og 1. november. Denne eksamen er en praktisk prøve med handlebane. Du vil i god tid få nærmere besked om tidspunkt og lokale via e-learn. Du kan ikke selv vælge eksamensdag og tidspunkt. 15

16 7. Eksamen (skriftlig) Før eksamen: - Du skal medbringe studiekort til eksamen. - Mobiltelefoner skal afleveres inden eksamen. - Som hjælpemidler til eksamen må medbringes lommeregner, der ikke må indeholde lagrede data. NB! Fakultetets IT-funktion vil foretage hyppige og vilkårlige stikprøvekontroller af lommeregnerne. - Du skal være klar i eksamenslokalet minimum 15 min. før eksamensstart med mindre andet er angivet. - Toiletbesøg under eksamen må kun foregå efter tilladelse fra eksamensvagt. Om besvarelse af sættet ved skriftlig eksamen - Du må ikke anføre svar på opgavesættet. Alle besvarelser skal skrives på de udleverede besvarelsesark. - Skriv med kuglepen. Kopierne skal være læselige. - Skriv med så megen omhu, at enhver kan læse skriften uden besvær. - Definér alle forkortelser første gang, de anvendes i besvarelsen af en opgave (dog ikke SI-enheder). - I de opgaver, hvor teksten ikke angiver de nødvendige forudsætninger og antagelser, må du selv anføre dem - det gælder navnlig beregningsopgaver. - Opgaverne kan indeholde information, der ikke er nødvendig for deres løsning. - For beregningsopgaver gælder desuden, at de enkelte trin i beregningerne skal fremgå klart af besvarelsen. Der må således ikke kun anvendes solve funktion til beregningerne. - Såfremt tidsnød gør, at detaljerede udregninger ikke kan nås, vil det være af værdi, at den principielle fremgangsmåde skitseres. - Skulle der i en opgave være spørgsmål, som forekommer uklart eller tvetydigt formulerede, bør du angive og begrunde dette og gøre rede for, hvorledes du vil forstå spørgsmålet. Dernæst besvares det i overensstemmelse med denne fortolkning. NB: Ulla G. Friis (eller Thomas J.D. Jørgensen) vil dog gå en runde til alle eksamenslokaler for at besvare/afhjælpe eventuelle uklarheder vedrørende opgaveformuleringerne. Denne runde finder sted 1-1½ time efter eksamens start. Du skal derfor have læst sættet grundigt igennem forinden. Der vil herefter kun undtagelsesvist være mulighed for at tilkalde underviser. - Kommer du i en opgave - selv efter omhyggelig revision af både opgaveteksten og udregningerne - fortsat til et resultat, som ser mindre sandsynligt ud, bør du anføre dette i en kort kommentar. Når tiden er udløbet - aflevering af besvarelsen - Der må ikke tales sammen, når den ordinære eksamenstid er overstået og besvarelsen gøres klar til aflevering. - Alle besvarelsesark, der ønskes afleveret, skal udfyldes. - Originalbesvarelse lægges i konvolut med sort skrift. Rød kopi lægges i konvolut med rød skrift. Begge dele afleveres ved at tilkalde eksamensvagten. - Gul og blå kopi må du tage med hjem, med mindre du får besked om andet. NB: Hvis vi beslutter at afholde denne eksamen digitalt (vi afventer p.t. afprøvning af programsoftware), så vil I i god tid blive detaljeret informeret om, hvad det indebærer. 16

17 Efter aflevering - hvad sker der med besvarelsen? Når du har afleveret din besvarelse, fordeles besvarelserne mellem underviserne ved SDU og censorer. Censorerne (3-4) er udvalgt fra censorkorpset og kommer fra andre institutioner end SDU, typisk fra Københavns og Århus universiteter. Censorerne har inden eksamen gennemgået eksamenssættene og kommenteret dem. Censorer og underviserer gennemgår alle sæt uafhængigt af hinanden og mødes derefter og enes om en karakter. Karaktererne kan senere ses på selvbetjening. Du vil få besked om resultatet af din eksamen senest 4 uger efter afholdelsen af eksamen. Du kan finde eksempler på eksamenssæt på e-learn. Mappen hedder Eksamen på e-learn.sdu.dk i rummet Modul 1 Liv, sundhed og sygdom. Det vil give dig en ide om, hvad der venter dig. En rettevejledning vil også være at finde sammesteds, så du kan få en idé om, på hvilket niveau vi ønsker opgaverne besvaret. Husk, at en rettevejledning ikke er det samme som en standardbesvarelse. Rettevejledningen er udformet til censorerne som hjælp til vurdering af opgavesættets omfang og sværhedsgrad. Generel information På disse to links kan du få generel information omkring eksamen, eksamensdatoer og til- og afmeldingsfrister. Medicin: edicin_bachelor/eksamen Klinisk biomekanik: inisk_biomekanik_bachelor/eksamen 17

18 Appendix 1 Særlige oplysninger om studiestartsopg. STUDIESTARTSOPGAVEN OG STUDIEGRUPPER Første dag på studiet bliver du en del af en studiegruppe på ca.12 personer. Hver gruppe tildeles en faglig tutor og en supervisor (se senere). Sammen skal I skrive studiestartsopgaven, hvis mål er at give dig nogle vigtige kompetencer (se senere) til dit videre studieforløb. For at det ikke bliver for store arbejdsgrupper, vil I blive underinddelt i 2 subgrupper, der hver skal aflevere en opgavebesvarelse ud fra samme emne. Gruppens faglige tutor vil sørge for denne deling og for at I får udleveret materialet til studiestartsopgaven. Forløbet er af ca. 5 ugers varighed og afsluttes med en mundtlig præsentation foran dem af dine medstuderende, der har haft samme emne. Efter præsentationen vil du stadig have tilknytning til din studiegruppe og faglige tutor. LÆRINGSMÅL Målet med studiestartsopgaven er, at du lærer at lave en videnskabelig problemformulering på baggrund af et i forvejen fastsat videnskabeligt spørgsmål på baggrund af problemformuleringen bliver du i stand til at skrive et kort og præcist formuleret projektudkast om emnet, hvori det foreslås, hvordan emnet vil undersøges (med gennemgang af relevant litteratur og referencehenvisninger) du lærer at gennemføre litteratursøgninger dvs. bliver i stand til at finde relevant litteratur om et videnskabeligt emne og vurdere litteraturen (se informationskompetence) du bliver i stand til at arbejde i en akademisk gruppe, hvor alle i gruppen har ansvar for hele det færdige produkt du lærer at give og modtage konstruktiv videnskabelig kritik og kritisk forholde dig til den EMNET FOR STUDIESTARTSOPGAVEN? Et folkesundhedsvidenskabeligt emne, hvor hver gruppe skal producere et projektudkast med forslag til en nærmere undersøgelse af emnet. Emnet udarbejdes af videnskabelige medarbejdere på Institut for Sundhedstjenesteforskning (supervisorer). Opgavematerialet vil være vedhæftet 1-2 relevante artikler. HVORDAN SKAL STUDIESTARTSOPGAVEN UDFORMES? Med baggrund i det udleverede materiale, forventes gruppen at udforme et projektudkast, der skal foreslå yderligere undersøgelser for at afdække emnet. Projektudkastet skal indeholde En fyldestgørende udfyldt Tjekliste til informationssøgning, som dokumenterer gruppens arbejde med at finde og vælge litteratur. Tom tjekliste, klar til udfyldelse, kan hentes i Modul 1-rummet under Akademiker Korrekt brug af henvisninger i teksten og korrekt opstillet litteraturliste En præcis problemformulering, der beskriver hvordan emnet skal undersøges Gennemgang af foreliggende videnskabelig viden (baggrund om emnet) Forskningsplan til, hvordan emnet skal undersøges (foreslå en undersøgelse, der nærmere vil kunne belyse emnet) Beskrivelse af eventuelle teoretiske/økonomiske/praktiske/etiske problemer ved den foreslåede undersøgelse 18

19 En kritisk diskussion af, hvordan kritikken fra den anden gruppe og supervisor er anvendt konstruktivt Projektudkastet må højst omfatte 5 A-4 sider (ekskl. referencer og forside) med en skriftstørrelse på minimum 12 pitch og max anslag pr. side. Det vil være en god rettesnor at baggrund og problemformulering fylder 50% af projektudkastet mens forslag til undersøgelse om emnet fylder cirka 25%. Søgning af litteratur, fagbøger, artikler m.m. er en afgørende del af arbejdsprocessen. Dette har til formål at træne dig i at udvælge relevant materiale ud af en større vidensmængde. Ligeledes giver det mulighed for at diskutere perspektiverings-mulighederne af det valgte emne og lave en velafgrænset problemformulering. Da opgaven ikke må fylde ret meget, stiller det krav til studiegruppen om at skrive kort og præcist. En præcis problemformulering er en god hjælp hertil. Da du ikke kender de øvrige i din gruppe, vil der naturligvis gå meget tid med praktiske og faglige diskussioner. Dette er en del af studiestartsopgaven, og det er derfor vigtigt ikke at forcere et endeligt produkt (noget skriftligt, et mundtligt oplæg og lign.). HVAD KRÆVES DER AF MIG INDEN START? Forudsætninger inden studiestartsopgaven påbegyndes Du kan anvende e-learn Du har lyst til at arbejde i en gruppe og bidrage til gruppens dynamik HVAD ER DEN FAGLIGE TUTORS FUNKTION? Den faglige tutor er en ældre studerende, ansat af fakultetet til at vejlede studiegruppen, mens studiestartsopgaven skrives. Det er tutors ansvar, at formålet med udarbejdelsen af studiestartsopgaven præger arbejdet. Tutor skal hjælpe gruppen med at bevare det overblik, som det kan være svært for dig som ny studerende at have, men vil også stille opklarende spørgsmål og give faglig kritik af opgaven undervejs. Tutor vil være behjælpelig omkring gennemlæsning af opgaven undervejs i processen. Det er en god idé at lade tutor få den endelige opgave til gennemlæsning inden aflevering. Herefter vil du resten af 1. semester have din faglige tutor til rådighed 2 timer om ugen, hvor tutoren vil være behjælpelig med diverse studierelevante spørgsmål. Herunder indføring i studie- og læseteknik. Du kan læse mere om studiegruppens arbejdsopgaver på e-learn. Den faglige tutor medvirker til at vurdere, om den enkelte studerende deltager aktivt til studiestartsopgaven og derved kan få godkendt denne. HVAD ER SUPERVISORS FUNKTION? En supervisor er en akademisk medarbejder ved SDU, der vejleder op til 4 studiegrupper. Supervisor giver kritik på problemformuleringen og kan være behjælpelig ved problemer med f.eks. afgrænsning af opgaven. Supervisoren vurderer det skriftlige materiale, der udgør opgaven og overværer præsentationerne af opgaverne. Supervisor afgør i samarbejde med tutor om studiestartsopgaven kan godkendes. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FÅ STUDIESTARTSOPGAVEN GODKENDT? Der kræves: Aktiv deltagelse fra den enkelte studerende i alle trin i processen til tutor og supervisors tilfredsstillelse. Aktiv deltagelse omfatter fremmøde og deltagelse i opgaveforløbet både i form af diskussioner og udfærdigelse af tekst. 19

20 At arbejdsgruppen har udført alle trin i arbejdsprocessen, overholdt deadlines og afleveret problemformuleringer, kritik og opgave etc. på e-learn. Overholdelse af gruppereglerne under arbejdsprocessen Deltagelse i den mundtlige præsentation af studiestartopgaven Til den mundtlige fremlæggelse skal hver enkelt studerende dokumentere at han/hun har opnået de basiskompetencer, der er beskrevet i målsætningerne samt forsvare opgaven. Opgaven bedømmes mundtligt (godkendt og ikke godkendt) Studiestartsopgaven er en del af modul B1 og skal bestås inden modulet samlet er bestået. REGLER I STUDIEGRUPPEN Det er vigtigt for tonen og samarbejdet i gruppen, at man enes om nogle interne spilleregler og en omgangsform, som inddrager alle gruppens medlemmer. Alle bør komme til orde, og alle skal bidrage til opgavens indhold. Da grupperne er store og skal arbejde meget selvstændigt med studiestartsopgaven, bliver gruppereglerne nødt til at være klare fra starten. Som et minimum bør følgende regler gælde, mens I skriver studiestartsopgaven: Afbud til arrangementer eller studiegruppemøder er et krav. Aftal internt i gruppen en deadline for dette. Fx pr. mail. Det er aldrig en undskyldning ikke at have tjekket sin mail De studerende skal så vidt, det er muligt deltage til alle de studiegruppetimer, hvor den faglige tutor er tilstede. Hvis I ikke overholder dette, bliver det meget svært for den faglige tutor at vurdere hver enkelt studerendes deltagelse i skriveprocessen Lav aldrig kun mundtlige aftaler om næste møde; skriv også en mail hvor tidspunkt og sted er nævnt Brug kun student mail når I sender mails til hinanden i gruppen. Brug evt. forwarding. 20

21 Appendix 2: Liste over modulets læringsmål Professionssporet P1. Have indsigt i præhospitale behandlingstilbud, og hvordan disse er organiseret i Danmark. P2. Kunne vurdere patienter efter ABCDE principperne. P3. Kunne erkende en ufri luftvej P4. Kunne iværksætte trinvis førstehjælp P5. Kende principperne bag lejring af patient i aflåst sideleje P6. Kunne principperne for at erkende hjertestop og påbegynde basal genoplivning P7. Kunne håndtere den bevidstløse patient med og uden spontan respiration P8. Have accepteret betingelserne for tavshedspligt. Du finder dokumentet under Professionssporet på e-learn. Se mere om portefølje på e-learn. P9. Kunne iværksætte initial behandling af patienter med forbrændinger og forfrysninger. P10. Kunne foretage basal præhospital initial behandling af ortopædkirurgiske skader (åbne og lukkede frakturer) P11. Kunne principperne for akut behandling af distortioner P12. Kunne erkende behovet for påbegyndelse af basal genoplivning P13. Kunne demonstrere basal genoplivning af patient med hjertestop P14. Kunne erkende og afhjælpe en ufri luftvej gennem manuelle håndgreb P15. Foretage kunstig ventilation ved mund- til mund- metoden P16. Kunne demonstrere akut behandling af distortioner P17. Kunne demonstrere midlertidig ekstern brudunderstøttelse P18. Vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet (akut beredskab). P19. Selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning. P20. Yde basal præhospitalsbehandling. P21. Samarbejde om en praktisk situation. P22. Demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale område. P23. Kende principperne for håndtering af den bevidstløse traumatiserede patient P24. Kende principperne for iværksættelse af primær shockforebyggelse, både i form af blødningskontrol og lejring af patienten P25. Kende principperne og baggrunden for at iværksætte defibrillering med automatisk extern defibrillator (AED) P26. Kende til principper for initial behandling hos druknede Folkesundhed F1. diskutere hvad sundhed er for individet og samfundet F2. diskutere hvordan kulturelle forskelle kan påvirke individers opfattelse af sygdomme og det at være syg F3. identificere de væsentligste sundhedsproblemer nationalt og internationalt F4. forklare, hvorledes sundhedsvæsenet er organiseret i Danmark 21

22 Biomedicinsporet A1. Kunne angive principperne i menneskets biologiske opbygning fra celler over væv til organer og organsystemer (niveau 1), og angive baggrund og formål med brug af faglig terminologi, herunder benævnelser for strukturer, funktioner, tilstande og begreber som grundlag for kommunikation og litteratursøgning (niveau 1). A2. Beskrive celler som levende organismers byggesten (niveau 1) A3. Definere forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler (niveau 1) A4. Beskrive evolution fra prokaryote til eukaryote celler (niveau 1) A5. Angive, at der findes mange forskellige celletyper i forskellige organer og væv (niveau 1) A6. Angive størrelse af celler og størrelse, antal og relative volumen af cellens organeller (niveau 1) A7. Have kendskab til følgende nøgleord (introduktion til cellen): celle, chromosom, cytoplasma, cytoskelet, cytosol, eukaryot, eukromatin, evolution, genom, heterokromatin, homolog, nucleus (kerne), nucleolemma (kernemembran), organel, plasmalemma (cellemembran), prokaryot, ribosom A8. Definere det elektronmikroskopiske (=ultrastrukturelle) udseende af cellens organeller (nucleus, nucleolus, kromatin/kromosomer, endoplasmatisk reticulum (RER + SER), golgi-apparatet, lysosomer, vesikler (sekret granula), peroxisomer, endosomer, mitochondrier, ribosomer, centrosom med centrioler og inklusioner (lipiddråber, glycogen) (niveau 1) A9. Angive hvilke essentielle biologiske processer, der foregår i cellens membranbegrænsede compartments (organeller og cytosol) (niveau 1) B1. Beskrive ioniske, kovalente og polære kovalente bindinger. B2. Beskrive hydrogenbindinger og van der Waals (London) bindinger og genkende disses betydning i intra-og intermolekylære interaktioner. B3. Beskrive vands egenskaber som opløsningsmiddel i cellen. B4. Definere syrer og baser og redegøre for syre-base reaktioner. B5. Definere ph begrebet og beregne ph, stoffers og ioners koncentrationer i fortyndede opløsninger af stærke og svage syrer og baser. B6. Kende de overordnede principper ved navngivning af simple organiske forbindelser (f.eks. kunne genkende 2-hydroxypropansyre), samt genkende de kemiske strukturer af: o alifatiske kulbrinter (f.eks. methan, ethan, propan) o aromatiske kulbrinter (f.eks. benzen), o alkoholer (f.eks. methanol, ethanol, 1-propanol, 2-propanol) o aminer (f.eks. methylamin) og angive deres deres syre/base egenskaber. o carboxylsyrer (f.eks. myresyre/methansyre, eddikesyre/ethansyre, propionsyre/propansyre) og angive deres deres syre/base egenskaber. o estere (f.eks. eddikesyremethylester) og angive deres kemiske egenskaber, i særlig grad deres hydrolyse. o amider (f.eks. propanamid) og angive deres kemiske egenskaber, i særlig grad deres hydrolyse. o aldehyder (f.eks. ethanal/acetaldehyd) o ketoner (f.eks. acetone) B7. Kende kulhydraters og fedtsyrers overordnede kemiske struktur. B8. Kende den generelle struktur af aminosyrerne samt den kemiske struktur for sidekæderne for de 20 fundamentale aminosyrer, samt anvende trebogstavskoden for aminosyrerne. 22