Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2012"

Transkript

1 Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 Mio. 4, Befolkning og befolkningsfremskrivning Befolkningens størrelse Siden starten af 1970'erne har der boet over 5 millioner indbyggere i Danmark. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. januar 2012 på 5,6 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog faldende på grund af meget lave fødselstal. Kvinderne er i overtal Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end mænd i Danmark (50,4 pct. er kvinder). Det skyldes, at mænd dør tidligere end kvinder. I alle aldre op til midten af 50 erne, med undtagelse af 36-årige, er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen år er der fire gange så mange kvinder som mænd. Flere fødte end døde Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Figur 2 Befolkningens udvikling 80 Tusinde personer Fødte Døde Indvandrede Udvandrede Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 40,5 år 1. januar For mænd var den 39,6 år, og for kvinder var den 41,5 år. Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 3,8 år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder). Statistisk Årbog

2 Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset med 62 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattet af mindre årgange. Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2012 Mænd Kvinder Ugift Gift / separeret Fraskilt Enkestand Figur 4 Personer på 100 år + 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Tusinde Mænd Kvinder og frdk111 Tusinde personer Flere er over 100 år Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 2012 var der 924 personer (771 kvinder og 153 mænd) på 100 år og derover. I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. Der er altså sket hen mod en seksdobling i løbet af 30 år. Den demografiske forsørgerbyrde Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem det vil sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. Forsørgerbyrden vokser de kommende år Hvis den erhvervsaktive alder sættes til år, kan forsørgerbyrden i 2012 beregnes til 0,91. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 91 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2011, vil forsørgerbyrden vokse til 0,95 i år 2020 og til 1,07 i år I 1970'erne var forsørgerbyrden højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den nede på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere ældre. 18 Statistisk Årbog 2012

3 Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst. Kommuner i Østjylland, Østsjælland og Aalborg Kommune vil opleve den største fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Nordsjælland og det øvrige Jylland, delvist vil opleve tilbagegang i befolkningstilvæksten. Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. Figur 5 Befolkningsfremskrivning i kommunerne. Udvikling fra 2011 til 2031 Befolkningstilvækst 10 pct ,9 pct. 0-4,9 pct. -4,9-0 pct. Under -5 pct. Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 2 Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere 1. januar 2012 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,4 pct. af den samlede befolkning ( personer) 7,9 pct. er indvandrere, og 2,5 pct. er efterkommere. 54 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. I alt repræsenterer de 198 forskellige lande. Den største gruppe har baggrund i Tyrkiet, nemlig personer eller 10,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Nummer to og tre på listen er Polen og Tyskland, der hver har omkring indvandrere og efterkommere i Danmark. Statistisk Årbog

4 Figur 6 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar Tusinde personer Efterkommere Indvandrere Tyrkiet Polen Tyskland Irak Libanon Bosnien- Hercegovina Pakistan Somalia Jugoslavien (eks.) Norge Iran Sverige Afghanistan Vietnam Storbritannien 3 Fødsler og adoptioner Hvor mange børn bliver der født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på i gennemsnit om året. Det svarer til 175 om dagen. I 2011 er antallet faldet til Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var i Danmark i 2011 på 1,76 børn. For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau en fertilitet på 2,12. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det laveste niveau i 1983 med 1,38. Derefter har fertiliteten været stigende. Figur 7 Fertilitet i europæiske lande ,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Island Irland Frankrig Sverige Norge Storbritannien Finland Belgien Nederlandene Danmark Estland Luxembourg Slovenien Litauen Cypern Grækenland Schweiz Tjekkiet Bulgarien Østrig Italien Liecthenstein Slovakiet Tyskland Spanien Polen Malta Rumænien Portugal Ungarn Letland Kilde: Eurostat 20 Statistisk Årbog 2012

5 Mødrene bliver stadig ældre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2011 var gennemsnitsalderen for de fødende kvinder 30,7 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen for kvinder, der føder deres første barn, var 29,1 år i Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2010 havde Island den højeste fertilitet (2,20), mens Letland havde den laveste (1,17). Danmark lå på 1,76. 4 Dødsfald og middellevetid Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd, undtagen i nogle få aldersklasser i barneårene, hvor meget få dør. De har altså en såkaldt overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen årige, hvor mændenes dødelighed er mellem to og seks gange så stor som kvindernes. De fleste af os passerer de 75 år Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på omkring personer om året. I 2011 var antallet på pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen over 60 år og 49 pct. i aldersgruppen over 80 år. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste middellevetider er beregnet til 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. Figur 8 Middellevetid i udvalgte lande Alder Mænd Kvinder Schweiz Island Sverige Norge Danmark Finland Kroatien Bulgarien Letland Litauen Spanien Frankrig Island Sverige Finland Norge Danmark Bulgarien Rumænien Makedonien Kilde: Eurostat Statistisk Årbog

6 Danskerne lever kortere end andre europæere Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til stagnerende middellevetid. Figur 9 Selvmord Antal personer Kvinder Mænd og fod507 Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste ti år er middellevetiden for mænd øget med 2,8 år og for kvinder med 2,5 år. En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødsårsager. 50 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år. Færre selvmord Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse viser 562 selvmord i 2010, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. 5 Husstande, familier og børn Vi gifter os senere Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift og boede sammen med ægtefællen. I 2012 er andelen faldet til 32 pct. Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 24,8 år til 32,4 år og for mænd fra 27,5 år til 34,8 år i løbet af perioden I 2009 faldt disse gennemsnitsaldre en smule, og det ser ud til, at der er en opbremsning i den uafbrudte stigning, som har forløbet siden midten af 1960 erne. men lever alligevel i parforhold Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. Mange lever ikke i parforhold Mere end en tredjedel, 36,2 pct., af alle de personer, der enten er over 25 år, eller som er år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige, dvs. ikke i parforhold, og 54 pct. af dem er kvinder. Af de enlige bor 80 pct. af kvinderne og 95 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som ofte er deres børn. 22 Statistisk Årbog 2012

7 Figur 10 Voksne personers familietype Tusinde personer Ægteskab Enlige Andre partyper Figur 11 Vielser og skilsmisser Pr indbyggere Vielser Skilsmisser Vielser og skilsmisser Færre vielser Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100 år. Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme periode blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982 med vielser, hvorefter niveauet steg og havde efter 1999 stabiliseret sig på ca vielser årligt. Fra 2009 faldt antallet af vielser markant og i 2011 blev par viet. og flere skilsmisser Skilsmisseantallet steg gennem 1900-tallet og nåede i 1990 erne et årligt gennemsnit på , og i det følgende årti kom det op på knapt i årligt gennemsnit. Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser. I tidens løb har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det nemmere at blive separeret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden er blevet sat ned, blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. Samtidig er den enkelte dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det har derfor ikke som tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab for at få en nogenlunde god levestandard. Den økonomiske uafhængighed blev også hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1970'erne. Flest skilsmisser efter 3-8 års ægteskab Halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første elleve år af ægteskabet. Hyppigst sker skilsmissen efter 3-8 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 38 pct. af ægteskaberne fra Statistisk Årbog

8 Figur 12 Skilsmisser efter ægteskabets varighed Varighed (år) 7 Flytninger Hver syvende person flyttede i 2011 I 2011 blev der registreret lidt mere end indenlandske flytninger. Hver syvende person flyttede i løbet af året. 34 pct. af de registrerede flytninger i 2011 gik over kommunegrænser. Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. I 2011 var 30 pct. af alle indvandrede danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. Figur 13 Ind- og udvandringer af danske og udenlandske statsborgere Tusinde personer Indvandringer Tusinde personer Udvandringer Danske statsborgere Danske statsborgere 20 Udenlandske statsborgere 10 Udenlandske statsborgere van222, van21a, van22a, van1aar og van2aar 24 Statistisk Årbog 2012

9 Danskerne udvandrer og genindvandrer Ser man på udvandringen fra Danmark i 2011, er 46 pct. danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. I det seneste tiår har den største indvandring været af statsborgere fra Polen. 8 Navne Jens og Anne er de mest udbredte fornavne I Danmark er de mest udbredte fornavne for mænd Jens og Peter. Det hed hhv og personer 1. januar 2012, hvilket svarer til 18 pr mænd. Anne og Kirsten lå med og personer nummer et og to på listen for kvinder, svarende til 17 og 16 pr kvinder. Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn og danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt mindre udbredt er Hansen, som danskere har som efternavn. Tilsammen dækker disse navne en syvendedel af befolkningen. Derefter følger en række gammelkendte navne som Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Disse dækker tilsammen 12 pct. af befolkningen. William og Isabella er de mest populære fornavne til nyfødte I 2010 var William det mest populære navn til nyfødte drenge og blev givet til 25 ud af drenge. Også Noah og Lucas var populære med hhv. 22 og 19 ud af drenge. Hos pigerne fik 22 ud af nyfødte navnet Isabella. Ida og Anna var nummer to og tre med hhv. 21 og 19 pr nyfødte piger. Navne til nyfødte skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn William fra 1985 til 1995, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag. Brugen af Isabella har haft samme forløb. Isabella og William topper for første gang listen. 9 Valg Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd (tidligere amtsråd), valg til Europa- Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger. Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det foregående folketingsvalg. Den politiske situation kan give anledning til meget kortere mellemrum. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 16 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre Statistisk Årbog

10 valg. I 00 erne var der tre valg i 2001, 2005 og Det seneste folketingsvalg var i Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni kom ind i Folketinget. Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 87,7. Stemmeprocenten ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes valg til nationale parlamenter. Figur 14 Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg Antal mandater Radikale Venstre Socialdemokratiet Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Liberal Alliance Dansk Folkeparti Venstre Enhedslisten Tabel 51 Valg til Europa-Parlamentet Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i Danmark vælger 13 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg, der foregik samtidig med afstemning om ændring af tronfølgeloven, var stemmeprocenten 59,5. Ni partier opstillede, og seks af dem blev repræsenteret. Af de valgte 13 kandidater var 6 kvinder. Folkeafstemninger Der er siden 1920 afholdt 15 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. En folkeafstemning i 2009 vedrørte tronfølgeloven. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. 26 Statistisk Årbog 2012

11 Tabel 7 Folketal i landsdele 1. januar Hovedstaden 1 Øerne (uden Hovedstaden) Jylland I alt Årlig tilvækst i pct. Befolkningstæthed pr. km , ,30 21, ,74 23, ,86 33, ,97 36, ,37 41, ,10 45, ,03 50, ,03 55, ,16 62, ,26 70, ,26 79, , ,96 82, ,83 89, ,14 99, ,71 106, ,77 114, ,21 118, ,11 119, ,31 123, ,26 125, ,30 125, ,36 126, ,53 127, ,65 127, ,42 128, ,47 129, ,36 130,1 Anm.: Folketallene efter omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og Ekskl. Sønderjylland. Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 8 Folketal i byer og landdistrikter 1. januar indbyggere Hele landet Hovedstadsområdet Byer i øvrigt med: Over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Landdistrikter Ikke-placerbar bopæl I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal forventes offentliggjort april Statistisk Årbog

12 Tabel 9 Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede Beregnet folketal 1. juli Levendefødte Døde Tilflyttede fra udlandet Fraflyttede til udlandet Levendefødte Døde Døde u. 1 år i pct. af levendefødte tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 1851/60 gns ,4 20,6 13,0 1861/70 gns ,7 19,9 13,1 1871/80 gns ,4 19,4 13,3 1881/90 gns ,9 18,5 13,4 1891/00 gns ,2 17,4 13,4 1901/10 gns ,6 14,2 11,4 1911/20 gns ,9 13,0 9,4 1921/30 gns ,8 11,2 8,2 1931/40 gns ,9 10,7 6,6 1941/50 gns ,0 9,7 4,3 1951/60 gns ,1 9,1 2,5 1961/70 gns ,6 9,8 1,8 1971/80 gns ,3 10,3 1,0 1981/90 gns ,9 11,3 0, ,5 11,6 0, ,1 11,8 0, ,0 12,1 0, ,4 11,7 0, ,3 12,1 0, ,9 11,6 0, ,8 11,3 0, ,5 11,0 0, ,4 11,1 0, ,6 10,9 0,5 1991/2000 gns ,9 11,5 0, ,2 10,9 0, ,9 10,9 0, ,0 10,7 0, ,0 10,3 0, ,9 10,1 0, ,0 10,2 0, ,8 10,2 0, ,8 9,9 0, ,4 9,9 0, ,5 9,8 0, ,6 9,4 0,4 1 For de enkelte år, se Statistisk Årbog 1922, der kan downloades online på 2 Folketal 1. juli. Nye tal forventes offentliggjort februar og hisb3 28 Statistisk Årbog 2012

13 Tabel 10 Folketal fordelt efter køn og alder januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

14 Tabel 11 Folketal i byer med over indbyggere Kommunekode Folketal 1. januar Kommunekode Folketal 1. januar Hele landet Odder Hovedstadsområdet Hedehusene Øvrige byer 766 Hedensted Aarhus Haslev Odense Struer Aalborg Lystrup Esbjerg Jyllinge Randers Ringkøbing Kolding Grindsted Horsens Humlebæk Vejle Vejen Roskilde Nykøbing M Herning Sæby Helsingør Hundested Hørsholm Fredensborg Silkeborg Skagen Næstved Ribe Fredericia Aars Viborg Hadsten Køge Nivå Holstebro Galten Taastrup Helsinge Slagelse Sorø Hillerød Skjern Sønderborg Tønder Holbæk Vojens Svendborg Ebeltoft Hjørring Bjerringbro Frederikshavn Hinnerup Nørresundby Faaborg Ringsted Lemvig Haderslev Hørning Ølstykke-Stenløse Bramming Skive Brande Birkerød Hammel Smørumnedre Støvring Farum Svenstrup Skanderborg Slangerup Nyborg Løgten Nykøbing F Nordborg Kalundborg Gilleleje Lillerød Skælskør Aabenraa Billund Frederikssund Hirtshals Solrød Strand Rødekro Ikast Assens Middelfart Maribo Korsør Kerteminde Grenaa Munkebo Rønne Ry Varde Ringe Nakskov Hellebæk Thisted Aabybro Værløse Hornslet Frederiksværk Hornbæk-Dronningmølle Brønderslev Nykøbing S Hobro Vamdrup Dragør Nibe Vordingborg Tune Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i. 1 Er fordelt på flere kommuner. Kommunekoden, hvor flest bor er angivet. Nye tal forventes offentliggjort april Statistisk Årbog 2012

15 Tabel 12 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Hele landet ,1 Region Sjælland ,3 Region Hovedstaden ,4 Østsjælland ,7 253 Greve ,7 Københavns by ,7 259 Køge ,4 101 København ,1 265 Roskilde ,3 147 Frederiksberg ,2 269 Solrød ,6 155 Dragør ,2 350 Lejre ,5 185 Tårnby ,5 Vest- og Sydsjælland ,7 Københavns omegn ,3 306 Odsherred ,2 151 Ballerup ,9 316 Holbæk ,2 153 Brøndby ,0 320 Faxe ,7 157 Gentofte ,3 326 Kalundborg ,5 159 Gladsaxe ,6 329 Ringsted ,5 161 Glostrup ,8 330 Slagelse ,1 163 Herlev ,0 336 Stevns ,4 165 Albertslund ,0 340 Sorø ,3 167 Hvidovre ,0 360 Lolland ,3 169 Høje-Taastrup ,3 370 Næstved ,8 173 Lyngby-Taarbæk ,4 376 Guldborgsund ,8 175 Rødovre ,2 390 Vordingborg ,9 183 Ishøj ,8 187 Vallensbæk ,2 Region Syddanmark ,0 Nordsjælland ,4 Fyn ,5 190 Furesø ,3 410 Middelfart ,9 201 Allerød ,2 420 Assens ,1 210 Fredensborg ,9 430 Faaborg-Midtfyn ,5 217 Helsingør ,2 440 Kerteminde ,6 219 Hillerød ,3 450 Nyborg ,8 223 Hørsholm ,4 461 Odense ,8 230 Rudersdal ,3 479 Svendborg ,9 240 Egedal ,4 480 Nordfyns ,8 250 Frederikssund ,5 482 Langeland ,3 260 Halsnæs ,4 492 Ærø ,7 270 Gribskov ,3 Sydjylland ,6 Bornholm ,4 510 Haderslev ,9 400 Bornholm ,2 530 Billund ,5 411 Christiansø Sønderborg ,2 550 Tønder ,5 561 Esbjerg ,8 563 Fanø ,5 573 Varde ,5 575 Vejen ,6 580 Aabenraa ,4 607 Fredericia ,7 621 Kolding ,3 630 Vejle ,0 Anm.: Nogle byer er delt på to kommuner. Folketallet er tildelt den kommune, der har flest indbyggere. 1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr. km 2. Nye tal forventes offentliggjort april og bef44 Statistisk Årbog

16 Tabel 12 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Region Midtjylland ,4 Region Nordjylland ,7 Østjylland ,7 Nordjylland ,7 615 Horsens ,8 773 Morsø ,6 706 Syddjurs ,6 787 Thisted ,0 707 Norddjurs ,5 810 Brønderslev ,5 710 Favrskov ,2 813 Frederikshavn ,0 727 Odder ,3 820 Vesthimmerlands ,8 730 Randers ,1 825 Læsø ,0 740 Silkeborg ,0 840 Rebild ,5 741 Samsø ,3 846 Mariagerfjord ,1 746 Skanderborg ,2 849 Jammerbugt ,7 751 Aarhus ,4 851 Aalborg ,9 766 Hedensted ,5 860 Hjørring ,5 Vestjylland ,6 657 Herning ,3 661 Holstebro ,1 665 Lemvig ,5 671 Struer ,8 756 Ikast-Brande ,4 760 Ringkøbing-Skjern ,4 779 Skive ,7 791 Viborg ,6 Tabel 13 Ændringer i regionernes folketal Folketal Levendefødte Døde Nettotilflytning fra indland Nettotilflytning fra udland Tilvækst 1 Folketal I alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

17 Tabel 14 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab Mænd Kvinder I alt 1. januar 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Makedonien Norge Rusland Schweiz Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Myanmar Nepal Pakistan Syrien Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

18 Tabel 15 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland Indvandrere Efterkommere I alt 1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Makedonien Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Egypten Ghana Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og efterkommere. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

19 Tabel 16 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark Antal Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Naturalisationer Nettotilvækst Korrektioner Antal I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Makedonien Norge Rusland Schweiz Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Myanmar Nepal Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar van1aar, van2aar og dkstat Statistisk Årbog

20 Tabel 17 Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Litauen Polen Rumænien Storbritannien Sverige Tyskland Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Burundi Etiopien Marokko Rwanda Somalia Sudan Sydafrika Nordamerika Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

21 Tabel 18 Befolkningsfremskrivning for Danmark, bevægelserne Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Befolkningstilvækst Procentvis befolkningstilvækst 0,34 0,31 0,33 0,33 0,27 0,21 0,17 0,16 0,18 Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2011:5. Nye tal forventes offentliggjort maj Tabel 19 Befolkningsfremskrivning på femårs aldersklasser I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2011:5. Nye tal forventes offentliggjort maj Tabel 20 Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe I alt Vestlige lande: Indvandrere Efterkommere Ikke-vestlige lande: Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2011:5. Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Biltilgængelighed for familierne i Danmark Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene

Læs mere

Befolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg

Befolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 Mio. 1 4,9 71 76 81 86 91 96 01 06 11 www.statistikbanken.dk/bef1a07 og folk1 Udviklingen i Danmarks befolkning Befolkningens størrelse

Læs mere

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig

Læs mere

Befolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg

Befolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 4,9 Mio. 70 75 80 85 90 95 00 05 10 1 www.statistikbanken.dk/bef1a07 og folk1 Udviklingen i Danmarks befolkning Befolkningens størrelse

Læs mere

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

I regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.

I regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme. Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2014. Infomedias analyseafdeling, september 2015

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2014. Infomedias analyseafdeling, september 2015 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, september 2015 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i maj ). Det er fortsat København

Læs mere

Antal undersøgte kvinder efter 1. invitation (tæller)

Antal undersøgte kvinder efter 1. invitation (tæller) 1 DKLS Indikator 2A Patobank udtrækket er dannet den 12.01.2012 for 24 mdr. siden og 12 mdr. frem Tabel 12A. Andelen af kvinder, der får taget celleprøve fra livmoderhalsen inden for 90 dage efter første

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Efterskolen og kommunerne

Efterskolen og kommunerne Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor

Læs mere

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Udmelding af landstal for 2016

Udmelding af landstal for 2016 4. Asylkontor UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 1. april 2015 Sagsnummer: 15/058495 Sagsbehandler: pep Udmelding af landstal for 2016 Det følger af integrationslovens

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 apr14 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse

Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse I medfør af skatteforvaltningslovens 8, stk., jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx x, fastsættes

Læs mere

Lettelser i topskatten gør Danmark skævere

Lettelser i topskatten gør Danmark skævere NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Befolkning og valg

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Befolkning og valg Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 Mio. 4,9 72 77 82 87 92 97 02 07 12 www.statistikbanken.dk/hisb3 1 Befolkning og befolkningsfremskrivning Befolkningens størrelse Siden

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 3. kvartal 2014

LO's jobcenterindikatorer 3. kvartal 2014 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Sådan rammer nulvækst dit område

Sådan rammer nulvækst dit område Sådan rammer nulvækst dit område Finansministeriets beregninger viser, at nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 koster 32.000 offentlige ansatte og svarer til en besparelse på det offentlige

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Fakta om befolkningsudviklingen og befolkningssammensætningen i Odder Kommune.

Fakta om befolkningsudviklingen og befolkningssammensætningen i Odder Kommune. Fakta om befolkningsudviklingen og befolkningssammensætningen i Odder Kommune. 1. Befolkningstilvækst 2007-2017 2. Fødselsoverskud, nettotilflytning fra andre kommuner, nettoindvandring, interne flytninger

Læs mere

28.000 ledige har fået brev om akutberedskab

28.000 ledige har fået brev om akutberedskab 1. oktober 2012 Michel Klos 28.000 ledige har fået brev om akutberedskab Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge.

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen 2016. Besvaret: 352 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen 2016. Besvaret: 352 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Q1 Dit barns alder Besvaret: 352 Sprunget over: 0 10 8 6 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 0,0 0 5,97% 21 6,53% 23 11,65% 41 8,81% 31 12,22% 43 11,08% 39 7,95%

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Yderkommuner vil være vinderkommuner

Yderkommuner vil være vinderkommuner September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,

Læs mere

Status for ledighed og ministermål

Status for ledighed og ministermål -netværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål - Netværksdialogmøde 2. kvartal 2014-11. marts 2014 Marts 2014

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget Kommunaludvalget KOU alm. del - Svar på Spørgsmål 87 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. maj 2006 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2414-74 Sagsbeh.: mja Fil-navn: I:/mja/kom

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt. kommuner Ringkøbing-Skjern Varde Fanø Esbjerg. beliggende i Varde Kommune

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt. kommuner Ringkøbing-Skjern Varde Fanø Esbjerg. beliggende i Varde Kommune Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt Oversigt over s enheder og opgaver fordelt på kommuner. Flere af enhederne løser udvalgte opgaver på tværs af landet. Disse opgaver

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid Befolkning og befolkningsfremskrivning Indvandrere og efterkommere Fødsler Dødsfald og middellevetid Husstande, familier og børn Vielser og skilsmisser Flytninger Navne Valg Befolkning og befolkningsfremskrivning

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2016

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2016 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2016 Udvikling i serviceudgifterne fra regnskab 2014 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2016 (G.1-12) Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra budget

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid Befolkning og befolkningsfremskrivning Indvandrere og efterkommere Fødsler Dødsfald og middellevetid Husstande, familier og børn Vielser og skilsmisser Flytninger Navne Valg Befolkning og befolkningsfremskrivning

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Reformen af førtidspension og fleksjob

Reformen af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob Jobindsats: jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 Tilgang til ressourceforløb

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017 30. juni 2016 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2015 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2017 (G.1-12) Udvikling i serviceudgifterne

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Fakta om befolkningsudviklingen og befolkningssammensætningen i Odder Kommune.

Fakta om befolkningsudviklingen og befolkningssammensætningen i Odder Kommune. Fakta om befolkningsudviklingen og befolkningssammensætningen i Odder Kommune. 1. Befolkningstilvækst 2007-2016 2. Fødselsoverskud, nettotilflytning fra andre kommuner, nettoindvandring og interne flytninger

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid Befolkning og befolkningsfremskrivning Indvandrere og efterkommere Fødsler Dødsfald og middellevetid Husstande, familier og børn Vielser og skilsmisser Flytninger Navne Valg Befolkning og befolkningsfremskrivning

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:5 21. april 2009 Samlet fald på 4 pct. Overnatninger på vandrerhjem 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008

Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008 Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Elevtilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) steg i 2008 med over 20 pct. Færre kvinder startede på egu. Den typiske

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg

Befolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 Mio. 1 4,9 71 76 81 86 91 96 01 06 11 www.statistikbanken.dk/bef1a07 og folk1 Udviklingen i Danmarks befolkning Befolkningens størrelse Siden starten af

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Dødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006

Dødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006 Dødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006 Palliativt Videncenter, Marts 2013 (LJ og RV) Officielle tal for, hvor danskerne dør, er ikke offentliggjort siden 1999. Dødssted fremgår af dødsattesten og

Læs mere

Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt

Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt N O T A T Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt

Læs mere

fra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling.

fra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling. NOTAT 20. januar 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002190-2 Børne- og ungeområdet Børne- og Ungestaben Baggrundsorientering om i dagtilbud på Frederiksberg På baggrund af indslag bragt i DR den 4. og

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012

Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012 Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012 Alene i juli 2012 vil 38.500 langtidsledige falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke finder et job inden. Baggrunden er, at man har indfaset

Læs mere

A. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007

A. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 I. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. november 2007 KL. 12:44:14 II. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling på grundlag af foreløbigt fintællingsresultat

Læs mere

Befolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg

Befolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 4,9 Mio. 70 75 80 85 90 95 00 05 10 1 www.statistikbanken.dk/bef1a07 og folk1 Udviklingen i Danmarks befolkning Befolkningens størrelse

Læs mere

1. Befolkningsudviklingen i 2001

1. Befolkningsudviklingen i 2001 17 1. Befolkningsudviklingen i 2001 1.1 Befolkningstilvæksten Den 1. januar 2001 var folketallet i Danmark 5.349.212. I løbet af 2001 voksede befolkningen med 19.142, således at den pr. 1. januar 2002

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Navn: Frederiksborg Brand og Redning. Status:

Navn: Frederiksborg Brand og Redning. Status: Status pr. 11. april 2016 Navn: Hovedstadens Beredskab 1. www.beredskab.albertslund dk. (arbejdstitel) 2. Areal: 272 km 2 3. Antal indbyggere: 915.313 4. Antal stationer: 13 og en vagtcentral 5. Antal

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008 2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2015 November 2015 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2015 I løbet af 3. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.525 til 589.699. I løbet af 3. kvartal 2015 blev der født 2.651 børn

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid

Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid Befolkning og befolkningsfremskrivning Indvandrere og efterkommere Fødsler Dødsfald og middellevetid Husstande, familier og børn Vielser og skilsmisser Flytninger Navne Valg Befolkning og befolkningsfremskrivning

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Emne: Ledige boliger Nr.: 701

Emne: Ledige boliger Nr.: 701 ORIENTERER Emne: Ledige boliger Nr.: 701 Dato: 7. januar 2016 BRK/ENI/RKP/lbw Ledige boliger pr. 1. januar 2016 Ledighedsopgørelsen pr. 1. januar 2016 er den sidste månedlige ledighedsopgørelse, som udsendes

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007

Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007 Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Der var en mindre stigning på 3 pct. i elevtilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) i 2007. Blandt de nystartende

Læs mere