Et særligt terapirum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et særligt terapirum"

Transkript

1 Et særligt terapirum muligheder for deltagelse og forandring i gruppeorienteret haveterapi Indholdsfortegnelse Del 1 INDLEDNING...7 Indledning...7 Problemfelt...8 Problemformulering...9 Metode...9 Metodologi Empiriindsamling Persongalleri Interviewmetode Observationsmetode Transskribering Analysemetode: Kodning og temaer Afgrænsning Tematisk afgrænsning Teoretisk afgrænsning Del 2 FELT Felten: Nørremarkens Have

2 Feltet Naturens helende effekt Hvad er stress? En almen stressforståelse Den fysiologiske forklaring Stressbelastende arbejde og symptomer Stress en kategori Mod en kritisk psykologisk stressforståelse Når udbrændthed er et omsorgsfænomen Diagnosticering af stress Behandling og forandringsperspektiver Del 3 TEORI Teoretisk ramme Kritisk psykologi Ole Dreiers kritik af psykosocial behandling Præsentation af handle begreberne Præcisering af handle begreberne Det psykologiske personlighedsbegreb i kritisk psykologi Deltagelse Terapiens subjekter og det terapeutiske rum Handlemuligheder og handlesammenhænge for klienten Handlegrunde og handleevner i forbindelse med psykisk sygdom

3 En kritisk psykologisk forståelse af stress Videnskabsteoretisk ståsted i kritisk psykologi Kritiske betragtninger på kritisk psykologi Praksisfællesskaber Fællesskabet i praksisfællesskaber Gensidigt engagement Fælles virksomhed Fælles repertoire Videnskabsteoretiske implikationer i teorien om praksisfællesskaber Økologisk Psykologi Relevante perspektiver Økoterapi A Nature Language Videnskabsteoretiske implikationer i vores inddragelse af økologisk psykologi Kropsfænomenologi Kropsfænomenologiens opgør med dualismen Perception Intentionalitet Den naturlige og kulturelle verden Videnskabsteoretiske implikationer ved kropsfænomenologien Del 4 ANALYSE Analysedesign

4 TEMA 1: Rum Jeg skal ud, ud i naturen ud! (Dorthe: 277) Sygemeldingens rum: Arbejde, kommune og hjem Det terapeutiske rum Den terapeutiske have Naturen som rum Krop og hoved Bare at være Naturen stiller ingen krav Naturen som terapeutisk rum Naturens indvirkning på deltagernes handlemuligheder TEMA 2: De professionelles rolle Jeg er blevet mødt, set og hørt (Maibritt:26) Anerkendelse Tilrettelæggelse Fleksible rammer i fællesskabet De professionelle som betingelse Overskridelse af stress betingelsen Linda som terapeut Redskaber TEMA 3: Individet i fællesskabet Vi forstår faktisk oftest hinanden uden at sige ret meget (Lone:185) Fællesskabet i Nørremarkens Have Nørremarkens Have: Et rammesat og et personligt praksisfællesskab

5 Fælles forståelse Gensidigt engagement Personlige relationer Spejling Sådan gør vi her Et Fælles Tredje Det støttende fællesskab Grænsesætning Individet i fællesskabet en uløselig konflikt Del 5 AFSLUTNING Diskussion Stressforståelsen i Nørremarkens Have Forandring og overførsel Naturen som rum De professionelles rolle Fællesskabets betydning Nørremarkens Have et særligt terapirum Konklusion Kritiske refleksioner over vores metode Litteraturliste Udgivelser Rapporter og artikler

6 Hjemmesider Bilagsoversigt

7 Del 1 INDLEDNING Indledning Der findes mange forskellige former for terapi, der søger at bedre det psykiske helbred, og det er udbredt i psykoterapeutisk praksis at have samtalen i fokus (Sørensen 1998). Nærværende projekt er funderet på en nysgerrighed over for mere utraditionelle og mindre udbredte terapiformer. Vi forestiller os, at den sproglige dimension i nogle sammenhænge kan virke mere som en barriere end som en udviklende faktor i den terapeutiske proces. Vi tænker her på situationer, hvor klienten har vanskeligheder ved at sætte ord på sin egen psykiske tilstand, eller af forskellige årsager ikke ville have gavn af en bagudrettet refleksion over følelsesmæssige vanskeligheder. I dette perspektiv har vi fundet det interessant at undersøge alternative terapeutiske metoder, der søger at bedre psykisk helbred ved for eksempel at inddrage krop, sociale sammenhænge og kontakt med natur. I psykologisk praksis i den vestlige verden er der stigende interesse for at inddrage naturen i behandlingen, og i psykologisk forskning er der evidens for, at naturkontakt har signifikant positiv indvirkning på den psykologiske sundhed samt har restorative og stressnedsættende effekter (Adhémar 2008). Vi ønsker at se nærmere på haveterapi for stressramte som en terapiform, der ikke kun tager udgangspunkt i samtalen, men bidrager med andre perspektiver på den terapeutiske proces ved blandt andet at inddrage kropslige og sociale aktiviteter i naturen. Det er vores antagelse, at en sådan terapiform må kunne åbne op for andre og flere muligheder for at deltage og handle i den terapeutiske proces. Denne interesse og antagelse fører os frem mod at undersøge, hvilke deltagelsesmuligheder klienten får i et terapeutisk forløb, der sætter fokus på 7

8 naturen, kroppen og fællesskabet som terapeutiske elementer, og hvordan disse kan være med til at føre klienten til en forandring. Problemfelt Dette projekt undersøger det virksomme i terapeutisk praksis med empirisk udgangspunkt i en konkret felt: Et gruppeorienteret, haveterapeutisk tilbud til stressramte, Nørremarkens Have. Således bevæger projektet sig i feltet omkring stressfænomenet, terapeutisk praksis og naturens helende effekter i haveterapi. Nørremarkens Have er et særligt terapitilbud, som har fokus på sociale aspekter i dets praksis samt benytter naturen og kroppen til at opnå en bedring. Vi vil i denne undersøgelse udfolde en særlig stressforståelse for at forstå praksis i Nørremarkens Have, og hvordan de stressramte kan deltage i dette tilbud. Vi benytter perspektiver på haveterapi til at belyse det særlige ved denne terapiform, og hvordan den hænger sammen med helbredsmæssig bedring efter stress. Teoretisk tager vores undersøgelse udgangspunkt i socialpsykologien, der suppleres med økologisk psykologiske og fænomenologiske perspektiver. Vi ønsker at undersøge mennesket i en social kontekst og i aktiviteter i naturen, for at finde ud af, hvordan disse kontekster har indflydelse på det enkelte individ. Undersøgelsen af den terapeutiske praksis i Nørremarkens Have tager udgangspunkt i empiri, og vi vil derfor inddrage teorier, der kan udfolde forståelsen af deltagelsesmuligheder og forandringsaspekter i Nørremarkens Have. Som overordnet teoretisk ramme benytter vi kritisk psykologi med Ole Dreiers kritik af psykosocial behandling, hvilket giver os mulighed for at anlægge et kritisk blik på individets muligheder for deltagelse og udvikling. Med kritisk psykologi ser vi ikke individet som determineret eller som havende en essens, men som skabt i samspil med dets omgivelser og som handlende ud fra erfaringer i den specifikke kontekst. Som supplement til kritisk 8

9 psykologi vil vi inddrage Etienne Wengers forståelse af praksisfællesskaber, for at belyse intersubjektive aspekter af terapiens praksis. Inddragelsen af økologisk psykologi og Merleau Pontys kropsfænomenologi giver os mulighed for at anskue dele af kompleksiteten mellem krop, psyke og natur. I det følgende metodeafsnit vil vi udfolde metodiske overvejelser i forbindelse med indsamlingen af empiri og valg af analysemetode. Herefter følger en beskrivelse af vores empiriske felt, Nørremarkens Have samt en indføring i undersøgelsens felt om haveterapi og stress. Inden vi tager fat på analysen udfoldes den teoretiske ramme, der indeholder beskrivelser af vores teoretiske afsæt samt videnskabsteoretiske refleksioner. Analysen er delt op i tre temaer, der er udsprunget af empirien. Herefter vil vi diskutere stressforståelser i Nørremarkens Have samt centrale pointer om deltagelse og forandring i terapien. Vi summerer op med en konklusion og til sidst en række kritiske refleksioner. Problemformulering Hvilke muligheder for deltagelse giver Nørremarkens Have som et særligt terapirum adgang til? Og hvordan kan disse muligheder være med til at skabe en forandring hos de stressramte deltagere? Metode I undersøgelsen af deltagelsesmuligheder i Nørremarkens Have har vi gjort brug af en kvalitativ indsamlingsmetode, via semistrukturerede interviews af deltagere og de ansatte 1 samt deltagende, observationer i Nørremarkens Have. Desuden har vi haft et kort telefoninterview med Viborg Kommune. I det følgende vil vi redegøre for vores fænomenologiske forståelsesramme, efterfulgt af en beskrivelse af vores adgang til felten, samt en samlet præsentation af vores informanter. Dernæst vil vi 1 I projektrapporten kalder vi dog primært de to ansatte i Nørremarkens Have for de professionelle. 9

10 udfolde vores metodiske overvejelser omkring interview og observationsmetode samt hvordan vi har bearbejdet og analyseret vores empiri. Metodologi Vi har en fænomenologisk indgangsvinkel, og ønsket var derfor at rette os mod vores medaktører og studere dem i den kontekst, som de er en del af, for på denne måde at opnå indsigt i deres hverdag i Nørremarkens Have og deres egen forståelse og oplevelse af deltagelse i denne terapeutiske praksis (Kristiansen og Krogstrup 1999: 100). Vi var altså interesserede i at undersøge, hvad der var på spil i den konkrete kontekst og ønskede at forstå, hvordan deltagerne oplevede det terapeutiske rum, og hvordan dette hjalp dem til at opnå en bedring. Vores fænomenologiske tilgang implicerer, at vi ikke var interesserede i at indfange absolutte sandheder, eller bekræfte specifikke antagelser, men i stedet forsøgte vi at lade felten forbavse os. Det er i et fænomenologisk perspektiv dog aldrig muligt at holde antagelser og forforståelser tilbage, da vi som mennesker ikke er i stand til at stille os på afstand af verden og forholde os objektivt til den kontekst, vi indgår i (Thøgersen 2004: 32). Vi ønskede så vidt muligt at lade vores projekt være styret af empirien, og vi gik derfor ikke ud i feltet med et sæt faste hypoteser eller teorier, som vi ville efterprøve. Forud for empiriindsamlingen formulerede vi vores forforståelser, for at blive bevidste om hvad vi personligt og i gruppen f.eks. konnoterede med stress, haveterapi og kommunale afklaringstilbud, således at vi kunne indgå i feltet både selvrefleksivt og åbent. Empiriindsamling Vi fik i oktober måned kontakt til vores gatekeeper, Linda Mostrup, fra Nørremarkens Have, og aftalte efter mailudveksling og samtale, at vi kunne komme og besøge stedet tre dage i starten af november måned. Vi fik lov til at observere, interviewe fire deltagere samt interviewe Linda og hendes kollega, Søren Bering 10

11 Petersen. Vi ønskede at interviewe deltagere i Nørremarkens Have, eftersom vi var interesseret i deltagernes egne oplevelser, og ønskede at tage udgangspunkt i netop disse i vores undersøgelse. Vi interviewede de to ansatte sammen, da vi vurderede, at det kunne være udbytterigt at få adgang til deres fælles forståelse af behandlingen i Nørremarkens Have. Det kom til at forløbe således, at vi interviewede tre deltagere den første dag, vi besøgte Nørremarkens Have. Dagen efter var vi deltagende observatører hele dagen og interviewede efterfølgende de ansatte. På tredjedagen var vi ligeledes deltagende observatører hele dagen og interviewede afslutningsvist den sidste deltager. Vores gatekeeper, Linda, udvalgte de fire deltagere, som vi fik lov til at interviewe. Det var ligeledes Linda, som kom med udspil til, hvordan observationsdagene kunne forløbe, således at det passede ind i deres program. I og med, at det var vores gatekeeper, der udvalgte, hvilke deltagere vi fik mulighed for at interviewe og i hvilken rækkefølge, kan man sige, at vores empiriindsamling er blevet begrænset. Vores ønske om at observere deltagernes praksis inden, vi interviewede dem, fik vi således ikke mulighed for. Da vi mødte informanterne første gang under interviewene, havde vi derfor ikke mulighed for at spørge dem om specifikke situationer fra observationerne. Dette kunne have givet os andre perspektiver på vores undersøgelse. I det sidste deltager interview efter observationerne havde vi mulighed for at spørge ind til specifikke aktiviteter og situationer, som vi havde observeret. Da Linda udvalgte vores informanter, havde vi ikke mulighed for at vide, om disse informanter er udvalgt på den baggrund, at de er særligt positive overfor Nørremarkens Have. Dette belaster vores empiriindsamling yderligere. Vi har dog igennem samtale med Viborg Kommune fået at vide, at de fleste af deltagerne er 11

12 positive overfor tilbuddet i Nørremarkens Have og ikke ønsker at afslutte forløbet (Bilag 2). Dette giver os grund til at tro, at der hersker en generel tilfredshed blandt deltagerne i tilbuddet, og at de fire udvalgte informanter ikke repræsenterer et fåtal af tilfredse deltagere. Dog er vi klar over, at alle deltagerne har subjektive oplevelser af Nørremarkens Have, og at vi ikke har haft mulighed for selv at udvælge, hvis særlige oplevelser, vi ønskede at udforske. Persongalleri Vores informanter består af fire kvinder i alderen år. De kommer fra forskellige jobs, hvor tre af dem har arbejdet i omsorgssektoren. Tre af kvinderne er sygemeldte med stress, hvoraf en har fået diagnosen PTSD, og den fjerde har en depression. De står alle aktuelt uden arbejde, og er derfor henvist til Nørremarkens Have som en del af kommunens afklaringstilbud. De har alle været i Nørremarkens Have i over 12 uger, og har dermed fået deres forløb forlænget. En af informanterne har afsluttet forløbet. Interviewmetode De fem interviews, vi foretog i Nørremarkens Have, var forskningsinterviews, og vi havde derfor ikke til hensigt at stille os kritiske eller tolkende overfor vores informanters fortællinger under selve interviewet (Kvale 1997:160). Vi ville i stedet, med udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, lære om og forstå informanternes verden ud fra deres eget synspunkt (Kvale 1997:129). Vi benyttede os af en semistruktureret interviewmetode og udarbejdede på baggrund af vores problemformulering en interviewguide med et åbent hovedspørgsmål, efterfulgt af eksempler på uddybende spørgsmål som dækkede vores råemner (Kvale 1997:133). Disse råemner tog udgangspunkt i vores forforståelser omkring, hvilke elementer, der havde indflydelse på informanternes mulighed for deltagelse, og var følgende: Fællesskab, natur, deltagelse, mening, det kropslige, stress og motivation. Det 12

13 væsentligste i vores interviews var dog ikke at gennemgå alle disse råemner, da de hovedsageligt havde til formål at være inspirerende. Vi ønskede i stedet at lade det, som informanterne fortalte os, være styrende, dog indenfor vores undersøgelses ramme, omhandlende deltagelse. Dette gjorde vi ved først at stille et åbent hovedspørgsmål, som blev udgangspunkt for samtalen. Undervejs var vi opmærksomme på, at informanterne skulle have ro og tid til at lade samtalen tage den retning, som de selv ønskede, og på baggrund heraf stillede vi løbende uddybende spørgsmål til det sagte såsom: Vil du uddybe det? eller hvad betød det for dig at? (Kvale 1997:131,137). Vi har været bevidste om ikke at stille spørgsmål som kunne få terapeutisk karakter. Under deltager interviewene, der varede omkring en time, var vi to studerende til stede, hvor den ene fungerede som interviewer og den anden som supplerende interviewer. Denne rollefordeling informerede vi informanten om inden interviewets start, hvor vi også forklarede dem kort om grunden til vores besøg, og om hvordan vi forestillede os, at interviewet skulle foregå. Vi informerede om, at vi ville bruge en diktafon samt, at vi ville behandle dem anonymt i vores projektrapport. Dertil kommer at vores transskriptioner ikke vil være tilgængelige for andre end eksaminator og censor. Indledningsvist gav vi vores informanter mulighed for at stille spørgsmål og gjorde det klart, at der var mulighed for at holde en pause undervejs. Efter interviewet takkede vi informanterne for deres hjælp, slukkede diktafonen og gav dem mulighed for at stille spørgsmål opstået på baggrund af interviewet. Vi havde på baggrund af deltagernes stresstilstand og derfor forventede psykiske sårbarhed vurderet, at vi kun ville være to interviewere til stede frem for hele gruppen. Vores gatekeeper var også til stede efter interviewene, i tilfælde af, at informanterne havde brug for at tale med hende 13

14 efterfølgende. Disse er nogle af de etiske overvejelser, vi har gjort os i forberedelse og i løbet af feltarbejdet (Kvale 1997:117). I forbindelse med interviewet af de professionelle var vi alle fire til stede, eftersom dette interview ikke havde karakter af personfølsomme emner. En af os fungerede som hovedinterviewer, mens resten supplerede. Interviewet varede en time og 40 minutter. Vi tog igen udgangspunkt i en interviewguide, der rummede hovedspørgsmål og følgende temaer: fællesskab, Individ/fællesskab, forventninger, deltagelse, natur, mening, krop, stres og metoder. Disse temaer var udsprunget af vores observationer samt de tre allerede udførte interviews, og var derfor temaer, vi havde oplevet som vigtige for deltagerne. Vi startede interviewet med et hovedspørgsmål, som viste sig at blive bærende for hele interviewet, og således kom vi ikke ind på alle forberedte spørgsmål. I modsætning til deltagerinterviewene, var dette interview mere styret, fordi vi ønskede at høre de professionelles syn på alle de nævnte temaer. Observationsmetode Vi fik i Nørremarkens Have mulighed for at være deltagende observatører og dermed deltog vi selv i de forskellige aktiviteter, som foregik, mens vi var på besøg. Vi indgik dermed i en interaktion med feltet og observerede deltagerne i deres vante omgivelser i Nørremarkens Have. Vi gjorde hovedsagligt brug af en ustruktureret, deltagende observation, da vi ønskede at anskue deltagerne som subjekter og forstå sociale fænomener i konteksten indefra (Kristiansen og Krogstrup 1999: 54, 57). Da vi indgik som deltagere i de fælles aktiviteter, fik vi, i tråd med vores fænomenologiske metodologi, mulighed for at mærke aktiviteternes virkning på vores egen krop. Dette var oplagt, da en del af aktiviteterne i Nørremarkens Have er centreret omkring kroppen, naturen, mindfulness, Qigong, afspænding og vejrtrækningsøvelser og generel væren i stilhed. Vi fik på denne måde en anden 14

15 oplevelse af, hvordan det er at være deltager i Nørremarkens Have, end hvis vi havde siddet på sidelinjen af aktiviteterne som fluen på væggen. Dog var der enkelte terapeutiske aktiviteter og gruppesamtaler, som vi ikke deltog i. Her var vi i stedet placeret uden for den rundkreds, som deltagerne og de professionelle sad i. I forbindelse hermed fik vi for en kort stund mulighed for at observere fra sidelinjen på en ikke deltagende og mere struktureret måde og kunne notere vores observationer (Kristiansen og Krogstrup 1999: 63). Vi aftalte følgende temaer, som vi særligt ville have for øje i vores observationer: Den enkelte deltager, deltagernes interaktion med hinanden, deltagernes interaktion med de professionelle og kroppenes bevægelse i rummene. Disse temaer delte vi ud imellem os, så vi hver især fokuserede på et tema. Alle skulle dog samtidig forholde sig åbent til, hvad der måtte ske i løbet af dagen. Vi er opmærksomme på, at denne tilgang peger i retning af en mere struktureret observationsmetode og at vi i kraft af disse på forhånd kategoriserede temaer, kan have været begrænsede i vores synsfelt (Kristiansen og Krogstrup 1999: 66). Vi havde hver en felt bog, og brugte så vidt muligt pauserne til at notere vores observationer. Efter dagenes afslutning skrev vi de oplevelser og observationer ned, som vi ikke havde haft tid til at notere i løbet af dagen. Transskribering Efter endt empiriindsamling transskriberede vi vores interviews og renskrev vores observationer. Dette gjorde vi for at øge gennemsigtigheden og for at have et godt grundlag for vores analyse. Transskriberingen og renskrivningen var således en måde, hvorpå vi kunne blive fortrolige med vores empiri. Vi udarbejdede vores transskriberingsregler på baggrund af undersøgelsens formål (Kvale 1997: 171). Selvom formålet med transskriberingerne ikke var at foretage en lingvistisk analyse, har vi været tro mod vores empiri og søgt at gengive alle ord så nøjagtigt som 15

16 muligt, herunder også gentagelser og lydudtryk. Vi ønskede desuden at notere både kortere og længere pauser samt følelsesmæssige udtryk som grin eller gråd, da dette var væsentligt for den betydning, det sagte havde for informanten. Vi har dog valgt at redigere let i citaterne, når vi har inddraget dem i projektrapporten. Dette har vi kun gjort i de tilfælde, hvor pauser, øh og gentagelser har været forstyrrende for læsevenligheden. Analysemetode: Kodning og temaer Vi er klar over, at transskribering er en tolkning, da det at skifte fra det mundtlige til det skriftlige kan have konsekvenser for forståelsen af det sagte (Kvale 1997:167). Vi benyttede os derfor også af det båndede interview, frem for transskriberingerne, da vi skulle analysere vores temaer frem fra empirien. Vi aflyttede et interview ad gangen, hvorefter vi diskuterede de fremtrædende emner, som vi hver især havde noteret til netop dette interview. Afslutningsvist sammenlignede vi de emner, som vi havde fundet frem til, og valgte derudfra de temaer, som vi fandt mest gennemgående i deltagernes fortælling om deres muligheder for deltagelse. I analysen har vi fokuseret på disse tre temaer, og trukket det ud af empirien som belyser temaerne. De professionelles interview har vi brugt til at belyse sammenhænge og forskelle i deres og deltagernes oplevelser af muligheder for deltagelse i Nørremarkens Have. Afgrænsning Tematisk afgrænsning Vi har i vores projekt måttet afgrænse os fra forskellige relevante perspektiver, der enten faldt uden for undersøgelsens formål, eller der i kraft af vores omfangsrige teoriapparat ikke kunne findes plads til i rapporten. 16

17 Vi havde en antagelse om, at natur og fællesskab som elementer i en terapeutisk praksis kunne være hensigtsmæssig i nogle sammenhænge, hvor den individuelle samtaleterapi kom til kort. På denne baggrund kunne det have været relevant at foretage en komparativ analyse af den individuelle samtaleterapi og den gruppeorienterede naturterapi. Dette ville dog blive for omfattende og vi var ikke interesserede i at undersøge den individuelle samtaleterapi, men ville afdække det mindre udforskede felt om have og naturterapi. Da Nørremarkens Have trækker på en lang række forskellige elementer i deres praksis, afgrænser vi os i projektet fra at belyse hvorvidt Nørremarkens Have praktiserer rendyrket have og naturterapi i overensstemmelse med haveterapi som koncept. Nørremarkens Have er ikke officielt en terapeutisk praksis, men et rehabiliteringsog afklaringstilbud med fokus på, at få borgere varigt tilbage på arbejdsmarkedet. Der er derfor en række aktiviteter i Nørremarkens Have, som kredser om arbejdsmarkedet og arbejdsmæssig afklaring. Selvom dette perspektiv er relevant i relation til deltagelse i Nørremarkens Have, har vi valgt at afgrænse os herfra, da det ligger udenfor opgavens fokus og formål og da det ikke var et fremtrædende element i de dage, vi observerede i Nørremarkens Have. Endnu en afgrænsning ligger i vores valg af undersøgelsesmetode med fokus på den aktuelle praksis i Nørremarkens Have. Vi undersøgte med vores empiriindsamling således ikke deltagernes baggrund for stressudviklingen og foretog dermed ikke livshistoriske interviews. Derudover spurgte vi i interviewene ikke ind til deltagernes liv udenfor deres deltagelse i Nørremarkens Have, da vi ønskede at begrænse os til den konkrete terapeutiske praksis. 17

18 Teoretisk afgrænsning Selvom vi i vores undersøgelse belyser fællesskab som en del af en særlig terapeutisk praksis, undlader vi at inddrage teoretiske perspektiver på gruppeterapi. I kraft af de undervisningsorienterede og træningsmæssige elementer i den daglige praksis og Lindas særlige rolle som terapeut, ville det have været relevant at inddrage Lave og Wengers teori om situeret læring og herunder mesterlærebegrebet. Vi inddrager i vores analyse af fællesskabet i Nørremarkens Have, Wengers videreudvikling af begrebet praksisfællesskab. Dog begrænser vi os til, kun at benytte dele af teorien og vælger et enkelt aspekt ud, som vi mener specifikt, kan belyse fællesskabet blandt deltagerne. I forbindelse med vores inddragelse af økologisk psykologi som teoretisk perspektiv i projektet, afgrænser vi os fra en række øvrige økologisk psykologiske perspektiver, end dem, vi belyser i projektet herunder James Gibsons perceptionspsykologi m.fl. (Kahn 2012:3 7; Keller 2001:543). I samme forbindelse afgrænser vi os ligeledes fra teori om psyke soma forhold, som kunne være belyst med Bobby Zachariae. 18

19 Del 2 FELT Felten: Nørremarkens Have Nørremarkens Have er et tilbud under forvaltningen Job og Velfærd i Viborg Kommune og er knyttet til Nørremarken, som er et bredere afklarings og beskæftigelsestilbud for borgere med psykiske lidelser (Link 2). Nørremarkens Have ligger ved en stenlade ved Hald sø i Gl. Almind, et naturskønt område ca. en halv times kørsel uden for Viborg by. Nørremarkens Have er et vejlednings og opkvalificeringstilbud, der har til formål at hjælpe borgere med stress, stressrelateret depression og udbrændthed 2 til at genvinde deres normale kapacitet og ydeevne og vende varigt tilbage til arbejdsmarkedet (folder fra Nørremarken 3 ). Nørremarkens Have er dermed i offentlig regi et rehabiliterings og undervisningstilbud med fokus på at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet og tilbuddet omtales derfor ikke i kommunen som en terapeutisk praksis, men som et beskæftigelsesrettet tilbud med rehabiliterende karakter under Lov om Aktiv Beskæftigelse. De ansatte omtaler dog tilbuddet som terapi og behandling for stressramte (Linda: 459). Vi vælger at omtale tilbuddet som en terapeutisk praksis og betragter, de aktiviteter der foregår på stedet som værende af terapeutisk karakter. Der tages i Nørremarkens Have udgangspunkt i en viden om naturens helende effekter og der gøres brug af elementer fra natur og haveterapi. Derudover praktiseres mindfulness, vejrtrækningsøvelser, grounding, Qigong og afspænding. Sideløbende med disse aktiviteter er der særligt tilrettelagte undervisningsmoduler 2 Herefter benyttes betegnelsen stressramte om målgruppen. 3 Kan ses i bilag 1 19

20 med fokus på arbejdslivet og stressforståelse. Vi afgrænser os dog som nævnt fra den arbejdsmarkedsrettede del. Et forløb i Nørremarkens Have varer 12 uger og har et omfang på 15 timer om ugen. Der er plads til 12 til 15 deltagere af gangen. Deltagerne er alle sygemeldte og henvises til Nørremarkens Have via deres sagsbehandler. Der er en overvægt af kvinder og en stor del af deltagerne kommer fra service og omsorgsfag. Nørremarkens Have har løbende optag og har i kraft af deltagernes forskellige situationer, fokus på individuelt tilrettelagte forløb. Forløbet er tilpasset de enkeltes forudsætninger og det er derfor ikke alle, der deltager i fulde 15 timer om ugen. Også de enkelte aktiviteter er tilrettelagt således, at deltagerne kan vælge til og fra. Nørremarkens fysiske rammer, vil vi beskrive nærmere i analysetemaet Rum. Feltet Naturens helende effekt Allerede i 1846 relaterede Isaac Ray havearbejde til påstanden om, at motion har helbredende effekter, og i USA har soldater både efter 1. og 2. Verdenskrig restitueret i arbejde med havebrug (Stigsdotter 2008:14). Både danske og internationale forskningsstudier viser, at natur og grønne områder har bemærkelsesværdig indflydelse på lavere stressniveau og generel velbefindende (Stigsdotter 2008:7). Samtidig har forskning inden for klinisk praksis vist, at naturens effekter med fordel kan inddrages i terapeutiske interventioner. I Danmark har interessen for naturbaseret terapi koncepter derfor været stærkt stigende, også med inspiration fra erfaringer i Sverige, der kommer fra landets over 30 terapihaver og det kendte forskningscenter Alnarp Rehabiliteringshave (2002). Flere steder 4 i 4 Helbredende have ved Rigshospitalet, Skt. Hans Hospital (Adhémar 2008:9), Danner i København, og terapihaver til stressramte i Odsherred, Viborg og Hørsholm. 20

21 Danmark har offentlige eller private initiativer de senere år anlagt helbredende haver eller terapihaver med formålet om at skabe helende effekter for bl.a. hospitalsindlagte, psykisk syge, stressramte og depressive. I 2006 åbnede landets første forskningscenter og terapihave, Nacadia med den svenske professor i helbredende landskabsdesign, Ulrikka Stigsdotter som tovholder. (Adhémar 2008:9). Stigsdotter definerer terapihaver som et paraplybegreb for haver hvori mennesker opnår en lindring eller helbredelse af deres sygdom i kraft af ophold i haven i samspil med terapi. (Stigsdotter 2008:7). Hun skriver også at terapihaven er en forudsætning for haveterapi, og at patienterne i haveterapi enten opholder sig passivt i haven eller deltager aktivt i haveaktiviteter (Stigsdotter 2008:14 5). Nørremarkens Have praktiserer ikke haveterapi i denne forståelse, da den anlagte have endnu ikke kan kaldes for en terapihave, og der kun i mindre grad udføres deciderede haveaktiviteter. Det er imidlertid oplagt, at Nørremarkens Have er tydeligt inspireret af konceptmodellen om terapihaver, idet de benytter mere eller mindre passive eller aktive ophold i naturmiljøer, der kan minde mere eller mindre om havemiljøer (Linda:804). Stephen & Rachel Kaplans Attensive Restoration Theory sætter fokus på menneskets opmærksomhed, som i naturen er mere spontan, mens den i unaturlige og menneskeskabte miljøer er mere målrettet, som for eksempel i byrum og kontorlandskaber. Tanken er, at den spontane opmærksomhed kan afhjælpe stressen, fordi ophold i naturen ikke kræver nævneværdi informationsbearbejdning. Således kan den målrettede opmærksomhed i mellemtiden få lov at hvile (Stigsdotter 2008:11 12). Endnu et perspektiv på naturens helende effekt er tanken om, at en terapihave eller naturlige miljøer kan balancere menneskers egne evner og behov for kontrol, særligt 21

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3. Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere