Et særligt terapirum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et særligt terapirum"

Transkript

1 Et særligt terapirum muligheder for deltagelse og forandring i gruppeorienteret haveterapi Indholdsfortegnelse Del 1 INDLEDNING...7 Indledning...7 Problemfelt...8 Problemformulering...9 Metode...9 Metodologi Empiriindsamling Persongalleri Interviewmetode Observationsmetode Transskribering Analysemetode: Kodning og temaer Afgrænsning Tematisk afgrænsning Teoretisk afgrænsning Del 2 FELT Felten: Nørremarkens Have

2 Feltet Naturens helende effekt Hvad er stress? En almen stressforståelse Den fysiologiske forklaring Stressbelastende arbejde og symptomer Stress en kategori Mod en kritisk psykologisk stressforståelse Når udbrændthed er et omsorgsfænomen Diagnosticering af stress Behandling og forandringsperspektiver Del 3 TEORI Teoretisk ramme Kritisk psykologi Ole Dreiers kritik af psykosocial behandling Præsentation af handle begreberne Præcisering af handle begreberne Det psykologiske personlighedsbegreb i kritisk psykologi Deltagelse Terapiens subjekter og det terapeutiske rum Handlemuligheder og handlesammenhænge for klienten Handlegrunde og handleevner i forbindelse med psykisk sygdom

3 En kritisk psykologisk forståelse af stress Videnskabsteoretisk ståsted i kritisk psykologi Kritiske betragtninger på kritisk psykologi Praksisfællesskaber Fællesskabet i praksisfællesskaber Gensidigt engagement Fælles virksomhed Fælles repertoire Videnskabsteoretiske implikationer i teorien om praksisfællesskaber Økologisk Psykologi Relevante perspektiver Økoterapi A Nature Language Videnskabsteoretiske implikationer i vores inddragelse af økologisk psykologi Kropsfænomenologi Kropsfænomenologiens opgør med dualismen Perception Intentionalitet Den naturlige og kulturelle verden Videnskabsteoretiske implikationer ved kropsfænomenologien Del 4 ANALYSE Analysedesign

4 TEMA 1: Rum Jeg skal ud, ud i naturen ud! (Dorthe: 277) Sygemeldingens rum: Arbejde, kommune og hjem Det terapeutiske rum Den terapeutiske have Naturen som rum Krop og hoved Bare at være Naturen stiller ingen krav Naturen som terapeutisk rum Naturens indvirkning på deltagernes handlemuligheder TEMA 2: De professionelles rolle Jeg er blevet mødt, set og hørt (Maibritt:26) Anerkendelse Tilrettelæggelse Fleksible rammer i fællesskabet De professionelle som betingelse Overskridelse af stress betingelsen Linda som terapeut Redskaber TEMA 3: Individet i fællesskabet Vi forstår faktisk oftest hinanden uden at sige ret meget (Lone:185) Fællesskabet i Nørremarkens Have Nørremarkens Have: Et rammesat og et personligt praksisfællesskab

5 Fælles forståelse Gensidigt engagement Personlige relationer Spejling Sådan gør vi her Et Fælles Tredje Det støttende fællesskab Grænsesætning Individet i fællesskabet en uløselig konflikt Del 5 AFSLUTNING Diskussion Stressforståelsen i Nørremarkens Have Forandring og overførsel Naturen som rum De professionelles rolle Fællesskabets betydning Nørremarkens Have et særligt terapirum Konklusion Kritiske refleksioner over vores metode Litteraturliste Udgivelser Rapporter og artikler

6 Hjemmesider Bilagsoversigt

7 Del 1 INDLEDNING Indledning Der findes mange forskellige former for terapi, der søger at bedre det psykiske helbred, og det er udbredt i psykoterapeutisk praksis at have samtalen i fokus (Sørensen 1998). Nærværende projekt er funderet på en nysgerrighed over for mere utraditionelle og mindre udbredte terapiformer. Vi forestiller os, at den sproglige dimension i nogle sammenhænge kan virke mere som en barriere end som en udviklende faktor i den terapeutiske proces. Vi tænker her på situationer, hvor klienten har vanskeligheder ved at sætte ord på sin egen psykiske tilstand, eller af forskellige årsager ikke ville have gavn af en bagudrettet refleksion over følelsesmæssige vanskeligheder. I dette perspektiv har vi fundet det interessant at undersøge alternative terapeutiske metoder, der søger at bedre psykisk helbred ved for eksempel at inddrage krop, sociale sammenhænge og kontakt med natur. I psykologisk praksis i den vestlige verden er der stigende interesse for at inddrage naturen i behandlingen, og i psykologisk forskning er der evidens for, at naturkontakt har signifikant positiv indvirkning på den psykologiske sundhed samt har restorative og stressnedsættende effekter (Adhémar 2008). Vi ønsker at se nærmere på haveterapi for stressramte som en terapiform, der ikke kun tager udgangspunkt i samtalen, men bidrager med andre perspektiver på den terapeutiske proces ved blandt andet at inddrage kropslige og sociale aktiviteter i naturen. Det er vores antagelse, at en sådan terapiform må kunne åbne op for andre og flere muligheder for at deltage og handle i den terapeutiske proces. Denne interesse og antagelse fører os frem mod at undersøge, hvilke deltagelsesmuligheder klienten får i et terapeutisk forløb, der sætter fokus på 7

8 naturen, kroppen og fællesskabet som terapeutiske elementer, og hvordan disse kan være med til at føre klienten til en forandring. Problemfelt Dette projekt undersøger det virksomme i terapeutisk praksis med empirisk udgangspunkt i en konkret felt: Et gruppeorienteret, haveterapeutisk tilbud til stressramte, Nørremarkens Have. Således bevæger projektet sig i feltet omkring stressfænomenet, terapeutisk praksis og naturens helende effekter i haveterapi. Nørremarkens Have er et særligt terapitilbud, som har fokus på sociale aspekter i dets praksis samt benytter naturen og kroppen til at opnå en bedring. Vi vil i denne undersøgelse udfolde en særlig stressforståelse for at forstå praksis i Nørremarkens Have, og hvordan de stressramte kan deltage i dette tilbud. Vi benytter perspektiver på haveterapi til at belyse det særlige ved denne terapiform, og hvordan den hænger sammen med helbredsmæssig bedring efter stress. Teoretisk tager vores undersøgelse udgangspunkt i socialpsykologien, der suppleres med økologisk psykologiske og fænomenologiske perspektiver. Vi ønsker at undersøge mennesket i en social kontekst og i aktiviteter i naturen, for at finde ud af, hvordan disse kontekster har indflydelse på det enkelte individ. Undersøgelsen af den terapeutiske praksis i Nørremarkens Have tager udgangspunkt i empiri, og vi vil derfor inddrage teorier, der kan udfolde forståelsen af deltagelsesmuligheder og forandringsaspekter i Nørremarkens Have. Som overordnet teoretisk ramme benytter vi kritisk psykologi med Ole Dreiers kritik af psykosocial behandling, hvilket giver os mulighed for at anlægge et kritisk blik på individets muligheder for deltagelse og udvikling. Med kritisk psykologi ser vi ikke individet som determineret eller som havende en essens, men som skabt i samspil med dets omgivelser og som handlende ud fra erfaringer i den specifikke kontekst. Som supplement til kritisk 8

9 psykologi vil vi inddrage Etienne Wengers forståelse af praksisfællesskaber, for at belyse intersubjektive aspekter af terapiens praksis. Inddragelsen af økologisk psykologi og Merleau Pontys kropsfænomenologi giver os mulighed for at anskue dele af kompleksiteten mellem krop, psyke og natur. I det følgende metodeafsnit vil vi udfolde metodiske overvejelser i forbindelse med indsamlingen af empiri og valg af analysemetode. Herefter følger en beskrivelse af vores empiriske felt, Nørremarkens Have samt en indføring i undersøgelsens felt om haveterapi og stress. Inden vi tager fat på analysen udfoldes den teoretiske ramme, der indeholder beskrivelser af vores teoretiske afsæt samt videnskabsteoretiske refleksioner. Analysen er delt op i tre temaer, der er udsprunget af empirien. Herefter vil vi diskutere stressforståelser i Nørremarkens Have samt centrale pointer om deltagelse og forandring i terapien. Vi summerer op med en konklusion og til sidst en række kritiske refleksioner. Problemformulering Hvilke muligheder for deltagelse giver Nørremarkens Have som et særligt terapirum adgang til? Og hvordan kan disse muligheder være med til at skabe en forandring hos de stressramte deltagere? Metode I undersøgelsen af deltagelsesmuligheder i Nørremarkens Have har vi gjort brug af en kvalitativ indsamlingsmetode, via semistrukturerede interviews af deltagere og de ansatte 1 samt deltagende, observationer i Nørremarkens Have. Desuden har vi haft et kort telefoninterview med Viborg Kommune. I det følgende vil vi redegøre for vores fænomenologiske forståelsesramme, efterfulgt af en beskrivelse af vores adgang til felten, samt en samlet præsentation af vores informanter. Dernæst vil vi 1 I projektrapporten kalder vi dog primært de to ansatte i Nørremarkens Have for de professionelle. 9

10 udfolde vores metodiske overvejelser omkring interview og observationsmetode samt hvordan vi har bearbejdet og analyseret vores empiri. Metodologi Vi har en fænomenologisk indgangsvinkel, og ønsket var derfor at rette os mod vores medaktører og studere dem i den kontekst, som de er en del af, for på denne måde at opnå indsigt i deres hverdag i Nørremarkens Have og deres egen forståelse og oplevelse af deltagelse i denne terapeutiske praksis (Kristiansen og Krogstrup 1999: 100). Vi var altså interesserede i at undersøge, hvad der var på spil i den konkrete kontekst og ønskede at forstå, hvordan deltagerne oplevede det terapeutiske rum, og hvordan dette hjalp dem til at opnå en bedring. Vores fænomenologiske tilgang implicerer, at vi ikke var interesserede i at indfange absolutte sandheder, eller bekræfte specifikke antagelser, men i stedet forsøgte vi at lade felten forbavse os. Det er i et fænomenologisk perspektiv dog aldrig muligt at holde antagelser og forforståelser tilbage, da vi som mennesker ikke er i stand til at stille os på afstand af verden og forholde os objektivt til den kontekst, vi indgår i (Thøgersen 2004: 32). Vi ønskede så vidt muligt at lade vores projekt være styret af empirien, og vi gik derfor ikke ud i feltet med et sæt faste hypoteser eller teorier, som vi ville efterprøve. Forud for empiriindsamlingen formulerede vi vores forforståelser, for at blive bevidste om hvad vi personligt og i gruppen f.eks. konnoterede med stress, haveterapi og kommunale afklaringstilbud, således at vi kunne indgå i feltet både selvrefleksivt og åbent. Empiriindsamling Vi fik i oktober måned kontakt til vores gatekeeper, Linda Mostrup, fra Nørremarkens Have, og aftalte efter mailudveksling og samtale, at vi kunne komme og besøge stedet tre dage i starten af november måned. Vi fik lov til at observere, interviewe fire deltagere samt interviewe Linda og hendes kollega, Søren Bering 10

11 Petersen. Vi ønskede at interviewe deltagere i Nørremarkens Have, eftersom vi var interesseret i deltagernes egne oplevelser, og ønskede at tage udgangspunkt i netop disse i vores undersøgelse. Vi interviewede de to ansatte sammen, da vi vurderede, at det kunne være udbytterigt at få adgang til deres fælles forståelse af behandlingen i Nørremarkens Have. Det kom til at forløbe således, at vi interviewede tre deltagere den første dag, vi besøgte Nørremarkens Have. Dagen efter var vi deltagende observatører hele dagen og interviewede efterfølgende de ansatte. På tredjedagen var vi ligeledes deltagende observatører hele dagen og interviewede afslutningsvist den sidste deltager. Vores gatekeeper, Linda, udvalgte de fire deltagere, som vi fik lov til at interviewe. Det var ligeledes Linda, som kom med udspil til, hvordan observationsdagene kunne forløbe, således at det passede ind i deres program. I og med, at det var vores gatekeeper, der udvalgte, hvilke deltagere vi fik mulighed for at interviewe og i hvilken rækkefølge, kan man sige, at vores empiriindsamling er blevet begrænset. Vores ønske om at observere deltagernes praksis inden, vi interviewede dem, fik vi således ikke mulighed for. Da vi mødte informanterne første gang under interviewene, havde vi derfor ikke mulighed for at spørge dem om specifikke situationer fra observationerne. Dette kunne have givet os andre perspektiver på vores undersøgelse. I det sidste deltager interview efter observationerne havde vi mulighed for at spørge ind til specifikke aktiviteter og situationer, som vi havde observeret. Da Linda udvalgte vores informanter, havde vi ikke mulighed for at vide, om disse informanter er udvalgt på den baggrund, at de er særligt positive overfor Nørremarkens Have. Dette belaster vores empiriindsamling yderligere. Vi har dog igennem samtale med Viborg Kommune fået at vide, at de fleste af deltagerne er 11

12 positive overfor tilbuddet i Nørremarkens Have og ikke ønsker at afslutte forløbet (Bilag 2). Dette giver os grund til at tro, at der hersker en generel tilfredshed blandt deltagerne i tilbuddet, og at de fire udvalgte informanter ikke repræsenterer et fåtal af tilfredse deltagere. Dog er vi klar over, at alle deltagerne har subjektive oplevelser af Nørremarkens Have, og at vi ikke har haft mulighed for selv at udvælge, hvis særlige oplevelser, vi ønskede at udforske. Persongalleri Vores informanter består af fire kvinder i alderen år. De kommer fra forskellige jobs, hvor tre af dem har arbejdet i omsorgssektoren. Tre af kvinderne er sygemeldte med stress, hvoraf en har fået diagnosen PTSD, og den fjerde har en depression. De står alle aktuelt uden arbejde, og er derfor henvist til Nørremarkens Have som en del af kommunens afklaringstilbud. De har alle været i Nørremarkens Have i over 12 uger, og har dermed fået deres forløb forlænget. En af informanterne har afsluttet forløbet. Interviewmetode De fem interviews, vi foretog i Nørremarkens Have, var forskningsinterviews, og vi havde derfor ikke til hensigt at stille os kritiske eller tolkende overfor vores informanters fortællinger under selve interviewet (Kvale 1997:160). Vi ville i stedet, med udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, lære om og forstå informanternes verden ud fra deres eget synspunkt (Kvale 1997:129). Vi benyttede os af en semistruktureret interviewmetode og udarbejdede på baggrund af vores problemformulering en interviewguide med et åbent hovedspørgsmål, efterfulgt af eksempler på uddybende spørgsmål som dækkede vores råemner (Kvale 1997:133). Disse råemner tog udgangspunkt i vores forforståelser omkring, hvilke elementer, der havde indflydelse på informanternes mulighed for deltagelse, og var følgende: Fællesskab, natur, deltagelse, mening, det kropslige, stress og motivation. Det 12

13 væsentligste i vores interviews var dog ikke at gennemgå alle disse råemner, da de hovedsageligt havde til formål at være inspirerende. Vi ønskede i stedet at lade det, som informanterne fortalte os, være styrende, dog indenfor vores undersøgelses ramme, omhandlende deltagelse. Dette gjorde vi ved først at stille et åbent hovedspørgsmål, som blev udgangspunkt for samtalen. Undervejs var vi opmærksomme på, at informanterne skulle have ro og tid til at lade samtalen tage den retning, som de selv ønskede, og på baggrund heraf stillede vi løbende uddybende spørgsmål til det sagte såsom: Vil du uddybe det? eller hvad betød det for dig at? (Kvale 1997:131,137). Vi har været bevidste om ikke at stille spørgsmål som kunne få terapeutisk karakter. Under deltager interviewene, der varede omkring en time, var vi to studerende til stede, hvor den ene fungerede som interviewer og den anden som supplerende interviewer. Denne rollefordeling informerede vi informanten om inden interviewets start, hvor vi også forklarede dem kort om grunden til vores besøg, og om hvordan vi forestillede os, at interviewet skulle foregå. Vi informerede om, at vi ville bruge en diktafon samt, at vi ville behandle dem anonymt i vores projektrapport. Dertil kommer at vores transskriptioner ikke vil være tilgængelige for andre end eksaminator og censor. Indledningsvist gav vi vores informanter mulighed for at stille spørgsmål og gjorde det klart, at der var mulighed for at holde en pause undervejs. Efter interviewet takkede vi informanterne for deres hjælp, slukkede diktafonen og gav dem mulighed for at stille spørgsmål opstået på baggrund af interviewet. Vi havde på baggrund af deltagernes stresstilstand og derfor forventede psykiske sårbarhed vurderet, at vi kun ville være to interviewere til stede frem for hele gruppen. Vores gatekeeper var også til stede efter interviewene, i tilfælde af, at informanterne havde brug for at tale med hende 13

14 efterfølgende. Disse er nogle af de etiske overvejelser, vi har gjort os i forberedelse og i løbet af feltarbejdet (Kvale 1997:117). I forbindelse med interviewet af de professionelle var vi alle fire til stede, eftersom dette interview ikke havde karakter af personfølsomme emner. En af os fungerede som hovedinterviewer, mens resten supplerede. Interviewet varede en time og 40 minutter. Vi tog igen udgangspunkt i en interviewguide, der rummede hovedspørgsmål og følgende temaer: fællesskab, Individ/fællesskab, forventninger, deltagelse, natur, mening, krop, stres og metoder. Disse temaer var udsprunget af vores observationer samt de tre allerede udførte interviews, og var derfor temaer, vi havde oplevet som vigtige for deltagerne. Vi startede interviewet med et hovedspørgsmål, som viste sig at blive bærende for hele interviewet, og således kom vi ikke ind på alle forberedte spørgsmål. I modsætning til deltagerinterviewene, var dette interview mere styret, fordi vi ønskede at høre de professionelles syn på alle de nævnte temaer. Observationsmetode Vi fik i Nørremarkens Have mulighed for at være deltagende observatører og dermed deltog vi selv i de forskellige aktiviteter, som foregik, mens vi var på besøg. Vi indgik dermed i en interaktion med feltet og observerede deltagerne i deres vante omgivelser i Nørremarkens Have. Vi gjorde hovedsagligt brug af en ustruktureret, deltagende observation, da vi ønskede at anskue deltagerne som subjekter og forstå sociale fænomener i konteksten indefra (Kristiansen og Krogstrup 1999: 54, 57). Da vi indgik som deltagere i de fælles aktiviteter, fik vi, i tråd med vores fænomenologiske metodologi, mulighed for at mærke aktiviteternes virkning på vores egen krop. Dette var oplagt, da en del af aktiviteterne i Nørremarkens Have er centreret omkring kroppen, naturen, mindfulness, Qigong, afspænding og vejrtrækningsøvelser og generel væren i stilhed. Vi fik på denne måde en anden 14

15 oplevelse af, hvordan det er at være deltager i Nørremarkens Have, end hvis vi havde siddet på sidelinjen af aktiviteterne som fluen på væggen. Dog var der enkelte terapeutiske aktiviteter og gruppesamtaler, som vi ikke deltog i. Her var vi i stedet placeret uden for den rundkreds, som deltagerne og de professionelle sad i. I forbindelse hermed fik vi for en kort stund mulighed for at observere fra sidelinjen på en ikke deltagende og mere struktureret måde og kunne notere vores observationer (Kristiansen og Krogstrup 1999: 63). Vi aftalte følgende temaer, som vi særligt ville have for øje i vores observationer: Den enkelte deltager, deltagernes interaktion med hinanden, deltagernes interaktion med de professionelle og kroppenes bevægelse i rummene. Disse temaer delte vi ud imellem os, så vi hver især fokuserede på et tema. Alle skulle dog samtidig forholde sig åbent til, hvad der måtte ske i løbet af dagen. Vi er opmærksomme på, at denne tilgang peger i retning af en mere struktureret observationsmetode og at vi i kraft af disse på forhånd kategoriserede temaer, kan have været begrænsede i vores synsfelt (Kristiansen og Krogstrup 1999: 66). Vi havde hver en felt bog, og brugte så vidt muligt pauserne til at notere vores observationer. Efter dagenes afslutning skrev vi de oplevelser og observationer ned, som vi ikke havde haft tid til at notere i løbet af dagen. Transskribering Efter endt empiriindsamling transskriberede vi vores interviews og renskrev vores observationer. Dette gjorde vi for at øge gennemsigtigheden og for at have et godt grundlag for vores analyse. Transskriberingen og renskrivningen var således en måde, hvorpå vi kunne blive fortrolige med vores empiri. Vi udarbejdede vores transskriberingsregler på baggrund af undersøgelsens formål (Kvale 1997: 171). Selvom formålet med transskriberingerne ikke var at foretage en lingvistisk analyse, har vi været tro mod vores empiri og søgt at gengive alle ord så nøjagtigt som 15

16 muligt, herunder også gentagelser og lydudtryk. Vi ønskede desuden at notere både kortere og længere pauser samt følelsesmæssige udtryk som grin eller gråd, da dette var væsentligt for den betydning, det sagte havde for informanten. Vi har dog valgt at redigere let i citaterne, når vi har inddraget dem i projektrapporten. Dette har vi kun gjort i de tilfælde, hvor pauser, øh og gentagelser har været forstyrrende for læsevenligheden. Analysemetode: Kodning og temaer Vi er klar over, at transskribering er en tolkning, da det at skifte fra det mundtlige til det skriftlige kan have konsekvenser for forståelsen af det sagte (Kvale 1997:167). Vi benyttede os derfor også af det båndede interview, frem for transskriberingerne, da vi skulle analysere vores temaer frem fra empirien. Vi aflyttede et interview ad gangen, hvorefter vi diskuterede de fremtrædende emner, som vi hver især havde noteret til netop dette interview. Afslutningsvist sammenlignede vi de emner, som vi havde fundet frem til, og valgte derudfra de temaer, som vi fandt mest gennemgående i deltagernes fortælling om deres muligheder for deltagelse. I analysen har vi fokuseret på disse tre temaer, og trukket det ud af empirien som belyser temaerne. De professionelles interview har vi brugt til at belyse sammenhænge og forskelle i deres og deltagernes oplevelser af muligheder for deltagelse i Nørremarkens Have. Afgrænsning Tematisk afgrænsning Vi har i vores projekt måttet afgrænse os fra forskellige relevante perspektiver, der enten faldt uden for undersøgelsens formål, eller der i kraft af vores omfangsrige teoriapparat ikke kunne findes plads til i rapporten. 16

17 Vi havde en antagelse om, at natur og fællesskab som elementer i en terapeutisk praksis kunne være hensigtsmæssig i nogle sammenhænge, hvor den individuelle samtaleterapi kom til kort. På denne baggrund kunne det have været relevant at foretage en komparativ analyse af den individuelle samtaleterapi og den gruppeorienterede naturterapi. Dette ville dog blive for omfattende og vi var ikke interesserede i at undersøge den individuelle samtaleterapi, men ville afdække det mindre udforskede felt om have og naturterapi. Da Nørremarkens Have trækker på en lang række forskellige elementer i deres praksis, afgrænser vi os i projektet fra at belyse hvorvidt Nørremarkens Have praktiserer rendyrket have og naturterapi i overensstemmelse med haveterapi som koncept. Nørremarkens Have er ikke officielt en terapeutisk praksis, men et rehabiliteringsog afklaringstilbud med fokus på, at få borgere varigt tilbage på arbejdsmarkedet. Der er derfor en række aktiviteter i Nørremarkens Have, som kredser om arbejdsmarkedet og arbejdsmæssig afklaring. Selvom dette perspektiv er relevant i relation til deltagelse i Nørremarkens Have, har vi valgt at afgrænse os herfra, da det ligger udenfor opgavens fokus og formål og da det ikke var et fremtrædende element i de dage, vi observerede i Nørremarkens Have. Endnu en afgrænsning ligger i vores valg af undersøgelsesmetode med fokus på den aktuelle praksis i Nørremarkens Have. Vi undersøgte med vores empiriindsamling således ikke deltagernes baggrund for stressudviklingen og foretog dermed ikke livshistoriske interviews. Derudover spurgte vi i interviewene ikke ind til deltagernes liv udenfor deres deltagelse i Nørremarkens Have, da vi ønskede at begrænse os til den konkrete terapeutiske praksis. 17

18 Teoretisk afgrænsning Selvom vi i vores undersøgelse belyser fællesskab som en del af en særlig terapeutisk praksis, undlader vi at inddrage teoretiske perspektiver på gruppeterapi. I kraft af de undervisningsorienterede og træningsmæssige elementer i den daglige praksis og Lindas særlige rolle som terapeut, ville det have været relevant at inddrage Lave og Wengers teori om situeret læring og herunder mesterlærebegrebet. Vi inddrager i vores analyse af fællesskabet i Nørremarkens Have, Wengers videreudvikling af begrebet praksisfællesskab. Dog begrænser vi os til, kun at benytte dele af teorien og vælger et enkelt aspekt ud, som vi mener specifikt, kan belyse fællesskabet blandt deltagerne. I forbindelse med vores inddragelse af økologisk psykologi som teoretisk perspektiv i projektet, afgrænser vi os fra en række øvrige økologisk psykologiske perspektiver, end dem, vi belyser i projektet herunder James Gibsons perceptionspsykologi m.fl. (Kahn 2012:3 7; Keller 2001:543). I samme forbindelse afgrænser vi os ligeledes fra teori om psyke soma forhold, som kunne være belyst med Bobby Zachariae. 18

19 Del 2 FELT Felten: Nørremarkens Have Nørremarkens Have er et tilbud under forvaltningen Job og Velfærd i Viborg Kommune og er knyttet til Nørremarken, som er et bredere afklarings og beskæftigelsestilbud for borgere med psykiske lidelser (Link 2). Nørremarkens Have ligger ved en stenlade ved Hald sø i Gl. Almind, et naturskønt område ca. en halv times kørsel uden for Viborg by. Nørremarkens Have er et vejlednings og opkvalificeringstilbud, der har til formål at hjælpe borgere med stress, stressrelateret depression og udbrændthed 2 til at genvinde deres normale kapacitet og ydeevne og vende varigt tilbage til arbejdsmarkedet (folder fra Nørremarken 3 ). Nørremarkens Have er dermed i offentlig regi et rehabiliterings og undervisningstilbud med fokus på at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet og tilbuddet omtales derfor ikke i kommunen som en terapeutisk praksis, men som et beskæftigelsesrettet tilbud med rehabiliterende karakter under Lov om Aktiv Beskæftigelse. De ansatte omtaler dog tilbuddet som terapi og behandling for stressramte (Linda: 459). Vi vælger at omtale tilbuddet som en terapeutisk praksis og betragter, de aktiviteter der foregår på stedet som værende af terapeutisk karakter. Der tages i Nørremarkens Have udgangspunkt i en viden om naturens helende effekter og der gøres brug af elementer fra natur og haveterapi. Derudover praktiseres mindfulness, vejrtrækningsøvelser, grounding, Qigong og afspænding. Sideløbende med disse aktiviteter er der særligt tilrettelagte undervisningsmoduler 2 Herefter benyttes betegnelsen stressramte om målgruppen. 3 Kan ses i bilag 1 19

20 med fokus på arbejdslivet og stressforståelse. Vi afgrænser os dog som nævnt fra den arbejdsmarkedsrettede del. Et forløb i Nørremarkens Have varer 12 uger og har et omfang på 15 timer om ugen. Der er plads til 12 til 15 deltagere af gangen. Deltagerne er alle sygemeldte og henvises til Nørremarkens Have via deres sagsbehandler. Der er en overvægt af kvinder og en stor del af deltagerne kommer fra service og omsorgsfag. Nørremarkens Have har løbende optag og har i kraft af deltagernes forskellige situationer, fokus på individuelt tilrettelagte forløb. Forløbet er tilpasset de enkeltes forudsætninger og det er derfor ikke alle, der deltager i fulde 15 timer om ugen. Også de enkelte aktiviteter er tilrettelagt således, at deltagerne kan vælge til og fra. Nørremarkens fysiske rammer, vil vi beskrive nærmere i analysetemaet Rum. Feltet Naturens helende effekt Allerede i 1846 relaterede Isaac Ray havearbejde til påstanden om, at motion har helbredende effekter, og i USA har soldater både efter 1. og 2. Verdenskrig restitueret i arbejde med havebrug (Stigsdotter 2008:14). Både danske og internationale forskningsstudier viser, at natur og grønne områder har bemærkelsesværdig indflydelse på lavere stressniveau og generel velbefindende (Stigsdotter 2008:7). Samtidig har forskning inden for klinisk praksis vist, at naturens effekter med fordel kan inddrages i terapeutiske interventioner. I Danmark har interessen for naturbaseret terapi koncepter derfor været stærkt stigende, også med inspiration fra erfaringer i Sverige, der kommer fra landets over 30 terapihaver og det kendte forskningscenter Alnarp Rehabiliteringshave (2002). Flere steder 4 i 4 Helbredende have ved Rigshospitalet, Skt. Hans Hospital (Adhémar 2008:9), Danner i København, og terapihaver til stressramte i Odsherred, Viborg og Hørsholm. 20

21 Danmark har offentlige eller private initiativer de senere år anlagt helbredende haver eller terapihaver med formålet om at skabe helende effekter for bl.a. hospitalsindlagte, psykisk syge, stressramte og depressive. I 2006 åbnede landets første forskningscenter og terapihave, Nacadia med den svenske professor i helbredende landskabsdesign, Ulrikka Stigsdotter som tovholder. (Adhémar 2008:9). Stigsdotter definerer terapihaver som et paraplybegreb for haver hvori mennesker opnår en lindring eller helbredelse af deres sygdom i kraft af ophold i haven i samspil med terapi. (Stigsdotter 2008:7). Hun skriver også at terapihaven er en forudsætning for haveterapi, og at patienterne i haveterapi enten opholder sig passivt i haven eller deltager aktivt i haveaktiviteter (Stigsdotter 2008:14 5). Nørremarkens Have praktiserer ikke haveterapi i denne forståelse, da den anlagte have endnu ikke kan kaldes for en terapihave, og der kun i mindre grad udføres deciderede haveaktiviteter. Det er imidlertid oplagt, at Nørremarkens Have er tydeligt inspireret af konceptmodellen om terapihaver, idet de benytter mere eller mindre passive eller aktive ophold i naturmiljøer, der kan minde mere eller mindre om havemiljøer (Linda:804). Stephen & Rachel Kaplans Attensive Restoration Theory sætter fokus på menneskets opmærksomhed, som i naturen er mere spontan, mens den i unaturlige og menneskeskabte miljøer er mere målrettet, som for eksempel i byrum og kontorlandskaber. Tanken er, at den spontane opmærksomhed kan afhjælpe stressen, fordi ophold i naturen ikke kræver nævneværdi informationsbearbejdning. Således kan den målrettede opmærksomhed i mellemtiden få lov at hvile (Stigsdotter 2008:11 12). Endnu et perspektiv på naturens helende effekt er tanken om, at en terapihave eller naturlige miljøer kan balancere menneskers egne evner og behov for kontrol, særligt 21

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Sundhed i praksis Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Rosa Bloch, Cecilie L. Christensen & Stine L. Hansen Bachelorprojekt i psykologi på Roskilde Universitet

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Center for stress og trivsel

Center for stress og trivsel Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen www.center-for-stress.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 mr@cfs.dk 1 1 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK Tidligere: Lydighed, pligt, trofasthed og flid

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune Dialog om stress - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen Randers Kommune Dialog om stress Stress på arbejdspladsen kan være ødelæggende - ikke kun for trivsel og helbred,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere