2side. side. side. Det første skoleår. 5Sprogets betydning for læring og for barnets sociale liv. Trafikpolitik på skolerne viser vej

Transkript

1 2side Det første skoleår side 5Sprogets betydning for læring og for barnets sociale liv 10 Trafikpolitik på skolerne viser vej side Skolestart 2010

2 Det første s k oleår Afdelingslederne for indskolingen og SFO-lederne De fleste børn i børnehaveklassen tilbringer hver dag mange timer på skolen dels med undervisning og dels med leg og fritidsaktiviteter i skolefritidsordningen. På kommunens fire skoler har det pædagogiske personale fokus på at skabe en hverdag for børnene, som er præget af sammenhæng og tryghed. Tryghed er en forudsætning for læring, og gode relationer giver tryghed. Derfor vil det relationelle arbejde i skole- og fritidsdelen være en højt prioriteret samarbejdsopgave for alle voksne omkring børnene. Målet er, at børnene udvikler gode sociale relationer til hinanden, således at de kan lege og arbejde sammen i respekt og med ansvar for hinanden i skolens undervisnings- og fritidsdel. Børn lærer af det, de gør, og de lærer sammen med andre. Der foregår læring, når de leger, oplever, undersøger, eksperimenterer og udtrykker sig. I børnehaveklassen vil man opleve en undervisningsform, der veksler mellem eksperimenterende, undersøgende, kursusprægede og værkstedsorienterede aktiviteter, og hvor der er mulighed for friere perioder med leg og bevægelse. Undervisningen i børnehaveklassen støtter barnets fortsatte faglige og sociale udvikling. Ifølge lovgivningen skal der foretages en sproglig screening af alle børnene i børnehaveklasserne. Screeningen foregår i starten af skoleåret og er ens for alle fire folkeskoler i Hørsholm Kommune. I samarbejde med indskolingsteamet vurderes børnenes sprogforståelse, bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyde og ordkendskab. Vurderingerne foregår i gruppesituationer. Resultaterne af sprogvurderingen skal indgå i børnehaveklassens elevplaner. Endvidere er det obligatorisk, at undervisningen i børnehaveklassen skal indeholde følgende seks temaer: Sprog og udtryksformer Natur og naturfaglige fænomener Det praktisk-musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde. Det pædagogiske personale i børnehaveklassen vil i fællesskab planlægge, gennemføre og evaluere den undervisning, der skal foregå i klassen. Ligeledes vil det pædagogiske personale i klassen i fællesskab forestå skole-hjem samarbejdet og arbejde sammen om at udvikle det sociale liv og fællesskab i klassen. Børnene skal lære skolen og hinanden at kende. De skal lære at lege og arbejde sammen både i mindre og større grupper. Det kan være forskellige former for samvær, som sam linger, hvor børnene synger sammen, optræder for hinanden, planlægger fælles emner eller diskuterer elevrådsarbejde. Det kan også være udflugter, teateroplevelser, legedage og aktiviteter i forbindelse med højtiderne. Det er intentionen, at forældre og elever oplever overgangen fra børnehaveklassen til første klasse som en fortsættelse af den skolegang og de fritidsaktiviteter, som børnene er blevet fortrolige med i deres første skoleår. 2

3 Skolestart 2010 Indhold Det første skoleår Skolestart 2010 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sprogets betydning for læring og for barnets sociale liv Skole-hjem-samarbejde Skolesundhedstjenesten Tandpleje Tale-hørepædagogens arbejde i skolen Med skolen starter et nyt kapitel i dit barns liv. En god og tryg skoletid er fundamentet for at bevare lysten og nysgerrigheden til at lære livet igennem. I skolen handler det om at give dit barn de bedste muligheder for at klare sig godt i det videre liv. Vi ved, at trivsel i skolen har stor betydning for, hvor godt børn klarer sig både fagligt og socialt. I den nye skolepolitik sætter Børne- og Skoleudvalget bl.a. fokus på at skabe gode forudsætninger for trivsel. Vi mener, at børn skal ses, høres, forstås, værdsættes og føle sig som en del af fællesskabet. De fysiske rammer i skolen har også vores politiske bevågenhed. Skolen har i dag pligt til at tilrettelægge en undervisning, der rummer udfordringer for alle elever. Det stiller krav til en fleksibel indretning og anvendelse af klasselokalerne og til brugen af forskellige typer af læringsmidler som eksempelvis bøger, artikler, film, computere m.m. I Hørsholm er vi et skridt foran, når det gælder integration af it i undervisningen. I alle klasselokaler findes der digitale tavler - også kaldet SmartBoards, og der er installeret trådløst netværk. Det er medvirkende til, at vi sikrer, at vores børn bliver dygtige it-brugere, der kan begå sig i samfundet. Det er af stor betydning, at I som forældre bidrager til, at jeres barn får et godt skoleforløb. Det gode skoleforløb skabes i samarbejdet mellem skole og hjem og er et fælles ansvar. Jeg vil derfor opfordre alle forældre til at tage aktiv del i samarbejdet. På de næste sider kan du læse meget mere om, hvad det vil sige at gå i skole i Hørsholm. VELKOMMEN til skolerne i Hørsholm og til et konstruktivt samarbejde Oplysningen 7 gode råd ved skolestart Kampagne om de små nye trafikanter Hørsholm Musikskole Forældre på banen for bedre trivsel i og uden for skolen Trafikpolitik på skolerne viser vej Med venlig hilsen Pernille Schnoor Formand for Børne- og Skoleudvalget Avisen er udgivet af Direktørområdet for Børn og Unge i Hørsholm Kommune Ansvarshavende redaktør: Dorte Seistrup. Redaktion: Marianne Gram. Fotos: Bo Elberg Jørgensen (undtagen forsidefoto og fotos side 2 og 9). Design og produktion: Aakjærs a/s, Vejle. Oplag: 400 stk. 11 Interaktive tavler i børnehaveklasserne bagsiden Til dig, der snart skal begynde i skole 3 3

4 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hanne Ravn Skolepsykolog I Hørsholm Kommune hører Pædagogisk Psykologisk Rådgivning under Direktørområdet for Børn og Kultur, hvor rådgivningen er en del af Børn og Unge. Målgruppe Børn og unge i alderen 0-18 år samt deres familier. Indhold Pædagogisk Psykologisk Rådgivning tilbyder rådgivning og vejledning, foretager psykologiske vurderinger, herunder eventuel testning og talepædagogiske undersøgelser samt undervisning til børn med tale- og hørevanskeligheder. Der kan desuden tilbydes psykologiske samtaler i begrænset omfang til børn, unge og deres forældre. Alt foregår i et samarbejde med hjemmet. Alle har tavshedspligt. Råd og vejledning ydes gratis. Ud over at være et tilbud til familier er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samtidig rådgivende over for skoler og daginstitutioner i forbindelse med iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Tilbud Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings tilbud gælder primært for familier, der har børn med særlige behov. Det kan f. eks. være: Fysisk eller psykisk handicap Tale-, sprog- eller hørevanskeligheder Forsinket udvikling Udviklingsforstyrrelser Kontaktvanskeligheder Skoleproblemer af faglig, social eller kulturel art. Åben anonym rådgivning Som noget nyt har Børn og Unge i august 2009 åbnet en anonym rådgivning, som bl.a. psykologerne er en del af. Den åbne rådgivning tager sig af bl.a. familie problemer, opdragelsesproblemer, søvnproblemer, ængstelse, selvværd, skilsmisse spørgsmål, konflikter, renlighed, spisespørgsmål/overvægt, kammerat- og søskendevanskeligheder, teenageadfærd og lignende, hvor forældrene oplever vanskeligheder med barnet eller blot har spørgsmål i forbindelse med, hvordan de hjælper barnet bedst. Telefonisk rådgivning hver mandag kl på telefon eller mød personligt op hver torsdag fra kl på Familierådgivningen, Stampevej 10, 2970 Hørsholm. Personale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning råder over psykologer og tale-hørepædagoger, og der arbejdes tværfagligt sammen med Børn og Unges øvrige medarbejdere, som er: Socialrådgivere Fysioterapeut Hjemme-hos-pædagog Skolelæge Sundhedsplejersker Konsulent for kuratorvirksomhed SSP-konsulent. Skolens yngste elever Jo tidligere man henvender sig til Rådgivningen, des større er muligheden for, at vanskelighederne kan afhjælpes. Er man som forældre i tvivl om, hvorvidt ens barn er for ungt til at starte i skole, er både daginstitution, skole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning parat med råd og vejledning. Henvendelse Man kan henvende sig direkte til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller til skolen/ institutionen. Når man henvender sig, vil der blive formidlet kontakt til den medarbejder, der arbejder netop i det skoledistrikt, hvor barnet indskrives. 4

5 Sprogets betydning for læring og for barnets sociale liv Lone Vintergaard Tale-hørekonsulent Styrk barnets ordforråd Vær opmærksom på at sætte ord på hændelser og oplevelser i hverdagen. Når I køber ind, tal da med børnene om, hvad de forskellige slags frugter og grøntsager hedder. Kig på skiltene i supermarkedet og snak om, hvad der står på dem. Sæt altid ord på de ting, I gør eller oplever sammen. En fyldig begrebsverden og et stort ordforråd giver god mulighed for senere at læse og forstå tekster. Rim og remser For de fleste børn er det let og sjovt at lære remser udenad på grund af remsens rytme og sprogmelodi. Rytmen og det musiske element i remsen får sproget til at flyde. Hvem kender ikke Okker Gokker.... Når man leger med rim og remser, styrker man barnets lydopmærksomhed. Man lytter sig til, hvad der rimer. Det er de små lydlige forskelle i ordene, der sættes under lup. Denne opmærksomhed mod sprogets lydside kommer barnet til gode, når det skal lære at læse og stave. Der er masser af gamle og nye remsebøger på biblioteket. Selv mindre børn kan blive meget hurtige til at legelæse remserne. Bogstaver og tal De første bogstaver, barnet stifter bekendtskab med, er som regel dem i dets eget navn. Støt barnet, hvis det vil skrive et gækkebrev eller et kort, når I er på ferie. Giv også barnet mulighed for at se bogstaver på plakater, som magneter på køleskabsdøren eller ved spil. Der er også masser af sproglige symboler og tal i hverdagen: skilte, reklamer, avisens forside og legetøjskataloger. Tal med børnene om, hvad der står. Højtlæsning er indgang til skriftsproget Højtlæsning er især værdifuld for børnenes begyndende læse- og skriftsprogsudvikling. Læs derfor regelmæssigt for jeres barn. Billedbøger, blade, teksten på tv eller på computeren. Brug hellere et kvarter hver dag i et hyggeligt samvær end to timer om søndagen. Ved at få læst op regelmæssigt opnår barnet, ud over det dejlige i den tætte kontakt, et stort ordforråd og indirekte en viden om skriftsproget. Ved at kigge med i bogen, som I læser op, opdager barnet noget om læseretning, linier og afsnit, og hvis I undervejs fortæller barnet, at her står der Pippi, genkender barnet snart ordbilledet. Hvis barnet spørger om navnet på et bogstav, skal I naturligvis fortælle det. Hvad barnet kan i dag med en voksen ved hånden, kan det selv i morgen. Læsning er indgang til viden og oplevelser. Computerspil Efterhånden er der også kommet mange gode og lærerige computerspil på markedet til børn, hvor bogstaver og tal indgår. Disse har bestemt en værdi, når barnet begynder at interessere sig for at lege med lyde, bogstaver, ord og tal. Her kan barnet sammen med en voksen få en god samtale om, hvad der sker på skærmen. Sproget som redskab for venskaber Et godt sprog kan også være et vigtigt redskab i forhold til at etablere venskaber. At have gode venner er af afgørende betydning for et godt liv i klassen. Sproget bruges også til at udtrykke følelser og til at løse konflikter i klassen. Som forældre er det derfor vigtigt, at I hjælper barnet med at sætte ord på de konflikter, barnet evt. er del af, og vænner barnet til, at man kan løse disse ved samtale. Skole-hjemsamarbejde Samarbejdet mellem skolen og hjemmene grundlægges i indskolingen Birte Sivertsen Skoleinspektør Et godt samarbejde mellem skolen og forældrene er af stor betydning for barnets skolegang. Skolen er mere end kundskaber og færdigheder skolen er også et dannelsessted, hvor det enkelte barn gennemgår en personlig udvikling og lærer at omgås og samarbejde med andre. Skolen har altså ud over sin undervisningsopgave også en opdragende rolle, men det grundlæggende ansvar for barnets udvikling og opdragelse er forældrenes. Derfor er det så vigtigt, at der er en god kommunikation og et godt samarbejde mellem skolen og hjemmene. Skolen er ikke en serviceorganisation, men en kulturinstitution hvor lærere, pædagoger, forældre og børn indgår i et forpligtende fællesskab med respekt for hinanden og for hinandens roller. En forudsætning for et godt samarbejde er, at man lærer hinanden at kende og møder hinanden med tillid og åbenhed. Skolehjem-samarbejdet grundlægges i de første skoleår med forældremøder om undervisningen og klassens aktiviteter, skole-hjemsamtaler om det enkelte barns udvikling og uformelle arrangementer i form af klassefester, skovture og lignende, hvor forældrene også får mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Skolen bestræber sig på at holde forældrene velinformerede om undervisningen samt om klassens udvikling og dagligdag og forventer, at forældrene tager aktivt del i skole-hjem-samarbejdet. Det fællesskab, som bygges op omkring en klasse, skal bære igennem et helt skoleliv også når der måske kommer problemer i børnenes teenageår, hvor de voksne kan få brug for at stå sammen og støtte hinanden. I løbet af et barns skoletid kan der naturligvis opstå situationer, hvor forældrene undrer sig eller er uenige med skolen. I sådanne tilfælde bør man som forældre kontakte skolen i første omgang lærerne for at få løst en eventuel konflikt. Men en konflikt bør behandles mellem de voksne. Det er vigtigt for barnets trivsel og udvikling på skolen, at barnet fornemmer, at forældrene viser tillid til den skole, de har valgt men dette er ikke det samme som altid at være enig med skolen. Hvis man som forældre ønsker at tage et overordnet medansvar for skolen, kan man på nogle af kommunens skoler deltage i kontaktforældrearbejdet, eller man kan stille op til valg til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen, som vælges for en fireårig periode, fastsætter de overordnede principper for skolens virksomhed, godkender skolens budgetter og deltager i ansættelser af ledere og medarbejdere. 5

6 Skolesundhedstjenesten Ina Hoffmann Ledende sundhedsplejerske Grundlaget for sundhedsarbejdet i skolen er Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, som har til formål at fremme børn og unges sundhed og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Ved skolestart tilbyder sundhedsplejersken undersøgelser, hvor I ved behov bliver inviteret til at deltage. Undersøgelsen er en bred vurdering af jeres barns helbred og af, hvordan barnet vokser og trives i hverdagen som skolebarn, hvor betingelserne og kravene er anderledes end tidligere. Det vurderes, om jeres barns helbred kræver særlige hensyn i skolen. Desuden kan samtalen dreje sig om forhold til kammerater, generthed, søvn og kost, allergi, vaccination, vådliggerproblemer afhængigt af, hvad I og jeres barn finder væsentligt. Eleverne og forældrene kan til enhver tid tage kontakt til sundhedsplejersken for at drøfte aktuelle problemer. Ofte kan disse samtaler danne grundlag for undervisning i klassen i et sundhedsemne, som er aktuelt for eleverne Sundhedsplejersken kan samle elever med fælles problemer i en gruppe, som mødes jævnligt for at tale sammen Undervisning i sundhedsemner Ekstra undersøgelser og vejledning til børn og unge med særlige behov. Den kommunale sundhedstjeneste er kun forebyggende. Hvis der er behov for behandling, henvises til den praktiserende læge. Henvendelse Ud over træffetid ugentligt på den enkelte skole kan sundhedsplejerskerne træffes alle hverdage på telefon: I 1. klasse foretages den samme vurdering som i børnehaveklassen. Efterfølgende vil kun de børn og forældre, hvor enten de selv, sundhedstjenesten eller skolen skønner det nødvendigt, blive indkaldt til en uddybende, problemorienteret samtale/ undersøgelse ved børne- og ungelægen. Sundhedsplejerskens tilbud til de øvrige klasser: 5. klasse: Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt 8. klasse: Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt samt en samtale 9. klasse: Tilbud om en sundhedsdag, hvor klassen i fællesskab med børne- og ungelægen og sundhedsplejersken gennemgår et sundhedseksperimentarium og eventuelt samtale/undersøgelse På de øvrige klassetrin tilbydes behovsorienteret samtale og eventuelt undersøgelse Sundhedssamtaler individuelt eller i grupper. Ved samtalerne kan sundhedsplejersken tage emner op, som er aktuelle for aldersgruppen, og som eleverne ønsker at drøfte 6

7 Tandpleje Tove Rokkedal Andersen Overtandlæge Skolebørnene bliver indkaldt fra klassen eller ved kontakt til hjemmet. Børn i børnehaveklasse og 1. klasse indkaldes med forældre, med mindre andet er aftalt. Til og med 3. klasse får børnene skriftlig besked med hjem, når de har været til undersøgelse/behandling på tandklinikken. Forældre til børn på alle klassetrin er velkomne til at aftale tid og følge barnet til tandeftersyn/ behandling. Praktiske oplysninger Skolebørnene kommer normalt til undersøgelse og behandling på den tandklinik, der ligger på skolen. På Rungsted Skoles tandklinik foretages dog kun undersøgelser og forebyggende behandlinger. Al anden tandbehandling foregår på Vallerødskolens tandklinik. Der er arrangeret en særlig kørselsordning for Rungsted Skoles behandlingsbørn til og med 7. klasse. Ønsker du, at dit barn skal tilknyttes en anden kommunal klinik end den klinik, der ligger på barnets skole, skal du ringe til den klinik, du ønsker og give besked. Så sørger de for, at barnets journal overføres til den nye klinik. Behovstandpleje Alle undersøgelser sker efter det enkelte barns behov. Antallet af besøg på klinikken vil derfor afhænge af barnets risiko for at få huller i tænderne. Risikoen for at få huller i tænderne er større, når barnet: Er ved at få kindtænder Ikke får børstet tænderne grundigt nok Spiser usundt eller får meget slik Hyppigt drikker sodavand eller andre søde drikke. Forebyggelse Tandplejen lægger stor vægt på at forebygge huller i tænderne og tandkødssygdomme. Det gør vi ved: Undervisning, både individuelt og på udvalgte klassetrin Individuel instruktion i tandbørstning Fluorbehandling af tænder med begyndende huller Lakering af tænder med meget dybe furer, så de bliver lettere at holde rene. Intensivt kursus i tandbørstning for alle børn i 4. klasse. Tandregulering Ved hvert af de almindelige behovsbestemte tandeftersyn bliver barnets tandstilling kontrolleret. Derudover bliver alle 5. klasses piger og 6. klasses drenge undersøgt for tandstillingsfejl af en specialist. Forældrene får skriftlig besked om resultatet af undersøgelsen. Tandregulering foregår på Tandreguleringsklinikken, der ligger på Vallerødskolen. Tale-hørepædagogens arbejde i skolen Lone Vintergaard Tale-hørekonsulent Hvis man som forældre er i tvivl, om ens barn følger en normal talesprogsudvikling, kan talepædagogen altid kontaktes. Hun vil så undersøge barnets sproglige niveau. Undersøgelsen kan kun foregå med forældrenes skriftlige tilladelse. Selve undersøgelsen former sig som en dialog mellem barnet og talepædagogen. Talepædagogen undersøger eksempelvis barnets sprogforståelse, ordfor råd, udtale og måde at konstruere sætninger på. Alt efter vanskelighedernes karakter vejleder og rådgiver talepædagogen forældrene og lærerne eller under viser selv barnet. Tale-høreundervisning af skolebørn foregår individuelt eller i grupper alt efter barnets vanskeligheder. Hos skolebarnet møder vi ofte vanskeligheder i form af udtalevanskeligheder, hæse stemmer, stammen, snøvlen eller læspen. Ikke alle børn udvikler sig lige hurtigt. Barnet kan være forsinket i sin sproglige udvikling af flere grunde. F. eks. kan perioder med midlertidige hørenedsættelser eller en varig hørenedsættelse give en forsinket sprogudvikling. Arvelige faktorer så som ordblindhed eller en generel sen udvikling kan også medføre en forsinket sproglig udvikling. I familier, hvor der tales flere sprog, forekommer ofte en forsinket sproglig udvikling. I kan læse mere om tandplejen på vores hjemmeside: 7

8 oplysningen Direktørområdet for Børn og unge Rådhuset Ådalsparkvej Hørsholm Åbningstider for telefonisk og personlig henvendelse: Mandag til fredag: samt torsdag Formand for Børne- og Skoleudvalget Pernille Schnoor Børne- og Kulturdirektør Jesper Daugaard Skole- og Institution Skole- og institutionschef Dorte Seistrup skin-post@horsholm.dk Børn og unge Afdelingschef Hanne Deichmann Sundhedsplejerskerne Ledende sundhedsplejerske Ina Hoffmann Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR Ledende psykolog Ebbe Ro Madsen Tale-hørepædagoger Tale-hørekonsulent Lone Vintergaard bou-post@horsholm.dk Hørsholm Skole Selmersvej Hørsholm Fax horsholm_skole@horsholm.dk Skoleleder Per Høxbroe Afdelingsleder for indskolingen Jette Lohse jlo@horsholm.dk SFO-leder Vibeke van Zaane vvz@horsholm.dk Rungsted Skole Østre Stationsvej 1A 2960 Rungsted Kyst Fax rungsted_skole@horsholm.dk Skoleleder Birte Sivertsen Afdelingsleder for indskolingen, skole og SFO Hanne Larsen hnl@horsholm.dk Daglig SFO-leder Pernille Erland Jensen per@horsholm.dk Usserød Skole Gl.Byvej Hørsholm Fax usserod_skole@horsholm.dk Skoleleder Flemming Boel Afdelingsleder for indskolingen Tanja Steffe tst@horsholm.dk SFO-leder Annette Øberg Crothers aoc@horsholm.dk 7gode råd ved skolestart 1 Gode skolevaner En lille skolestarter behøver hjælp hjemmefra for at få gode skolevaner. Du giver dit barn nogle vigtige erfaringer og en nødvendig baggrundsviden, når du f. eks. læser op, når I går ture sammen og taler om, hvad I oplever når du inddrager dit barn i forskellige daglige gøremål i hjemmet, f. eks. når I bager, laver mad eller smører madpakke. Det er også at give dit barn gode vaner, at det har et medansvar, når skoletasken skal pakkes med de rigtige ting til næste dag. 2 Vær i dialog Hvis der er noget i undervisningsmetoder eller undervisningsindhold, som man som forældre ikke forstår, vil skolen være glad for at blive kontaktet. Giv dig tid til at tale med lærere og pædagoger, når du har behov for det, og hvis du er i tvivl om noget. Barnet trives bedst, hvis det oplever forståelse mellem forældre, pædagoger og lærere. 3 En lang arbejdsdag Lad barnet møde udsovet og mæt efter et godt morgenmåltid hver dag. Vær opmærksom på, at det er en stor omvæltning at starte i skole. Der er mange nye indtryk, og dit barn kan derfor være særligt træt og måske også lidt pylret. Det er ikke spor unormalt, og det vil være en god ide, at du de første uger ikke arrangerer alt for meget efter skoletid men afsætter tid til en rolig stund hjemme. 4 Vis interesse Din interesse for skolen har stor betydning for dit barns tryghed. Det er en god idé sammen med barnet at tømme skoletasken hver dag og undersøge, hvad nyt der er i den. Børnene er glade for at vise frem, og det virker motiverende, at hjemmet interesserer sig for det, der sker i skolen. Tit vil der være en besked fra skolen. Den skal helst frem den dag, børnene har fået den. 5 Madpakke Sørg for, at dit barn har en sund og nærende madpakke med hver dag. Der er mulighed for at melde sig til en mælkeordning, så mælken bliver udleveret hver dag på skolen. Det er også en god ting at medbringe lidt frugt eller en ekstra mad til de små pauser i løbet af dagen. 6 Skiftetøj Husk at lægge en gammel bluse i tasken, når der skal males og modelleres. Husk også gymnastiktøj til gymnastiktimen. Giv altid dit barn fornuftigt tøj på, så det kan lege ude også når det regner. Der spares meget udredningsarbejde, hvis tøj og sko er mærket med tydeligt navn. 7 Skolevejen Lær dit barn skolevejen. Gå turen hver dag sammen med barnet i en periode. Lær det de farlige steder, og hvordan man færdes i trafikken. Hvis du kører dit barn i skole, så kom i god tid. Der er som regel meget trafik og kaos omkring skolen de sidste fem minutter, inden timen starter. Følg barnet helt ind i klassen i den første tid. Vallerødskolen Stadionallé Rungsted Kyst Fax vallerod_skole@horsholm.dk Skoleleder Michael Geilager Afdelingsleder for indskolingen Marianne Gram mgr@horsholm.dk SFO-leder: Charlotte Schou Nielsen csn@horsholm.dk 8

9 Kampagne om de små n y e trafikanter Charlotte Skov Trafikplanlægger, Vej og Park I august 2010 gennemfører Hørsholm Kommune en trafikkampagne for de nye skolebørn. Kampagnen Pas på de små i trafikken opfordrer forældre til at træne god trafikadfærd med deres børn. Børnene skal rustes til at færdes sikkert i trafikken både i forbindelse med skolestart og resten af året. Fra starten af august og en måned frem vil forældrene møde vejkantplakater ved skole vejene, hvor budskabet er at skabe ekstra opmærksomhed omkring de nye trafikanter i trafikken. Samtidig uddeler skolerne en grundpakke til alle børnehaveklassebørn. Grundpakken består bl.a. af elevhæftet Pas på Albert og Rose i trafikken. Hæftet indeholder forskellige trafikopgaver. Der er tegninger, der skal farves og mange andre spændende opgaver, hvor børnehaveklasseeleven skal tage stilling til de ting, han eller hun møder i trafikken. Der er desuden en folder med gode råd til forældrene om, hvordan de kan træne skolevejen med deres barn. Folderen giver også forældrene viden om, hvad børn kan magte i trafikken i en alder af 5-6 år. Hørsholm Musikskole Alle børn og unge under 25 år med bopæl i Hørsholm Kommune kan gå på Hørsholm Kommunale Musikskole. Her bliver der undervist i alle instrumenter og sang, og der er masser af spændende tilbud også til de yngste. Der er ca. 600 elever på Hørsholm Musikskole, og hvert år afholder vi mere end 150 koncerter rundt omkring i Hørsholm, hvor elever og lærere viser, hvad de kan. Ud over den individuelle undervisning prioriterer vi sammenspil højt, og opretter hvert år sammenspilsgrupper og orkestre, hvor du kan lære at spille sammen med andre. Hørsholm Musikskole er centralt beliggende i Hørsholm med 19 undervisningslokaler og orkestersal. Ud over den centralt placerede Musikskole er der undervisning på flere af kommunens skoler og institutioner. På Musikskolen er vi 30 veluddannede og inspirerende lærere, der meget gerne vil hjælpe dig med at vælge det rette instrument. Du kan læse mere om musikskolen, instrumenter og lærere på hvor du også kan tilmelde dig undervisning. Vi glæder os til at spille med dig! Hørsholm Kommunale Musikskole Rungstedvej 1B. Postbox Hørsholm Telefon: musikskolen@horsholm.dk Se alt om Musikskolen på: Hørsholm Musikskole kan lære dig at spille og synge! 9

10 Forældre på banen for bedre trivsel i og uden for skolen Ulrik Svanholm SSP-konsulent SSP er et samarbejde imellem skole, socialforvaltning og politi. SSP arbejder forebyggende og forsøger at give viden og information om forebyggelse til primært børn, men også til voksne. Der er to SSP-konsulenter i Hørsholm: Ulrik Svanholm og Jakob Greve. SSP-arbejdet i Hørsholm har fokus på forebyggelse, og indsatsen Forældre på banen indgår i de forebyggelsesindsatser, som Børn og Unge-afdelingen i Hørsholm tilbyder. Formålet med Forældre på banen -projektet er at understøtte dialog og samarbejde mellem forældre til skolebørn. Forældre på banen er et projekt, som startede i Det involverer forældre på alle Hørsholms kommunale skoler og Rungsted Private Realskole. Når dit barn skal i børnehaveklasse, er det ofte en stor omvæltning for dit barn men også for dig som forælder. Der er rigtigt mange spørgsmål, som melder sig. Langt de fleste besvarer skolen. Men en del spørgsmål handler mere om holdninger, normer, og hvad gør de andre; smører jeg den rigtige madpakke, skal jeg give mit barn lommepenge, hvordan holder jeg fødselsdag, hvor dyre fødselsdagsgaver må/ skal der gives, hvornår skal mit barn have en mobiltelefon? Du ønsker sikkert også at vide, hvem der vil få med dit barn at gøre ud over skolen. Endelig vil du naturligt være optaget af, hvad du kan forvente af læreren, og hvad du kan bidrage med for at give dit barn en god skolegang. Alle disse spørgsmål får du lejlighed til at tale om på et Forældre på banen -møde. Du får i begyndelsen af skoleåret en invitation til mødet samt et skema, hvor der er spørgsmål til drøftelse på mødet. Målet med mødet er, at forældrene i klassen får en god dialog om holdninger og normer samt et godt kendskab til hinanden. Vi har erfaring for, at det vil være til gavn og glæde for børn, forældre og skole. Evalueringsskemaerne fra forældrene viser tydeligt, at der er et stort behov for at tale sammen, udveksle holdninger samt lave fælles aftaler omkring eksempelvis fødselsdage og mobiltelefon. Mødet holdes på skolen som et aftenmøde, hvor alle børnehaveklassernes forældre er inviteret. Der vil være oplæg fra SSPkonsulent, tale-hørekonsulent og sundhedsplejerske. Den efterfølgende debat vil tage afsæt i de spørgsmål, der melder sig hos forældrene. Debatten foregår i barnets klasse med børnehaveklasselederen. Der er tilsvarende møder i Forældre på banen -regi i 2., 4. samt 6. klasse. Der tages fat i de emner, der er aktuelle for alderen. I 6. klasse tages eksempelvis emner som rygning og alkohol op til debat. Når der er behov for det, kan SSP-konsulenterne også komme ud og tale med børnene i de enkelte klasser samt med forældrene på møder på alle klassetrin. Trafikpolitik på skolerne viser vej Charlotte Skov Trafikplanlægger, Vej og Park Skolerne i Hørsholm har sat de kaotiske trafikforhold omkring skolerne på dagsordenen. Både børn og voksnes trafikvaner skal forbedres. Trafikpolitik på skoler er det primære værktøj til at skabe sikker trafik for børn og unge. En trafikpolitik sætter rammerne for skolens arbejde med trafiksikkerhed, både hvad angår undervisning, skolevej og de voksne som rollemodeller. Formålet med en trafikpolitik er at skabe opmærksomhed omkring den trafikadfærd som lærere, pædagoger, elever og forældre har og opstille mål for, hvordan man ønsker den skal være, skabe gode trafikvaner og trafiksikre børn. Trafikpolitikken involverer både skoleledelser, lærere, pædagoger, forældre og børn i tæt samarbejde med kommunen. Skolerne i Hørsholm har igangsat arbejdet med trafikpolitikker på de enkelte skoler, og det er skolerne selv, der står for udarbejdelsen af politikkerne - med hjælp og sparring fra en ekstern konsulent. Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at skoler laver en trafikpolitik, fordi en trafikpolitik: 1 Målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner 2 Sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge 3 Skaber opmærksomhed omkring bedre adfærd frem for fysisk regulering 4 Giver mulighed for at spare på sundhedsbudgettet 5 Giver gode muligheder for at koble trafik og sundhed 6 Baner vejen for alle skolens trafiksikkerhedsindsatser 7 Giver klar rollefordeling 8 Engagerer kommune, skoleledelse, lærere, pædagoger, forældre og børn 9 Gør kommunens tilsyn nemmere 10 Samler de trafikindsatser i skolen, der optager forældrene. Hørsholm Kommune har i 2010 afsat midler til implementering af trafikpolitikkerne samt etablering af fysiske tiltag og forbedringer på skolevejene. 10

11 Interaktive tavler i børnehaveklasserne Interaktive tavler i børnehaveklasserne Else Marie Tinning Skolekonsulent for it og medier I sommeren 2010 er det to år siden, at Hørsholm Kommunes skoler fik opsat interaktive whiteboards også kaldet Smart- Boards i alle klasselokaler. De interaktive tavler forkortes i teksten her iwb. Iwb forbindes med en computer og kan betragtes som en ekstra stor skærm, så hele klassen kan se samtidigt. Det særlige ved den valgte tavletype er, at den har en bagvedliggende teknologi, som gør, at den kan betjenes ved berøring med en finger. Man kan også bruge højttalere sammen med tavlerne. Vi bruger nu iwb med pc som en moderne afløser for de analoge medier: filmapparat, båndoptager og afspiller, diasfremviser og overhead. I dag hvor film, lyd, billeder og tekster fremstilles i digital form, kan de vises på den interaktive tavle. Da computerne tillige har internetforbindelse, kan diverse nettjenester benyttes i undervisningen. Mange elever og lærere var allerede fra starten fascinerede af iwb s mange anvendelsesmuligheder, men interessen viser sig at vare ved. Med iwb opstår et særligt samspil mellem underviser og elever. Det er nemmere at fastholde elevernes opmærksomhed med tavlen, og eleverne er mere motiverede, idet undervisningen gøres dynamisk. Flere lærere oplever iwb som et stærkt kommunikativt værktøj, der understøtter elevernes læringsprocesser både motorisk, visuelt og auditivt. I planlægningsfasen til opsætning af iwb i Hørsholm var der tvivl om behovet for tavlerne i børnehaveklasserne, men heldigvis blev der også sat iwb op her, og de benyttes hver dag lige så ofte som i de andre indskolingsklasser til forskellige funktioner: Skrivning og tegning: Det er spændende for eleverne at skrive og tegne på tavlen med sjove farver, figurer og tryllepenne, idet der er så mange muligheder. Det, som tegnes og skrives, kan tillige gemmes på computeren, så der kan arbejdes videre senere. Præsentation og opgaveløsning: Når klassen skal have gennemgået en opgave eller have hjælp til at løse en vanskelig opgave i f.eks. trafikhæftet, tager læreren en digital kopi af siden, og så kan opgaven løses i fællesskab på tavlen. Læringsspil: Flere af undervisningsprogrammerne på skolernes pc er er meget egnede til iwb. Eleverne arbejder to og to ved tavlen som et værksted, snakker sammen om løsningsmuligheder og løser opgaverne i fællesskab. I børnehaveklassens legetime vælges læringsspil ved iwb ofte af eleverne. Nettjenester: Skolerne abonnerer på forskellige nettjenester til undervisningen, som kan benyttes bl.a. af børnehaveklassen. DR.dk benyttes, hvis klassen skal se en aktuel udsendelse. Da et stort skib lå ved Storebæltsbroen og ventede på lavvande for at komme under broen, fulgte en børnehaveklasse med i hændelsen på iwb. Også gratis nettjenester som You- Tube med film, undervisningsspil med lyd til bogstav- og talindlæring og Google map kan inddrages. Det er spændende for eleverne at se på storskærmen, hvor de bor eller har været på ferie. Mange forældre er bevidste om mulighederne for at vise fælles oplevelser på iwb. Ofte filmer en forælder, hvad der sker ved et klassearrangement og brænder en dvd til klassen. Så kan eleverne i fællesskab se deres teaterstykke eller gense sjove oplevelser fra en fælles skovtur. Der er ingen tvivl om, at børnehaveklasserne er glade for deres iwb, men de gamle kridttavler findes stadig i klasserne, og dem er det da stadigvæk også sjovt og lærerigt at skrive og tegne på. 9 11

12 Til dig, der snart skal begynde i skole Nu varer det ikke så længe, før du skal i skole. Det er altid spændende at begynde på noget nyt; men det er også rart at vide lidt om, hvad der foregår. Her kan du læse, hvad andre børn kan huske fra deres første skoledag: Niels fortæller: Den første skoledag var jeg lidt genert, men min mor og min lillebror var med, og det var rart. Inspektøren bød mig velkommen. Den første ven, jeg fik, var Henrik, men jeg fik mange venner bagefter. Da jeg skulle begynde i skolen, troede jeg, at vi fik rigtig mange lektier for. Men det gjorde vi ikke. Vi sang rigtig mange sange og tegnede bogstaver på ryggen af hinanden. Gritt fortæller: Jeg var genert den første dag, men da jeg havde været i skolen i lang tid, kendte jeg næsten alle i min klasse. Min far, mor og lillesøster fulgte mig den første dag. Det var rart. Jeg kunne bedst lide at lege med mine venner. Jeg kendte heldigvis tre fra min børnehave. Men jeg fandt hurtigt nogle nye venner, og vi legede nogle sjove lege. Tegn dig frem til den røde bold Sæt streger mellem tal og tårne så antallet passer. BLYANT BOG MADPAKKE PENALHUS LINEAL VISKELÆDER Tegn de 6 ting Mads og Mette skal have med i skole. Ådalsparkvej Hørsholm Tlf kommunen@horsholm.dk