2side. side. side. Det første skoleår. 5Sprogets betydning for læring og for barnets sociale liv. Trafikpolitik på skolerne viser vej

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2side. side. side. Det første skoleår. 5Sprogets betydning for læring og for barnets sociale liv. Trafikpolitik på skolerne viser vej"

Transkript

1 2side Det første skoleår side 5Sprogets betydning for læring og for barnets sociale liv 10 Trafikpolitik på skolerne viser vej side Skolestart 2010

2 Det første s k oleår Afdelingslederne for indskolingen og SFO-lederne De fleste børn i børnehaveklassen tilbringer hver dag mange timer på skolen dels med undervisning og dels med leg og fritidsaktiviteter i skolefritidsordningen. På kommunens fire skoler har det pædagogiske personale fokus på at skabe en hverdag for børnene, som er præget af sammenhæng og tryghed. Tryghed er en forudsætning for læring, og gode relationer giver tryghed. Derfor vil det relationelle arbejde i skole- og fritidsdelen være en højt prioriteret samarbejdsopgave for alle voksne omkring børnene. Målet er, at børnene udvikler gode sociale relationer til hinanden, således at de kan lege og arbejde sammen i respekt og med ansvar for hinanden i skolens undervisnings- og fritidsdel. Børn lærer af det, de gør, og de lærer sammen med andre. Der foregår læring, når de leger, oplever, undersøger, eksperimenterer og udtrykker sig. I børnehaveklassen vil man opleve en undervisningsform, der veksler mellem eksperimenterende, undersøgende, kursusprægede og værkstedsorienterede aktiviteter, og hvor der er mulighed for friere perioder med leg og bevægelse. Undervisningen i børnehaveklassen støtter barnets fortsatte faglige og sociale udvikling. Ifølge lovgivningen skal der foretages en sproglig screening af alle børnene i børnehaveklasserne. Screeningen foregår i starten af skoleåret og er ens for alle fire folkeskoler i Hørsholm Kommune. I samarbejde med indskolingsteamet vurderes børnenes sprogforståelse, bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyde og ordkendskab. Vurderingerne foregår i gruppesituationer. Resultaterne af sprogvurderingen skal indgå i børnehaveklassens elevplaner. Endvidere er det obligatorisk, at undervisningen i børnehaveklassen skal indeholde følgende seks temaer: Sprog og udtryksformer Natur og naturfaglige fænomener Det praktisk-musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde. Det pædagogiske personale i børnehaveklassen vil i fællesskab planlægge, gennemføre og evaluere den undervisning, der skal foregå i klassen. Ligeledes vil det pædagogiske personale i klassen i fællesskab forestå skole-hjem samarbejdet og arbejde sammen om at udvikle det sociale liv og fællesskab i klassen. Børnene skal lære skolen og hinanden at kende. De skal lære at lege og arbejde sammen både i mindre og større grupper. Det kan være forskellige former for samvær, som sam linger, hvor børnene synger sammen, optræder for hinanden, planlægger fælles emner eller diskuterer elevrådsarbejde. Det kan også være udflugter, teateroplevelser, legedage og aktiviteter i forbindelse med højtiderne. Det er intentionen, at forældre og elever oplever overgangen fra børnehaveklassen til første klasse som en fortsættelse af den skolegang og de fritidsaktiviteter, som børnene er blevet fortrolige med i deres første skoleår. 2

3 Skolestart 2010 Indhold Det første skoleår Skolestart 2010 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sprogets betydning for læring og for barnets sociale liv Skole-hjem-samarbejde Skolesundhedstjenesten Tandpleje Tale-hørepædagogens arbejde i skolen Med skolen starter et nyt kapitel i dit barns liv. En god og tryg skoletid er fundamentet for at bevare lysten og nysgerrigheden til at lære livet igennem. I skolen handler det om at give dit barn de bedste muligheder for at klare sig godt i det videre liv. Vi ved, at trivsel i skolen har stor betydning for, hvor godt børn klarer sig både fagligt og socialt. I den nye skolepolitik sætter Børne- og Skoleudvalget bl.a. fokus på at skabe gode forudsætninger for trivsel. Vi mener, at børn skal ses, høres, forstås, værdsættes og føle sig som en del af fællesskabet. De fysiske rammer i skolen har også vores politiske bevågenhed. Skolen har i dag pligt til at tilrettelægge en undervisning, der rummer udfordringer for alle elever. Det stiller krav til en fleksibel indretning og anvendelse af klasselokalerne og til brugen af forskellige typer af læringsmidler som eksempelvis bøger, artikler, film, computere m.m. I Hørsholm er vi et skridt foran, når det gælder integration af it i undervisningen. I alle klasselokaler findes der digitale tavler - også kaldet SmartBoards, og der er installeret trådløst netværk. Det er medvirkende til, at vi sikrer, at vores børn bliver dygtige it-brugere, der kan begå sig i samfundet. Det er af stor betydning, at I som forældre bidrager til, at jeres barn får et godt skoleforløb. Det gode skoleforløb skabes i samarbejdet mellem skole og hjem og er et fælles ansvar. Jeg vil derfor opfordre alle forældre til at tage aktiv del i samarbejdet. På de næste sider kan du læse meget mere om, hvad det vil sige at gå i skole i Hørsholm. VELKOMMEN til skolerne i Hørsholm og til et konstruktivt samarbejde Oplysningen 7 gode råd ved skolestart Kampagne om de små nye trafikanter Hørsholm Musikskole Forældre på banen for bedre trivsel i og uden for skolen Trafikpolitik på skolerne viser vej Med venlig hilsen Pernille Schnoor Formand for Børne- og Skoleudvalget Avisen er udgivet af Direktørområdet for Børn og Unge i Hørsholm Kommune Ansvarshavende redaktør: Dorte Seistrup. Redaktion: Marianne Gram. Fotos: Bo Elberg Jørgensen (undtagen forsidefoto og fotos side 2 og 9). Design og produktion: Aakjærs a/s, Vejle. Oplag: 400 stk. 11 Interaktive tavler i børnehaveklasserne bagsiden Til dig, der snart skal begynde i skole 3 3

4 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hanne Ravn Skolepsykolog I Hørsholm Kommune hører Pædagogisk Psykologisk Rådgivning under Direktørområdet for Børn og Kultur, hvor rådgivningen er en del af Børn og Unge. Målgruppe Børn og unge i alderen 0-18 år samt deres familier. Indhold Pædagogisk Psykologisk Rådgivning tilbyder rådgivning og vejledning, foretager psykologiske vurderinger, herunder eventuel testning og talepædagogiske undersøgelser samt undervisning til børn med tale- og hørevanskeligheder. Der kan desuden tilbydes psykologiske samtaler i begrænset omfang til børn, unge og deres forældre. Alt foregår i et samarbejde med hjemmet. Alle har tavshedspligt. Råd og vejledning ydes gratis. Ud over at være et tilbud til familier er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samtidig rådgivende over for skoler og daginstitutioner i forbindelse med iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Tilbud Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings tilbud gælder primært for familier, der har børn med særlige behov. Det kan f. eks. være: Fysisk eller psykisk handicap Tale-, sprog- eller hørevanskeligheder Forsinket udvikling Udviklingsforstyrrelser Kontaktvanskeligheder Skoleproblemer af faglig, social eller kulturel art. Åben anonym rådgivning Som noget nyt har Børn og Unge i august 2009 åbnet en anonym rådgivning, som bl.a. psykologerne er en del af. Den åbne rådgivning tager sig af bl.a. familie problemer, opdragelsesproblemer, søvnproblemer, ængstelse, selvværd, skilsmisse spørgsmål, konflikter, renlighed, spisespørgsmål/overvægt, kammerat- og søskendevanskeligheder, teenageadfærd og lignende, hvor forældrene oplever vanskeligheder med barnet eller blot har spørgsmål i forbindelse med, hvordan de hjælper barnet bedst. Telefonisk rådgivning hver mandag kl på telefon eller mød personligt op hver torsdag fra kl på Familierådgivningen, Stampevej 10, 2970 Hørsholm. Personale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning råder over psykologer og tale-hørepædagoger, og der arbejdes tværfagligt sammen med Børn og Unges øvrige medarbejdere, som er: Socialrådgivere Fysioterapeut Hjemme-hos-pædagog Skolelæge Sundhedsplejersker Konsulent for kuratorvirksomhed SSP-konsulent. Skolens yngste elever Jo tidligere man henvender sig til Rådgivningen, des større er muligheden for, at vanskelighederne kan afhjælpes. Er man som forældre i tvivl om, hvorvidt ens barn er for ungt til at starte i skole, er både daginstitution, skole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning parat med råd og vejledning. Henvendelse Man kan henvende sig direkte til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller til skolen/ institutionen. Når man henvender sig, vil der blive formidlet kontakt til den medarbejder, der arbejder netop i det skoledistrikt, hvor barnet indskrives. 4

5 Sprogets betydning for læring og for barnets sociale liv Lone Vintergaard Tale-hørekonsulent Styrk barnets ordforråd Vær opmærksom på at sætte ord på hændelser og oplevelser i hverdagen. Når I køber ind, tal da med børnene om, hvad de forskellige slags frugter og grøntsager hedder. Kig på skiltene i supermarkedet og snak om, hvad der står på dem. Sæt altid ord på de ting, I gør eller oplever sammen. En fyldig begrebsverden og et stort ordforråd giver god mulighed for senere at læse og forstå tekster. Rim og remser For de fleste børn er det let og sjovt at lære remser udenad på grund af remsens rytme og sprogmelodi. Rytmen og det musiske element i remsen får sproget til at flyde. Hvem kender ikke Okker Gokker.... Når man leger med rim og remser, styrker man barnets lydopmærksomhed. Man lytter sig til, hvad der rimer. Det er de små lydlige forskelle i ordene, der sættes under lup. Denne opmærksomhed mod sprogets lydside kommer barnet til gode, når det skal lære at læse og stave. Der er masser af gamle og nye remsebøger på biblioteket. Selv mindre børn kan blive meget hurtige til at legelæse remserne. Bogstaver og tal De første bogstaver, barnet stifter bekendtskab med, er som regel dem i dets eget navn. Støt barnet, hvis det vil skrive et gækkebrev eller et kort, når I er på ferie. Giv også barnet mulighed for at se bogstaver på plakater, som magneter på køleskabsdøren eller ved spil. Der er også masser af sproglige symboler og tal i hverdagen: skilte, reklamer, avisens forside og legetøjskataloger. Tal med børnene om, hvad der står. Højtlæsning er indgang til skriftsproget Højtlæsning er især værdifuld for børnenes begyndende læse- og skriftsprogsudvikling. Læs derfor regelmæssigt for jeres barn. Billedbøger, blade, teksten på tv eller på computeren. Brug hellere et kvarter hver dag i et hyggeligt samvær end to timer om søndagen. Ved at få læst op regelmæssigt opnår barnet, ud over det dejlige i den tætte kontakt, et stort ordforråd og indirekte en viden om skriftsproget. Ved at kigge med i bogen, som I læser op, opdager barnet noget om læseretning, linier og afsnit, og hvis I undervejs fortæller barnet, at her står der Pippi, genkender barnet snart ordbilledet. Hvis barnet spørger om navnet på et bogstav, skal I naturligvis fortælle det. Hvad barnet kan i dag med en voksen ved hånden, kan det selv i morgen. Læsning er indgang til viden og oplevelser. Computerspil Efterhånden er der også kommet mange gode og lærerige computerspil på markedet til børn, hvor bogstaver og tal indgår. Disse har bestemt en værdi, når barnet begynder at interessere sig for at lege med lyde, bogstaver, ord og tal. Her kan barnet sammen med en voksen få en god samtale om, hvad der sker på skærmen. Sproget som redskab for venskaber Et godt sprog kan også være et vigtigt redskab i forhold til at etablere venskaber. At have gode venner er af afgørende betydning for et godt liv i klassen. Sproget bruges også til at udtrykke følelser og til at løse konflikter i klassen. Som forældre er det derfor vigtigt, at I hjælper barnet med at sætte ord på de konflikter, barnet evt. er del af, og vænner barnet til, at man kan løse disse ved samtale. Skole-hjemsamarbejde Samarbejdet mellem skolen og hjemmene grundlægges i indskolingen Birte Sivertsen Skoleinspektør Et godt samarbejde mellem skolen og forældrene er af stor betydning for barnets skolegang. Skolen er mere end kundskaber og færdigheder skolen er også et dannelsessted, hvor det enkelte barn gennemgår en personlig udvikling og lærer at omgås og samarbejde med andre. Skolen har altså ud over sin undervisningsopgave også en opdragende rolle, men det grundlæggende ansvar for barnets udvikling og opdragelse er forældrenes. Derfor er det så vigtigt, at der er en god kommunikation og et godt samarbejde mellem skolen og hjemmene. Skolen er ikke en serviceorganisation, men en kulturinstitution hvor lærere, pædagoger, forældre og børn indgår i et forpligtende fællesskab med respekt for hinanden og for hinandens roller. En forudsætning for et godt samarbejde er, at man lærer hinanden at kende og møder hinanden med tillid og åbenhed. Skolehjem-samarbejdet grundlægges i de første skoleår med forældremøder om undervisningen og klassens aktiviteter, skole-hjemsamtaler om det enkelte barns udvikling og uformelle arrangementer i form af klassefester, skovture og lignende, hvor forældrene også får mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Skolen bestræber sig på at holde forældrene velinformerede om undervisningen samt om klassens udvikling og dagligdag og forventer, at forældrene tager aktivt del i skole-hjem-samarbejdet. Det fællesskab, som bygges op omkring en klasse, skal bære igennem et helt skoleliv også når der måske kommer problemer i børnenes teenageår, hvor de voksne kan få brug for at stå sammen og støtte hinanden. I løbet af et barns skoletid kan der naturligvis opstå situationer, hvor forældrene undrer sig eller er uenige med skolen. I sådanne tilfælde bør man som forældre kontakte skolen i første omgang lærerne for at få løst en eventuel konflikt. Men en konflikt bør behandles mellem de voksne. Det er vigtigt for barnets trivsel og udvikling på skolen, at barnet fornemmer, at forældrene viser tillid til den skole, de har valgt men dette er ikke det samme som altid at være enig med skolen. Hvis man som forældre ønsker at tage et overordnet medansvar for skolen, kan man på nogle af kommunens skoler deltage i kontaktforældrearbejdet, eller man kan stille op til valg til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen, som vælges for en fireårig periode, fastsætter de overordnede principper for skolens virksomhed, godkender skolens budgetter og deltager i ansættelser af ledere og medarbejdere. 5

6 Skolesundhedstjenesten Ina Hoffmann Ledende sundhedsplejerske Grundlaget for sundhedsarbejdet i skolen er Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, som har til formål at fremme børn og unges sundhed og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Ved skolestart tilbyder sundhedsplejersken undersøgelser, hvor I ved behov bliver inviteret til at deltage. Undersøgelsen er en bred vurdering af jeres barns helbred og af, hvordan barnet vokser og trives i hverdagen som skolebarn, hvor betingelserne og kravene er anderledes end tidligere. Det vurderes, om jeres barns helbred kræver særlige hensyn i skolen. Desuden kan samtalen dreje sig om forhold til kammerater, generthed, søvn og kost, allergi, vaccination, vådliggerproblemer afhængigt af, hvad I og jeres barn finder væsentligt. Eleverne og forældrene kan til enhver tid tage kontakt til sundhedsplejersken for at drøfte aktuelle problemer. Ofte kan disse samtaler danne grundlag for undervisning i klassen i et sundhedsemne, som er aktuelt for eleverne Sundhedsplejersken kan samle elever med fælles problemer i en gruppe, som mødes jævnligt for at tale sammen Undervisning i sundhedsemner Ekstra undersøgelser og vejledning til børn og unge med særlige behov. Den kommunale sundhedstjeneste er kun forebyggende. Hvis der er behov for behandling, henvises til den praktiserende læge. Henvendelse Ud over træffetid ugentligt på den enkelte skole kan sundhedsplejerskerne træffes alle hverdage på telefon: I 1. klasse foretages den samme vurdering som i børnehaveklassen. Efterfølgende vil kun de børn og forældre, hvor enten de selv, sundhedstjenesten eller skolen skønner det nødvendigt, blive indkaldt til en uddybende, problemorienteret samtale/ undersøgelse ved børne- og ungelægen. Sundhedsplejerskens tilbud til de øvrige klasser: 5. klasse: Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt 8. klasse: Undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt samt en samtale 9. klasse: Tilbud om en sundhedsdag, hvor klassen i fællesskab med børne- og ungelægen og sundhedsplejersken gennemgår et sundhedseksperimentarium og eventuelt samtale/undersøgelse På de øvrige klassetrin tilbydes behovsorienteret samtale og eventuelt undersøgelse Sundhedssamtaler individuelt eller i grupper. Ved samtalerne kan sundhedsplejersken tage emner op, som er aktuelle for aldersgruppen, og som eleverne ønsker at drøfte 6

7 Tandpleje Tove Rokkedal Andersen Overtandlæge Skolebørnene bliver indkaldt fra klassen eller ved kontakt til hjemmet. Børn i børnehaveklasse og 1. klasse indkaldes med forældre, med mindre andet er aftalt. Til og med 3. klasse får børnene skriftlig besked med hjem, når de har været til undersøgelse/behandling på tandklinikken. Forældre til børn på alle klassetrin er velkomne til at aftale tid og følge barnet til tandeftersyn/ behandling. Praktiske oplysninger Skolebørnene kommer normalt til undersøgelse og behandling på den tandklinik, der ligger på skolen. På Rungsted Skoles tandklinik foretages dog kun undersøgelser og forebyggende behandlinger. Al anden tandbehandling foregår på Vallerødskolens tandklinik. Der er arrangeret en særlig kørselsordning for Rungsted Skoles behandlingsbørn til og med 7. klasse. Ønsker du, at dit barn skal tilknyttes en anden kommunal klinik end den klinik, der ligger på barnets skole, skal du ringe til den klinik, du ønsker og give besked. Så sørger de for, at barnets journal overføres til den nye klinik. Behovstandpleje Alle undersøgelser sker efter det enkelte barns behov. Antallet af besøg på klinikken vil derfor afhænge af barnets risiko for at få huller i tænderne. Risikoen for at få huller i tænderne er større, når barnet: Er ved at få kindtænder Ikke får børstet tænderne grundigt nok Spiser usundt eller får meget slik Hyppigt drikker sodavand eller andre søde drikke. Forebyggelse Tandplejen lægger stor vægt på at forebygge huller i tænderne og tandkødssygdomme. Det gør vi ved: Undervisning, både individuelt og på udvalgte klassetrin Individuel instruktion i tandbørstning Fluorbehandling af tænder med begyndende huller Lakering af tænder med meget dybe furer, så de bliver lettere at holde rene. Intensivt kursus i tandbørstning for alle børn i 4. klasse. Tandregulering Ved hvert af de almindelige behovsbestemte tandeftersyn bliver barnets tandstilling kontrolleret. Derudover bliver alle 5. klasses piger og 6. klasses drenge undersøgt for tandstillingsfejl af en specialist. Forældrene får skriftlig besked om resultatet af undersøgelsen. Tandregulering foregår på Tandreguleringsklinikken, der ligger på Vallerødskolen. Tale-hørepædagogens arbejde i skolen Lone Vintergaard Tale-hørekonsulent Hvis man som forældre er i tvivl, om ens barn følger en normal talesprogsudvikling, kan talepædagogen altid kontaktes. Hun vil så undersøge barnets sproglige niveau. Undersøgelsen kan kun foregå med forældrenes skriftlige tilladelse. Selve undersøgelsen former sig som en dialog mellem barnet og talepædagogen. Talepædagogen undersøger eksempelvis barnets sprogforståelse, ordfor råd, udtale og måde at konstruere sætninger på. Alt efter vanskelighedernes karakter vejleder og rådgiver talepædagogen forældrene og lærerne eller under viser selv barnet. Tale-høreundervisning af skolebørn foregår individuelt eller i grupper alt efter barnets vanskeligheder. Hos skolebarnet møder vi ofte vanskeligheder i form af udtalevanskeligheder, hæse stemmer, stammen, snøvlen eller læspen. Ikke alle børn udvikler sig lige hurtigt. Barnet kan være forsinket i sin sproglige udvikling af flere grunde. F. eks. kan perioder med midlertidige hørenedsættelser eller en varig hørenedsættelse give en forsinket sprogudvikling. Arvelige faktorer så som ordblindhed eller en generel sen udvikling kan også medføre en forsinket sproglig udvikling. I familier, hvor der tales flere sprog, forekommer ofte en forsinket sproglig udvikling. I kan læse mere om tandplejen på vores hjemmeside: 7

8 oplysningen Direktørområdet for Børn og unge Rådhuset Ådalsparkvej Hørsholm Åbningstider for telefonisk og personlig henvendelse: Mandag til fredag: samt torsdag Formand for Børne- og Skoleudvalget Pernille Schnoor Børne- og Kulturdirektør Jesper Daugaard Skole- og Institution Skole- og institutionschef Dorte Seistrup Børn og unge Afdelingschef Hanne Deichmann Sundhedsplejerskerne Ledende sundhedsplejerske Ina Hoffmann Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR Ledende psykolog Ebbe Ro Madsen Tale-hørepædagoger Tale-hørekonsulent Lone Vintergaard Hørsholm Skole Selmersvej Hørsholm Fax Skoleleder Per Høxbroe Afdelingsleder for indskolingen Jette Lohse SFO-leder Vibeke van Zaane Rungsted Skole Østre Stationsvej 1A 2960 Rungsted Kyst Fax Skoleleder Birte Sivertsen Afdelingsleder for indskolingen, skole og SFO Hanne Larsen Daglig SFO-leder Pernille Erland Jensen Usserød Skole Gl.Byvej Hørsholm Fax Skoleleder Flemming Boel Afdelingsleder for indskolingen Tanja Steffe SFO-leder Annette Øberg Crothers gode råd ved skolestart 1 Gode skolevaner En lille skolestarter behøver hjælp hjemmefra for at få gode skolevaner. Du giver dit barn nogle vigtige erfaringer og en nødvendig baggrundsviden, når du f. eks. læser op, når I går ture sammen og taler om, hvad I oplever når du inddrager dit barn i forskellige daglige gøremål i hjemmet, f. eks. når I bager, laver mad eller smører madpakke. Det er også at give dit barn gode vaner, at det har et medansvar, når skoletasken skal pakkes med de rigtige ting til næste dag. 2 Vær i dialog Hvis der er noget i undervisningsmetoder eller undervisningsindhold, som man som forældre ikke forstår, vil skolen være glad for at blive kontaktet. Giv dig tid til at tale med lærere og pædagoger, når du har behov for det, og hvis du er i tvivl om noget. Barnet trives bedst, hvis det oplever forståelse mellem forældre, pædagoger og lærere. 3 En lang arbejdsdag Lad barnet møde udsovet og mæt efter et godt morgenmåltid hver dag. Vær opmærksom på, at det er en stor omvæltning at starte i skole. Der er mange nye indtryk, og dit barn kan derfor være særligt træt og måske også lidt pylret. Det er ikke spor unormalt, og det vil være en god ide, at du de første uger ikke arrangerer alt for meget efter skoletid men afsætter tid til en rolig stund hjemme. 4 Vis interesse Din interesse for skolen har stor betydning for dit barns tryghed. Det er en god idé sammen med barnet at tømme skoletasken hver dag og undersøge, hvad nyt der er i den. Børnene er glade for at vise frem, og det virker motiverende, at hjemmet interesserer sig for det, der sker i skolen. Tit vil der være en besked fra skolen. Den skal helst frem den dag, børnene har fået den. 5 Madpakke Sørg for, at dit barn har en sund og nærende madpakke med hver dag. Der er mulighed for at melde sig til en mælkeordning, så mælken bliver udleveret hver dag på skolen. Det er også en god ting at medbringe lidt frugt eller en ekstra mad til de små pauser i løbet af dagen. 6 Skiftetøj Husk at lægge en gammel bluse i tasken, når der skal males og modelleres. Husk også gymnastiktøj til gymnastiktimen. Giv altid dit barn fornuftigt tøj på, så det kan lege ude også når det regner. Der spares meget udredningsarbejde, hvis tøj og sko er mærket med tydeligt navn. 7 Skolevejen Lær dit barn skolevejen. Gå turen hver dag sammen med barnet i en periode. Lær det de farlige steder, og hvordan man færdes i trafikken. Hvis du kører dit barn i skole, så kom i god tid. Der er som regel meget trafik og kaos omkring skolen de sidste fem minutter, inden timen starter. Følg barnet helt ind i klassen i den første tid. Vallerødskolen Stadionallé Rungsted Kyst Fax Skoleleder Michael Geilager Afdelingsleder for indskolingen Marianne Gram SFO-leder: Charlotte Schou Nielsen

9 Kampagne om de små n y e trafikanter Charlotte Skov Trafikplanlægger, Vej og Park I august 2010 gennemfører Hørsholm Kommune en trafikkampagne for de nye skolebørn. Kampagnen Pas på de små i trafikken opfordrer forældre til at træne god trafikadfærd med deres børn. Børnene skal rustes til at færdes sikkert i trafikken både i forbindelse med skolestart og resten af året. Fra starten af august og en måned frem vil forældrene møde vejkantplakater ved skole vejene, hvor budskabet er at skabe ekstra opmærksomhed omkring de nye trafikanter i trafikken. Samtidig uddeler skolerne en grundpakke til alle børnehaveklassebørn. Grundpakken består bl.a. af elevhæftet Pas på Albert og Rose i trafikken. Hæftet indeholder forskellige trafikopgaver. Der er tegninger, der skal farves og mange andre spændende opgaver, hvor børnehaveklasseeleven skal tage stilling til de ting, han eller hun møder i trafikken. Der er desuden en folder med gode råd til forældrene om, hvordan de kan træne skolevejen med deres barn. Folderen giver også forældrene viden om, hvad børn kan magte i trafikken i en alder af 5-6 år. Hørsholm Musikskole Alle børn og unge under 25 år med bopæl i Hørsholm Kommune kan gå på Hørsholm Kommunale Musikskole. Her bliver der undervist i alle instrumenter og sang, og der er masser af spændende tilbud også til de yngste. Der er ca. 600 elever på Hørsholm Musikskole, og hvert år afholder vi mere end 150 koncerter rundt omkring i Hørsholm, hvor elever og lærere viser, hvad de kan. Ud over den individuelle undervisning prioriterer vi sammenspil højt, og opretter hvert år sammenspilsgrupper og orkestre, hvor du kan lære at spille sammen med andre. Hørsholm Musikskole er centralt beliggende i Hørsholm med 19 undervisningslokaler og orkestersal. Ud over den centralt placerede Musikskole er der undervisning på flere af kommunens skoler og institutioner. På Musikskolen er vi 30 veluddannede og inspirerende lærere, der meget gerne vil hjælpe dig med at vælge det rette instrument. Du kan læse mere om musikskolen, instrumenter og lærere på hvor du også kan tilmelde dig undervisning. Vi glæder os til at spille med dig! Hørsholm Kommunale Musikskole Rungstedvej 1B. Postbox Hørsholm Telefon: Se alt om Musikskolen på: Hørsholm Musikskole kan lære dig at spille og synge! 9

10 Forældre på banen for bedre trivsel i og uden for skolen Ulrik Svanholm SSP-konsulent SSP er et samarbejde imellem skole, socialforvaltning og politi. SSP arbejder forebyggende og forsøger at give viden og information om forebyggelse til primært børn, men også til voksne. Der er to SSP-konsulenter i Hørsholm: Ulrik Svanholm og Jakob Greve. SSP-arbejdet i Hørsholm har fokus på forebyggelse, og indsatsen Forældre på banen indgår i de forebyggelsesindsatser, som Børn og Unge-afdelingen i Hørsholm tilbyder. Formålet med Forældre på banen -projektet er at understøtte dialog og samarbejde mellem forældre til skolebørn. Forældre på banen er et projekt, som startede i Det involverer forældre på alle Hørsholms kommunale skoler og Rungsted Private Realskole. Når dit barn skal i børnehaveklasse, er det ofte en stor omvæltning for dit barn men også for dig som forælder. Der er rigtigt mange spørgsmål, som melder sig. Langt de fleste besvarer skolen. Men en del spørgsmål handler mere om holdninger, normer, og hvad gør de andre; smører jeg den rigtige madpakke, skal jeg give mit barn lommepenge, hvordan holder jeg fødselsdag, hvor dyre fødselsdagsgaver må/ skal der gives, hvornår skal mit barn have en mobiltelefon? Du ønsker sikkert også at vide, hvem der vil få med dit barn at gøre ud over skolen. Endelig vil du naturligt være optaget af, hvad du kan forvente af læreren, og hvad du kan bidrage med for at give dit barn en god skolegang. Alle disse spørgsmål får du lejlighed til at tale om på et Forældre på banen -møde. Du får i begyndelsen af skoleåret en invitation til mødet samt et skema, hvor der er spørgsmål til drøftelse på mødet. Målet med mødet er, at forældrene i klassen får en god dialog om holdninger og normer samt et godt kendskab til hinanden. Vi har erfaring for, at det vil være til gavn og glæde for børn, forældre og skole. Evalueringsskemaerne fra forældrene viser tydeligt, at der er et stort behov for at tale sammen, udveksle holdninger samt lave fælles aftaler omkring eksempelvis fødselsdage og mobiltelefon. Mødet holdes på skolen som et aftenmøde, hvor alle børnehaveklassernes forældre er inviteret. Der vil være oplæg fra SSPkonsulent, tale-hørekonsulent og sundhedsplejerske. Den efterfølgende debat vil tage afsæt i de spørgsmål, der melder sig hos forældrene. Debatten foregår i barnets klasse med børnehaveklasselederen. Der er tilsvarende møder i Forældre på banen -regi i 2., 4. samt 6. klasse. Der tages fat i de emner, der er aktuelle for alderen. I 6. klasse tages eksempelvis emner som rygning og alkohol op til debat. Når der er behov for det, kan SSP-konsulenterne også komme ud og tale med børnene i de enkelte klasser samt med forældrene på møder på alle klassetrin. Trafikpolitik på skolerne viser vej Charlotte Skov Trafikplanlægger, Vej og Park Skolerne i Hørsholm har sat de kaotiske trafikforhold omkring skolerne på dagsordenen. Både børn og voksnes trafikvaner skal forbedres. Trafikpolitik på skoler er det primære værktøj til at skabe sikker trafik for børn og unge. En trafikpolitik sætter rammerne for skolens arbejde med trafiksikkerhed, både hvad angår undervisning, skolevej og de voksne som rollemodeller. Formålet med en trafikpolitik er at skabe opmærksomhed omkring den trafikadfærd som lærere, pædagoger, elever og forældre har og opstille mål for, hvordan man ønsker den skal være, skabe gode trafikvaner og trafiksikre børn. Trafikpolitikken involverer både skoleledelser, lærere, pædagoger, forældre og børn i tæt samarbejde med kommunen. Skolerne i Hørsholm har igangsat arbejdet med trafikpolitikker på de enkelte skoler, og det er skolerne selv, der står for udarbejdelsen af politikkerne - med hjælp og sparring fra en ekstern konsulent. Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at skoler laver en trafikpolitik, fordi en trafikpolitik: 1 Målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner 2 Sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge 3 Skaber opmærksomhed omkring bedre adfærd frem for fysisk regulering 4 Giver mulighed for at spare på sundhedsbudgettet 5 Giver gode muligheder for at koble trafik og sundhed 6 Baner vejen for alle skolens trafiksikkerhedsindsatser 7 Giver klar rollefordeling 8 Engagerer kommune, skoleledelse, lærere, pædagoger, forældre og børn 9 Gør kommunens tilsyn nemmere 10 Samler de trafikindsatser i skolen, der optager forældrene. Hørsholm Kommune har i 2010 afsat midler til implementering af trafikpolitikkerne samt etablering af fysiske tiltag og forbedringer på skolevejene. 10

11 Interaktive tavler i børnehaveklasserne Interaktive tavler i børnehaveklasserne Else Marie Tinning Skolekonsulent for it og medier I sommeren 2010 er det to år siden, at Hørsholm Kommunes skoler fik opsat interaktive whiteboards også kaldet Smart- Boards i alle klasselokaler. De interaktive tavler forkortes i teksten her iwb. Iwb forbindes med en computer og kan betragtes som en ekstra stor skærm, så hele klassen kan se samtidigt. Det særlige ved den valgte tavletype er, at den har en bagvedliggende teknologi, som gør, at den kan betjenes ved berøring med en finger. Man kan også bruge højttalere sammen med tavlerne. Vi bruger nu iwb med pc som en moderne afløser for de analoge medier: filmapparat, båndoptager og afspiller, diasfremviser og overhead. I dag hvor film, lyd, billeder og tekster fremstilles i digital form, kan de vises på den interaktive tavle. Da computerne tillige har internetforbindelse, kan diverse nettjenester benyttes i undervisningen. Mange elever og lærere var allerede fra starten fascinerede af iwb s mange anvendelsesmuligheder, men interessen viser sig at vare ved. Med iwb opstår et særligt samspil mellem underviser og elever. Det er nemmere at fastholde elevernes opmærksomhed med tavlen, og eleverne er mere motiverede, idet undervisningen gøres dynamisk. Flere lærere oplever iwb som et stærkt kommunikativt værktøj, der understøtter elevernes læringsprocesser både motorisk, visuelt og auditivt. I planlægningsfasen til opsætning af iwb i Hørsholm var der tvivl om behovet for tavlerne i børnehaveklasserne, men heldigvis blev der også sat iwb op her, og de benyttes hver dag lige så ofte som i de andre indskolingsklasser til forskellige funktioner: Skrivning og tegning: Det er spændende for eleverne at skrive og tegne på tavlen med sjove farver, figurer og tryllepenne, idet der er så mange muligheder. Det, som tegnes og skrives, kan tillige gemmes på computeren, så der kan arbejdes videre senere. Præsentation og opgaveløsning: Når klassen skal have gennemgået en opgave eller have hjælp til at løse en vanskelig opgave i f.eks. trafikhæftet, tager læreren en digital kopi af siden, og så kan opgaven løses i fællesskab på tavlen. Læringsspil: Flere af undervisningsprogrammerne på skolernes pc er er meget egnede til iwb. Eleverne arbejder to og to ved tavlen som et værksted, snakker sammen om løsningsmuligheder og løser opgaverne i fællesskab. I børnehaveklassens legetime vælges læringsspil ved iwb ofte af eleverne. Nettjenester: Skolerne abonnerer på forskellige nettjenester til undervisningen, som kan benyttes bl.a. af børnehaveklassen. DR.dk benyttes, hvis klassen skal se en aktuel udsendelse. Da et stort skib lå ved Storebæltsbroen og ventede på lavvande for at komme under broen, fulgte en børnehaveklasse med i hændelsen på iwb. Også gratis nettjenester som You- Tube med film, undervisningsspil med lyd til bogstav- og talindlæring og Google map kan inddrages. Det er spændende for eleverne at se på storskærmen, hvor de bor eller har været på ferie. Mange forældre er bevidste om mulighederne for at vise fælles oplevelser på iwb. Ofte filmer en forælder, hvad der sker ved et klassearrangement og brænder en dvd til klassen. Så kan eleverne i fællesskab se deres teaterstykke eller gense sjove oplevelser fra en fælles skovtur. Der er ingen tvivl om, at børnehaveklasserne er glade for deres iwb, men de gamle kridttavler findes stadig i klasserne, og dem er det da stadigvæk også sjovt og lærerigt at skrive og tegne på. 9 11

12 Til dig, der snart skal begynde i skole Nu varer det ikke så længe, før du skal i skole. Det er altid spændende at begynde på noget nyt; men det er også rart at vide lidt om, hvad der foregår. Her kan du læse, hvad andre børn kan huske fra deres første skoledag: Niels fortæller: Den første skoledag var jeg lidt genert, men min mor og min lillebror var med, og det var rart. Inspektøren bød mig velkommen. Den første ven, jeg fik, var Henrik, men jeg fik mange venner bagefter. Da jeg skulle begynde i skolen, troede jeg, at vi fik rigtig mange lektier for. Men det gjorde vi ikke. Vi sang rigtig mange sange og tegnede bogstaver på ryggen af hinanden. Gritt fortæller: Jeg var genert den første dag, men da jeg havde været i skolen i lang tid, kendte jeg næsten alle i min klasse. Min far, mor og lillesøster fulgte mig den første dag. Det var rart. Jeg kunne bedst lide at lege med mine venner. Jeg kendte heldigvis tre fra min børnehave. Men jeg fandt hurtigt nogle nye venner, og vi legede nogle sjove lege. Tegn dig frem til den røde bold Sæt streger mellem tal og tårne så antallet passer. BLYANT BOG MADPAKKE PENALHUS LINEAL VISKELÆDER Tegn de 6 ting Mads og Mette skal have med i skole. Ådalsparkvej Hørsholm Tlf

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Kender du folkeskolen?

Kender du folkeskolen? Kender du folkeskolen? Skolestart 2015 Folketinget har vedtaget en folkeskolereform med 3 klare mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder.

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder. august 2012 ABC FOR INDSKOLINGEN ADRESSEÆNDRING AFLEVERING ANSVAR BESTYRELSE BLOMSTENS DAG BIRKEN BØGER CYKLER CYKELHJELM DELETIMER EKSTRA FRI ELEVRÅD Husk at give skolen besked via ForældreIntra om adresse-

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

2014 Velkommen i skole

2014 Velkommen i skole 2014 Velkommen i skole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Børnehaveklassen...4 Ansøgning om udsættelse...4 Skoleparathedsvurdering...4 Orienteringsmøder på skolerne...5 Digital indskrivning

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Trivselsråd på Herskindskolen. Gode råd og ideer

Trivselsråd på Herskindskolen. Gode råd og ideer Trivselsråd på Herskindskolen. Gode råd og ideer Kære Trivselsråd Fundamentet for et godt skole - hjem samarbejde ligger ofte i et godt trivselsrådsarbejde. Klassearrangementer Samarbejdet kan bl.a. opbygges

Læs mere

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Vi glæder os til, at I bliver en del af Lyngholmskolen, og til sammen med jer at skabe en rigtig god skole, hvor trivsel og læring er i højsædet. Praktiske oplysninger

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Velkommen til Helsingør Byskole

Velkommen til Helsingør Byskole HELSINGØR H A R B Ø R NE NE BYSKOLE I CEN TR U M HELSINGØR H A R B Ø R NE NE BYSKOLE I CEN TR U M Helsingør Byskole Marienlyst Allé 2 3000 Helsingør 49 28 18 80 email: byskolen@helsingor.dk www.byskolen.helsingor.dk

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

PÅ VEJ I SKOLE. Fra dagtilbud til. En god skolestart et fælles ansvar

PÅ VEJ I SKOLE. Fra dagtilbud til. En god skolestart et fælles ansvar PÅ VEJ I SKOLE Fra dagtilbud til + En god skolestart et fælles ansvar De fleste børn er glade for at gå i børnehave og de fleste børn glæder sig til at komme i skole. Hos jer forældre går der givet vis

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Førskolegruppe. Hammerum Friskole

Førskolegruppe. Hammerum Friskole Førskolegruppe Hammerum Friskole Opstart 4. maj 2015 1 Førskolegruppe på Hammerum Friskole Vi ønsker at give børnene en god overgang fra børnehavebarn til skolebarn på Hammerum Friskole. Derfor vil vi

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR På Holmeagerskolen betragter vi forældre som en ressource, og vi lægger op til og forventer et gensidigt forpligtende samarbejde til gavn for vores børn. Det er vores mål at

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC A Nilen ABC Afgangsprøve I 9. klasse er der 2 skriftlige terminsprøver, 1 mundtlig i hver af fagene dansk, matematik, engelsk og tysk, Folkeskolens Skriftlige Afgangsprøve i maj, samt Folkeskolens Afgangsprøve

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Skolen fører tilsyn med eleverne fra 10 minutter før undervisningsstart og indtil skoledagens ophør. kl. 11.30 17.00, fredag dog 15.45.

Skolen fører tilsyn med eleverne fra 10 minutter før undervisningsstart og indtil skoledagens ophør. kl. 11.30 17.00, fredag dog 15.45. Skolens tilsyn Skolen fører tilsyn med eleverne fra 10 minutter før undervisningsstart og indtil skoledagens ophør. Skoledagens forløb: Ringetider 1. lektion 8.00-8.45 2. lektion 8.55-9.40 3. lektion 10.00-10.45

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Elevråd (LC dagsorden) 3. Opfølgning fra sidste

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere