Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation"

Transkript

1 Læs i dette temanummer om motivation som noget, der opstår i relationen mellem klient og rådgiver. Du kan også læse om efterårets spændende kurser i og vores SundhedsCoach Uddannelse. At kommunikere motiverende Om relationen mellem klient og rådgiver Sigtet med denne artikel er at redegøre for, hvorledes anskuer klientens motivation som et fænomen, der, i en vis udstrækning er afhængig af rådgiverens kommunikationsstil. Introduktion til Den Motiverende Samtale blev oprindeligt udviklet sidst i 80 erne og først i 90 erne. Samtalemetoden blev udviklet af de to psykologer Miller og Rollnick, der begge arbejdede med adfærdsændringer hos alkoholikere. Begge erfarede i deres arbejde med alkoholikere, at det er helt afgørende, når man beskæftiger sig med adfærdsændringer, at man tager udgangspunkt i klientens situation og perspektiv og respekterer klientens autonomi. De erfarede, at udgangspunktet for en samtale om adfærdsændringer bedst tager afsæt i klientens eget syn på adfærden, og de forandringer klienten rent faktisk er motiveret for. Derfor handler det helt grundlæggende som rådgiver om at holde sine egne holdninger til klientens adfærd i baggrunden og respektfuldt arbejde med klientens holdninger og perspektiver. arbejder ud fra det synspunkt, at motivationen til adfærdsændringer i bund og grund kun kan komme fra klienten selv. I sidste ende kan man ikke tvinge mennesker til bestemte typer handlinger eller adfærdsændringer. Man kan blot prøve at påvirke dem. Nogle af disse påvirkninger er dårlige og varer ikke ved (overtalelse eller tvang), mens andre er gode og varer ved (de der er i overensstemmelse med personens egne værdier og ønsker). Pointen bag Den Motiverende Samtale er den, at hvis man arbejder som rådgiver med at hjælpe andre mennesker til varige forandringer, gør man bedst dette ved at hjælpe disse mennesker til selv at finde deres egne gode grunde til forandringerne. er rettet mod metoder til at fremme klientens egne gode grunde til forandringer. I forlængelse af dette retter Den Motiverende Samtale sig i mod en beskrivelse af, hvordan relationen mellem rådgiver og klient kan være medvirkende årsag til at fremme motivationen hos klienten. Det forhold, at motivationen i bund og grund kun kan komme fra klienten selv, er det Miller og Rollnick omtaler som indre motivation. Mobilisering af indre motivation vil sige, at man som rådgiver hjælper mennesker til selv at finde og formulere deres egne gode grunde til forandringer. Helt afgørende for Den Motiverende Samtale er spørgsmålet: hvor kommer argumenterne for forandring fra? Kommer argumenterne fra rådgiverens mund eller kommer de fra klientens mund? understreger vigtigheden af, at argumenterne for forandring kommer fra den rigtige mund: nemlig klientens. Udgangspunktet for Den Motiverende Samtale er derfor ikke tvang eller konfrontation, men er derimod forståelse, respekt og empati for klientens syn og klientens ønsker, værdier, perspektiver og mål. Det, at man arbejder ud fra et grundlæggende syn om empati og respekt for klienten, er det Den Motiverende Samtale omtaler som det klientcentrerede element i samtalen. Klientcentreret og styrende udspringer af en ånd om forståelse, respekt og empati for klienten og dennes synspunkter og værdier. Ud af denne ånd er vokset en række teknikker og samtalestrategier, som er s konkrete værktøjer, og som samtalen styres ud fra. Disse værktøjer styrer og strukturerer samtalen og sikrer, at ånden i Den Motiverende Samtale respekteres. I den forstand er styrende på formniveau. I det klientcentrerede ligger, at man søger at tage udgangspunkt i klientens perspektiv og situation for derved at få klienten til at blive en aktiv medspiller og deltager i samtalen. Klienten bliver en aktiv deltager, når klienten får mulighed for selv at formulere sine egne argumenter for forandring, og selv får mulighed for at formulere forskellige løsningsforslag. Resultatet af dette er, at der skabes en stor grad af involvering i samtalen og en stor grad af ejerskab hos klienten over for løsningerne. Dermed styrkes motivationen for forandringer hos klienten. På mange måder er det jo paradoksalt, at man ofte oplever i samtaler om adfærdsændringer, at klienten bliver sat i en passiv rolle, hvor han/hun modtager en masse information eller råd og vejledning fra den aktive rådgiver. Rådgivningen kan f.eks. lyde: rygning er skadeligt og koster dig i gennemsnit 10 år af dit liv, så derfor bør du kvitte smøgerne. Det er paradoksalt i den forstand, at klienten bliver holdt passiv i samtalen som modtager af information, og samtidig forventes det, at klienten efterfølgende aktivt selv skal gøre noget for at ændre sit liv. søger at undgå dette paradoks mellem selve samtalesituationen, og det der skal ske efterfølgende Klienten skal holdes som den aktive part i samtalen.

2 Dette gør man ved bevidst at arbejde klientcentreret og inddrage klienten i samtalen. Denne aktivering af klienten sker, som før nævnt, ved at tage udgangspunkt i klientens egne værdier og ressourcer. Det handler jo om klientens eget liv, så det er helt oplagt, at klienten inddrages i samtalen og inddrages i de forandringer, der evt. skal ske i hans/hendes liv. har sin force og styrke i, at der i teknikken er designet en meget klar overordnet ramme og struktur, man som rådgiver kan sætte samtalen ind i og strukturere og styre samtalen efter. Udover denne klare ramme er der også en styrende struktur på det man kunne kalde det samtaletekniske niveau. På dette niveau er der bevidst et styrende fokus på reflekterende lytning og opsummering. Her arbejder man bevidst med at gentage klientens egne gode grunde til at skabe forandringer, fordi der er en forbindelse mellem at høre sig selv tale om fordele ved forandring og motivationen til at skabe reelle forandringer. Den overordnede ramme for samtalen er designet til at aktivere og involvere klienten mest muligt i samtalen. Rammen indeholder de to elementer: udforskning af ambivalens og udvikling af diskrepans. Disse elementer er så at sige det landkort, man styrer efter, når man bruger. Sammen med klienten søger man at afklare klientens ambivalens gennem udforskning af fordele og ulemper ved den givne adfærd. Sammen med klienten udarbejder man et såkaldt beslutningsregnskab, hvor man nøje går i detaljer og udforsker fordele og ulemper ved den nuværende adfærd, og fordele og ulemper ved en eventuel ændring af adfærden. Man arbejder sammen med klienten på at klarlægge, om der eventuelt er en diskrepans (uoverensstemmelse) mellem klientens nuværende adfærd og klientens ønskede adfærd; mellem handlinger og holdninger. Konkret kunne dette arbejde bestå i, at udforske fordele og ulemper ved en livsstil, der indbefatter inaktivitet og usund kost. Sammen med klienten (der eksempelvis kunne være en 38-årig familie mor) udforsker man hendes perspektiv på sin livsstil og udforsker de oplevede fordele og ulemper ved livsstilen. Fordele for klienten kunne være: At det er ukompliceret at lave mad At alle i familien kan lide den lidt usunde kost At det er svært at få tid til at træne Dette er som bekendt reelle udfordringer mange mennesker står i. Det er vigtigt, at man som rådgiver ikke bare affejer udfordringerne og siger til klienten: du skal bare gøre sådan og sådan Hvis en løsning af problemet virkelig var så simpelt, ville du formentlig slet ikke have denne samtale med klienten. Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver forstår og anerkender, at de problemer og udfordringer, der dukker op i en samtale om livsstilsændringer, opleves som reelle og alvorlige for klienten. Derfor er næste skridt at gå videre ind i disse udfordringer og se på, hvad de nærmere handler om, og hvilke værdier og vigtige hensyn de er opstået fra. Det er vigtigt, at man i arbejdet med klientens udfordringer, ikke ser klientens udfordringer som såkaldte dårlige undskyldninger. Dårlige undskyldninger, der bliver brugt af en klient, er ikke dårlige undskyldninger, men skal derimod forstås og anskues som en god og meningsfuld handlingsgrund for klienten. I situationen giver den mening for klienten ellers ville klienten ikke bruge den som grundlag for sin handling. Dårlige undskyldninger skal forstås som legitime og meningsfulde grunde. Generelt handler mennesker meningsfuldt. Vi er rationelle væsener og har altid en god grund til vores handlinger - set ud fra vores eget perspektiv. En såkaldt dårlig undskyldning skal derfor forstås som en meningsfuld grund til en given adfærd. Hvis man som rådgiver anskuer de meningsfulde grunde, en klient har til en given adfærd, som såkaldte dårlige undskyldninger skyldes det, at man ikke har forstået klientens opfattelse og oplevelse af sin situation. I denne situation handler det for rådgiveren om, at se på klientens situation med klientens øjne. I samtalen med vores kvindelige klient her handler de meningsfulde grunde for at leve den livsstil hun gør om, at madlavning gerne må være let og ukompliceret, at maden gerne skulle samle familien og ikke være genstand for konflikter, at træning skal kunne passes ind i en travl hverdag. Da der altid er fornuft og rationalitet bag vores handlinger, handler det for rådgiveren om at finde ind til denne fornuft og rationalitet og finde ud af, hvilke gode grunde klienten har til sin adfærd, og hvilke vigtige hensyn denne adfærd varetager. Hvis ikke der tages hensyn til de vigtige hensyn de dårlige undskyldninger varetager, kan der ikke skabes varige forandringer. En ændring, hvor disse ikke er medtænkt, er uholdbar i længden. Tilbage til vores eksempel: ulemperne ved den pågældende livsstil kunne handle om, at klienten ser At den usunde livsstil fører til overvægt At hun ofte føler sig uoplagt At børnene lærer dårlige vaner og bliver overvægtige Osv. osv. Disse emner ville man gå nærmere ind i og udforske, hvad det betyder for klienten, at hun føler sig overvægtig? Hvilken betydning det har for hende, at hun er uoplagt? Hvilken betydning det har for hende, at børnene lærer dårlige vaner og bliver overvægtige? Igen er det vigtigt, at man arbejder klientcentreret og udforsker klientens eget perspektiv på disse ting. Det handler altså ikke om, at rådgiveren videregiver sin information om fordele og ulemper ved den givne adfærd. I stedet handler det om, at rådgiveren udforsker klientens perspektiv og oplevelser omkring fordele og ulemper i forhold til den givne adfærd. Denne udforskning består i nysgerrigt og respektfuldt at samtale med klienten. Og den vigtigste evne i denne proces er at kunne lytte og spørge.

3 Man styrer altså ikke klienten hen mod en bestemt beslutning eller adfærd men søger at styre samtalen på en sådan måde, at man hjælper klienten til at tænke over sine handlinger i forhold til sine holdninger, værdier og ønsker, således at man hjælper klienten til at blive afklaret og eventuelt klogere på sig selv. Det styrende element i Den Motiverende Samtale handler således om formen og retningen i samtalen og ikke om et konkret indhold eller et bestemt resultat for samtalen fx at klienten skal ændre adfærd. Spørgsmål frem for svar I tråd med det klientcentrerede er det derfor ikke rådgiverens opgave at give svarene på, hvad klienten bør gøre. Derimod er det rådgiverens opgave at stille berigende spørgsmål, der muliggør, at klienten selv kan give svarene på, hvad han/hun bør gøre. Dette er for mange rådgivere en ny og uvant relation. Normalt er man jo som rådgiver ekspert indenfor et område, hvor man videregiver information til den mere eller mindre uoplyste klient. Når man anvender Den Motiverende Samtale, indtager man som rådgiver nærmest en modsat rolle. I er det, lidt populært sagt, klienten der er eksperten, og rådgiveren der er den spørgende. Det er vigtigt, at man som rådgiver gør sig bevidst om, hvad ens genstandsområde er, og hvad det er, man rent faktisk er ekspert indenfor. Man er som rådgiver aldrig ekspert i, hvad klienten bør gøre eller er motiveret til at gøre. Det er klienten, der er eksperten i, hvad han bør gøre, og hvad han er motiveret til. Rådgiveren er ikke ekspert på det normative område, men er ekspert på det deskriptive område. Som rådgivere er vi eksperter på objektive forhold som fx de langsigtede konsekvenser af rygning. Eller risikofaktorerne ved diabetes. Rådgiveren er også ofte ekspert i, hvad andre i samme situation som klienten har haft held med at gøre i forhold til at ændre adfærd. Rådgiverens ekspertise kan i denne forbindelse inddrages i samtalen og bruges til inspiration for klienten i forhold til at tænke nye løsningsmuligheder. I stiller rådgiveren langt flere spørgsmål, end han/hun giver svar. Den spørgende rådgiver stiller spørgsmål som: hvordan har du det med din rygning frem for på forhånd at dømme, at klienten bør ændre sin livsstil. Den spørgende rådgiver spørger: hvordan har du det med, at du har diabetes? Hvad får det dig til at tænke? frem for at fortælle klienten, at han bør eller skal ændre livsstil. Parathed til forandring = Vigtighed og Tro på egne evner Ved hjælp af spørgsmål og afklaringen af ambivalensen finder man i samarbejde ud af, om klienten overhovedet synes en forandring er vigtig, eller om klienten måske mangler tro på, at han/hun er i stand til at ændre sin livsstil. Rollnick lavede i 1997 et forsøg, hvor han spurgte en række rygere, hvor parate de følte de var i forhold til at stoppe med at ryge. Han bad dem om at vurdere deres parathed til forandring på en skala fra 1 til 10. Rollnick opdagede her, at to personer kunne befinde sig samme sted på denne parathedsskala og dermed være lige parate til at stoppe med at ryge, men af vidt forskellige grunde. To personer kan være lige parate til at ændre adfærd men have vidt forskellige behov i forhold til at styrke deres parathed. Nogle af rygerne i forsøget befandt sig på et 7-tal på skalaen, og mente de var rimelig parate til at stoppe, fordi de syntes, det var ret vigtigt for dem at stoppe. Men de var ikke 100 pct. klar til at forsøge sig med en adfærdsændring, da de på den anden side ikke havde en særlig stor tro på, at de rent faktisk kunne gennemføre et rygestop. Andre af forsøgets rygere befandt sig også på et 7-tal på skalaen, men af andre årsager: de anså det ikke som særligt vigtigt at ændre adfærd nu og her. Omvendt var de ret sikre på, at de rent faktisk kunne ændre adfærden, hvis de virkelig besluttede sig for at kvitte smøgerne. Disse to grupper var altså lige parate til at stoppe med at ryge. Men de havde forskellige grunde til deres parathed og havde derfor forskellige behov. Det, der hæmmede den ene gruppe i forhold til at være 100 pct. parate til at kvitte smøgerne, var manglen på troen på egne evner. Det, der hæmmede den anden gruppe, var manglen på oplevet vigtighed. Parathed og motivation til forandring forstås derfor i som en størrelse, der er afhængig og påvirkelig af to faktorer: vigtighed og troen på egne evner. I forhold til at styrke klientens parathed til forandring er det derfor vigtigt, at man som rådgiver ved, hvor klienten har sine behov. Som rådgiver må man orientere sig i forhold til, om man skal arbejde med vigtighed og afklaring af værdier, eller om man skal arbejde med at styrke klientens tro på egne evner. Her skal den motiverende rådgiver være fleksibel og kunne arbejde klientcentreret: det nytter ikke noget at tale mulige strategier for rygestop med en ryger, der ikke har set vigtigheden af at stoppe med at ryge. Elementerne i en forandringsproces Det er jo heldigvis således, at mennesker forandrer sig. Langt de fleste af de mennesker, der holder op med at ryge eller kommer ud af problemer med alkohol og stoffer, gør det faktisk uden om det offentlige system og uden formaliseret behandling. Og langt de fleste af de mennesker, der taber sig, gør det jo også uden om behandlingssystemet. Forskning inden for motivationsfaktorer i forhold til adfærdsændringer viser, at

4 der er flere faktorer, der er fælles for de personer, der lykkes med at forandre adfærd: Støttende struktur. De fleste af de der ændrer adfærd fortæller, at de har fået støtte af den ene eller anden art af venner, kollegaer eller familie. Mange rygere hjælpes ad, når de skal stoppe med at ryge og forsøger at kvitte smøgerne sammen med andre rygere. Tro på egne evner. De fleste fortæller også, at der er en klar forbindelse mellem egen tro på egne evner og resultatet af indsatsen. Hvis ikke man selv tror på, at man vil lykkes med forandringen og fx blive røgfri, virker det som en selvopfyldende profeti, og man gennemfører ikke sin forandring. Andres tro. Forbindelsen mellem tro og succes begrænser sig ikke kun til klientens egen opfattelse: hvis man som rådgiver har den overbevisning, at klienten vil kunne gennemføre en given forandring, vil der være større sandsynlighed for, at klienten selv tror på, at det kan lade sig gøre. Mange af de personer der lykkes med at ændre adfærd fortæller også, at det er vigtigt at venner, familie og kollegaer udtrykker deres tro på, at man kan gennemføre forandringen. I forhold til det sidste punkt er pointen den, at den måde, vi taler til klienten på, er helt afgørende for klientens succes. Sandsynligheden for, at der sker forandring efter en samtale mellem rådgiver og klient, er stærkt påvirket af den interpersonelle interaktion mellem rådgiver og klient. Forholdet mellem tro og succes Forholdet mellem tro og succes er påvist i en lang række forsøg: Placebo effekten: placebo er i dag dét medicin testes i forhold til fordi selve forestillingen om, at man nu får det bedre pga. medicinering, i sig selv fører til en positiv effekt. Man tester derfor altid ny medicin i forhold til placebo. Rosenthal effekten: dette er en af de mest kendte og testede forbindelser mellem tro og resultater. De såkaldte Rosenthal studier lavede man i amerikanske skoler, hvor man påviste, at der er en klar forbindelse mellem en undervisers tro på elevernes formåen, og elevernes faktiske formåen. Et af mange forsøg gik ud på, at man satte en ny lærer ind i en klasse og oplyste denne lærer om, hvem der var de gode elever og hvem der var de dårlige elever. Rent faktisk var inddelingen af disse grupper tilfældig og havde intet hold i virkeligheden. Men faktisk skete der det at efter et år, var den gruppe, læreren troede var de gode elever, gået markant frem i forhold til året før, mens den gruppe, læreren troede var de dårlige elever, var gået markant tilbage. Samme forbindelse er fundet mellem rådgivere og klienter, hvor man på forhånd har oplyst en rådgiver om, hvilke klienter man mente havde stor sandsynlighed for forandring. Denne gruppe af klienter var mod rådgiverens vidende tilfældigt udvalgt, men på trods af dette viste det sig, at de havde en større succesrate, end de klienter rådgiveren fik oplyst var de tunge klienter. Hawthorne effekten: Hawthorne studierne fandt sted tidligt i 1900-tallet, og her påviste man, at den positive opmærksomhed, man gav en gruppe på en arbejdsplads, i sig selv forbedrede gruppens motivation og effektivitet. Med andre ord er den indstilling både klient og rådgiver har overfor sandsynligheden for, at forandringen lykkes af stor vigtighed. Motivation opstår i samspil Ordet motivere stammer fra det latinske movere, som betyder at sætte i bevægelse eller at virke på. Den Motiverende Samtale har som sit absolutte fokus spørgsmålet om: hvordan hjælper man klienten til at bevæge sig i den retning han/hun ønsker? Hvordan kan man arbejde med klienten, så klientens motivation styrkes? Hvordan faciliterer man udvikling? I pointeres det, at måden, man kommunikerer med klienten på, kan gøre det mere eller mindre sandsynligt, at klienten ændrer sin adfærd. Anlægger man en konfronterende rådgivningsstil: hvorfor har du ikke kvittet smøgerne endnu? eller du bør stoppe med at drikke alkohol nu! vil man ofte møde modstand hos klienten, og motivationen til forandring hos klienten mindskes. Anlægger man derimod en mere empatisk og forstående rådgivningsstil, øger man sandsynligheden for, at motivation til forandring opbygges. Motivation er således noget, der kan opbygges eller mindskes i samspillet mellem klient og rådgiver. Det er denne forståelse af motivation som en relationel størrelse mellem klient og rådgiver er udviklet til at håndtere. Vores normale opfattelse af motivation er den, at motivation er noget der er isoleret hos klienten. Den Motiverende Samtale tilbyder en anden forståelse af motivation, hvor man forstår motivation som noget, der er mellem klient og rådgiver. Og dette giver naturligvis en anden forståelse af, hvad rådgiverens rolle er, og hvad klientens rolle er. arbejder ud fra den pointe, at konteksten for samtalen er vigtig. Det interpersonelle mellem klient og rådgiver er af afgørende betydning i forhold til at fremme motivation hos klienten. Motivation anses i Den Motiverende Samtale som en størrelse, der kan styrkes eller mindskes som følge af, hvordan rådgiveren kommunikerer med patienten. Undersøgelser og forsøg viser netop, at en konfronterende rådgivningsstil giver større frafald til opfølgningsmøder end en empatisk og klientcentreret rådgivningsstil. Forsøg viser, at der kan ses en klar sammenhæng mellem rådgiverens konfronterende udsagn i en samtale og alkoholiserede klienters alkoholindtag helt op til et år efter en samtale, hvor man benytter sig af en konfronterende samtalestil. Jeg hører ofte rådgivere sige, om en klient, der ikke ønsker at ændre adfærd,

5 at klienten ikke er samarbejdsvillig! Det er i mine øjne en mærkelig påstand, da der som bekendt skal to personer til ikke at samarbejde. Som rådgiver bærer man et medansvar for samarbejdet i samtalen, og man har et ansvar for, hvorvidt klienten går fra samtalen motiveret eller ikke motiveret til at ændre adfærd. Relationen er den mindste enhed I den traditionelle psykologi forstås personlighedsbegrebet på en sådan måde, at man går ud fra 1) at personligheden består af nogle meget stabile træk og 2) at vi består af noget grundlæggende, som udgør vores personlighed. Personligheden forstås som 3) den sammenhængende helhed der binder personens forskellige træk sammen i en konsistent størrelse. Derudover mener man 4) at kunne se en klar sammenhæng mellem adfærd og personlighed. Personligheden ses som den størrelse, der bestemmer en persons adfærd. Den Motiverende samtale gør på væsentlige punkter op med denne traditionelle forståelse af personlighedsbegrebet: 1. For det første opererer man i Den Motiverende Samtale med en forståelse af personligheden som en størrelse, der er afhængig af tid og sted. En klient er ikke bare motiveret i sig selv; klientens grad af motivation og parathed til forandring er i stor grad afhængig af rådgiverens kommunikationsstil. Motivation er en størrelse, der styrkes/mindskes i interaktion mennesker imellem. 2. Klientens personlighed er derfor ikke noget, der blot er der uafhængigt af tid og sted: motivation hos en klient er ofte noget, der forudsætter og spiller sammen med tilstedeværelsen af andre personer: en rådgiver, venner, familie osv. Personligheden skabes derfor i nogen grad i kommunikationen og interaktionen mennesker imellem. Man kan eksempelvis kun være dominerende i forhold til andre mennesker, ligesom man kun kan være gavmild i den udstrækning, der er nogen at være gavmild i forhold til. Og vi er dominerende over for nogle og ikke andre, ligesom vi er gavmilde over for nogle og ikke andre. Mennesker er ikke bare i sig selv og helt grundlæggende det ene eller det andet. 3. Begrebet om ambivalens afslører det forhold, at vi mennesker sjældent er konsistente i forhold til vores ønsker, drømme og handlinger. Forståelsen af mennesket som ambivalent viser, at vi ofte har motiver, der leder os i to uforenelige retninger: jeg vil ryge, og jeg vil ikke ryge, jeg vil spise god mad og dase på sofaen, men jeg vil også leve sundt. Mennesket er sjældent en 100 pct. konsistent størrelse, men er ofte motiveret i to eller flere forskellige og indbyrdes inkonsistente retninger. Jeg taler ofte med klienter, der siger, at de ikke er motiverede til at leve sundt. Det vi hurtigt opdager i løbet af en motiverende samtale, er, at de faktisk er yderst motiverede til at leve sundt - men at de også samtidig er motiverede til at ligge på sofaen og spise flødeskumskager. Sigtet med afklaring af ambivalens og udvikling af diskrepans er at finde en vej, der imødekommer ambivalensen, og finde en løsning der imødekommer de behov, der afstedkommer ambivalensen. Arbejdet med ambivalensen i bygger på, at vi ikke har en personlighed, der er 100 pct. konsistent. 4. At slutte fra at en person ikke stopper med at ryge til, at denne person ikke er motiveret til at holde op med at ryge, er en fejlslutning. Det eneste vi kan slutte fra, at en person ryger, er, at denne person er motiveret til at ryge! Pointen omkring ambivalens viser, at rygeren også sagtens (og oftest) er motiveret til ikke at ryge: der er ofte dobbelt op eller happy hour på motivation. Den Motiverende Samtale viser, at mennesker kan være motiveret i to uforenelige og inkompatible retninger på en og samme tid. Derfor kan man ikke blot slutte fra adfærd til personlighed. Inden for den systemiske og socialkonstruktivistiske retning arbejder man ud fra den grundsætning, at relationen er den mindste enhed. I dette ligger der den pointe, at personers identitet og handlinger dannes i samspil med de omgivelser og relationer, de indgår i. En hjælpsom person kan kun være hjælpsom i samspil med og i relation til andre mennesker. Det samme gælder en dominerende kollega. Pointen er den, at i nogle kontekster er personen dominerende og i andre ikke. Inden for den systemiske forståelse arbejder man ud fra, at vores identitet og karaktertræk i sidste ende er afhængige af og et resultat af de relationer og kontekster, vi indgår i. I anses relationen mellem klient og rådgiver ligeledes som den mindste enhed: klienten er oftest ikke bare motiveret per se. Klientens motivation er i vid udstrækning afhængig af rådgiverens måde at håndtere rådgivningssituationen på. Derfor er det vigtigt, at man som rådgiver er sig det ansvar bevidst, og påtager sig en del af ansvaret for klientens motivation. Som rådgiver har man et ansvar for at sikre, at klienten får de bedste betingelser og rammer til at tænke over sit liv og til at finde sine egne motiver til eventuelt at ændre adfærd. Følger man ånden i, har man som rådgiver gjort sit til at sikre de bedst mulige betingelser for, at klienten kan tænke frit om sin livsstil, og selv finde sine gode grunde til eventuelt at ændre sin livsstil. Udgangspunktet for Den Motiverende Samtale er spørgsmålet: hvordan kan rådgiveren skabe en relation, som klienten kan bruge konstruktivt? Svaret på dette spørgsmål er, at rådgiveren bør indtage en position i forhold til klienten, der bygger på en empatisk forståelse, hvor rådgiveren ser klientens verden med klientens øjne, således at klienten ikke møder fordømmelse men accept. Carl Rogers skriver i On becoming a person, at mennesker generelt udvikler sig bedst under denne empatiske relation, uanset om det drejer sig om forældres forhold til børn, underviseres forhold til elever eller lederens forhold til sine ansatte. Rogers pointe er den, at enhver hjælperelation, der bygger på

6 principper om forståelse og empati, skaber mere ansvar, kreativitet, samarbejde og motivation hos den anden. Og det er jo netop det, resultatet af enhver motiverende samtale bør være. Hvis du vil vide mere om forholdet mellem rådgiver og klient, kan du evt. læse vores nyhedsbrev for foråret 2008 her gennemgås et konkret forsøg, hvor man har gennemanalyseret 38 klientsamtaler for at finde ud af, hvilken rådgiveradfærd der statistisk set har den bedste indflydelse på klientadfærd. Pointen er her, at egenskaber som empati, at stille spørgsmål, at udvise tro på klientens ressourcer og at understrege klientens autonomi er de 4 stærkeste adfærdsmønstre en rådgiver bør udvise. Efterårets kurser I efteråret og til vinter tilbyder vi to kurser: et 3-dages kursus i Den Motiverende Samtale og vores SundhedsCoach Uddannelse, der kører over 4 moduler af 2 dage. Begge kurser har fokus på arbejdet med at motivere mennesker til forandringer. Vi arbejder med forskellige teorier som, Løsningsfokuseret Samtale, Anerkendende Samtale og Systemisk teori. Begge kurser er koncentreret omkring implementeringen af metoderne i deltagernes egen hverdag og praksis. Derfor er undervisningen lagt an på en stor grad af deltagerinvolvering og praksistræning. Undervisningen veksler mellem kortere teoretiske indlæg, praktiske øvelser og eksempler, diskussioner og videodemonstrationer. Læs evt. mere om vores kurser på andre. Læs mere her: Nyt på hjemmesiden Vi har lagt et par nye redskaber ud til fri download. Det ene værktøj omhandler trigger situationer og hjælper til at overveje mulige strategier i forhold til disse. Det andet værktøj retter sig mod afklaring af ambivalens i forhold til kost. Og derudover har vi lagt en lille oversigt over s væsentligste værktøjer og pointer. Værktøjerne kan downloades her: ilpraktikere.html Du kan altid finde masser af spændende artikler og viden om Den Motiverende Samtale på vores hjemmeside Har du spørgsmål eller lignende om eller indholdet af vores kurser, er du velkommen til at kontakte os på tlf eller på mail: Med venlig hilsen Gregers Rosdahl Train New Trainer kursus Fra september afholdes en Train New Trainer uddannelse i Sverige, så har du lyst til at opnå undervisningskompetence i og dermed være med til at udbrede metoden, kan du her få de nødvendige værktøjer til at blive klædt på til at lære

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd v/psykolog Monica Tafdrup Notkin Klinik for KorAdsterapi, GentoDe Program den mo'verende samtale 9.45

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Kommunikation og samtale om adfærdsændringer

Kommunikation og samtale om adfærdsændringer 1332 FOREBYGGELSE Kommunikation og samtale om adfærdsændringer Anette Søgaard Nielsen Vi anvender både den styrende, den følgende og den vejledende kommunikationsstil i vore professionelle samtaler i sundhedsvæsenet.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Den professionelle forældresamtale

Den professionelle forældresamtale Den professionelle forældresamtale Program: Fra 09.00 Formiddagsbuffet 09.30-10.00 Rundvisning 10.00 10.10 Velkomst og præsentation 10.10 11.00 En kort gennemgang af Den professionelle børnesamtale - erfaringsopsamling

Læs mere

Introduktion til MITI

Introduktion til MITI Introduktion til MITI Hvad er MITI og hvordan bruges det Gregers Rosdahl, medlem af MINT inq. 13.09.2011 Introduktion til MITI I det følgende beskrives MITI og hvordan MITI bruges Du finder også information

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Mere energi og større gennemslagskraft Få dine budskaber ud - med respekt for dig selv og andre Går dit budskab nogle gange ikke igennem? Og bliver din gode

Læs mere