Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation"

Transkript

1 Læs i dette temanummer om motivation som noget, der opstår i relationen mellem klient og rådgiver. Du kan også læse om efterårets spændende kurser i og vores SundhedsCoach Uddannelse. At kommunikere motiverende Om relationen mellem klient og rådgiver Sigtet med denne artikel er at redegøre for, hvorledes anskuer klientens motivation som et fænomen, der, i en vis udstrækning er afhængig af rådgiverens kommunikationsstil. Introduktion til Den Motiverende Samtale blev oprindeligt udviklet sidst i 80 erne og først i 90 erne. Samtalemetoden blev udviklet af de to psykologer Miller og Rollnick, der begge arbejdede med adfærdsændringer hos alkoholikere. Begge erfarede i deres arbejde med alkoholikere, at det er helt afgørende, når man beskæftiger sig med adfærdsændringer, at man tager udgangspunkt i klientens situation og perspektiv og respekterer klientens autonomi. De erfarede, at udgangspunktet for en samtale om adfærdsændringer bedst tager afsæt i klientens eget syn på adfærden, og de forandringer klienten rent faktisk er motiveret for. Derfor handler det helt grundlæggende som rådgiver om at holde sine egne holdninger til klientens adfærd i baggrunden og respektfuldt arbejde med klientens holdninger og perspektiver. arbejder ud fra det synspunkt, at motivationen til adfærdsændringer i bund og grund kun kan komme fra klienten selv. I sidste ende kan man ikke tvinge mennesker til bestemte typer handlinger eller adfærdsændringer. Man kan blot prøve at påvirke dem. Nogle af disse påvirkninger er dårlige og varer ikke ved (overtalelse eller tvang), mens andre er gode og varer ved (de der er i overensstemmelse med personens egne værdier og ønsker). Pointen bag Den Motiverende Samtale er den, at hvis man arbejder som rådgiver med at hjælpe andre mennesker til varige forandringer, gør man bedst dette ved at hjælpe disse mennesker til selv at finde deres egne gode grunde til forandringerne. er rettet mod metoder til at fremme klientens egne gode grunde til forandringer. I forlængelse af dette retter Den Motiverende Samtale sig i mod en beskrivelse af, hvordan relationen mellem rådgiver og klient kan være medvirkende årsag til at fremme motivationen hos klienten. Det forhold, at motivationen i bund og grund kun kan komme fra klienten selv, er det Miller og Rollnick omtaler som indre motivation. Mobilisering af indre motivation vil sige, at man som rådgiver hjælper mennesker til selv at finde og formulere deres egne gode grunde til forandringer. Helt afgørende for Den Motiverende Samtale er spørgsmålet: hvor kommer argumenterne for forandring fra? Kommer argumenterne fra rådgiverens mund eller kommer de fra klientens mund? understreger vigtigheden af, at argumenterne for forandring kommer fra den rigtige mund: nemlig klientens. Udgangspunktet for Den Motiverende Samtale er derfor ikke tvang eller konfrontation, men er derimod forståelse, respekt og empati for klientens syn og klientens ønsker, værdier, perspektiver og mål. Det, at man arbejder ud fra et grundlæggende syn om empati og respekt for klienten, er det Den Motiverende Samtale omtaler som det klientcentrerede element i samtalen. Klientcentreret og styrende udspringer af en ånd om forståelse, respekt og empati for klienten og dennes synspunkter og værdier. Ud af denne ånd er vokset en række teknikker og samtalestrategier, som er s konkrete værktøjer, og som samtalen styres ud fra. Disse værktøjer styrer og strukturerer samtalen og sikrer, at ånden i Den Motiverende Samtale respekteres. I den forstand er styrende på formniveau. I det klientcentrerede ligger, at man søger at tage udgangspunkt i klientens perspektiv og situation for derved at få klienten til at blive en aktiv medspiller og deltager i samtalen. Klienten bliver en aktiv deltager, når klienten får mulighed for selv at formulere sine egne argumenter for forandring, og selv får mulighed for at formulere forskellige løsningsforslag. Resultatet af dette er, at der skabes en stor grad af involvering i samtalen og en stor grad af ejerskab hos klienten over for løsningerne. Dermed styrkes motivationen for forandringer hos klienten. På mange måder er det jo paradoksalt, at man ofte oplever i samtaler om adfærdsændringer, at klienten bliver sat i en passiv rolle, hvor han/hun modtager en masse information eller råd og vejledning fra den aktive rådgiver. Rådgivningen kan f.eks. lyde: rygning er skadeligt og koster dig i gennemsnit 10 år af dit liv, så derfor bør du kvitte smøgerne. Det er paradoksalt i den forstand, at klienten bliver holdt passiv i samtalen som modtager af information, og samtidig forventes det, at klienten efterfølgende aktivt selv skal gøre noget for at ændre sit liv. søger at undgå dette paradoks mellem selve samtalesituationen, og det der skal ske efterfølgende Klienten skal holdes som den aktive part i samtalen.

2 Dette gør man ved bevidst at arbejde klientcentreret og inddrage klienten i samtalen. Denne aktivering af klienten sker, som før nævnt, ved at tage udgangspunkt i klientens egne værdier og ressourcer. Det handler jo om klientens eget liv, så det er helt oplagt, at klienten inddrages i samtalen og inddrages i de forandringer, der evt. skal ske i hans/hendes liv. har sin force og styrke i, at der i teknikken er designet en meget klar overordnet ramme og struktur, man som rådgiver kan sætte samtalen ind i og strukturere og styre samtalen efter. Udover denne klare ramme er der også en styrende struktur på det man kunne kalde det samtaletekniske niveau. På dette niveau er der bevidst et styrende fokus på reflekterende lytning og opsummering. Her arbejder man bevidst med at gentage klientens egne gode grunde til at skabe forandringer, fordi der er en forbindelse mellem at høre sig selv tale om fordele ved forandring og motivationen til at skabe reelle forandringer. Den overordnede ramme for samtalen er designet til at aktivere og involvere klienten mest muligt i samtalen. Rammen indeholder de to elementer: udforskning af ambivalens og udvikling af diskrepans. Disse elementer er så at sige det landkort, man styrer efter, når man bruger. Sammen med klienten søger man at afklare klientens ambivalens gennem udforskning af fordele og ulemper ved den givne adfærd. Sammen med klienten udarbejder man et såkaldt beslutningsregnskab, hvor man nøje går i detaljer og udforsker fordele og ulemper ved den nuværende adfærd, og fordele og ulemper ved en eventuel ændring af adfærden. Man arbejder sammen med klienten på at klarlægge, om der eventuelt er en diskrepans (uoverensstemmelse) mellem klientens nuværende adfærd og klientens ønskede adfærd; mellem handlinger og holdninger. Konkret kunne dette arbejde bestå i, at udforske fordele og ulemper ved en livsstil, der indbefatter inaktivitet og usund kost. Sammen med klienten (der eksempelvis kunne være en 38-årig familie mor) udforsker man hendes perspektiv på sin livsstil og udforsker de oplevede fordele og ulemper ved livsstilen. Fordele for klienten kunne være: At det er ukompliceret at lave mad At alle i familien kan lide den lidt usunde kost At det er svært at få tid til at træne Dette er som bekendt reelle udfordringer mange mennesker står i. Det er vigtigt, at man som rådgiver ikke bare affejer udfordringerne og siger til klienten: du skal bare gøre sådan og sådan Hvis en løsning af problemet virkelig var så simpelt, ville du formentlig slet ikke have denne samtale med klienten. Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver forstår og anerkender, at de problemer og udfordringer, der dukker op i en samtale om livsstilsændringer, opleves som reelle og alvorlige for klienten. Derfor er næste skridt at gå videre ind i disse udfordringer og se på, hvad de nærmere handler om, og hvilke værdier og vigtige hensyn de er opstået fra. Det er vigtigt, at man i arbejdet med klientens udfordringer, ikke ser klientens udfordringer som såkaldte dårlige undskyldninger. Dårlige undskyldninger, der bliver brugt af en klient, er ikke dårlige undskyldninger, men skal derimod forstås og anskues som en god og meningsfuld handlingsgrund for klienten. I situationen giver den mening for klienten ellers ville klienten ikke bruge den som grundlag for sin handling. Dårlige undskyldninger skal forstås som legitime og meningsfulde grunde. Generelt handler mennesker meningsfuldt. Vi er rationelle væsener og har altid en god grund til vores handlinger - set ud fra vores eget perspektiv. En såkaldt dårlig undskyldning skal derfor forstås som en meningsfuld grund til en given adfærd. Hvis man som rådgiver anskuer de meningsfulde grunde, en klient har til en given adfærd, som såkaldte dårlige undskyldninger skyldes det, at man ikke har forstået klientens opfattelse og oplevelse af sin situation. I denne situation handler det for rådgiveren om, at se på klientens situation med klientens øjne. I samtalen med vores kvindelige klient her handler de meningsfulde grunde for at leve den livsstil hun gør om, at madlavning gerne må være let og ukompliceret, at maden gerne skulle samle familien og ikke være genstand for konflikter, at træning skal kunne passes ind i en travl hverdag. Da der altid er fornuft og rationalitet bag vores handlinger, handler det for rådgiveren om at finde ind til denne fornuft og rationalitet og finde ud af, hvilke gode grunde klienten har til sin adfærd, og hvilke vigtige hensyn denne adfærd varetager. Hvis ikke der tages hensyn til de vigtige hensyn de dårlige undskyldninger varetager, kan der ikke skabes varige forandringer. En ændring, hvor disse ikke er medtænkt, er uholdbar i længden. Tilbage til vores eksempel: ulemperne ved den pågældende livsstil kunne handle om, at klienten ser At den usunde livsstil fører til overvægt At hun ofte føler sig uoplagt At børnene lærer dårlige vaner og bliver overvægtige Osv. osv. Disse emner ville man gå nærmere ind i og udforske, hvad det betyder for klienten, at hun føler sig overvægtig? Hvilken betydning det har for hende, at hun er uoplagt? Hvilken betydning det har for hende, at børnene lærer dårlige vaner og bliver overvægtige? Igen er det vigtigt, at man arbejder klientcentreret og udforsker klientens eget perspektiv på disse ting. Det handler altså ikke om, at rådgiveren videregiver sin information om fordele og ulemper ved den givne adfærd. I stedet handler det om, at rådgiveren udforsker klientens perspektiv og oplevelser omkring fordele og ulemper i forhold til den givne adfærd. Denne udforskning består i nysgerrigt og respektfuldt at samtale med klienten. Og den vigtigste evne i denne proces er at kunne lytte og spørge.

3 Man styrer altså ikke klienten hen mod en bestemt beslutning eller adfærd men søger at styre samtalen på en sådan måde, at man hjælper klienten til at tænke over sine handlinger i forhold til sine holdninger, værdier og ønsker, således at man hjælper klienten til at blive afklaret og eventuelt klogere på sig selv. Det styrende element i Den Motiverende Samtale handler således om formen og retningen i samtalen og ikke om et konkret indhold eller et bestemt resultat for samtalen fx at klienten skal ændre adfærd. Spørgsmål frem for svar I tråd med det klientcentrerede er det derfor ikke rådgiverens opgave at give svarene på, hvad klienten bør gøre. Derimod er det rådgiverens opgave at stille berigende spørgsmål, der muliggør, at klienten selv kan give svarene på, hvad han/hun bør gøre. Dette er for mange rådgivere en ny og uvant relation. Normalt er man jo som rådgiver ekspert indenfor et område, hvor man videregiver information til den mere eller mindre uoplyste klient. Når man anvender Den Motiverende Samtale, indtager man som rådgiver nærmest en modsat rolle. I er det, lidt populært sagt, klienten der er eksperten, og rådgiveren der er den spørgende. Det er vigtigt, at man som rådgiver gør sig bevidst om, hvad ens genstandsområde er, og hvad det er, man rent faktisk er ekspert indenfor. Man er som rådgiver aldrig ekspert i, hvad klienten bør gøre eller er motiveret til at gøre. Det er klienten, der er eksperten i, hvad han bør gøre, og hvad han er motiveret til. Rådgiveren er ikke ekspert på det normative område, men er ekspert på det deskriptive område. Som rådgivere er vi eksperter på objektive forhold som fx de langsigtede konsekvenser af rygning. Eller risikofaktorerne ved diabetes. Rådgiveren er også ofte ekspert i, hvad andre i samme situation som klienten har haft held med at gøre i forhold til at ændre adfærd. Rådgiverens ekspertise kan i denne forbindelse inddrages i samtalen og bruges til inspiration for klienten i forhold til at tænke nye løsningsmuligheder. I stiller rådgiveren langt flere spørgsmål, end han/hun giver svar. Den spørgende rådgiver stiller spørgsmål som: hvordan har du det med din rygning frem for på forhånd at dømme, at klienten bør ændre sin livsstil. Den spørgende rådgiver spørger: hvordan har du det med, at du har diabetes? Hvad får det dig til at tænke? frem for at fortælle klienten, at han bør eller skal ændre livsstil. Parathed til forandring = Vigtighed og Tro på egne evner Ved hjælp af spørgsmål og afklaringen af ambivalensen finder man i samarbejde ud af, om klienten overhovedet synes en forandring er vigtig, eller om klienten måske mangler tro på, at han/hun er i stand til at ændre sin livsstil. Rollnick lavede i 1997 et forsøg, hvor han spurgte en række rygere, hvor parate de følte de var i forhold til at stoppe med at ryge. Han bad dem om at vurdere deres parathed til forandring på en skala fra 1 til 10. Rollnick opdagede her, at to personer kunne befinde sig samme sted på denne parathedsskala og dermed være lige parate til at stoppe med at ryge, men af vidt forskellige grunde. To personer kan være lige parate til at ændre adfærd men have vidt forskellige behov i forhold til at styrke deres parathed. Nogle af rygerne i forsøget befandt sig på et 7-tal på skalaen, og mente de var rimelig parate til at stoppe, fordi de syntes, det var ret vigtigt for dem at stoppe. Men de var ikke 100 pct. klar til at forsøge sig med en adfærdsændring, da de på den anden side ikke havde en særlig stor tro på, at de rent faktisk kunne gennemføre et rygestop. Andre af forsøgets rygere befandt sig også på et 7-tal på skalaen, men af andre årsager: de anså det ikke som særligt vigtigt at ændre adfærd nu og her. Omvendt var de ret sikre på, at de rent faktisk kunne ændre adfærden, hvis de virkelig besluttede sig for at kvitte smøgerne. Disse to grupper var altså lige parate til at stoppe med at ryge. Men de havde forskellige grunde til deres parathed og havde derfor forskellige behov. Det, der hæmmede den ene gruppe i forhold til at være 100 pct. parate til at kvitte smøgerne, var manglen på troen på egne evner. Det, der hæmmede den anden gruppe, var manglen på oplevet vigtighed. Parathed og motivation til forandring forstås derfor i som en størrelse, der er afhængig og påvirkelig af to faktorer: vigtighed og troen på egne evner. I forhold til at styrke klientens parathed til forandring er det derfor vigtigt, at man som rådgiver ved, hvor klienten har sine behov. Som rådgiver må man orientere sig i forhold til, om man skal arbejde med vigtighed og afklaring af værdier, eller om man skal arbejde med at styrke klientens tro på egne evner. Her skal den motiverende rådgiver være fleksibel og kunne arbejde klientcentreret: det nytter ikke noget at tale mulige strategier for rygestop med en ryger, der ikke har set vigtigheden af at stoppe med at ryge. Elementerne i en forandringsproces Det er jo heldigvis således, at mennesker forandrer sig. Langt de fleste af de mennesker, der holder op med at ryge eller kommer ud af problemer med alkohol og stoffer, gør det faktisk uden om det offentlige system og uden formaliseret behandling. Og langt de fleste af de mennesker, der taber sig, gør det jo også uden om behandlingssystemet. Forskning inden for motivationsfaktorer i forhold til adfærdsændringer viser, at

4 der er flere faktorer, der er fælles for de personer, der lykkes med at forandre adfærd: Støttende struktur. De fleste af de der ændrer adfærd fortæller, at de har fået støtte af den ene eller anden art af venner, kollegaer eller familie. Mange rygere hjælpes ad, når de skal stoppe med at ryge og forsøger at kvitte smøgerne sammen med andre rygere. Tro på egne evner. De fleste fortæller også, at der er en klar forbindelse mellem egen tro på egne evner og resultatet af indsatsen. Hvis ikke man selv tror på, at man vil lykkes med forandringen og fx blive røgfri, virker det som en selvopfyldende profeti, og man gennemfører ikke sin forandring. Andres tro. Forbindelsen mellem tro og succes begrænser sig ikke kun til klientens egen opfattelse: hvis man som rådgiver har den overbevisning, at klienten vil kunne gennemføre en given forandring, vil der være større sandsynlighed for, at klienten selv tror på, at det kan lade sig gøre. Mange af de personer der lykkes med at ændre adfærd fortæller også, at det er vigtigt at venner, familie og kollegaer udtrykker deres tro på, at man kan gennemføre forandringen. I forhold til det sidste punkt er pointen den, at den måde, vi taler til klienten på, er helt afgørende for klientens succes. Sandsynligheden for, at der sker forandring efter en samtale mellem rådgiver og klient, er stærkt påvirket af den interpersonelle interaktion mellem rådgiver og klient. Forholdet mellem tro og succes Forholdet mellem tro og succes er påvist i en lang række forsøg: Placebo effekten: placebo er i dag dét medicin testes i forhold til fordi selve forestillingen om, at man nu får det bedre pga. medicinering, i sig selv fører til en positiv effekt. Man tester derfor altid ny medicin i forhold til placebo. Rosenthal effekten: dette er en af de mest kendte og testede forbindelser mellem tro og resultater. De såkaldte Rosenthal studier lavede man i amerikanske skoler, hvor man påviste, at der er en klar forbindelse mellem en undervisers tro på elevernes formåen, og elevernes faktiske formåen. Et af mange forsøg gik ud på, at man satte en ny lærer ind i en klasse og oplyste denne lærer om, hvem der var de gode elever og hvem der var de dårlige elever. Rent faktisk var inddelingen af disse grupper tilfældig og havde intet hold i virkeligheden. Men faktisk skete der det at efter et år, var den gruppe, læreren troede var de gode elever, gået markant frem i forhold til året før, mens den gruppe, læreren troede var de dårlige elever, var gået markant tilbage. Samme forbindelse er fundet mellem rådgivere og klienter, hvor man på forhånd har oplyst en rådgiver om, hvilke klienter man mente havde stor sandsynlighed for forandring. Denne gruppe af klienter var mod rådgiverens vidende tilfældigt udvalgt, men på trods af dette viste det sig, at de havde en større succesrate, end de klienter rådgiveren fik oplyst var de tunge klienter. Hawthorne effekten: Hawthorne studierne fandt sted tidligt i 1900-tallet, og her påviste man, at den positive opmærksomhed, man gav en gruppe på en arbejdsplads, i sig selv forbedrede gruppens motivation og effektivitet. Med andre ord er den indstilling både klient og rådgiver har overfor sandsynligheden for, at forandringen lykkes af stor vigtighed. Motivation opstår i samspil Ordet motivere stammer fra det latinske movere, som betyder at sætte i bevægelse eller at virke på. Den Motiverende Samtale har som sit absolutte fokus spørgsmålet om: hvordan hjælper man klienten til at bevæge sig i den retning han/hun ønsker? Hvordan kan man arbejde med klienten, så klientens motivation styrkes? Hvordan faciliterer man udvikling? I pointeres det, at måden, man kommunikerer med klienten på, kan gøre det mere eller mindre sandsynligt, at klienten ændrer sin adfærd. Anlægger man en konfronterende rådgivningsstil: hvorfor har du ikke kvittet smøgerne endnu? eller du bør stoppe med at drikke alkohol nu! vil man ofte møde modstand hos klienten, og motivationen til forandring hos klienten mindskes. Anlægger man derimod en mere empatisk og forstående rådgivningsstil, øger man sandsynligheden for, at motivation til forandring opbygges. Motivation er således noget, der kan opbygges eller mindskes i samspillet mellem klient og rådgiver. Det er denne forståelse af motivation som en relationel størrelse mellem klient og rådgiver er udviklet til at håndtere. Vores normale opfattelse af motivation er den, at motivation er noget der er isoleret hos klienten. Den Motiverende Samtale tilbyder en anden forståelse af motivation, hvor man forstår motivation som noget, der er mellem klient og rådgiver. Og dette giver naturligvis en anden forståelse af, hvad rådgiverens rolle er, og hvad klientens rolle er. arbejder ud fra den pointe, at konteksten for samtalen er vigtig. Det interpersonelle mellem klient og rådgiver er af afgørende betydning i forhold til at fremme motivation hos klienten. Motivation anses i Den Motiverende Samtale som en størrelse, der kan styrkes eller mindskes som følge af, hvordan rådgiveren kommunikerer med patienten. Undersøgelser og forsøg viser netop, at en konfronterende rådgivningsstil giver større frafald til opfølgningsmøder end en empatisk og klientcentreret rådgivningsstil. Forsøg viser, at der kan ses en klar sammenhæng mellem rådgiverens konfronterende udsagn i en samtale og alkoholiserede klienters alkoholindtag helt op til et år efter en samtale, hvor man benytter sig af en konfronterende samtalestil. Jeg hører ofte rådgivere sige, om en klient, der ikke ønsker at ændre adfærd,

5 at klienten ikke er samarbejdsvillig! Det er i mine øjne en mærkelig påstand, da der som bekendt skal to personer til ikke at samarbejde. Som rådgiver bærer man et medansvar for samarbejdet i samtalen, og man har et ansvar for, hvorvidt klienten går fra samtalen motiveret eller ikke motiveret til at ændre adfærd. Relationen er den mindste enhed I den traditionelle psykologi forstås personlighedsbegrebet på en sådan måde, at man går ud fra 1) at personligheden består af nogle meget stabile træk og 2) at vi består af noget grundlæggende, som udgør vores personlighed. Personligheden forstås som 3) den sammenhængende helhed der binder personens forskellige træk sammen i en konsistent størrelse. Derudover mener man 4) at kunne se en klar sammenhæng mellem adfærd og personlighed. Personligheden ses som den størrelse, der bestemmer en persons adfærd. Den Motiverende samtale gør på væsentlige punkter op med denne traditionelle forståelse af personlighedsbegrebet: 1. For det første opererer man i Den Motiverende Samtale med en forståelse af personligheden som en størrelse, der er afhængig af tid og sted. En klient er ikke bare motiveret i sig selv; klientens grad af motivation og parathed til forandring er i stor grad afhængig af rådgiverens kommunikationsstil. Motivation er en størrelse, der styrkes/mindskes i interaktion mennesker imellem. 2. Klientens personlighed er derfor ikke noget, der blot er der uafhængigt af tid og sted: motivation hos en klient er ofte noget, der forudsætter og spiller sammen med tilstedeværelsen af andre personer: en rådgiver, venner, familie osv. Personligheden skabes derfor i nogen grad i kommunikationen og interaktionen mennesker imellem. Man kan eksempelvis kun være dominerende i forhold til andre mennesker, ligesom man kun kan være gavmild i den udstrækning, der er nogen at være gavmild i forhold til. Og vi er dominerende over for nogle og ikke andre, ligesom vi er gavmilde over for nogle og ikke andre. Mennesker er ikke bare i sig selv og helt grundlæggende det ene eller det andet. 3. Begrebet om ambivalens afslører det forhold, at vi mennesker sjældent er konsistente i forhold til vores ønsker, drømme og handlinger. Forståelsen af mennesket som ambivalent viser, at vi ofte har motiver, der leder os i to uforenelige retninger: jeg vil ryge, og jeg vil ikke ryge, jeg vil spise god mad og dase på sofaen, men jeg vil også leve sundt. Mennesket er sjældent en 100 pct. konsistent størrelse, men er ofte motiveret i to eller flere forskellige og indbyrdes inkonsistente retninger. Jeg taler ofte med klienter, der siger, at de ikke er motiverede til at leve sundt. Det vi hurtigt opdager i løbet af en motiverende samtale, er, at de faktisk er yderst motiverede til at leve sundt - men at de også samtidig er motiverede til at ligge på sofaen og spise flødeskumskager. Sigtet med afklaring af ambivalens og udvikling af diskrepans er at finde en vej, der imødekommer ambivalensen, og finde en løsning der imødekommer de behov, der afstedkommer ambivalensen. Arbejdet med ambivalensen i bygger på, at vi ikke har en personlighed, der er 100 pct. konsistent. 4. At slutte fra at en person ikke stopper med at ryge til, at denne person ikke er motiveret til at holde op med at ryge, er en fejlslutning. Det eneste vi kan slutte fra, at en person ryger, er, at denne person er motiveret til at ryge! Pointen omkring ambivalens viser, at rygeren også sagtens (og oftest) er motiveret til ikke at ryge: der er ofte dobbelt op eller happy hour på motivation. Den Motiverende Samtale viser, at mennesker kan være motiveret i to uforenelige og inkompatible retninger på en og samme tid. Derfor kan man ikke blot slutte fra adfærd til personlighed. Inden for den systemiske og socialkonstruktivistiske retning arbejder man ud fra den grundsætning, at relationen er den mindste enhed. I dette ligger der den pointe, at personers identitet og handlinger dannes i samspil med de omgivelser og relationer, de indgår i. En hjælpsom person kan kun være hjælpsom i samspil med og i relation til andre mennesker. Det samme gælder en dominerende kollega. Pointen er den, at i nogle kontekster er personen dominerende og i andre ikke. Inden for den systemiske forståelse arbejder man ud fra, at vores identitet og karaktertræk i sidste ende er afhængige af og et resultat af de relationer og kontekster, vi indgår i. I anses relationen mellem klient og rådgiver ligeledes som den mindste enhed: klienten er oftest ikke bare motiveret per se. Klientens motivation er i vid udstrækning afhængig af rådgiverens måde at håndtere rådgivningssituationen på. Derfor er det vigtigt, at man som rådgiver er sig det ansvar bevidst, og påtager sig en del af ansvaret for klientens motivation. Som rådgiver har man et ansvar for at sikre, at klienten får de bedste betingelser og rammer til at tænke over sit liv og til at finde sine egne motiver til eventuelt at ændre adfærd. Følger man ånden i, har man som rådgiver gjort sit til at sikre de bedst mulige betingelser for, at klienten kan tænke frit om sin livsstil, og selv finde sine gode grunde til eventuelt at ændre sin livsstil. Udgangspunktet for Den Motiverende Samtale er spørgsmålet: hvordan kan rådgiveren skabe en relation, som klienten kan bruge konstruktivt? Svaret på dette spørgsmål er, at rådgiveren bør indtage en position i forhold til klienten, der bygger på en empatisk forståelse, hvor rådgiveren ser klientens verden med klientens øjne, således at klienten ikke møder fordømmelse men accept. Carl Rogers skriver i On becoming a person, at mennesker generelt udvikler sig bedst under denne empatiske relation, uanset om det drejer sig om forældres forhold til børn, underviseres forhold til elever eller lederens forhold til sine ansatte. Rogers pointe er den, at enhver hjælperelation, der bygger på

6 principper om forståelse og empati, skaber mere ansvar, kreativitet, samarbejde og motivation hos den anden. Og det er jo netop det, resultatet af enhver motiverende samtale bør være. Hvis du vil vide mere om forholdet mellem rådgiver og klient, kan du evt. læse vores nyhedsbrev for foråret 2008 her gennemgås et konkret forsøg, hvor man har gennemanalyseret 38 klientsamtaler for at finde ud af, hvilken rådgiveradfærd der statistisk set har den bedste indflydelse på klientadfærd. Pointen er her, at egenskaber som empati, at stille spørgsmål, at udvise tro på klientens ressourcer og at understrege klientens autonomi er de 4 stærkeste adfærdsmønstre en rådgiver bør udvise. Efterårets kurser I efteråret og til vinter tilbyder vi to kurser: et 3-dages kursus i Den Motiverende Samtale og vores SundhedsCoach Uddannelse, der kører over 4 moduler af 2 dage. Begge kurser har fokus på arbejdet med at motivere mennesker til forandringer. Vi arbejder med forskellige teorier som, Løsningsfokuseret Samtale, Anerkendende Samtale og Systemisk teori. Begge kurser er koncentreret omkring implementeringen af metoderne i deltagernes egen hverdag og praksis. Derfor er undervisningen lagt an på en stor grad af deltagerinvolvering og praksistræning. Undervisningen veksler mellem kortere teoretiske indlæg, praktiske øvelser og eksempler, diskussioner og videodemonstrationer. Læs evt. mere om vores kurser på andre. Læs mere her: Nyt på hjemmesiden Vi har lagt et par nye redskaber ud til fri download. Det ene værktøj omhandler trigger situationer og hjælper til at overveje mulige strategier i forhold til disse. Det andet værktøj retter sig mod afklaring af ambivalens i forhold til kost. Og derudover har vi lagt en lille oversigt over s væsentligste værktøjer og pointer. Værktøjerne kan downloades her: ilpraktikere.html Du kan altid finde masser af spændende artikler og viden om Den Motiverende Samtale på vores hjemmeside Har du spørgsmål eller lignende om eller indholdet af vores kurser, er du velkommen til at kontakte os på tlf eller på mail: Med venlig hilsen Gregers Rosdahl Train New Trainer kursus Fra september afholdes en Train New Trainer uddannelse i Sverige, så har du lyst til at opnå undervisningskompetence i og dermed være med til at udbrede metoden, kan du her få de nødvendige værktøjer til at blive klædt på til at lære

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn Læs i dette temanummer om klientudsagn og forandringsudsagn. Du kan også læse om vores spændende kurser i Den Motiverende Samtale og om en konference i Den Motiverende Samtale i Schweiz Nyhedsbrevet indledes

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

En indføring i Den Motiverende Samtale

En indføring i Den Motiverende Samtale Indledning Ofte antager man at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise klienten/borgeren om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode argument som klienten

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give

Læs mere

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen

Kort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Kort samtale - om vin, øl, spiritus og lignende Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Kort samtale Er forskellig og varierende både i forhold til længde, indhold og metode

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Redskaber til at motivere mennesker til forandring 10-11 november + 9 december 2010 Tankpassermodellen for motivation 2 3 Et simpelt blik på forandring Forandringsproces Stabil

Læs mere

Velkommen til kursus i Den Motiverende Samtale. Marts 2007

Velkommen til kursus i Den Motiverende Samtale. Marts 2007 Velkommen til kursus i Den Motiverende Samtale Marts 2007 Program Dag 1: Introduktion til Den Motiverende Samtale Hvad er MI? Ånden i MI. MI s principper og grundbegreber Øvelser/eksperimenter Dag 2: Den

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486

Motiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 -- Motiverende samtale Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 Program Ændring som proces Stages of Change Motiverende samtale Samtaleteknikker Litteratur

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016

Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Mariager Fjord PPR og sundhedspleje. Du kan også læse om Mariager fjords

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Få dine budskaber ud med respekt for dig selv og andre Mere energi og større gennemslagskraft i kommunikationen Går dit budskab ikke altid igennem? Og bliver

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERING. Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk

KONFLIKTHÅNDTERING. Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk KONFLIKTHÅNDTERING Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk KONFLIKTER KOSTER KASSEN Mødet med konflikter, tvister, kontroverser, diskussioner og uenigheder er en uundgåelig del af hverdagen i enhver

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd v/psykolog Monica Tafdrup Notkin Klinik for KorAdsterapi, GentoDe Program den mo'verende samtale 9.45

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber KostCoach dag 2 Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber Praktiske Øvelser Øvelser i par og gruppe Øvelser ud fra registrering

Læs mere