REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM"

Transkript

1 REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN

2 HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen Tlf Mobil: Mogens Lytken Larsen, lægefaglig chef Hjerteforeningen Tlf Mobil Hjerteforeningens rådgivningscentre REGION SYDDANMARK Rådgivningscenter Esbjerg Jyllandsgade 79 C 6700 Esbjerg Rådgivningscenter Kolding Sydbanegade Kolding Tlf Centerleder Annemarie Nielsen Rådgivningscenter Odense Kongensgade Odense C Tlf Centerleder Anne-Merete Stingsted REGION MIDTJYLLAND Rådgivningscenter Viborg Banegårdspladsen 2, Viborg Rådgivningscenter Århus Jægergårdsgade Århus C Tlf Centerleder Hanne Lisette Andersen REGION HOVEDSTADEN Rådgivningscenter København Hauser Plads København K Tlf Centerleder Anne Skjødt REGION SJÆLLAND Rådgivningscenter Næstved Apotekerstræde 4 A 4700 Næstved Tlf Centerleder Anne Skjødt REGION NORDJYLLAND Rådgivningscenter Aalborg Vesterbro Aalborg Tlf Centerleder Birgitte Kvist

3 INDHOLD Kontaktpersoner i Hjerteforeningen Nye kommuner nye ansvarsområder 3 Hjertekarsygdom i Danmark 4 Hjerterehabilitering 6 Hvad kan Hjerteforeningen bidrage med? 7 Sammenhængende patientforløb 7 Samarbejde med Hjerteforeningen 7 Hjertestatistik og sundhedsplanlægning 7 Hjerteforeningens lokalkomiteer 8 Hjerteforeningens rådgivningscentre 9 Patientrettet forebyggelse med Hjerteforeningens rådgivningscentre 10 Borgerrettet forebyggelse med Hjerteforeningens rådgivningscentre 11

4

5 NYE KOMMUNER NYE ANSVARSOMRÅDER Fra 2007 får kommunerne ansvaret for forebyggelse og rehabilitering, som ikke er integreret i sygehusbehandling. Hjertekarområdet er et oplagt område for en kommunal forebyggelsesindsats. Hjertekarsygdom, som omfatter alle sygdomme i hjerte og kranspulsårer, er en af de største og mest ressourcekrævende sygdomsgrupper i det danske samfund. De væsentligste risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdom kan forebygges. Det gælder rygning, forkert kost og fysisk inaktivitet. Og der er dokumentation for effekten af rehabilitering efter hjertekarsygdom. I 2007 etableres en ny sygehusstruktur fordelt på fem regioner. Samtidig får de 98 nye kommuner ansvar for medfinansiering af sygehusdriften og for forebyggelse og rehabilitering. Hjerteforeningen vil med dette hæfte orientere kommuner og regioner om foreningens tilbud om samarbejde på hjertekarområdet. Hjerteforeningen ønsker at medvirke til etablering af patientforløb, der sikrer alle danske patienter med hjertekarsygdom et godt rehabiliteringsforløb. Hjerteforeningen ønsker også at bidrage til primær forebyggelse af hjertekarsygdom i kommunalt regi. I dette hæfte beskrives nogle muligheder for samarbejde med Hjerteforeningen, som har mange års praktisk erfaring og stor teoretisk viden om forebyggelse og rehabilitering på hjertekarområdet. Hvordan etableres samarbejde med Hjerteforeningen? Hjerteforeningen står til rådighed med information og uddybning af muligheder for samarbejde mellem foreningen, kommuner og regioner og med prisen på de konkrete ydelser. Hjerteforeningen deltager gerne i et uforpligtende møde med region og/eller kommune. 3

6 HJERTEKARSYGDOM I DANMARK Mindst personer i Danmark lever med hjertekarsygdom. Mere end voksne danskere indlægges årligt med hjertekarsygdom. De tegner sig for indlæggelser og mere end sengedage. Hjertekarsygdom er dermed den sygdomsgruppe, der er årsag til de fleste indlæggelser og sengedage. Ved redaktionens slutning var Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister endnu ikke offtentliggjort. En stor del af de personer, som lever med hjertekarsygdom, har alvorlige fysiske, psykiske og sociale følger af sygdommen. I en kommune med indbyggere vil ca i gennemsnit have hjertekarsygdom. Internationale studier viser, at et hjerterehabiliteringstilbud kan medføre store menneskelige og sundhedsøkonomiske gevinster. Patienternes livskvalitet bliver bedre, og tilbagefald og dødelighed kan mindskes. Hjertekarsygdom er således et sygdomsområde, som omfatter mange personer, og som er relativt omkostningstungt. Risikoen for, at sygdommen fører til ny indlæggelse og behandling kan reduceres gennem en effektiv rehabilitering, som også giver en bedre prognose og et bedre liv for borgere med hjertekarsygdom. Mange kommuner planlægger en forebyggelsesindsats på hjertekarområdet. Forebyggelse af hjertekarsygdom og rehabilitering efter hjertekarsygdom indgår som et prioriteret område i regeringens sundhedsprogram Sund hele livet. 1 Omfanget af indlæggelser, dødelighed og udgifter til hjertekarsygdom varierer fra kommune til kommune. Specifikationer til nedenstående kort findes i Hjertestatistik for nye regioner og kommuner (se side 7). 1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden , Dødelighed af hjertekarsygdom Mellem 7 og 31 % færre Mellem 2 og 7 % færre Afvigelser i forhold til landsgennemsnittet justeret for forskelle i alder og køn Baseret på Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev-Dronninglund Aalborg Mellem 2 % færre og 1 % flere Mellem 1 og 3 % flere Mellem 3 og 8 % flere Mellem 8 og 19 % flere Hørsholm Allerød Rudersdal Morsø Lemvig Struer Holstebro Skive Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Syddjurs Norddjurs Furesø Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje-Taastrup København Brøndby Ishøj Vallensbæk Hvidovre Tårnby Dragør Herning Silkeborg Århus Skanderborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Odder Horsens Samsø Hedensted Vejle Billund Varde Fredericia Bogense Vejen Kolding Middelfart Kerteminde Fanø Esbjerg Odense Assens Nyborg Haderslev Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Frederiksværk-Hundested Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Egedal Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe Tønder Svendborg Vordingborg 4 Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Christiansø Bornholm

7 Hillerød Indlæggelser for hjertekarsygdom Afvigelser i forhold til landsgennemsnittet justeret for forskelle i alder og køn Thisted Jammerbugt Aalborg Hjørring Frederikshavn Brønderslev-Dronninglund Læsø Mellem 8 og 34 % færre Mellem 4 og 8 % færre Mellem 4 % færre og = landsgennemsnittet Mellem landsgennemsnittet og 5 % flere Mellem 5 og 9 % flere Mellem 9 og 24 % flere Allerød Hørsholm Rudersdal Morsø Skive Lemvig Struer Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Syddjurs Norddjurs Furesø Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje-Taastrup København Brøndby Hvidovre Ishøj Vallensbæk Tårnby Dragør Herning Silkeborg Århus Skanderborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Odder Horsens Samsø Hedensted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Vejen Kolding Middelfart Kerteminde Fanø Esbjerg Odense Assens Nyborg Haderslev Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Frederiksværk-Hundested Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Egedal Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Christiansø Lolland Guldborgsund Bornholm Udgifter til indlæggelser for hjertekarsygdomme 2004 Kr. pr. indbygger Hjørring Mellem 560 og 786 kr. Mellem 786 og 851 kr. Mellem 851 og 901 kr. Mellem 901 og 949 kr. Frederikshavn Læsø Mellem 949 og kr. Mellem og kr. Thisted Jammerbugt Aalborg Brønderslev-Dronninglund Allerød Hørsholm Rudersdal Morsø Skive Lemvig Struer Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Syddjurs Norddjurs Furesø Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje-Taastrup København Brøndby Hvidovre Ishøj Vallensbæk Tårnby Dragør Herning Silkeborg Århus Skanderborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Odder Horsens Samsø Hedensted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Vejen Kolding Middelfart Kerteminde Fanø Esbjerg Odense Assens Nyborg Haderslev Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Frederiksværk-Hundested Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Egedal Kalundborg Holbæk Roskilde Lejre Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Christiansø 5 Bornholm Kilde: Hjertestatistik for nye kommuner og regioner udgivet af Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, 2006.

8 HJERTEREHABILITERING Hjerterehabilitering omfatter undervisning vedrørende sygdom og behandling, støtte til rygeophør, vejledning i hjerterigtig kost, fysisk træning, psykosocial støtte og opfølgning på den medicinske behandling. Region og kommuner skal fremover indgå obligatoriske sundhedsaftaler om sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Et hjerterehabiliteringsforløb foregår netop på tværs af sektorer og kan inddeles i tre faser: 2 Alle patienter, der indlægges på sygehus med hjertekarsygdom, og som har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning ved udskrivelsen, skal tilbydes en plan for genoptræning eller rehabilitering. Gennemførelse af hjerterehabilitering fordrer et aktivt samspil med patienten og inddrager et tværfagligt team af aktører i både region og kommune. Akut fase Rehabilitering Opfølgning uger Resten af livet dage Den akutte fase med indlæggelse og behandling på sygehus (information om risikofaktorer og planlægning af videre forløb) Intensivt rehabiliteringsforløb på 8-12 uger i perioden efter udskrivelsen, hvor sigtet er, at patienten kan genoptage sit erhverv og/eller klare sig selv i hverdagen Opfølgning og fastholdelse af behandlingen (livslangt forløb) 2 Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab. Hjerterehabilitering på danske sygehuse, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning. Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse,

9 HVAD KAN HJERTEFORENINGEN BIDRAGE MED? Sammenhængende patientforløb Hjerteforeningen vil gerne medvirke til at etablere veldefinerede patientforløb med en klar rollefordeling på tværs af region og kommune for at sikre alle hjertekarpatienter tilbud om et hjerterehabiliteringsforløb, der opfylder Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Et samarbejde mellem Hjerteforeningen og kommunen vil være et godt udgangspunkt for at tilrettelægge gode rehabiliteringsforløb. Hjerteforeningen repræsenterer patientperspektivet med fokus på høj grad af professionel kvalitet og kan blandt andet indgå som rådgiver, leverandør af ydelser og kontaktled til frivillige. Blandt opgaverne er udvikling og implementering af konkrete patientforløbsbeskrivelser for sammenhængende patientforløb. Der skal sættes fokus på, hvilke opgaver der løses på sygehuset, i almen praksis og i kommunen efter udskrivelse af patienter med hjertekarsygdom. Hjerteforeningens bidrag til hjerterehabilitering i kommunen Modulopbygget program for en gruppebaseret rehabiliteringsindsats for hjertekarpatienter. Hjælp til at etablere og kvalitetssikre indsatsen over for hjertekarpatienter. Hjerteforeningen kan bl.a. bidrage med en uafhængig vurdering af den faglige kvalitet. Etablering og support af støttegrupper, fx hjertesvigt og bypass. Etablering af kontakt til rådgivende patienter, der er uddannet med udgangspunkt i Stanfordkonceptet en amerikansk model for patientrådgivning, der anbefales og formidles af Sundhedsstyrelsen. Individuel rådgivning af hjertekarpatienter, fx socialt svagt stillede, som supplement eller alternativ til gruppebaseret rehabilitering Koordinering af samarbejde med lokale frivillige i kommunen. Hjerteforeningens lokalkomiteer varetager socialt netværk/lokale støttegrupper, fysisk aktivitet som fx stavgang og lokale arrangementer. Åben telefonrådgivning gennem Hjertelinjen Etablering af faglige netværk og efteruddannelse af kommunens personale. Relevant undervisnings- og informationsmateriale samt underviserkompetencer. Samarbejde med Hjerteforeningen Hjerteforeningen vil gerne samarbejde med kommuner og regioner om at udarbejde sundhedsaftaler på hjertekarområdet. Når kommunen etablerer rehabiliteringstilbud, fx på et sundhedscenter, kan Hjerteforeningen (efter)uddanne personalet og tilbyde informations- og undervisningsmateriale tilpasset den enkelte kommune. Hjerteforeningen kan også hjælpe med at beskrive en samarbejdsmodel mellem sygehus, almen praksis og sundhedscentret koordinere kommunens indsats med Hjerteforeningens mobile rådgivningscenter, rådgivende patienter og lokalkomiteernes frivillige formidle anvendelse af Hjerteforeningens informationsmateriale rådgive om primær forebyggelse og sundhedsfremme på hjertekarområdet Hjertestatistik som hjælp til sundhedsplanlægning De vigtigste tal og fakta om hjertekarsygdomme findes i en ny publikation fra Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed. Hjertestatistik for nye Kommuner og Regioner viser alle data for hver enkelt kommune og region og er derfor umiddelbart anvendelig i planlægningen af både forebyggelse og behandling. I publikationen beskrives indikatorer for dødelighed, indlæggelser, brug af medicin og behandlingsudgifter. Hjerteforeningen kan rådgive om fortolkning og anvendelse af hjertestatistikkens oplysninger. Materialet kan suppleres med nye tal for dødelighed fra Sundhedsstyrelsen. Ved redaktionens slutning var dødsårsagsregister for ikke offentliggjort. Hjertestatistik for nye Kommuner og Regioner kan downloades eller rekvireres i bogformat til 450 kr. på via eller på tlf

10 HJERTEFORENINGENS LOKALKOMITEER Hjerteforeningens regionale rådgivningscentre kan formidle kontakt til Hjerteforeningens lokalkomiteer, som tilrettelægger og deltager i en række lokale aktiviteter. Kommunerne kan også selv tage kontakt med lokalkomiteerne. Hjerteforeningen har lokalkomiteer i de fleste af de 98 kommuner i det ny Danmark. Lokalkomiteerne består af frivillige, ulønnede borgere, der gerne vil hjælpe patienter, pårørende og andre med at få et sundere liv. Komiteernes medlemmer stiller gerne op til forskellige arrangementer og arrangerer selv aktiviteter. Se den aktuelle oversigt over Hjerteforeningens lokalkomiteer på Hjerteforeningens hjemmeside, under kalender. Ved aktivering af kalender vises regionale oversigter over lokalkomiteernes aktiviteter. Hjerteforeningen har lokalkomiteer i kommunerne markeret med rødt Hillerød Allerød Ballerup Bornholm Brønderslev-Dronninglund Esbjerg Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Gentofte Gladsaxe Allerød Ballerup Glostrup Bornholm Brønderslev-Dronninglund Greve Egedal Esbjerg Guldborgsund Faxe Haderslev Fredensborg Fredericia Helsingør Frederiksberg Frederikshavn Herlev Frederikssund Gentofte Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Jammerbugt Gladsaxe Glostrup Greve Guldborgsund Haderslev Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Jammerbugt Kalundborg Kolding København Køge Langeland Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Morsø Næstved Odder Kalundborg Kolding København Køge Langeland Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Morsø Næstved Odder Odense Odsherred Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rødovre Silkeborg Skanderborg Slagelse Solrød Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vejle Viborg Vordingborg Aabenraa Aalborg Århus Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rødovre Silkeborg Skanderborg Slagelse Solrød Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vejle Viborg Vordingborg Aabenraa Aalborg Århus 8

11 HJERTEFORENINGENS RÅDGIVNINGSCENTRE Hjerteforeningens regionale rådgivningscentre kan levere hele rehabiliteringsprogrammer eller delelementer af rehabiliteringsforløb. Hjerteforeningen har 1-2 centre i hver region. Rådgivningscentrene kan indgå samarbejde med kommuner om forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter målrettet den raske befolkning og risikogrupper. Aktiviteterne kan foregå i kommunerne eller i de regionale rådgivningscentre. Hjerteforeningens regionale rådgivningscentre har specialuddannet personale. Det er overvejende sygeplejersker og diætister med stor erfaring i at undervise og rådgive inden for hjertekarområdet og med solid erfaring med individuelle og gruppebaserede uddannelsesforløb, foredrag og undervisning af både hjertekarsyge og raske. Hjerteforeningens rehabiliteringstilbud er baseret på nationale evidensbaserede retningslinjer for rehabilitering ved hjertesygdom. 3 Rådgivningscentrenes personale modtager løbende teoretisk efteruddannelse i forebyggelse, behandling og efterbehandling af hjertekarsygdom. Til centrene er der knyttet psykolog, socialrådgiver, afspændingspædagog, fysioterapeut og læge. 3 Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab. Hjerterehabilitering på danske sygehuse, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning. Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse, Hjerteforeningens rådgivningscentre har også erfaring med borgerrettet forebyggelse i form af rygestopkurser, kurser med fysisk træning, kostvejledning og foredrag om sund livsstil. Hjerteforeningens mobile rådgivningscentre, hjertebilerne, kører ud til virksomheder og til lokalområder. I hjertebilerne kan medarbejdere eller borgere fra lokalområdet få et sundhedstjek og vejledning om sund livsstil. Besøget kan suppleres med foredrag om sund livsstil fx på en virksomhed. Hjerteforeningen tilbyder også kurser i hjertestart og udfører målinger af blodtryk, blodsukker, kolesterol, taljemål og konditest. En arbejdspladsindsats kan fx bestå i besøg af Hjertebilen og en pep-talk om sund livsstil efterfulgt af tilbud om sundhedstjek til de medarbejdere, der ønsker det, et kursus i hjertestart og en kantinegennemgang. Rygestopkursus og kostvejledning kan tilbydes som opfølgning. Hjerteforeningen udarbejder løbende informations- og undervisningsmateriale, som kan tilpasses lokale forhold og lokale aktiviteter, herunder materiale til brug for forebyggelse blandt børn og unge. 9

12 PATIENTRETTET FOREBYGGELSE MED HJERTEFORENINGENS RÅDGIVNINGSCENTRE Hjerterehabiliteringsforløb Forløbet leveres som delelementer eller som et samlet program bestående af Undervisning i hjertekarsygdomme og sygdomsbehandling Gennemgang af virkninger og bivirkninger ved de hyppigst anvendte hjertelægemidler Psykosocial støtte, herunder tilbud om støttegrupper og netværksgrupper Vejledning om risikofaktorer og livsstilsændringer i form af rygestop, kost og motion Motivering af den hjertesyge til at holde fast i livsstilsændringer Vejledning fra rådgivende patienter med kronisk sygdom Fysisk træning Et fuldt program vil have en varighed på 12 gange 2 timer. Indholdet vil hver gang bestå af en times fysisk træning med fysioterapeut og en times undervisning/samtale med sygeplejerske. Dette program kan suppleres med individuel rådgivning af diætist eller sygeplejerske. Rådgivningscentrene kan også levere ydelserne enkeltvis. Målgruppe: Patienter med hjertekarsygdom og deres pårørende. Foredrag Som enkeltstående ydelser kan Hjerteforeningens rådgivningscentre tilbyde foredrag/undervisning om hjertekarsygdom, behandling og efterbehandling og om kost, motion, rygestop, kolesterol og livsstilsændring. Målgruppe: Patienter med hjertekarsygdom og deres pårørende. Hjertelinjen En direkte telefon til Hjerteforeningen. Her kan enhver henvende sig i telefontiden og få en samtale med en sundhedsprofessionel medarbejder om hjertekarsygdom og dagligdagen med sygdommen. Målgruppe: Patienter med hjertekarsygdom og deres pårørende. Motion Hjerteforeningen opretter motionshold i rådgivningscentrene, hvor der tages højde for den enkeltes fysiske formåen. Der tilbydes både hold med højt aktivitetsniveau og hold med lavt motionsniveau. Målgruppe: Patienter med hjertekarsygdom, herunder borgere med hjertesvigt. Støttegrupper og netværksgrupper Det lokale rådgivningscenter kan etablere støttegrupper og netværk for interesserede. Grupperne vil blive sat i gang af en medarbejder fra Hjerteforeningens rådgivningscenter. Målgruppe: Patienter med hjertekarsygdom og deres pårørende. Individuelle samtaler/rådgivning Der kan gennemføres samtaler/rådgivning om kost, rygestop, livsstilsændring, psykosociale problemstillinger, sygdomsforståelse etc. Derudover vejledes omkring hjerteundersøgelser og behandlinger. Desuden vejleder og støtter personalet den enkelte i at komme videre i sin hverdag. Samtalerne gennemføres med hjertesygeplejersker og diætister. Ved behov kan der arrangeres rådgivning af en psykolog eller fysioterapeut. Målgruppe: Personer i risikogruppe, hjertekarsyge og pårørende. Rådgivende patienter giver patient til patientvejledning Hjerteforeningens korps af hjertekredsløbspatienter og pårørende herunder også forældre til hjertesyge børn stiller sig til rådighed for individuelle samtaler med nye hjertekarpatienter. Hjerteforeningen varetager supervision og uddannelse af de rådgivende patienter. Kontakten etableres gennem Hjerteforeningens rådgivningscentre. Målgruppe: Patienter og pårørende. Patientuddannelse for kronisk syge efter Stanford-modellen En gruppe hjertekarpatienter er gennem Hjerteforeningen uddannet som instruktører i et undervisningsprogram til kronisk syge. Programmet går ud på at lære den syge at leve med sin sygdom. Rådgivningsforløb etableres gennem Hjerteforeningens rådgivningscentre. Målgruppe: Kronisk syge. Efteruddannelse og faglige netværk Efteruddannelse af sundhedspersonale. Kurser om forebyggelse, hjertekarsygdom, behandling, efterbehandling og livsstilsændringer. Etablering af faglige netværk for kommunens personale. Rådgivning og bistand til etablering af netværk på tværs af kommuner og på tværs af region og kommuner. Målgruppe: Sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter m.fl. ansat i kommunerne. 10

13 BORGERRETTET FOREBYGGELSE MED HJERTEFORENINGENS RÅDGIVNINGSCENTRE Foredrag/undervisning Hjerteforeningens rådgivningscentre holder foredrag af 1-4 timers varighed om kost, motion, rygestop, kolesterol og livsstilsændring. Foredragene kan sammensættes efter ønsker og behov. Målgruppe: Alle borgere samt medarbejdere på virksomheder. Rygestopkurser Kurser af 5 gange 2 timers varighed. Op til 12 deltagere pr. hold. Målgruppe: Alle borgere samt medarbejdere på virksomheder. Hjertebiler Hjerteforeningens rådgivningscentre har hjertebiler, der kører ud til virksomheder med mellem 50 og 200 ansatte og til lokalområder. I hjertebilerne kan medarbejdere eller borgere fra lokalområdet få et sundhedstjek og vejledning om sund livsstil. Målgruppe: Alle borgere samt medarbejdere på virksomheder. Sundhedstjek Et sundhedstjek består af blodtryksmåling, blodsukkermåling, kolesterolmåling og måling af taljen. Målene fortæller om en persons risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Målgruppe: Alle borgere. Hjertestartkursus Hjerteforeningens rådgivningscentre gennemfører genoplivningskurser af 3 timers varighed med ca.12 deltagere pr. hold. Kurset indeholder teori om hjertets opbygning og funktion, årsager til hjertestop og en teoretisk og praktisk gennemgang af behandlingen ved hjertestop. Alle deltager i praktiske øvelser på en dukke. Målgruppe: Alle borgere samt medarbejdere på virksomheder. Kurset kan målrettes børn og unge og kan integreres i førstehjælpsundervisningen. Kantinegennemgang på arbejdspladser Består af to timers teoretisk gennemgang af sund mad i kantinen efterfulgt af to timers praktisk gennemgang af de eksisterende madtilbud i kantinen. Målgruppe: Kantinepersonale i virksomheder. Hjertelinjen En direkte telefon til Hjerteforeningen. Her kan enhver henvende sig i telefontiden og få en samtale med en af rådgivningscentrenes medarbejdere om hjertekarsygdom, behandling og forebyggelse. Målgruppe: Alle borgere. 11

14

15 Rehabilitering og forebyggelse af hjertekarsygdom Samarbejde med Hjerteforeningen Hjerteforeningen. September 2006 Foto: Side 6 Hjerteforeningen og Scanpix. Side 9 Hjerteforeningen Grafiske kort: Birger Gregers Design Layout og produktion: Sangill Grafisk Produktion Bestillingsnr. 384

16 h a u s e r p l a d s k ø b e n h a v n k t e l f a x p o s h j e r t e f o r e n i n g e n. d k w w w. h j e r t e f o r e n i n g e n. d k

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007

REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007 Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus University DATA EXPLORING AND RESEARCH Marts 2011 REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007 Rapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen Aarhus

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere