Holdninger og ønsker til Danmarks natur - Nordjylland og hele landet Kaae, Berit Charlotte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holdninger og ønsker til Danmarks natur - Nordjylland og hele landet Kaae, Berit Charlotte"

Transkript

1 university of copenhagen Holdninger og ønsker til Danmarks natur - og hele landet Kaae, Berit Charlotte Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Kaae, B. C. (2003). Holdninger og ønsker til Danmarks natur - og hele landet. Skov & Landskab, Københavns Universitet. Download date: 04. sep

2 Center for Skov, Landskab og Planlægning Holdninger og ønsker til Danmarks natur og hele landet Berit C. Kaae Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab 1

3 Titel Holdninger og ønsker til Danmarks natur og hele landet. Forfatter Berit C. Kaae Skov & Landskab (FSL) Hørsholm Kongevej Hørsholm Tlf E-post Serietitel og nr. Arbejdsrapport nr. 45, Skov & Landskab (FSL) Udgiver s Amt og Skov & Landskab (FSL) Udgivelsesdato 18. oktober 2003 Bedes citeret Kaae, Berit C. (2003): Holdninger og ønsker til Danmarks natur og hele landet. Arbejdsrapport nr. 45, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm, s. ill. Opsætning Berit C. Kaae Tryk s Amt Oplag 50 stk. Pris 30 kr. inkl. moms Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskabs navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Rapporten (papirudgaven) kan bestilles ved henvendelse til s Amt, Plankontoret på telefon eller Rapporten kan også læses på og vælg arbejdsrapporter - elektroniske. Skov & Landskab er et center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. Skov, Landskab og Planlægning. Centret er et forpligtende samarbejde mellem tre selvstændige institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) og Skovskolen 2

4 Holdninger og ønsker til Danmarks natur og hele landet Berit C. Kaae Skov & Landskab (FSL)

5 Forord s Amt har i forbindelse med udarbejdelse af amtets og Midt- Nord Turismes turisme- og friluftspolitik ønsket at få lavet et særudtræk af en national spørgeskemaundersøgelse: Holdninger og ønsker til Danmarks natur (Kaae & Møller Madsen, 2003). Denne spørgeskemaundersøgelse blev gennemført af Skov & Landskab i sommeren 2002 og indgår som et delprojekt i en større undersøgelse igangsat og ledet af Naturrådet, indtil dettes nedlæggelse, hvorefter Danmarks Miljøundersøgelser har varetaget koordineringen og afslutningen med redigering af en fælles antologi Naturens værdi, udgivet på Gads Forlag i foråret Nærværende rapport beskriver resultaterne af en specialanalyse, hvor resultaterne fra sammenlignes med landet som helhed for at se, om der skulle være specielle forhold i, der bør tages hensyn til. Desuden bidrager projektet med lokale tal for, der inddrages i amtets og Midt-Nord Turismes turisme- og friluftspolitik. Vi vil endnu engang gerne varmt takke de borgere heraf 109 nordjyder, der har taget sig tid til at udfylde det omfattende spørgeskema, og herved har bidraget til en større forståelse af befolkningens mange forskellige synspunkter og ønsker omkring natur og naturforhold. Hørsholm 14. maj, 2003 Berit C. Kaae Seniorforsker, ph.d. 4

6 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 INDHOLDSFORTEGNELSE... 5 SAMMENDRAG... 6 FORMÅL... 9 METODE... 9 BAGGRUNDSPROFIL AF DELTAGERNE NATURENS BETYDNING AKTIVITETER I NATUREN MOTIVER FOR NATURBESØG OPLEVELSEN AF NATUREN BARNDOMMENS NATUROPLEVELSER OG DERES BETYDNING NATURENS ROLLE I HVERDAGSLIVET NATURKVALITET NATURSYN VURDERING AF MILJØ- OG NATURPROBLEMER KVALITETER OG PROBLEMER I NATUREN FORHOLD FOR DYR OG PLANTER I NATUREN NATURENS FORANDERLIGHED STABILITET BEVARELSE AF NATUR FOR FREMTIDIGE GENERATIONER PRIORITERING AF NATURBESKYTTELSE LØSNING AF PROBLEMER I NATUREN ØNSKER TIL ÆNDRINGER I NATUREN INTERESSE FOR ÆNDRINGER I NATUREN HVILKE UDVIKLINGSMULIGHEDER FORETRÆKKES PRIORITERING VED ETABLERING AF NYE SKOVE PRIORITERING MELLEM NATUREN OG ANDRE SAMFUNDSMÆSSIGE INTERESSER TILLID TIL NATURPOLITISKE AKTØRER INFORMATION OM NATUR TILLID TIL KILDER REPRÆSENTATION AF INTERESSER VIA ORGANISATIONER PÅ NATUROMRÅDET INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGSPROCESSER INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGER OMKRING NATURFORHOLD VIGTIGHED AF INDDRAGELSE I BESLUTNINGER OMKRING NATURFORHOLD BIDRAGSYDERE TIL LØSNING AF PROBLEM PÅ NATUROMRÅDET KONKLUSION LITTERATUR APPENDIX 1: SPØRGESKEMAET

7 Sammendrag Denne rapport sammenligner nordjyders holdninger og ønsker til naturen i Danmark med svarene fra hele landet baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med besvarede spørgeskemaer (61% svarprocent). Formålet er at se, om der er regionale forskelle, og hvordan disse eventuelle forskelle giver sig udtryk i. Undersøgelsen belyser naturens anvendelse og betydning for befolkningen og nordjyderne, begge gruppers vurdering af en række miljø- og naturproblemer og ønsker til ændringer. Ligeledes belyser undersøgelsen, hvorfra nordjyder og befolkningen som helhed får viden om naturen og deres tillid til en række naturpolitiske aktører samt oplevelsen af og interessen for indflydelse på beslutningsprocesser omkring naturforhold. Undersøgelsen sammenligner således nordjydernes og hele landets befolknings holdninger til en række aktuelle og konkrete spørgsmål på den naturpolitiske dagsorden. Samlet viser undersøgelsen, at der generelt er ret få forskelle mellem nordjyderne og hele landets befolkning med hensyn til holdninger og ønsker til natur. Undersøgelsen viser, at naturen er vigtig for rekreativ udfoldelse i både og landet som helhed. Naturbesøg er populære, omfatter mange forskellige aktiviteter og er især motiveret af ønsker om naturoplevelse, fred og ro, styrkelse af familiens sociale bånd og i mindre grad af motion og social stimulering. Der er ingen forskel på nordjyders og landets befolknings motiver for naturbesøg. For enkelte aktiviteter f.eks. fiskeri - er der dog regionale forskelle mellem amterne, men ofte ligger tæt på landsgennemsnittet. Der er dog tendens til en større deltagelse i naturvejledningsture i end på landsplan. Både i og landet som helhed oplever folk naturen på mange måder blandt andet gennem sanserne og ved at give indsigt i naturens dynamik samt mulighed for refleksion, som et rum for socialt samvær, som et spisekammer og et sted for fysisk udfoldelse, som et refugium samt som et sted for religiøs refleksion. Naturen har ligeledes varierende betydning i folks hverdagsliv, men forskellene knytter sig til individet og viser ingen regionale forskelle. Også barndommens natur spiller i høj grad en rolle for både nordjyder og befolkningen som helhed blandt andet som referenceramme og som erfaringer, de viderebringer til de næste generationer. Naturen spiller således en vigtig rolle i socialiseringsprocesser. Både i og Danmark som helhed oplever og beskriver folk naturen meget positivt, og mange synes, den danske natur har mange kvaliteter og gode udfoldelsesmuligheder. Der ses enkelte forskelle mellem nordjyder og landsgennemsnittet. Både nordjyder og befolkningen i landet som helhed vurderer, at de nuværende forhold for planter og dyr i den 6

8 danske natur er ret gode især i deres eget lokalområde. Men i et bredere perspektiv opfatter begge grupper naturen som sårbar og beskyttelseskrævende, og ca. to tredjedele opfatter naturen som truet, og at vi er på vej til at ødelægge naturen for de fremtidige generationer. Samtidig prioriterer begge grupper løsningen af en række problemer i naturen meget højt især miljøskadelige stoffer og næringsstofbelastningen af naturen. Det er således især de problemer, der har en mere direkte indflydelse på menneskers levevilkår og sundhedstilstand såsom forurening, klimaforandringer og intensiv produktion, der prioriteres højt. Derimod har problemer, der kun indirekte påvirker mennesker, såsom naturområdernes størrelse og indhold, en lavere prioritering. Med hensyn til løsning af problemer i naturen peger både nordjyder og befolkningen i landet som helhed især på beskyttelsen af drikkevand, renere strande, bevaring af eksisterende naturområder og forbedring af vandmiljøet. Både nordjyder og befolkningen i landet som helhed prioriterer således forbedringer af de mere overordnede miljøpåvirkninger og bevarelse af eksisterende naturområder højere end etablering af nye områder og mere friluftsmæssige forbedringer i form af øget adgang og formidling. Men når det gælder arealudviklingen lokalt og på landsplan ligger de rekreative ønsker øverst på ønskesedlen. Både nordjyderne og befolkningen i landet som helhed er specielt interesserede i etablering af flere cykelstier, skove, andre naturområder samt flere økologiske landbrug, mens de især ønsker at undgå flere store produktionslandbrug. Der er en række geografiske forskelle mellem hvilke arealudviklinger, der prioriteres i de enkelte amter/regioner både med hensyn til lokalområdet og på landsplan. ligger dog ret tæt på landsgennemsnittet, og det er kun med hensyn til et mindre ønske om flere boligområder for landet som helhed, at nordjyderne adskiller sig fra landsgennemsnittet. Både nordjyder og befolkningen i landet som helhed, ser primært skovrejsning som en statslig opgave, mens der ønskes krav til udformning og adgang, hvis private rejser skov med tilskud. Både nordjyder og befolkningen som helhed får især deres viden om natur fra medierne TV, radio, Internet, aviser og blade samt gennem deres egne og/eller venner og families erfaringer. Men også naturorganisationer og videnskabsfolk/eksperter er ret anvendte kilder til viden. Ligesom befolkningen som helhed har nordjyderne især tillid til deres egne erfaringer og til informationer fra videnskabsfolk/eksperter samt naturorganisationer, mens tilliden er mindst til informationer om natur fra politikere og erhvervsfolk. Der er forskel på, hvor stor tillid folk i hver amt/region har til viden om natur fra videnskabsfolk og eksperter, men ligger dog så tæt på landsgennemsnittet, at der ikke her er forskel. 7

9 Ligesom landets befolkning finder nordjyder, at især naturbeskyttelses- og dyrebeskyttelsesforeninger samt natur- og miljøorganisationer repræsenterer deres interesser på naturområdet. Men nordjyderne føler i højere grad end landsgennemsnittet, at deres holdninger repræsenteres gennem organisationer for lokal styring af naturforvaltning som Kyst, Land og Fjord og gennem landbrugsorganisationerne. For de øvrige organisationer er der ingen statistiske forskelle mellem nordjyder og landsgennemsnittet, selvom der findes regionale forskelle, når man sammenligner alle amter/regioner. Både nordjyder og befolkningen i landet som helhed oplever en vis ubalance i beslutninger omkring natur, idet mange finder, at andre samfundsinteresser vægtes for højt i forhold til naturinteresser både for beslutninger lokalt og for hele landet. Begge grupper oplever en begrænset mulighed for at få indflydelse på beslutninger omkring naturforhold, og mange udtrykker en interesse for at blive inddraget mere især i lokalområdet. Der er ingen forskel mellem nordjyder og landsgennemsnittet. En stor del af både nordjyder og befolkningen som helhed synes, at naturbeskyttelse bør være en overordnet politisk målsætning, og mange mener, at naturbeskyttelse er vigtigere end andre samfundsproblemer. To tredjedele i begge grupper ønsker, at Danmark skal være et foregangsland på naturområdet i Europa, og godt en tredjedel mener ikke, at Danmark gør mere, end der kan forlanges. Ligesom landsgennemsnittet peger nordjyderne på en bred vifte af bidragsydere, der kan hjælpe med at løse problemer på naturområdet i Danmark. De peger blandt andet på politikerne, forbrugerne og natur- og miljøorganisationer, men ser også i høj grad sig selv som bidragsydere. Undersøgelsens samlede resultater viser, at der generelt er ret få forskelle mellem nordjyderne og hele landets befolkning med hensyn til holdninger og ønsker til natur. Selv når der er regionale forskelle mellem amter/regioner ligger ofte tæt på landsgennemsnittet, hvilket eventuelt kan skyldes, at der er en kombination af by- og landbefolkning, der måske ligner landets samlede fordeling mere end de forskelle, der findes i en række andre amter/regioner som f.eks. Region Bornholm og Hovedstadsområdet. På baggrund af undersøgelsen af henholdsvis nordjyders og befolkningens holdninger og ønsker til Danmarks natur kan det konkluderes, at udfordringerne for naturforvaltningen både i og landet som helhed - fremover peger i retning af en højere prioritering af naturområdet, en øget borgerinddragelse samt en bedre og mere troværdig vidensformidling omkring naturforhold. Der er således mange udfordringer at tage fat på inden for naturforvaltningen i de kommende år. 8

10 Formål Denne rapport omfatter en specialanalyse, der sammenligner nordjyders holdninger og ønsker til Danmarks natur med landsgennemsnittet. Formålet er at se, om der er regionale forskelle, og hvordan disse eventuelle forskelle giver sig udtryk i. Undersøgelsen belyser naturens anvendelse og betydning for befolkningen og nordjyderne, begge gruppers vurdering af en række miljø- og naturproblemer og ønsker til ændringer. Ligeledes belyser undersøgelsen, hvorfra nordjyder og befolkningen som helhed får viden om naturen og deres tillid til en række naturpolitiske aktører, samt oplevelsen af og interessen for indflydelse på beslutningsprocesser omkring naturforhold. Undersøgelsen sammenligner således nordjydernes og hele landets befolknings holdninger til en række aktuelle og konkrete spørgsmål på den naturpolitiske dagsorden. Metode Resultaterne er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Holdninger og ønsker til Danmarks natur gennemført i 2002 for Naturrådet af Berit C. Kaae og Lene Møller Madsen fra Skov & Landskab. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på et repræsentativt CPR-udtræk af befolkningen med besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 61%. For en mere detaljeret metodebeskrivelse se Kaae & Madsen (2003) side I denne analyse er besvarelserne fra gruppen af respondenter fra s Amt sammenlignet med besvarelserne for landet som helhed, det vil sige deltagere fra alle dele af landet inklusiv. Nordjyderne sammenlignes således med landsgennemsnittet og ikke med resten af landet. Data fra spørgeskemaerne er analyseret i SPSS (Statistical Package for Social Sciences) version Her er gruppen for analyseret i forhold til hele landet. Generelt i hele rapporten nævnes kun forskelle, når de er statistisk signifikante med en sikkerhed på 95% eller mere (p <0,050). Det skal fremhæves, at analyser som disse er af deskriptiv/komparativ karakter og påviser forskelle og ligheder, men ikke siger noget om årsag og virkning. 9

11 Baggrundsprofil af deltagerne Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er der kun enkelte baggrundsvariable, hvor gruppen fra s Amt adskiller sig fra landsgennemsnittet af respondenterne. Det gælder for bystørrelse og boligform, hvor nordjyderne har deres nuværende bopæl i mindre byer end landsgennemsnittet og i højere grad bor i parcelhus/villa og gårde/stuehuse til landbrugsejendomme og mindre i lejlighed end deltagerne på landsplan. Derimod er der ingen statistisk signifikante forskelle mellem de nordjyske respondenter og gennemsnittet af alle respondenter med hensyn til køn, alder, familielivscyklus, uddannelse, livsform, miljøbevidsthed i hverdagen eller samlede årlige husstandsindkomst. Tabel 1: Baggrundsvariable for respondenter fra og fra hele landet. Baggrundsvariabel: Køn (n.s.) Kvinder Mænd Alder (n.s.) år år år år år 70 år og derover Familielivscyklus (n.s.) Ung bor hjemme Enlig op til 45 år uden børn Par op til 45 år uden børn Småbørnsfamilie Børnefamilie Emptynester Senior Uddannelse (n.s.) Grundskole Gymnasium/HF Erhvervsfaglig Kort videregående udd. Mellemlang vid.gående udd. Lang videregående udd. Respondenter fra (i alt 109 personer) 49 % 51 % 15 % 15 % 18 % 25 % 15 % 12 % 6 % 8 % 9 % 8 % 15 % 26 % 28 % 32 % 11 % 28 % 6 % 15 % 8 % Respondenter fra hele landet (i alt personer) 54 % 46 % 16 % 20 % 19 % 21 % 16 % 8 % 3 % 9 % 9 % 12 % 21 % 23 % 23 % 29 % 9 % 21 % 7 % 23 % 11 % 10

12 Tabel 1 fortsat Baggrundsvariabel: Livsform (n.s.) Landmand o.lign Selvstændigt erhverv Lønmodtager Udenfor arbejdsmarked Studerende Bystørrelse ** (p = 0,010) Under indb indb og derover indb. Boligform * (p = 0,011) Lejlighed Parcelhus/villa Rækkehus/dobbelthus Gård/stuehus til landbrug Værelse/kollegium Miljøbevidsthed i hverdagen (n.s.) Ikke-grøn Lysegrøn Mellemgrøn Mørkegrøn Husstandsindkomst (n.s.) Under kr kr kr kr kr kr. Over kr. Respondenter fra (i alt 109 personer) 5 % 6 % 60 % 27 % 3 % 37 % 51 % 20 % 13 % 63 % 7 % 17 % 1 % 3 % 50 % 42 % 6 % 4 % 12 % 19 % 17 % 22 % 22 % 4 % Respondenter fra hele landet (i alt personer) 3 % 8 % 62 % 23 % 4 % 23 % 47 % 30 % 26 % 51 % 9 % 12 % 2 % 6 % 39 % 48 % 7 % 6 % 13 % 17 % 17 % 19 % 21 % 7 % En mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsens deltagere og deres baggrundsvariable findes i rapporten Holdninger og ønsker til Danmarks natur (Kaae & Madsen 2003). 11

13 Naturens betydning Naturens betydning er en kompleks størrelse, der ikke let lader sig indfange. I undersøgelsen er der spurgt til forskellige aspekter af betydningen i et forsøg på at beskrive dele af kompleksiteten. Spørgsmålene omhandler dels folks anvendelse af naturen, deres udtalte motiver for at færdes i naturen, selve oplevelsen af naturen, beskrivelse af naturen samt naturens rolle i hverdagslivet og folks mere grundlæggende opfattelse af naturen. Aktiviteter i naturen Mange friluftsaktiviteter udfolder sig i naturen både i og i landet som helhed. Som det ses på figur 1, er gåture (65-68%), oplevelse af naturen/stedet (55-57%), bilture (46%), og cykelture (38-43%) de mest populære friluftsaktiviteter, som flest har deltaget i inden for det sidste år i både og landet som helhed. Aktiviteter i naturen indenfor det sidste år i og landet som helhed Hele landet Gik Oplevede naturen/stedet Kørte en tur i bil Cyklede en tur Var ude at bade/tog solbad Så på dyr Sad stille og spiste Luftede hund Studerede naturen/stedet Samlede bær, svampe, blomster o.lign. Løb en tur Fotograferede Var ude at fiske Andet Var på arbejde Sejlede (ikke motorbåd) Overnattede i naturen Sejlede (motorbåde) Var på tur med naturvejleder Var på jagt Cyklede på mountain-bike Spillede golf Var ude at ride Var ude at windsurfe Figur 1: Aktiviteter under besøg i naturen (i og uden for byer) inden for det sidste år i henholdsvis og landet som helhed (n = 1.309). Omkring hver tredje har set på dyr, siddet stille og spist i naturen eller badet/solbadet. Omkring en femtedel har inden for det sidste år været i naturen for at lufte hunden, studere naturen/stedet, samle bær, svampe, 12

14 blomster og lignende, fotografere eller løbe en tur dog ligger deltagelsen i løbeture i under landsgennemsnittet, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Godt hver tiende var ude at fiske eller besøgte naturen i forbindelse med deres arbejde. Mindre end hver tiende deltog i en række mere specialiserede aktiviteter. Der er ikke statistiske forskel på nordjyderne deltagelse i de nævnte friluftsaktiviteter inden for det sidste år i forhold til landsgennemsnittet. Deltagelsen i en del friluftsaktiviteter er sæsonprægede, og da undersøgelsen blev gennemført i forsommer- og sommerperioden omfatter sidste besøg sandsynligvis overvejende aktiviteter i denne periode. Som det fremgår af figur 2, er det under deres sidste besøg i naturen især gåture (69-72%) og oplevelse af naturen (48-49%), som folk i både og landet som helhed har beskæftiget sig med. Men også oplevelse af dyr, cykelture, bilture og hundeluftning er ret udbredte aktiviteter, som omkring hver femte deltog i under deres sidste besøg. Omkring hver sjette sad stille og spiste, studerede naturen/stedet eller var ude at bade/tog solbad. For de øvrige aktiviteter var det mindre end hver tiende, der deltog under deres sidste tur. Aktiviteter under sidste besøg i naturen - og hele landet Hele landet Gik Oplevede naturen/stedet Så på dyr Cyklede en tur Kørte en tur i bil Luftede hund Sad stille og spiste Studerede naturen/stedet Andet Var ude at bade/tog solbad Fotograferede Løb en tur Samlede bær, svampe, blomster o.lign. Var på arbejde Var ude at fiske Sejlede (ikke motorbåd) Var på tur med naturvejleder Spillede golf Var på jagt Overnattede i naturen Sejlede (motorbåde) Cyklede på mountain-bike Var ude at ride Var ude at windsurfe Figur 2: Aktiviteter under besøg i naturen (i og uden for byer) inden for det sidste år i henholdsvis og landet som helhed (n = 1.309). 13

15 Der er generelt ikke statistisk forskel mellem og landet som helhed, når det gælder aktiviteterne på det sidste besøg med undtagelse af at nordjyderne under deres sidste besøg har været mere på ture med naturvejleder end folk i landet som helhed (p < 0.001). Som det sås tidligere, er deltagelse i naturvejledning inden for det sidste år også lidt højere blandt nordjyder (10%) end landsgennemsnittet (6%), men forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Det tyder dog på en generelt større deltagelse i naturvejledningsture i end på landsplan. Ved en sammenligning mellem alle landets amter/regioner er der for enkelte aktiviteter mindre statistisk signifikante forskelle i aktivitetsmønstret. Det gælder eksempelvis for deltagelsen i fiskeri (figur 3). Som det ses, er der især mange i Ringkøbing, Ribe og Vejle amter, der har været ude at fiske inden for det sidste år. Derimod er der langt færre i især Roskilde og Storstrøms amter, der har været på fisketure. s Amt ligger omkring midt i tæt på landsgennemsnittet. Andelen af respondenter fra hvert amt/region, der indenfor det sidste år har været ude at fiske Ringkøbing Amt Ribe Amt Vejle Amt Bornholms Amt/Kommune Fyns Amt Viborg Amt s Amt Århus Amt Københavns Amt Sønderjyllands Amt Frederiksborg Amt Hovedstadsomr. (Kbh. + Frb.) Vestsjællands Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Hele Danmark Figur 3. Deltagelsen i fisketure inden for det sidste år blandt respondenter i de forskellige amter/regioner (n = 1.309). Med hensyn til uddybende analyser af data omkring befolkningens deltagelse i friluftsaktiviteter bør man dog benytte resultater af de landsdækkende undersøgelser (Jensen 1998 m.fl.), idet der her er langt flere respondenter og hermed mere sikre besvarelser. Dette gælder især for tal for de af landets regioner (primært Bornholm), hvor der i denne undersøgelse selv om den er geografisk repræsentativ er så få respondenter, at den især for de mindre populære aktiviteter kan give nogle lidt forvrængede resultater. 14

16 Motiver for naturbesøg Friluftsliv er ifølge forventningsteorier 1 en proces, hvor udøveren er motiveret til at deltage i aktiviteter, som forventes at give forskellige former for ønskede oplevelser, udbytte eller goder. Det er således ikke tilfældigt, men en forholdsvis målrettet adfærd for at realisere forskellige behov. REP-skalaer (Recreation Experience Preference Scales) er det mest udviklede måleinstrument til at måle betydningen af forskellige friluftslivspræferencer og psykologiske goder. REP-skalaerne beskriver en række psykologiske domæner, som er centrale i friluftslivsoplevelser, og hvert domæne består af flere led, der karakteriserer forskellige sider af det samme domæne. REP-skalaerne er udviklet over en 20-årig periode i USA (Driver et. al. 1991), og de er efterfølgende testet i blandt andet Norge og Danmark (Aasetre et al. 1994, Jensen 1998). I denne undersøgelse indgik 20 motiver for friluftsliv baseret på REPskalaerne. Der er valgt samme spørgsmål og skala til besvarelsen, som i tidligere nationale undersøgelser af danskernes motiver for friluftsliv 2 (Jensen, 1998). En faktoranalyse af de 20 motiver viser, at de falder i fem hovedmotiver for at besøge naturen: Naturoplevelse, fred og ro, familiebånd, motion og social stimulering (figur 4). Natur- oplevelse Motion Fred og ro Motiver for naturbesøg Social stimulering Familiebånd Figur 4: Undersøgelsen finder 5 hoveddimensioner af naturoplevelser. 1 Forventningsteorier om menneskelig motivation siger, at ydre adfærd kan forklares ved at analysere determinanter for motivation. Forventningsteorier bygger på en hypotese, om at forskellige former for menneskelig adfærd reflekterer ikke-tilfredsstillede behov. For yderligere uddybelse af, hvordan motiver for friluftsliv er knyttet til en række underliggende fysiske og psykologiske behov se f.eks. Isa-Ahola (1980). 2 Udvælgelsen af de 20 motiver og formuleringen af spørgsmålene i den landsdækkende friluftsundersøgelse foregik i samarbejde mellem friluftslivsforsker Frank Søndergaard Jensen, FSL og blandt andet Beverly L. Driver, Rocky Mountain Forest and Range Experiment Station og Perry J. Brown, University of Montana. 15

17 For hver af de fem motivgrupper, er resultaterne vist for henholdsvis og hele landet. Besvarelserne er rangordnet efter svarkategorien særdeles vigtig. Som det ses af figur 5, er der under motivet naturoplevelse især mange i både og hele landet, der besøger naturen for at kunne nyde landskabet, for at kunne nyde naturens lyde og lugte samt for at kunne være i nær kontakt med naturen. Derimod er færre motiveret til naturbesøg af at kunne lære mere om naturen og opleve naturens mystik. Der er ingen statistisk signifikant forskel i motiverne blandt nordjyder og hele landets befolkning. "Naturoplevelse" som motiv for naturbesøg i og hele landet For at kunne nyde landskabet For at kunne nyde naturens lyde og lugte For at kunne være i nær kontakt med naturen For at kunne lære mere om naturen Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Ikke besvaret For at kunne opleve naturens mystik Figur 5: Bedømmelse af hvor vigtig de 5 motiver under hovedmotivet naturoplevelse er for henholdsvis nordjyder og hele befolkningens sidste besøg i naturen (n = 1.309). Som det ses af figur 6, er der under motivet fred og ro mange i både og hele landet, der besøger naturen for i et stykke tid at kunne komme væk fra larm, for at kunne få afveksling i hverdagen, for i et stykke tid at kunne komme væk fra tætbefolkede områder og for at kunne frigøre sig fra følelsen af at være hængt op. Der er tendens til, at fred og ro spiller en større rolle som motiv for nordjydernes naturbesøg, men det er dog kun for i et stykke tid at komme væk fra tæt befolkede områder, at forskellen er statistisk markant (p = 0,022). For de øvrige er der ingen statistisk signifikant forskel i motiverne blandt nordjyder og hele landets befolkning. 16

18 "Fred og ro" som motiv for naturbesøg i og landet som helhed For i et stykke tid at kunne komme væk fra larm For at kunne få afveksling i hverdagen For i et stykke tid at kunne komme væk fra tæt befolkede områder Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Ikke besvaret For at kunne frigøre mig fra følelsen af at være hængt op Figur 6: Bedømmelse af hvor vigtig de 4 motiver under hovedmotivet fred og ro er for henholdsvis nordjyder og hele befolkningens sidste besøg i naturen (n = 1.309). Hvis man ser på motivet for i et stykke tid at kunne komme væk fra tæt befolkede områder i forhold til alle landets amter/regioner, er der en markant regional forskel (p < 0,001). Som det ses på figur 7, er det især boboere i Hovedstadsområdet (Københavns og Frederiksberg kommuner), der motiveres til naturbesøg ud fra ønsker om i et stykke tid at komme væk fra tæt befolkede områder. Derimod er der færrest på Bornholm, der motiveres af at kunne komme væk fra befolkningstæthed. Lidt overraskende ligger s Amt som den næsthøjeste og højere end f.eks. Københavns og Roskilde amter. 17

19 Andelen af respondenter i hvert amt/region, der motiveres til naturbesøg "for i et stykke tid at kunne komme væk fra tæt befolkede områder" Hele landet Hovedstadsomr. (Kbh. + Frb.) s Amt Roskilde Amt Københavns Amt Ribe Amt Vestsjællands Amt Frederiksborg Amt Århus Amt Storstrøms Amt Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Fyns Amt Viborg Amt Bornholms Amt/Kommune Figur 7: Andelen af respondenter i hvert amt/region, der motiveres til naturbesøg af for i et stykke tid at kunne komme væk fra tæt befolkede områder (n = 1.120). Som det ses af figur 8, er der under motivet familiebånd mange i både og hele landet, der besøger naturen, for at familien kunne gøre noget sammen, for at familien kunne tilbringe noget tid sammen, og for at være sammen med andre, der glæder sig over det samme som mig. Der er ingen statistisk signifikant forskel i motiverne blandt nordjyder og hele landets befolkning. 18

20 "Familiebånd" som motiv for naturbesøg i og landet som helhed For at familien kunne gøre noget sammen For at familien kunne tilbringe noget tid sammen Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Ikke besvaret For at kunne være sammen med andre, der glæder sig over det samme som jeg Figur 8: Bedømmelse af hvor vigtig de 3 motiver under hovedmotivet familiebånd er for henholdsvis nordjyder og hele befolkningens sidste besøg i naturen (n = 1.309). Som det ses af figur 9, er der under motivet motion en mindre del i både og hele landet, der besøger naturen for at motionere og for at kunne forbedre deres kondition. Der er ingen statistisk signifikant forskel i motiverne blandt nordjyder og hele landets befolkning. "Motion" som motiv for naturbesøg i og landet som helhed For at motionere For at kunne forbedre min kondition Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Ikke besvaret Figur 9: Bedømmelse af hvor vigtig de 2 motiver under hovedmotivet motion er for henholdsvis nordjyder og hele befolkningens sidste besøg i naturen (n = 1.309). 19

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - Nordjylland og hele landet Kaae, Berit Charlotte

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - Nordjylland og hele landet Kaae, Berit Charlotte university of copenhagen Holdninger og ønsker til Danmarks natur - og hele landet Kaae, Berit Charlotte Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur

Holdninger og ønsker til Danmarks natur By- og Landsplanserien nr. 21 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur Berit C. Kaae og Lene Møller Madsen Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab 1 Rapportens titel Holdninger og ønsker

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Bilagsrapport - Epinion A/S 12. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenstabeller...5

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere. Oktober 2014

Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere. Oktober 2014 Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Resumé af analyseresultaterne...4 1. Hvor meget bruger danskerne

Læs mere

Hvad ved vi om den danske befolknings turfriluftsliv og mulighederne herfor?

Hvad ved vi om den danske befolknings turfriluftsliv og mulighederne herfor? Hvad ved vi om den danske befolknings turfriluftsliv og mulighederne herfor? Frank Søndergaard Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning TURFRILUFTSLIV Sletten 14.-15. januar 2016 Institut for

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted I. Baggrund... 2 II. Formål... 2 III. ens udformning... 2 III.1. Succeskriterier... 2 III.2. Indsamling af data... 2 IV. Resultater... 3 IV.1 Respondenter

Læs mere

LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P56456 (27-Aug-2009) TABEL 1 KØN ALDER REGION

LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P56456 (27-Aug-2009) TABEL 1 KØN ALDER REGION LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P (Aug) TABEL KØN ALDER REGION CHI²TEST () "" signif. lav værdi "" test ej mulig INTERVIEW Mand Kvinde år år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Borgerne i Region Syddanmark. Resultater af fjerde spørgerunde for RegionsPanelet i Region Syddanmark

Borgerne i Region Syddanmark. Resultater af fjerde spørgerunde for RegionsPanelet i Region Syddanmark Borgerne i Region Syddanmark Resultater af fjerde spørgerunde for RegionsPanelet i Region Syddanmark November 2005 1. Baggrund Region Syddanmark er en af de fem nye regioner. Den består af det nuværende

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Fakta og myter om stier

Fakta og myter om stier Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Søren Præstholm Emil Moreau Braunstein www.landskab.nu Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Den grimme ælling baggrund for projekt Fakta og

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere