Holdninger og ønsker til Danmarks natur - Nordjylland og hele landet Kaae, Berit Charlotte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holdninger og ønsker til Danmarks natur - Nordjylland og hele landet Kaae, Berit Charlotte"

Transkript

1 university of copenhagen Holdninger og ønsker til Danmarks natur - og hele landet Kaae, Berit Charlotte Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Kaae, B. C. (2003). Holdninger og ønsker til Danmarks natur - og hele landet. Skov & Landskab, Københavns Universitet. Download date: 04. sep

2 Center for Skov, Landskab og Planlægning Holdninger og ønsker til Danmarks natur og hele landet Berit C. Kaae Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab 1

3 Titel Holdninger og ønsker til Danmarks natur og hele landet. Forfatter Berit C. Kaae Skov & Landskab (FSL) Hørsholm Kongevej Hørsholm Tlf E-post Serietitel og nr. Arbejdsrapport nr. 45, Skov & Landskab (FSL) Udgiver s Amt og Skov & Landskab (FSL) Udgivelsesdato 18. oktober 2003 Bedes citeret Kaae, Berit C. (2003): Holdninger og ønsker til Danmarks natur og hele landet. Arbejdsrapport nr. 45, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm, s. ill. Opsætning Berit C. Kaae Tryk s Amt Oplag 50 stk. Pris 30 kr. inkl. moms Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskabs navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Rapporten (papirudgaven) kan bestilles ved henvendelse til s Amt, Plankontoret på telefon eller Rapporten kan også læses på og vælg arbejdsrapporter - elektroniske. Skov & Landskab er et center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. Skov, Landskab og Planlægning. Centret er et forpligtende samarbejde mellem tre selvstændige institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) og Skovskolen 2

4 Holdninger og ønsker til Danmarks natur og hele landet Berit C. Kaae Skov & Landskab (FSL)

5 Forord s Amt har i forbindelse med udarbejdelse af amtets og Midt- Nord Turismes turisme- og friluftspolitik ønsket at få lavet et særudtræk af en national spørgeskemaundersøgelse: Holdninger og ønsker til Danmarks natur (Kaae & Møller Madsen, 2003). Denne spørgeskemaundersøgelse blev gennemført af Skov & Landskab i sommeren 2002 og indgår som et delprojekt i en større undersøgelse igangsat og ledet af Naturrådet, indtil dettes nedlæggelse, hvorefter Danmarks Miljøundersøgelser har varetaget koordineringen og afslutningen med redigering af en fælles antologi Naturens værdi, udgivet på Gads Forlag i foråret Nærværende rapport beskriver resultaterne af en specialanalyse, hvor resultaterne fra sammenlignes med landet som helhed for at se, om der skulle være specielle forhold i, der bør tages hensyn til. Desuden bidrager projektet med lokale tal for, der inddrages i amtets og Midt-Nord Turismes turisme- og friluftspolitik. Vi vil endnu engang gerne varmt takke de borgere heraf 109 nordjyder, der har taget sig tid til at udfylde det omfattende spørgeskema, og herved har bidraget til en større forståelse af befolkningens mange forskellige synspunkter og ønsker omkring natur og naturforhold. Hørsholm 14. maj, 2003 Berit C. Kaae Seniorforsker, ph.d. 4

6 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 INDHOLDSFORTEGNELSE... 5 SAMMENDRAG... 6 FORMÅL... 9 METODE... 9 BAGGRUNDSPROFIL AF DELTAGERNE NATURENS BETYDNING AKTIVITETER I NATUREN MOTIVER FOR NATURBESØG OPLEVELSEN AF NATUREN BARNDOMMENS NATUROPLEVELSER OG DERES BETYDNING NATURENS ROLLE I HVERDAGSLIVET NATURKVALITET NATURSYN VURDERING AF MILJØ- OG NATURPROBLEMER KVALITETER OG PROBLEMER I NATUREN FORHOLD FOR DYR OG PLANTER I NATUREN NATURENS FORANDERLIGHED STABILITET BEVARELSE AF NATUR FOR FREMTIDIGE GENERATIONER PRIORITERING AF NATURBESKYTTELSE LØSNING AF PROBLEMER I NATUREN ØNSKER TIL ÆNDRINGER I NATUREN INTERESSE FOR ÆNDRINGER I NATUREN HVILKE UDVIKLINGSMULIGHEDER FORETRÆKKES PRIORITERING VED ETABLERING AF NYE SKOVE PRIORITERING MELLEM NATUREN OG ANDRE SAMFUNDSMÆSSIGE INTERESSER TILLID TIL NATURPOLITISKE AKTØRER INFORMATION OM NATUR TILLID TIL KILDER REPRÆSENTATION AF INTERESSER VIA ORGANISATIONER PÅ NATUROMRÅDET INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGSPROCESSER INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGER OMKRING NATURFORHOLD VIGTIGHED AF INDDRAGELSE I BESLUTNINGER OMKRING NATURFORHOLD BIDRAGSYDERE TIL LØSNING AF PROBLEM PÅ NATUROMRÅDET KONKLUSION LITTERATUR APPENDIX 1: SPØRGESKEMAET

7 Sammendrag Denne rapport sammenligner nordjyders holdninger og ønsker til naturen i Danmark med svarene fra hele landet baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med besvarede spørgeskemaer (61% svarprocent). Formålet er at se, om der er regionale forskelle, og hvordan disse eventuelle forskelle giver sig udtryk i. Undersøgelsen belyser naturens anvendelse og betydning for befolkningen og nordjyderne, begge gruppers vurdering af en række miljø- og naturproblemer og ønsker til ændringer. Ligeledes belyser undersøgelsen, hvorfra nordjyder og befolkningen som helhed får viden om naturen og deres tillid til en række naturpolitiske aktører samt oplevelsen af og interessen for indflydelse på beslutningsprocesser omkring naturforhold. Undersøgelsen sammenligner således nordjydernes og hele landets befolknings holdninger til en række aktuelle og konkrete spørgsmål på den naturpolitiske dagsorden. Samlet viser undersøgelsen, at der generelt er ret få forskelle mellem nordjyderne og hele landets befolkning med hensyn til holdninger og ønsker til natur. Undersøgelsen viser, at naturen er vigtig for rekreativ udfoldelse i både og landet som helhed. Naturbesøg er populære, omfatter mange forskellige aktiviteter og er især motiveret af ønsker om naturoplevelse, fred og ro, styrkelse af familiens sociale bånd og i mindre grad af motion og social stimulering. Der er ingen forskel på nordjyders og landets befolknings motiver for naturbesøg. For enkelte aktiviteter f.eks. fiskeri - er der dog regionale forskelle mellem amterne, men ofte ligger tæt på landsgennemsnittet. Der er dog tendens til en større deltagelse i naturvejledningsture i end på landsplan. Både i og landet som helhed oplever folk naturen på mange måder blandt andet gennem sanserne og ved at give indsigt i naturens dynamik samt mulighed for refleksion, som et rum for socialt samvær, som et spisekammer og et sted for fysisk udfoldelse, som et refugium samt som et sted for religiøs refleksion. Naturen har ligeledes varierende betydning i folks hverdagsliv, men forskellene knytter sig til individet og viser ingen regionale forskelle. Også barndommens natur spiller i høj grad en rolle for både nordjyder og befolkningen som helhed blandt andet som referenceramme og som erfaringer, de viderebringer til de næste generationer. Naturen spiller således en vigtig rolle i socialiseringsprocesser. Både i og Danmark som helhed oplever og beskriver folk naturen meget positivt, og mange synes, den danske natur har mange kvaliteter og gode udfoldelsesmuligheder. Der ses enkelte forskelle mellem nordjyder og landsgennemsnittet. Både nordjyder og befolkningen i landet som helhed vurderer, at de nuværende forhold for planter og dyr i den 6

8 danske natur er ret gode især i deres eget lokalområde. Men i et bredere perspektiv opfatter begge grupper naturen som sårbar og beskyttelseskrævende, og ca. to tredjedele opfatter naturen som truet, og at vi er på vej til at ødelægge naturen for de fremtidige generationer. Samtidig prioriterer begge grupper løsningen af en række problemer i naturen meget højt især miljøskadelige stoffer og næringsstofbelastningen af naturen. Det er således især de problemer, der har en mere direkte indflydelse på menneskers levevilkår og sundhedstilstand såsom forurening, klimaforandringer og intensiv produktion, der prioriteres højt. Derimod har problemer, der kun indirekte påvirker mennesker, såsom naturområdernes størrelse og indhold, en lavere prioritering. Med hensyn til løsning af problemer i naturen peger både nordjyder og befolkningen i landet som helhed især på beskyttelsen af drikkevand, renere strande, bevaring af eksisterende naturområder og forbedring af vandmiljøet. Både nordjyder og befolkningen i landet som helhed prioriterer således forbedringer af de mere overordnede miljøpåvirkninger og bevarelse af eksisterende naturområder højere end etablering af nye områder og mere friluftsmæssige forbedringer i form af øget adgang og formidling. Men når det gælder arealudviklingen lokalt og på landsplan ligger de rekreative ønsker øverst på ønskesedlen. Både nordjyderne og befolkningen i landet som helhed er specielt interesserede i etablering af flere cykelstier, skove, andre naturområder samt flere økologiske landbrug, mens de især ønsker at undgå flere store produktionslandbrug. Der er en række geografiske forskelle mellem hvilke arealudviklinger, der prioriteres i de enkelte amter/regioner både med hensyn til lokalområdet og på landsplan. ligger dog ret tæt på landsgennemsnittet, og det er kun med hensyn til et mindre ønske om flere boligområder for landet som helhed, at nordjyderne adskiller sig fra landsgennemsnittet. Både nordjyder og befolkningen i landet som helhed, ser primært skovrejsning som en statslig opgave, mens der ønskes krav til udformning og adgang, hvis private rejser skov med tilskud. Både nordjyder og befolkningen som helhed får især deres viden om natur fra medierne TV, radio, Internet, aviser og blade samt gennem deres egne og/eller venner og families erfaringer. Men også naturorganisationer og videnskabsfolk/eksperter er ret anvendte kilder til viden. Ligesom befolkningen som helhed har nordjyderne især tillid til deres egne erfaringer og til informationer fra videnskabsfolk/eksperter samt naturorganisationer, mens tilliden er mindst til informationer om natur fra politikere og erhvervsfolk. Der er forskel på, hvor stor tillid folk i hver amt/region har til viden om natur fra videnskabsfolk og eksperter, men ligger dog så tæt på landsgennemsnittet, at der ikke her er forskel. 7

9 Ligesom landets befolkning finder nordjyder, at især naturbeskyttelses- og dyrebeskyttelsesforeninger samt natur- og miljøorganisationer repræsenterer deres interesser på naturområdet. Men nordjyderne føler i højere grad end landsgennemsnittet, at deres holdninger repræsenteres gennem organisationer for lokal styring af naturforvaltning som Kyst, Land og Fjord og gennem landbrugsorganisationerne. For de øvrige organisationer er der ingen statistiske forskelle mellem nordjyder og landsgennemsnittet, selvom der findes regionale forskelle, når man sammenligner alle amter/regioner. Både nordjyder og befolkningen i landet som helhed oplever en vis ubalance i beslutninger omkring natur, idet mange finder, at andre samfundsinteresser vægtes for højt i forhold til naturinteresser både for beslutninger lokalt og for hele landet. Begge grupper oplever en begrænset mulighed for at få indflydelse på beslutninger omkring naturforhold, og mange udtrykker en interesse for at blive inddraget mere især i lokalområdet. Der er ingen forskel mellem nordjyder og landsgennemsnittet. En stor del af både nordjyder og befolkningen som helhed synes, at naturbeskyttelse bør være en overordnet politisk målsætning, og mange mener, at naturbeskyttelse er vigtigere end andre samfundsproblemer. To tredjedele i begge grupper ønsker, at Danmark skal være et foregangsland på naturområdet i Europa, og godt en tredjedel mener ikke, at Danmark gør mere, end der kan forlanges. Ligesom landsgennemsnittet peger nordjyderne på en bred vifte af bidragsydere, der kan hjælpe med at løse problemer på naturområdet i Danmark. De peger blandt andet på politikerne, forbrugerne og natur- og miljøorganisationer, men ser også i høj grad sig selv som bidragsydere. Undersøgelsens samlede resultater viser, at der generelt er ret få forskelle mellem nordjyderne og hele landets befolkning med hensyn til holdninger og ønsker til natur. Selv når der er regionale forskelle mellem amter/regioner ligger ofte tæt på landsgennemsnittet, hvilket eventuelt kan skyldes, at der er en kombination af by- og landbefolkning, der måske ligner landets samlede fordeling mere end de forskelle, der findes i en række andre amter/regioner som f.eks. Region Bornholm og Hovedstadsområdet. På baggrund af undersøgelsen af henholdsvis nordjyders og befolkningens holdninger og ønsker til Danmarks natur kan det konkluderes, at udfordringerne for naturforvaltningen både i og landet som helhed - fremover peger i retning af en højere prioritering af naturområdet, en øget borgerinddragelse samt en bedre og mere troværdig vidensformidling omkring naturforhold. Der er således mange udfordringer at tage fat på inden for naturforvaltningen i de kommende år. 8

10 Formål Denne rapport omfatter en specialanalyse, der sammenligner nordjyders holdninger og ønsker til Danmarks natur med landsgennemsnittet. Formålet er at se, om der er regionale forskelle, og hvordan disse eventuelle forskelle giver sig udtryk i. Undersøgelsen belyser naturens anvendelse og betydning for befolkningen og nordjyderne, begge gruppers vurdering af en række miljø- og naturproblemer og ønsker til ændringer. Ligeledes belyser undersøgelsen, hvorfra nordjyder og befolkningen som helhed får viden om naturen og deres tillid til en række naturpolitiske aktører, samt oplevelsen af og interessen for indflydelse på beslutningsprocesser omkring naturforhold. Undersøgelsen sammenligner således nordjydernes og hele landets befolknings holdninger til en række aktuelle og konkrete spørgsmål på den naturpolitiske dagsorden. Metode Resultaterne er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Holdninger og ønsker til Danmarks natur gennemført i 2002 for Naturrådet af Berit C. Kaae og Lene Møller Madsen fra Skov & Landskab. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på et repræsentativt CPR-udtræk af befolkningen med besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 61%. For en mere detaljeret metodebeskrivelse se Kaae & Madsen (2003) side I denne analyse er besvarelserne fra gruppen af respondenter fra s Amt sammenlignet med besvarelserne for landet som helhed, det vil sige deltagere fra alle dele af landet inklusiv. Nordjyderne sammenlignes således med landsgennemsnittet og ikke med resten af landet. Data fra spørgeskemaerne er analyseret i SPSS (Statistical Package for Social Sciences) version Her er gruppen for analyseret i forhold til hele landet. Generelt i hele rapporten nævnes kun forskelle, når de er statistisk signifikante med en sikkerhed på 95% eller mere (p <0,050). Det skal fremhæves, at analyser som disse er af deskriptiv/komparativ karakter og påviser forskelle og ligheder, men ikke siger noget om årsag og virkning. 9

11 Baggrundsprofil af deltagerne Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er der kun enkelte baggrundsvariable, hvor gruppen fra s Amt adskiller sig fra landsgennemsnittet af respondenterne. Det gælder for bystørrelse og boligform, hvor nordjyderne har deres nuværende bopæl i mindre byer end landsgennemsnittet og i højere grad bor i parcelhus/villa og gårde/stuehuse til landbrugsejendomme og mindre i lejlighed end deltagerne på landsplan. Derimod er der ingen statistisk signifikante forskelle mellem de nordjyske respondenter og gennemsnittet af alle respondenter med hensyn til køn, alder, familielivscyklus, uddannelse, livsform, miljøbevidsthed i hverdagen eller samlede årlige husstandsindkomst. Tabel 1: Baggrundsvariable for respondenter fra og fra hele landet. Baggrundsvariabel: Køn (n.s.) Kvinder Mænd Alder (n.s.) år år år år år 70 år og derover Familielivscyklus (n.s.) Ung bor hjemme Enlig op til 45 år uden børn Par op til 45 år uden børn Småbørnsfamilie Børnefamilie Emptynester Senior Uddannelse (n.s.) Grundskole Gymnasium/HF Erhvervsfaglig Kort videregående udd. Mellemlang vid.gående udd. Lang videregående udd. Respondenter fra (i alt 109 personer) 49 % 51 % 15 % 15 % 18 % 25 % 15 % 12 % 6 % 8 % 9 % 8 % 15 % 26 % 28 % 32 % 11 % 28 % 6 % 15 % 8 % Respondenter fra hele landet (i alt personer) 54 % 46 % 16 % 20 % 19 % 21 % 16 % 8 % 3 % 9 % 9 % 12 % 21 % 23 % 23 % 29 % 9 % 21 % 7 % 23 % 11 % 10

12 Tabel 1 fortsat Baggrundsvariabel: Livsform (n.s.) Landmand o.lign Selvstændigt erhverv Lønmodtager Udenfor arbejdsmarked Studerende Bystørrelse ** (p = 0,010) Under indb indb og derover indb. Boligform * (p = 0,011) Lejlighed Parcelhus/villa Rækkehus/dobbelthus Gård/stuehus til landbrug Værelse/kollegium Miljøbevidsthed i hverdagen (n.s.) Ikke-grøn Lysegrøn Mellemgrøn Mørkegrøn Husstandsindkomst (n.s.) Under kr kr kr kr kr kr. Over kr. Respondenter fra (i alt 109 personer) 5 % 6 % 60 % 27 % 3 % 37 % 51 % 20 % 13 % 63 % 7 % 17 % 1 % 3 % 50 % 42 % 6 % 4 % 12 % 19 % 17 % 22 % 22 % 4 % Respondenter fra hele landet (i alt personer) 3 % 8 % 62 % 23 % 4 % 23 % 47 % 30 % 26 % 51 % 9 % 12 % 2 % 6 % 39 % 48 % 7 % 6 % 13 % 17 % 17 % 19 % 21 % 7 % En mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsens deltagere og deres baggrundsvariable findes i rapporten Holdninger og ønsker til Danmarks natur (Kaae & Madsen 2003). 11

13 Naturens betydning Naturens betydning er en kompleks størrelse, der ikke let lader sig indfange. I undersøgelsen er der spurgt til forskellige aspekter af betydningen i et forsøg på at beskrive dele af kompleksiteten. Spørgsmålene omhandler dels folks anvendelse af naturen, deres udtalte motiver for at færdes i naturen, selve oplevelsen af naturen, beskrivelse af naturen samt naturens rolle i hverdagslivet og folks mere grundlæggende opfattelse af naturen. Aktiviteter i naturen Mange friluftsaktiviteter udfolder sig i naturen både i og i landet som helhed. Som det ses på figur 1, er gåture (65-68%), oplevelse af naturen/stedet (55-57%), bilture (46%), og cykelture (38-43%) de mest populære friluftsaktiviteter, som flest har deltaget i inden for det sidste år i både og landet som helhed. Aktiviteter i naturen indenfor det sidste år i og landet som helhed Hele landet Gik Oplevede naturen/stedet Kørte en tur i bil Cyklede en tur Var ude at bade/tog solbad Så på dyr Sad stille og spiste Luftede hund Studerede naturen/stedet Samlede bær, svampe, blomster o.lign. Løb en tur Fotograferede Var ude at fiske Andet Var på arbejde Sejlede (ikke motorbåd) Overnattede i naturen Sejlede (motorbåde) Var på tur med naturvejleder Var på jagt Cyklede på mountain-bike Spillede golf Var ude at ride Var ude at windsurfe Figur 1: Aktiviteter under besøg i naturen (i og uden for byer) inden for det sidste år i henholdsvis og landet som helhed (n = 1.309). Omkring hver tredje har set på dyr, siddet stille og spist i naturen eller badet/solbadet. Omkring en femtedel har inden for det sidste år været i naturen for at lufte hunden, studere naturen/stedet, samle bær, svampe, 12

14 blomster og lignende, fotografere eller løbe en tur dog ligger deltagelsen i løbeture i under landsgennemsnittet, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Godt hver tiende var ude at fiske eller besøgte naturen i forbindelse med deres arbejde. Mindre end hver tiende deltog i en række mere specialiserede aktiviteter. Der er ikke statistiske forskel på nordjyderne deltagelse i de nævnte friluftsaktiviteter inden for det sidste år i forhold til landsgennemsnittet. Deltagelsen i en del friluftsaktiviteter er sæsonprægede, og da undersøgelsen blev gennemført i forsommer- og sommerperioden omfatter sidste besøg sandsynligvis overvejende aktiviteter i denne periode. Som det fremgår af figur 2, er det under deres sidste besøg i naturen især gåture (69-72%) og oplevelse af naturen (48-49%), som folk i både og landet som helhed har beskæftiget sig med. Men også oplevelse af dyr, cykelture, bilture og hundeluftning er ret udbredte aktiviteter, som omkring hver femte deltog i under deres sidste besøg. Omkring hver sjette sad stille og spiste, studerede naturen/stedet eller var ude at bade/tog solbad. For de øvrige aktiviteter var det mindre end hver tiende, der deltog under deres sidste tur. Aktiviteter under sidste besøg i naturen - og hele landet Hele landet Gik Oplevede naturen/stedet Så på dyr Cyklede en tur Kørte en tur i bil Luftede hund Sad stille og spiste Studerede naturen/stedet Andet Var ude at bade/tog solbad Fotograferede Løb en tur Samlede bær, svampe, blomster o.lign. Var på arbejde Var ude at fiske Sejlede (ikke motorbåd) Var på tur med naturvejleder Spillede golf Var på jagt Overnattede i naturen Sejlede (motorbåde) Cyklede på mountain-bike Var ude at ride Var ude at windsurfe Figur 2: Aktiviteter under besøg i naturen (i og uden for byer) inden for det sidste år i henholdsvis og landet som helhed (n = 1.309). 13

15 Der er generelt ikke statistisk forskel mellem og landet som helhed, når det gælder aktiviteterne på det sidste besøg med undtagelse af at nordjyderne under deres sidste besøg har været mere på ture med naturvejleder end folk i landet som helhed (p < 0.001). Som det sås tidligere, er deltagelse i naturvejledning inden for det sidste år også lidt højere blandt nordjyder (10%) end landsgennemsnittet (6%), men forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Det tyder dog på en generelt større deltagelse i naturvejledningsture i end på landsplan. Ved en sammenligning mellem alle landets amter/regioner er der for enkelte aktiviteter mindre statistisk signifikante forskelle i aktivitetsmønstret. Det gælder eksempelvis for deltagelsen i fiskeri (figur 3). Som det ses, er der især mange i Ringkøbing, Ribe og Vejle amter, der har været ude at fiske inden for det sidste år. Derimod er der langt færre i især Roskilde og Storstrøms amter, der har været på fisketure. s Amt ligger omkring midt i tæt på landsgennemsnittet. Andelen af respondenter fra hvert amt/region, der indenfor det sidste år har været ude at fiske Ringkøbing Amt Ribe Amt Vejle Amt Bornholms Amt/Kommune Fyns Amt Viborg Amt s Amt Århus Amt Københavns Amt Sønderjyllands Amt Frederiksborg Amt Hovedstadsomr. (Kbh. + Frb.) Vestsjællands Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Hele Danmark Figur 3. Deltagelsen i fisketure inden for det sidste år blandt respondenter i de forskellige amter/regioner (n = 1.309). Med hensyn til uddybende analyser af data omkring befolkningens deltagelse i friluftsaktiviteter bør man dog benytte resultater af de landsdækkende undersøgelser (Jensen 1998 m.fl.), idet der her er langt flere respondenter og hermed mere sikre besvarelser. Dette gælder især for tal for de af landets regioner (primært Bornholm), hvor der i denne undersøgelse selv om den er geografisk repræsentativ er så få respondenter, at den især for de mindre populære aktiviteter kan give nogle lidt forvrængede resultater. 14

16 Motiver for naturbesøg Friluftsliv er ifølge forventningsteorier 1 en proces, hvor udøveren er motiveret til at deltage i aktiviteter, som forventes at give forskellige former for ønskede oplevelser, udbytte eller goder. Det er således ikke tilfældigt, men en forholdsvis målrettet adfærd for at realisere forskellige behov. REP-skalaer (Recreation Experience Preference Scales) er det mest udviklede måleinstrument til at måle betydningen af forskellige friluftslivspræferencer og psykologiske goder. REP-skalaerne beskriver en række psykologiske domæner, som er centrale i friluftslivsoplevelser, og hvert domæne består af flere led, der karakteriserer forskellige sider af det samme domæne. REP-skalaerne er udviklet over en 20-årig periode i USA (Driver et. al. 1991), og de er efterfølgende testet i blandt andet Norge og Danmark (Aasetre et al. 1994, Jensen 1998). I denne undersøgelse indgik 20 motiver for friluftsliv baseret på REPskalaerne. Der er valgt samme spørgsmål og skala til besvarelsen, som i tidligere nationale undersøgelser af danskernes motiver for friluftsliv 2 (Jensen, 1998). En faktoranalyse af de 20 motiver viser, at de falder i fem hovedmotiver for at besøge naturen: Naturoplevelse, fred og ro, familiebånd, motion og social stimulering (figur 4). Natur- oplevelse Motion Fred og ro Motiver for naturbesøg Social stimulering Familiebånd Figur 4: Undersøgelsen finder 5 hoveddimensioner af naturoplevelser. 1 Forventningsteorier om menneskelig motivation siger, at ydre adfærd kan forklares ved at analysere determinanter for motivation. Forventningsteorier bygger på en hypotese, om at forskellige former for menneskelig adfærd reflekterer ikke-tilfredsstillede behov. For yderligere uddybelse af, hvordan motiver for friluftsliv er knyttet til en række underliggende fysiske og psykologiske behov se f.eks. Isa-Ahola (1980). 2 Udvælgelsen af de 20 motiver og formuleringen af spørgsmålene i den landsdækkende friluftsundersøgelse foregik i samarbejde mellem friluftslivsforsker Frank Søndergaard Jensen, FSL og blandt andet Beverly L. Driver, Rocky Mountain Forest and Range Experiment Station og Perry J. Brown, University of Montana. 15

17 For hver af de fem motivgrupper, er resultaterne vist for henholdsvis og hele landet. Besvarelserne er rangordnet efter svarkategorien særdeles vigtig. Som det ses af figur 5, er der under motivet naturoplevelse især mange i både og hele landet, der besøger naturen for at kunne nyde landskabet, for at kunne nyde naturens lyde og lugte samt for at kunne være i nær kontakt med naturen. Derimod er færre motiveret til naturbesøg af at kunne lære mere om naturen og opleve naturens mystik. Der er ingen statistisk signifikant forskel i motiverne blandt nordjyder og hele landets befolkning. "Naturoplevelse" som motiv for naturbesøg i og hele landet For at kunne nyde landskabet For at kunne nyde naturens lyde og lugte For at kunne være i nær kontakt med naturen For at kunne lære mere om naturen Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Ikke besvaret For at kunne opleve naturens mystik Figur 5: Bedømmelse af hvor vigtig de 5 motiver under hovedmotivet naturoplevelse er for henholdsvis nordjyder og hele befolkningens sidste besøg i naturen (n = 1.309). Som det ses af figur 6, er der under motivet fred og ro mange i både og hele landet, der besøger naturen for i et stykke tid at kunne komme væk fra larm, for at kunne få afveksling i hverdagen, for i et stykke tid at kunne komme væk fra tætbefolkede områder og for at kunne frigøre sig fra følelsen af at være hængt op. Der er tendens til, at fred og ro spiller en større rolle som motiv for nordjydernes naturbesøg, men det er dog kun for i et stykke tid at komme væk fra tæt befolkede områder, at forskellen er statistisk markant (p = 0,022). For de øvrige er der ingen statistisk signifikant forskel i motiverne blandt nordjyder og hele landets befolkning. 16

18 "Fred og ro" som motiv for naturbesøg i og landet som helhed For i et stykke tid at kunne komme væk fra larm For at kunne få afveksling i hverdagen For i et stykke tid at kunne komme væk fra tæt befolkede områder Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Ikke besvaret For at kunne frigøre mig fra følelsen af at være hængt op Figur 6: Bedømmelse af hvor vigtig de 4 motiver under hovedmotivet fred og ro er for henholdsvis nordjyder og hele befolkningens sidste besøg i naturen (n = 1.309). Hvis man ser på motivet for i et stykke tid at kunne komme væk fra tæt befolkede områder i forhold til alle landets amter/regioner, er der en markant regional forskel (p < 0,001). Som det ses på figur 7, er det især boboere i Hovedstadsområdet (Københavns og Frederiksberg kommuner), der motiveres til naturbesøg ud fra ønsker om i et stykke tid at komme væk fra tæt befolkede områder. Derimod er der færrest på Bornholm, der motiveres af at kunne komme væk fra befolkningstæthed. Lidt overraskende ligger s Amt som den næsthøjeste og højere end f.eks. Københavns og Roskilde amter. 17

19 Andelen af respondenter i hvert amt/region, der motiveres til naturbesøg "for i et stykke tid at kunne komme væk fra tæt befolkede områder" Hele landet Hovedstadsomr. (Kbh. + Frb.) s Amt Roskilde Amt Københavns Amt Ribe Amt Vestsjællands Amt Frederiksborg Amt Århus Amt Storstrøms Amt Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Fyns Amt Viborg Amt Bornholms Amt/Kommune Figur 7: Andelen af respondenter i hvert amt/region, der motiveres til naturbesøg af for i et stykke tid at kunne komme væk fra tæt befolkede områder (n = 1.120). Som det ses af figur 8, er der under motivet familiebånd mange i både og hele landet, der besøger naturen, for at familien kunne gøre noget sammen, for at familien kunne tilbringe noget tid sammen, og for at være sammen med andre, der glæder sig over det samme som mig. Der er ingen statistisk signifikant forskel i motiverne blandt nordjyder og hele landets befolkning. 18

20 "Familiebånd" som motiv for naturbesøg i og landet som helhed For at familien kunne gøre noget sammen For at familien kunne tilbringe noget tid sammen Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Ikke besvaret For at kunne være sammen med andre, der glæder sig over det samme som jeg Figur 8: Bedømmelse af hvor vigtig de 3 motiver under hovedmotivet familiebånd er for henholdsvis nordjyder og hele befolkningens sidste besøg i naturen (n = 1.309). Som det ses af figur 9, er der under motivet motion en mindre del i både og hele landet, der besøger naturen for at motionere og for at kunne forbedre deres kondition. Der er ingen statistisk signifikant forskel i motiverne blandt nordjyder og hele landets befolkning. "Motion" som motiv for naturbesøg i og landet som helhed For at motionere For at kunne forbedre min kondition Særdeles vigtig Vigtig Hverken/eller Ikke vigtig Absolut ikke vigtig Ikke besvaret Figur 9: Bedømmelse af hvor vigtig de 2 motiver under hovedmotivet motion er for henholdsvis nordjyder og hele befolkningens sidste besøg i naturen (n = 1.309). 19

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere

Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé af analyseresultaterne... 4 1. Hvor meget bruger danskerne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET

LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET BORGERPANELUNDERSØGELSE VEJLE 2007 Vejle Kommune 2007 Side 1 LOKALSAMFUND OG LANDOMRÅDE UNDERSØGELSE 2007 VEJLE KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF PROMONITOR SYDDANSKE FORSKERPARKER, august 2007 BORGERPANELUNDERSØGELSE

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002 Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner September 2002 Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra lokalafdelingernes perspektiv September 2002 Indhold Side 1. Indledning...1 2.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 8.637 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com 2 Baggrund Friluftsliv gør godt! Landbrugslandskabet Lovgivning: færdsel på udyrkede arealer, markveje og stier

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 22.799 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere