FORSA ÅRSMØDE 2012: Den historiske udvikling i socialrådgiverfaget og socialpædagogfagets vidensformer med fokus på uddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSA ÅRSMØDE 2012: Den historiske udvikling i socialrådgiverfaget og socialpædagogfagets vidensformer med fokus på uddannelserne"

Transkript

1 Inge M. Bryderup, Professor i socialt arbejde InsNtut for Sociologi og Socialt arbejde, AAU FORSA ÅRSMØDE 2012: Den historiske udvikling i socialrådgiverfaget og socialpædagogfagets vidensformer med fokus på uddannelserne

2 Struktur i oplæg Særlige danske forhold i en internanonal sammenligning Hvordan kan vidensformer og professionsudvikling analyseres Socialrådgiverfagets opståen og uddannelsernes udvikling karakterisnske vidensformer Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling karakterisnske vidensformer Vidensformer og professionalisering ligheder og forskelle

3 Særlige danske forhold i en internanonal sammenligning, det socialpædagogiske område En særlig dansk enhedslovgivning, hvor alle børn anbringes på de samme typer af insntunoner uatængig af anbringelsesårsager En særlig profession socialpædagogerne I andre lande andre faggrupper fx socialarbejdere (UK), socialrådgivere (Sverige), verneplejere (Norge) Navngivning bestemt af forvaltning og polinkere med inspiranon fra reformpædagogikken Lovgivning og uddannelser med stor påvirkning af velgørende foreninger Sen professionalisering

4 Hvordan kan vidensformer og professionsudvikling analyseres Et professionssociologisk udgangspunkt egen defininon af målgruppe, metoder og målbeskrivelser Videnskabelig/teoreNsk viden, praknsk/erfaringsbaseret viden og holdnings- /værdibaseret viden Analyser på mikro-, meso- og makroniveauer Empiri fagblade, indhold i uddannelser, interview

5 Socialrådgiverfagets opståen og uddannelsernes udvikling Socialhjælpere først på hospitaler i 1930 erne, i 1940 erne i Mødrehjælpen og på socialkontorer Kurser for de første socialhjælpere i 1937 på KH Etablering af en interesseforening for socialhjælpere i 1938, forløber for Dansk Socialrådgiverforening i 1940 Intern diskussion af navnet, beslutning om socialrådgiver betegnelsen i 1940 (fokus rådgivning og vejledning)

6 Socialrådgiverfagets opståen og uddannelsernes udvikling Etablering af socialrådgiveruddannelse i 1937 på 15 mdr., 1939 på 1½ år, 6 mdr. prøvend Den sociale Skole, statsstøge fra : 2- årig uddannelse, 1955: 3- årig uddannelse (inkl. 1 års forpraknk) Baggrund for etablering socialreformen 1933, Befolkningskommissionen/Mødrehjælpen 1935/39 Fagenes udvikling fra fokus på lægefag/psykologi Nl mere jura og samfundsfag sociologi som hovedfag i 1956, socialrådgivermetodik fra 1958 (casework), mere behandlingsorienterede fag fra 1960

7 Socialrådgiverfagets opståen og uddannelsernes udvikling Etablering af en 1- årig eheruddannelse i 1968 og kortere eheruddannelser på Den sociale Højskole Rekrugering de pæne pigers fag (studentereksamen og lav løn) Vægtning af forpraknk og praknk under uddannelsen InternaNonale strømninger FN udveksling af socialarbejdere fra slut 1940 erne, import af metoder fra USA (casework)

8 Socialrådgiverfaget karakterisnske vidensformer Opfagelser af målgruppe/sociale problemer panenter, enlige mødre, socialt udsage børn/familier, særforsorgsklienter, arbejdsløse Metoder rådgivning/vejledning, helhedssyn og medmenneskelighed

9 Socialrådgiverfaget karakterisnske vidensformer Formål individuelt niveau - at nå ud i krogene af folks hverdagsliv og hjælpe, hvor de har det svært ; at yde en faglig og menneskelig hjælpeindsats ; at opnå det højest mulige velfærdsniveau i overensstemmelse med menneskets natur og medbestemmelse Formål samfundsmæssigt niveau - at udbrede medborgerskab Nl større grupper i det danske samfund ; at spille en vigng rolle i forhold Nl opbygningen af velfærdssamfundet ; lappeskrædderi ; vort systembevarende virke

10 Socialrådgiverfaget citater At se socialrådgivere som sociale aktører og bidragsydere Nl realiseringen af den moderne velfærdsstats intennoner om at nå ud i krogene af folks hverdagsliv og hjælpe, hvor de havde det svært. Gamst Christensen og Gamst (2008) s. 8, min understregning. Var vi proletariatets faste støge, eller var vi et systems støgepille? Afslørede vi de stridende samfundsinteresser, eller Nlslørede vi de samfundsmæssige modsigelser? Reintoh, Hanne (1978) s. 7.

11 Socialrådgiverfaget citater De var aktører, der skulle Nlegne sig viden om samspillet mellem samfundsudvikling og medborgernes livsvilkår og på grundlag af denne viden yde en faglig og menneskelig hjælpeindsats i både offentlige og private insntunoner. Gamst Christensen og Gamst (2008) s. 53, min understregning. Socialrådgiverfaget skal ses i sammenhæng med, at vi lever og fungerer i et klassesamfund ( ) vor klientel er det danske proletariat. ( ) Proletariatet udgøres pr. defininon af de besiddelsesløse de der må sælge deres arbejdskrah og kun får løn, der dækker de nødvendigste reproduknonsomkostninger. Reintoh, Hanne (1978) s

12 Socialrådgiverfaget opsummering vedr. karakterisnske vidensformer Målgruppe/sociale problemer specifikke grupper med Nlhørende sociale problemer, ikke overensstemmelse mellem eksistensen af sociale problemer og løsninger (fx 30 erne og 40 erne med omfagende fapgdom, sult, dårlig ernæring mv. og moralsk bistand) Metoder tredeling rådgivning/ vejledning (psykologi/ egen metodik, lovgivning), helhedssyn (sociologi) og medmenneskelighed (læres i praksis/forpraknk, pæne piger) Formål formuleres på individuelt niveau og samfundsmæssigt niveau som hhv. oversægere af velfærdspolinsk løsningstrategi og lappeskræddere

13 Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling Omfagende privat velgørenhed fra midten af tallet børnesagen etablering af plejehjemsforeninger, insntunoner, anbringelser, fagblade, kurser ud fra et omfagende socialt engagement Børneredning et hjem og en familie Medarbejdere i beg. af tallet hovedparten ugihe kvinder, nogle frivillige, forstandere var læreruddannede mænd og sygeplejeuddannede kvinder Ingen statslige krav Nl uddannelse i børnelove før 1960 erne

14 Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling I 1916 nedsæges Udvalget Nl Uddannelse af Arbejdere i Børneforsorgens Tjeneste, repræsentanter fra Dansk Børnehjemsforening, Foreningen for Opdragelseshjemmene og Foreningen for Optagelses- og Iaggagelseshjem. Arrangerer årlige 4 ugers kurser i sygepleje, husflid, småbørnsbeskæhigelse, havebrug, husholdningslære, barnepleje, psykologi mv. Årlige Nyborgmøder og fra 1924 Martskursus (foredrag + debat) med hundredevis af børneforsorgsarbejdere gennem flere årner

15 Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling I 1927 starter Beck med økonomisk støge fra Børnesagens Fællesråd et 10 måneders kursus for 8 kursister på Holsteins Minde Hindholm Højskole med underntlen Barnets Højskole (nybygget tæt på Holsteins Minde) indviet, privat finasieret og organiseret, statsannerkendelse som folkehøjskole i 1938, 5 mdr. Utal af betænkninger om uddannelse erne Videregående uddannelse, 7 mdr. fra 1952, 10 mdr. fra på Den sociale Skole Grunduddannelse på Jægerspris fra 1958 og på Hindholm Højskole fra mdr.

16 Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling I årig uddannelse, studerende kunne nu optages uden i forvejen at have været ansat inden for området I 1960 erne blev der opreget en række børneforsorgsseminarier over hele landet: Bagsværd 1963 Skovtohe 1965 Århusseminariet 1967 Odenseseminariet 1967 Ålborgseminariet 1968 Københavnseminariet 1969 Ikast 1969 Esbjerg 1971

17 Socialpædagogfagets opståen og uddannelsernes udvikling I 1974 fælles 3- årig uddannelse for børneforsorgs- og omsorgsstuderende I 1992 fælles pædagoguddannelse og videreuddannelse Aktuelle bestræbelser ih. etablering af socialpædagogisk grunduddannelse

18 Socialpædagogfaget karakterisnske vidensformer erne - højskoletænkning gennem påvirkning af værdier og holdninger i forhold Nl børneredning + oplæring i praknske færdigheder ih. samvær med børn foregår primært på insntunonerne I 1960 erne - et skihe fra sag Nl fag, og en socialpolinsk interesse i, at børne- og ungdomsforsorgen skal væk fra det private og ind under staten I 1970 erne fra 2- deling (værdier/holdninger og praknske færdigheder) Nl 3- deling med inddragelse af teorensk viden fra socialpsykiatri, psykologi, pædagogik og sociologi

19 Socialpædagogfaget karakterisnske vidensformer Opfagelser af målgruppe/sociale problemer historisk skihende retorik (forbryderske, forsømte, fordærvede, Nlpasningsvanskelige, Nlknytningsforstyrrede mv.) men fokus på social baggrund og særlige behov Metoder højskoletænkning i støge Nl personlig udvikling, historisk skihende pædagogiske Nlgange (miljøterapeunske, konsekvensorienterede, relanonspædagogik mv.)

20 Socialpædagogfaget karakterisnske vidensformer Formål individuelt niveau at få et hjem, støge ih. individuelle behov, integranon, inklusion Formål samfundsmæssigt niveau børneredning, nypge samfundsborgere Sammenfagende: Fokus på relanoner, personligt og socialt engagement, kontakt (mikro)

21 Socialpædagogfaget citater Forstander Hans Lind i 1905: Vanskeligheden bestaar ikke i at faa Folk med Nlstrækkelig Kundskaber og teorensk Uddannelse, det kan vi sagtens finde ( ) Nej, Vanskeligheden bestaar netop i at finde Mennesker, der, naar de kommer paa nært Hold med det Materiale, de skal arbejde med, og ser de Bryderier og Vanskeligheder, som melder sig, har Kærlighed, Udholdenhed og frem for alt Offervillighed nok at se ud over alt dege, og Taalmodighed Nl at vente Nl Resultaterne begynder at vise sig, hvilket ohe kan vare meget længe. Man maa kunne taale Skuffelse paa Skuffelse og dog bevare Troen paa det Godes Sejr. Det er paa dege Punkt, at det ohest glipper for vore Medhjælpere, og det læres ikke paa en nok saa fortræffelig Læreanstalt.

22 Socialpædagogfaget citater Studerende i 1971 i Socialpædagogen: Jeg føler mig ikke særlig Nlfreds med stofindholdet i de blokke jeg har Nlbage, inden afslutningen af min uddannelse i sommeren Well, - selvfølgelig ved jeg ikke hvor meget kød vi i fællesskab kan få sat på de enkelte fag. Men, - jeg synes faknsk det er fantasnsk at der, for mig at se, f.eks. lægges mer vægt på konteringer m.m., altså regnskabslære, end på et for mig at se virkeligt relevant fag som psykiatri og f.eks. sociallovgivning. Også fag som sociologi og neurologi virker mer relevant i henhold Nl mine foreløbige erfaringer, og ønsker om viden. Vi seminarieelever må da gøre noget for at få prioriteret de for os relevante fag! ( ) Er vi villige Nl at iværksæge aknoner for at få en så relevant uddannelse som muligt?

23 Vidensformer og professionalisering ligheder og forskelle Socialrådgiverfaget udvikles i en tæt relanon Nl velfærdsstatens udvikling socialpædagogikkens udvikling er mere autonom Socialrådgiver betegnelsen er bestemt af professionen selv, og socialpædagog betegnelsen er bestemt af socialpolink (økonomi) forskere/ embedsmænd begge navne signalerer samfund- individ Kaldet blandt socialrådgivere er knyget Nl socialt engagement blandt kvinder fra mellemlaget, mens kaldet for socialpædagogerne er uatængigt af klassenlhørsforhold, og sammenhængende med den kristne velgørenhed filantropien ( fil antropos = ven af mennesket )

24 Vidensformer og professionalisering ligheder og forskelle Etablering af socialrådgiverfaget kan stadfæstes i forhold Nl den Ndlige uddannelse, socialpædagogfaget havde eksisteret mere end hundrede år før, der blev etableret uddannelser Teori og praksis temanseres, og praksiserfaringer vægtes både i socialrådgiverfaget og i socialpædagogfaget af forskellige grunde socialpædagogerne pga. sene uddannelser bestemt af praksis, socialrådgiverne pga. udviklede/ importerede selvstændige faglige metoder og en anden type rekrugering

25 Konklusioner og perspeknver Vidensformer er for begge fag funderet i praksis/ erfaringsbaseret viden, videnskabelig viden og socialt engagement/værdier med mange fælles træk Forskelle - meget at lære af hinanden metodiske Nlgange, autonomi, uddannelsers indhold/udvikling

26 Referencer: Bryderup, Inge M. (2005). Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Klim. ChrisNansen, Ann Gamst og Gamst, Birthe (2008). Velfærdssamfundets sociale pionerer. København: Akademisk Forlag. Gamst, Birthe, Halskov, Therese og Lenz, Brian (red.) (2004). På sporet af kundskabens veje i socialt arbejde. København: SocialpoliNsk Forlag. Grabowski, Bente (1984). Socialrådgiveruddannelsens opståen og udvikling i Danmark København: Danmarks Bibliotekshøjskole. Reintoh, Hanne (1978). SamfundsstøHe eller socialpoliisk avantgarde. Et Ilbageblik over 40 års socialrådgivning. København: Dansk Socialrådgivning. Steinicke, Jørgen (1990). Fra næstekærlig børnesagsarbejder Il professionel socialpædagog. Hørsholm: Pædagogisk Psykologisk Forlag. Wag Boolsen, Robert (1962). Danmarks sociale Højskole januar København: Den sociale højskole. Øgendahl, Claus (2000). Socialpædagogernes historie. København: Socialpædagogernes Landsforbund.

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER

handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER AKADEMISK FORLAG HANDICAPFORSTÅELSER MELLEM TEORI, ERFARING OG

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

S o c i a l r å d g i v e r

S o c i a l r å d g i v e r Socialrådgiver Kan du have mange bolde i luften på én gang uden at miste overblikket? Interesserer du dig for mennesker og deres sociale eksistens og vilkår? Interesserer du dig for samfundsforhold? Har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Anne Kirstine Svanholt, Randers Kommune, ØDF, AAU, COK & KMD Randers Kommune Disposition Formål med projektet og organisering Tilgang og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Kontroverser i undervisningen i socialt arbejde - eller måske grundlæggende i opfattelsen af socialt arbejde?.

Kontroverser i undervisningen i socialt arbejde - eller måske grundlæggende i opfattelsen af socialt arbejde?. Kontroverser i undervisningen i socialt arbejde - eller måske grundlæggende i opfattelsen af socialt arbejde?. FORSA s årsmøde 2015. Kirsten Henriksen, socionom, cand.scient.soc., ph.d. Lektor i Socialt

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER OM PROJEKTET Projektet handler om velfærdsstatens måder at hjælpe borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer er i dette

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010 Dansk Socialrådgiverforening Professionsetik November 2010 Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra lektor, mag.art. Jørgen Husted, Institut

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Mette Lise Spendrup (VIA) - Anne-Mette Rosendal (VIA) Mette Vinggaard (UCL)- Trine Østerbye Clausen (UCL) 1. Baggrunden for projektet og opbygningen

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3)

Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 5 Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Version 5 20. august 2010 Hans Jørgen Vodsgaard 2

Læs mere

Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement

Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement Undervisningen på Klikstart-kurserne Generelt Pædagogikken, der bliver brugt ved Klikstart-kurserne er udviklet og gennemtestet i forbindelse med det første Klikstart-forløb,

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Hvem navngav socialpædagogerne i Danmark?

Hvem navngav socialpædagogerne i Danmark? Hvem navngav socialpædagogerne i Danmark? I 1967 bliver betegnelsen socialpædagog officiel i dansk rigsmål iflg. Pia Jarvads Nye ord i Dansk 1953 75". Som begrundelse refereres til Berlingske Tidende den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Opkvalificer din kommune til. flygtningeindsatsen

Opkvalificer din kommune til. flygtningeindsatsen Opkvalificer din kommune til flygtningeindsatsen I mange dele af kommunerne opstår der et behov for at håndtere arbejdet med flygtninge og give medarbejderne viden og kompetencer til at løse opgaven. UCSJ

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Projektstyring og projektledelse E

Projektstyring og projektledelse E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 25 14,9% erhvervsjura 16 9,5% erhvervsøkonomi 25 14,9% historie 10 6,0% Jura 28 16,7% samfundsøkonomi 7 4,2% socialrådgivning

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse

Læs mere

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 15. april 1991 om socialpædagoguddannelsens fag

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 15. april 1991 om socialpædagoguddannelsens fag Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 15. april 1991 om socialpædagoguddannelsens fag I medfør af 29 i landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Hvad så med mig? - når jeg er barn og i risiko for at blive misbruger

Hvad så med mig? - når jeg er barn og i risiko for at blive misbruger Hvad så med mig? - når jeg er barn og i risiko for at blive misbruger Konference og høring på Christiansborg d. 11. oktober 2012 Hvad ved vi om, hvad der skaber en misbruger? Forskningen er kommet tættere

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver vil nu og i fremtiden tage afsæt i Ændringer i samfundet KB`s forventninger Ændringer

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg Videncenter for diakoni og pædagogikp Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg g Oversigt Hvorfor et videncenter? Formål Centrale aktiviteter Struktur Aktører Hvorfor et videncenter? Uddannelse

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Den specialpædagogiske

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester.

Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester. DEN SOCIALE HØJSKOLE I AARHUS 26. januar 2004 Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester. Af: Adjunkt, cand. psyk.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012

Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

SOCIALRÅDGIVER. Almen Linje. Den 3½-årige socialrådgiveruddannelse for dig, der har lyst til at arbejde med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng

SOCIALRÅDGIVER. Almen Linje. Den 3½-årige socialrådgiveruddannelse for dig, der har lyst til at arbejde med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng SOCIALRÅDGIVER Almen Linje www.viauc.dk Den 3½-årige socialrådgiveruddannelse for dig, der har lyst til at arbejde med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng Socialrådgiveruddannelsen i Århus Jens Chr.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere