Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen!"

Transkript

1 Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen! Ergoterapeuters arbejde med stressramtes rehabilitering via haveterapi Privatfoto Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Hold 2006B Bachelorgruppe 1 December 2009 Naja Scharff Majken Frøslev Metodevejleder: Ditte Lemvig Kruse Bodil Winther Hansen Rikke Bruun Korsholm Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres og er således er udtryk for de studerendes egne synspunkter. med de studerendes tilladelse.

2 Summary Title: When lightning strikes a tree and splits it, it grows strong again! Purpose: Healing gardens for rehabilitation of people suffering from stress is a relatively new concept in Denmark. This project can contribute with knowledge concerning working methods and reflections of occupational therapists working with horticultural therapy in the rehabilitation of people suffering from stress. Problem statement: How do occupational therapists use horticultural therapy in their work with the rehabilitation of people suffering from stress? Method: The study is based on four qualitative semi-structured interviews involving occupational therapists working with people, suffering from stress, in various healing gardens in Sweden. A phenomenological approach to research with subsequent hermeneutic interpretation is used. Results: The occupational therapists emphasise a close and trusting therapeutic relationship to the participants, and this is adapted according to where each individual participant is in his or her process. The occupational therapists tell that they plan objectives in collaboration with the participants, and continuously analyses the activities, which are also adapted to the individual. The occupational therapists have focus on the participants finding the balance between rest and activity. They apply occupational therapy-, psychological- and green theories in their job. Conclusion: The occupational therapists seek, in collaboration with the participant, ways to express problems, needs and interests of the participant. In the therapeutic relation to the participant various confidence-building principles are used. The occupational therapists consider activities both through an activity-, theory- and person-based approach. In these activities, sensory impressions and symbolism from the surroundings is employed. Key words: Occupational therapy, horticultural therapy, stress, activity analysis, therapeutic relationship Characters:

3 Resumé Titel: Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen! Formål: Terapihaver til rehabilitering af stressramte er et relativt nyt koncept i Danmark. Projektet kan bidrage med viden om ergoterapeuters arbejdsmetoder og refleksioner indenfor haveterapi i rehabiliteringen af stressramte. Problemstilling: Hvordan arbejder ergoterapeuter med stressramtes rehabilitering via haveterapi? Metode: Undersøgelsen bygger på fire kvalitative semistrukturerede interviews med ergoterapeuter, som arbejder med stressramte i forskellige terapihaver i Sverige. Der benyttes fænomenologisk forskningstilgang med efterfølgende hermeneutisk fortolkning. Resultater: Ergoterapeuterne lægger vægt på en tryg relation til deltagerne, og denne tilpasses alt efter, hvor den enkelte deltager er i sin proces. Ergoterapeuterne fortæller, at de udfører målsætning i samarbejde med deltagerne, og løbende analyserer aktiviteter, som ligeledes tilpasses til den enkelte. Haven og den omkringliggende natur anvendes som symbolsk og terapeutisk redskab. Det fremgår, at skabende aktiviteter ses som en mulighed for at give deltagerne succesoplevelser. Ergoterapeuterne har fokus på, at deltagerne skal finde balance mellem hvile og aktivitet. De bruger både ergoterapeutiske, psykologiske og grønne teorier i deres arbejde. Konklusion: Ergoterapeuterne søger i samarbejde med deltageren at sætte ord på problemer, behov og interesser, hertil bruges bl.a. undersøgelsesredskabet OSA. I relationen til deltageren bruges forskellige jeg-styrkende principper. Ergoterapeuterne ser på aktiviteter via både en aktivitetsbaseret, teoribaseret og personbaseret tilgang. I aktiviteterne inddrages fra omgivelserne, specielt sanseindtryk og symbolik. Søgeord: Ergoterapi, haveterapi, stress, aktivitetsanalyse, relationsarbejde Antal tegn:

4 Forord Dette bachelorprojekt er resultatet af et tæt og godt samarbejde mellem gruppens medlemmer. Jævnfør retningslinier for Eksamen 7. semester bachelorprojekt er ansvaret for de enkelte afsnit fordelt ligeligt (bilag 1). Følgende personer har været en stor hjælp i realiseringen af vores projekt, dem skylder vi en stor tak: Vores fire informanter, som velvilligt inviterede os indenfor i deres terapihaver Lise Nevstrup Andersen, som skaffede os kontakt til informanterne, samt gav konstruktiv feedback på vores interviewguide Aske Drasbæk Philipsen, som hjalp os med at oversætte vores interviews fra svensk til dansk 21. december 2009 Ditte Lemvig Kruse Naja Scharff Majken Frøslev Rikke Bruun Korsholm - 3 -

5 Privatfoto - 4 -

6 Indholdsfortegnelse Indledning Problembaggrund Afgrænsning Problemstilling Problemanalyse Forforståelse Materiale og metode Forskningsmetode Dataindsamling Udvælgelse af informanter Kontakt til informanter Opbygning af interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Transskriberingen Analysemetode Søgejournal Valg af referencerammer Model of Human Occupation Det terapeutiske kontinuum Aktivitetsanalyse Præsentation af informanter Resultater Ergoterapeutens rolle Struktur og arbejdsområder Kompetencer og tværfaglighed Ergoterapeutens planlægning og gennemførelse af aktiviteter Målsætning Analyse af aktiviteter Have og omkringliggende natur Som symbolsk redskab Som terapeutisk redskab Behandlingstilgange

7 Relationsarbejde Skabende aktiviteter Balance mellem aktivitet og hvile Refleksioner omkring referencerammer Diskussion af resultater Model of Human Occupation Relationsarbejde Aktivitetsanalyse Diskussion af anvendt teori MoHO Det terapeutiske kontinuum Aktivitetsanalyse Diskussion af materiale og metode Forforståelse Forskningsmetode Dataindsamling Udvælgelse af informanter Kontakt til informanter Opbygning af interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Analysemetode Etiske overvejelser Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bilag 1: Fordeling af afsnit Bilag 2: Diagnosekriterier for udmatningssyndrom Bilag 3: Første kontakt til informanter Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Retningslinier for transskribering af interviews Bilag 6: Matrice over meningsbærende udsagn

8 Indledning De fleste mennesker er i dag bevidste om, at stress er blevet en alvorlig trussel mod vores almene sundhedstilstand. Et af de tiltag, der i Danmark er ved at blomstre op, er haveterapi til rehabilitering af mennesker med stress. En terapiform, hvor naturens mange facetter og et tværfagligt team kan hjælpe stressramte tilbage til arbejdsmarkedet. Vi finder det interessant at undersøge dette område nærmere. For at lette læsningen, har vi valgt gennem bachelorprojektet at bruge begrebet stress, dette dækker over diagnosen udmatningssyndrom, som vil blive uddybet i problemanalysen. Problembaggrund Stressudbredelse og stressbehandling Ifølge WHO er stress ved at blive den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden, og organisationen forudsiger, at 50 % af alle dødsfald vil kunne relateres til stress inden for de næste 10 år (Stigsdotter & Randrup, 2007). Stress er ligeledes et stigende problem i den danske befolkning, fastslår Sundhedsstyrelsen i en rapport. Heri skelnes mellem kortvarig stress og langvarig stress, hvor kortvarig stress ses som den oftest hensigtsmæssige og naturlige reaktion, der kan medvirke til at tackle kortvarige stressorer, fx en eksamen. Langvarig stress defineres som en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid og kan have konsekvenser af både social, psykologisk og helbredsmæssig art. Sidstnævnte ses som et betydeligt folkesundhedsproblem med alvorlige konsekvenser for befolkningens helbred og velbefindende, for arbejdsmarkedets funktion og for den økonomiske belastning af sundhedssektoren. (Nielsen & Kristensen, 2007) I en pjece opstiller Sundhedsstyrelsen et forslag til håndtering af patienter med langvarig stress, hvilket omhandler en række samtaler patient og praktiserende læge imellem (Engsig, 2007). Sammenlignet med Sundhedsstyrelsens kortlægning af stress samt forslag til stressbehandling har den svenske Socialstyrelse i en rapport accepteret formulering af diagnostiske kriterier for stress. Kriterierne er formuleret efter den model, der anvendes i - 7 -

9 det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-IV. (Ekman & Arnetz, 2005; Socialstyrelsen, 2003) Centralt i diagnosticeringen er en væsentlig mangel på psykisk energi og bl.a. koncentrationsbesvær, nedsat evne til at håndtere krav og søvnforstyrrelser. På baggrund af dette og viden om, at stress oftest har rod i arbejdssituationen, den individuelles følsomhed, evnen til coping og graden af social støtte fremlægges rimelige behandlingsprincipper som værende fx psykoterapi både individuelt og i grupper, former for afslapningsøvelser og måske muskelafspænding og meditation. (Ekman & Arnetz, 2005) Stress og grønne omgivelser I løbet af de sidste 25 år er der foregået intensiv forskning om sammenhænge mellem menneskers mentale sundhed og grønne omgivelser. I starten var det primært forskning fra USA med rod i miljøpsykologien, men siden har forskningen udviklet sig til at blive tværvidenskabelig og finder nu sted i store dele af verden. (Stigsdotter & Randrup, 2007) Forskningsresultaterne efterlader ingen tvivl om, at oplevelsen af grønne områder påvirker kroppen. Udeophold kan være med til at justere menneskets biologiske ur, forbedre søvnkvaliteten og virke afstressende, hvad angår puls, blodtryk og muskelspændinger. (Holm & Tvedt, 1998) Gennem tiden er to grundlæggende teorier om sammenhængen mellem menneske, miljø og velbefindende opstået. Den ene er udviklet af den amerikanske professor i miljøpsykologi, Roger Ulrich, og går ud på, at mennesket har stærke æstetiske præferencer for naturlandskaber frem for urbane landskaber, hvilket begrundes med, at mennesket evolutionært set er uegnet til bylivet. Han mener tilmed, at mennesket ud fra et overlevelsesinstinkt kan bedømme et miljø på under en brøkdel af et sekund, og er miljøet trygt, kan vi koble fra. Da mennesket besidder en nedarvet forkærlighed for naturmiljø, øges vores positive følelser derved, når vi opholder os i grønne omgivelser, fordi vores affekter bedømmer dem som trygge. I et bymiljø med begrænset natur er det svært for mennesket at stole på sine affekter, i stedet må vi være logisk tænkende, og det fører til træthed og stress. I en undersøgelse på et hospital i Pennsylvania sammenlignede Ulrich patientjournaler og fandt en tydelig sammenhæng mellem restitution efter en operation og udsigt til et grønt område. Patienter med udsigt kunne i gennemsnit udskrives knap en dag tidligere, havde brug for mindre medicin og var gennemgående mere velafbalancerede. (Natur & Sundhedskonference, 2009) - 8 -

10 Den anden teori er fremsat af de amerikanske professorer i psykologi, Stephen og Rachel Kaplan, som mener, at perceptionsprocesserne sker på et kognitivt niveau. Teorien handler om, at mennesket har to typer opmærksomhed, den målrettede opmærksomhed og den spontane opmærksomhed. Førstnævnte anvendes i bymiljøer, når vi udfører fx kontorarbejde eller kører bil, og sidstnævnte bliver vakt i fx natur- og havemiljøer, samt når noget fascinerer os. Den målrettede opmærksomhed er begrænset og forbruger meget energi, så får man ikke hvilet, bliver man udmattet. Ophold i byen og lange arbejdsdage kan derfor føre til overbelastning i hjernen og dermed stress. Den spontane opmærksomhed kræver ingen anstrengelse, dvs. at naturen giver sanseapparatet mulighed for at slappe af og opbygge ny energi. (Kaplan & Kaplan, 1995) I tråd med Kaplan & Kaplans teori, præsenterer den svenske landskabsarkitekt, Ulrika A. Stigsdotter i samarbejde med den svenske professor i landskabsarkitektur og miljøpsykologi, Patrick Grahn, et studie, omfattende resultater fra 953 spørgeskemaer. Her finder de en statistisk signifikant relation mellem brug af byers åbne, grønne arealer og en mindre selv-rapporteret oplevelse af stress. (Grahn & Stigsdotter, 2003) Haveterapi Forskellige former for haveterapi har eksisteret i mange år. I USA i 1846 blev den viden, at motion og sjælelig afledning er vigtig i behandling af mennesker med mentale problemer koblet til havearbejde og dyrkning i praksis; og da skadede soldater vendte hjem fra 1. og 2. Verdenskrig fandt frivillige, at arbejde med havebrug var meningsfuld beskæftigelse for soldaterne både fysisk og psykisk. Siden er haveterapi i Storbritannien fortsat på voluntørbasis, mens den i USA allerede i 1936 blev en del af en universitetsuddannelse, og hortikultur blev godkendt som behandlingsmetode til fysiske og psykiske sygdomme. I løbet af de sidste 10 år er der oprettet kurser i haveterapi på universiteter i Storbritannien og Sverige. (Stigsdotter & Randrup, 2007) På baggrund af udvikling, forskning og forskellige fremsatte teorier på området opstår der ofte forvirring omkring begrebet haveterapi. For at komme forvirringen til livs har Stigsdotter og Grahn redegjort for en opdeling i tre skoler: The Healing Garden School, The Horticultural Therapy School og The Instorative School. Førstnævnte står overordnet for nydelse og æstetik, hvor sundhedseffekten opnås ved oplevelser i havens rum under påvirkning af designet. Integreret i denne skole er teorierne af både Ulrich og - 9 -

11 Kaplan & Kaplan. The Horticultural Therapy School kan siges at være modpolen til The Healing Garden School, her opnås effekten i stedet ved aktivitetsudøvelse i form af havearbejde. The Instorative School er en kombination af de to skoler, hvor den positive indflydelse etableres gennem både sanse- og erindringsoplevelser og udøvende aktivitet i havens rum. (Stigsdotter & Grahn, 2002; Stigsdotter & Grahn, 2003) Sverige har i dag ca. 30 terapihaver, hvoraf flere er specialdesignet til mennesker med stress. Nogle af haverne er tilknyttet universiteter, bl.a. terapihaven i Alnarp, som er omdrejningspunkt for den nyeste forskning på området. Forskningstal fra Alnarp har for nyligt vist, at haveterapi til behandling af langvarig stress synes yderst effektiv: 100 % af de 125 stressramte patienter, der har haft ophold i terapihaven, mener, at deres livssituation er forbedret, og hele % er vendt tilbage til arbejdsmarkedet. (Maindal, 2009a) Den haveterapi, der refereres til i ovennævnte forskning, har primært sit udspring i The Instorative School (Andersen, 2007) og defineres senere i problemanalysen. Stigsdotter, som tidligere har været tilknyttet terapihaven ved Alnarp Universitet, har nu bragt viden med sig til Danmark, hvor hun gennem Skov & Landskab er blevet leder af projektet, Nacadia, der skal blive en terapihave for forskning i Danmark. I samarbejde med en projektgruppe, har hun udarbejdet en konceptmodel for haven, og tanken er, at denne kan give inspiration til andre terapihaver i Danmark. Modellen indeholder bl.a. en opsætning af teorier om haveterapi, her nævnes som det første, at en af antagelserne om sundhedseffekterne af haveterapi har sit ophav inden for ergoterapien. Man knytter bl.a. sundhedseffekterne af haveterapien til det grundlæggende ergoterapeutiske syn, at mennesket er en aktiv skabning, og at aktivitet i sig selv kan være sundhedsfremmende. Hertil mener man, at haven rummer mulighed for meningsfulde og sociale aktiviteter året rundt, hvilket kan føre til flow-situationer, som defineres som en oplevelse af harmoni imellem evnen hos mennesket og kravene fra miljøet. (Skov & Landskab, 2008) Terapihaven Nacadia skal etableres i Arboretet i Hørsholm, men man afventer stadig den sidste fondspulje, før opbygningen for alvor kan gå i gang. (Natur & Sundhedskonference, 2009)

12 Afgrænsning Siden 1980 erne har ergoterapeuter i Sverige haft fokus på at etablere haver på sygehuse og plejehjem til aktivitet, træning, reminiscens og samvær, og ergoterapeuter er i dag en integreret del af de tværfaglige teams i terapihaver rettet mod stressramte (Maindal, 2009b). Forskningsmæssigt er Sverige et af foregangslandene inden for haveterapi (Hansen 2005), og et begreb som grøn rehabilitering er blevet en almindelig term (Abrahamsson & Tenngart, 2003) I et temanummer af fagbladet Ergoterapeuten udtaler ergoterapeut, Lise N. Andersen: naturen og haven rummer mangfoldige muligheder som arena, middel og metode i den ergoterapeutiske intervention med de forskellige målgrupper, vi arbejder med. (Maindal, 2009b) Lise N. Andersen har taget masteruddannelsen Natur, Hälsa og Trädgård på Alnarp Universitet. Hun fortæller, at haveterapien skal gøre det lettere for stressramte at finde balancen mellem aktivitet og hvile (Maindal, 2009c). For at muliggøre dette, vil der typisk være en fast ramme, hvor der bliver tilbudt bl.a. plantning, pileflet og madlavning af havens afkast (Andersen, 2007). Mere specifik viden omkring, hvordan disse aktiviteter udvælges, hvordan havernes forskellige elementer og rammer inddrages i aktiviteterne, og hvilke tanker og refleksioner ergoterapeuterne gør sig, er det ikke lykkedes os at opspore. Litteraturen synes mest at beskrive haveterapi set med patientens øjne, og vi er derfor blevet nysgerrige efter, hvordan ergoterapeuter bruger deres fagkompetence til at arbejde med rehabilitering af mennesker med stress i terapihaver. På baggrund af dette samt den kendsgerning, at stress er et stort og voksende problem i Danmark, er vi blevet inspireret til følgende problemstilling. Problemstilling Hvordan arbejder ergoterapeuter med stressramtes rehabilitering via haveterapi?

13 Problemanalyse Hvordan: - forholder ergoterapeuter sig til deltageres egen oplevelse af situationen? - formår ergoterapeuter at skabe en relation til deltagere, og hvordan anvendes denne i rehabiliteringsprocessen? - analyserer og tilpasser ergoterapeuter aktiviteter, og hvordan inddrages havernes omgivelser i disse? Ergoterapeuter: som arbejder med stressramte i terapihaver i Sverige. Haveterapi: en terapiform, hvor man anvender haverummet, havearbejde og andre haveaktiviteter til at forbedre fysisk og mental sundhed, social tilpasning, arbejdsevne, rekreation og fritid. Målet med haveterapi er at forbedre individets evne til konstruktivt at opdage og tage vare på sine ressourcer. Det betyder, at haveterapeuterne arbejder med meningsfulde haveaktiviteter på individets vilkår i forskellige haverum, hvor kravene er tilpasset individets evner. (Skov & Landskab, 2008) Rehabiliteringen: En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseret på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Marselisborgcentret, 2004) I dette projekt menes en rehabiliteringsform, hvor det grønne, dvs. naturen, også indgår i behandlingen. I rehabiliteringen indgår både hvide faggrupper som læger og ergoterapeuter og grønne faggrupper som gartnere og landskabsarkitekter. (Abrahamsson & Tenngart, 2003)

14 Stressramte: mennesker, som opfylder diagnosekriterierne for udmatningssyndrom, da en henvisning til de i projektets valgte terapihaver foretages på dette grundlag. Kriterier for diagnosen er bl.a. fysiske og psykiske symptomer på stress i mindst to uger, disse kan være koncentrationsbesvær, væsentligt nedsat evne til at håndtere krav og søvnforstyrrelser. Symptomerne skal være udviklet som følge af identificerbare stressfaktorer, der har foreligget mindst seks måneder. (Socialstyrelsen, 2003) (bilag 2) I terapihaverne betegnes de stressramte som deltagere, hvorfor vi i projektet har valgt at bruge samme term. Forforståelse Læge og forsker, Kirsti Malterud, pointerer vigtigheden af at være bevidst om sin forforståelse under projektforløbet (Malterud, 2003). Vi nedskrev derfor følgende forforståelse: Ergoterapeuten er med i hele rehabiliteringsprocessen, arbejder klientcentreret og graduerer bevidst aktiviteten, så denne altid er så passende som muligt i forhold til, hvor i rehabiliteringsprocessen, den stressramte befinder sig. Ergoterapeuten arbejder bl.a. ud fra jeg-styrkende principper, idet akutfasen i en deltagers rehabiliteringsforløb kan være præget af jeg-svaghed. Ergoterapeuten undersøgelser, fastsætter mål og evaluerer med den stressramte. I sin planlægning af aktiviteter bruger ergoterapeuten relevante ergoterapeutiske teorier, og omgivelserne benyttes bevidst i interventionen, hvorfor ergoterapeuten også har indflydelse på havens design

15 Materiale og metode I dette afsnit beskrives projektets materialer og metoder til indsamling og bearbejdning af data, samt valg af referenceramme. Forskningsmetode En kvalitativ forskningsmetode findes anvendelig, idet problemstillingens område er sparsomt belyst. Den kvalitative metode muliggør forskning på felter, hvor kundskabsgrundlaget er tyndt, og hvor problemstillingen, der skal udforskes, er sammensat og kompleks. (Malterud, 2003) Ifølge professor i pædagogisk psykologi, Steinar Kvale (1997), er den kvalitative metode desuden en god måde, hvorpå informanterne kan meddele andre om deres arbejde ud fra deres perspektiv og med deres egne ord. Projektet er baseret på en fænomenologisk tilgang, idet vi søger ergoterapeuternes oplevelse og beskrivelse af egen praksis. Fænomenologien udforsker menneskers perspektiver på egen verden og forsøger at give en detaljeret beskrivelse af indhold og struktur i menneskets bevidsthed (Kvale, 1997). Informanternes mundtlige beskrivelser er transformeret til tekst og efterfølgende fortolket ud fra en hermeneutisk forståelse (Kvale, 1997), idet der reflekteres over deres perspektiver og tolkes ud fra dette. Formålet med hermeneutik er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af materialet (Kvale, 1997). Dataindsamling I projektet bruges semistrukturerede, kvalitative forskningsinterviews, hvilket ud over de forberedte spørgsmål, gør det muligt at komme med uddybende og uforberedte spørgsmål (Kruuse, 2000). Metoden sikrer, at data bliver så nuanceret som mulig, baseret på informanternes erfaring, oplevelser og holdninger omkring deres arbejde, samt at data ikke uhensigtsmæssigt begrænses af forforståelsen. Vel vidende at man som interviewer og fortolker ikke kan undgå at påvirke resultaterne (Kvale, 1997). Metoden er en hjælp til at forholde sig åbent til at modtage mange forskellige svar (Malterud, 2003)

16 Udvælgelse af informanter Emnet haveterapi er et relativt ukendt område for os, og mulige informanter må findes i Sverige, hvorfor vi benytter Lise N. Andersen; hun kender flere svenske ergoterapeuter, der arbejder i terapihaver, men med vidt forskellige målgrupper. Vores inklusionskriterium er, at terapeuterne skal arbejde med rehabilitering af stressramte i terapihaver, Lise N. Andersen sender derfor de fire, hun kender, indenfor dét felt en forespørgsel om kontaktoplysninger. På baggrund af efterfølgende informationer om haverne, relevante efteruddannelser, personalesammensætning samt formål med rehabiliteringen i haverne bliver det vurderet, at stederne er tilstrækkeligt homogene til, at en sammenligning vil være mulig. For at sikre oplysningernes reliabilitet, søger vi endvidere information på havernes hjemmesider. Kontakt til informanter Vi formulerer en til de fire ønskede informanter. Denne indeholder informationer omkring fokusområde i projektet, begrundelse for henvendelse samt vores kontaktoplysninger. en er formuleret på dansk med svensk ordlyd og med de vigtigste ord oversat til svensk for at undgå misforståelser. (bilag 3) Efter positive tilsagn fra alle fire informanter sendes yderligere en med specifikke oplysninger om rammerne for interviewet, tidspunkt, forventet varighed, oplysning om anonymitet, information om brug af diktafon samt forespørgsel om at få lov til at se haverne om muligt. Senere kontaktes informanterne telefonisk for fastsættelse af præcis dato, tidspunkt og sted for interview. Den telefoniske kontakt bliver samtidig en god anledning til at fornemme, hvor stor sprogbarrieren vil blive under interviewet. I forlængelse heraf sender vi dem hver en med en endelig bekræftelse. Opbygning af interviewguide For at strukturere interviewforløbet samt sikre problemstillingen belyst udformes en interviewguide (Kvale & Brinkmann, 2009) (bilag 4). Denne er opbygget ud fra et mindmap over relevante emner for problemstilling

17 Guiden inddeles i tre kolonner med overskrifterne emner, spørgsmål og noter, og emnerne er aktiviteter, omgivelser, haveterapi og ergoterapeutens rolle. Der er ni hovedspørgsmål, som hver har tilknyttede noter med det formål at støtte intervieweren med uddybende spørgsmål og eksempler. Dog vælger vi, at guiden og især noterne ikke nødvendigvis skal følges slavisk, da formålet med undersøgelsen er at tilegne os ny viden. (Malterud, 2003) I udarbejdelsen af interviewspørgsmål vælger vi bl.a. at følge Kvale (1997), som mener, at hovedspørgsmålene i interviewet bør have deskriptiv form for så vidt muligt at udløse spontane beskrivelser fra informanterne. Malterud (2003) forklarer, at man i et interview får indsigt i den rigeste kundskab, hvis informanten inviteres til at dele sine erfaringer i form af konkrete hændelser, som leder til en oplevet historie. Hun mener desuden, at det kan være med til, at man bevæger sig uden for rammerne af sin forforståelse. I håb om at få så interessante udsagn som muligt, beder vi derfor på forhånd informanterne tænke på et bestemt deltagerforløb, som er repræsentativt for deres arbejde i terapihaven. Flere af spørgsmålene i interviewguiden omhandler dette deltagerforløb. I interviewguiden er ergoterapeutisk gennemgående, hvilket har til hensigt at minde specielt dem, der er efteruddannet i andre fag om, at dette har fokus i projektet. Dette underbygges af Malterud (2003), som forklarer, at man skal vise informanten, hvilken kundskab vi er ude efter, så snakken ikke bliver irrelevant. Guiden er ligesom den indledende til informanterne formuleret på dansk, men med nøgleordene oversat til svensk, og resten med svensk ordlyd. Pilotinterview For at afprøve interviewguiden og forberede interviewsituationen gennemføres et pilotinterview, det vil skærpe interviewerens evne til at skabe trygge og stimulerende interaktioner (Kvale, 1997). Testpersonen er en ergoterapeut med erfaring i at inddrage havearbejde i sin intervention med brugere inden for socialpsykiatrien. Dette giver et billede af, at interviewguiden indeholder for mange spørgsmål samt er for meget styret af

18 forforståelsen, hvorfor guiden redigeres. Interviewsituationen Hele gruppen er til stede under alle interviews, idet emnet er nyt og interviewet ikke synes at være af sårbar karakter. Den, der har bedst kendskab til svensk, er hovedinterviewer, to af gruppens medlemmer er suppleanter, og én er observatør og tidsholder. Suppleanternes job er at sikre, at emnerne i interviewguiden bliver afdækket. For at tydeliggøre rammerne over for interviewpersonen, bør interviewet ifølge Kvale (1997) indledes med en briefing. Derfor bliver informanten indledningsvist informeret om projektets formål, forventet varighed af interviewet (en time), vores rollefordeling, brug af diktafon samt anonymisering. Ligeledes bedes informanten underskrive en samtykkeerklæring. Afslutningsvist får informanten mulighed for at stille spørgsmål til det forestående interview. Kvale (1997) har opstillet nogle kvalitetskriterier for interview, hvor vi på forhånd især har fæstnet os ved vigtigheden i at verificere vore fortolkninger af interviewpersonens svar i løbet af interviewet. Ikke mindst på grund af sprogbarrieren anser vi dette kriterium for særligt væsentligt og har derfor fokus på dette under interviewene. For at give interviewpersonen mulighed for at komme med yderligere bemærkninger og stille spørgsmål, bliver interviewet som anbefalet af Kvale (1997) afsluttet med en debriefing for at imødegå evt. usikkerhed fra informanternes side. Samtlige informanter giver os lov til både at se og fotografere deres terapihaver. Transskriberingen For at gøre transskriberingen ensartet, udarbejdes fælles retningslinier (bilag 5). Alle interviews bliver efter første transskribering rettet grundigt igennem af et gruppemedlem, som ikke tidligere har været inde over transskriberingen af det pågældende interview. Ifølge Malterud (2003) er skriftliggørelsens formål at opfange samtalen i en form, som bedst muligt repræsenterer det, informanten havde til hensigt at meddele. Da dette kan

19 blive svært alene grundet den sproglige barriere, får vi en svensktalende bekendt til at rette de fire interviews grundigt igennem. Vanskeligt forståelige passager i teksten bliver yderligere rettet igennem af en svensker. Dette bliver gjort for at højne validiteten, og de to oversættere er informeret om tavshedspligt i forbindelse med indsigten i datamaterialet. Analysemetode Ifølge Malterud (2003) er målet med analysen at udvikle og navngive kategorier, som giver en meningsfuld inddeling af materialet i forhold til de spørgsmål, som problemstillingen rejser. Vores analysearbejde tager udgangspunkt i metoden systematisk tekstkondensering, som er formuleret af Malterud med inspiration fra professor, Amadeo Giorgis, fænomenologiske analyse. Metoden er inddelt i fire trin: dannelse af helhedsindtryk, identificering af meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning. Den er velegnet, når der som her er tale om en deskriptiv, tværgående analyse af fænomener, som beskrives i materiale fra forskellige informanter med henblik på at udvikle nye beskrivelser. (Malterud, 2003) Analysen er ikke foretaget slavisk efter denne metode, men er foregået som en dynamisk proces mellem de forskellige trin for at opnå den for os mest hensigtsmæssige metode. Dette indebærer, at kun tre af trinene anvendes. Processen beskrives nedenfor. Dannelse af helhedsindtryk I dette trin er det vigtigt at arbejde bevidst på at lægge sin forforståelse og teoretiske referenceramme bag sig, samt modstå trangen til at systematisere for at kunne forholde sig åbent til det, som materialet fortæller (Malterud, 2003). For at opnå dette, læser alle gruppemedlemmer alle de transskriberede interviews igennem, så der kan skabes et helhedsindtryk af det samlede materiale. Herefter nedskriver vi hver især forslag til temaer, før dette diskuteres i fællesskab. Efter en grundig diskussion har vi seks temaer, som præsenteres under resultater. Identificering af meningsbærende enheder I dette trin skal materialet sorteres efter, hvad der er relevant og irrelevant i forhold til belysning af problemstillingen (Malterud, 2003). Vi identificerer hver for sig de meningsbærende enheder og sorterer dem i farvekoder efter tema. På baggrund af

20 efterfølgende diskussion ændres temaernes antal, navne og indhold, efterhånden som vi får større forståelse for de meningsbærende udsagn med fokus på problemstillingen. Da de endelige temaer kommer på plads, danner vi subgrupper for herefter at sortere meningsbærende enheder i en matrice (bilag 6). Sammenfatning Til sidst beskrives projektets resultater med egne ord ud fra en sammenfatning af de meningsbærende enheder i hver subgruppe for efterfølgende at finde citater til at underbygge disse. Matricen anvendes herefter, som Malterud (2003) anbefaler, som arbejdsredskab til at validere resultaterne, idet den giver overblik over, hvor resultaterne stammer fra og derved muliggør kontrol af, om meningen bliver tolket korrekt ud fra den oprindelige sammenhæng. Søgejournal Vi har søgt i gængse databaser som Cinahl, DEFF og PubMed med søgeordene: occupational therapy, horticultural therapy, healing garden, burnout disease og stress. Ingen af disse steder fandt vi relevant materiale, og vi har derfor fundet vores artikler via Google, herefter kilders kilder samt via personer inden for haveterapifeltet. Valg af referencerammer I følgende afsnit gives en kort præsentation af samt begrundelse for valgte referencerammer. Model of Human Occupation Vi har valgt at benytte Model of Human Occupation (MoHO), som er en international begrebsmæssig praksismodel udarbejdet af professor i ergoterapi, Gary Kielhofner, (2006). Modellen beskriver det menneskelige system, herunder udøvelseskapacitet, vane og vilje samt omgivelser og opgavens indvirkning på et menneskes aktivitetsudøvelse. Modellen bruges til at beskrive terapeuternes forståelse af deltagerne og vil derfor være anvendelig til at diskutere og afdække den del af problemstillingen, der omhandler, hvordan ergoterapeuter forholder sig til deltageres egen oplevelse af situationen

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland Hvad er symptomerne på udbrændthed? Symptomerne er fx: Højt alarmberedskab dag og nat, udmattelse, angst, svimmelhed, kvalme, søvnforstyrrelser, følelsen af "grød" i hjernen, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Betydningen af de aktiviteter som udføres af deltagerne i Alnarps Rehabiliteringshave og sammenhængen til omgivelserne

Betydningen af de aktiviteter som udføres af deltagerne i Alnarps Rehabiliteringshave og sammenhængen til omgivelserne Magisterprogrammet Natur, Hälsa och Trädgård Fakulteten för Landskap, Trädgård och Jordbruk Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnarp Betydningen af de aktiviteter som udføres af deltagerne i Alnarps Rehabiliteringshave

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

TRASMO observationsredskab til børn

TRASMO observationsredskab til børn Af Birte Engmann, ergoterapeut, PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Frederikssund Kommune TRASMO observationsredskab til børn TRASMO er et observationsredskab, der kan anvendes af pædagoger i daginstitutioner.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Praksisbeskrivelse Skabende udtryksformer.

Praksisbeskrivelse Skabende udtryksformer. Praksisbeskrivelse Skabende udtryksformer. Ergoterapilærer Jytte Kokholm JCVU, ergoterapeutuddannelsen i Århus Skejbyvej 15, 8240 Risskov Tlf. 86 21 11 88 E-mail: jyk@efaa.jcvu.dk Min baggrund: Jeg er

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere