Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. Arbejdsmarkedscenter Syd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. Arbejdsmarkedscenter Syd"

Transkript

1 Mariendals Haver Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte Arbejdsmarkedscenter Syd

2 MARIENDALS HAVER Projekt gennemført i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik med støtte fra Forebyggelsesfonden. Delrapport 1, november 2012 SIDE 2 AF 92

3 INDHOLD INDHOLD... 3 INDLEDNING BAGGRUND STRESS ET VOKSENDE PROBLEM STRESSTILBUDDETS HISTORIE FYSISKE RAMMER FOR TILBUDDET HAVETERAPI ELLER NATURFORLØB? OPMÆRKSOMHED FRA OMVERDENEN OVERORDNEDE RAMMER ORGANISATORISK SAMMENHÆNG EN INTERAKTIONISTISK TILGANG KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPEN TYDELIGE SPILLEREGLER SPILLEREGLERNE PÅ MARIENDAL BEMANDING INTRODUKTION TIL HOVEDELEMENTER ET ARBEJDSMARKEDSRETTET TILBUD BRUG AF NATUREN MINDFULNESS TILBUDDET OG METODEN HOLD ELLER INDIVIDUELT? TRÆNING AF DET INDIVIDUELLE I DET FÆLLES ÆNDRING AF VÆGTNINGEN OVER TID HVORDAN TRÆNES DET INDIVIDUELLE I DET FÆLLES? VISITATION FORBEREDELSE SAMTALEN NATUR RO, REGELMÆSSIGHED OG STRUKTUR MINDFULNESS SIDE 3 AF 92

4 2.4.1 HVAD VIL VI OPNÅ MED INDSATSEN? BRUGEN AF MINDFULNESS METODER FYSISK AKTIVITET DET ARBEJDSMARKEDSRETTEDE OPFØLGNINGSMØDER FORLØB MED JOBKONSULENTEN PRAKTIK FASER I FORLØBET INTRODUKTION SYMPTOMREDUKTION/ RESTITUTION ACCEPT EGENOMSORG HÅNDTERING AF UDEFRAKOMMENDE FORSTYRRELSER ORIENTERING IMOD OMVERDENEN UDFORDRINGER OG DILEMMAER DEM >< OS AT SIGE FRA >< KRAV FRA ARBEJDSMARKEDET ROLLEMODEL: AT VÆRE TIL STEDE GRUPPEN >< INDIVIDET SNAK >< RO PRES ELLER EJ AT TALE OM ARBEJDSMARKEDET ARBEJDET SOM PROFESSIONEL BILAG BILAG 1: EKSEMPEL PÅ UGESKEMA BILAG 2: DE 5 TIBETANERE BILAG 3: STRESS-SKEMA SIDE 4 AF 92

5 INDLEDNING Denne rapport er den første af i alt tre, som er udarbejdet i forbindelse med evalueringsprojektet: Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. De tre rapporter er udfærdiget i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedscenter Syd (Aarhus Kommune), og Arbejdsmedicinsk Klinik i Region Midtjylland. Rapporten her er en brugermanual, som kort beskriver bevæggrundene for at lave et stress rehabiliteringstilbud i naturen i Aarhus Kommune, og derpå beskriver konkrete metoder og udfordringer i forbindelse med at gennemføre et sådant tilbud. Den anden rapport indeholder en kvalitativ brugerundersøgelse gennemført af Arbejdsmedicinsk Klinik. Undersøgelserne er foretaget i perioden på 5 forskellige hold og rummer udsagn fra i alt 42 deltagere fra Mariendals stressforløb. Den dokumenterer deltagernes egen vurdering af kvaliteten i tilbuddets indhold, samt tilbuddets virkning i forhold til lindring af deres stresstilstand. I delrapport 2 konkluderes det blandt andet at: Opholdet har skabt gode rammer for at kunne genfinde sig selv, sætte fokus på både sine tanker og følelser, men også sin krop. Her har kontakten med naturen og Mindfulness spillet en vigtig rolle. Den tredje rapport er ligeledes udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik og indeholder kvantitative undersøgelser med samme gruppe. (Plus en ekstra gruppe på 7, som ikke blev interviewet, men kun besvarede spørgeskemaer med henblik på at opnå tilstrækkelig statistisk validitet i undersøgelsen). Den kvantitative undersøgelse beskriver dels deltagernes vurdering af tilbuddets indvirkning på deres stresstilstand aktuelt og på længere sigt (op til 12 måneder efter tilbuddets afslutning). Resultaterne sammenholdes med effekten fra et sammenligneligt stresstilbud, som ikke i samme omfang er bygget op omkring et naturelement. Endeligt undersøges det i delrapport 3, hvilken forsørgelse deltagerne modtager 18 måneder efter forløbets afslutning, for derigennem at give en indikation på tilbuddets effekt på længere sigt. De endelige konklusioner på undersøgelsen vil først være færdige medio 2013, men undersøgelsen har foreløbigt kunnet dokumentere en medium effektstørrelse af tilbuddet, hvilket er sammenligneligt med effekter fundet i den internationale litteratur på området, og vurderes at kunne yde et væsentligt positivt bidrag til arbejdsmarkedsrettet rehabilitering. SIDE 5 AF 92

6 1 BAGGRUND 1.1 STRESS ET VOKSENDE PROBLEM De sidste år har der i samfundsdebatten været øget opmærksomhed på, at en relativt stor procentdel af de sygemeldinger, som dagligt holder en del af den danske medarbejderstab hjemme fra arbejde, skal tilskrives psykiske årsager. En stor del af disse sygemeldte får diagnosen stress, herunder arbejdsrelateret stress. Ofte står en stressdiagnose ikke alene. Størstedelen af langtidsstresssygemeldte lider under mindst et yderligere problem; angst, depression, psykosomatiske smerter eller andet. Det siger næsten sig selv, at når stressen rammer, så udgør den et voldsomt problem for den enkelte og for vedkommendes familie og arbejdsplads. Problemets voksende omfang kombineret med, at denne type sygemeldinger ofte er langvarige i forhold til andre typer medfører, at stressproblemet har stor bevågenhed både politisk og i den offentlige debat generelt. Udover at være et problem for den enkelte og vedkommendes nærmeste, så udgør stresssygemeldinger også en samfundsøkonomisk belastning, og blandt andet derfor er der stor interesse for at finde behandlingsmuligheder, som kan hjælpe de sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse så hurtigt som muligt. I 2002 begyndte man i Alnarp i Malmø, Sverige at inddrage have-terapi i behandlingen af netop stress-sygemeldte. 1 Siden har der blandt forskere og praktikere fra den såkaldte hvide verden (lægeverdenen) og den såkaldte grønne verden (for eksempel naturvejledere) været fokus på, at inddragelse af naturen i behandlingen af nogle psykiske problemstillinger, herunder stress og depression, kan have en gavnlig virkning på patientgruppen. I Danmark har psykiater Bo Netterstrøm længe arbejdet med inddragelse af natur til behandling af stressramte patienter med udgangspunkt i terapihaven i Odsherred. På Langeland findes tilbuddet Tranegaardshaven og som en del af Københavns Universitet, har man i Skov og Landskab udviklet Narcadia ved Hørsholm, et område der er indrettet med udgangspunkt i de teoretiske forskrifter fra Alnarp. Ligeledes har vi kendskab til projekter i 1 ArbejdsmiljøWeb. SIDE 6 AF 92

7 blandt andet Viborg og Skanderborg, hvor man har arbejdet med at oprette naturforløb for stressede. 1.2 STRESSTILBUDDETS HISTORIE Mariendal er en gård, der ligger naturskønt cirka 20 kilometer syd for Aarhus, midt i skoven og tæt på stranden og åbne marker. Efter at have været avlsgård for godset Vilhelmsborg blev Mariendal i 1950 erne overtaget af Aarhus Kommune. Kommunen har siden brugt Mariendal til mange forskellige ting, blandt andet har stedet fungeret som misbrugscenter og naturskole, og hovedhuset fungerer i dag som bofællesskab for 4 sent udviklede voksne. De seneste år har en del af Mariendal hørt under Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning. Stedet danner rammen om to af Arbejdsmarkedscenter Syds tilbud, nemlig: Det Grønne Værksted og Stressforløbet. Stressforløbet på Mariendal har eksisteret siden Det, der i første omgang gav inspiration til udviklingen af et forløb for stressede, var et besøg i Alnarps terapihave i Malmø i Mariendals medarbejdere lod sig inspirere af Alnarps bevidste brug af naturen til restitution. For medarbejderne gav det med det samme god mening at bruge naturen på den måde, for deres egne erfaringer fra mange års aktivering af sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere på Mariendal fortalte dem, at mange psykisk sårbare mennesker har stor gavn af at opholde sig og arbejde i naturen. Alle var dog enige om, at hvor skøn Alnarp end var, så var Mariendal alligevel skønnere, og ikke mindst større der var mere af det hele! SIDE 7 AF 92

8 På grund af det meget store samfundsmæssige fokus på stress, var det oplagt at udvikle et tilbud på Mariendal til folk som var psykisk sårbare som følge af en stresssygemelding. I og med at tilbuddet organisatorisk var placeret i Beskæftigelsesforvaltningen, skulle tilbuddet udover et restituerende element også indeholde et arbejdsmarkedsrelateret element, hvor den stresssyge i et passende tempo kunne begynde at forholde til at skulle leve et almindeligt liv igen, og herunder forholde sig til sin arbejdsmæssige fremtid. Men ét er at råde over fysiske rammer og en ide om en målgruppe, noget andet er at finde det indhold, der skal lægges ind i rammerne. I midten af 00 erne var man for alvor begyndt at tale om metoden Mindfulness som stresshåndteringsværktøj. En af medarbejderne fra Mariendal havde tilfældigvis praktiseret Mindfulness i mange år, og han vidste, hvor oplagt et sted naturen er til at øve sig i metoden og vedligeholde og integrere den. Derudover var det i forbindelse med tildeling af projektmidler fra Socialfonden på det første hold muligt at tilkøbe undervisning i forskellige former, for eksempel fysisk træning, undervisning af psykolog med mere. Da både rammer og indhold dermed var på plads, var det bare at gå i gang! Da der ikke eksisterede noget tilbud, som både henvendte sig til samme målgruppe og havde de samme målsætninger (restituering kombineret med det arbejdsmarkedsrettede i naturen), har tilbuddet fra starten båret præg af en vis mængde learning by doing. Forløbets indhold og rammer er løbende formet dels på baggrund af de teorier og metoder, medarbejderne har tilegnet sig via kurser med videre, og dels har tilbuddet taget form på baggrund af de konkrete erfaringer, som er gjort igennem snart 6 års arbejde med stressforløbet. SIDE 8 AF 92

9 At området stress-rehabilitering stadig er relativt nyt, og at der ikke findes ret mange steder, hvor man har gjort sig konkrete erfaringer, mærkes tydeligt på Mariendal. Det mærkes også, at rigtig mange faktisk interesserer sig for emnet. Konkret betyder det, at vi meget hyppigt kontaktes fra hele landet. Nogle kontakter os, fordi de overvejer selv at starte et tilbud. De er typisk interesserede i at høre om erfaringer og resultater. Mange laver opgaver eller skriver artikler om rehabilitering i naturen. Andre tilbyder sig i praktik eller søger uopfordret job. Rigtig mange vil have en rundvisning og høre om tilbuddet og/eller metoderne FYSISKE RAMMER FOR TILBUDDET Selve stresstilbuddet foregår på en afgrænset del af Mariendal. Stedet er ikke indhegnet, men har fast tilhørssted omkring en bålplads, som ligger på grunden i umiddelbar nærhed af et mindre, temmelig utæt men hyggeligt træhus. Stresstilbuddet råder derudover over et 100 m2 stort drivhus med betongulv. Drivhuset er hyggeligt og rustikt indrettet med vinranker, borde og stole og egner sig godt til for eksempel undervisning og pileflet. Derudover har stresstilbuddet adgang til en del af én af sidelængerne på gården. I længen findes der toiletter, køkken, et yogalokale og et lille samtalerum. Deltagerne har i princippet mulighed for at benytte hele området og mere til, idet det strækker sig over skov og strand helt til Aarhus. Der er cirka 250 meter til stranden, og skov og marker, plæner, søer og en æblelund ligger lige i nærheden. I området findes også en pilemark, en fold med får, bistader samt en japansk have HAVETERAPI ELLER NATURFORLØB? Når vi på Mariendal kontaktes af udefrakommende med interesse for vores arbejde, bliver vi ofte stillet spørgsmålet: Er det er ikke jer, der arbejder med terapihaver? Begrebet terapihaver kendes af mange og det forbindes ofte med noget med blomstrende haver, hvor man kan slappe af, hvis man har stress eller demens, eller hvor man arbejder med jorden. SIDE 9 AF 92

10 På Mariendal oplever vi ikke, at vi laver haveterapi, og derfor adskiller vi os i vores egen forståelse fra tilbuddene i for eksempel Alnarp og Hørsholm. For det første bruger vi kun den kultiverede have i meget lille omfang. Vi bruger i meget højere grad den vilde natur til restitutionsprocessen. Når vi bruger den kultiverede have, er det oftest, fordi en deltager vælger at arbejde i haven, eller i forbindelse med, at de tildeles et konkret ansvarsområde, som aftales med den enkelte (se beskrivelse i afsnit 2.7.4). Haven kan også benyttes til at stille opgaver i forbindelse med øvelse/omsætning af forskellige Mindfulnessmetoder. Men faktisk har vi i den tid, stressforløbet har eksisteret, sløjfet stadigt flere af bedene, idet det langtfra er alle stressede, som tiltales af havearbejde, med det resultat at bede, drivhuse med videre ikke blev passet godt nok. For det andet danner ordet terapi fra vores revaliderings-perspektiv associationer til psykoterapien, hvor en terapeut arbejder dybdegående med folks personlighed, traumer med videre, og det gør vi ikke. På Mariendal tilrettelægges et tilbud i naturen, hvis formål er lindring af folks symptomer, træning i stresshåndteringsredskaber og efterfølgende afklaring af, hvordan en bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet kan se ud for den enkelte. Vi er dog bevidste om, at de aktiviteter og elementer, der tilbydes, ofte har en terapeutisk virkning på deltagerne, og at Mindfulness undervisningen delvist bygger på elementer fra den kognitive terapi. Vi er også bevidste om, at arbejdet med Mindfulness og vores interaktionistiske tilgangsvinkel forudsætter personlig udvikling via forståelse og ændring af egne handlemåder. Men afdækkes det under forløbet, at en deltager har behov for egentlig behandling, for eksempel vedrørende personlige traumer, så an- SIDE 10 AF 92

11 befaler vi, at vedkommende modtager samtaler hos en udefrakommende psykolog OPMÆRKSOMHED FRA OMVERDENEN Al den interesse betyder, at vi på Mariendal er blevet bevidste om, at vi har opbygget et unikt tilbud, som har interesse for mange. Vi har ikke tidligere udgivet materialer om vores metoder, erfaringer eller resultater med rehabilitering i et naturforløb. Men på grund af den store efterspørgsel samt en fornemmelse af, at vi efterhånden besad en del viden, som ikke blev delt med nogen, blev det i 2009 i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik besluttet at søge midler hos Forebyggelsesfonden til evaluering af tilbuddet. Formålet med denne rapport er at beskrive indhold, metoder og erfaringer, som vi som ansatte på Mariendals stressforløb forholder os til i hverdagen. Tanken er, at beskrivelsen af erfaringer og resultater kan fungere som information og måske inspiration til interesserede. 1.3 OVERORDNEDE RAMMER ORGANISATORISK SAMMENHÆNG Stressforløbet er et forrevalideringsforløb under Arbejdsmarkedscenter Syd (herefter AMCSyd), som igen er en del af Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning. At tilbuddet er et forrevalideringsforløb betyder, at Jobcentret har vurderet, at de sygemeldte, de henviser til forløbet, har behov for en særlig afklarende og opkvalificerende indsats for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det betyder også, at det helt overordnede formål med forløbet er at afklare den enkelte deltagers arbejdsevne og fremtidige forsørgelse indenfor de rammer, der er i beskæftigelsesindsatsen. Det vil sige, at vi så hurtigt som muligt skal afklare og bistå med at få de sygemeldte tilbage til højest mulige grad af selvforsørgelse. Et forrevalideringsforløb på AMCSyd indbefatter, at deltagerne tilbydes tværfaglig bistand fra sociallæge, psykolog og fysioterapeut efter behov. Alle får tilknyttet en fast jobkonsulent, som har det overordnede ansvar for, at sagen skrider frem i et tempo, der dels er tilpasset deltagernes behov, dels systemets krav. Deltageren holder i udgangspunktet kontakten med jobkonsulenten, også når hverdagen i haven er slut. Med cirka 4 ugers mellemrum afholdes (tværfaglige) opfølgningsmøder med henblik på justering af deltagernes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Målet er at sikre en systematisk og kontinuerlig justering af ind- SIDE 11 AF 92

12 satsen, så der hele tiden er den fornødne progression. Ud over disse faste møder er der hyppige samtaler med deltagerne EN INTERAKTIONISTISK TILGANG På Mariendal har vi overordnet valgt en tilgang til deltagerne, som har sit udspring i en teori om interaktionisme. Meget kort fortalt fortolker vi den interaktionistiske tilgang som følger: Vi mener, at alle mennesker fungerer i verden (og på arbejdspladsen) på en given måde, som i mange sammenhænge er relativt uproblematisk, men under andre omstændigheder kan være uhensigtsmæssig. Alle mennesker har deres egne mestringsstrategier eller handlemønstre, og individuelle tilgange til for eksempel opgaveløsning, samarbejde og konflikter. Disse mønstre er blandt andet bundet op på personlighed, opvækstvilkår og erfaringer fra tidligere. Sommetider viser de rygmarvs-mønstre, vi som mennesker benytter os af, sig ikke at være hensigtsmæssige i den situation eller i de udfordringer, vi står over for. Bliver vi alligevel ved med at benytte de samme handlemønstre eller -strategier, kan det ende i en stressreaktion. Det kan for eksempel dreje sig om, at man som et mønster påtager sig flere opgaver, end man egentlig magter, eller at man ikke kan lægge opgaver fra sig, før de er løst 110 % perfekt, uanset hvad der ellers venter. Stressforløbets tilgang til denne problematik er, at mennesker via en bevidst analyse af og bevidsthed omkring egne handlemønstre, delvist eller helt vil kunne justere disse og lære at møde verden på en ny og, for den enkelte, mere hensigtsmæssig måde. For at det skal lykkes, kræver det, at vedkommende modtager en processuel støtte, konkrete nye handlingsværktøjer samt en øvebane i nogle SIDE 12 AF 92

13 trygge rammer, hvor de kan øve sig på at ændre de uhensigtsmæssige mønstre. Denne indgangsvinkel stiller store krav til deltagerne og til, at de formår at sætte sig selv i spil. Samtidigt er det nødvendigt, at de går ind på en præmis der hedder, at nøglen til forandring ligger hos dem selv og ingen andre: ikke arbejdsgivere, ikke kursusledere eller psykologer. Andre kan kun udgøre en støttefunktion. På Mariendal fungerer kursuslederne derfor som proceskonsulenter. Redskaberne, som bruges i samtalerne er; målrettet problemdefinition via elementer af coaching, spejling, tilbagemeldinger på observerede handlemønstre samt rådgivning og støtte i forhold til at ændre handlemønstre KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPEN Den typiske deltager på Mariendal er en kvinde mellem 35 og 58 år, som har været sygemeldt over en længere periode. Mange har en eller to tidligere stresssygemeldinger bag sig, og de fleste har været væk fra arbejdsmarkedet i et halvt år eller mere. Deltagerne er ofte hårdt ramt af deres tilstand. Langt de fleste har en eller flere følgesymptomer som depression, angst eller psykosomatiske smerter. En del har været indlagt, enten på psykiatrisk hospital/skadestue, eller på sygehuset med fysiske symptomer. Det er typisk, at deres privatliv og deres sociale liv har lidt under stresstilstanden, eller at deres tilstand er blevet forstærket af problemer på hjemmefronten. Størsteparten er i medicinsk behandling, og mange går til psykolog og fysioterapeut eller i en anden form for terapeutisk forløb. Deltagerne har ofte følgende fællestræk: De er veluddannede, har høje præstationskrav til sig selv, især i forhold til deres arbejde, og som regel også i forhold til det private. Vi ser ofte tilbøjelighed til lavt selvværd eller selvfølelse. De har perfektionistiske tendenser, og en meget høj grad af ansvarsfølelse. Derudover har næsten alle et meget veludviklet kontrolgen. Mange kommer fra omsorgsfag, og ofte bruger de meget energi på at tage sig af andre, enten som en del af deres personlighed, eller fordi de har børn med problemer. Det er vores erfaring, at en relativt stor andel har børn med for eksempel ADHD eller andre psykiske diagnoser. Mange af deltagerne ville man betegne som ildsjæle, som har svært ved at mærke egne grænser og behov, men generelt er gode til at være der for andre. Generelt er fremmødet på holdene meget højt, idet de fleste har tendens til at møde uanset hvad! SIDE 13 AF 92

14 En stor del er ramt på deres kognitive funktioner, det vil sige, at det ofte kniber med hukommelse, koncentrationsevne og overblik. En god del oplever en vis grad af social fobi og /eller angst. Mange af deltagerne på Mariendal oplever, at de har behov for at supplere den behandling, de hidtil har modtaget; typisk forløb hos psykologer og /eller medicin med noget andet, og de tiltales af, at tilbuddet foregår i naturen. Dels på grund af den lange sygemelding, og dels fordi mange har et ønske om at komme til at fungere, lige som de gjorde tidligere, så ønsker de fleste at få en afklaring af deres arbejdsmæssige fremtid. Arbejdsmarkedet opleves dog meget skræmmende for en stor del, enten fordi der var her, de knækkede, hvorfor der er dårlige oplevelser forbundet med det, eller fordi de stadig føler sig meget sårbare og derfor ikke kan tro på, de igen bliver i stand til at magte at arbejde. Derudover er der en stor del, som ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet og deres gamle liv hurtigt nok TYDELIGE SPILLEREGLER Noget af det første, man bør forholde sig til, hvis man ønsker at arbejde med tilbud til stressede, er at gøre sig klart under hvilke forudsætninger og i hvilken ånd, man ønsker at gennemføre tilbuddet. Inden man siger goddag til den første deltager, er der en del helt grundlæggende overvejelser og beslutninger, man bør tage i betragtning. Disse beslutninger er en af tilbuddets forudsætninger, det vil sige, at det er spilleregler, der er vedtaget af personalet med henblik på at understøtte, at tilbuddet kan gennem- SIDE 14 AF 92

15 føres på den ønskede måde. Disse love kan i udgangspunktet ikke udfordres af deltagerne. Det er erfaringen, at det er vigtigt, at vejlederne fra starten påtager sig ledelse og tydeliggør spillereglerne, og at der enten direkte eller indirekte laves en kontrakt med deltagerne om, at det er disse, der handles efter i hverdagen. Spillereglerne skal være baseret på faglig viden om stress, Mindfulness, arbejdsafklaring og udviklingsprocesser. På Mariendal udfordres vi jævnligt på vores spilleregler af deltagere, som af en eller anden grund er uenige med den linje, der er lagt. De fleste af udfordringerne er ikke alvorlige, men sættes der grundlæggende spørgsmål ved for eksempel den anvendte metode eller medarbejdernes kompetencer, kan det ødelægge tilbuddet for deltagerne, hvis ikke det tages i opløbet. Det drejer sig ikke nødvendigvis om, at indholdet i udfordringerne i sig selv er forkerte men lige så meget, at det skaber utryghed for et hold, hvis det er oplevelsen, at lederskabet udfordres, og der sås tvivl om, hvem der egentlig styrer indholdet. Ligeledes skaber det utryghed på holdet, hvis deltagerne oplever, at vejlederne ikke er 100 % sikre i deres metoder. I modsætning hertil skaber det ro altid at kunne forklare, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Lukkes eventuelle udfordringer ikke hurtigt og effektivt ned, så kan man hurtigt risikere at stå med et hold af utrygge, frustrerede og utilfredse deltagere, og i stedet for at tiden bruges på restituering og tilegnelse af stresshåndteringsredskaber, bruges den på ufrugtbare diskussioner og personfnidder, hvilket ikke er befordrende for stressniveauet, hverken for deltagere eller for medarbejdere. Derfor må det første råd være at gøre sig klart hvilke spilleregler, der skal gælde generelt for tilbuddet, og holde fast i disse, når de udfordres, i hvert fald indtil man eventuelt bliver klogere, og selv beslutter at ændre regler på baggrund af erfaringer eller af andre årsager. SIDE 15 AF 92

16 I tilbuddets ungdom var der på et hold især en deltager, som havde stor viden om Mindfulness og stress. Vedkommende havde derfor faste meninger om, hvordan et tilbud i hvert fald ikke skulle skrues sammen, hvad der ikke burde siges, og hvilke tilbud der burde være adgang til, når man var stresset. Da vejlederne var nye i stressfeltet og endnu ikke 100 % metodesikre, lod de sig i bedste mening udfordre, og der blev brugt megen tid og energi på at drøfte indhold og metode. Dette skabte generel uro og utryghed på resten af holdet, og god tid blev brugt på endeløse diskussioner. Det uundgåelige resultat blev, at deltageren til sidst måtte udelukkes af holdet for at skabe ro for alle andre. Vedkommendes krav og forventninger var måske ikke i sig selv forkerte, men den konstante udfordring kunne ikke rummes i tilbuddet, hvor vejlederne endnu ikke havde gjort sig tanker om at sætte de nødvendige tydelige rammer og krav til deltagelse på tilbuddets præmisser SPILLEREGLERNE PÅ MARIENDAL De spilleregler, vi har valgt at følge på Mariendal, kan deles ind i følgende overordnede grupperinger: STRUKTURELLE SPILLEREGLER Tilbuddet er holdbaseret Forløbet varer 16 uger (er kortet ned til 10 uger nu) Mødetiden er i 5 dage om ugen (også justeret lidt nu) Bålpladsen fungerer som pauseplads, og der tales ikke om personlige problemer Indhold og metode er defineret af vejlederne og udfordres ikke grundlæggende Man vælger ikke selv jobkonsulent SPILLEREGLER FOR DEN ENKELTE Hver enkelt deltager skal være parat til at sætte sig selv i spil Alle deltager i opfølgningsmøder Der udøves ikke terapi, og der er ikke fri adgang til psykolog eller fysioterapeut SIDE 16 AF 92

17 INDHOLDSMÆSSIGE SPILLEREGLER Alle deltager i Mindfulness og er i udgangspunktet positivt indstillede overfor metoden Alle deltager i de planlagte tilbud, eller tager ansvar for at foreslå alternative aktiviteter (ikke uendelige kaffepauser eller lignende) Aftaler overholdes (alt andet lige) Der tales ikke om tunge, personlige problemstillinger fælles på holdet Der skal kunne tales om arbejdsmarkedet på holdet HUMOR Det tilstræbes at opretholde en lethed på holdet. Humor benyttes i hverdagen som et helt bevidst redskab. Humor menes at have en lindrende effekt for syge, og om ikke andet så bryder et godt grin med negativ tankegang for en stund. Den sorte humor er det dog vores erfaring, at man skal være varsom med at bruge, da den fordrer stor tryghed og ikke mindst, at SIDE 17 AF 92

18 deltagerne mentalt kan rumme den. Det kan være meget svært at ramme det tidspunkt, hvor samtlige på et hold kan rumme sort humor BEMANDING Der er tilknyttet flere forskellige medarbejdere til forløbet, heraf har to deres dagligdag primært på stressholdet som vejledere, hvor den ene også fungerer som jobkonsulent. Derudover er der tilknyttet to eksterne jobkonsulenter, som ikke har deres hverdag med holdet, men som er kontaktpersoner for nogle af deltagerne. De medarbejdere, der til daglig er tilknyttet forløbet, har vidt forskellige baggrunde. De to, som har kontakten i hverdagen, har begge oprindeligt en håndværksmæssig baggrund, og derudover efteruddannelse som voksenundervisere. Derudover har én mange års personlig erfaring i brugen af Mindfulness, og er uddannet Mindfulness instruktør. Den anden medarbejder har mange års erfaring med arbejdet som vejleder og jobkonsulent. Ingen af medarbejderne har en terapeutisk baggrund. Det er vejlederens fortjeneste noget af det han er så nærværende og empatisk,.. og en dygtig formidler, og man kan mærke at han brænder for det. han er selv i det.. han bruger sig selv det ser ud til at være kommet et godt resultat ud af det med ham det virker inspirerende og motiverende. Erfaringen er, at anbefalingerne til medarbejder kompetencer i et stresstilbud er følgende: 1. Faglig viden 2. Autenticitet 3. Rummelighed 4. En forståelse for tilbuddets kontekst Ad 1) Medarbejderen skal have grundig forståelse for, hvad det indebærer at have stress, og skal kunne bruge denne viden både til at vejlede, men også til at agere på holdet i hverdagen. For eksempel er det vigtigt at vide, at mange stressede ikke bryder sig om at skulle vælge mellem forskellige tilbud. Vi har erfaringer med flere angstanfald og vredesudbrud på den konto. Behov for konkret viden om stress kommer også i spil, når deltagerne ikke selv forstår deres egne reaktioner, for eksempel uventede udsving i humør. SIDE 18 AF 92

19 Ad 2) Det er vigtigt, at medarbejderen udstråler ro, overblik og autenticitet. Stressede har behov for at give slip på ansvar, men har umådeligt svært ved at gøre det. Derfor er det vigtigt, at deltagerne hurtigt opnår tillid til, at vejlederen har styr på, at det, de udsætter deltagerne for, har en funktion. Hvis deltagerne opnår den tillid, kan de oftest selv lægge lidt af kontrollen fra sig, og stadig tro på at, det nok skal gå, hvis de bare gør, som vejlederne anbefaler. Hvad angår autenticitet så er det vigtigt, at vejlederen forstår, at vedkommende er en rollemodel i forbindelse med Mindfulness undervisningen. Hvis deltagerne skal tro på, at Mindfulness virker, har de brug for at se det praktiseret, og til en vis grad efterlevet af underviseren, i modsat fald vil de typisk tage afstand fra metoden. Ad 3) Medarbejderne må udstråle rummelighed. Mange stressede er ulykkelige og flove over deres tilstand og synes måske, det er pinligt, hvis de græder, bliver vrede eller siger fra. For eksempel sker det ofte, at en deltager bliver vred, hvis der laves om på en aftale. Medarbejdernes rolle er så at rumme udfaldet og give anerkendelse for følelsen, uden at lade udfaldet ramme. Ad 4) I et tilbud som både indeholder en restituerende og en arbejdsmarkedsrettet del, er det helt essentielt, at medarbejderne har en grundlæggende forståelse for hvilken kontekst, tilbuddet indgår i. Udover at det er et mål, at deltagerne får det bedre, så skal deres fremtid på arbejdsmarkedet og deres forsørgelse også afklares. Mariendal er en del af Beskæftigelsesforvaltningen, og medarbejdernes opgave er OGSÅ at gøre deltagerne klar til praktikforløb og job. Hvis deltagerne skubber disse, sommetider SIDE 19 AF 92

20 forstyrrende tanker bort, så er det medarbejdernes opgave at sikre, at de er informeret om deres reelle situation, uanset om de har lyst til at høre det eller ej. Vores erfaringer fra forløbet er, at uddannelsesmæssig baggrund ikke er det vigtigste i arbejdet med stressede, men personlige kompetencer som det at udstråle tryghed og autenticitet er alfa og omega for et godt stresstilbud. 1.4 INTRODUKTION TIL HOVEDELEMENTER ET ARBEJDSMARKEDSRETTET TILBUD Tilbuddet på Mariendal er først og fremmest et arbejdsmarkedsrettet tilbud, også selv om deltagerne kan være endog meget syge og langt fra arbejdsmarkedet, når de starter i forløbet. Det betyder, at der igennem hele forløbet er fokus på, at målet i sidste ende er, at den enkelte deltager dels får det godt nok til at kunne blive afprøvet og afklaret i forhold til sin fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, dels tilegner sig stresshåndteringsredskaber, som vedkommende formår at benytte fremover i sit arbejdsliv med henblik på at undgå stresssygemeldinger fremover. Det at have en tilknytning til arbejdsmarkedet er så tæt bundet til identitet og selvværd, at de fleste i almindelighed og i hvert fald de stresssygemeldte, vi møder, vil gøre alt hvad de kan, for igen at få et arbejde. Der vil ofte være tale om et andet arbejde end det, de blev sygemeldt fra, og der er derfor behov for en intensiv og nogle gange vanskelig afklaringsproces i forhold til, hvordan et kommende job skal se ud. Deltagerne møder deres gennemgående jobkonsulent fra dag ét på Mariendal. Der er således ingen overgange med risiko for tab af viden eller ventetid på at komme videre i praktik eller job, når den enkelte er klar til det. Jobkonsulenten er bindeleddet mellem Jobcentret, som træffer myndighedsbeslutningerne undervejs, og deltagerne på forløbet. Der er et tæt samspil mellem den enkelte deltagers Jobcentersagsbehandling på den ene side, og progressionen på Mariendal på den anden side. Det betyder, at deltageren, jobkonsulenten og jobcentersagsbehandleren kan samarbejde om de løsninger, der matcher den enkelte deltager bedst muligt, og at der SIDE 20 AF 92

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Evalueringsrapport EAGALA modellen

Evalueringsrapport EAGALA modellen Evalueringsrapport EAGALA modellen som indsats for borgere - i samarbejde med Assens Kommune Juli 2014 Hestenge 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning:.. side 3 Forløb:. side 3 Deltagere: side 4 Fremmøde:..

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Stressreduktion med arbejdsmarkedsperspektiv Projektperiode : 11/8

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projekt SDA Et projekt rettet mod sygemeldte personer med stress,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Hurtigere rask med Mindfulness.

Hurtigere rask med Mindfulness. Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Hurtigere rask med Mindfulness. Projektperiode : Der er tale om et

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere