Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. Arbejdsmarkedscenter Syd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. Arbejdsmarkedscenter Syd"

Transkript

1 Mariendals Haver Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte Arbejdsmarkedscenter Syd

2 MARIENDALS HAVER Projekt gennemført i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik med støtte fra Forebyggelsesfonden. Delrapport 1, november 2012 SIDE 2 AF 92

3 INDHOLD INDHOLD... 3 INDLEDNING BAGGRUND STRESS ET VOKSENDE PROBLEM STRESSTILBUDDETS HISTORIE FYSISKE RAMMER FOR TILBUDDET HAVETERAPI ELLER NATURFORLØB? OPMÆRKSOMHED FRA OMVERDENEN OVERORDNEDE RAMMER ORGANISATORISK SAMMENHÆNG EN INTERAKTIONISTISK TILGANG KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPEN TYDELIGE SPILLEREGLER SPILLEREGLERNE PÅ MARIENDAL BEMANDING INTRODUKTION TIL HOVEDELEMENTER ET ARBEJDSMARKEDSRETTET TILBUD BRUG AF NATUREN MINDFULNESS TILBUDDET OG METODEN HOLD ELLER INDIVIDUELT? TRÆNING AF DET INDIVIDUELLE I DET FÆLLES ÆNDRING AF VÆGTNINGEN OVER TID HVORDAN TRÆNES DET INDIVIDUELLE I DET FÆLLES? VISITATION FORBEREDELSE SAMTALEN NATUR RO, REGELMÆSSIGHED OG STRUKTUR MINDFULNESS SIDE 3 AF 92

4 2.4.1 HVAD VIL VI OPNÅ MED INDSATSEN? BRUGEN AF MINDFULNESS METODER FYSISK AKTIVITET DET ARBEJDSMARKEDSRETTEDE OPFØLGNINGSMØDER FORLØB MED JOBKONSULENTEN PRAKTIK FASER I FORLØBET INTRODUKTION SYMPTOMREDUKTION/ RESTITUTION ACCEPT EGENOMSORG HÅNDTERING AF UDEFRAKOMMENDE FORSTYRRELSER ORIENTERING IMOD OMVERDENEN UDFORDRINGER OG DILEMMAER DEM >< OS AT SIGE FRA >< KRAV FRA ARBEJDSMARKEDET ROLLEMODEL: AT VÆRE TIL STEDE GRUPPEN >< INDIVIDET SNAK >< RO PRES ELLER EJ AT TALE OM ARBEJDSMARKEDET ARBEJDET SOM PROFESSIONEL BILAG BILAG 1: EKSEMPEL PÅ UGESKEMA BILAG 2: DE 5 TIBETANERE BILAG 3: STRESS-SKEMA SIDE 4 AF 92

5 INDLEDNING Denne rapport er den første af i alt tre, som er udarbejdet i forbindelse med evalueringsprojektet: Mariendals Haver. Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. De tre rapporter er udfærdiget i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedscenter Syd (Aarhus Kommune), og Arbejdsmedicinsk Klinik i Region Midtjylland. Rapporten her er en brugermanual, som kort beskriver bevæggrundene for at lave et stress rehabiliteringstilbud i naturen i Aarhus Kommune, og derpå beskriver konkrete metoder og udfordringer i forbindelse med at gennemføre et sådant tilbud. Den anden rapport indeholder en kvalitativ brugerundersøgelse gennemført af Arbejdsmedicinsk Klinik. Undersøgelserne er foretaget i perioden på 5 forskellige hold og rummer udsagn fra i alt 42 deltagere fra Mariendals stressforløb. Den dokumenterer deltagernes egen vurdering af kvaliteten i tilbuddets indhold, samt tilbuddets virkning i forhold til lindring af deres stresstilstand. I delrapport 2 konkluderes det blandt andet at: Opholdet har skabt gode rammer for at kunne genfinde sig selv, sætte fokus på både sine tanker og følelser, men også sin krop. Her har kontakten med naturen og Mindfulness spillet en vigtig rolle. Den tredje rapport er ligeledes udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik og indeholder kvantitative undersøgelser med samme gruppe. (Plus en ekstra gruppe på 7, som ikke blev interviewet, men kun besvarede spørgeskemaer med henblik på at opnå tilstrækkelig statistisk validitet i undersøgelsen). Den kvantitative undersøgelse beskriver dels deltagernes vurdering af tilbuddets indvirkning på deres stresstilstand aktuelt og på længere sigt (op til 12 måneder efter tilbuddets afslutning). Resultaterne sammenholdes med effekten fra et sammenligneligt stresstilbud, som ikke i samme omfang er bygget op omkring et naturelement. Endeligt undersøges det i delrapport 3, hvilken forsørgelse deltagerne modtager 18 måneder efter forløbets afslutning, for derigennem at give en indikation på tilbuddets effekt på længere sigt. De endelige konklusioner på undersøgelsen vil først være færdige medio 2013, men undersøgelsen har foreløbigt kunnet dokumentere en medium effektstørrelse af tilbuddet, hvilket er sammenligneligt med effekter fundet i den internationale litteratur på området, og vurderes at kunne yde et væsentligt positivt bidrag til arbejdsmarkedsrettet rehabilitering. SIDE 5 AF 92

6 1 BAGGRUND 1.1 STRESS ET VOKSENDE PROBLEM De sidste år har der i samfundsdebatten været øget opmærksomhed på, at en relativt stor procentdel af de sygemeldinger, som dagligt holder en del af den danske medarbejderstab hjemme fra arbejde, skal tilskrives psykiske årsager. En stor del af disse sygemeldte får diagnosen stress, herunder arbejdsrelateret stress. Ofte står en stressdiagnose ikke alene. Størstedelen af langtidsstresssygemeldte lider under mindst et yderligere problem; angst, depression, psykosomatiske smerter eller andet. Det siger næsten sig selv, at når stressen rammer, så udgør den et voldsomt problem for den enkelte og for vedkommendes familie og arbejdsplads. Problemets voksende omfang kombineret med, at denne type sygemeldinger ofte er langvarige i forhold til andre typer medfører, at stressproblemet har stor bevågenhed både politisk og i den offentlige debat generelt. Udover at være et problem for den enkelte og vedkommendes nærmeste, så udgør stresssygemeldinger også en samfundsøkonomisk belastning, og blandt andet derfor er der stor interesse for at finde behandlingsmuligheder, som kan hjælpe de sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse så hurtigt som muligt. I 2002 begyndte man i Alnarp i Malmø, Sverige at inddrage have-terapi i behandlingen af netop stress-sygemeldte. 1 Siden har der blandt forskere og praktikere fra den såkaldte hvide verden (lægeverdenen) og den såkaldte grønne verden (for eksempel naturvejledere) været fokus på, at inddragelse af naturen i behandlingen af nogle psykiske problemstillinger, herunder stress og depression, kan have en gavnlig virkning på patientgruppen. I Danmark har psykiater Bo Netterstrøm længe arbejdet med inddragelse af natur til behandling af stressramte patienter med udgangspunkt i terapihaven i Odsherred. På Langeland findes tilbuddet Tranegaardshaven og som en del af Københavns Universitet, har man i Skov og Landskab udviklet Narcadia ved Hørsholm, et område der er indrettet med udgangspunkt i de teoretiske forskrifter fra Alnarp. Ligeledes har vi kendskab til projekter i 1 ArbejdsmiljøWeb. SIDE 6 AF 92

7 blandt andet Viborg og Skanderborg, hvor man har arbejdet med at oprette naturforløb for stressede. 1.2 STRESSTILBUDDETS HISTORIE Mariendal er en gård, der ligger naturskønt cirka 20 kilometer syd for Aarhus, midt i skoven og tæt på stranden og åbne marker. Efter at have været avlsgård for godset Vilhelmsborg blev Mariendal i 1950 erne overtaget af Aarhus Kommune. Kommunen har siden brugt Mariendal til mange forskellige ting, blandt andet har stedet fungeret som misbrugscenter og naturskole, og hovedhuset fungerer i dag som bofællesskab for 4 sent udviklede voksne. De seneste år har en del af Mariendal hørt under Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning. Stedet danner rammen om to af Arbejdsmarkedscenter Syds tilbud, nemlig: Det Grønne Værksted og Stressforløbet. Stressforløbet på Mariendal har eksisteret siden Det, der i første omgang gav inspiration til udviklingen af et forløb for stressede, var et besøg i Alnarps terapihave i Malmø i Mariendals medarbejdere lod sig inspirere af Alnarps bevidste brug af naturen til restitution. For medarbejderne gav det med det samme god mening at bruge naturen på den måde, for deres egne erfaringer fra mange års aktivering af sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere på Mariendal fortalte dem, at mange psykisk sårbare mennesker har stor gavn af at opholde sig og arbejde i naturen. Alle var dog enige om, at hvor skøn Alnarp end var, så var Mariendal alligevel skønnere, og ikke mindst større der var mere af det hele! SIDE 7 AF 92

8 På grund af det meget store samfundsmæssige fokus på stress, var det oplagt at udvikle et tilbud på Mariendal til folk som var psykisk sårbare som følge af en stresssygemelding. I og med at tilbuddet organisatorisk var placeret i Beskæftigelsesforvaltningen, skulle tilbuddet udover et restituerende element også indeholde et arbejdsmarkedsrelateret element, hvor den stresssyge i et passende tempo kunne begynde at forholde til at skulle leve et almindeligt liv igen, og herunder forholde sig til sin arbejdsmæssige fremtid. Men ét er at råde over fysiske rammer og en ide om en målgruppe, noget andet er at finde det indhold, der skal lægges ind i rammerne. I midten af 00 erne var man for alvor begyndt at tale om metoden Mindfulness som stresshåndteringsværktøj. En af medarbejderne fra Mariendal havde tilfældigvis praktiseret Mindfulness i mange år, og han vidste, hvor oplagt et sted naturen er til at øve sig i metoden og vedligeholde og integrere den. Derudover var det i forbindelse med tildeling af projektmidler fra Socialfonden på det første hold muligt at tilkøbe undervisning i forskellige former, for eksempel fysisk træning, undervisning af psykolog med mere. Da både rammer og indhold dermed var på plads, var det bare at gå i gang! Da der ikke eksisterede noget tilbud, som både henvendte sig til samme målgruppe og havde de samme målsætninger (restituering kombineret med det arbejdsmarkedsrettede i naturen), har tilbuddet fra starten båret præg af en vis mængde learning by doing. Forløbets indhold og rammer er løbende formet dels på baggrund af de teorier og metoder, medarbejderne har tilegnet sig via kurser med videre, og dels har tilbuddet taget form på baggrund af de konkrete erfaringer, som er gjort igennem snart 6 års arbejde med stressforløbet. SIDE 8 AF 92

9 At området stress-rehabilitering stadig er relativt nyt, og at der ikke findes ret mange steder, hvor man har gjort sig konkrete erfaringer, mærkes tydeligt på Mariendal. Det mærkes også, at rigtig mange faktisk interesserer sig for emnet. Konkret betyder det, at vi meget hyppigt kontaktes fra hele landet. Nogle kontakter os, fordi de overvejer selv at starte et tilbud. De er typisk interesserede i at høre om erfaringer og resultater. Mange laver opgaver eller skriver artikler om rehabilitering i naturen. Andre tilbyder sig i praktik eller søger uopfordret job. Rigtig mange vil have en rundvisning og høre om tilbuddet og/eller metoderne FYSISKE RAMMER FOR TILBUDDET Selve stresstilbuddet foregår på en afgrænset del af Mariendal. Stedet er ikke indhegnet, men har fast tilhørssted omkring en bålplads, som ligger på grunden i umiddelbar nærhed af et mindre, temmelig utæt men hyggeligt træhus. Stresstilbuddet råder derudover over et 100 m2 stort drivhus med betongulv. Drivhuset er hyggeligt og rustikt indrettet med vinranker, borde og stole og egner sig godt til for eksempel undervisning og pileflet. Derudover har stresstilbuddet adgang til en del af én af sidelængerne på gården. I længen findes der toiletter, køkken, et yogalokale og et lille samtalerum. Deltagerne har i princippet mulighed for at benytte hele området og mere til, idet det strækker sig over skov og strand helt til Aarhus. Der er cirka 250 meter til stranden, og skov og marker, plæner, søer og en æblelund ligger lige i nærheden. I området findes også en pilemark, en fold med får, bistader samt en japansk have HAVETERAPI ELLER NATURFORLØB? Når vi på Mariendal kontaktes af udefrakommende med interesse for vores arbejde, bliver vi ofte stillet spørgsmålet: Er det er ikke jer, der arbejder med terapihaver? Begrebet terapihaver kendes af mange og det forbindes ofte med noget med blomstrende haver, hvor man kan slappe af, hvis man har stress eller demens, eller hvor man arbejder med jorden. SIDE 9 AF 92

10 På Mariendal oplever vi ikke, at vi laver haveterapi, og derfor adskiller vi os i vores egen forståelse fra tilbuddene i for eksempel Alnarp og Hørsholm. For det første bruger vi kun den kultiverede have i meget lille omfang. Vi bruger i meget højere grad den vilde natur til restitutionsprocessen. Når vi bruger den kultiverede have, er det oftest, fordi en deltager vælger at arbejde i haven, eller i forbindelse med, at de tildeles et konkret ansvarsområde, som aftales med den enkelte (se beskrivelse i afsnit 2.7.4). Haven kan også benyttes til at stille opgaver i forbindelse med øvelse/omsætning af forskellige Mindfulnessmetoder. Men faktisk har vi i den tid, stressforløbet har eksisteret, sløjfet stadigt flere af bedene, idet det langtfra er alle stressede, som tiltales af havearbejde, med det resultat at bede, drivhuse med videre ikke blev passet godt nok. For det andet danner ordet terapi fra vores revaliderings-perspektiv associationer til psykoterapien, hvor en terapeut arbejder dybdegående med folks personlighed, traumer med videre, og det gør vi ikke. På Mariendal tilrettelægges et tilbud i naturen, hvis formål er lindring af folks symptomer, træning i stresshåndteringsredskaber og efterfølgende afklaring af, hvordan en bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet kan se ud for den enkelte. Vi er dog bevidste om, at de aktiviteter og elementer, der tilbydes, ofte har en terapeutisk virkning på deltagerne, og at Mindfulness undervisningen delvist bygger på elementer fra den kognitive terapi. Vi er også bevidste om, at arbejdet med Mindfulness og vores interaktionistiske tilgangsvinkel forudsætter personlig udvikling via forståelse og ændring af egne handlemåder. Men afdækkes det under forløbet, at en deltager har behov for egentlig behandling, for eksempel vedrørende personlige traumer, så an- SIDE 10 AF 92

11 befaler vi, at vedkommende modtager samtaler hos en udefrakommende psykolog OPMÆRKSOMHED FRA OMVERDENEN Al den interesse betyder, at vi på Mariendal er blevet bevidste om, at vi har opbygget et unikt tilbud, som har interesse for mange. Vi har ikke tidligere udgivet materialer om vores metoder, erfaringer eller resultater med rehabilitering i et naturforløb. Men på grund af den store efterspørgsel samt en fornemmelse af, at vi efterhånden besad en del viden, som ikke blev delt med nogen, blev det i 2009 i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik besluttet at søge midler hos Forebyggelsesfonden til evaluering af tilbuddet. Formålet med denne rapport er at beskrive indhold, metoder og erfaringer, som vi som ansatte på Mariendals stressforløb forholder os til i hverdagen. Tanken er, at beskrivelsen af erfaringer og resultater kan fungere som information og måske inspiration til interesserede. 1.3 OVERORDNEDE RAMMER ORGANISATORISK SAMMENHÆNG Stressforløbet er et forrevalideringsforløb under Arbejdsmarkedscenter Syd (herefter AMCSyd), som igen er en del af Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning. At tilbuddet er et forrevalideringsforløb betyder, at Jobcentret har vurderet, at de sygemeldte, de henviser til forløbet, har behov for en særlig afklarende og opkvalificerende indsats for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det betyder også, at det helt overordnede formål med forløbet er at afklare den enkelte deltagers arbejdsevne og fremtidige forsørgelse indenfor de rammer, der er i beskæftigelsesindsatsen. Det vil sige, at vi så hurtigt som muligt skal afklare og bistå med at få de sygemeldte tilbage til højest mulige grad af selvforsørgelse. Et forrevalideringsforløb på AMCSyd indbefatter, at deltagerne tilbydes tværfaglig bistand fra sociallæge, psykolog og fysioterapeut efter behov. Alle får tilknyttet en fast jobkonsulent, som har det overordnede ansvar for, at sagen skrider frem i et tempo, der dels er tilpasset deltagernes behov, dels systemets krav. Deltageren holder i udgangspunktet kontakten med jobkonsulenten, også når hverdagen i haven er slut. Med cirka 4 ugers mellemrum afholdes (tværfaglige) opfølgningsmøder med henblik på justering af deltagernes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Målet er at sikre en systematisk og kontinuerlig justering af ind- SIDE 11 AF 92

12 satsen, så der hele tiden er den fornødne progression. Ud over disse faste møder er der hyppige samtaler med deltagerne EN INTERAKTIONISTISK TILGANG På Mariendal har vi overordnet valgt en tilgang til deltagerne, som har sit udspring i en teori om interaktionisme. Meget kort fortalt fortolker vi den interaktionistiske tilgang som følger: Vi mener, at alle mennesker fungerer i verden (og på arbejdspladsen) på en given måde, som i mange sammenhænge er relativt uproblematisk, men under andre omstændigheder kan være uhensigtsmæssig. Alle mennesker har deres egne mestringsstrategier eller handlemønstre, og individuelle tilgange til for eksempel opgaveløsning, samarbejde og konflikter. Disse mønstre er blandt andet bundet op på personlighed, opvækstvilkår og erfaringer fra tidligere. Sommetider viser de rygmarvs-mønstre, vi som mennesker benytter os af, sig ikke at være hensigtsmæssige i den situation eller i de udfordringer, vi står over for. Bliver vi alligevel ved med at benytte de samme handlemønstre eller -strategier, kan det ende i en stressreaktion. Det kan for eksempel dreje sig om, at man som et mønster påtager sig flere opgaver, end man egentlig magter, eller at man ikke kan lægge opgaver fra sig, før de er løst 110 % perfekt, uanset hvad der ellers venter. Stressforløbets tilgang til denne problematik er, at mennesker via en bevidst analyse af og bevidsthed omkring egne handlemønstre, delvist eller helt vil kunne justere disse og lære at møde verden på en ny og, for den enkelte, mere hensigtsmæssig måde. For at det skal lykkes, kræver det, at vedkommende modtager en processuel støtte, konkrete nye handlingsværktøjer samt en øvebane i nogle SIDE 12 AF 92

13 trygge rammer, hvor de kan øve sig på at ændre de uhensigtsmæssige mønstre. Denne indgangsvinkel stiller store krav til deltagerne og til, at de formår at sætte sig selv i spil. Samtidigt er det nødvendigt, at de går ind på en præmis der hedder, at nøglen til forandring ligger hos dem selv og ingen andre: ikke arbejdsgivere, ikke kursusledere eller psykologer. Andre kan kun udgøre en støttefunktion. På Mariendal fungerer kursuslederne derfor som proceskonsulenter. Redskaberne, som bruges i samtalerne er; målrettet problemdefinition via elementer af coaching, spejling, tilbagemeldinger på observerede handlemønstre samt rådgivning og støtte i forhold til at ændre handlemønstre KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPEN Den typiske deltager på Mariendal er en kvinde mellem 35 og 58 år, som har været sygemeldt over en længere periode. Mange har en eller to tidligere stresssygemeldinger bag sig, og de fleste har været væk fra arbejdsmarkedet i et halvt år eller mere. Deltagerne er ofte hårdt ramt af deres tilstand. Langt de fleste har en eller flere følgesymptomer som depression, angst eller psykosomatiske smerter. En del har været indlagt, enten på psykiatrisk hospital/skadestue, eller på sygehuset med fysiske symptomer. Det er typisk, at deres privatliv og deres sociale liv har lidt under stresstilstanden, eller at deres tilstand er blevet forstærket af problemer på hjemmefronten. Størsteparten er i medicinsk behandling, og mange går til psykolog og fysioterapeut eller i en anden form for terapeutisk forløb. Deltagerne har ofte følgende fællestræk: De er veluddannede, har høje præstationskrav til sig selv, især i forhold til deres arbejde, og som regel også i forhold til det private. Vi ser ofte tilbøjelighed til lavt selvværd eller selvfølelse. De har perfektionistiske tendenser, og en meget høj grad af ansvarsfølelse. Derudover har næsten alle et meget veludviklet kontrolgen. Mange kommer fra omsorgsfag, og ofte bruger de meget energi på at tage sig af andre, enten som en del af deres personlighed, eller fordi de har børn med problemer. Det er vores erfaring, at en relativt stor andel har børn med for eksempel ADHD eller andre psykiske diagnoser. Mange af deltagerne ville man betegne som ildsjæle, som har svært ved at mærke egne grænser og behov, men generelt er gode til at være der for andre. Generelt er fremmødet på holdene meget højt, idet de fleste har tendens til at møde uanset hvad! SIDE 13 AF 92

14 En stor del er ramt på deres kognitive funktioner, det vil sige, at det ofte kniber med hukommelse, koncentrationsevne og overblik. En god del oplever en vis grad af social fobi og /eller angst. Mange af deltagerne på Mariendal oplever, at de har behov for at supplere den behandling, de hidtil har modtaget; typisk forløb hos psykologer og /eller medicin med noget andet, og de tiltales af, at tilbuddet foregår i naturen. Dels på grund af den lange sygemelding, og dels fordi mange har et ønske om at komme til at fungere, lige som de gjorde tidligere, så ønsker de fleste at få en afklaring af deres arbejdsmæssige fremtid. Arbejdsmarkedet opleves dog meget skræmmende for en stor del, enten fordi der var her, de knækkede, hvorfor der er dårlige oplevelser forbundet med det, eller fordi de stadig føler sig meget sårbare og derfor ikke kan tro på, de igen bliver i stand til at magte at arbejde. Derudover er der en stor del, som ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet og deres gamle liv hurtigt nok TYDELIGE SPILLEREGLER Noget af det første, man bør forholde sig til, hvis man ønsker at arbejde med tilbud til stressede, er at gøre sig klart under hvilke forudsætninger og i hvilken ånd, man ønsker at gennemføre tilbuddet. Inden man siger goddag til den første deltager, er der en del helt grundlæggende overvejelser og beslutninger, man bør tage i betragtning. Disse beslutninger er en af tilbuddets forudsætninger, det vil sige, at det er spilleregler, der er vedtaget af personalet med henblik på at understøtte, at tilbuddet kan gennem- SIDE 14 AF 92

15 føres på den ønskede måde. Disse love kan i udgangspunktet ikke udfordres af deltagerne. Det er erfaringen, at det er vigtigt, at vejlederne fra starten påtager sig ledelse og tydeliggør spillereglerne, og at der enten direkte eller indirekte laves en kontrakt med deltagerne om, at det er disse, der handles efter i hverdagen. Spillereglerne skal være baseret på faglig viden om stress, Mindfulness, arbejdsafklaring og udviklingsprocesser. På Mariendal udfordres vi jævnligt på vores spilleregler af deltagere, som af en eller anden grund er uenige med den linje, der er lagt. De fleste af udfordringerne er ikke alvorlige, men sættes der grundlæggende spørgsmål ved for eksempel den anvendte metode eller medarbejdernes kompetencer, kan det ødelægge tilbuddet for deltagerne, hvis ikke det tages i opløbet. Det drejer sig ikke nødvendigvis om, at indholdet i udfordringerne i sig selv er forkerte men lige så meget, at det skaber utryghed for et hold, hvis det er oplevelsen, at lederskabet udfordres, og der sås tvivl om, hvem der egentlig styrer indholdet. Ligeledes skaber det utryghed på holdet, hvis deltagerne oplever, at vejlederne ikke er 100 % sikre i deres metoder. I modsætning hertil skaber det ro altid at kunne forklare, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Lukkes eventuelle udfordringer ikke hurtigt og effektivt ned, så kan man hurtigt risikere at stå med et hold af utrygge, frustrerede og utilfredse deltagere, og i stedet for at tiden bruges på restituering og tilegnelse af stresshåndteringsredskaber, bruges den på ufrugtbare diskussioner og personfnidder, hvilket ikke er befordrende for stressniveauet, hverken for deltagere eller for medarbejdere. Derfor må det første råd være at gøre sig klart hvilke spilleregler, der skal gælde generelt for tilbuddet, og holde fast i disse, når de udfordres, i hvert fald indtil man eventuelt bliver klogere, og selv beslutter at ændre regler på baggrund af erfaringer eller af andre årsager. SIDE 15 AF 92

16 I tilbuddets ungdom var der på et hold især en deltager, som havde stor viden om Mindfulness og stress. Vedkommende havde derfor faste meninger om, hvordan et tilbud i hvert fald ikke skulle skrues sammen, hvad der ikke burde siges, og hvilke tilbud der burde være adgang til, når man var stresset. Da vejlederne var nye i stressfeltet og endnu ikke 100 % metodesikre, lod de sig i bedste mening udfordre, og der blev brugt megen tid og energi på at drøfte indhold og metode. Dette skabte generel uro og utryghed på resten af holdet, og god tid blev brugt på endeløse diskussioner. Det uundgåelige resultat blev, at deltageren til sidst måtte udelukkes af holdet for at skabe ro for alle andre. Vedkommendes krav og forventninger var måske ikke i sig selv forkerte, men den konstante udfordring kunne ikke rummes i tilbuddet, hvor vejlederne endnu ikke havde gjort sig tanker om at sætte de nødvendige tydelige rammer og krav til deltagelse på tilbuddets præmisser SPILLEREGLERNE PÅ MARIENDAL De spilleregler, vi har valgt at følge på Mariendal, kan deles ind i følgende overordnede grupperinger: STRUKTURELLE SPILLEREGLER Tilbuddet er holdbaseret Forløbet varer 16 uger (er kortet ned til 10 uger nu) Mødetiden er i 5 dage om ugen (også justeret lidt nu) Bålpladsen fungerer som pauseplads, og der tales ikke om personlige problemer Indhold og metode er defineret af vejlederne og udfordres ikke grundlæggende Man vælger ikke selv jobkonsulent SPILLEREGLER FOR DEN ENKELTE Hver enkelt deltager skal være parat til at sætte sig selv i spil Alle deltager i opfølgningsmøder Der udøves ikke terapi, og der er ikke fri adgang til psykolog eller fysioterapeut SIDE 16 AF 92

17 INDHOLDSMÆSSIGE SPILLEREGLER Alle deltager i Mindfulness og er i udgangspunktet positivt indstillede overfor metoden Alle deltager i de planlagte tilbud, eller tager ansvar for at foreslå alternative aktiviteter (ikke uendelige kaffepauser eller lignende) Aftaler overholdes (alt andet lige) Der tales ikke om tunge, personlige problemstillinger fælles på holdet Der skal kunne tales om arbejdsmarkedet på holdet HUMOR Det tilstræbes at opretholde en lethed på holdet. Humor benyttes i hverdagen som et helt bevidst redskab. Humor menes at have en lindrende effekt for syge, og om ikke andet så bryder et godt grin med negativ tankegang for en stund. Den sorte humor er det dog vores erfaring, at man skal være varsom med at bruge, da den fordrer stor tryghed og ikke mindst, at SIDE 17 AF 92

18 deltagerne mentalt kan rumme den. Det kan være meget svært at ramme det tidspunkt, hvor samtlige på et hold kan rumme sort humor BEMANDING Der er tilknyttet flere forskellige medarbejdere til forløbet, heraf har to deres dagligdag primært på stressholdet som vejledere, hvor den ene også fungerer som jobkonsulent. Derudover er der tilknyttet to eksterne jobkonsulenter, som ikke har deres hverdag med holdet, men som er kontaktpersoner for nogle af deltagerne. De medarbejdere, der til daglig er tilknyttet forløbet, har vidt forskellige baggrunde. De to, som har kontakten i hverdagen, har begge oprindeligt en håndværksmæssig baggrund, og derudover efteruddannelse som voksenundervisere. Derudover har én mange års personlig erfaring i brugen af Mindfulness, og er uddannet Mindfulness instruktør. Den anden medarbejder har mange års erfaring med arbejdet som vejleder og jobkonsulent. Ingen af medarbejderne har en terapeutisk baggrund. Det er vejlederens fortjeneste noget af det han er så nærværende og empatisk,.. og en dygtig formidler, og man kan mærke at han brænder for det. han er selv i det.. han bruger sig selv det ser ud til at være kommet et godt resultat ud af det med ham det virker inspirerende og motiverende. Erfaringen er, at anbefalingerne til medarbejder kompetencer i et stresstilbud er følgende: 1. Faglig viden 2. Autenticitet 3. Rummelighed 4. En forståelse for tilbuddets kontekst Ad 1) Medarbejderen skal have grundig forståelse for, hvad det indebærer at have stress, og skal kunne bruge denne viden både til at vejlede, men også til at agere på holdet i hverdagen. For eksempel er det vigtigt at vide, at mange stressede ikke bryder sig om at skulle vælge mellem forskellige tilbud. Vi har erfaringer med flere angstanfald og vredesudbrud på den konto. Behov for konkret viden om stress kommer også i spil, når deltagerne ikke selv forstår deres egne reaktioner, for eksempel uventede udsving i humør. SIDE 18 AF 92

19 Ad 2) Det er vigtigt, at medarbejderen udstråler ro, overblik og autenticitet. Stressede har behov for at give slip på ansvar, men har umådeligt svært ved at gøre det. Derfor er det vigtigt, at deltagerne hurtigt opnår tillid til, at vejlederen har styr på, at det, de udsætter deltagerne for, har en funktion. Hvis deltagerne opnår den tillid, kan de oftest selv lægge lidt af kontrollen fra sig, og stadig tro på at, det nok skal gå, hvis de bare gør, som vejlederne anbefaler. Hvad angår autenticitet så er det vigtigt, at vejlederen forstår, at vedkommende er en rollemodel i forbindelse med Mindfulness undervisningen. Hvis deltagerne skal tro på, at Mindfulness virker, har de brug for at se det praktiseret, og til en vis grad efterlevet af underviseren, i modsat fald vil de typisk tage afstand fra metoden. Ad 3) Medarbejderne må udstråle rummelighed. Mange stressede er ulykkelige og flove over deres tilstand og synes måske, det er pinligt, hvis de græder, bliver vrede eller siger fra. For eksempel sker det ofte, at en deltager bliver vred, hvis der laves om på en aftale. Medarbejdernes rolle er så at rumme udfaldet og give anerkendelse for følelsen, uden at lade udfaldet ramme. Ad 4) I et tilbud som både indeholder en restituerende og en arbejdsmarkedsrettet del, er det helt essentielt, at medarbejderne har en grundlæggende forståelse for hvilken kontekst, tilbuddet indgår i. Udover at det er et mål, at deltagerne får det bedre, så skal deres fremtid på arbejdsmarkedet og deres forsørgelse også afklares. Mariendal er en del af Beskæftigelsesforvaltningen, og medarbejdernes opgave er OGSÅ at gøre deltagerne klar til praktikforløb og job. Hvis deltagerne skubber disse, sommetider SIDE 19 AF 92

20 forstyrrende tanker bort, så er det medarbejdernes opgave at sikre, at de er informeret om deres reelle situation, uanset om de har lyst til at høre det eller ej. Vores erfaringer fra forløbet er, at uddannelsesmæssig baggrund ikke er det vigtigste i arbejdet med stressede, men personlige kompetencer som det at udstråle tryghed og autenticitet er alfa og omega for et godt stresstilbud. 1.4 INTRODUKTION TIL HOVEDELEMENTER ET ARBEJDSMARKEDSRETTET TILBUD Tilbuddet på Mariendal er først og fremmest et arbejdsmarkedsrettet tilbud, også selv om deltagerne kan være endog meget syge og langt fra arbejdsmarkedet, når de starter i forløbet. Det betyder, at der igennem hele forløbet er fokus på, at målet i sidste ende er, at den enkelte deltager dels får det godt nok til at kunne blive afprøvet og afklaret i forhold til sin fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, dels tilegner sig stresshåndteringsredskaber, som vedkommende formår at benytte fremover i sit arbejdsliv med henblik på at undgå stresssygemeldinger fremover. Det at have en tilknytning til arbejdsmarkedet er så tæt bundet til identitet og selvværd, at de fleste i almindelighed og i hvert fald de stresssygemeldte, vi møder, vil gøre alt hvad de kan, for igen at få et arbejde. Der vil ofte være tale om et andet arbejde end det, de blev sygemeldt fra, og der er derfor behov for en intensiv og nogle gange vanskelig afklaringsproces i forhold til, hvordan et kommende job skal se ud. Deltagerne møder deres gennemgående jobkonsulent fra dag ét på Mariendal. Der er således ingen overgange med risiko for tab af viden eller ventetid på at komme videre i praktik eller job, når den enkelte er klar til det. Jobkonsulenten er bindeleddet mellem Jobcentret, som træffer myndighedsbeslutningerne undervejs, og deltagerne på forløbet. Der er et tæt samspil mellem den enkelte deltagers Jobcentersagsbehandling på den ene side, og progressionen på Mariendal på den anden side. Det betyder, at deltageren, jobkonsulenten og jobcentersagsbehandleren kan samarbejde om de løsninger, der matcher den enkelte deltager bedst muligt, og at der SIDE 20 AF 92

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE VI HOLDER OPLÆG OG KURSER OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED I HELE LANDET Vi skræddersyr oplæg og kurser Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner,

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.

I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Stressreduktion med arbejdsmarkedsperspektiv Projektperiode : 11/8

Læs mere

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:

Læs mere

i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december 2010 - Vestegnens Erhvervscenter

i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december 2010 - Vestegnens Erhvervscenter i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december 2010 - Vestegnens Erhvervscenter Vi har et mål... at bringe ledige borgere ud på/tættere på arbejdsmarkedet Fra mange års erfaring med at bringe ledige

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb

Læs mere