Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Aggerholm, Søren; Heiselberg, Per Kvols; Bergsøe, Niels Christian

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Aggerholm, Søren; Heiselberg, Per Kvols; Bergsøe, Niels Christian"

Transkript

1 Aalborg Universitet Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Aggerholm, Søren; Heiselberg, Per Kvols; Bergsøe, Niels Christian Publication date: 008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Aggerholm, S., Heiselberg, P., & Bergsøe, N. C. (008). Hybrid ventilation i kontorer og institutioner. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, SBI. (SBi; Nr. 19). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: september 04, 015

2 SBi 008:19 Hybrid ventilation i kontorer og institutioner

3

4 Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Søren Aggerholm Per Heiselberg Niels C. Bergsøe SBi 008:19 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 008

5 Titel Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Serietitel SBi 008:19 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 008 Forfattere Søren Aggerholm, Per Heiselberg, Niels C. Bergsøe Sprog Dansk Sidetal 87 Litteraturhenvisninger 87 Emneord Hybrid ventilation, integreret bygningsprojektering, energiforbrug, ventilatorunderstøttet naturlig ventilation, termisk komfort ISBN Fotos Omslag Udgiver Hvor intet andet er anført, stammer fotos fra IEA-ECBCS Annex 35 'Hybrid Ventilation in New and Retrofitted Office Buildings'. Niels C. Bergsøe SBi Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi 008:19: Hybrid ventilation i kontorer og institutioner. (008)

6 Indhold 1 Forord...5 Introduktion Beslutningsgrundlag Integreret bygningsprojektering Projekteringsproces Projektering af hybrid ventilation Indeklima Termiske komfortkrav Termisk komfort ifølge DS Temperaturgrænser ved hybrid ventilation Krav til luftkvalitet Adaptiv komfort og acceptable tolerancer Energiforbrug, energiudgift og miljøbelastning Totaløkonomi Systemløsninger og -karakteristika Ventilatorunderstøttet naturlig ventilation med luftindtag i facaden Udnyttelse af drivkræfter, trykfald i anlægget Lufttilførsel i rum og ventilationseffektivitet Styringsstrategi, automatik og brugerstyring Varmegenvinding, ventilatordrift og energiforbrug Termisk komfort Luftkvalitet Kompleksitet, robusthed, vedligehold og levetid Konceptets begrænsninger Ventilatorunderstøttet naturlig ventilation med centralt luftindtag Udnyttelse af drivkræfter, trykfald i anlægget Lufttilførsel i rum og ventilationseffektivitet Styringsstrategi, automatik og brugerstyring Varmegenvinding, ventilatordrift og energiforbrug Termisk komfort Luftkvalitet Kompleksitet, robusthed, vedligehold og levetid Konceptets begrænsninger Naturlig og mekanisk ventilation Udnyttelse af drivkræfter, trykfald i anlægget Lufttilførsel i rum og ventilationseffektivitet Styringsstrategi, automatik og brugerstyring Varmegenvinding, ventilatordrift og energiforbrug Termisk komfort Luftkvalitet Kompleksitet, robusthed, vedligehold og levetid Konceptets begrænsninger Beregning af volumenstrømme, trykforhold og stabilitet Naturlige og mekaniske drivtryk Termisk drivtryk Vindinduceret drivtryk Mekanisk drivtryk Tryktab i komponenter og strømningsveje Vinduer og andre store åbninger Ventilationskomponenter Bygningsmæssige kanaler Ventilatorer

7 Infiltration i revner og sprækker Volumenstrømsberegning ved opstilling af massebalance Konstant mekanisk luftmængde udsuget eller indblæst Konstant omdrejningstal for ventilator Volumenstrømsberegning ved opstilling af loop equations Beregning af energiforbrug Varmeforbrug Elforbrug Komponenter Ventilatorer Lyddæmpning Motorer Frekvensomformere Udeluftindtag Forvarmning Filtrering Jalousiriste Luftoverføring Aftræk Styring Manuel eller automatisk styring Kompleksitet Styringsstrategi Styringsparametre Tilstedeværelse CO Temperatur Luftstrøm Tryk Eksempel: Hybrid ventilation i en skole Bygningsbeskrivelse Belastninger Ventilationsanlæg i klasserummene Tryktab Naturligt drivtryk Anlægs- og ventilatorkarakteristik Ventilationsbehov Beregning af variation i volumenstrøm Opstilling af loop equation Relativ volumenstrøm og omdrejningstal i vinterperioden Nødvendigt vinduesareal i sommerperioden Relativ betydning af infiltration og vinduesåbning på volumenstr Infiltration Opstilling af massebalance for klasserum Luftfordeling mellem åbninger Opstilling af massebalance for bygningsudsnit Luftfordeling mellem åbninger og klasserum Styring Motordimensionering Ventilatorstøj Energiforbrug Alternativ styring: Direkte koblet motor og on-off styring Starttid Ventilatorstøj Energiforbrug Koblingshyppighed og luftstrømvariation Forbedring af styringen Referencer... 87

8 1 Forord Afsættet for anvendelse af hybrid ventilation er, at det under visse forhold kan være hensigtsmæssigt at begrænse den mekaniske ventilation og i højere grad udnytte naturlige drivkræfter, mens det under andre forhold kan være nødvendigt at supplere de naturlige drivkræfter i et naturligt ventilationssystem med mekaniske. Drivkræfterne ved hybrid ventilation er en kombination af naturlige og mekaniske kræfter. Denne publikation har til formål at bidrage til kendskabet til principperne bag hybrid ventilation og at give nogle retningslinjer for dimensionering og styring af hybride ventilationssystemer. Publikationen er i en vis udstrækning en viderebearbejdning af en del af resultaterne af IEA Annex 35 "Hybrid Ventilation in New and Retrofitted Office Buildings" (Heiselberg, 00). Yderligere information om dette projekt findes på I forbindelse med udarbejdelsen af publikationen har der været nedsat en følgegruppe, hvis medlemmer har særlig ekspertise på området og erfaringer inden for projektering og udførelse af naturlig og hybrid ventilation. Medlemmerne af gruppen var: Steen Hagelskjær, WindowMaster A/S Per Stabell Monby, ALECTIA (tidligere Birch & Krogboe A/S) Michael Nielsen, COWI A/S Jesper Sølling, Grontmij Carl Bro A/S Tor Arvid Vik, Rambøll Danmark A/S Der rettes en tak til følgegruppens deltagere. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Center for Hybrid Ventilation og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Energi og Miljø og udført med støtte fra Energistyrelsens Energiforskningsprogram, EFP under journalnummer 113/ Publikationen henvender sig til rådgivende ingeniører, arkitekter, producenter og leverandører, der beskæftiger sig med naturlig og hybrid ventilation. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og Miljø December 008 Søren Aggerholm Forskningschef 5

9 Introduktion Karakteristisk for en bygning ventileret ved hybrid ventilation er, at såvel selve bygningen som de ventilationstekniske løsninger gennem integreret bygningsprojektering er udformet på en sådan måde, at der tilsigtet er skabt gode muligheder for effektiv udnyttelse af både naturlige og mekaniske drivkræfter. Ved nogle hybride ventilationssystemer er ventilationsprincippet baseret på, at systemet i perioder fungerer som et naturligt ventilationssystem og i andre perioder som et mekanisk ventilationssystem, mens det ved andre hybride ventilationssystemer drejer sig om, at ydelsen af mekaniske (lavtryks)ventilatorer kontinuert reguleres op eller ned, i takt med at de naturlige drivkræfter henholdsvis svækkes eller øges. Udnyttelse af egenskaberne ved henholdsvis naturlig og mekanisk ventilation kan ske i forskellige situationer fx i forhold til tidspunkt på døgnet eller året, under bestemte udeklimaforhold eller ved en brug af rummene, som medfører særlige belastninger og dermed særlige ventilations- og/eller kølebehov. Hybride ventilationssystemer er kendetegnet ved, at såvel den naturlige som den mekaniske del af systemet er baseret på at fungere ved lave drivtryk. Lave trykfald, anvendelse af energieffektive lavtryksventilatorer og udnyttelse af naturlige drivkræfter medvirker til at reducere energiforbruget til ventilation. Det er dog ikke i første række disse kvaliteter, som gør hybrid ventilation interessant, men mere mulighederne for individuel styring, fleksibilitet, lavt støjniveau, god luftkvalitet og en højere grad af brugertilfredshed. Det sidstnævnte hænger blandt andet sammen med, at systemets virkemåde er umiddelbart forståelig, og typisk er der en visuel respons på brugerindgriben. Projektering af hybrid ventilation stiller særlige krav til projekteringsprocessen sammenlignet med traditionelle fremgangsmåder, fordi der på én gang inddrages både arkitektoniske og indeklima-, energi- og miljømæssige aspekter. Integreret bygningsprojektering giver imidlertid samtidig mulighed for udvikling af nye, interessante løsninger af arkitektonisk, bygnings- og installationsteknisk art. Der findes forskellige varianter af hybride ventilationssystemer, som i opbygning og funktion strækker sig fra grundlæggende naturlig ventilation med ventilatorassistance over naturlig og mekanisk ventilation i kombination til grundlæggende mekanisk ventilation, som samtidig gør brug af naturlige drivkræfter. Tilsvarende findes der i litteraturen en lang række forskellige betegnelser for de forskellige principper 'ventilatorunderstøttet naturlig ventilation', 'mekanisk ventilation med vinduesudluftning', 'naturlig og mekanisk ventilation', 'naturlig ventilation med mekanisk udsugning' samt 'mekanisk ventilation med udnyttelse af naturlige drivkræfter'. I denne publikation er det valgt at lægge vægten på to hovedprincipper: I) ventilatorunderstøttet naturlig ventilation og II) naturlig og mekanisk ventilation. Af de førnævnte eksempler omfattes princippet 'naturlig ventilation med mekanisk udsugning' af hovedprincip I), mens princippet 'mekanisk ventilation med vinduesudluftning' indgår i hovedprincip II). Princippet 'mekanisk ventilation med udnyttelse af naturlige drivkræfter' er i realiteten et balanceret mekanisk ventilationssystem udformet med ekstraordinært lave tryktab. Princippet anses ikke for at være synderlig relevant under danske udeklimaforhold. 6

10 3 Beslutningsgrundlag En afgørende forudsætning, for at det lader sig gøre at anvende hybrid ventilation i en bygning, er, at vilkårene for at udnytte naturlig ventilation og passiv køling er til stede. Ved projektering af hybrid ventilation gælder derfor, som ved projektering af naturlig ventilation, at bygningen skal udformes på en sådan måde, at den er egnet til anvendelse af hybrid ventilation, og at mulige ventilationsløsninger inddrages i projekteringen fra byggeriets start og gradvis detaljeres. Dette gøres bedst ved anvendelse af integreret bygningsprojektering. Projekteringsprocessen ved hybrid ventilation er i den henseende væsentlig forskellig fra projekteringsprocessen ved mekanisk ventilation. Fastlæggelsen af krav til termisk komfort og luftkvalitet har også stor betydning for mulighederne for at udnytte naturlige drivkræfter og i sammenhæng med energiforhold dermed på valg af hybrid ventilationsløsning. 3.1 Integreret bygningsprojektering Integreret bygningsprojektering er en struktureret metode, der søger at inddrage alle vigtige aspekter i en holistisk syntese og derfor fokuserer på optimering af bygningens samlede kvalitet og ikke kun enkeltelementer som arkitektur, komfort, energi eller miljø. Integreret projektering af bygninger med hybrid ventilation indebærer, at arkitektoniske, bygningstekniske og installationstekniske løsninger ses i sammenhæng med det mål at opnå et godt indeklima med så lavt energiforbrug som muligt. Integreret bygningsprojektering er især fordelagtig i de tidlige faser af projekteringsprocessen, hvor det er nødvendigt at foretage en række beslutninger og valg baseret på et spinkelt grundlag. Der må gennemføres mange vurderinger og afvejninger, som har stor betydning for det færdige resultat. Det er derfor vigtigt, at personer med viden om energiforhold, indeklima, ventilation m.m. er med i konceptudformningen af bygningen sammen med arkitekten Projekteringsproces En integreret projekteringsproces kan omfatte følgende centrale aktiviteter: Formulering af målsætning, definition af projektkriterier og brugerkrav Generering af alternative løsningsforslag Bestemmelse af funktion og ydeevne Vurdering og udvælgelse Aktiviteterne overlapper og er afhængige af hinanden, og processen er iterativ både indenfor den enkelte projektfase og mellem de forskellige faser, hvor både løsninger og projektkriterier kontinuerligt udvikles og forbedres. Problemformulering, definition af projektkriterier og generering af alternative løsningsforslag er aktiviteter præget af kreativitet kombineret med fornemmelse og erfaringsbaseret viden, mens mere metodiske og analytiske modeller ofte anvendes ved de to sidste aktiviteter (bestemmelse af funktion og ydeevne samt vurdering og udvælgelse). Ved integreret bygningsprojektering må der bruges mere tid og flere ressourcer tidligt i projekteringsprocessen sammenlignet med traditionel projektering. Omkostningerne hertil skulle imidlertid kunne tjenes hjem igen ved besparelser på omfanget af tekniske installationer til køling og ventilation. 7

11 I byggeprogrammet formuleres og defineres de kriterier, projektet skal opfylde. For bygninger med hybrid ventilation er udgangspunktet for krav til termisk komfort og luftkvalitet de samme som for bygninger med andre ventilationsprincipper. I bygninger med hybrid ventilation kan der dog optræde en adfærdsmæssig og psykologisk tilpasning (adaptiv komfort), som tillader videre grænser for acceptabelt indeklima, end der tillades ved mekanisk ventilation. Dette bør diskuteres i programfasen og evt. udvidede grænser og tolerancer bør defineres (se afsnit 3. Indeklima, nedenfor), da disse har stor betydning for vurdering af løsningsforslag og et senere endeligt valg af løsning. Det er væsentligt, at brugernes interesser er vel repræsenteret, både hvad angår definition af ovennævnte indeklimakrav, og hvad angår fastlæggelse af målsætning for brugerstyring. Udvikling af integrerede løsninger er vigtige i bygninger med hybrid ventilation, da ventilationssystemets kapacitet til at fjerne varme og forureninger ofte er mindre end for konventionelle anlæg med mekanisk køling. Desuden er hybride ventilationssystemer mere følsomme over for klimatiske variationer, og der fordres derfor gennemtænkt integration af bygningskrop og installationer. Hvorvidt naturlig ventilation vil være tilstrækkelig i et givet projekt, eller om det vil være nødvendigt med ventilatorunderstøtning, balanceret mekanisk ventilation og/eller mekanisk køling afhænger af en række parametre relateret til bygningen og til de aktiviteter, der foregår. Tabel 3.1 på side 10 kan anvendes til en første vurdering af behovet for mekaniske systemer Projektering af hybrid ventilation I udviklingsfasen er det fordelagtigt at udvikle flere forskellige løsninger for at minimere risikoen for at overse den gode løsning. Det er naturligvis ikke muligt deltaljeret at vurdere funktionen af alle løsningsforslag, og en første udvælgelse må foretages på baggrund af forholdsvis enkle vurderinger og simple beregningsmetoder. Dette følges af mere detaljerede beregninger, i takt med at antallet af løsningsforslag reduceres. Det vil ofte være nyttigt at have en konventionel ventilationsløsning som sammenligningsgrundlag i denne udviklingsfase. Herefter er projekteringsprocessen for hybrid ventilation stort set som for konventionel mekanisk ventilation. Det kan imidlertid ofte vise sig, at foreliggende tryk- og virkningsgradsdata for fx ventilatorer, filtre og varmegenvindere er utilstrækkelige ved de lave luftmængder, som forekommer ved hybrid ventilation, ligesom der kan opstå behov for at specialfremstille komponenter og for at tilpasse komponenter og kanaler i bygningen. 3. Indeklima De væsentligste indeklimaparametre ved dimensionering af hybrid ventilation er lufttemperatur, lufthastighed og forureningskoncentration i opholdszonen. Disse parametre skal ligge inden for visse grænser for at opnå acceptabel termisk komfort og luftkvalitet Termiske komfortkrav Den termiske komfort bestemmes af den operative temperatur og af lufthastigheden i opholdszonen. I DS 474, Norm for specifikation af termisk indeklima (Dansk Standard, 1993), opstilles der generelle krav til det termiske indeklima. Ved hybrid ventilation er der videre grænser for den termiske komfort, og der tales i den sammenhæng om adaptiv komfort. 8

12 3.. Termisk komfort ifølge DS 474 For personer med stillesiddende arbejde kan det ifølge DS 474 (Dansk Standard, 1993) forventes, at under 10 % af personerne vil være utilfredse med det termiske indeklima, når den operative temperatur t op ligger inden for følgende grænser afhængigt af påklædningen: Normale forhold, almindelig påklædning: 0 C < t op < 4 C Sommerforhold, sommerbeklædning: 3 C < t op < 6 C I perioder med særligt høje udetemperaturer kan det tillades, at grænserne overskrides. En hyppigt accepteret overskridelse er, at den operative temperatur i opholdstiden på varme dage, hvor man er let påklædt og har stillesiddende arbejde, må overskride 6 C i højst 100 timer og 7 C i højst 5 timer i løbet af et år. Trækgener kan ofte undgås, hvis luftens middelhastighed i opholdszonen ikke overskrider visse grænser, bestemt af lufttemperatur og turbulensintensitet, se (Dansk Standard, 1993). Fx er en middellufthastighed på 0,15 m/s grænsen ved en lufttemperatur på C og en turbulensintensitet på 40 % Temperaturgrænser ved hybrid ventilation Ved hybrid ventilation kan man almindeligvis regne med at opnå acceptable indeklimaforhold, hvis man med den simple beregningsmetode vist i By og Byg Anvisning 0 (Terpager Andersen, 00) finder, at døgnmiddeltemperaturen inde vil ligge inden for følgende grænser: 0 C < t i,m < 4 C under normale forhold med almindelig påklædning 3 C < t i,m < 6 C under sommerforhold med sommerpåklædning Desuden må maksimal indetemperatur om sommeren ikke overstige 30 C. Den operative temperatur vil almindeligvis være lavere end den maksimale indetemperatur, når man har en effektiv solafskærmning. Den operative temperatur kan dog på visse tidspunkter af døgnet være væsentlig forskellig fra lufttemperaturen. Dette vil være tilfældet om morgenen i en natkølet bygning, hvor bygningsfladerne vil have en lav temperatur. Det kan også være tilfældet i opholdszoner tæt på solbeskinnede glasfacader, hvor glas og eventuel indvendig solafskærmning kan have en høj temperatur. Man kan ikke med de simple beregningsmetoder i By og Byg Anvisning 0 (Terpager Andersen, 00) eftervise, om tolerancekravene i DS 474 (Dansk Standard, 1993) overholdes. Hertil kræves detaljerede beregninger med et termisk simuleringsprogram, fx BSim (Wittchen, 008) Krav til luftkvalitet Når forurenende udstyr placeres i zoner med separat udsugning, og når byggematerialer og rengøringsartikler kun afgiver minimale mængder forureninger til indeklimaet, vil bioeffluenter fra mennesker være de vigtigste forureningskomponenter. Luftens CO -indhold kan benyttes som indikator for koncentrationen af bioeffluenter. Arbejdstilsynet anbefaler for mekanisk ventilerede bygninger, at CO -indholdet ikke overstiger 1000 ppm, hvilket svarer til ca. 0 % utilfredse. I CEN rapport DS/CEN/CR 175 (Dansk Standard, 001) defineres tre kategorier af luftkvalitet karakteriseret ved forskellen mellem CO -koncentrationen i indeluften og i udeluften. Den maksimale koncentrationsforskel for de tre kategorier er: A) 460 ppm, B) 660 ppm og C) 1190 ppm. I bygninger med hybrid ventilation vil variationen i ventilationsluftmængde, og dermed også i luftens CO -indhold, kunne være større end i mekanisk ventilerede bygninger. Der kan opnås tilfredsstillende luftkvalitet med et CO -indhold, der i middel ikke overskrider 1000 ppm i arbejdstiden, og som har 1500 ppm som maksimumsværdi. Kravene til luftens CO -indhold kan omsættes til en volumenstrøm pr. person. I Bygningsreglement BR08 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 008) er anført volumenstrømskrav for lokaler i dag- og børneinstitutioner og i skoler. 9

13 Tabel 3.1 Vejledende beslutningsparametre til vurdering af mulighederne for anvendelse af henholdsvis naturlig ventilation, ventilatorunderstøttet naturlig ventilation og naturlig og mekanisk ventilation i administrationsbygninger og lignende bygninger. Naturlig ventilation Egnet < 5 < 15 Forstad eller lidt trafik > 3, < I separate rum 1 Blotlagt tung lofteller vægkonstr. Mulig Byområde eller moderat trafik,7 3, 5 Delvist i separate rum 3 5 Tunge konstruktioner Kræver særlige overvejelser > 50 > 5 Bycentrum eller tæt trafik <,7 > 5 Spredt i rummene > 6 Alene lette konstruktioner Ventilatorunderstøttet naturlig ventilation Egnet Mulig Kræver særlige overvejelser < 40 < > 60 > 35 Byområde eller moderat trafik Byområde eller moderat trafik Bycentrum eller tæt trafik,7 3, <,7 <,7 5 5 > 5 Delvist i separate rum Delvist i separate rum Spredt i rummene > 6 Blotlagt tung lofteller vægkonstr. Tunge konstruktioner Alene lette konstruktioner Naturlig og mekanisk ventilation Egnet Mulig < 40 < Bycentrum eller tæt trafik Bycentrum eller tæt trafik <,7 <,7 > 5 > 5 Spredt i rummene Spredt i rummene Alle Alle Blotlagt tung lofteller vægkonstr. Tunge konstruktioner Kræver særlige overvejelser > 60 > 35 Bycentrum eller tæt trafik <,7 > 5 Spredt i rummene Alle Alene lette konstruktioner 10 Bygningsrelaterede parametre Glasareal i % af facadeareal ved udvendig solafskærmning ved indvendig solafskærmning Omgivelser (læforhold, luftkvalitet, støj) Rumhøjde, m Forholdet rumdybde/rumhøjde Aktiviteter med høj forureningsbelastning Rumtype (personer pr. rum) Termisk kapacitet (Tabellen fortsættes næste side)

14 Naturlig ventilation Egnet < 15 > 13 Beskedne Acceptabel Hele døgnet Uformel Acceptabel Acceptabel Accepteres i korte perioder Ikke nødvendig Ikke nødvendig Ikke nødvendig < 8 Moderat < 1 Mulig Moderate Lejlighedsvis acceptabel Hele døgnet Uformel Kortvarigt under ekstreme forhold Kortvarigt under ekstreme forhold Accepteres i korte perioder Ikke nødvendig Ikke nødvendig Ikke nødvendig 8 1 Moderat 1 Kræver særlige overvejelser > 30 < 8 Strenge Uacceptabel Kun i brugstiden Formel Uacceptabel Uacceptabel Uacceptabel Ønskelig Nødvendig Nødvendig > 1 Høj > Ventilatorunderstøttet naturlig ventilation Egnet Mulig Kræver særlige overvejelser < > < 8 < 8 Beskedne Moderate Strenge Lejlighedsvis acceptabel Uacceptabel Uacceptabel Kun i brugstiden Kun i brugstiden Kun i brugstiden Uformel Uformel Formel Kortvarigt under ekstreme forhold Uacceptabel Uacceptabel Kortvarigt under ekstreme forhold Kortvarigt under ekstreme forhold Uacceptabel Accepteres i korte perioder Uacceptabel Uacceptabel Ikke nødvendig Ikke nødvendig Ønskelig Ikke nødvendig Nødvendig Nødvendig (Tabel 3.1 fortsat) Aktivitetsrelaterede parametre Intern varmebelastning, W/m Nettoareal pr. person, m /person Krav til rumdæmpning Intern lydoverføring Åbne vinduer Påklædning Periodevis forringet luftkvalitet Periodevis forhøjet rumtemperatur Træk Varmegenvinding Forvarmning Filtrering Brugstidens længde, timer Varmepris, kr/kwh Gennemsnitligt luftskifte, vinter, h -1 Ikke nødvendig Nødvendig Nødvendig < > 16 Moderat Høj Høj < > 3 Naturlig og mekanisk ventilation Egnet Mulig < < 8 < 8 Moderate Moderate Uacceptabel Uacceptabel Kun i brugstiden Kun i brugstiden Uformel Uformel Uacceptabel Uacceptabel Kortvarigt under ekstreme forhold Kortvarigt under ekstreme forhold Uacceptabel Uacceptabel Ønskelig Ønskelig Nødvendig Nødvendig Nødvendig Nødvendig < Høj Høj > 3 > 3 Kræver særlige overvejelser > 40 < 8 Strenge Uacceptabel Kun i brugstiden Formel Uacceptabel Uacceptabel Uacceptabel Ønskelig Nødvendig Nødvendig > 16 Høj > 3 11

15 3..5 Adaptiv komfort og acceptable tolerancer I bygninger med hybrid ventilation kan der dog optræde en adfærdsmæssig og psykologisk tilpasning, betegnet adaptiv komfort, som tillader videre grænser for acceptabelt indeklima, end der tillades ved mekanisk ventilation (Olesen, 000). Den adfærdsmæssige tilpasning består i mulighed for at ændre påklædning og mulighed for indflydelse på indeklimaet, brugerstyring. Den psykologiske tilpasning består i, at man indstiller sig på det indeklima, der kan forventes ud fra udeklimaet. Derudover angiver de fleste standarder faste grænser for indeklimaparametre og ingen information om, hvorvidt disse grænser kan overskrides i kortere eller længere perioder og med hvor meget. Fastlæggelsen af disse acceptable overskridelser (tolerancer) har stor betydning for udnyttelsen af naturlige drivkræfter ved hybrid ventilation, hvor luftmængden og dermed især luftkvaliteten vil variere mere. Hvis tolerancekravene er meget strenge, vil naturlige drivkræfter kun kunne udnyttes i kortere perioder, og mekanisk ventilation vil være den foretrukne løsning, selvom der i middel kan opnås samme indeklima. Et eksempel er vist i Figur 3.1. a) 3,00,75,50,5 Mechanical Ventilation Natural Ventilation Hybrid Ventilation Air Change Rate (/h),00 1,75 1,50 1,5 1,00 b) 0,75 0,50 0, Time (hours) Mechanical Ventilation 1300 Natural Ventilation CO concentration (ppm) Hybrid Ventilation Time (hours) Figur 3.1. For tre forskellige ventilationssystemer viser a) ventilationsluftmængden på en typisk arbejdsdag og b) CO koncentrationen i den samme periode.

16 Et mekanisk ventilationssystem leverer normalt en konstant luftmængde. Luftmængden kan være tilpasset brugernes behov, dvs. behovsstyret, men selv i denne situation er luftmængden konstant, hvis belastningen er konstant, se Figur 3.1 a). Et naturligt ventilationssystem vil på grund af variationen i drivtryk (vind og temperatur) resultere i en varierende ventilationsluftmængde. Ventilationsluftmængden kan i perioder overskride behovet betragteligt, mens den i andre perioder vil være væsentligt lavere. Ved hybrid ventilation kan forhøjede luftmængder udnyttes til at opnå bedre luftkvalitetsforhold i situationer, hvor der ikke er noget behov for opvarmning eller køling, dvs. uden for opvarmningssæsonen og når udetemperaturen er lavere end indetemperaturen. Der er dog visse begrænsninger på luftmængdens størrelse af hensyn til risikoen for høje lufthastigheder og træk. Hvis luftmængden skabt af naturlige drivkræfter er mindre end et fastsat minimum, startes den mekaniske ventilation. Figur 3.1 b) viser CO koncentrationen i et 100 m kontor med 10 personer ved brug af CO koncentrationen som indikator for luftkvaliteten og luftmængderne vist på Figur 3.1 a). Ved mekanisk ventilation opnås efter kort tid konstante forhold. Ved naturlig ventilation er luftkvaliteten i gennemsnit over dagen den samme som for mekanisk ventilation, men der er store variationer. Ved hybrid ventilation assisterer det mekaniske system de naturlige drivkræfter, når disse ikke er tilstrækkelige (5 % af tiden), og variationen i luftkvalitet begrænses til et specificeret niveau. På tilsvarende måde vil der være en variation i indetemperaturen, men da bygningens tidskonstant ofte er væsentligt større end ventilationssystemets, vil variationerne dæmpes betydeligt. Det er vigtigt, at de acceptable tolerancer fastlægges på et tidligt stade i projektet, da tolerancerne har stor betydning for valg af endelig løsning og især på valg af styringsstrategi for systemet. For nuværende kan acceptable tolerancer ikke defineres nærmere end de allerede beskrevne. 3.3 Energiforbrug, energiudgift og miljøbelastning I Tabel 3. og Tabel 3.3 er vist energiforbrug, energiudgift og miljøbelastning ved opvarmning og transport af ventilationsluft i en typisk kontorbygning opvarmet med henholdsvis naturgas og fjernvarme. Ved beregningen er der anvendt typiske priser, CO -emissioner og kedelvirkningsgrader for de forskellige energiforsyningsformer, se Tabel 3.4. Øvrige systemkarakteristika fremgår af Tabel 3.5. Tabel 3.. Energiforbrug, energiudgift og miljøbelastning ved opvarmning og transport af ventilationsluft i brugstiden i en typisk kontorbygning opvarmet med naturgas. Netto energiforbrug i MWh/år pr. m 3 /s Varme El Energiudgift i tkr./år pr. m 3 /s Varme El I alt CO-emission i ton CO/år pr. m 3 /s Varme El I alt Naturlig ventilation 4,8 14,9 0 14,9 5,1 5,1 Lavtryks mek. udsugning 4,8 0,9 14,9 1,1 16,0 5,1 0,5 5,6 Bal. mek. ventilation,1 4,4 1, 5,7 6,9 0,4,7 3,1 Mek. hhv. nat. ventilation,9 3,1 1,7 4,0 5,7 0,6 1,8,4 13

17 Tabel 3.3. Energiforbrug, energiudgift og miljøbelastning ved opvarmning og transport af ventilationsluft i en typisk kontorbygning opvarmet med fjernvarme Netto energiforbrug i MWh/år pr. m 3 /s Varme El Energiudgift i tkr./år pr. m 3 /s Varme El I alt CO-emission i ton CO/år pr. m 3 /s Varme El I alt Naturlig ventilation 3,5 10,6 10,6 3,1 3,1 Lavtryks mek. udsugning 3,5 0,9 10,6 1,1 11,7 3,1 0,5 3,6 Bal. mek. ventilation,0 4,4 0,9 5,7 6,6 0,3,7 3,0 Mek. hhv. nat. ventilation,8 3,1 1, 4,0 5, 0,4 1,8, Tabel 3.4. Typiske data for energiforsyningen. Niveau 007. Priser er inklusive afgifter og eksklusive moms. Gasolie Naturgas Fjernvarme El Pris kr./kwh 0,60 0,60 0,45 1,30 CO-emission kg CO/kWh 0,65 0,05 0,130 0,600 Kedelvirkningsgrad - 0,85 0, Tabel 3.5. Øvrige beregningsforudsætninger. Anlægstype Forudsætninger Alle Rumtemperatur minimum 0 C Opvarmning af ventilationsluften til 18 C Resten af opvarmningen af ventilationsluften til rumtemperatur sker med overskudsvarmen i rummene 00 driftstimer pr. år Naturlig ventilation Opvarmningen af ventilationsluften kan ske i rummene fx med de alm. radiatorer Lavtryks mekanisk udsugning Specifikt elforbrug til lufttransport 0,4 kj/m 3 Ingen varmegenvinding Balanceret mekanisk Specifikt elforbrug til lufttransport,0 kj/m 3 ventilation Varmegenvinding med temperaturvirkningsgrad 0,75 Ingen infiltration indregnet Udsugningstemperatur 1 C højere end rumtemperatur Mekanisk hhv. naturlig ventilation Som for henholdsvis balanceret mekanisk ventilation og naturlig ventilation Skift fra mekanisk til naturlig ventilation ved 15 C udetemperatur 14 For henholdsvis naturlig ventilation og balanceret mekanisk ventilation er omkostningerne til drift af ventilationen vist for naturgasopvarmning som funktion af udetemperaturen i Figur 3. med de samme forudsætninger, som er anvendt i tabellerne. Tilsvarende er miljøbelastningen vist i Figur 3.3. I Figur 3.4 og Figur 3.5 er det samme vist for fjernvarmeopvarmning. I alle tilfældene er det driftsøkonomisk og miljømæssigt bedst at anvende balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding om vinteren og naturlig ventilation om sommeren. Optimalt skiftepunkt mellem mekanisk og naturlig ventilation er mellem 7 og 13 C. Af komforthensyn vil det normalt være hensigtsmæssigt at lægge skiftepunktet ved en udetemperatur på ca. 15 C.

18 30 5 Operation costs Natural Mechanical DKK/hour per m 3 /s ,0-1 -5,0 5,0 1 15,0 5,0 External temperature in C Figur 3.. Energiudgift ved opvarmning og transport af ventilationsluft i en typisk kontorbygning opvarmet med naturgas. 6 5 CO emission Natural Mechanical kg-co /hour per m 3 /s ,0-1 -5,0 5,0 1 15,0 5,0 External temperature in C Figur 3.3. Miljøbelastning ved opvarmning og transport af ventilationsluft i en typisk kontorbygning opvarmet med naturgas. Idet driftsforbrug, -omkostninger og -miljøbelastninger er opgjort pr. m³/s luft transporteret gennem en specifik type ventilationsanlæg, kan det være nødvendigt at kombinere tallene for de enkelte anlægstyper. I forbindelse med fx balanceret mekanisk ventilation vil der næsten altid også være en infiltration ved naturlig ventilation, som afhænger af bygningens tæthed og brug. Ved et mekanisk luftskifte på ca. h -1 vil infiltrationen typisk være af størrelsesordenen 10 %. For at få de samlede værdier skal tallene for mekanisk ventilation således i dette tilfælde tillægges 10 % af værdierne for naturlig ventilation. Hvis det mekaniske ventilationsanlæg er behovsstyret, skal der alt andet lige tillægges en større procent for at kompensere for infiltrationen samtidig med at værdierne for den mekaniske ventilation reduceres tilsvarende. 15

19 30 5 Operation costs Natural Mechanical DKK/hour per m 3 /s ,0-1 -5,0 5,0 1 15,0 5,0 External temperature in C Figur 3.4. Energiudgift ved opvarmning og transport af ventilationsluft i en typisk kontorbygning opvarmet med fjernvarme. 6 5 CO emission Natural Mechanical kg-co /hour per m 3 /s ,0-1 -5,0 5,0 1 15,0 5,0 External temperature in C Figur 3.5. Miljøbelastning ved opvarmning og transport af ventilationsluft i en typisk kontorbygning opvarmet med fjernvarme. I bygninger, hvor der anvendes natkøling, kan der desuden være et ekstra elforbrug til drift af ventilatorer, hvis der ikke køles ved naturlig ventilation. I en typisk kontorbygning vil natkølingen være i drift i timer/år. Hvis dette sker ved mekanisk ventilation, skal elforbrugene og de tilknyttede omkostninger og miljøbelastninger i Tabel 3. og Tabel 3.3 forøges 10-0 %. 3.4 Totaløkonomi 16 Det kan være vanskeligt at afgøre, om et hybridt ventilationssystem er konkurrencedygtigt i forhold til et traditionelt mekanisk ventilationssystem. Til dette kræves ofte en totaløkonomisk beregning, da fordelingen af forskellige omkostningstyper (anlæg, drift, vedligehold, etc.) kan være meget uens.

20 Gennemførelse af en totaløkonomisk beregning for et hybridt ventilationsanlæg i forhold til et traditionelt ventilationsanlæg medfører, at der opstår en række nye problemstillinger, der skal håndteres. Ved ventilation indgår ofte en række bygningskomponenter i ventilationssystemet, og omkostningerne til disse skal fordeles mellem bygning og ventilationssystem. Et typisk eksempel er fordeling af omkostninger til oplukkelige vinduer i byggeriet ved hybrid ventilation. Er det kun omkostninger til automatisk opluk, der vedrører ventilationssystemet, eller har valget af ventilationssystem resulteret i flere oplukkelige vinduer eller måske en anden og dyrere vinduestype? Et andet eksempel er et nedhængt loft i en bygning med traditionelt mekanisk ventilationsanlæg. Er dette udført af hensyn til akustisk regulering eller for at skjule ventilationskanalerne? For at kunne gennemføre en sammenlignelig totaløkonomisk beregning må der derfor opstilles en omkostningsfordelingsnøgle for byggekomponenter, der har flere funktioner. Ved hybrid ventilation indgår bygningens rum aktivt i fordeling og transport af luft i bygningen. Der spares således plads til skakte, kanaler og teknikrum. På den anden side ønskes gerne en større rumhøjde. Omkostninger ved de forskellige bygningsmæssige konsekvenser ved valg af ventilationssystem må fastlægges, ligesom værdien af lejeindtægt for større eller mindre udnytteligt areal. Kendskabet til vedligeholdelse og holdbarhed af komponenter, der indgår i hybride ventilationssystemer, er endnu begrænset, hvilket medfører en større usikkerhed på beregning af denne post, der ofte udgør en betydelig del af de samlede omkostninger. Der er publiceret ganske få totaløkonomiske beregninger, der sammenligner hybride og traditionelle mekaniske ventilationssystemer. I en norsk Ph.d. afhandling (Vik, 003) gennemførtes en totaløkonomisk beregning på et kontorbyggeri med forskellige ventilationsløsninger. Denne viste, at en løsning med ventilatorunderstøttet naturlig ventilation kan resultere i væsentligt lavere omkostninger, mens fx løsninger med naturlig og mekanisk ventilation med fælles indtag gennem jordkanaler kan resultere i højere omkostninger. 17

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner

Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner af Alireza Afshari og Claus Reinhold, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og Komfort. Introduktion Bygningsreglementet har

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi Hansen på lavenergi Den globale opvarmning er et faktum! Temperaturen stiger og CO 2 niveauet bærer sin del af skylden, hvorfor det er ønskeligt

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Henrik Sørensen Torben Esbensen

Henrik Sørensen Torben Esbensen Henrik Sørensen Torben Esbensen København Carl Jacobsens Vej 25 D, DK-2500 Valby Tel.: 33 26 73 00, Fax 33 26 73 01 e-mail: h.soerensen@esbensen.dk Forord - hvem er vi? Rådgivende ingeniørfirma stiftet

Læs mere

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Vejledning Indledning Denne ventilationsvejledning udgør den forkortede udgave af rapporten Velfungerende løsninger til ventilationssystemer

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM »Lidt om mig Fagleder Indeklima og seniorrådgiver indenfor energi og indeklima Underviser i Indeklima på Civilingeniør-uddannelsen

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud lindab ventilation Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud Plexus. Den fleksible løsning til både køling, varme og ventilation Designet er baseret på to unikke teknikker: 360 graders

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Energioptimering af kontorbygninger

Energioptimering af kontorbygninger Energioptimering af kontorbygninger Introduktion 3 Bygningstyper 4 Oversigt 5 Varmeakkumulering 6 Vinduesareal 7 Solafskærmning 8 9 Ventilation 1 Køling 11 og udstyr 12 Superoptimering 13 Efterskrift I

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual BOLIGVENTILATION CMG-400 Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning DK Instruktionsmanual www.geovent.com Indholdsfortegnelse 1.0 Monteringsanvisning 1.1 El installation 1.2 Anvendelsesområde

Læs mere

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion Agenda EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger Spørgsmål og diskussion 2 22 MAJ 2013 BYFORNYELSE PÅ RYESGADE 30 - UDFØRSEL OG ERFARINGER EUDP projekt: "Udvikling og 1:1

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Lær dit inklimeter at kende

Lær dit inklimeter at kende Lær dit inklimeter at kende OPSTARTS- MANUAL Indholdsfortegnelse Lær dit inklimeter at kende...2 Hvad er et inklimeter?...2 Hvordan vurderes indeklimaet?...2 Anvisninger for ophængning...2 Montering...2

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.) Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion i vvs-installationer Serietitel SBi-anvisning 227 Udgave 1.

Læs mere

By og Byg Resultater 026 Lavt elforbrug til ventilation. Gode råd i projekteringsfasen

By og Byg Resultater 026 Lavt elforbrug til ventilation. Gode råd i projekteringsfasen By og Byg Resultater 026 Lavt elforbrug til ventilation Gode råd i projekteringsfasen Lavt elforbrug til ventilation Gode råd i projekteringsfasen Lennart Jagemar Niels C. Bergsøe By og Byg Resultater

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One Én leverandør til alle dine indeklimabehov 1 Leverandør Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One er: Support i alle 3 faser specifikation, installation og after

Læs mere