Miljøviden og beslutningsprocesser
|
|
- Silje Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøviden og beslutningsprocesser - et case-studie i trafik og miljø Arbejdsrapport fra DMU, nr. 140
2 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøviden og beslutningsprocesser - et case-studie i trafik og miljø Arbejdsrapport fra DMU, nr Claus Hedegaard Sørensen Afdeling for Systemanalyse
3 Datablad Titel: Undertitel: Forfatter(e): Afdeling(er): Miljøviden og beslutningsprocesser et case studie i trafik og miljø Claus Hedegaard Sørensen Afdeling for Systemanalyse Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 140 Udgiver: URL: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: Marts 2001 Faglig kommentering: Korrektur: Tegninger/fotos: Bedes citeret: Hanne Bach og Henrik Gudmundsson Ann-Katrine Holme Christoffersen Teknisk tegner Ritta Bitsch, RUC Sørensen, C. H. 2001: Miljøviden og beslutningsprocesser et case studie i trafik og miljø. Danmarks Miljøundersøgelser. 44 s. - Arbejdsrappport fra DMU nr 140. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Frie emneord: Rapporten undersøger hvordan videnskabelig miljøviden påvirker konkrete beslutningsprocesser. Det sker gennem et case-studie af beslutningen om udvidelse af Helsingørmotorvejen mellem 1987 og I arbejdsrapporten beskrives beslutningsprocessen som en historie opdelt i tre delbeslutninger: Selve udvidelsen af vejen, natur- og landskabsbeskyttende foranstaltninger og støjbeskyttelse. Konklusionen er, at videnskabelig viden spiller en rolle i hele processen, og særligt i de to delbeslutninger om natur/landskab og støj spiller videnskabelig miljøviden en rolle. Men mange andre forhold spiller en mindst lige så vigtig rolle for processens resultat. Beslutningsprocesser, miljø, miljøviden, miljøindikatorer, trafik, Helsingørmotorvejen Redaktionen afsluttet: Februar 2001 ISSN: (elektronisk) Sideantal: 44 Internet-version: Rapporten udkommer kun i elektronisk form og kan downloades i PDFformat fra DMU s hjemmeside:
4 Indhold Forord 5 Sammenfatning 7 1 Viden om miljø 8 2 Historien om Helsingørmotorvejens udvidelse Myldretidsproblemer Tengvad-udvalget og Würtzen-udvalget Amtet vil betale Principaftale Hvad står der i Den Jyske Ordbog? En helt nødvendig udbygning Natur, landskab og rutiner Kan du se støjen? Trusler om ballade 26 3 Videnskabelig miljøviden og beslutningsprocessen 28 4 Og hva så? 33 5 Miljøindikatorer og beslutningsprocesser 36 6 Konklusion 38 Referencer 39
5 [Tom side]
6 Forord Afdeling for Systemanalyse ved Danmarks Miljøundersøgelser medvirker til at udvikle og opstille miljøindikatorer indenfor en række områder. I forskningsprojektet Indicators and policies for Environmentally Sustainable Transport, som DMU udfører for Transportrådet, undersøges mulighederne for opstilling af særlige indikatorer til vurdering af transportsektorens miljømæssige bæredygtighed. I den forbindelse opstod et ønske om at belyse hvilken betydning miljøindikatorer kan have for konkrete beslutninger indenfor transportområdet. For at belyse dette blev kandidatstipendiat Claus Hedegaard Sørensen anmodet om at gennemføre et case-studium i tilknytning til hans afhandlingsarbejde. Case-studiet belyser specifikt hvilken rolle miljøinformationer har spillet i forbindelse med beslutningsprocessen omkring udvidelse af Helsingørmotorvejen fra Der er således ikke tale om en undersøgelse af egentlige miljøindikatorer, men om betydningen af systematisk miljøviden mere generelt. Analysen suppleres med en diskussion af miljøindikatorers mulige funktion, som en særlig type af systematiseret miljøviden. Afdeling for Systemanalyse har fundet resultatet af arbejdet så interessant at det bør være tilgængeligt for en bredere kreds, og publicerer det derfor i nærværende arbejdsrapport. Afdelingen deler ikke nødvendigvis alle rapportens synspunkter. Forfatteren ønsker først og fremmest at takke aktører inden for feltet for deres medvirken. Uden deres positive samspil kunne case-studiet ikke være gennemført. Ønsker om adgang til sagsdokumenter er både i Trafikministeriets departement og Vejdirektoratet blevet positivt modtaget. Endvidere har en lang række aktører i sagen ladet sig interviewe. Flere af disse har tillige kommenteret på tidlige udkast til arbejdsrapporten. En tak endvidere til lektor Per Homann Jespersen, RUC og Henrik Gudmundsson, DMU, som har kommenteret undervejs. Afdeling for Systemanalyse Januar
7 6 [tom side]
8 Sammenfatning Videnskabelig viden kan have flere forskellige funktioner i beslutningsprocesser. Blandt andet en instrumentel funktion, en virus funktion og en legitimerende funktion. Videnskabelig miljøviden kan have alle disse funktioner. I arbejdsrapporten analyseres miljøvidens instrumentelle funktion. Det sker gennem et case-studie af en konkret beslutningsproces, nemlig udvidelsen af Helsingørmotorvejen. Beslutningsprocessen analyseres for perioden 1987 til Spørgsmålet er i hvilket omfang og hvordan videnskabelig miljøviden optrådte med en instrumentel funktion i beslutningsprocessen? I arbejdsrapporten beskrives beslutningsprocessen som en historie opdelt i tre delbeslutninger: Selve udvidelsen af vejen, natur- og landskabsbeskyttende foranstaltninger og støjbeskyttelse. Det er en proces med mange aktører, bl.a.: Politikere, Finansministeriet, Trafikministeriet, Vejdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Københavns Amt og Søllerød Kommune. Konklusionen er, at videnskabelig viden spiller en rolle i hele processen, og særligt i de to delbeslutninger om natur/landskab og støj spiller videnskabelig miljøviden en rolle. Men mange andre forhold spiller en mindst lige så vigtig rolle for processens resultat. Det drejer sig om andre informationer og erfaringer, konflikt og forhandling samt tilfældigheder. Beslutningsprocessen indeholder flere eksempler på, at anvendelse af videnskabelig viden er institutionaliseret i særlige adfærdsmønstre. Fx er anvendelse af viden om natur og landskab institutionaliseret. At indtænke den type viden allerede fra starten af en anlægsprojekt er blevet en rutine i Vejdirektoratet. Anderledes ser det ud med anvendelse af andre typer af videnskabelig miljøviden. I arbejdsrapporten argumenteres for, at der næppe er perspektiv i at forvente mere rationalitet i politiske beslutningsprocesser for på den baggrund at se miljøvidens instrumentelle funktion styrket. Det er ikke muligt i politiske processer. At institutionalisere anvendelse af miljøviden i beslutningsprocesser er en mere farbar vej. I en sådan proces kan videnskabelig miljøvidens virus funktion spille en rolle. 7
9 1 Viden om miljø Viden om miljø er vigtig. Viden eller information fremskaffet med videnskabelige metoder er grundlaget for dansk miljøpolitik. I den seneste store redegørelse fra Miljø- & Energiministeriet fremgår det tydeligt. Her taler man om at [r]egeringens og Folketingets beslutninger på miljø- og energiområdet skal hvile på forskningsbaseret viden 1. Derfor er der også udarbejdet en national strategi for dansk miljø- og energiforskning 2. Det er også derfor, at der til Miljø- & Energiministeriet er knyttet flere sektorforskningsinstitutioner. Det skal sikre sammenhæng mellem den nyeste videnskabelige viden og den førte politik. Det er meget moderne og noget lignende findes i andre sektorer. For eksempel er der i Trafikministeriet for nylig etableret en sektorforskningsinstitution, Danmarks TransportForskning. Hensigten er dermed at skabe et større vidensgrundlag for de trafikpolitiske beslutninger 3. Videnskabelig viden kan på mange måder spille en rolle i beslutningsprocesser. Jeg vil her nævne tre. For det første kan det være den information, som er af betydning, og måske endog udslagsgivende i konkrete beslutningsprocesser. Eksempelvis at konkret viden om støjbelastning og sundhedsmæssige konsekvenser i forlængelse af et vejbyggeri resulterer i, at der etableres støjafskærmning ved en given bebyggelse. Denne rolle for videnskabelig viden vil jeg betegne den instrumentelle funktion, fordi viden her betragtes som information, der som et redskab eller middel bliver anvendt i en beslutningsproces. I den nationale miljøforskningsstrategi kommer den instrumentelle funktion fx til udtryk, når man taler om at sikre tilstedeværelsen af en forskningsmæssig kompetence, der på centrale områder kan yde faglig rådgivning for beslutninger om natur, miljø og ressourcer 4. Den kommer også til udtryk, når man i den pågældende strategi i forbindelse med et afsnit om sektorforskningsinstitutioner taler om udvikling af beslutningsstøttesystemer, der målrettet oversætter eller omsætter forskningsresultater til en form, der er direkte anvendelig i administrationen 5. For det andet kan videnskabelig viden have den funktion, at den på et længere sigt påvirker virkelighedsforståelsen i samfundet, og ad den vej præger beslutningsprocesser. Med et eksempel kunne man sige, at publikationer om støj måske på sigt ændrer den eksisterende forståelse af problemets karakter og omfang, og generelt resulterer i en større politisk bevågenhed og prioritering. Denne rolle for viden 1 Miljø- & Energiministeriet (1999): Miljø- & Energiministeriet (1996). 3 Pressemeddelelse fra Trafikministeriet: Danmarks TransportForskning (DTF) åbner i dag som sektorforskningsinstitut under Trafikministeriet, Miljø- & Energiministeriet (1996): Miljø- & Energiministeriet (1996): 68. 8
10 vil jeg betegne som virusfunktionen. Virusfunktionen er med Erik Albæks ord udtryk for en mere diffus, generaliseret og uforudsigelig måde [ ] at påvirke den offentlige beslutningsproces eller i det hele taget samfundet generelt, nemlig ved at levere ideer, metaforer, begreber eller (del)teorier, som benyttes til mere bredt at tænke over og forstå samfundsmæssige fænomener og problemer. Albæk betegner det som en begrebsmæssigt-fortolkende funktion 6. Formålet med videnskabelig videns virusfunktion er altså, at den videnskabelige viden påvirker begrebsdannelse og virkelighedsforståelse i samfundet generelt. Mens den instrumentelle funktion ofte har en kort tidshorisont, har virusfunktionen en længere. Når jeg betegner denne funktion for videnskabelig viden med udtrykket virusfunktionen, er det inspireret af Kjell Arne Røvik, der har analyseret hvordan nye udtryksmåder og begreber måske umiddelbart dekobles fra praksis, og således ikke præger denne, men langsomt og inkrementelt virker de nye udtryksmåder og begreber ind på og justerer praksis. Det betegner han som virustesen 7. Udtrykket virusfunktion illustrerer altså en funktion for viden som langsomt prægende virkelighedsforståelse og handlen. Virusfunktionen kommer til udtryk i den nationale strategi for dansk miljø- og energiforskning, fx når man taler om, at formidlingen af viden til offentligheden [spiller] en stor rolle for befolkningens forståelse af problemernes karakter og omfang, for en bredt omfattende deltagelse i løsning af problemerne og for styrkelse af den demokratiske proces i samfundet 8. For det tredje kan videnskabelig viden tilvejebringes efter en beslutning reelt er taget, som en legitimation af den pågældende beslutning. Eksempelvis, hvis et vejbyggeri og støjbeskyttelse i tilknytning til byggeriet er besluttet, og der så etableres et udredningsarbejde med det formål at vise, at støjbeskyttelsen er tilstrækkelig ud fra nogle nærmere definerede kriterier 9. En legitimerende karakter har det også, når der lægges megen vægt på igangsætningen af en given forskning i tilknytning til en bestemt politisk beslutning, mens ingen interesserer sig for resultatet af forskningen, når den foreligger 10. At forskning kan have en legitimerende funktion skyldes naturligvis netop, at det opfattes som rigtigt at basere sine beslutninger på videnskabelig viden 11. Det er videnskabelig miljøvidens instrumentelle funktion, der er genstand for analyse i arbejdsrapporten. Det er den fordi jeg i udgangspunktet er skeptisk overfor den instrumentelle funktion i beslutningsprocesser. Derimod analyserer jeg ikke virusfunktionen, hvilket skyldes, at jeg i højere grad tror, at den gør sig gældende. Forskningens legitimerende funktion forekommer uden tvivl. Men der er næppe mange, der vil argumentere for forskningens legitimerende 6 Albæk (1998): 195 parentesen i original. 7 Røvik (1992): 276 og Røvik (1998): Miljø- & Energiministeriet (1996): 66. Se også side 69 9 Se fx Flyvbjerg (1991): March & Olsen (1989): 48; Albæk (1988): 45; Dahler-Larsen (1998): Albæk (1999): 234; Dahler-Larsen (1998). 9
11 funktion som et ideal. Da mit ærinde her er at diskutere de positive, ideelle opfattelser vi har af miljøvidens rolle, vil jeg her heller ikke diskutere den funktion nærmere. Med dette udgangspunkt præsenteres i arbejdsrapporten et casestudie af en specifik beslutningsproces: udvidelsen af Helsingørmotorvejen. Spørgsmålet er: I hvilket omfang og hvordan havde videnskabelig miljøviden betydning i beslutningsprocessen? Det spørgsmål søges besvaret for flere delbeslutninger i den samlede proces. Jeg har således fundet det interessant at besvare spørgsmålet * i forhold til selve udvidelsen af vejen * i forhold til natur- og landskabsbeskyttende foranstaltninger, og * i forhold til støjbeskyttelse Derimod analyserer jeg ikke en fjerde delbeslutning om etablering af foranstaltninger for at fremme bustrafik og samkørsel, da jeg ikke finder at denne delbeslutning tilføjer nyt med henblik på det, der er formålet her 12. Afsnit 2 nedenfor er struktureret efter de tre delbeslutninger. Jeg har her i indledningen talt om videnskabelig viden og miljøviden. Der kan føres en længere diskussion om hvad videnskabelig viden, viden og information er for noget. Det er ikke min hensigt. I det følgende definerer jeg den type af information af faktuel karakter, som indgår i officielle publikationer som videnskabelig viden, da jeg lægger til grund, at den pågældende viden er fremskaffet af akademikere uddannet i videnskabelige metoder. Det er betydningen af den type miljøviden, jeg analyserer i case-studiet. Der er næppe heller tvivl om, at den pågældende viden er tiltænkt en instrumentel funktion for beslutningsprocessen om udvidelse af Helsingørmotorvejen. Mod slutningen af arbejdsrapporten vil jeg på baggrund af casestudiet ganske kort diskutere miljøindikatorers rolle i beslutningsprocesser. Miljøindikatorer er en delmængde af den samlede miljøviden, og der er i disse år nationalt og internationalt fokus på udvikling af miljøindikatorer. Arbejdsrapporten er lavet i forbindelse med et Ph.d-forløb ved Danmarks Miljøundersøgelser og Roskilde Universitetscenter. Det empiriske grundlag er en række kvalitative interviews med politikere og embedsmænd involveret i processen, officielle publikationer samt aktindsigt i Trafikministeriets og Vejdirektoratets relevante sagsmapper. Alle interviewpersoner har haft mulighed for at godkende udskriften af eller referatet af interviewet med dem eller de konkrete citater der anvendes. En enkelt har ikke ønsket at benytte sig af denne mulighed Analysen af foranstaltninger for at fremme bustrafik og samkørsel afrapporteres andetsteds (Sørensen 2000). 13 Der er i forbindelse med dette papir interviewet i alt 10 personer. Derudover har jeg gennemført uformelle samtaler med enkelte andre. For metodiske overvejelser se Sørensen (2000). 10
12 2 Historien om Helsingørmotorvejens udvidelse Helsingørmotorvejen er Danmarks ældste motorvej. Den blev åbnet i 1956 med 4 spor fra Jægersborg til Hørsholm 14. Allerede i 1971 diskuteres en udvidelse fra 4 til 6 spor i Berlingske Tidende. Jeg har her valgt at analysere beslutningsprocessen fra 1987 og frem til slutningen af Myldretidsproblemer Der er behov for kapacitetsudvidelse på Helsingørmotorvejen. Sådan lyder det i en rapport som Vejdirektoratet udgiver i begyndelsen af Det drejer sig om det sydlige stykke af Helsingørmotorvejen. Vejdirektoratet er en styrelse under Trafikministeriet 16. Rapporten er et oplæg til handlingsplan for vedligeholdelse og udbygning af motorvejene i Københavnsområdet, men der er fokus på Helsingørmotorvejen, fordi det er her de mest presserende problemer er 17. Argumenterne for at udvide et stykke af Helsingørmotorvejen er, at trafikken i Københavnsområdet over en kortere årrække er steget med ca. 20%, og at der også forventes trafikvækst i de følgende år. Det har på Helsingørmotorvejen allerede resulteret i, at belastningsgraden i myldretiden [er] langt over den tilladelige kapacitet. [Hvilket] betyder, at selv små forstyrrelser i trafikken medfører chokbølger, der forplanter sig bagud i trafikken og får denne til at gå i stå i kortere eller længere perioder. Særligt på de sydgående spor har trafikken nået et sådant niveau, at der i morgenmyldretiden sker egentlige trafiksammenbrud på strækningen fra Hørsholm til Lundtofte. I myldretiden er der mellem Isterødvej og Hans Knudsens Plads registreret en forsinkelse på 14 minutter sammenlignet med rejsetiden udenfor myldretiden. Samtidig gælder det for Helsingørmotorvejen, at vejbelægningen er i meget dårlig stand, så renovering er påtrængende. Derfor kan man lige så godt udvide vejen, når man nu skal i gang med renoveringen. Reduktion i antallet af færdselsuheld for- 14 Side 5 indeholder et kort over området. 15 Vejdirektoratet (1987a): Ministerier skifter navne. Trafikministeriet bærer i den periode, der analyseres her, også navnet Ministeriet for offentlige arbejder og Trafik- og Kommunikationsministeriet. Ligeledes bærer Miljøministeriet i perioden også navnet Miljø- og Energiministeriet. For overskuelighedens skyld kalder jeg dem imidlertid overalt hhv. Trafikministeriet og Miljøministeriet. 17 Vejdirektoratet (1987a): i. 11
13 ventes også ved en udvidelse, fordi trafik dermed vil blive flyttet fra andre, mere trafikfarlige veje til Helsingørmotorvejen Vejdirektoratet (1987a). Citaterne side
14 13
15 Oplægget til handlingsplan resulterer i, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der foruden Vejdirektoratet består af andre myndigheder i området, bl.a. Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) og Københavns Amt. I slutningen af 1987 kommer arbejdsgruppens rapport, der redegør for, hvordan motorvejen kan udvides og hvilke konsekvenser det vil have. Argumenterne for udvidelsen er stadig overvejende hensynet til trafikafvikling. Argumentet om trafiksikkerhed indgår også. Men man kan også læse i rapporten, at antallet af personskadeuheld pr. mio. kørte kilometre faktisk er lavere på den strækning af Helsingørmotorvejen, der ønskes udvidet, end gennemsnittet for samtlige motorveje i Danmark. Antallet af materielskadeuheld er til gengæld større end man skulle forvente. Udvidelsen med to spor forventes ikke at give en stor effekt: Ombygning til 6 spor [ ] anses dog for at være en marginal sikkerhedsmæssig forbedring, står der i rapporten. Der argumenteres nu også på 4 linier - med, at miljøet langs det lokale vejnet (kommune- og amtsvejene) vil blive yderligere forringet, med mindre vejen udvides, fordi trafikken på grund af køerne på Helsingørmotorvejen søger der hen. Arbejdsgruppen påpeger også i rapporten, at Helsingørmotorvejen er del af en Europavej, og at den foruden at være en indfaldsvej til København, også er del af en ringvejsforbindelse uden om København, fordi den flettes sammen med Motorringvejen vest om København og fordi halvdelen af trafikken på Helsingørmotorvejen fortsætter ad Motorringvejen 19. Det anbefales i rapporten, at vejen evt. som den første af 3 etaper - udvides med to spor mellem Jægersborg og Øverødvej Tengvad-udvalget og Würtzen-udvalget Selvom Vejdirektoratet med de to rapporter fra 1987 er med til at bringe udvidelsen af Helsingørmotorvejen på en offentlig dagsorden, besluttes den ikke udvidet de følgende år. Det skyldes formentlig, at udvalg nedsættes, der skal se på trafikinvesteringerne i Hovedstadsområdet. Det gælder dels Tengvad-udvalget 21, som kommer med sin redegørelse i juni 1988, dels Würtzen-udvalget 22, som afrapporterer i marts I disse rapporter er der ikke opbakning til at udvide Helsingørmotorvejen. Tengvad-udvalget tilkendegiver, at tværveje kan udbygges, mens det er udvalgets generelle synspunkt, at radialforbindelser [indfaldsvejene] ikke bør udbygges. Formentlig har der i udvalget været uenighed om, hvorvidt netop Helsingørmotorvejen skal udbygges, for det samlede udvalg tilføjer om indfaldsveje, at 19 Vejdirektoratet (1987b): Citaterne side 14 og Vejdirektoratet (1987b):1, Udvalget er opkaldt efter dets formand, daværende chef i Trafikministeriets Planlægningsafdeling, Søren Tengvad. Planlægningsafdelingen eksisterede på det tidspunkt som en enhed udenfor departementet med direkte reference til ministeren. 22 Udvalget er opkaldt efter dets første formand, departementschef i Budgetdepartementet (Finansministeriet), Hans Würtzen. Han blev mod slutningen af udvalgets levetid afløst som formand fordi han gik af som departementschef. 14
16 [p]resserende lokale miljøproblemer kan dog gøre det nødvendigt med visse omlægninger. Mens de statslige repræsentanter i en særudtalelse tilkendegiver, at [d]et kan ikke anbefales, at radialvejene udbygges. Det gælder såvel Helsingørmotorvejen som Hillerødmotorvejen.. De statslige repræsentanter er Trafikministeriets Planlægningsafdeling, DSB, Miljøministeriet, Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Trafikministeriets departement er også repræsenteret i udvalget, men har ikke ønsket at tage stilling til udvidelsen 23. Tilsvarende formuleringer findes i Würtzen-udvalgets rapport. Her nævnes Helsingørmotorvejen ikke eksplicit, men udvalget vender sig direkte mod, at problemer med trafikafvikling og miljøgener skulle berettige udvidelser af indfaldsveje 24. Begge udvalgs-rapporter indeholder afsnit med data om udviklingen i biltrafikken og fordelingen på transportformer. Würtzen-udvalgets rapport indeholder desuden afsnit med data om trafikskabte miljøproblemer i hovedstadsområdet 25. Disse oplysninger fremstår som en del af udvalgenes argumenter for deres forslag. Det er da også Würtzen-udvalget, Trafikministeriet henviser til, da ministeriet i juli 1991 besvarer et brev fra Københavns Amt. Amtet har presset på for udvidelse af motorvejen, men med henvisning til, at der endnu ikke foreligger politisk stillingtagen til Würtzenudvalgets rapport, skriver ministeriet at udvidelse af Helsingørmotorvejen må således fortsat bero på udfaldet af de igangværende overvejelser om de fremtidige statslige investeringer i hovedstadsregionen 26. Det er ikke første gang, at Københavns Amt henvender sig til Trafikministeriet om udvidelse af Helsingørmotorvejen 27. Og det er heller ikke den sidste. 2.3 Amtet vil betale I april 1992 tager sagen en ny vending. Et flertal i Københavns Amtsråd beslutter opfordret af Finansministeriet 28 at amtet vil medfinansiere motorvejs- og motortrafikveje indenfor amtet. Konkret ønskes forhandling om 4 vejprojekter: Anlæg af Frederikssundsmotorvejens 1. etape og Tværvejens 1. etape samt udvidelse af Motorringvejen og Helsingørmotorvejen. Én af dem er altså udvidelsen af Helsingørmotorvejen, selvom amtet finder, at det netop ikke skal medfinansiere denne motorvej, da den er del af Det Store H, som staten må finansiere. Men amtet finder formentlig, at de med dette udspil også kan fremme en statslig finansieret udvidelse af Helsingørmotorvejen. 23 Tengvad-udvalget (1988). Citaterne side 55 og 57, fremhævelsen i orginal. 24 Würtzen-udvalget (1991): Würtzen-udvalget (1991): Brev fra Trafikministeriet til Københavns Amt, Se fx brev fra Københavns Amt til Trafikministeriet, Københavns Amt, Erhvervs- og udviklingskontoret: NOTAT Vedr.: Regional udvikling og erhvervsfremme. Motorveje/motortrafikveje i Københavns Amt,
17 Amtet stiller dog en forudsætning for den amtslige medfinansiering, som senere skal vise sig væsentlig: [D]et forudsættes [ ] at princippet om amtslig medfinansiering også bør gælde i det øvrige land 29. Amtets udspil er utraditionelt. For amtet har hidtil antaget, at staten skulle finansiere de pågældende anlæg. Årsagen til det utraditionelle udspil hænger ifølge den daværende borgmester i Københavns Amt sammen med en generel politisk hensigt om at styrke hovedstadsområdet. I efterkrigsperioden har man talt meget om decentralisering og udflytning af institutioner fra Københavnsområdet til det øvrige land. Modsat er opfattelsen hos amtsborgmesteren og andre, at hovedstaden skal styrkes, ellers kan man ikke styrke Danmarks konkurrenceposition overfor andre lande. De forsøger bl.a. at hindre udflytning af institutioner til Jylland, men i deres opfattelse af Københavnsområdets rolle, spiller trafikinvesteringer også en rolle: Yderligere tog vi så fat i, hvad kan man faktisk gøre? Og der kan det offentlige først og fremmest sørge for, at man har en infrastruktur, som fungerer og er i orden. Det giver sig så resultat i, at vi sætter kraftigt ind på at få en Øresundsforbindelse etableret, vi sætter ind på Københavns Havn, vi sætter ind på en lang række andre ting: jernbane, S-tog, lufthavnen og alle de ting. Det skal bare virke og fungere og udbygges, [ ] og også motorveje, fordi vi siger, at det er nødvendigt, at for at det hænger sammen, må man også have et effektivt transportsystem både kollektivt og individuelt 30. Eller som det formuleres i et amtsligt notat: Skal Hovedstadsområdet være et vækstcentrum, er en løsning på trafikproblemerne en forudsætning 31. Udspillet fra Københavns Amt resulterer i, at der i slutningen af 1992 afholdes et møde mellem amtet, Vejdirektoratet og Trafikministeriets departement om de vejprojekter som amtet ønsker fremmet. Også Helsingørmotorvejens udvidelse er på dagsordenen. På mødet er der enighed om, at hvis Helsingørmotorvejen skal udvides, må staten betale. Der henvises i referatet til, at hverken Würtzen-udvalget eller Københavns Kommune støtter projektet. Og det er formentlig årsagen til, at det i referatet konstateres: Trafikministeriets repræsentanter fandt, at dette projekt i øjeblikket ikke havde mulighed for at nyde fremme Københavns Amtsråds mødesag af den 22. april 1992 pkt Københavns Amtsråd, Erhvervs- og udviklingskontoret: NOTAT Vedr.: Regional udvikling og erhvervsfremme. Motorveje/motortrafikveje i Københavns Amt, Trafikministeriet: Notat fra møde den 4. november 1992 med Københavns Amt om fremskyndelse af motorvejsinvesteringer i Hovedstadsområdet,
18 2.4 Principaftale Trods Trafikministeriets negative udmelding om Helsingørmotorvejens udvidelse, indgår parterne en principaftale i begyndelsen af det nye år. Det skyldes formentlig, at et kompromis opnås, hvor amtet på sin side lover også at medfinansiere udvidelsen af Helsingørmotorvejen, selvom den indgår i Det Store H. Mens staten til gengæld lover at medfinansiere 2 projekter, som Trafikministeriet hidtil har betragtet som et amtsligt ansvar. Principaftalen indgås på et møde den 6. januar 1993, hvor både finansministeren, trafikministeren og formentlig også amtsborgmesteren deltager 33. Det er vigtigt at bemærke, at der netop kun er tale om en principaftale, hvis nærmere udformning fortsat forhandles. På et efterfølgende embedsmandsmøde fordeles ansvaret for de i alt 4 projekter som principaftalen indeholder. Vejdirektoratet får ansvaret for projektering m.v. af udvidelsen af Helsingørmotorvejen og Motorringvejen 34. Vejdirektoratet iværksætter i samarbejde med berørte kommuner, Københavns Amt og HT, et arbejde, som bl.a. har til formål at ajourføre og detaljere de tidligere undersøgelser om Helsingørmotorvejen og at foretage egentlig projektering. Arbejdet afrapporteres i en hovedrapport og en række delrapporter om specifikke emner. Hovedargumentationen for motorvejens udvidelse følger argumentationen i de tidligere rapporter. Nu gøres der imidlertid mere ud af en særlig terminologi for at beskrive trafikafviklingen. Således beskrives trafikafviklingen i seks forskellige serviceniveauer, fra hhv. fri afvikling til stresset trafikafvikling og trafiksammenbrud og i form af gennemsnitshastigheder i morgenmyldretiden. Det vurderes i rapporterne, at ca. 500 personer pr. hverdagsdøgn vil skifte fra kollektiv trafik til privatbil som følge af udbygningen, hvilket omtales som en meget beskeden modal-split-effekt Trafikministeriet: Notat fra møde den 5. februar 1993 i arbejdsgruppen vedrørende aftale om udbygning af veje i Københavnsområdet, Andre kilder peger på, at principaftalen indgås i december 1992, se L193 (Forslag til Lov om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd). Fremsat Her fra Tillæg A til Folketingstidende, Folketingsåret : Trafikministeriet: Notat fra møde den 5. februar 1993 i arbejdsgruppen vedrørende aftale om udbygning af veje i Københavnsområdet, , og Københavns Amt: Aftale mellem amtsrådet og regeringen om vejinvesteringer. Bilag til Økonomiudvalgets møde, dagsordenes pkt. 1.01, Vejdirektoratet (1993a). Citaterne side 21 og 65. Modal-split er udtryk for fordelingen af trafik på forskellige transportformer. Tallet for overflytning fra kollektiv trafik til personbil gælder for den udvidelse af både Helsingørmotorvejen og Motorringvejen, som analyseres i rapporten. Tallet går imidlertid igen i en senere kilde, hvor det anvendes alene om Helsingørmotorvejens udvidelse (L 193, Forslag til Lov om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd. Her fra Tillæg A til Folketingstidende, Folketingsåret :
19 I de nye rapporter bliver der også gjort en hel del ud af miljømæssige effekter, særligt for så vidt angår konsekvenser for natur/landskab og støj. De negative konsekvenser for natur og landskab vurderes begrænsede, fordi der blot er tale om udvidelse af en eksisterende vej. For støj forventes positive konsekvenser af udvidelsen, fordi støjbeskyttelsen vil blive forbedret. En udvidelse af motorvejen har også negative konsekvenser for energiforbrug, CO 2 -udslip og øvrig luftforurening. Både støj og luftforurening prissættes i den trafikøkonomiske beregning men med små tal sammenlignet med den pris, der sættes på tidsbesparelsen for trafikanterne 36. CO 2 -udslip og konsekvenser for natur og landskab analyseres, men prissættes ikke. I en af rapporterne fra 1987 påpegede Vejdirektoratet som et argument for at udvide Helsingørmotorvejen, at miljøet langs det lokale vejnet vil blive forbedret. I den nye rapport har man beregnet trafikaflastningen for andre veje i området. Aflastningen af andre veje er begrænset lyder konklusionen i rapporten. Det er primært to andre store veje i området, der vil blive aflastet, men altså kun i begrænset omfang. Så vidt jeg kan se, er det kun på de større lokale veje, at trafikaflastningen er beregnet 37. Arbejdet ligger færdigt i oktober Efter et afklarende møde blandt parterne, fremsender Trafikministeriet i januar en Aftale mellem Trafikministeriet og Københavns Amtsråd om samfinansiering af fire vejprojekter til underskrivelse i amtet 38. Så er det tid at udarbejde anlægslov for bl.a. Helsingørmotorvejen, hvilket sker. Februar 1994 foreligger et udkast 39, som sendes til høring hos diverse offentlige myndigheder. 2.5 Hvad står der i Den Jyske Ordbog? Men så springer en bombe. Mens myndighederne sidder og formulerer høringssvar på udkastet til lovforslag, vedtager Københavns Amtsråd på et møde i marts 1994, at det meddeles trafikministeren, at Københavns Amtsråd ikke kan godkende det foreliggende forslag til aftale om samfinansiering af 4 vejprojekter, da amtsrådets forudsætninger som tidligere er meddelt ministeriet ikke er opfyldt 40. Amtet springer altså fra principaftalen. 36 Tidsbesparelsen er opgjort til en værdi af 9,9 mio. kroner, de forbedrede støjforhold til 1,0 mio. kroner, og øget luftforurening er opgjort til at koste kroner. 37 Vejdirektoratet (1993a). 38 Trafikministeriet: Referat af møde mandag den 22. november 1993 i Trafikministeriet vedrørende samfinansieringsaftalen mellem Trafikministeriet og Københavns Amt om udbygning af fire vejanlæg i Københavnsområdet, , og Trafikministeriets brev til Københavns Amt, Trafikministeriet: Forslag til Lov om visse hovedlandevejsstrækninger (Udvidelse af Helsingørmotorvejen og Motorringvejen), Der er tale om et udkast. 40 Københavns Amt: Udskrift af forhandlingsprotokollen for mødet den 16. marts Dagsordenens pkt
20 Den formelle begrundelse er, at forudsætningen om, at amtslig medfinansiering også skulle gælde i det øvrige land, ikke er opfyldt: Samfinansiering i Københavns Amt samtidig med ren statsbetaling i resten af landet er i åbenlys strid med amtets forudsætninger for samfinansieringsprincippet omkring vejanlæggene. Situationen er efter min opfattelse nu den, at Københavns Amt kommer til at bidrage til motorvejsbyggeri i Jylland. Derved sendes yderligere penge fra øst til vest. Jeg har ladet mig fortælle, at udtrykket samfinansiering slet ikke findes i Den Jyske Ordbog, lyder det fra formanden for amtets Teknik og Miljø-udvalg, da sagen behandles i amtsrådet 41. Denne forklaring er måske også en del af de overvejelser, som amtsrådets politikere gør sig. Men der er også andre årsager. Efter et amtsrådsvalg i efteråret 1993 har Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF der tilsammen har 17 af Amtsrådets 31 pladser - konstitueret sig sammen. Borgmesterposten har Socialdemokratiet fået, men den tidligere socialdemokratiske borgmester er blevet afløst af en ny. Det Radikale Venstre har fået posten som formand for Teknik- og Miljøudvalget. Det er de tre partier, der stemmer for at springe fra aftalen med Trafikministeriet. På det tidspunkt har amtet lige været involveret i den såkaldte Hafnia-sag og mistet en hel del penge, så amtets økonomi er dårlig: Amtet havde en meget, meget dårlig økonomi på det tidspunkt. Man havde lige i kølvandet på Hafniasagen mistet nogle penge, og amtets økonomi og likviditet i det hele taget var i en elendig forfatning, og man vidste knap nok, om man havde løn til folk, eller man skulle hen i banken, når slutningen af måneden nærmede sig, fortæller den radikale formand for Teknikog Miljøudvalget, og fortsætter: Amtets almindelige situation gjorde, at den nye amtsborgmester og det meste af den socialdemokratiske gruppe helt klart havde en interesse i at få ordnede økonomiske tilstande 42. Socialdemokratiet er altså på grund af amtets betrængte økonomiske situation interesseret i at springe fra samfinansieringsaftalen. Dertil kom, at Det Radikale Venstre (og SF) af principielle grunde gerne springer fra aftalen. Som det formuleres af formanden for Teknik- og Miljøudvalget: Efter valget sker så det, at Det Radikale Venstre ud fra nogle principielle holdningsmæssige årsager osv. siger, at det [de fire motorveje som indgår i aftalen] synes vi egentlig ikke er særligt nødvendig, og han taler om, at Det Radikale Venstre ligesom SF havde en ideologisk modstand mod at bygge motorveje 43. Det er ikke mit indtryk, at amtets forudsætning har været dominerende i forhandlingerne med Trafikministeriet. Tværtimod. Forudsætningen fremgår af et indledende brev til Finansministeriet fra maj 1992, men den fremgår ikke af referater fra møder mellem parterne og det fremgår heller ikke, at Trafikministeriet eller Finansministeriet lover at gøde jorden for at samfinansieringsprincippet udbredes til hele landet. En embedsmand fra Trafikministeriets departement, der 41 Københavns Amt: Uddrag af formanden for Udvalget for Teknik og Miljø Per Kleis Bønnelycke s bemærkninger vedrørende samfinansiering af 4 vejprojekter,
Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk
Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTalemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T
Læs mereEtablering af ny midtjysk motorvej
Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Læs mereNordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse
Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni
Læs mereNy motorvej Give-Billund- E20-Haderslev
Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,
Læs mereKommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev
Dato 13. marts 2017 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon 7244 3606 Dokument 17/00417-1 Side 1/5 Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev I
Læs mereDet hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer:
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 567 Offentligt Side 1 af 11 Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q og R Spørgsmål Q: Vil ministeren
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereUdbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede
Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø
Læs mereVejforum. Trængselskommissionens arbejde
Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening
Læs mereEFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring
EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store
Læs mereændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2
Uddannelsesudvalget L 118 - Bilag 9 Offentlig Parlamentarisk Afdeling Lovsekretariatet 10. december 2004 Notat om ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2 Sammenfatning: Notatet
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereNotat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR)
KØBENHAVNS KOMMUNE Borgerrådgiveren NOTAT Til medlemmerne af Borgerrådgiverudvalget Notat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR) 22-01-2015 Sagsnr. 2014-0217319
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs merevar knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der
2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet
Læs mereSupplerende indstilling
Dato 27. marts 2019 Dokument 18/18248-11 Side 1/6 Supplerende indstilling Nærværende indstilling supplerer Vejdirektoratets indstilling af 18. december, idet gennemgang af høringssvar på enkelte punkter
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereREFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015
SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Erik Alstrup, Erik S. Christensen, Anders Dalsager, Anneli Fuchs, Anders H. Johnsen (fra kl. 15), Lise Kapper, Jan Skytte,
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereRetsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt
Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets
Læs mereUdbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus S - Aarhus N. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen. Informationspjece - september 2018
Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Aarhus S - Aarhus N Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen Informationspjece - september 2018 VVM-undersøgelse af udbygning af E45 Østjyske Motorvej fra
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereHovedstadsområdets Trafikselskab
Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereMOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde
MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse
Læs mereSAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N. Samrådsspørgsmål L. Samrådsspørgsmål M
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 272 Offentligt Tale 11. december 2014 J.nr. 14-4587979 SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N Samrådsspørgsmål L Vil ministeren uddybe, hvorfor
Læs mereSammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering
Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog
Læs mereSOCIAL PRAKSIS. i byggeriet
social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal
Læs mere8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning
8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser
2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)
Læs mereStøjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse
Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen
Læs mereª Politisk flertal klar til ny stor transportplan
Side 1 af 6 ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan (/forfatter.aspx? id=4665) Hjalte Kragesteen (/forfatter.aspx?id=4665) 19. juli 2015 kl. 8:00 0 kommentarer (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget)
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mere1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)
1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag
Læs mereVejdirektoratet. 8 maj 2017
Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger
Læs mereAf Thomas Hertz, direktør
Af Thomas Hertz, direktør Bysted Hovedkvarteret A/S Borgerinddragelse og offentlighed om større infrastrukturprojekter - Konventionelle ord er ikke nok Uden den store offentlige bevågenhed tiltrådte Danmark
Læs mereJeg er derfor forpligtiget til at udarbejde et forslag til landsplandirektiv på baggrund af ansøgninger fra kommuner og regionplanmyndigheder.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 144 Offentlig S A M R Å D S N O T I T S DEPARTEMENTET J.nr. SN 2001-101- 0894 Den 8. december 2004 Notits til brug for miljøministerens besvarelse af
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereKØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde
KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING
Borgerrepræsentationen skal godkende forslag til lokalplan og forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 med tilhørende miljøvurdering til offentliggørelse. INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereRIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens adgang til Indenrigsog Sundhedsministeriets udredningsarbejde i 2008-2009 om afregning med de private sygehuse Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereE45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde
E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde Program Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Leif Skov, Vejle Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder Niels Fejer Christiansen,
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereStøjkortlægning efter tiltag
Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele
Læs mereDer overføres 1,0 mio. kr. til Anlægsprojekter på jernbanen til anlæg af Stilling og Laurbjerg stationer.
Aktstykke nr. 88 Folketinget 2018-19 Afgjort den 28. februar 2019 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 20. februar 2019. 88 a. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder hermed
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mere- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu
3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde
Læs mereRudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse
Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets
Læs merePotentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.
Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk
Læs mereVVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2
VVm-undersøgelse OMFARTSVEJ VEST OM RIBE DEBATOPLÆG >>> Udbygning af rute 11 Borgermøde 30. september 2013 Se Side 2 UDGIVET September 2013 Vejdirektoratet REDAKTION / FOTOS / LAYOUT / TRYK Vejdirektoratet
Læs mereAktstykke nr. 48 Folketinget 2014-15. Afgjort den 4. december 2014. Transportministeriet. København, den 25. november 2014.
Aktstykke nr. 48 Folketinget 2014-15 Afgjort den 4. december 2014 48 Transportministeriet. København, den 25. november 2014. a. Transportministeriet anmoder hermed om tilslutning til en række dispositioner
Læs mereTrafikpolitik og trafikplanlægning i Hovedstadsområdet
Trafikpolitik og trafikplanlægning i Hovedstadsområdet Per Homann Jespersen & Claus Hedegaard Sørensen, FLUX Center for transportforskning Roskilde Universitetscenter Indledning I 2001 gennemførtes på
Læs mereIndeholder samspillet i centraladministrationen barrierer for integration af miljøhensyn i trafikpolitik?
Indeholder samspillet i centraladministrationen barrierer for integration af miljøhensyn i trafikpolitik? Kandidatstipendiat Claus Hedegaard Sørensen Roskilde UniversitetsCenter 1. Tema og fokus. Med Brundtland-rapporten
Læs mereSvar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren
Læs mereHalsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune har handlet i strid med serviceloven og retssikkerhedsloven ved i perioden fra den 7. oktober 2008 til den
Læs mereUdskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)
Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og
Læs mereBeretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde
Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL
Læs mere+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt
FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammel Torv 22. 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Ritzaus Bureau I/S Store Kongensgade 14 1264 København K Att.: Christian Lindhardt
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereIndstilling i pkt. 5 på dagsorden TMU forslag 1-5 er vedtaget.
Københavnertunnelen ApS Nytårsbrev 5. januar 2009 Nytårsbrev 2009 Københavnertunnelen 05012009.doc Regeringen har med Bæredygtig transport bedre infrastruktur, December 2008, bebudet iværksættelse af strategisk
Læs mereMit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen
Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet
Læs mereKravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereAdministrationen vil i den forbindelse gerne beklage overfor ejer, at ovenstående har givet anledning til en misforståelse.
From: Anders Kjærved Sent: 11 Jun 2015 11:49:38 +0000 To: Erhvervs- Beskæftigelses- og Kulturudvalget Cc: Marianne Wedderkopp;Torben Præstegaard Jørgensen;Morten Refskou Subject: VS: VIGTIGT - vedr. udvalgsmøde
Læs mereAppeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød
Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens
Læs mereBILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik
BILAG 5-1 Dato: 27. august 2014 Til: Hovedbestyrelsen på mødet 5. september 2014 Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej Sekretariatet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereBORGERMØDE UDBYGNING AF RUTE 26 RØDKÆRSBRO-VIBORG V VIBORG, ONSDAG 10. NOVEMBER 2010
BORGERMØDE UDBYGNING AF RUTE 26 RØDKÆRSBRO-VIBORG V VIBORG, ONSDAG 10. NOVEMBER 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00-19.10 Velkomst Søren Gytz Olesen, Viborg Kommune Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet 19.10-19.40
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereBesvarelse af samrådsspm. L og M vedr. Nordvestbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt TALEMANUSKRIPT Besvarelse af samrådsspm. L og M vedr. Nordvestbanen Side 1 af 8 Samrådsspm. L Et faktuelt spørgsmål
Læs mereAarhus N - Randers N. Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Borgermøder. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen
Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Aarhus N - Randers N Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen Borgermøder Onsdag den 20. juni 2018 Randers Torsdag den 21. juni 2018 Hadsten Se tid og sted
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07
RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2018-19 Fremsat den 27. februar 2019 af Justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Læs mereTransportudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt
Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 4. december 2012 2012-3482 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
Læs mereVejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.
Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig
Læs mereSvar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"
31. august 2015 Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015" Nr. SPØRGSMÅL SVAR SPØRGSMÅL TIL BORGMESTER STEEN VINDUM 1. Det fremgår af citatet af borgmesterens udtalelse på
Læs mereSamrådsspørgsmål BG og BH
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereLandsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse
Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation
Læs mereKommunalreformen og retten til aktindsigt
Til Folketingets Kommunaludvalg og Retsudvalg D a n m a r k s J o u r n a l i s t h ø j s k o l e Kommunalreformen og retten til aktindsigt Af Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i forvaltningsret og informationsret,
Læs mere