Miljøviden og beslutningsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøviden og beslutningsprocesser"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøviden og beslutningsprocesser - et case-studie i trafik og miljø Arbejdsrapport fra DMU, nr. 140

2 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøviden og beslutningsprocesser - et case-studie i trafik og miljø Arbejdsrapport fra DMU, nr Claus Hedegaard Sørensen Afdeling for Systemanalyse

3 Datablad Titel: Undertitel: Forfatter(e): Afdeling(er): Miljøviden og beslutningsprocesser et case studie i trafik og miljø Claus Hedegaard Sørensen Afdeling for Systemanalyse Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 140 Udgiver: URL: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: Marts 2001 Faglig kommentering: Korrektur: Tegninger/fotos: Bedes citeret: Hanne Bach og Henrik Gudmundsson Ann-Katrine Holme Christoffersen Teknisk tegner Ritta Bitsch, RUC Sørensen, C. H. 2001: Miljøviden og beslutningsprocesser et case studie i trafik og miljø. Danmarks Miljøundersøgelser. 44 s. - Arbejdsrappport fra DMU nr 140. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Frie emneord: Rapporten undersøger hvordan videnskabelig miljøviden påvirker konkrete beslutningsprocesser. Det sker gennem et case-studie af beslutningen om udvidelse af Helsingørmotorvejen mellem 1987 og I arbejdsrapporten beskrives beslutningsprocessen som en historie opdelt i tre delbeslutninger: Selve udvidelsen af vejen, natur- og landskabsbeskyttende foranstaltninger og støjbeskyttelse. Konklusionen er, at videnskabelig viden spiller en rolle i hele processen, og særligt i de to delbeslutninger om natur/landskab og støj spiller videnskabelig miljøviden en rolle. Men mange andre forhold spiller en mindst lige så vigtig rolle for processens resultat. Beslutningsprocesser, miljø, miljøviden, miljøindikatorer, trafik, Helsingørmotorvejen Redaktionen afsluttet: Februar 2001 ISSN: (elektronisk) Sideantal: 44 Internet-version: Rapporten udkommer kun i elektronisk form og kan downloades i PDFformat fra DMU s hjemmeside:

4 Indhold Forord 5 Sammenfatning 7 1 Viden om miljø 8 2 Historien om Helsingørmotorvejens udvidelse Myldretidsproblemer Tengvad-udvalget og Würtzen-udvalget Amtet vil betale Principaftale Hvad står der i Den Jyske Ordbog? En helt nødvendig udbygning Natur, landskab og rutiner Kan du se støjen? Trusler om ballade 26 3 Videnskabelig miljøviden og beslutningsprocessen 28 4 Og hva så? 33 5 Miljøindikatorer og beslutningsprocesser 36 6 Konklusion 38 Referencer 39

5 [Tom side]

6 Forord Afdeling for Systemanalyse ved Danmarks Miljøundersøgelser medvirker til at udvikle og opstille miljøindikatorer indenfor en række områder. I forskningsprojektet Indicators and policies for Environmentally Sustainable Transport, som DMU udfører for Transportrådet, undersøges mulighederne for opstilling af særlige indikatorer til vurdering af transportsektorens miljømæssige bæredygtighed. I den forbindelse opstod et ønske om at belyse hvilken betydning miljøindikatorer kan have for konkrete beslutninger indenfor transportområdet. For at belyse dette blev kandidatstipendiat Claus Hedegaard Sørensen anmodet om at gennemføre et case-studium i tilknytning til hans afhandlingsarbejde. Case-studiet belyser specifikt hvilken rolle miljøinformationer har spillet i forbindelse med beslutningsprocessen omkring udvidelse af Helsingørmotorvejen fra Der er således ikke tale om en undersøgelse af egentlige miljøindikatorer, men om betydningen af systematisk miljøviden mere generelt. Analysen suppleres med en diskussion af miljøindikatorers mulige funktion, som en særlig type af systematiseret miljøviden. Afdeling for Systemanalyse har fundet resultatet af arbejdet så interessant at det bør være tilgængeligt for en bredere kreds, og publicerer det derfor i nærværende arbejdsrapport. Afdelingen deler ikke nødvendigvis alle rapportens synspunkter. Forfatteren ønsker først og fremmest at takke aktører inden for feltet for deres medvirken. Uden deres positive samspil kunne case-studiet ikke være gennemført. Ønsker om adgang til sagsdokumenter er både i Trafikministeriets departement og Vejdirektoratet blevet positivt modtaget. Endvidere har en lang række aktører i sagen ladet sig interviewe. Flere af disse har tillige kommenteret på tidlige udkast til arbejdsrapporten. En tak endvidere til lektor Per Homann Jespersen, RUC og Henrik Gudmundsson, DMU, som har kommenteret undervejs. Afdeling for Systemanalyse Januar

7 6 [tom side]

8 Sammenfatning Videnskabelig viden kan have flere forskellige funktioner i beslutningsprocesser. Blandt andet en instrumentel funktion, en virus funktion og en legitimerende funktion. Videnskabelig miljøviden kan have alle disse funktioner. I arbejdsrapporten analyseres miljøvidens instrumentelle funktion. Det sker gennem et case-studie af en konkret beslutningsproces, nemlig udvidelsen af Helsingørmotorvejen. Beslutningsprocessen analyseres for perioden 1987 til Spørgsmålet er i hvilket omfang og hvordan videnskabelig miljøviden optrådte med en instrumentel funktion i beslutningsprocessen? I arbejdsrapporten beskrives beslutningsprocessen som en historie opdelt i tre delbeslutninger: Selve udvidelsen af vejen, natur- og landskabsbeskyttende foranstaltninger og støjbeskyttelse. Det er en proces med mange aktører, bl.a.: Politikere, Finansministeriet, Trafikministeriet, Vejdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Københavns Amt og Søllerød Kommune. Konklusionen er, at videnskabelig viden spiller en rolle i hele processen, og særligt i de to delbeslutninger om natur/landskab og støj spiller videnskabelig miljøviden en rolle. Men mange andre forhold spiller en mindst lige så vigtig rolle for processens resultat. Det drejer sig om andre informationer og erfaringer, konflikt og forhandling samt tilfældigheder. Beslutningsprocessen indeholder flere eksempler på, at anvendelse af videnskabelig viden er institutionaliseret i særlige adfærdsmønstre. Fx er anvendelse af viden om natur og landskab institutionaliseret. At indtænke den type viden allerede fra starten af en anlægsprojekt er blevet en rutine i Vejdirektoratet. Anderledes ser det ud med anvendelse af andre typer af videnskabelig miljøviden. I arbejdsrapporten argumenteres for, at der næppe er perspektiv i at forvente mere rationalitet i politiske beslutningsprocesser for på den baggrund at se miljøvidens instrumentelle funktion styrket. Det er ikke muligt i politiske processer. At institutionalisere anvendelse af miljøviden i beslutningsprocesser er en mere farbar vej. I en sådan proces kan videnskabelig miljøvidens virus funktion spille en rolle. 7

9 1 Viden om miljø Viden om miljø er vigtig. Viden eller information fremskaffet med videnskabelige metoder er grundlaget for dansk miljøpolitik. I den seneste store redegørelse fra Miljø- & Energiministeriet fremgår det tydeligt. Her taler man om at [r]egeringens og Folketingets beslutninger på miljø- og energiområdet skal hvile på forskningsbaseret viden 1. Derfor er der også udarbejdet en national strategi for dansk miljø- og energiforskning 2. Det er også derfor, at der til Miljø- & Energiministeriet er knyttet flere sektorforskningsinstitutioner. Det skal sikre sammenhæng mellem den nyeste videnskabelige viden og den førte politik. Det er meget moderne og noget lignende findes i andre sektorer. For eksempel er der i Trafikministeriet for nylig etableret en sektorforskningsinstitution, Danmarks TransportForskning. Hensigten er dermed at skabe et større vidensgrundlag for de trafikpolitiske beslutninger 3. Videnskabelig viden kan på mange måder spille en rolle i beslutningsprocesser. Jeg vil her nævne tre. For det første kan det være den information, som er af betydning, og måske endog udslagsgivende i konkrete beslutningsprocesser. Eksempelvis at konkret viden om støjbelastning og sundhedsmæssige konsekvenser i forlængelse af et vejbyggeri resulterer i, at der etableres støjafskærmning ved en given bebyggelse. Denne rolle for videnskabelig viden vil jeg betegne den instrumentelle funktion, fordi viden her betragtes som information, der som et redskab eller middel bliver anvendt i en beslutningsproces. I den nationale miljøforskningsstrategi kommer den instrumentelle funktion fx til udtryk, når man taler om at sikre tilstedeværelsen af en forskningsmæssig kompetence, der på centrale områder kan yde faglig rådgivning for beslutninger om natur, miljø og ressourcer 4. Den kommer også til udtryk, når man i den pågældende strategi i forbindelse med et afsnit om sektorforskningsinstitutioner taler om udvikling af beslutningsstøttesystemer, der målrettet oversætter eller omsætter forskningsresultater til en form, der er direkte anvendelig i administrationen 5. For det andet kan videnskabelig viden have den funktion, at den på et længere sigt påvirker virkelighedsforståelsen i samfundet, og ad den vej præger beslutningsprocesser. Med et eksempel kunne man sige, at publikationer om støj måske på sigt ændrer den eksisterende forståelse af problemets karakter og omfang, og generelt resulterer i en større politisk bevågenhed og prioritering. Denne rolle for viden 1 Miljø- & Energiministeriet (1999): Miljø- & Energiministeriet (1996). 3 Pressemeddelelse fra Trafikministeriet: Danmarks TransportForskning (DTF) åbner i dag som sektorforskningsinstitut under Trafikministeriet, Miljø- & Energiministeriet (1996): Miljø- & Energiministeriet (1996): 68. 8

10 vil jeg betegne som virusfunktionen. Virusfunktionen er med Erik Albæks ord udtryk for en mere diffus, generaliseret og uforudsigelig måde [ ] at påvirke den offentlige beslutningsproces eller i det hele taget samfundet generelt, nemlig ved at levere ideer, metaforer, begreber eller (del)teorier, som benyttes til mere bredt at tænke over og forstå samfundsmæssige fænomener og problemer. Albæk betegner det som en begrebsmæssigt-fortolkende funktion 6. Formålet med videnskabelig videns virusfunktion er altså, at den videnskabelige viden påvirker begrebsdannelse og virkelighedsforståelse i samfundet generelt. Mens den instrumentelle funktion ofte har en kort tidshorisont, har virusfunktionen en længere. Når jeg betegner denne funktion for videnskabelig viden med udtrykket virusfunktionen, er det inspireret af Kjell Arne Røvik, der har analyseret hvordan nye udtryksmåder og begreber måske umiddelbart dekobles fra praksis, og således ikke præger denne, men langsomt og inkrementelt virker de nye udtryksmåder og begreber ind på og justerer praksis. Det betegner han som virustesen 7. Udtrykket virusfunktion illustrerer altså en funktion for viden som langsomt prægende virkelighedsforståelse og handlen. Virusfunktionen kommer til udtryk i den nationale strategi for dansk miljø- og energiforskning, fx når man taler om, at formidlingen af viden til offentligheden [spiller] en stor rolle for befolkningens forståelse af problemernes karakter og omfang, for en bredt omfattende deltagelse i løsning af problemerne og for styrkelse af den demokratiske proces i samfundet 8. For det tredje kan videnskabelig viden tilvejebringes efter en beslutning reelt er taget, som en legitimation af den pågældende beslutning. Eksempelvis, hvis et vejbyggeri og støjbeskyttelse i tilknytning til byggeriet er besluttet, og der så etableres et udredningsarbejde med det formål at vise, at støjbeskyttelsen er tilstrækkelig ud fra nogle nærmere definerede kriterier 9. En legitimerende karakter har det også, når der lægges megen vægt på igangsætningen af en given forskning i tilknytning til en bestemt politisk beslutning, mens ingen interesserer sig for resultatet af forskningen, når den foreligger 10. At forskning kan have en legitimerende funktion skyldes naturligvis netop, at det opfattes som rigtigt at basere sine beslutninger på videnskabelig viden 11. Det er videnskabelig miljøvidens instrumentelle funktion, der er genstand for analyse i arbejdsrapporten. Det er den fordi jeg i udgangspunktet er skeptisk overfor den instrumentelle funktion i beslutningsprocesser. Derimod analyserer jeg ikke virusfunktionen, hvilket skyldes, at jeg i højere grad tror, at den gør sig gældende. Forskningens legitimerende funktion forekommer uden tvivl. Men der er næppe mange, der vil argumentere for forskningens legitimerende 6 Albæk (1998): 195 parentesen i original. 7 Røvik (1992): 276 og Røvik (1998): Miljø- & Energiministeriet (1996): 66. Se også side 69 9 Se fx Flyvbjerg (1991): March & Olsen (1989): 48; Albæk (1988): 45; Dahler-Larsen (1998): Albæk (1999): 234; Dahler-Larsen (1998). 9

11 funktion som et ideal. Da mit ærinde her er at diskutere de positive, ideelle opfattelser vi har af miljøvidens rolle, vil jeg her heller ikke diskutere den funktion nærmere. Med dette udgangspunkt præsenteres i arbejdsrapporten et casestudie af en specifik beslutningsproces: udvidelsen af Helsingørmotorvejen. Spørgsmålet er: I hvilket omfang og hvordan havde videnskabelig miljøviden betydning i beslutningsprocessen? Det spørgsmål søges besvaret for flere delbeslutninger i den samlede proces. Jeg har således fundet det interessant at besvare spørgsmålet * i forhold til selve udvidelsen af vejen * i forhold til natur- og landskabsbeskyttende foranstaltninger, og * i forhold til støjbeskyttelse Derimod analyserer jeg ikke en fjerde delbeslutning om etablering af foranstaltninger for at fremme bustrafik og samkørsel, da jeg ikke finder at denne delbeslutning tilføjer nyt med henblik på det, der er formålet her 12. Afsnit 2 nedenfor er struktureret efter de tre delbeslutninger. Jeg har her i indledningen talt om videnskabelig viden og miljøviden. Der kan føres en længere diskussion om hvad videnskabelig viden, viden og information er for noget. Det er ikke min hensigt. I det følgende definerer jeg den type af information af faktuel karakter, som indgår i officielle publikationer som videnskabelig viden, da jeg lægger til grund, at den pågældende viden er fremskaffet af akademikere uddannet i videnskabelige metoder. Det er betydningen af den type miljøviden, jeg analyserer i case-studiet. Der er næppe heller tvivl om, at den pågældende viden er tiltænkt en instrumentel funktion for beslutningsprocessen om udvidelse af Helsingørmotorvejen. Mod slutningen af arbejdsrapporten vil jeg på baggrund af casestudiet ganske kort diskutere miljøindikatorers rolle i beslutningsprocesser. Miljøindikatorer er en delmængde af den samlede miljøviden, og der er i disse år nationalt og internationalt fokus på udvikling af miljøindikatorer. Arbejdsrapporten er lavet i forbindelse med et Ph.d-forløb ved Danmarks Miljøundersøgelser og Roskilde Universitetscenter. Det empiriske grundlag er en række kvalitative interviews med politikere og embedsmænd involveret i processen, officielle publikationer samt aktindsigt i Trafikministeriets og Vejdirektoratets relevante sagsmapper. Alle interviewpersoner har haft mulighed for at godkende udskriften af eller referatet af interviewet med dem eller de konkrete citater der anvendes. En enkelt har ikke ønsket at benytte sig af denne mulighed Analysen af foranstaltninger for at fremme bustrafik og samkørsel afrapporteres andetsteds (Sørensen 2000). 13 Der er i forbindelse med dette papir interviewet i alt 10 personer. Derudover har jeg gennemført uformelle samtaler med enkelte andre. For metodiske overvejelser se Sørensen (2000). 10

12 2 Historien om Helsingørmotorvejens udvidelse Helsingørmotorvejen er Danmarks ældste motorvej. Den blev åbnet i 1956 med 4 spor fra Jægersborg til Hørsholm 14. Allerede i 1971 diskuteres en udvidelse fra 4 til 6 spor i Berlingske Tidende. Jeg har her valgt at analysere beslutningsprocessen fra 1987 og frem til slutningen af Myldretidsproblemer Der er behov for kapacitetsudvidelse på Helsingørmotorvejen. Sådan lyder det i en rapport som Vejdirektoratet udgiver i begyndelsen af Det drejer sig om det sydlige stykke af Helsingørmotorvejen. Vejdirektoratet er en styrelse under Trafikministeriet 16. Rapporten er et oplæg til handlingsplan for vedligeholdelse og udbygning af motorvejene i Københavnsområdet, men der er fokus på Helsingørmotorvejen, fordi det er her de mest presserende problemer er 17. Argumenterne for at udvide et stykke af Helsingørmotorvejen er, at trafikken i Københavnsområdet over en kortere årrække er steget med ca. 20%, og at der også forventes trafikvækst i de følgende år. Det har på Helsingørmotorvejen allerede resulteret i, at belastningsgraden i myldretiden [er] langt over den tilladelige kapacitet. [Hvilket] betyder, at selv små forstyrrelser i trafikken medfører chokbølger, der forplanter sig bagud i trafikken og får denne til at gå i stå i kortere eller længere perioder. Særligt på de sydgående spor har trafikken nået et sådant niveau, at der i morgenmyldretiden sker egentlige trafiksammenbrud på strækningen fra Hørsholm til Lundtofte. I myldretiden er der mellem Isterødvej og Hans Knudsens Plads registreret en forsinkelse på 14 minutter sammenlignet med rejsetiden udenfor myldretiden. Samtidig gælder det for Helsingørmotorvejen, at vejbelægningen er i meget dårlig stand, så renovering er påtrængende. Derfor kan man lige så godt udvide vejen, når man nu skal i gang med renoveringen. Reduktion i antallet af færdselsuheld for- 14 Side 5 indeholder et kort over området. 15 Vejdirektoratet (1987a): Ministerier skifter navne. Trafikministeriet bærer i den periode, der analyseres her, også navnet Ministeriet for offentlige arbejder og Trafik- og Kommunikationsministeriet. Ligeledes bærer Miljøministeriet i perioden også navnet Miljø- og Energiministeriet. For overskuelighedens skyld kalder jeg dem imidlertid overalt hhv. Trafikministeriet og Miljøministeriet. 17 Vejdirektoratet (1987a): i. 11

13 ventes også ved en udvidelse, fordi trafik dermed vil blive flyttet fra andre, mere trafikfarlige veje til Helsingørmotorvejen Vejdirektoratet (1987a). Citaterne side

14 13

15 Oplægget til handlingsplan resulterer i, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der foruden Vejdirektoratet består af andre myndigheder i området, bl.a. Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) og Københavns Amt. I slutningen af 1987 kommer arbejdsgruppens rapport, der redegør for, hvordan motorvejen kan udvides og hvilke konsekvenser det vil have. Argumenterne for udvidelsen er stadig overvejende hensynet til trafikafvikling. Argumentet om trafiksikkerhed indgår også. Men man kan også læse i rapporten, at antallet af personskadeuheld pr. mio. kørte kilometre faktisk er lavere på den strækning af Helsingørmotorvejen, der ønskes udvidet, end gennemsnittet for samtlige motorveje i Danmark. Antallet af materielskadeuheld er til gengæld større end man skulle forvente. Udvidelsen med to spor forventes ikke at give en stor effekt: Ombygning til 6 spor [ ] anses dog for at være en marginal sikkerhedsmæssig forbedring, står der i rapporten. Der argumenteres nu også på 4 linier - med, at miljøet langs det lokale vejnet (kommune- og amtsvejene) vil blive yderligere forringet, med mindre vejen udvides, fordi trafikken på grund af køerne på Helsingørmotorvejen søger der hen. Arbejdsgruppen påpeger også i rapporten, at Helsingørmotorvejen er del af en Europavej, og at den foruden at være en indfaldsvej til København, også er del af en ringvejsforbindelse uden om København, fordi den flettes sammen med Motorringvejen vest om København og fordi halvdelen af trafikken på Helsingørmotorvejen fortsætter ad Motorringvejen 19. Det anbefales i rapporten, at vejen evt. som den første af 3 etaper - udvides med to spor mellem Jægersborg og Øverødvej Tengvad-udvalget og Würtzen-udvalget Selvom Vejdirektoratet med de to rapporter fra 1987 er med til at bringe udvidelsen af Helsingørmotorvejen på en offentlig dagsorden, besluttes den ikke udvidet de følgende år. Det skyldes formentlig, at udvalg nedsættes, der skal se på trafikinvesteringerne i Hovedstadsområdet. Det gælder dels Tengvad-udvalget 21, som kommer med sin redegørelse i juni 1988, dels Würtzen-udvalget 22, som afrapporterer i marts I disse rapporter er der ikke opbakning til at udvide Helsingørmotorvejen. Tengvad-udvalget tilkendegiver, at tværveje kan udbygges, mens det er udvalgets generelle synspunkt, at radialforbindelser [indfaldsvejene] ikke bør udbygges. Formentlig har der i udvalget været uenighed om, hvorvidt netop Helsingørmotorvejen skal udbygges, for det samlede udvalg tilføjer om indfaldsveje, at 19 Vejdirektoratet (1987b): Citaterne side 14 og Vejdirektoratet (1987b):1, Udvalget er opkaldt efter dets formand, daværende chef i Trafikministeriets Planlægningsafdeling, Søren Tengvad. Planlægningsafdelingen eksisterede på det tidspunkt som en enhed udenfor departementet med direkte reference til ministeren. 22 Udvalget er opkaldt efter dets første formand, departementschef i Budgetdepartementet (Finansministeriet), Hans Würtzen. Han blev mod slutningen af udvalgets levetid afløst som formand fordi han gik af som departementschef. 14

16 [p]resserende lokale miljøproblemer kan dog gøre det nødvendigt med visse omlægninger. Mens de statslige repræsentanter i en særudtalelse tilkendegiver, at [d]et kan ikke anbefales, at radialvejene udbygges. Det gælder såvel Helsingørmotorvejen som Hillerødmotorvejen.. De statslige repræsentanter er Trafikministeriets Planlægningsafdeling, DSB, Miljøministeriet, Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Trafikministeriets departement er også repræsenteret i udvalget, men har ikke ønsket at tage stilling til udvidelsen 23. Tilsvarende formuleringer findes i Würtzen-udvalgets rapport. Her nævnes Helsingørmotorvejen ikke eksplicit, men udvalget vender sig direkte mod, at problemer med trafikafvikling og miljøgener skulle berettige udvidelser af indfaldsveje 24. Begge udvalgs-rapporter indeholder afsnit med data om udviklingen i biltrafikken og fordelingen på transportformer. Würtzen-udvalgets rapport indeholder desuden afsnit med data om trafikskabte miljøproblemer i hovedstadsområdet 25. Disse oplysninger fremstår som en del af udvalgenes argumenter for deres forslag. Det er da også Würtzen-udvalget, Trafikministeriet henviser til, da ministeriet i juli 1991 besvarer et brev fra Københavns Amt. Amtet har presset på for udvidelse af motorvejen, men med henvisning til, at der endnu ikke foreligger politisk stillingtagen til Würtzenudvalgets rapport, skriver ministeriet at udvidelse af Helsingørmotorvejen må således fortsat bero på udfaldet af de igangværende overvejelser om de fremtidige statslige investeringer i hovedstadsregionen 26. Det er ikke første gang, at Københavns Amt henvender sig til Trafikministeriet om udvidelse af Helsingørmotorvejen 27. Og det er heller ikke den sidste. 2.3 Amtet vil betale I april 1992 tager sagen en ny vending. Et flertal i Københavns Amtsråd beslutter opfordret af Finansministeriet 28 at amtet vil medfinansiere motorvejs- og motortrafikveje indenfor amtet. Konkret ønskes forhandling om 4 vejprojekter: Anlæg af Frederikssundsmotorvejens 1. etape og Tværvejens 1. etape samt udvidelse af Motorringvejen og Helsingørmotorvejen. Én af dem er altså udvidelsen af Helsingørmotorvejen, selvom amtet finder, at det netop ikke skal medfinansiere denne motorvej, da den er del af Det Store H, som staten må finansiere. Men amtet finder formentlig, at de med dette udspil også kan fremme en statslig finansieret udvidelse af Helsingørmotorvejen. 23 Tengvad-udvalget (1988). Citaterne side 55 og 57, fremhævelsen i orginal. 24 Würtzen-udvalget (1991): Würtzen-udvalget (1991): Brev fra Trafikministeriet til Københavns Amt, Se fx brev fra Københavns Amt til Trafikministeriet, Københavns Amt, Erhvervs- og udviklingskontoret: NOTAT Vedr.: Regional udvikling og erhvervsfremme. Motorveje/motortrafikveje i Københavns Amt,

17 Amtet stiller dog en forudsætning for den amtslige medfinansiering, som senere skal vise sig væsentlig: [D]et forudsættes [ ] at princippet om amtslig medfinansiering også bør gælde i det øvrige land 29. Amtets udspil er utraditionelt. For amtet har hidtil antaget, at staten skulle finansiere de pågældende anlæg. Årsagen til det utraditionelle udspil hænger ifølge den daværende borgmester i Københavns Amt sammen med en generel politisk hensigt om at styrke hovedstadsområdet. I efterkrigsperioden har man talt meget om decentralisering og udflytning af institutioner fra Københavnsområdet til det øvrige land. Modsat er opfattelsen hos amtsborgmesteren og andre, at hovedstaden skal styrkes, ellers kan man ikke styrke Danmarks konkurrenceposition overfor andre lande. De forsøger bl.a. at hindre udflytning af institutioner til Jylland, men i deres opfattelse af Københavnsområdets rolle, spiller trafikinvesteringer også en rolle: Yderligere tog vi så fat i, hvad kan man faktisk gøre? Og der kan det offentlige først og fremmest sørge for, at man har en infrastruktur, som fungerer og er i orden. Det giver sig så resultat i, at vi sætter kraftigt ind på at få en Øresundsforbindelse etableret, vi sætter ind på Københavns Havn, vi sætter ind på en lang række andre ting: jernbane, S-tog, lufthavnen og alle de ting. Det skal bare virke og fungere og udbygges, [ ] og også motorveje, fordi vi siger, at det er nødvendigt, at for at det hænger sammen, må man også have et effektivt transportsystem både kollektivt og individuelt 30. Eller som det formuleres i et amtsligt notat: Skal Hovedstadsområdet være et vækstcentrum, er en løsning på trafikproblemerne en forudsætning 31. Udspillet fra Københavns Amt resulterer i, at der i slutningen af 1992 afholdes et møde mellem amtet, Vejdirektoratet og Trafikministeriets departement om de vejprojekter som amtet ønsker fremmet. Også Helsingørmotorvejens udvidelse er på dagsordenen. På mødet er der enighed om, at hvis Helsingørmotorvejen skal udvides, må staten betale. Der henvises i referatet til, at hverken Würtzen-udvalget eller Københavns Kommune støtter projektet. Og det er formentlig årsagen til, at det i referatet konstateres: Trafikministeriets repræsentanter fandt, at dette projekt i øjeblikket ikke havde mulighed for at nyde fremme Københavns Amtsråds mødesag af den 22. april 1992 pkt Københavns Amtsråd, Erhvervs- og udviklingskontoret: NOTAT Vedr.: Regional udvikling og erhvervsfremme. Motorveje/motortrafikveje i Københavns Amt, Trafikministeriet: Notat fra møde den 4. november 1992 med Københavns Amt om fremskyndelse af motorvejsinvesteringer i Hovedstadsområdet,

18 2.4 Principaftale Trods Trafikministeriets negative udmelding om Helsingørmotorvejens udvidelse, indgår parterne en principaftale i begyndelsen af det nye år. Det skyldes formentlig, at et kompromis opnås, hvor amtet på sin side lover også at medfinansiere udvidelsen af Helsingørmotorvejen, selvom den indgår i Det Store H. Mens staten til gengæld lover at medfinansiere 2 projekter, som Trafikministeriet hidtil har betragtet som et amtsligt ansvar. Principaftalen indgås på et møde den 6. januar 1993, hvor både finansministeren, trafikministeren og formentlig også amtsborgmesteren deltager 33. Det er vigtigt at bemærke, at der netop kun er tale om en principaftale, hvis nærmere udformning fortsat forhandles. På et efterfølgende embedsmandsmøde fordeles ansvaret for de i alt 4 projekter som principaftalen indeholder. Vejdirektoratet får ansvaret for projektering m.v. af udvidelsen af Helsingørmotorvejen og Motorringvejen 34. Vejdirektoratet iværksætter i samarbejde med berørte kommuner, Københavns Amt og HT, et arbejde, som bl.a. har til formål at ajourføre og detaljere de tidligere undersøgelser om Helsingørmotorvejen og at foretage egentlig projektering. Arbejdet afrapporteres i en hovedrapport og en række delrapporter om specifikke emner. Hovedargumentationen for motorvejens udvidelse følger argumentationen i de tidligere rapporter. Nu gøres der imidlertid mere ud af en særlig terminologi for at beskrive trafikafviklingen. Således beskrives trafikafviklingen i seks forskellige serviceniveauer, fra hhv. fri afvikling til stresset trafikafvikling og trafiksammenbrud og i form af gennemsnitshastigheder i morgenmyldretiden. Det vurderes i rapporterne, at ca. 500 personer pr. hverdagsdøgn vil skifte fra kollektiv trafik til privatbil som følge af udbygningen, hvilket omtales som en meget beskeden modal-split-effekt Trafikministeriet: Notat fra møde den 5. februar 1993 i arbejdsgruppen vedrørende aftale om udbygning af veje i Københavnsområdet, Andre kilder peger på, at principaftalen indgås i december 1992, se L193 (Forslag til Lov om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd). Fremsat Her fra Tillæg A til Folketingstidende, Folketingsåret : Trafikministeriet: Notat fra møde den 5. februar 1993 i arbejdsgruppen vedrørende aftale om udbygning af veje i Københavnsområdet, , og Københavns Amt: Aftale mellem amtsrådet og regeringen om vejinvesteringer. Bilag til Økonomiudvalgets møde, dagsordenes pkt. 1.01, Vejdirektoratet (1993a). Citaterne side 21 og 65. Modal-split er udtryk for fordelingen af trafik på forskellige transportformer. Tallet for overflytning fra kollektiv trafik til personbil gælder for den udvidelse af både Helsingørmotorvejen og Motorringvejen, som analyseres i rapporten. Tallet går imidlertid igen i en senere kilde, hvor det anvendes alene om Helsingørmotorvejens udvidelse (L 193, Forslag til Lov om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd. Her fra Tillæg A til Folketingstidende, Folketingsåret :

19 I de nye rapporter bliver der også gjort en hel del ud af miljømæssige effekter, særligt for så vidt angår konsekvenser for natur/landskab og støj. De negative konsekvenser for natur og landskab vurderes begrænsede, fordi der blot er tale om udvidelse af en eksisterende vej. For støj forventes positive konsekvenser af udvidelsen, fordi støjbeskyttelsen vil blive forbedret. En udvidelse af motorvejen har også negative konsekvenser for energiforbrug, CO 2 -udslip og øvrig luftforurening. Både støj og luftforurening prissættes i den trafikøkonomiske beregning men med små tal sammenlignet med den pris, der sættes på tidsbesparelsen for trafikanterne 36. CO 2 -udslip og konsekvenser for natur og landskab analyseres, men prissættes ikke. I en af rapporterne fra 1987 påpegede Vejdirektoratet som et argument for at udvide Helsingørmotorvejen, at miljøet langs det lokale vejnet vil blive forbedret. I den nye rapport har man beregnet trafikaflastningen for andre veje i området. Aflastningen af andre veje er begrænset lyder konklusionen i rapporten. Det er primært to andre store veje i området, der vil blive aflastet, men altså kun i begrænset omfang. Så vidt jeg kan se, er det kun på de større lokale veje, at trafikaflastningen er beregnet 37. Arbejdet ligger færdigt i oktober Efter et afklarende møde blandt parterne, fremsender Trafikministeriet i januar en Aftale mellem Trafikministeriet og Københavns Amtsråd om samfinansiering af fire vejprojekter til underskrivelse i amtet 38. Så er det tid at udarbejde anlægslov for bl.a. Helsingørmotorvejen, hvilket sker. Februar 1994 foreligger et udkast 39, som sendes til høring hos diverse offentlige myndigheder. 2.5 Hvad står der i Den Jyske Ordbog? Men så springer en bombe. Mens myndighederne sidder og formulerer høringssvar på udkastet til lovforslag, vedtager Københavns Amtsråd på et møde i marts 1994, at det meddeles trafikministeren, at Københavns Amtsråd ikke kan godkende det foreliggende forslag til aftale om samfinansiering af 4 vejprojekter, da amtsrådets forudsætninger som tidligere er meddelt ministeriet ikke er opfyldt 40. Amtet springer altså fra principaftalen. 36 Tidsbesparelsen er opgjort til en værdi af 9,9 mio. kroner, de forbedrede støjforhold til 1,0 mio. kroner, og øget luftforurening er opgjort til at koste kroner. 37 Vejdirektoratet (1993a). 38 Trafikministeriet: Referat af møde mandag den 22. november 1993 i Trafikministeriet vedrørende samfinansieringsaftalen mellem Trafikministeriet og Københavns Amt om udbygning af fire vejanlæg i Københavnsområdet, , og Trafikministeriets brev til Københavns Amt, Trafikministeriet: Forslag til Lov om visse hovedlandevejsstrækninger (Udvidelse af Helsingørmotorvejen og Motorringvejen), Der er tale om et udkast. 40 Københavns Amt: Udskrift af forhandlingsprotokollen for mødet den 16. marts Dagsordenens pkt

20 Den formelle begrundelse er, at forudsætningen om, at amtslig medfinansiering også skulle gælde i det øvrige land, ikke er opfyldt: Samfinansiering i Københavns Amt samtidig med ren statsbetaling i resten af landet er i åbenlys strid med amtets forudsætninger for samfinansieringsprincippet omkring vejanlæggene. Situationen er efter min opfattelse nu den, at Københavns Amt kommer til at bidrage til motorvejsbyggeri i Jylland. Derved sendes yderligere penge fra øst til vest. Jeg har ladet mig fortælle, at udtrykket samfinansiering slet ikke findes i Den Jyske Ordbog, lyder det fra formanden for amtets Teknik og Miljø-udvalg, da sagen behandles i amtsrådet 41. Denne forklaring er måske også en del af de overvejelser, som amtsrådets politikere gør sig. Men der er også andre årsager. Efter et amtsrådsvalg i efteråret 1993 har Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF der tilsammen har 17 af Amtsrådets 31 pladser - konstitueret sig sammen. Borgmesterposten har Socialdemokratiet fået, men den tidligere socialdemokratiske borgmester er blevet afløst af en ny. Det Radikale Venstre har fået posten som formand for Teknik- og Miljøudvalget. Det er de tre partier, der stemmer for at springe fra aftalen med Trafikministeriet. På det tidspunkt har amtet lige været involveret i den såkaldte Hafnia-sag og mistet en hel del penge, så amtets økonomi er dårlig: Amtet havde en meget, meget dårlig økonomi på det tidspunkt. Man havde lige i kølvandet på Hafniasagen mistet nogle penge, og amtets økonomi og likviditet i det hele taget var i en elendig forfatning, og man vidste knap nok, om man havde løn til folk, eller man skulle hen i banken, når slutningen af måneden nærmede sig, fortæller den radikale formand for Teknikog Miljøudvalget, og fortsætter: Amtets almindelige situation gjorde, at den nye amtsborgmester og det meste af den socialdemokratiske gruppe helt klart havde en interesse i at få ordnede økonomiske tilstande 42. Socialdemokratiet er altså på grund af amtets betrængte økonomiske situation interesseret i at springe fra samfinansieringsaftalen. Dertil kom, at Det Radikale Venstre (og SF) af principielle grunde gerne springer fra aftalen. Som det formuleres af formanden for Teknik- og Miljøudvalget: Efter valget sker så det, at Det Radikale Venstre ud fra nogle principielle holdningsmæssige årsager osv. siger, at det [de fire motorveje som indgår i aftalen] synes vi egentlig ikke er særligt nødvendig, og han taler om, at Det Radikale Venstre ligesom SF havde en ideologisk modstand mod at bygge motorveje 43. Det er ikke mit indtryk, at amtets forudsætning har været dominerende i forhandlingerne med Trafikministeriet. Tværtimod. Forudsætningen fremgår af et indledende brev til Finansministeriet fra maj 1992, men den fremgår ikke af referater fra møder mellem parterne og det fremgår heller ikke, at Trafikministeriet eller Finansministeriet lover at gøde jorden for at samfinansieringsprincippet udbredes til hele landet. En embedsmand fra Trafikministeriets departement, der 41 Københavns Amt: Uddrag af formanden for Udvalget for Teknik og Miljø Per Kleis Bønnelycke s bemærkninger vedrørende samfinansiering af 4 vejprojekter,

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Afgørelsen blev alene sendt til Eltra a.m.b.a. med klagevejledning.

Afgørelsen blev alene sendt til Eltra a.m.b.a. med klagevejledning. Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Vedr. klage fra Århus Amt af 15. juli 2005 over Energistyrelsens afgørelse af 7. marts 2001 om 400 kv forbindelse mellem Aalborg og Århus med tilhørende

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 02-04-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Protokol Tirsdag den 2. april 2013 kl. 17:00 afholdt Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Medlemmerne var til

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med gratis og billig kollektiv trafik [af Pia Olsen (SF) m.fl.]

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med gratis og billig kollektiv trafik [af Pia Olsen (SF) m.fl.] Trafikudvalget B 54 - Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 54 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 10. maj 2007 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøg

Læs mere

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene NOTAT Hvidovre Kommune Skole- og Kulturforvaltningen Erik Pedersen Afdelingen for skoler, fritidshjem og klubber Sagsnr.: 10/21095 Dok.nr.: 32604/11 02-02-2011 Side 1 af 4 Bemærkninger til høringssvarene

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Referat fra opstartsmøde om planlægning af Kappel demonstrationsmølleområde

Referat fra opstartsmøde om planlægning af Kappel demonstrationsmølleområde Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-403-01908 Ref. geagg Den 19. november 2008 Referat fra opstartsmøde om planlægning af Kappel demonstrationsmølleområde Mødet afholdtes mandag d. 3. nov. 2008

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 19. august 2014 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 4, Mødet starter kl. 16.00 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/11848

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Kommunalreformen og retten til aktindsigt

Kommunalreformen og retten til aktindsigt Til Folketingets Kommunaludvalg og Retsudvalg D a n m a r k s J o u r n a l i s t h ø j s k o l e Kommunalreformen og retten til aktindsigt Af Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i forvaltningsret og informationsret,

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO)

Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO) Pressemeddelelse Juridisk område Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Telefon 89 89 24 41 Telefax 89 89 19 99 E-mail: psh@jyskebank.dk 26.02.2010 Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO) Jyske

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008. Betænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Bilag 37 Offentligt Til lovforslag nr. L 42 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Offentligt referat af bestyrelsesmøde i Hadsten Varmeværk A.m.b.a. d. 13.11.2013.

Offentligt referat af bestyrelsesmøde i Hadsten Varmeværk A.m.b.a. d. 13.11.2013. Tilstede: Offentligt referat af bestyrelsesmøde i Hadsten Varmeværk A.m.b.a. d. 13.11.2013. N-J Bärtel, Aage Weigelt, Agna Skriver, Per N. Jensen, Ole Jensen og Palle Laugesen. Dagsorden: 1. Godkendelse

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly.

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup Att. Miljøafdelingen Virksomheder J.nr. MST-1270-00621 Ref. clben/hecla Den 29. november 2012 Email: maf@cph.dk Påbud om ændring af vilkår 2.2.4b

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2009-10 L 113 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 24. december 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef / Gitte Slotved Konsulent

Anette Ravnholt Kontorchef / Gitte Slotved Konsulent X 20.04.2010 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND Henvendelse vedrørende tilskud til Y kommune i forbindelse med renovering af Z, Y. AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN 1 9000 AALBORG Du har rettet henvendelse til

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere