Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Filosofi. Dansk titel: Naturen som sundhedsfremmende? Engelsk titel: Nature as Restoration?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Filosofi. Dansk titel: Naturen som sundhedsfremmende? Engelsk titel: Nature as Restoration?"

Transkript

1 Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Filosofi Dansk titel: Naturen som sundhedsfremmende? Engelsk titel: Nature as Restoration? Navn: Berit Hvid Årskortnummer: Vejleder: Sune Frølund Eksamenstermin: Sommer 2012 Eksamensform: Skriftligt speciale Omfangskrav fra studieordningen: anslag Antal anslag i dette speciale: anslag Afleveringsdato: 7 september 2012.

2 Indholdsfortegnelse side Abstract 1. Indledning 1 2. Problemformulering 5 3. Metodeovervejelser 5 4. Naturpædagogik i dag Richard Louv s Nature Principle Moderne naturpædagogik og urban-gardening Filosofiske naturpædagogiske positioner Jean-Jacques Rousseau om læring og naturtilstand Gernot Böhme om natur som selverfaring og natur som atmosfære og Æstetik Hermann Schmitz om Leibsraum, kropsfølelse, subjekt/objekt dikotomi og atmosfærens rumlige karakter Martin Seel om naturen som det æstetiske rum, tilsynekomst og personlig eksistentiel frihed Donna J. Haraway om cyborgen og naturen som konstruktion Sammenlignelige positioner om det derude Haveterapi og stress i Danmark Behandling af data spørgeskemaer Så er der rundkreds Sammenfattende diskussion En ny naturpædagogik? Få metodekritiske tanker Konklusion Perspektivering 76

3 Abstract This thesis is an examination of the issue of whether nature has the potential to be health facilitating and restorative. Firstly, based on a theoretical approach, the thesis contains an account as well as a critique of the views on nature and man held by Jean-Jacques Rousseau, Gernot Böhme, Hermann Schmitz, Martin Seel and Donna J. Haraway. In addition, modern nature educators and their positions and principles have been included, as an illustration can be mentioned the publications by Richard Louv, the recommandations of National Health Trust movement, and the concepts of urban farming. Secondly, nature as pedagogy is investigated in a comparative framework where the choice has been to focus on horticultural therapy for primary school teachers suffering for stress, these subjects have filled in questionnaires comprising questions on their experiences of the effect of those parameters which are included in garden therapy and have provided us with their thoughts and opinions on the various parameters and their significance in relation to their recovery. The thesis falls in three main sections: the critical theoretical account of the philosophical basis of school of nature philosophers, the assessment of the questionnaires from the users of the therapeutic garden and a systematic summarizing discussion which is directed towards the overall aim of the thesis which is to clarify whether nature be said possess restorative properties and if so, what are the specific healing elements to be considered in this respect. The professional contribution from this thesis has been achieved partly in the form of a critical theoretical foundation of philosophy of nature and partly through the qualitative questionnaire survey from the therapeutic garden. These two elements have both been used as contributions towards the providing insight into the issue of whether nature is health enhancing or restorative. Both the philosophical conceptions of nature and humanity and the questionnaires are assessed on the basis of three factors: the subject`s ability of perception, bodily awareness and reflection in harmony with nature. These factors have been selected because I judge them to be supporting elements in the individual formation of experience and identity creation, and consequently also as a formative element in morality construction in the relation of the subject to the external world. The thesis is rounded off by a proposal for a new educational approach to nature as a therapeutic element.

4 The philosophical account is primarily focused on Böhme, Schmitz and Seel who all see atmosphere as well the subject s ability of perception and emotion as pivotal. Their conception of nature is inclusive and a necessity for the construction of the subject in that its essence is its own existence in a simultaneous unity with the external nature. Through Betroffenheit (affectedness) the subject has possibilities for connecting with nature and an atmosphere can be revealed or created. Leibsraum is achieved when the emotions of the subject can be perceived to be aesthetic as the ability to be sensitive and to open up to oneself can bring us into contact with nature through a union in which subject and nature become one soul. The empirical data from the therapeutic garden with nature as an educational comparative framework reveal the thoughts and conditions of the stress afflicted subjects and their opinions of nature as a form of therapy. From the questionnaires a total of twelve issues have been extracted. These are: nature as element, mindfulness, physical exercises, use of senses, personal interviews with therapist, the relationship with other stress affected subjects, the experience of care from the team, a break from everyday life, the food, the weather, the subjective experience of the body, and a change of learning locus. This thesis presents a conclusion in two parts in that the theoretical philosophical section is closest to being able to conclude that nature is health enhancing and restorative if it is accepted that physical and mental health means that the subject possesses the ability of perception, bodily awareness and reflection. The conclusion from the data from the therapeutical garden is that nature as an element in isolation cannot be restorative or facilitating. In contrast, the empirical data demonstrate that sessions with a psychotherapist, mindfulness, and getting a break from everyday concerns, the experience of caring concern and experiencing a sense of community, a change of learning locus, and a focus on the subjective experience in therapeutic space called nature are restorative and facilitating to health. The proposal which this thesis presents as a new educational approach to nature is proposed as a change in the current approach to therapeutic and learning contexts with a view to better rehabilitation. I argue that the subject s memory, pace and emotions are to be incorporated with body and perception. The new educational nature argues that the themes of perception and nature belong together just as perception and body as well as perception and emotion belong together. This knowledge can and should be exploited with at view to creating a

5 new contemporary educational nature for the benefit of the individual subject and its understanding of self.

6 1. Indledning I sin digtsamling Under Uvejret fra 1934 skriver den danske lyriker Otto Gelsted i Sommer øen en ironisk kommentar til naturen; Jeg kommer igen til min Sommerø Til Naturen, det billige skidt Og Aspen suser mig i møde Og Blitfuglen fløjter: blit, blit! (Gelsted 1934). 1 Citatet Naturen, det billige skidt blev oftest som udtalelse tillagt arkitekten og lysmesteren Poul Henningsen, når han beskrev sine egne evner for at genskabe naturens lys gennem sine PH-lamper; han mente at kunne gøre det bedre end naturen selv. Ifølge professor i samtidsteologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet skal naturen ikke kontrolleres, men i stedet sanses som det den er: uperfekt. Han siger, at de skabninger der har sensibilitet, er mere værd end dem der ikke har det; et menneske er eksempelvis ifølge Gregersen mere værd end en sten; Det mimetiske i at forholde sig til det, der ikke er os, udvider vores menneskelighed. 2 Siden hen har vores forhold til naturen udviklet sig og fået en langt mere ophøjet position, hvor naturen er kommet på mode blandt andet indenfor gastronomi, hvor trenden trækker os tilbage til nyt, nordisk køkken med gamle danske råvarer og indenfor sundhedslære, hvor naturen er vores allesammens nye gymnastiksal og folkeskolens nye klasseværelse. Ligeledes har det længe været kendt at grønt (som i skov, strand og haver) samt blåt (som i vand) er godt for helbredet og betyder kortere rehabilitering. 3 Når livet vokser mig over hovedet og jeg trænger til en pause skal jeg UD ud i naturen. I mit soveværelse skal jeg lade op, finde søvnens hvile, rekreere, føle velvære, føle nydelse og i det hele taget slappe af fysisk såvel som psykisk. Rummet indeholder kun min seng og et mikroskopisk natbord til mobilen (jeg har teenagere, der færdes ude om aftenen). Tre nøgne, hvide vægge som 1 Fra wikipedia.org søg på Otto Gelsted. 2 Fra information.dk søg på poul Henningsen naturen det billige skidt. Citatet og Niels Henriks Gregersens holdning er fra artiklen Tigeren er nødvendig af Karen Syberg 9 marts 2004 fra artikelserien natursyn i Information.dk. 3 Fra artiklen What is the best dose of nature and green excercise for improving mental health? af Barton, J og Pretty, J fra stressforeningen.dk. I artiklen er øget selvværd og humør brugt som indikatorer på mental sundhed. Studiet (multi study anlysis) konkluderer, at de fysiske omgivelser har stor betydning for menneskers mentale velbefindende. 1

7 giver ro og enkelhed, så jeg ikke vildledes eller abstraheres til at tænke på hverdagens krav. På den fjerde væg en fotostat af naturen. Dansk bøgeskov med forsigtig morgensol og kik til uendeligheden. Naturen er min lise på 3 x 4 meter væg. Men hvad er der med den natur? Og hvorfor har vi som mennesker brug for den? Røster ville fremføre, at vi har brug for naturen som det store stille det andet noget som ikke er os selv. En natur som omfavner alt i os og som er en stor modernatur, et moderskød, hvor vi kan finde ro og trøst. Når verden presser sig på med sine krav, kan jeg trække mig tilbage til en slags oprindelig livsform, hvor jeg kan bevare min tro på at naturen er landlig, harmonisk, uforfalsket og simpel. I den optik bliver naturen et tilflugtssted eller et refugium. På den måde kan vi erkende naturens orden ved at lytte til vores indre følelse af samvittighed og se indad. Naturen får så karakter af at være fornuftig og ufejlbarlig og et sted hvor vi kan hente svar. Kulturen bliver dens modsætning som lokker os med alskens laster. Ved at aktivere samvittigheden og følge den indre stemme, bliver vi lykkelige i naturen (Arler 1997). I 1854 skrev filosoffen Henry David Thoreau om naturen ved skovsøen Walden Pond i Massachusetts og specielt om menneskets forhold til omverdenen. Han levede som forsøg to år i skoven. Allerede dengang var formålet at undersøge forholdet mellem menneske og natur; Jeg flyttede ud i skovene fordi jeg gerne ville leve bevidst, befatte mig udelukkende med livets grundlæggende kendsgerninger og se om jeg ikke kunne lære hvad det havde at lære mig, så jeg ikke når min død nærmede sig skulle opdage at jeg ikke havde levet (Thoreau 1972, s. 94), For Thoreau blev naturen eksistentiel: den nødvendige og vigtige ingrediens i livet, et sted hvor vi både kan rekreere og lære nyt. Han ville opdage, om naturen havde noget at give til ham så han mærkede følelsen af at være i live. For mere end hundrede år siden blev naturen allerede betragtet som noget godt og essentielt for mennesket og som noget vi i livet har brug for (Thoreau 1972). Via industrialisering og teknologi sker der en udvikling hvor mennesket langsomt kommer længere væk fra naturen. I denne slipstrøm mere end 150 år senere skriver journalist og forfatter Richard Louv, at vi som mennesker nu lider af Nature Deficit Disorder og at vi er kommet så langt væk fra naturen som muligt. I vores jagt på større, bedre, højere har vi glemt det oprindelige liv. Eneste mulige løsning er ifølge Louv at trække stikket ud og vende tilbage til naturen, for kun dér kan vi trække vejret frit og vende tilbage til vores oprindelige selv. Han lancerer The Nature Principle og hybrid-hjernen som skal få os tilbage til de (naturlige) rødder ved at vi opholder os i naturen og 2

8 dyrker havebrug. Hybrid-hjernen er en sammensmeltning af natur/rum/viden og teknologisk viden som eksempelvis it-kundskaber; på dette bør vi ifølge Louv fundere al uddannelse. Louv fokuserer på, at naturen skal hjælpe os til at bedre turde tage risici og opsøge farer, fordi vi på den måde udvikler os naturligt ved at få kontrol over os selv og være kreative. Især drenge med opmærksomhedsforstyrrelser skulle ifølge forskerne kunne få reduceret deres symptomer ved at opholde sig i naturen uden opsyn. I naturen kan man få sine sanser stimuleret langt bedre end ved teknologi, da teknologi ifølge Louv dræner mennesket imens naturen oplader det (Louv 2011). Skal vi alle da bare helbredes via naturen, så vi igen kan blive hele og velfungerende? Ifølge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i I givet fald er det en overvejelse værd, om naturen med hensyn til dette kan gøre en forskel for mennesket. Der kan ofte tales om stress, når kravene fra omgivelserne overstiger subjektets ressourcer. Samtidig skal der skelnes mellem på den ene side hensigtsmæssige stress-reaktioner, som er kroppens naturlige måde at klare ekstra udfordringer på og uhensigtsmæssige langvarige stressreaktioner på den anden side, som er farlige for både krop og psyke, hvis de bliver permanente. I Danmark har mennesker hver dag symptomer på stress og 1400 mennesker dør hvert år som følge af arbejdsrelateret stress. 5 I en terapihave er naturen igen på spil. Forskning fra Sverige viser, at især mennesker der er syge med depression og stress får det bedre af at opholde sig i en terapihave. 6 Ifølge Karen Wistoft, lektor i sundhedspædagogik ved DPU, udvikler børn sig kreativt, følelsesmæssigt og kognitivt hvis de gennem deres barndom har været i tæt kontakt med naturen. Dette skulle munde ud i mentalt sunde børn, der er søgende, opsøgende og udvikler en glæde ved at undersøge. Ifølge en gallup undersøgelse fra 2009 opholder børn af i dag sig halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde. 7 Dette understøtter Louvs tanker om udviklingen af nature deficit disorder; vi er kommet længere og længere væk fra naturen og har derved måske mistet naturen som værdi som os. I Danmark er der kun beskrevet et enkelt randomiseret studie af effekten af stressbehandling. Københavns stressforskningscenter forsker lige nu i et forsøg der skal kortlægge hvilken type stressbehandling der virker bedst. Med 280 deltagere alle sygemeldte med stress samt tilknytning 4 Fra SI-folkesundhed.dk 5 Fra stressforeningen.dk 6 Fra stressforeningen.dk 7 Karen Wistoft i programmet Eksistens, P116/

9 til arbejdsmarkedet vil de med Copenhagen stress treatment project (CopeStress) tilbyde fire forskellige slags behandling af stress. I projektet indgår gruppe-, psyko-, krops-, individuel- og mindfullnessterapi, men dog ingen natur. 8 Terapihaven Nacadia i Hørsholm bedriver også haveterapi, men har endnu ikke offentliggjort noget forskning om deres tiltag. Dog starter de i 2012 et forskningsprojekt om effekten af Nacadias haveterapi sammenlignet med andre former for stressterapi. Under dette projekt Nacadia effect study (NEST) bliver haven som natur evalueret. 9 Naturens effekt på mennesker synes at mangle specifik forskning, selvom vi dog ved at terapihaver kan hele stressramte. Naturen kan øjensynligt skabe ro, forkorte rehabilitering og give os et frirum. I naturen kan man komme til sig selv, men kan naturen så også helbrede et menneske der er sygt? Med overskriften Naturen kan hele et stresset menneske tales der for, at naturen har sundhedsfremmende karakter 10. I denne haveterapi der refereres til i artiklen indgår der - sammen med ophold i naturen fysiske øvelser, samtale og mindfullness. Deres bedste reference er, at de stressramte tilkendegiver at det virker at komme i haven og at de får det bedre bagefter. Men kan vi vide med sikkerhed at det er naturen der helbreder og kun den? Denne tekst har sat sig for at se filosofisk på naturen som helbredende kraft og undersøge de parametre der indgår i en terapihave, for om muligt at kunne stadfæste hvilke elementer der rent faktisk virker helende på et mennesker der er sygemeldt med stress, og endeligt at se på om naturen via dette kan berige mennesket til at anskue sig selv på en anden, anderledes og givende måde. Dette speciale redegør for, om vi kan vide om det er naturen eller de omgivende tiltag der gør forskellen i helbredelsen af et sygt menneske. 8 Fra bispebjerghospital.dk følg stien forskning psykisk arbejdsmiljø CopeStress. 9 Fra Nacadia.dk 10 Fra artiklen Naturen kan hele et stresset menneske af Helle Lauritsen, 8 feb fra folkeskolen.dk og DLF. 4

10 2. Problemformulering Er naturen sundhedsfremmende? - Ud fra et naturfilosofisk synspunkt med en kobling mellem teori og virkelighed, undersøger specialet om naturen kan helbrede et sygt menneske. Der redegøres for filosofiske positioner om naturen på læring, atmosfære, æstetik, anti-natur og natur som åndelig dimension, hvor både natursynet og menneskesynet vurderes. Samtidig undersøges der via et kvalitativt spørgeskema, hvilken betydning seks forskellige parametre har for mennesker sygemeldt med stress. Specialet undersøger med naturfilosofien, om vi som mennesker kan forstå os selv på en anden eller anderledes måde end blot ved at installere naturen i vores liv som mere end noget kønt at se på og specialet undersøger om naturen som selvstændigt element er sundhedsfremmende og helbredende som i betydningen at gå fra at være syg til at være rask. Som afslutning præsenterer jeg mit eget bud på en ny naturpædagogik. 3. Metodeovervejelser Specialet er et litteraturstudie med vægt på den teoretiske vidensindsamling. Der indgår som supplement et kvalitativt spørgeskema i specialet. Emnet naturen og behandlingen af problemformuleringen tager udgangspunkt i en eksistentialfænomenologisk tankegang, hvor menneskets væren i verden er nøgleordet. Verden der omgiver os her naturen ses på som et grundvilkår for menneskets eksistens; at naturen er en inkorporeret del af os. At vi som mennesker både skal leve i og med naturen, afføder en del forskellige tilgange til natur- og menneskesynet. Disse positioner trækkes frem, med det formål at opnå en anden og ny forståelse af naturen en ny naturopfattelse -, om muligt at naturen kan være sundhedsfremmende og helbredende. Med dette speciale leder jeg efter en anderledes og mere berigende tilgang til naturen end blot en køn udsigt. Den teoretiskfilosofiske undersøgelse af 5

11 litteraturen samt empirien fra spørgeskemaerne udgør specialets faglige naturfilosofiske bidrag til en yderligere forståelse af konstellationen menneske/natur. Specialet er bygget op omkring fire hovedafsnit. Indledende siger jeg kort noget om udgangspunktet for specialets rationale. Derefter følger et afsnit om naturpædagogik i dag. Hovedvægten er lagt på næste naturfilosofiske afsnit, hvor jeg redegør for fem filosoffers positioner på naturen; at naturen kan opfattes som læring, som atmosfære, som æstetik, som en anti-natur eller som et åndeligt værens-rum, hvor både natur- og menneskesynet søges afdækket. Dernæst følger et afsnit, hvor jeg sammenligner andre tilgange til naturen; her haveterapi. Specialet sluttes af med en sammenfattende diskussion, og endelig giver jeg selv mit bud på en naturpædagogik. Specialet afsluttes med en konklusion. Abstract findes forrest i specialet. 4. Naturpædagogik i dag Natur kan opfattes som værende det modsatte af kultur, hvor naturen er det derude, som altid har været der og kulturen og bl.a. teknologien er det, der er skabt af mennesker. Naturen kan også opfattes som f.eks. noget ukendt der er større end mig, noget andet end mig og som noget der ikke giver mig svar. Så hvad betyder naturen for mennesket? Ved at stille dette spørgsmål, kan naturen have stor eksistentiel relevans for den enkelte. Omvendt kan naturen være en del af en socialkonstruktivistisk tankegang, hvor alt omkring os opfattes som socialt. For socialkonstruktivisterne er naturen ikke-eksisterende men social. Hvis naturen anerkendes, er den ikke skabt af mennesker. Naturen kan altså opfattes fra både subjektets og objektets position. Vi definerer ofte naturen ud fra det forhold vi som mennesker har til den: vi kan ønske at være naturmennesker som en del af vores egen selviscenesættelse eller vi tager den naturopfattelse til os, hvor naturen er stor og vild og uberørt, så vi selv kan føle os mindre end det store Andet og trygge og derved have en modsætning til vores egen identitet. Kaplan & Kaplan formulerer det således: The more primitive setting, the more people can experience solitude, tranquility, self-reliance and closeness to nature (Kaplan & Kaplan 1989: 118) og The distant, pristine, and seemingly endless 6

12 tracts of land with rock outcroppings, virgin forests, and perhaps some cool, clear streams are, in fact, for some people the only settings that can be called natural (Kaplan & Kaplan 1989: 119). 11 Natur kan helt enkelt også bare være råstof for produktion til landbruget. Vigtigt er det dog, at vi taler om naturopfattelser og ikke kun et natursyn. Førstnævnte giver plads til at mennesket reflekterer over hvad det er der møder os; sidstnævnte kan lægge en distance til den der betragter. Her leder jeg efter naturopfattelser, der kan bringe subjektet i kontakt med det derude der omgiver os. Allerede i 1620 proklamerede Francis Bacon at naturen ikke er rigtig natur, før mennesket forholder sig til den, dvs. bearbejder naturen og blotlægger naturens muligheder (Larsen 1996). Måske dette også gælder i 2012? Vi har øjensynligt forskellige natursyn afhængig af, om tilgangen til naturen for os er som landmand, æstetiker eller naturvidenskabelig forsker. Landmanden vil typisk have en pragmatisk tilgang og æstetikeren er optaget af, om naturen kan være en del af den menneskelige lykke ved at blive formet og designet eller ved at forblive uberørt og uforstyrret. Den naturvidenskabelige tilgang kan næsten have præg af at være åndelig; at vi skal acceptere den biologiske natur og ikke rette åer ud og fylde vandhuller op efter menneskets forgodtbefindende. Det individuelle natursyn og tilgangen til det kan således skabe vanskeligheder i menneskets selvforståelse. Den absolut kortsigtede nyttefunktion som Hvor må jeg tænde min grill? og Er vandet rent nok til at jeg kan bade i det? gælder for de fleste. Fælles for de fleste er vel nok, at naturen er givet en værdi og at naturen er noget der tillægges betydning 12. Spørgsmålet er så hvilken betydning? I det følgende redegør jeg for forskellige syn på og opfattelser af naturen, med henblik på en mulig værdiafklaring af selvsamme. 11 Kaplan & Kaplan refererer til ROS (Recreation Opportunity Spectrum) som undersøger og identificerer niveauer af naturen som den fremstår. 12 Fra rapporten Biodiversitet

13 4.1 Richard Louv ( ) om Nature Principle, Hybrid-Mind, Vitamin N og Nature Deficit Disorder Tidligere omtalte Richard Louv er som en af mange ude i det ærinde at koble menneske og natur. Han fremfører, at kontakten med naturen og den aktivitet det er at tilbringe tid i naturen, kan øge både den fysiske og den mentale sundhed. Alle såvel voksne som børn lider af det han kalder natur-deficit-disorder; at vi skulle have en lidelse, der gør at vi ikke er i kontakt med naturen. Ifølge Louv ikke en diagnose, men snarere en tilstand; the growing gap between children and nature (Louv 2011:3) nu tænker han videre og vil også have inkluderet voksne mennesker, hvor hans tese er, at vi kan opnå store fordele ved at være i forbindelse med naturen. Fordelene skulle være en evne til mere kreativitet, blive bedre til at opsøge faremomenter i ens liv og evne til at blive bedre til at turde tage risici. Louv taler om, at vi skal øve os i at generere menneske-energi i naturen via f.eks at tilbringe flere timer i dagslys samt være i direkte kontakt med naturen vis f.eks dyrkning af grøntsager, pasning af blomster osv. Han finder sit grundlag hos Martin Luther King, og siger, at mennesket ikke kun ønsker at overleve, men også ønsker at skabe nyt, for kun på den måde kan vi føle os i live. At skabe nyt er i Louv`s optik ensbetydende med at ændre ens syn på naturen. Han siger, at løsningen for mennesket og muligheden for at blive fri for nature deficit disorder, er at finde naturen i dagligdagen. Det kan f.eks være ved at oprette by-haver eller oprette steder i nærmiljøet hvor folk kan udfolde sig fysisk i naturen. Det kan også være en gåtur i det område jeg bor i, hvor jeg erfarer naturen omkring ved at sanse og udsøge naturoplevelser. Han stiller natur overfor teknologi og siger, at førstnævnte oplader mennesket og sidstnævnte (især computere) dræner mennesket for energi. Han siger, at teknologiudviklingen ikke kun er positiv, men efterlader os med et behov; As our lives grow more technological, media-dominated, and abstract, our hunger for a more authentic sense of personal and community identity will grow (Louv 2011: 121). Ifølge Louv stimulerer naturen vores op til 30 sanser, hvor de vigtigste er f.eks rum/retningssans, taktilsans og lugtesans. Mennesket skal tilbage til naturen og denne vendentilbage skal angribes fra flere fronter; To reverse the trends that disconnect human beings from nature, actions must be grounded in science, but also rooted in deeper earth (Louv 2011: 267). Menneske og natur skal ifølge Louv være en enhed som to faktorer der er uadskillelige dette kan ske, hvis vi oplever vores egenomsorg og vores kærlighed til os selv som en del af naturen og hvis vi som mennesker tror på, at vi har en grundlæggende ret til naturens goder. Louv siger, at denne enhed skal være en forbindelse; ( ) reconnecting to nature is one key to growing a larger 8

14 environmental movement. That reconnecting is visceral and immediately useful to many people`s lives (Louv 2011: 284) og samtidig vil mennesket via forbindelse til naturen (f.eks via restituerende by-haver i nærmiljøet) opnå den nødvendige sociale kapital; The real gift here is human/nature social capital (Louv 2011: 159). Ifølge Louv identificerer vi os selv ved at indgå i fællesskaber og personlige forhold som eksempelvis ( ) relationship with family, religion, ethnicity, community, town, state, nation (Louv 2011: 104). Samtidig siger han, at den naturlige natur der omgiver os, forbinder subjektet til dets egentlige, autentiske selv. På den ene side leder vi efter vores identitet i de mennesker vi omgiver os med og på den anden side får vi kun den bedste og mest oprindelige udgave af os selv, hvis vi forbinder os med naturen; ( ) the natural world connects people to their authentic selves (Louv 2011: 112). Hans argumentation synes altfavnende, hvorfor jeg får svært ved at erklære mig uenig. Men hvad betyder mest for subjektet, forholdet til andre eller forholdet til naturen? Louv svarer ikke på dette. Hybrid-hjernen (HybridMind) er Louvs løsning på et givent samfunds (i hans optik primært amerikanske forhold) generelle uddannelsesproblemer. Han går vidt i sin definition af, hvad natur er og siger at et liv uden natur ikke kan være et humant liv. Naturen og kun den og ikke teknologien kan gøre mennesket i stand til at være opmærksom, evne at tænke klart, være produktive og kreative; The more high-tech we become, the more nature we need (Louv 2011: 24). Naturlige omgivelser skulle skærpe vores sanser og derfor gøre os skarpe i vores intelligens og i vores evne til at forholde os til omverdenen. Naturen kan som det eneste sted, aktivere alle vores sanser på en gang, hvorfor vi skulle kunne lære optimalt. Han anklager uddannelsessystemet for at være en simpel overførsel af information, hvor læring ikke finder sted. Det er velkendt at hjernen er plastisk og at læring kan finde sted på mange af dens niveauer; han spekulerer videre i dette og siger, at der ved kontakt med og ophold i naturen kan skabes nye neuroner nye cerebrale forbindelser i hjernen; dette er dog ikke underbygget videnskabeligt. Hans reference er Kaplan & Kaplan, og han trækker frem, at deres arbejder foreslår ( ) that nature simultaneously calms and focuses the mind ( ), allowing the mind to detect patterns that it would otherwise miss (Louv 2011: 28). Disse mønstre kan være nye cerebrale forbindelser. Louv dokumenterer dog ikke sit argument med eksempelvis videnskabelig hjerneforskning, men en med en fortsat reference til Kaplan & Kaplan; ( ) a more natural environment seems to stimulate our ability to pay attention, think clearly, and be more creative ( ) (Louv 2011: 27). Han siger at ny forskning foreslår at menneskers forbindelse til naturen med en samtidig aktivering af sanserne kan forøge intelligensen, men uden 9

15 henvisning til hvilket studie der er tale om. Louv anfører dog, at med hjernens plasticitet og skabelsen af nye neuroner med Louvs ord: nature neurons giver det mening at tale om, at ophold i naturlige omgivelser giver mennesket nye cerebrale forbindelser (Louv 2011: 34). Dog foreligger der et amerikansk studie, der ser på kroppens biologiske tidsfornemmelse (det indre ur) overfor mekanisk, teknologisk tid (aftaler, deadlines). Som eksempel nævnes jetlag. Studiet 13 påviser at tid tilbragt i naturen bl.a kan styrke højre hemisfære og nedsætte irritation, rastløshed, depression, søvnløshed, muskelspændinger og hovedpine; ( ) people with less access to nature show relatively poor attention or cognitive function, poor management of major life issues, poor impulse control (Louv 2011: 64). Med hybrid-hjernen vil han kombinere naturlige og virtuelle erfaringer. Vi skal fra barnsben være fortrolige med naturen, kunne finde vej og finde glæde ved at opholde os sove, spise, elske (livet) udendørs. Samtidig kan vi ikke modsætte os udviklingen og må også finde plads til internettet i vores liv. Vi skal så at sige finde den vej, hvor der er plads til begge dele og hvor vores hjerner rummer begge tilgange. Louvs formål er at igangsætte en omfattende bevægelse, hvor mennesket skal tilbage til naturen, fordi that reconnection is visceral and immidiately useful to many people`s lives (Louv 2011: 284). Hans indsatsområder er individet og oprettelsen af by-haver. Han efterspørger at hvert enkelt individ søger at finde naturen i sig selv. For Louv betyder det, at tilbringe (mere) tid i naturen, få øje på naturfænomener man ikke tidligere har lagt mærke til og give sig selv sanseerfaringer, man tidligere har overset f.eks fuglefløjt, nattens mørke, duften af havgus eller landskabets tilstand efter regn. Disse sanseoplevelser skulle kunne inkorporeres i ens krop og give varige positive men, som både fysisk, psykisk og emotionelt vil afsætte sig spor i individet; en optagelse i krop og sjæl af et såkaldt vitamin N (som i N for natur, dvs. metaforisk). Med by-haver (suburban gardens) kan alle komme i gang med at tilbringe tid i naturen. Hans forslag er mangeartede; alt fra at dyrke grøntsager til eget bord til at oprette en sommerfuglehave. Derudover kan der plantes vækster der kan bestøve hinanden og dyrkes insekter der fremskynder den naturlige fauna. Alle mennesker på alle niveauer kan gå i gang med stort såvel som småt indenfor kunsten at holde have og via dette komme tættere på naturen og opnå de ifølge Louv ønskede fordele (Louv 2011). Hans natursyn er efter min mening ufuldstændigt og ikke dækkende nok til at få en samlet forståelse af naturen. Der er et gap imellem, at han taler om deeper earth som noget vi skal efterstæbe og 13 Louv refererer til studiet Healthy Parks, Healthy People fra Deakin University, School and Health and Social Development, Melbourne, Australia (Louv ). 10

16 samtidig foreslå suburban gardening, som langt fra er naturlig, uberørt natur, men snarere tilrettelagt og afgrænset, iscenesat og designet natur. Omvendt kan man sige at by-haver selvfølgelig eller måske er bedre end rå beton uden grønne planter. Jeg opfatter hans menneskesyn som værende noget progressivt, da det er ud fra parolen alle skal deltage for ellers lider jeg i parentes bemærket af nature deficit disorder. Hvis et menneske eksempelvis bare bruger naturen til at cykle på arbejde og gå tur med hunden, kan livet vel være godt nok som det? ikke alle mennesker elsker at få jord under neglene. Et eksempel: Han nævner at i Danmark cykler en trejdedel af indbyggerne på arbejde via grønne stier og at dette er et eksempel til efterfølgelse (Louv 2011: 207). Hvad gør de andre totrejdedele? De tager bilen. Han glemmer, at Københavns store problem og varme politiske kartoffel i efteråret 2011 var en betalingsring, der skulle få bilerne ud af midtbyen, hvilket vel også skal med i vurderingen af om København er grøn eller ej. Hans menneskesyn er primært amerikansk udfra parolen just do it (Louv 2011: 172), og som sådan mangelfuldt. Han påpeger at mennesket tilknytning til naturen både har en individuel og en pragmatisk side. Hans individ er et subjekt der på amerikansk vis kan hvad man vil og som konstitueres af sig selv og med sig selv, hvor både erkendelse og sanselige erfaringer er placeret i subjektet selv. Men hvorfra kan han vide at subjektet dannes udfra dette? Eller handicappede som ikke selv kan bevæge sig ud i naturen, er de så en slags ikke-mennesker, blot med endnu en diagnose; nature deficit disorder? Hvad nu hvis subjektet dannes via sin socialitet som hos Mead? Eller via sin identifikation som hos Freud? Eller via sit begær som hos Kojéve? Dette er kun nogle få andre eksempler; senere i hovedafsnittet vil der være flere og andre betragtninger på dette. Louv er ikke præcis nok på sit menneskesyn, hvilket ville være en fordel for hans ærinde; at få mig med på hans tankegang. Jeg er med ham, for så vidt angår betragtningen at vi som mennesker tager naturen ind via vores sansning og at vi må ud i det derude for at mærke følelsen; han svarer på noget, men efter min mening ikke på nok. Han præsenterer mange henvisninger uden tunge videnskabelige beviser. Mange studier stadfæster fakta, som i forvejen er åbenlyse; eksempelvis at en gåtur kan opfriske hoved og tankegang og at det er påvirket af, at når den fysiske motorik aktiveres, afslappes de intercerebrale neuroner og der frigives flere transmitterstoffer f.eks serotonin, hvorfor hjernen afslappes og det der før af ideer og tanker synes at være kørt fast eller gået i hårdknude, løsner op for at personen igen kan tænke frit, konstruktivt og for det i situationen brugbart. Spørgsmålet er, om dette kan henregnes under almindelig tilgængelig viden og almindelig sund fornuft, og at vi derfor ikke har brug for vitamin N, hybrid-hjernen og at lide af nature deficit disorder. 11

17 4.2 Moderne Naturpædagogik og urban-gardening Britiske National Trust har iværksat en undersøgelse, hvor de skal finde ud af hvad der skal til for at børn kan genfinde kontakten med naturen. Udgangspunktet må jo derfor være, at børn har tabt kontakten med naturen; undersøgelser viser, at børn af i dag tilbringer halvt så meget tid i naturen som deres bedsteforældre. 14 Via deres kampagne har National Trust fundet ud af, at et ud af tre børn aldrig har klatret i træer; i Danmark har en ud af ti børn aldrig prøvet at bade i havet. Selvom tallene ikke synes at være alarmerende, er der nu iværksat tiltag for at få specielt børn ud og bruge naturen. Til det formål uddannes der naturvejledere, som appellerer til børn og deres fantasi. Nu er en naturvejleder ikke kun en voksen der ved noget om planter, dyr og områder, men er nu en insektjæger, en hulebygger og en træmand. Disse synonymer har til formål at blive børnenes forbilleder, nøjagtig som superheltene fra deres computerspil er det. Her lider ingen af nature deficit disorder, dog har National Trust lavet en to-do-liste med halvtreds ting dit barn skal have gjort inden det bliver år. 15 en slags tjek-liste på om dit barn har et ordentligt og naturligt forhold til naturen. Eksemplerne fra listen er mangeartede, fra at spise et æble du selv har plukket, se solen stå op, overnatte ude i naturen og til at fange en sommerfugl. 16 Natursynet, som det præsenteres af tiltagene fra National Trust, er pragmatisk. Naturen betragtes som en brugsgenstand, hvor menneskets (primært børns) behov kan tilfredsstilles. Formålet er at indhente viden og følelsesmæssige oplevelser i naturen. Der kunne argumenteres for, at naturen blot udnyttes, da denne eksempelvis skal indeholde store træer (fordi klatring er sundt for børns motorik), mange insekt-arter (fordi børn har brug for den viden for at forstå evolutionen) og ikkeforurenede have (fordi badning i havet gavner svømmefærdigheder og rum/retningssans); listen synes uendelig. Et natursyn som formentligt er i den bedste intention, hvor ansvarlighed og evne til at passe på naturen også indgår. Ikke desto mindre mener jeg at det afføder et menneskesyn, hvor vi kan være natur-forbrugere i en brug-og-smid-væk kultur. Vil naturen reelt interessere mig, hvis jeg har fået det fra den som jeg har brug for? Jeg er i tvivl om dette natursyn har plads til at naturen er som den er; uberørt, uudforsket og sig selv så at sige. 14 Karen Wistoft i programmet Eksistens på P1 16/ Se 50things.org.uk 16 Fra artiklen Børn skal lære at lege udendørs af Bjarne Nørum. Fra Kristeligt Dagblad den 5 maj

18 En anden tilgang til naturen, som nu også ses i Danmark, er urban-gardening. Det kan defineres som en udløber af Louv`s natur princip, hvor haver anlægges i byen. Det er en grøn bevægelse, som hylder dyrkning af pryd- og nyttehaver, grønne tage og frilandsgartneri i urbane omgivelser. Formålet er at bruge det forhåndenværende (en altankasse, et stykke jord, et tag) og så samt høste egne grøntsager og frugter; en slags fra jord til bord bevægelse. 17 Som hos National Trust er formålet en brugsværdi, hvor vi skal lære at dyrke naturen og leve af høsten, idet vi så derude kan få en tilknytning og et forhold til naturen, som vi pr. definition øjensynligt mangler og har brug for, så vi kan føle os som hele mennesker der er en del af fødekæden. Igen kunne der anføres at natur blot endnu er en ting i rækken i vores brug-og-smid-væk-kultur. Budskabet ser ud til at være klart: naturen er til for mennesket skyld; vi spiser den. Omvendt kan man sige, at naturen i denne funktion gør det den er bedst til: den giver mennesket det den har. Vi kan så og høste fra naturen om og om igen, blot vi ikke udpiner jorden men behandler den ansvarligt og omsorgsfuldt så langt giver synspunktet mening. 5. Filosofiske naturpædagogiske positioner 5.1 Jean-Jacques Rousseau ( ) om læring Rousseau havde sin samtid i 1800-tallets oplysningstid, hvor de opdragende tendenser var præget af en autoritær pædagogisk udvikling, hvor mennesket skulle introduceres til kulturens orden. Rousseau gik imod denne tankegang, og ville i stedet med sine pædagogiske ideer understøtte menneskets naturlige udvikling. Mennesket er bedst i sin naturtilstand, hvor det har rum og mulighed for at tænke frit. Ifølge Rousseau var mennesket ødelagt af civilisation og samfund; et samfund med et politisk system der gjorde os ufrie. For at samfundet skulle kunne fungere optimalt, skulle mennesket underkaste sin egen vilje til fællesviljen; Der er stor forskel mellem alles vilje og fællesviljen; den sidste tager kun fællesinteressen i betragtning, mens den anden vedrører privatinteressen og er kun en sum af enkeltviljer: men fjern fra selv samme viljer det, der er for 17 Se bl.a bogen Spis din have af Signe Wenneberg som omhandler urban-gardening. 13

19 meget, og det, der er for lidt, og som indbyrdes ødelægger hinanden, og tilbage som summen af forskellene vil der være fællesviljen (Rousseau 2007: 36). Mennesket skulle leve et liv tæt på naturen, hvor følelsens værdi og det naturliges værdi blev vægtet højt. I sit opdragelses-skrift Emile udlægger han den frie opdragelse, som er en negativ opdragelse; ikke at forstå som en laissez faire-tilgang, hvor reglen er, at der ingen regler er, men med gartner-metaforen: barnet skal opdrages som en plante der skal vokse. Ifølge Rousseau bliver et barn opdraget af natur, ting og mennesker; hvoraf naturen var hans foretrukne, fordi den er noget der er udenfor mennesket noget der ikke er os. Rousseau er ude i et stort anlagt projekt og det første af sin slags af den art, hvor han vil finde en livsførelse hvor det naturlige menneske er i en samfundstilstand (Rousseau 2008). Hvad er natur da for Rousseau? Rousseau ville tage naturens orden ind i den kulturelle bevidsthed. Ikke forstået på den måde, at mennesket skulle vende tilbage til tidligere tiders naturlige tilstand ene i naturen men snarere et menneske som en del af fællesskabet og fællesviljen. Jeg tror ikke, at Rousseau havde tænkt at Emilie s opdragelse skulle være asocial, men snarere, at den primært skulle være påvirket af den naturlige tilstand og tingenes opdragelse. Mennesket skulle være til stede som tålt lærer på grund af det uansvarlige i at lade et barn være alene. Naturen afhænger ikke af os som mennesker, og måske derfor giver Rousseau den særlig opmærksomhed. Derudover mener jeg, at Rousseau primært taler om menneskets egen natur og ikke den ydre natur der findes uden for døren. Viljen er en del af menneskets natur og Rousseau taler således for, at det naturlige må være det der er til alles bedste; altså fællesviljen. Ifølge Thøgersen kan Rousseaus menneskelige natur ifølge Høffding inddeles i tre fremstillinger: en teologisk, en naturhistorisk og en psykologisk (Thøgersen 2011: 60ff). Jeg mener, at kunne tale for at der både findes en historisk og en psykologisk forståelse af hans natursyn. Historisk på den måde, at naturen er noget primitivt, grundlæggende og forhistorisk, som kan tilskrives menneskets oprindelse før kulturen gav sig til kende. Den psykologiske vinkel handler om menneskets psyke, hvor naturen der henvises til er menneskets indre natur og hvad det måtte have af dispositioner og genetiske anlæg; at der så at sige bag ved enhver personlighed ligger en grundlæggende menneskelig natur (Høffding 1912). Her vælger jeg dog den teologiske tilgang, da jeg finder den tydeligst hos Rousseau. Naturen er for Rousseau altings store moder, hvor alle svar kan findes. Det ultimative for mennesket er så, at være så tæt på og i så intens kontakt med naturen, at livet bliver muligt at leve. Vi må ifølge Rousseau ikke lave om på guds værk og ej heller kritisere naturen, dette ville være en helligbrøde. Vi må således leve med vores lidenskaber, da de er en del af os (Rousseau 2008: 125). For Rousseau er naturen ikke kun en biologisk natur, men selve grundlaget for 14

20 menneskets læring; Der gives en eneste bog som ligger åben for alles øjne, nemlig naturens bog (Rousseau 2008: 203). Vi kan altså råde bod på vores biologiske mangler ved at lære. Mennesket kan ifølge Rousseau både lære færdigheder og udvikle specielle evner og evnen til at lære beholder vi hele livet igennem. Efter min mening er hans natursyn klart og giver mening fordi det er konsistent; i den forstand at naturtilstanden er det vi bør stræbe efter og tvivl henlægges til den store moder natur som er gud; Det ville være det samme som at kritisere naturen og at lave om på Guds værk ( )Hvad Gud vil at et menneske skal gøre, det befaler han ikke gennem et menneske; han siger det selv, han indskriver det i menneskets hjerte (Rousseau 2008: 125). Hans pædagogik er den negative opdragelse og er som princip uden mulighed for fejlfortolkning idet de fleste er enige i, at opdragelsen skal være tre-delt, at dannelse ikke vindes klassisk via læsning af litteratur men via menneskets naturlige tilstand og at barnets evner og personlighed skal plejes som en plante. Derimod synes der at være utallige fortolkninger af, hvad Rousseau med sin teori kunne have ment. Spørgsmålet er om hans pædagogik er sufficient? Kan hans principper komme til kort? Er det muligt med Rousseaus pædagogik at bevare menneskets naturlige frihed? Ifølge Rousseau fastlægges hans menneskesyn af en ligevægt mellem begær og evne (Thøgersen 2011). Han skelner mellem det nødvendige -, det unødvendige -, vide- og det erotiske begær og han deler følelsen op mellem menneskets evne til at være selvkærlig og egenkærlig. Førstnævnte selvkærlighed er det mennesket bør efterstræbe, så vi kan elske os selv og værne om det menneske vi er; en slags personligt selvværd. Egenkærligheden er det egoistiske, ønsket om at besidde og eje ting som vi bør kæmpe imod, eksempelvis skal udladninger af begær der ikke er nødvendige for selvopretholdelsen undgås; en næsten asketisk tankegang som mål for livet. Selvkærlighed er menneskets grundlæggende lidenskab som ligger forankret i vores naturlige fundament, hvor Rousseau benævner denne selvkærlighed som en befaling fra naturen (Thøgersen 2011: 62). Dette behov for at elske sig selv, skal findes i en balance mellem subjektets selvstændighed og dets ansvarlighed over for andre og overfor sig selv. Subjektet skal møde verdens krav med størst mulig grad af selvopretholdelse; ikke lade sig friste af unødvendige begær eksempelvis er sex til for reproduktion - og holde sig på god fod med sine medmennesker eksempelvis behøver jeg ikke at eje en større bil end min nabo. Selvkærlighed som jo kun har øje for en selv, er tilfredsstillet når ens virkelige fornødenheder er dækket. Men egenkærligheden som anstiller sammenligninger, er aldrig tilfreds og vil ikke kunne være det, fordi denne følelse ved at foretrække en selv for andre 15

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

A Child Friendly Model of Tinnitus

A Child Friendly Model of Tinnitus A Child Friendly Model of Tinnitus Kort om modellen Modellen kan bruges både til børn og deres forældre Den skaber ramme for både indsamling af information og psyko-edukation. Informationen indsamles normalt

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites.

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites. English Information about the race. Practise Friday oct. 9 from 12.00 to 23.00 Saturday oct. 10. door open at 8.00 to breakfast/coffee Both days it will be possible to buy food and drinks in the racecenter.

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012 Og størst af dem er kærligheden Anne-May Müller 8. september 2012 Skabt til fællesskab Our main human drive is the drive for relationships Ronald Fairbairn Human connections shape the neural connections

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical and Computer Engineering Who am I? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ ASE, Leading the group in Signal Processing and

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

www.positive-vibes.nu

www.positive-vibes.nu www.positive-vibes.nu http://www.huffingtonpost.com/2013/10/28/body-on-yoga_n_4109595.html Velkommen til Kundaliniyoga Kundalini er bevidsthedens og vitalitetens yoga. Den er kendt som hverdagens yoga.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Naturen kan fremme din kreativitet

Naturen kan fremme din kreativitet Naturen kan fremme din kreativitet Af Trine Plambech Kreativitet er evnen til at få nye ideer, nye indsigter og se tingene på nye måder. Alle mennesker er kreative, men vi bruger vores kreativitet i forskellig

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robusthed et fælles indsats område 8 Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robuste børn - en oplevelse at kunne tage fat om livet! Hvis børn skal blive robuste, er det

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Vurdering af e-sundhedskompetence

Vurdering af e-sundhedskompetence Parallelsession B3: Borgernes e-sundhedskompetencer Vurdering af e-sundhedskompetence for at styrke tilpasning, tilgængelighed og relevans af e-sundhedstilbud for borgeren Dorthe Furstrand Læge, Cand.

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere