Hans Knudsen. Sygefravær i kommunerne. Kan organiseringen nedbringe sygefraværet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans Knudsen. Sygefravær i kommunerne. Kan organiseringen nedbringe sygefraværet?"

Transkript

1 Hans Knudsen Sygefravær i kommunerne Kan organiseringen nedbringe sygefraværet?

2 Publikationen Sygefravær i kommunerne kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Juni 2013 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Beskæftigelsesministeriet vurderer, at sygefraværet i Danmark årligt koster omkring 37 milliarder kr. i form af udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom. Dertil skal lægges værdien af den manglende produktion og udgifterne til sundhedsvæsenet mv. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i gennemsnit hver dag er sygemeldte i Danmark (BM, 2008). Kommunerne har en særlig udfordring, fordi der i kommunerne er et højere sygefravær end i staten og i den private sektor. I den kommunale sektor var der i 2010 et gennemsnitligt sygefravær på 12,7 arbejdsdage pr. år, mens der i staten og den private sektor var hhv. 8,3 og 8,1 sygedage pr år. Kommunerne har dog i de seneste år formået at sænke sygefraværet. I denne rapport undersøges fire kommuner, der har formået at sænke fraværet eller har et meget lavt gennemsnitligt sygefravær. Fokus i denne undersøgelse er at afdække, hvordan kommunerne organiserer sig for bedst muligt at håndtere sygefravær og for at kunne samarbejde på tværs af forvaltninger i forbindelse med det interne sygefravær. Juni 2013 Jan Rose Skaksen Direktør

4 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Formål og undersøgelsesdesign Benchmarking Benchmarkinganalyse Kommunal praksis - spørgeskemaundersøgelse Besvarelser Bedste praksis interviewundersøgelse Politisk og ledelsesmæssigt fokus Lokal ledelse Organisering af støtten til den lokale leder Redskaber Bilag 1: Sygefraværsdata

5 1. Resumé Fra 2008 til 2010 nedbragte kommunerne deres gennemsnitlige sygefravær fra 13,8 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget til 12,7 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget, hvilket dog stadig er noget højere end fraværet i staten og blandt private virksomheder. Fire ud af fem kommuner nedbragte sygefraværet i perioden. Analysens indledende benchmarking af alle 98 kommuner viser, at der er store forskelle mellem kommunerne. Således havde kommunen med det laveste gennemsnitlige sygefravær i perioden et fravær på 9,3 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget pr. år, mens kommunen med det højeste sygefravær havde et gennemsnitligt fravær på 15,9 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget pr. år. Benchmarkingen blev fulgt op af en spørgeskemaundersøgelse for at finde frem til de kommuner, der organisatorisk og systematisk arbejder på at nedbringe sygefraværet. En samkørsel af kommunernes svar på fem centrale spørgsmål med deres sygefraværstal for viser, at kommuner, der arbejder organisatorisk på at nedbringe sygefraværet, typisk har et større fald i sygefraværet fra 2008 til 2010 end kommuner, der ikke gør. Sammenhængen er statistisk signifikant og indikerer, at de fem spørgsmål er relevante at anvende i udvælgelsen af kommuner til denne best practice-analyse. På baggrund af benchmarkingen og spørgeskemaundersøgelsen blev der udvalgt fire kommuner (Herning, Holbæk, Morsø og Aarhus), hvor der blev gennemført interview med ledere og medarbejdere om organiseringen og håndteringen af det interne sygefravær. Sygefraværsindsatsen i de fire undersøgelseskommuner kan beskrives under fem overskrifter: Politisk og ledelsesmæssig fokus, tæt opfølgning på sygefraværet fra centralt hold, den lokale leder som omdrejningspunkt for håndtering af fraværet, god støtte til den lokale leder i opfølgningen på sygefraværet og sidst, samarbejdet internt i kommunen. For det første er det fælles for de fire kommuner, at der er et politisk og ledelsesmæssigt fokus på området. Det fokus må forventes at være til stede i mange kommuner, men særligt i to af undersøgelseskommunerne var den forøgede indsats med succes sat i gang af det politiske niveau. For det andet betoner undersøgelseskommunerne, at lokale initiativer omkring sygefravær på afdelingerne kræver tæt opfølgning fra den øverste ledelse suppleret med relevant og dækkende ledelsesinformation. Det er kendetegnene for alle fire 5

6 kommuner, at man har systemer til ledelsesinformation om sygefravær. Den centrale HR-afdeling bruges bl.a. til at vurdere, om der er afdelinger, hvor der kræves særligt fokus på sygefraværet. For det tredje gælder det for alle fire kommuner i undersøgelsen, at ansvaret for at nedbringe sygefraværet entydigt placeres lokalt hos den nærmeste leder. Det gælder både det korte og det lange sygefravær. Den nærmeste leders rolle er defineret, således at vedkommende ikke kun skal have fokus på budget og økonomi, men også på mere bløde parametre som trivsel og aktiv daglig personaleledelse for at forebygge mistrivsel og sygefravær. Det gælder for alle kommuner i undersøgelsen, at man prioriterer en indsats inden for den første uge, hvor den lokale leder typisk tager en samtale med den sygemeldte, og hvor der ligeledes er adgang til forskellige former for indsatser som psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, coach og lignende. For det fjerde har den lokale leder typisk et tæt samarbejde med HR-afdelingen i forbindelse med håndteringen af sygefravær. Det er primært i HR-afdelingen, eller hvad der svarer til HR afdelingen, at den lokale leder kan finde de støttefunktioner, som den enkelte sag kræver. Lederen finder her ikke blot råd, vejledning og juridisk bistand, men også tidligere omtalte sundhedsydelser rettet mod den sygemeldte. HR afdelingerne gør generelt meget ud af at ansvarliggøre lederne på de enkelte arbejdspladser, så det helt klart fremgår, at det er dem, der skal handle på både den enkelte sygemelding og på at nedbringe sygefraværet generelt. Det er ligeledes i HR-afdelingerne, at man i flere af undersøgelseskommunerne med succes har igangsat en holdningsbearbejdning i forhold til sygefravær. Det er herfra, man opfordrer afdelinger til at tale om fravær og dermed bidrage til større åbenhed og bedre forståelse af sygefravær og de virkninger, det har på en arbejdsplads. For det femte viser de fire kommuners retningslinjer, at det interne samarbejde om sygefraværet primært er beskrevet som et samarbejde mellem den daglige leder og HR-afdelingen. De fire kommuners retningslinjer indeholder derimod ingen krav til samarbejdet mellem jobcentret og den øvrige del af kommunen (daglig leder eller HR). Alle kommuner i undersøgelsen giver mundtligt udtryk for, at de gerne så et mere udbygget og forbedret samarbejde med jobcentret om det interne sygefravær. 6

7 2. Formål og undersøgelsesdesign Denne best practice-analyse har fokus på kommunernes håndtering af sygefraværet blandt kommunens ansatte. Vi vil se på, hvordan fire udvalgte kommuner arbejder med sygefraværet og analysere, hvordan deres organisering og håndtering af sygefraværet bidrager til en nedbringelse og en fastholdelse af et lavt sygefraværsniveau. Forventningen er således, at en klar organisering af området, samarbejde på tværs af forvaltninger og klare retningslinjer for håndteringen af sygefraværet i høj grad kan bidrage til at nedbringe sygefraværet. Interviewene i de udvalgte kommuner vil derfor tage udgangspunkt i kommunernes organisering og håndtering af området. Første del af analysen er en benchmarking af samtlige kommuner, hvor der benchmarkes i forhold til det gennemsnitlige fravær fra og ændringen i sygefravær fra Den anden del af analysen er en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne, hvor der bl.a. spørges til kommunernes håndtering af og retningslinjer for sygefravær, samt graden af samarbejde mellem afdelinger i forhold til sygefraværet. Spørgeskemaet benyttes, sammen med benchmarkingen, i udvælgelsen af kommuner til interview for at sikre, at de udvalgte kommuner rent faktisk arbejder aktivt med at nedbringe sygefraværet. Dette er vigtigt, da omdrejningspunktet i denne undersøgelse er at finde ud af, hvordan de kommuner, der klarer sig godt i forhold til kommunens eget sygefravær, arbejder organisatorisk, og hvilke administrative tiltag de benytter for at nedbringe og fastholde et lavt sygefravær. I benchmarkingen mellem samtlige kommuner klarer de fire udvalgte kommuner sig alle godt i forhold til sygefraværet enten pga. et lavt gennemsnitligt fravær, eller fordi de i perioden har forbedret sig markant. De to kommuner, der er udvalgt pga. et lavt sygefraværsniveau, har som minimum også forbedret sygefraværet gennemsnitligt i perioden. Kriterierne for udvælgelse uddybes i de følgende to afsnit, mens selve analysen af kvalitative interviews i de fire casekommuner følger umiddelbart efter. 1 1 Analysen i denne rapport er foretaget ud fra sygefraværs tallene for perioden 2008 til Tallene for sygefraværet for 2011 viser for casekommunerne, at to af kommunernes kan notere et yderligere fald i sygefraværet i forhold til 2010, en af kommunerne har samme sygefravær som i 2010 og en har en stigning på 0,6 % i forhold til Kilde: fldnet.dk (2011) Fraværsstatistik for kommuner og regioner. 7

8 3. Benchmarking Første del af analysen er en benchmarking af samtlige kommuner i forhold til deres sygefravær i perioden Denne benchmarking udføres på to områder. For det første udføres en benchmarking af det gennemsnitlige sygefravær pr. kommune i perioden for at identificere kommuner, der klarer sig godt med et konstant lavt fravær i perioden. Dernæst udføres en benchmarking i forhold til kommunernes ændring i sygefraværet fra for at identificere kommuner, der har nedbragt sygefraværet markant i perioden. Benchmarkingen skal, ud over at give et billede af gennemsnit og ændring af sygefraværet over de seneste år, være grundlaget for den senere udvælgelse af kommuner til best practice-delen. Der udvælges to kommuner fra hver kategori for at sikre bredde i interviewene med fokus på at nedbringe fravær og fastholde et lavt fravær. De udvalgte kommuner har dog alle nedbragt sygefraværet i perioden, som omtalt i næste afsnit Benchmarkinganalyse Sygefravær i denne analyse er beregnet i dagsværk pr. kommune pr. år. Dagsværk er til forskel fra kalenderdage et udtryk for den arbejdsfortjeneste, der mistes pga. sygdom. Fravær i weekends tæller således ikke med, når fraværet opgøres i dagsværk. Et dagsværk er defineret som en arbejdsdag på 7,4 timer, og fraværet er omregnet til dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget for at kunne sammenligne på tværs af kommuner og med andre analyser. Sygdom er i statistikken defineret som egen sygdom samt sygdom i forbindelse med en arbejdsskade. Fraværsprocenten er beregnet som andelen af dagsværk med sygefravær i forhold til det samlede antal mulige dagsværk. 2 2 Gennemsnitligt har en fuldtidsbeskæftiget ca. 228 dagsværk pr. år. I 2008 og 2009 er der benyttet 228 dage til beregningen af fraværsprocenten, mens der for 2010 er benyttet 229 dage. Kilde: FLD (2010) Fraværsstatistik for kommuner og regioner

9 Figur 1: Gennemsnitligt sygefravær pr. kommune for årene (Dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget) 3 Der er store kommunale forskelle, som det ses af ovenstående figur 1. Således har kommunen med det højeste gennemsnitlige sygefravær for årene et fravær på 15,9 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget pr. år, mens kommunen med det laveste fravær gennemsnitligt havde et sygefravær på 9,3 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget pr. år. På figur 1 herover er kommunerne, der har det laveste sygefravær, markeret med lyse/gule farver, mens kommuner markeret med en rød farve har det længste sygefravær. Som det ses af figur 1, er der store geografiske forskelle i sygefraværet. Groft sagt kan man sige, at jo længere mod vest en kommune ligger, desto mindre sygefravær har medarbejderne. Samlet set er det gennemsnitlige fravær i kommunerne for årene på 13,3 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget, hvilket svarer til en fraværsprocent på 5,8 %. 3 Kilde: fldnet.dk (Det fælleskommunale løndatakontor) 9

10 Figur 2: Ændring i sygefravær pr. kommune fra 2008 til 2010 (Dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget) 4 I figur 2 herover ses ændringer i sygefraværet fra 2008 til Ændringen er udregnet som ændring i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget i perioden 2008 til Kommunerne med en negativ ændring er de kommuner, der har nedbragt sygefraværet i perioden. De kommuner, der har haft den største forbedring af fraværet i perioden, er markeret med en gul/lys farve, mens kommuner med et øget sygefravær i perioden er markeret med en rød farve. Langt de fleste kommuner har nedbragt sygefraværet i perioden, men ca. tyve kommuner har dog haft stigende sygefravær. Kommunerne, der er markeret med lysere farver, er de kommuner, der har nedbragt sygefraværet mest. I modsætning til det gennemsnitlige sygefravær er der ikke noget, der indikerer geografiske forskelle i ændringen fra 2008 til Ændringerne i perioden går fra en forbedring på 3,7 dagsværk pr. år til en forværring på 4,3 dagsværk pr. år. For kommunerne under ét er sygefraværet faldet fra 13,8 dagsværk pr. år i 2008 til 12,7 dagsværk pr. år i Kilde: fldnet.dk (Det fælleskommunale løndatakontor) 10

11 4. Kommunal praksis - spørgeskemaundersøgelse For at kunne udvælge kommuner til den videre undersøgelse blev der parallelt med benchmarkingen udsendt et spørgeskema til samtlige kommuner via jobcentrenes postkasser. I alt 61 af de 98 kommuner svarede på spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 62. I udvælgelsen af kommuner til best practice-interview har der særligt været fokus på, at kommunerne om muligt skulle svare bekræftende på, at kommunen har en sygefraværspolitik eller strategi at kommunen har retningslinjer for håndtering af sygefraværet at der i retningslinjerne er et krav om samarbejde mellem afdelinger i kommunen at der i samarbejdet er udpeget en fast tovholder at kommunen har særlige ansatte med ansvar for at håndtere sygefraværet i kommunen. Spørgsmålene har været afgørende for at sikre, at de udvalgte kommuner har arbejdet bevidst organisatorisk og med administrative tiltag for at sikre et faldende og lavt sygefravær. Der har været to trin i udvælgelsen af de fire kommuner til interviewundersøgelsen. I benchmarkingen af kommunernes sygefravær blev først identificeret top ti for såvel lavt gennemsnitligt sygefravær som fald i sygefraværet fra Herefter er ovenstående kriterier fra spørgeskemaet undersøgt. Blandt kommunerne i top ti over nedbringelse af sygefraværet fra 2008 til 2010 havde kun to (de udvalgte) samtidig svaret positivt på alle fem spørgsmål. Blandt de ti kommuner med det laveste gennemsnitlige fravær for perioden var der én kommune, som samtidig havde svaret positivt på alle fem spørgsmål, mens tre kommuner havde svaret positivt på fire ud af de fem spørgsmål. Udvalgt til interviewundersøgelsen blev kommunen med udelukkende positive svar samt én af de tre kommuner, der havde et enkelt negativt svar Besvarelser Kommunernes besvarelser af spørgeskemaet er som beskrevet ovenfor anvendt i udvælgelsen af casekommuner. Men besvarelserne er også interessante af i sig selv, fordi de kortlægger kommunernes anvendelse af forskellige redskaber i sygefraværsindsatsen. Tabel 1 nedenfor viser kommunernes besvarelse af de fem centrale spørgsmål. 11

12 Tabel 1. Udbredelsen af forskellige redskaber i kommunernes sygefraværsindsats. Andel positive svar N Er der i din kommune en sygefraværspolitik for håndteringen af sygefravær blandt kommunens ansatte? Er der nedskrevne retningslinjer/procedurer for håndteringen af interne sygedagpengesager/internt sygefravær? Er der i retningslinjerne for håndtering af sygefravær beskrevet krav om samarbejde mellem afdelinger i kommunen (eks. HR-afdeling og den sygemeldtes leder)? Er der medarbejdere i kommunens HR-afdeling, sygedagpengeafdeling eller lignende, der har som særlig opgave at håndtere interne sygedagpengesager/internt sygefravær? Er der i interne sygefraværssager en fast tovholder i samarbejdet mellem kommunens afdelinger? 98 % % % % % 55 Af de deltagende kommuner svarede stort set alle, 98 procent, at de havde en politik for håndteringen af sygefraværet blandt kommunens egne ansatte. Næsten lige så mange kommuner, 95 procent, svarede, at de havde nedskrevne retningslinjer for håndteringen af det interne sygefravær. Blandt de kommuner, hvor der findes retningslinjer for håndteringen af det interne sygefravær, er der i 57 procent af tilfældene et krav om samarbejde mellem afdelinger. 58 procent af kommunerne svarede, at de havde ansatte i kommunen, der særligt skal tage sig af at håndtere internt sygefravær. Endelig er der i 44 procent af de deltagende kommuner en fast tovholder i samarbejdet mellem afdelingerne, mens der i de 56 procent af tilfældene ikke findes en fast person, der står for samarbejdet mellem afdelingerne i kommunens sygefraværssager. Vi har undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem kommunernes anvendelse af de fem redskaber i sygefraværsindsatsen og udviklingen i deres sygefravær fra På samme vis har vi undersøgt sammenhængen med kommunernes gennemsnitlige sygefraværsniveau i årene Resultaterne fremgår af tabel 2 nedenfor. 12

13 sygefravær 1) Pearsons r (R 2 ) Tabel 2 Sammenhænge mellem redskaber i sygefraværsindsatsen og det faldende Gns Ændring Er der i din kommune en sygefraværspolitik for håndteringen af sygefravær blandt kommunens ansatte? Er der nedskrevne retningslinjer/procedurer for håndteringen af interne sygedagpengesager/internt sygefravær? Er der i retningslinjerne for håndtering af sygefravær beskrevet krav om samarbejde mellem afdelinger i kommunen (eks. HR-afdeling og den sygemeldtes leder)? Er der medarbejdere i kommunens HRafdeling, sygedagpengeafdeling eller lignende, der har som særlig opgave at håndtere interne sygedagpengesager/internt sygefravær? Er der i interne sygefraværssager en fast tovholder i samarbejdet mellem kommunens afdelinger? -0,18 (0,03) -0,01 (0,00) -0,15 (0,02) 0,01 (0,00) 0,16 (0,03) -0,30 (0,09) -0,01 (0,00) -0,35 (0,12) -0,10 (0,01) -0,14 (0,02) 1) Negativt fortegn angiver, at sygefraværet typisk er lavere i kommuner, der anvender redskabet I og med, at næsten alle kommuner har både en sygefraværspolitik og nedskrevne retningslinjer for håndtering af internt sygefravær, har disse to spørgsmål i sagens natur ingen signifikant forklaringskraft i forhold til sygefraværet. Men kommuner, som i deres retningslinjer har et krav om samarbejde mellem afdelinger, har typisk oplevet et større fald i sygefraværet fra 2008 til 2010, og det samme gælder kommuner, som har ansatte i kommunen, der særligt skal tage sig af at håndtere internt sygefravær. Sammenhængene er statistisk signifikante på 0,05-niveau, og de to spørgsmål kan hver for sig forklare hhv. 9 og 12 procent af variationen i kommunernes sygefraværsændringer fra (R 2 på 0,09 og 0,12). Hvorvidt kommunen har en fast tovholder for samarbejdet mellem afdelinger har derimod isoleret set ingen signifikant betydning. 13

14 Ingen af de fem spørgsmål har signifikant betydning for kommunernes gennemsnitlige sygefraværsniveau i Det er ikke så overraskende, da niveauet for sygefraværet på kort sigt primært må forventes at være bestemt af lokal historik og (geografisk betingede) kulturforskelle, mens udviklingen fra ét år til et andet i højere grad må forventes at afspejle kommunernes aktuelle sygefraværsindsats. Vi har også lavet et samlet indeks for sygefraværsindsatsen ud fra kommunernes besvarelser af de fem spørgsmål. Indekset kan antage værdier mellem 0 og 5, hvor 0 angiver en kommune, som har svaret negativt på alle fem spørgsmål, mens 5 angiver en kommune, som har svaret positivt på alle fem spørgsmål. Kommuner med mange positive svar har typisk et større fald i sygefraværet fra 2008 til 2010 end kommuner med få positive svar. Sammenhængen er statistisk signifikant, og indekset kan forklare 17 procent af variationen i kommunernes sygefraværsændringer fra Det indikerer, at det er nogle relevante spørgsmål at vælge kommuner ud fra til en best practice-analyse. 5 Ligesom vi fandt for de enkelte spørgsmål, har kommunernes score på det samlede indeks ingen signifikant betydning for deres gennemsnitlige sygefraværsniveau i Det er som nævnt ikke overraskende. Som tidligere nævnt har vi sikret, at de to kommuner, som er med i best practice-analysen på grund af deres lave gennemsnitlige sygefravær, derudover som minimum har haft et gennemsnitligt fald i sygefraværet fra 2008 til De beskrevne signifikante sammenhænge holder alle, hvis der i analysen af udviklingen i sygefraværet kontrolleres for kommunernes sygefraværsniveau. 14

15 5. Bedste praksis interviewundersøgelse I de fire udvalgte kommuner blev der gennemført interview med ledere og medarbejdere fra HR afdelinger, jobcentre og kommunale institutioner. I interviewene har vi afdækket kommunernes organisering af sygefraværsindsatsen, deres retningslinjer og de initiativer, som de har benyttet sig af for at nedbringe sygefraværet. Denne del af undersøgelsen er struktureret, så vi først har set på betydningen af det politiske og ledelsesmæssige fokus på det interne sygefravær. Dernæst har vi set på den lokale ledelses rolle i forbindelse med håndteringen af det interne sygefravær. Vi har endvidere set på, hvilke ressourcer/støttefunktioner der er til rådighed for de lokale ledere, og hvordan denne støtte er organiseret. Afslutningsvist har vi set på de samarbejdsrelationer, der blev kortlagt i spørgeskemaundersøgelsen og i interviewundersøgelsen Politisk og ledelsesmæssigt fokus I denne del af undersøgelsen analyseres, om kommunernes resultater kan forklares ud fra et systematisk politisk og ledelsesmæssigt fokus. Med politisk og ledelsesmæssigt fokus forstår vi her, om de medarbejdere og ledere, der arbejder på området, oplever interesse og opfølgning fra det politiske niveau og fra direktionen, om der udarbejdes ledelsesinformation efter faste procedurer, og om forvaltningerne oplever støtte og opbakning til de initiativer, de tager. I alle fire kommuner fortæller man, at der er et politisk og ledelsesmæssigt fokus på området. I to af kommunerne forklares, at dette fokus først rigtigt startede i kraft af et politisk initiativ, hvor man i byrådet satte det interne sygefravær på dagsordenen med krav om at nedbringe fraværet. Dette blev efterfulgt af en central administrativ opfølgning og handlingsplaner for håndtering af det interne sygefravær. I den ene kommune besluttede man internt i forvaltningen at stramme kravene til opfølgningen på sygefraværet, det vil sige, man begyndte at tage sygefraværssamtalerne tidligere, end man hidtil havde gjort. I den anden kommune vedtog politikerne en omfattende plan for, hvorledes man skulle reducere sygefraværet. I planen indgik bl.a. indførelse af automatisk ledel- 15

16 sesinformation til direktion, chefer og ledere, så der dagligt er fraværsstatistikker til rådighed. I en tredje kommune følger det politiske niveau sygefraværet månedligt. Alle lederne får egne og andre afdelingers sygefraværstal, som også sendes til alle medudvalg, så alle medarbejdere er orienteret om de aktuelle tal. Hver 3. måned kontakter man fra HR-afdelingen de steder, hvor tallene ser unormale ud. Tæt opfølgning i direktionen på sygefraværet i afdelingerne er kendetegnende for alle fire kommuner. Formålet er løbende at måle fraværet, så ledelsen også kan styre efter det. Fraværet rapporteres her månedligt, mens anden information om medarbejdernes trivsel, ledelseskvalitet og APV måles årligt. Et andet formål med at synliggøre sygefraværet er at opstille mål for de enkelte chefer og ledere, så den enkelte leder kan holdes ansvarlig for sygefraværsniveauet på lige fod med de økonomiske resultater. I de kommuner, vi har talt med, er der altså politisk fokus på sygefraværet. En tæt og systematisk opfølgning på alle ledelsesniveauer synes desuden at være et centralt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet i de fire kommuner. Men i sidste ende er det hos den sygemeldtes nærmeste leder, resultaterne skabes. Det handler næste afsnit om Lokal ledelse I alle de interviewede kommuner placeres ansvaret for nedbringelse af sygefraværet, både det korte fravær og det lange fravær, lokalt hos den nærmeste leder. Den nærmeste leder skal ikke kun have fokus på budgetter, men også på mere bløde parametre såsom MUS samtaler, trivsel og aktiv daglig personaleledelse, dels for at forebygge sygefravær og mistrivsel og dels for hurtigere at blive opmærksom på, hvornår en medarbejder ikke har det godt. Dette lægger alle fire kommuner vægt på. I en af de kommuner, der deltager i undersøgelsen, er man gået et skridt videre. Denne kommune satser på et tæt samarbejde mellem den lokale leder, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljøkonsulenten om nedbringelse af sygefraværet. De tre gennemgår sammen et kursusforløb vedrørende både den svære sygefraværssamtale og de mere uformelle samtaleformer af holdningsbearbejdende karakter. Medarbejderrepræsentanterne er inddraget i arbejdet med sygefravær for bedre konstant at kunne være opmærksom på alle medarbejdere i forhold til sygefravær. 16

17 Håndtering af sygefraværet I flere af de deltagende kommuner skal lederen handle allerede ved medarbejderens sygemelding. Hvis medarbejderen ikke har sygemeldt sig hos sin nærmeste leder, kontakter lederen den sygemeldte samme dag. Lederen gør det for at finde ud af, om fraværet har noget med arbejdet at gøre, eller om det bare er en influenza eller lignende. Leder og medarbejder aftaler de nærmere detaljer i forbindelse med sygemeldingen, hvor længe sygefraværet formodes at blive, og om det eventuelt er nødvendigt, at der sker en overdragelse af opgaver. Det korte sygefravær I to af kommunerne kontaktes den sygemeldte af den nærmeste leder allerede efter tre til fem dage for at følge op på fraværet, for at høre hvordan det går og for at høre om prognosen for den nærmeste fremtid. Efter 14 dages fravær tager nærmeste leder den lovgivningsbundne sygefraværssamtale, hvorefter der følges faste procedurer. I forbindelse med det korterevarende fravær operer man i de fire kommuner med hyppigt og atypisk fravær eller klatdage. Definitionen af det atypiske fravær kan være fem fraværsperioder på et år. Har man det, giver det anledning til en sygefraværssamtale mellem leder og medarbejder. Det lange sygefravær Hvor håndteringen af det korte sygefravær i alle fire kommuner handler om faste procedurer og samtaler på faste tidspunkter, handler det lange fravær i lige så høj grad om at finde individuelle muligheder for den sygemeldte. I de fire kommuner er der også faste procedurer for håndteringen af det lange sygefravær, der typisk defineres som fravær over dage, men hvor det for korte fravær primært handler om at afdække årsagen til fraværet, er fokus i samtalerne ved det lange fravær på mulighederne for at komme tilbage på arbejdet. I alle fire kommuner handler de retningslinjer, som lederne følger, om faste kadencer for fraværssamtaler og vejledninger eller skemaer til at håndtere selve samtalerne. Samtalerne handler som udgangspunkt om at finde individuelle muligheder for at fastholde medarbejderne i arbejdet, men kan også handle om at omplacere medarbejderne på andre vilkår (fx fleksjob) eller eventuelt om at afskedige dem. Ved langt sygefravær kan de lokale ledere i de fire kommuner benytte sig af en HRafdeling, men også et jobcenter, der har mulighed for at tilbyde hjælpemidler til arbejdsfastholdelse, evt. oprettelse af fleksjob mv. I afsnittene herunder om organiseringen af støtten til den lokale leder er disse muligheder beskrevet yderligere. 17

18 5.3. Organisering af støtten til den lokale leder I alle undersøgelsens kommuner har de lokale ledere mulighed for at trække på et vidt spektrum af både menneskelige ressourcer og andre hjælpefunktioner som eksempelvis et ledelsesinformationssystem, vejledninger til samtaler mv. De forskellige hjælpefunktioner for den enkelte leder kan inddeles i fem kategorier, som vist i figur 1 herunder. Figur 3. Hjælpefunktioner for den enkelte leder IT-systemer HR, jura Sundhedsydelser Lokal leder Jobcenter Uddannelse Støtte fra HR-afdeling Hovedomdrejningspunktet for støtten til den lokale leder ligger i de fire kommuner hos HR afdelingen, eller hvad der svarer til HR-afdelingen. HR-afdelingen i de fire kommuner gør generelt meget ud af at ansvarliggøre lederne på de enkelte arbejdspladser, så det er helt klart, at det er dem, der skal handle på sygemeldingen. I HR-afdelingen kan der også ligge en juridisk ekspertise i forhold til ansættelsesmæssige forhold, hvor der i de fire kommuner er konsulentbistand at hente i forhold til det enkelte fraværsforløb. HR-afdelingen yder desuden bistand til de enkelte 18

19 samtaleforløb og tilrettelægger uddannelsesforløb og målrettede projekter, som lederne kan/skal deltage i. Udover at yde bistand til den enkelte leder, faciliterer HR-afdelingen udviklingsprægede forløb. Som eksempel kan nævnes, at man i en kommune har nedsat en netværksgruppe med repræsentanter for HR, ældreområdet og jobcentret. I netværksgruppen behandler man ikke enkeltsager, man informerer om, hvad man hver især kan, og hvordan man kan samarbejde om de enkelte forløb. Netværksgruppen arbejder med et forebyggelsesperspektiv, med at optimere samarbejdet og med at forbedre kvaliteten af arbejdet med sygefraværet. Et gennemgående træk ved alle de deltagende kommuner er pointeringen af holdningsbearbejdningen og kulturpåvirkningen som et gennemgående tema, når man skal skabe en permanent reduktion af sygefraværet. Et af formålene med denne holdningsbearbejdning er at få sygdom til at være noget, man samarbejder og er åben om, frem for at sygdom er noget privat. Sundhedsydelser Ser vi på lederens adgang til det, vi kan kalde sundhedsydelser, det vil sige adgang til psykolog, fysioterapeut, coach o.l., har alle de deltagende kommuner tilbud om den type af ydelser til de ansatte, under en eller anden form. I en af kommunerne inddrager man således en coach og en psykoterapeut i arbejdet med at forebygge de korte fraværsperioder. Samme kommune har en forebyggelsespulje til coach og psykoterapeut, hvor medarbejdere der er i risiko for sygefravær, kan indgå i et samtaleforløb. Man har i særlige tilfælde mulighed for at bevilge enkeltydelser til psykolog. Derudover har man en sundhedsordning rettet mod alle de ansatte i kommunen. Denne sundhedsordning omfatter kiropraktor, fysioterapeut, massage, tilskud til fitnesscenter, rygestopkurser o.l. I en anden kommune er der mulighed for allerede ved sygemeldingen at henvise til en fysioterapeut eller ergoterapeut i kommunens arbejdsmiljøafdeling, hvilket ofte resulterer i en hurtigere raskmelding. Denne kommune opererer med det, de benævner som aktiv forebyggelse. Aktiv forebyggelse består i, at medarbejderne selv kan kontakte en kommunalt ansat ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog og få en screening af det aktuelle problem. I en tredje kommune har man et ugentligt møde mellem HR-afdelingen og arbejdsmiljøafdelingen. Her ser man på, hvilke afdelinger der trækker på de forskellige sundhedsydelser. Hvis der er mere end en henvendelse fra et arbejdssted med 19

20 arbejdsmiljøproblemer, tager øverste arbejdsmiljøchef en samtale med den pågældende leder. It-systemer Det gælder for alle deltagende kommuner i undersøgelsen, at man bruger forskellige it-systemer i indsatsen for at nedbringe sygefraværet. I en kommune har man et it-system med en fordeling på kort og lang tids fravær. Systemet opdateres dagligt og kan dermed bruges i den daglige styring af fraværet. I en anden kommune sendes der en mail med en påmindelse til lederen ved et fravær, der ifølge kommunens fraværspolitik kræver handling af lederen. Denne påmindelse er vedhæftet diverse skemaer, der skal udfyldes af leder og medarbejder i fællesskab og returneres til personaleafdelingen. Uddannelse af den lokale leder Det gælder for de fire kommuner, at man uddanner de lokale ledere i at håndtere de vanskelige samtaler. I en af kommunerne er det i forbindelse med lederuddannelsen i kommunen, i en anden er det i forbindelse med HR-kurser for ledere. I de to sidste er der tale om obligatoriske samtalekurser for alle ledere, undertiden suppleret med deltagelse af tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljøkonsulenten. På kurset lærer man at definere lederrollen og medarbejderrollen, og hvordan man taler med arbejdspladsen som udgangspunkt. Lederen lærer, at samtalen tager udgangspunkt i arbejdet og arbejdspladsen. Jobcenter Jobcentret er myndighed i forbindelse med udbetaling af sygedagpengerefusion til arbejdsgiver og sygedagpenge til ledige. I jobcentret er der også en række muligheder for at hjælpe arbejdspladser med at fastholde medarbejdere i job. Disse muligheder gælder, uanset om arbejdspladserne er kommunale eller ej. Jobcentret har mulighed for at bidrage økonomisk til eksempelvis arbejdsredskaber, der kan kompensere for medarbejderens funktionsnedsættelse og dermed fastholde vedkommende i jobbet. Jobcentret kan også bidrage til en omskoling/omplacering eller afklare mulighederne for fleksjob. Den største del af jobcentrets arbejde handler dog om i dialog med den sygemeldte og arbejdspladsen at bringe den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på arbejdet, evt. på nedsat tid i en periode. 20

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere