Hans Knudsen. Sygefravær i kommunerne. Kan organiseringen nedbringe sygefraværet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans Knudsen. Sygefravær i kommunerne. Kan organiseringen nedbringe sygefraværet?"

Transkript

1 Hans Knudsen Sygefravær i kommunerne Kan organiseringen nedbringe sygefraværet?

2 Publikationen Sygefravær i kommunerne kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Juni 2013 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Beskæftigelsesministeriet vurderer, at sygefraværet i Danmark årligt koster omkring 37 milliarder kr. i form af udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom. Dertil skal lægges værdien af den manglende produktion og udgifterne til sundhedsvæsenet mv. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i gennemsnit hver dag er sygemeldte i Danmark (BM, 2008). Kommunerne har en særlig udfordring, fordi der i kommunerne er et højere sygefravær end i staten og i den private sektor. I den kommunale sektor var der i 2010 et gennemsnitligt sygefravær på 12,7 arbejdsdage pr. år, mens der i staten og den private sektor var hhv. 8,3 og 8,1 sygedage pr år. Kommunerne har dog i de seneste år formået at sænke sygefraværet. I denne rapport undersøges fire kommuner, der har formået at sænke fraværet eller har et meget lavt gennemsnitligt sygefravær. Fokus i denne undersøgelse er at afdække, hvordan kommunerne organiserer sig for bedst muligt at håndtere sygefravær og for at kunne samarbejde på tværs af forvaltninger i forbindelse med det interne sygefravær. Juni 2013 Jan Rose Skaksen Direktør

4 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Formål og undersøgelsesdesign Benchmarking Benchmarkinganalyse Kommunal praksis - spørgeskemaundersøgelse Besvarelser Bedste praksis interviewundersøgelse Politisk og ledelsesmæssigt fokus Lokal ledelse Organisering af støtten til den lokale leder Redskaber Bilag 1: Sygefraværsdata

5 1. Resumé Fra 2008 til 2010 nedbragte kommunerne deres gennemsnitlige sygefravær fra 13,8 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget til 12,7 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget, hvilket dog stadig er noget højere end fraværet i staten og blandt private virksomheder. Fire ud af fem kommuner nedbragte sygefraværet i perioden. Analysens indledende benchmarking af alle 98 kommuner viser, at der er store forskelle mellem kommunerne. Således havde kommunen med det laveste gennemsnitlige sygefravær i perioden et fravær på 9,3 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget pr. år, mens kommunen med det højeste sygefravær havde et gennemsnitligt fravær på 15,9 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget pr. år. Benchmarkingen blev fulgt op af en spørgeskemaundersøgelse for at finde frem til de kommuner, der organisatorisk og systematisk arbejder på at nedbringe sygefraværet. En samkørsel af kommunernes svar på fem centrale spørgsmål med deres sygefraværstal for viser, at kommuner, der arbejder organisatorisk på at nedbringe sygefraværet, typisk har et større fald i sygefraværet fra 2008 til 2010 end kommuner, der ikke gør. Sammenhængen er statistisk signifikant og indikerer, at de fem spørgsmål er relevante at anvende i udvælgelsen af kommuner til denne best practice-analyse. På baggrund af benchmarkingen og spørgeskemaundersøgelsen blev der udvalgt fire kommuner (Herning, Holbæk, Morsø og Aarhus), hvor der blev gennemført interview med ledere og medarbejdere om organiseringen og håndteringen af det interne sygefravær. Sygefraværsindsatsen i de fire undersøgelseskommuner kan beskrives under fem overskrifter: Politisk og ledelsesmæssig fokus, tæt opfølgning på sygefraværet fra centralt hold, den lokale leder som omdrejningspunkt for håndtering af fraværet, god støtte til den lokale leder i opfølgningen på sygefraværet og sidst, samarbejdet internt i kommunen. For det første er det fælles for de fire kommuner, at der er et politisk og ledelsesmæssigt fokus på området. Det fokus må forventes at være til stede i mange kommuner, men særligt i to af undersøgelseskommunerne var den forøgede indsats med succes sat i gang af det politiske niveau. For det andet betoner undersøgelseskommunerne, at lokale initiativer omkring sygefravær på afdelingerne kræver tæt opfølgning fra den øverste ledelse suppleret med relevant og dækkende ledelsesinformation. Det er kendetegnene for alle fire 5

6 kommuner, at man har systemer til ledelsesinformation om sygefravær. Den centrale HR-afdeling bruges bl.a. til at vurdere, om der er afdelinger, hvor der kræves særligt fokus på sygefraværet. For det tredje gælder det for alle fire kommuner i undersøgelsen, at ansvaret for at nedbringe sygefraværet entydigt placeres lokalt hos den nærmeste leder. Det gælder både det korte og det lange sygefravær. Den nærmeste leders rolle er defineret, således at vedkommende ikke kun skal have fokus på budget og økonomi, men også på mere bløde parametre som trivsel og aktiv daglig personaleledelse for at forebygge mistrivsel og sygefravær. Det gælder for alle kommuner i undersøgelsen, at man prioriterer en indsats inden for den første uge, hvor den lokale leder typisk tager en samtale med den sygemeldte, og hvor der ligeledes er adgang til forskellige former for indsatser som psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, coach og lignende. For det fjerde har den lokale leder typisk et tæt samarbejde med HR-afdelingen i forbindelse med håndteringen af sygefravær. Det er primært i HR-afdelingen, eller hvad der svarer til HR afdelingen, at den lokale leder kan finde de støttefunktioner, som den enkelte sag kræver. Lederen finder her ikke blot råd, vejledning og juridisk bistand, men også tidligere omtalte sundhedsydelser rettet mod den sygemeldte. HR afdelingerne gør generelt meget ud af at ansvarliggøre lederne på de enkelte arbejdspladser, så det helt klart fremgår, at det er dem, der skal handle på både den enkelte sygemelding og på at nedbringe sygefraværet generelt. Det er ligeledes i HR-afdelingerne, at man i flere af undersøgelseskommunerne med succes har igangsat en holdningsbearbejdning i forhold til sygefravær. Det er herfra, man opfordrer afdelinger til at tale om fravær og dermed bidrage til større åbenhed og bedre forståelse af sygefravær og de virkninger, det har på en arbejdsplads. For det femte viser de fire kommuners retningslinjer, at det interne samarbejde om sygefraværet primært er beskrevet som et samarbejde mellem den daglige leder og HR-afdelingen. De fire kommuners retningslinjer indeholder derimod ingen krav til samarbejdet mellem jobcentret og den øvrige del af kommunen (daglig leder eller HR). Alle kommuner i undersøgelsen giver mundtligt udtryk for, at de gerne så et mere udbygget og forbedret samarbejde med jobcentret om det interne sygefravær. 6

7 2. Formål og undersøgelsesdesign Denne best practice-analyse har fokus på kommunernes håndtering af sygefraværet blandt kommunens ansatte. Vi vil se på, hvordan fire udvalgte kommuner arbejder med sygefraværet og analysere, hvordan deres organisering og håndtering af sygefraværet bidrager til en nedbringelse og en fastholdelse af et lavt sygefraværsniveau. Forventningen er således, at en klar organisering af området, samarbejde på tværs af forvaltninger og klare retningslinjer for håndteringen af sygefraværet i høj grad kan bidrage til at nedbringe sygefraværet. Interviewene i de udvalgte kommuner vil derfor tage udgangspunkt i kommunernes organisering og håndtering af området. Første del af analysen er en benchmarking af samtlige kommuner, hvor der benchmarkes i forhold til det gennemsnitlige fravær fra og ændringen i sygefravær fra Den anden del af analysen er en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne, hvor der bl.a. spørges til kommunernes håndtering af og retningslinjer for sygefravær, samt graden af samarbejde mellem afdelinger i forhold til sygefraværet. Spørgeskemaet benyttes, sammen med benchmarkingen, i udvælgelsen af kommuner til interview for at sikre, at de udvalgte kommuner rent faktisk arbejder aktivt med at nedbringe sygefraværet. Dette er vigtigt, da omdrejningspunktet i denne undersøgelse er at finde ud af, hvordan de kommuner, der klarer sig godt i forhold til kommunens eget sygefravær, arbejder organisatorisk, og hvilke administrative tiltag de benytter for at nedbringe og fastholde et lavt sygefravær. I benchmarkingen mellem samtlige kommuner klarer de fire udvalgte kommuner sig alle godt i forhold til sygefraværet enten pga. et lavt gennemsnitligt fravær, eller fordi de i perioden har forbedret sig markant. De to kommuner, der er udvalgt pga. et lavt sygefraværsniveau, har som minimum også forbedret sygefraværet gennemsnitligt i perioden. Kriterierne for udvælgelse uddybes i de følgende to afsnit, mens selve analysen af kvalitative interviews i de fire casekommuner følger umiddelbart efter. 1 1 Analysen i denne rapport er foretaget ud fra sygefraværs tallene for perioden 2008 til Tallene for sygefraværet for 2011 viser for casekommunerne, at to af kommunernes kan notere et yderligere fald i sygefraværet i forhold til 2010, en af kommunerne har samme sygefravær som i 2010 og en har en stigning på 0,6 % i forhold til Kilde: fldnet.dk (2011) Fraværsstatistik for kommuner og regioner. 7

8 3. Benchmarking Første del af analysen er en benchmarking af samtlige kommuner i forhold til deres sygefravær i perioden Denne benchmarking udføres på to områder. For det første udføres en benchmarking af det gennemsnitlige sygefravær pr. kommune i perioden for at identificere kommuner, der klarer sig godt med et konstant lavt fravær i perioden. Dernæst udføres en benchmarking i forhold til kommunernes ændring i sygefraværet fra for at identificere kommuner, der har nedbragt sygefraværet markant i perioden. Benchmarkingen skal, ud over at give et billede af gennemsnit og ændring af sygefraværet over de seneste år, være grundlaget for den senere udvælgelse af kommuner til best practice-delen. Der udvælges to kommuner fra hver kategori for at sikre bredde i interviewene med fokus på at nedbringe fravær og fastholde et lavt fravær. De udvalgte kommuner har dog alle nedbragt sygefraværet i perioden, som omtalt i næste afsnit Benchmarkinganalyse Sygefravær i denne analyse er beregnet i dagsværk pr. kommune pr. år. Dagsværk er til forskel fra kalenderdage et udtryk for den arbejdsfortjeneste, der mistes pga. sygdom. Fravær i weekends tæller således ikke med, når fraværet opgøres i dagsværk. Et dagsværk er defineret som en arbejdsdag på 7,4 timer, og fraværet er omregnet til dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget for at kunne sammenligne på tværs af kommuner og med andre analyser. Sygdom er i statistikken defineret som egen sygdom samt sygdom i forbindelse med en arbejdsskade. Fraværsprocenten er beregnet som andelen af dagsværk med sygefravær i forhold til det samlede antal mulige dagsværk. 2 2 Gennemsnitligt har en fuldtidsbeskæftiget ca. 228 dagsværk pr. år. I 2008 og 2009 er der benyttet 228 dage til beregningen af fraværsprocenten, mens der for 2010 er benyttet 229 dage. Kilde: FLD (2010) Fraværsstatistik for kommuner og regioner

9 Figur 1: Gennemsnitligt sygefravær pr. kommune for årene (Dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget) 3 Der er store kommunale forskelle, som det ses af ovenstående figur 1. Således har kommunen med det højeste gennemsnitlige sygefravær for årene et fravær på 15,9 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget pr. år, mens kommunen med det laveste fravær gennemsnitligt havde et sygefravær på 9,3 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget pr. år. På figur 1 herover er kommunerne, der har det laveste sygefravær, markeret med lyse/gule farver, mens kommuner markeret med en rød farve har det længste sygefravær. Som det ses af figur 1, er der store geografiske forskelle i sygefraværet. Groft sagt kan man sige, at jo længere mod vest en kommune ligger, desto mindre sygefravær har medarbejderne. Samlet set er det gennemsnitlige fravær i kommunerne for årene på 13,3 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget, hvilket svarer til en fraværsprocent på 5,8 %. 3 Kilde: fldnet.dk (Det fælleskommunale løndatakontor) 9

10 Figur 2: Ændring i sygefravær pr. kommune fra 2008 til 2010 (Dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget) 4 I figur 2 herover ses ændringer i sygefraværet fra 2008 til Ændringen er udregnet som ændring i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget i perioden 2008 til Kommunerne med en negativ ændring er de kommuner, der har nedbragt sygefraværet i perioden. De kommuner, der har haft den største forbedring af fraværet i perioden, er markeret med en gul/lys farve, mens kommuner med et øget sygefravær i perioden er markeret med en rød farve. Langt de fleste kommuner har nedbragt sygefraværet i perioden, men ca. tyve kommuner har dog haft stigende sygefravær. Kommunerne, der er markeret med lysere farver, er de kommuner, der har nedbragt sygefraværet mest. I modsætning til det gennemsnitlige sygefravær er der ikke noget, der indikerer geografiske forskelle i ændringen fra 2008 til Ændringerne i perioden går fra en forbedring på 3,7 dagsværk pr. år til en forværring på 4,3 dagsværk pr. år. For kommunerne under ét er sygefraværet faldet fra 13,8 dagsværk pr. år i 2008 til 12,7 dagsværk pr. år i Kilde: fldnet.dk (Det fælleskommunale løndatakontor) 10

11 4. Kommunal praksis - spørgeskemaundersøgelse For at kunne udvælge kommuner til den videre undersøgelse blev der parallelt med benchmarkingen udsendt et spørgeskema til samtlige kommuner via jobcentrenes postkasser. I alt 61 af de 98 kommuner svarede på spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 62. I udvælgelsen af kommuner til best practice-interview har der særligt været fokus på, at kommunerne om muligt skulle svare bekræftende på, at kommunen har en sygefraværspolitik eller strategi at kommunen har retningslinjer for håndtering af sygefraværet at der i retningslinjerne er et krav om samarbejde mellem afdelinger i kommunen at der i samarbejdet er udpeget en fast tovholder at kommunen har særlige ansatte med ansvar for at håndtere sygefraværet i kommunen. Spørgsmålene har været afgørende for at sikre, at de udvalgte kommuner har arbejdet bevidst organisatorisk og med administrative tiltag for at sikre et faldende og lavt sygefravær. Der har været to trin i udvælgelsen af de fire kommuner til interviewundersøgelsen. I benchmarkingen af kommunernes sygefravær blev først identificeret top ti for såvel lavt gennemsnitligt sygefravær som fald i sygefraværet fra Herefter er ovenstående kriterier fra spørgeskemaet undersøgt. Blandt kommunerne i top ti over nedbringelse af sygefraværet fra 2008 til 2010 havde kun to (de udvalgte) samtidig svaret positivt på alle fem spørgsmål. Blandt de ti kommuner med det laveste gennemsnitlige fravær for perioden var der én kommune, som samtidig havde svaret positivt på alle fem spørgsmål, mens tre kommuner havde svaret positivt på fire ud af de fem spørgsmål. Udvalgt til interviewundersøgelsen blev kommunen med udelukkende positive svar samt én af de tre kommuner, der havde et enkelt negativt svar Besvarelser Kommunernes besvarelser af spørgeskemaet er som beskrevet ovenfor anvendt i udvælgelsen af casekommuner. Men besvarelserne er også interessante af i sig selv, fordi de kortlægger kommunernes anvendelse af forskellige redskaber i sygefraværsindsatsen. Tabel 1 nedenfor viser kommunernes besvarelse af de fem centrale spørgsmål. 11

12 Tabel 1. Udbredelsen af forskellige redskaber i kommunernes sygefraværsindsats. Andel positive svar N Er der i din kommune en sygefraværspolitik for håndteringen af sygefravær blandt kommunens ansatte? Er der nedskrevne retningslinjer/procedurer for håndteringen af interne sygedagpengesager/internt sygefravær? Er der i retningslinjerne for håndtering af sygefravær beskrevet krav om samarbejde mellem afdelinger i kommunen (eks. HR-afdeling og den sygemeldtes leder)? Er der medarbejdere i kommunens HR-afdeling, sygedagpengeafdeling eller lignende, der har som særlig opgave at håndtere interne sygedagpengesager/internt sygefravær? Er der i interne sygefraværssager en fast tovholder i samarbejdet mellem kommunens afdelinger? 98 % % % % % 55 Af de deltagende kommuner svarede stort set alle, 98 procent, at de havde en politik for håndteringen af sygefraværet blandt kommunens egne ansatte. Næsten lige så mange kommuner, 95 procent, svarede, at de havde nedskrevne retningslinjer for håndteringen af det interne sygefravær. Blandt de kommuner, hvor der findes retningslinjer for håndteringen af det interne sygefravær, er der i 57 procent af tilfældene et krav om samarbejde mellem afdelinger. 58 procent af kommunerne svarede, at de havde ansatte i kommunen, der særligt skal tage sig af at håndtere internt sygefravær. Endelig er der i 44 procent af de deltagende kommuner en fast tovholder i samarbejdet mellem afdelingerne, mens der i de 56 procent af tilfældene ikke findes en fast person, der står for samarbejdet mellem afdelingerne i kommunens sygefraværssager. Vi har undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem kommunernes anvendelse af de fem redskaber i sygefraværsindsatsen og udviklingen i deres sygefravær fra På samme vis har vi undersøgt sammenhængen med kommunernes gennemsnitlige sygefraværsniveau i årene Resultaterne fremgår af tabel 2 nedenfor. 12

13 sygefravær 1) Pearsons r (R 2 ) Tabel 2 Sammenhænge mellem redskaber i sygefraværsindsatsen og det faldende Gns Ændring Er der i din kommune en sygefraværspolitik for håndteringen af sygefravær blandt kommunens ansatte? Er der nedskrevne retningslinjer/procedurer for håndteringen af interne sygedagpengesager/internt sygefravær? Er der i retningslinjerne for håndtering af sygefravær beskrevet krav om samarbejde mellem afdelinger i kommunen (eks. HR-afdeling og den sygemeldtes leder)? Er der medarbejdere i kommunens HRafdeling, sygedagpengeafdeling eller lignende, der har som særlig opgave at håndtere interne sygedagpengesager/internt sygefravær? Er der i interne sygefraværssager en fast tovholder i samarbejdet mellem kommunens afdelinger? -0,18 (0,03) -0,01 (0,00) -0,15 (0,02) 0,01 (0,00) 0,16 (0,03) -0,30 (0,09) -0,01 (0,00) -0,35 (0,12) -0,10 (0,01) -0,14 (0,02) 1) Negativt fortegn angiver, at sygefraværet typisk er lavere i kommuner, der anvender redskabet I og med, at næsten alle kommuner har både en sygefraværspolitik og nedskrevne retningslinjer for håndtering af internt sygefravær, har disse to spørgsmål i sagens natur ingen signifikant forklaringskraft i forhold til sygefraværet. Men kommuner, som i deres retningslinjer har et krav om samarbejde mellem afdelinger, har typisk oplevet et større fald i sygefraværet fra 2008 til 2010, og det samme gælder kommuner, som har ansatte i kommunen, der særligt skal tage sig af at håndtere internt sygefravær. Sammenhængene er statistisk signifikante på 0,05-niveau, og de to spørgsmål kan hver for sig forklare hhv. 9 og 12 procent af variationen i kommunernes sygefraværsændringer fra (R 2 på 0,09 og 0,12). Hvorvidt kommunen har en fast tovholder for samarbejdet mellem afdelinger har derimod isoleret set ingen signifikant betydning. 13

14 Ingen af de fem spørgsmål har signifikant betydning for kommunernes gennemsnitlige sygefraværsniveau i Det er ikke så overraskende, da niveauet for sygefraværet på kort sigt primært må forventes at være bestemt af lokal historik og (geografisk betingede) kulturforskelle, mens udviklingen fra ét år til et andet i højere grad må forventes at afspejle kommunernes aktuelle sygefraværsindsats. Vi har også lavet et samlet indeks for sygefraværsindsatsen ud fra kommunernes besvarelser af de fem spørgsmål. Indekset kan antage værdier mellem 0 og 5, hvor 0 angiver en kommune, som har svaret negativt på alle fem spørgsmål, mens 5 angiver en kommune, som har svaret positivt på alle fem spørgsmål. Kommuner med mange positive svar har typisk et større fald i sygefraværet fra 2008 til 2010 end kommuner med få positive svar. Sammenhængen er statistisk signifikant, og indekset kan forklare 17 procent af variationen i kommunernes sygefraværsændringer fra Det indikerer, at det er nogle relevante spørgsmål at vælge kommuner ud fra til en best practice-analyse. 5 Ligesom vi fandt for de enkelte spørgsmål, har kommunernes score på det samlede indeks ingen signifikant betydning for deres gennemsnitlige sygefraværsniveau i Det er som nævnt ikke overraskende. Som tidligere nævnt har vi sikret, at de to kommuner, som er med i best practice-analysen på grund af deres lave gennemsnitlige sygefravær, derudover som minimum har haft et gennemsnitligt fald i sygefraværet fra 2008 til De beskrevne signifikante sammenhænge holder alle, hvis der i analysen af udviklingen i sygefraværet kontrolleres for kommunernes sygefraværsniveau. 14

15 5. Bedste praksis interviewundersøgelse I de fire udvalgte kommuner blev der gennemført interview med ledere og medarbejdere fra HR afdelinger, jobcentre og kommunale institutioner. I interviewene har vi afdækket kommunernes organisering af sygefraværsindsatsen, deres retningslinjer og de initiativer, som de har benyttet sig af for at nedbringe sygefraværet. Denne del af undersøgelsen er struktureret, så vi først har set på betydningen af det politiske og ledelsesmæssige fokus på det interne sygefravær. Dernæst har vi set på den lokale ledelses rolle i forbindelse med håndteringen af det interne sygefravær. Vi har endvidere set på, hvilke ressourcer/støttefunktioner der er til rådighed for de lokale ledere, og hvordan denne støtte er organiseret. Afslutningsvist har vi set på de samarbejdsrelationer, der blev kortlagt i spørgeskemaundersøgelsen og i interviewundersøgelsen Politisk og ledelsesmæssigt fokus I denne del af undersøgelsen analyseres, om kommunernes resultater kan forklares ud fra et systematisk politisk og ledelsesmæssigt fokus. Med politisk og ledelsesmæssigt fokus forstår vi her, om de medarbejdere og ledere, der arbejder på området, oplever interesse og opfølgning fra det politiske niveau og fra direktionen, om der udarbejdes ledelsesinformation efter faste procedurer, og om forvaltningerne oplever støtte og opbakning til de initiativer, de tager. I alle fire kommuner fortæller man, at der er et politisk og ledelsesmæssigt fokus på området. I to af kommunerne forklares, at dette fokus først rigtigt startede i kraft af et politisk initiativ, hvor man i byrådet satte det interne sygefravær på dagsordenen med krav om at nedbringe fraværet. Dette blev efterfulgt af en central administrativ opfølgning og handlingsplaner for håndtering af det interne sygefravær. I den ene kommune besluttede man internt i forvaltningen at stramme kravene til opfølgningen på sygefraværet, det vil sige, man begyndte at tage sygefraværssamtalerne tidligere, end man hidtil havde gjort. I den anden kommune vedtog politikerne en omfattende plan for, hvorledes man skulle reducere sygefraværet. I planen indgik bl.a. indførelse af automatisk ledel- 15

16 sesinformation til direktion, chefer og ledere, så der dagligt er fraværsstatistikker til rådighed. I en tredje kommune følger det politiske niveau sygefraværet månedligt. Alle lederne får egne og andre afdelingers sygefraværstal, som også sendes til alle medudvalg, så alle medarbejdere er orienteret om de aktuelle tal. Hver 3. måned kontakter man fra HR-afdelingen de steder, hvor tallene ser unormale ud. Tæt opfølgning i direktionen på sygefraværet i afdelingerne er kendetegnende for alle fire kommuner. Formålet er løbende at måle fraværet, så ledelsen også kan styre efter det. Fraværet rapporteres her månedligt, mens anden information om medarbejdernes trivsel, ledelseskvalitet og APV måles årligt. Et andet formål med at synliggøre sygefraværet er at opstille mål for de enkelte chefer og ledere, så den enkelte leder kan holdes ansvarlig for sygefraværsniveauet på lige fod med de økonomiske resultater. I de kommuner, vi har talt med, er der altså politisk fokus på sygefraværet. En tæt og systematisk opfølgning på alle ledelsesniveauer synes desuden at være et centralt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet i de fire kommuner. Men i sidste ende er det hos den sygemeldtes nærmeste leder, resultaterne skabes. Det handler næste afsnit om Lokal ledelse I alle de interviewede kommuner placeres ansvaret for nedbringelse af sygefraværet, både det korte fravær og det lange fravær, lokalt hos den nærmeste leder. Den nærmeste leder skal ikke kun have fokus på budgetter, men også på mere bløde parametre såsom MUS samtaler, trivsel og aktiv daglig personaleledelse, dels for at forebygge sygefravær og mistrivsel og dels for hurtigere at blive opmærksom på, hvornår en medarbejder ikke har det godt. Dette lægger alle fire kommuner vægt på. I en af de kommuner, der deltager i undersøgelsen, er man gået et skridt videre. Denne kommune satser på et tæt samarbejde mellem den lokale leder, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljøkonsulenten om nedbringelse af sygefraværet. De tre gennemgår sammen et kursusforløb vedrørende både den svære sygefraværssamtale og de mere uformelle samtaleformer af holdningsbearbejdende karakter. Medarbejderrepræsentanterne er inddraget i arbejdet med sygefravær for bedre konstant at kunne være opmærksom på alle medarbejdere i forhold til sygefravær. 16

17 Håndtering af sygefraværet I flere af de deltagende kommuner skal lederen handle allerede ved medarbejderens sygemelding. Hvis medarbejderen ikke har sygemeldt sig hos sin nærmeste leder, kontakter lederen den sygemeldte samme dag. Lederen gør det for at finde ud af, om fraværet har noget med arbejdet at gøre, eller om det bare er en influenza eller lignende. Leder og medarbejder aftaler de nærmere detaljer i forbindelse med sygemeldingen, hvor længe sygefraværet formodes at blive, og om det eventuelt er nødvendigt, at der sker en overdragelse af opgaver. Det korte sygefravær I to af kommunerne kontaktes den sygemeldte af den nærmeste leder allerede efter tre til fem dage for at følge op på fraværet, for at høre hvordan det går og for at høre om prognosen for den nærmeste fremtid. Efter 14 dages fravær tager nærmeste leder den lovgivningsbundne sygefraværssamtale, hvorefter der følges faste procedurer. I forbindelse med det korterevarende fravær operer man i de fire kommuner med hyppigt og atypisk fravær eller klatdage. Definitionen af det atypiske fravær kan være fem fraværsperioder på et år. Har man det, giver det anledning til en sygefraværssamtale mellem leder og medarbejder. Det lange sygefravær Hvor håndteringen af det korte sygefravær i alle fire kommuner handler om faste procedurer og samtaler på faste tidspunkter, handler det lange fravær i lige så høj grad om at finde individuelle muligheder for den sygemeldte. I de fire kommuner er der også faste procedurer for håndteringen af det lange sygefravær, der typisk defineres som fravær over dage, men hvor det for korte fravær primært handler om at afdække årsagen til fraværet, er fokus i samtalerne ved det lange fravær på mulighederne for at komme tilbage på arbejdet. I alle fire kommuner handler de retningslinjer, som lederne følger, om faste kadencer for fraværssamtaler og vejledninger eller skemaer til at håndtere selve samtalerne. Samtalerne handler som udgangspunkt om at finde individuelle muligheder for at fastholde medarbejderne i arbejdet, men kan også handle om at omplacere medarbejderne på andre vilkår (fx fleksjob) eller eventuelt om at afskedige dem. Ved langt sygefravær kan de lokale ledere i de fire kommuner benytte sig af en HRafdeling, men også et jobcenter, der har mulighed for at tilbyde hjælpemidler til arbejdsfastholdelse, evt. oprettelse af fleksjob mv. I afsnittene herunder om organiseringen af støtten til den lokale leder er disse muligheder beskrevet yderligere. 17

18 5.3. Organisering af støtten til den lokale leder I alle undersøgelsens kommuner har de lokale ledere mulighed for at trække på et vidt spektrum af både menneskelige ressourcer og andre hjælpefunktioner som eksempelvis et ledelsesinformationssystem, vejledninger til samtaler mv. De forskellige hjælpefunktioner for den enkelte leder kan inddeles i fem kategorier, som vist i figur 1 herunder. Figur 3. Hjælpefunktioner for den enkelte leder IT-systemer HR, jura Sundhedsydelser Lokal leder Jobcenter Uddannelse Støtte fra HR-afdeling Hovedomdrejningspunktet for støtten til den lokale leder ligger i de fire kommuner hos HR afdelingen, eller hvad der svarer til HR-afdelingen. HR-afdelingen i de fire kommuner gør generelt meget ud af at ansvarliggøre lederne på de enkelte arbejdspladser, så det er helt klart, at det er dem, der skal handle på sygemeldingen. I HR-afdelingen kan der også ligge en juridisk ekspertise i forhold til ansættelsesmæssige forhold, hvor der i de fire kommuner er konsulentbistand at hente i forhold til det enkelte fraværsforløb. HR-afdelingen yder desuden bistand til de enkelte 18

19 samtaleforløb og tilrettelægger uddannelsesforløb og målrettede projekter, som lederne kan/skal deltage i. Udover at yde bistand til den enkelte leder, faciliterer HR-afdelingen udviklingsprægede forløb. Som eksempel kan nævnes, at man i en kommune har nedsat en netværksgruppe med repræsentanter for HR, ældreområdet og jobcentret. I netværksgruppen behandler man ikke enkeltsager, man informerer om, hvad man hver især kan, og hvordan man kan samarbejde om de enkelte forløb. Netværksgruppen arbejder med et forebyggelsesperspektiv, med at optimere samarbejdet og med at forbedre kvaliteten af arbejdet med sygefraværet. Et gennemgående træk ved alle de deltagende kommuner er pointeringen af holdningsbearbejdningen og kulturpåvirkningen som et gennemgående tema, når man skal skabe en permanent reduktion af sygefraværet. Et af formålene med denne holdningsbearbejdning er at få sygdom til at være noget, man samarbejder og er åben om, frem for at sygdom er noget privat. Sundhedsydelser Ser vi på lederens adgang til det, vi kan kalde sundhedsydelser, det vil sige adgang til psykolog, fysioterapeut, coach o.l., har alle de deltagende kommuner tilbud om den type af ydelser til de ansatte, under en eller anden form. I en af kommunerne inddrager man således en coach og en psykoterapeut i arbejdet med at forebygge de korte fraværsperioder. Samme kommune har en forebyggelsespulje til coach og psykoterapeut, hvor medarbejdere der er i risiko for sygefravær, kan indgå i et samtaleforløb. Man har i særlige tilfælde mulighed for at bevilge enkeltydelser til psykolog. Derudover har man en sundhedsordning rettet mod alle de ansatte i kommunen. Denne sundhedsordning omfatter kiropraktor, fysioterapeut, massage, tilskud til fitnesscenter, rygestopkurser o.l. I en anden kommune er der mulighed for allerede ved sygemeldingen at henvise til en fysioterapeut eller ergoterapeut i kommunens arbejdsmiljøafdeling, hvilket ofte resulterer i en hurtigere raskmelding. Denne kommune opererer med det, de benævner som aktiv forebyggelse. Aktiv forebyggelse består i, at medarbejderne selv kan kontakte en kommunalt ansat ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog og få en screening af det aktuelle problem. I en tredje kommune har man et ugentligt møde mellem HR-afdelingen og arbejdsmiljøafdelingen. Her ser man på, hvilke afdelinger der trækker på de forskellige sundhedsydelser. Hvis der er mere end en henvendelse fra et arbejdssted med 19

20 arbejdsmiljøproblemer, tager øverste arbejdsmiljøchef en samtale med den pågældende leder. It-systemer Det gælder for alle deltagende kommuner i undersøgelsen, at man bruger forskellige it-systemer i indsatsen for at nedbringe sygefraværet. I en kommune har man et it-system med en fordeling på kort og lang tids fravær. Systemet opdateres dagligt og kan dermed bruges i den daglige styring af fraværet. I en anden kommune sendes der en mail med en påmindelse til lederen ved et fravær, der ifølge kommunens fraværspolitik kræver handling af lederen. Denne påmindelse er vedhæftet diverse skemaer, der skal udfyldes af leder og medarbejder i fællesskab og returneres til personaleafdelingen. Uddannelse af den lokale leder Det gælder for de fire kommuner, at man uddanner de lokale ledere i at håndtere de vanskelige samtaler. I en af kommunerne er det i forbindelse med lederuddannelsen i kommunen, i en anden er det i forbindelse med HR-kurser for ledere. I de to sidste er der tale om obligatoriske samtalekurser for alle ledere, undertiden suppleret med deltagelse af tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljøkonsulenten. På kurset lærer man at definere lederrollen og medarbejderrollen, og hvordan man taler med arbejdspladsen som udgangspunkt. Lederen lærer, at samtalen tager udgangspunkt i arbejdet og arbejdspladsen. Jobcenter Jobcentret er myndighed i forbindelse med udbetaling af sygedagpengerefusion til arbejdsgiver og sygedagpenge til ledige. I jobcentret er der også en række muligheder for at hjælpe arbejdspladser med at fastholde medarbejdere i job. Disse muligheder gælder, uanset om arbejdspladserne er kommunale eller ej. Jobcentret har mulighed for at bidrage økonomisk til eksempelvis arbejdsredskaber, der kan kompensere for medarbejderens funktionsnedsættelse og dermed fastholde vedkommende i jobbet. Jobcentret kan også bidrage til en omskoling/omplacering eller afklare mulighederne for fleksjob. Den største del af jobcentrets arbejde handler dog om i dialog med den sygemeldte og arbejdspladsen at bringe den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på arbejdet, evt. på nedsat tid i en periode. 20

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere