nummer 1 februar 2012 ADHD-foreningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nummer 1 februar 2012 ADHD-foreningen"

Transkript

1 nummer 1 februar 2012 ADHD-foreningen Før kastede han med stole - om mere kærlighed i mindre kaos Side 4-5 ADHD-foreningens Rejsehold med ADHD-bussen Side 8-11 Svært barn har mange navne - ADHD i et historisk perspektiv Side Skal jeg fortælle, at jeg har ADHD? Side Vild og Stille igen en stor succes Side 6-7

2 nummer 1 februar 2012 ADHD-foreningen 3 ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, Postboks 16, 5540 Ullerslev, tlf kl og hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet UDGIVET AF ADHD-foreningen Rugårdsvej Odense C Tlf.: Fax: KONTORTID: Mandag Tirsdag Onsdag lukket - Torsdag Fredag RÅDGIVNING: Socialrådgiver Susanne Obel Frydkjær. Brevkasse: Mail: Tlf FORMANDSKAB Formand Jette Myglegaard Næstformand Jan Høj Sørensen ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mads Peder Nordbo Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN Oplag: 8300 DEADLINE for blad nr. 2/ marts Udkommer april. ADHD STÅR FOR Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Diagnosen findes i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV. ADHD indebærer, at der er afvigelser inden for områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Informationer om foreningen se side 45. Forsidefoto: Sneæbler Før kastede han med stole - om mere kærlighed i mindre kaos Side 4-5 Skal jeg fortælle, at jeg har ADHD? Side ADHD-foreningens Rejsehold med ADHD-bussen Side 8-11 Svært barn har mange navne - ADHD i et historisk perspektiv Side Vild og Stille igen en stor succes Side 6-7 Jette Myglegaard, formand At blive forældre hører til en af de største oplevelser, livet giver os. Det at varetage forældrerollen beriger os med livets største glæder, men også bekymringer og af og til endda sorger. De fleste af os finder ud af at være forældre. Det ligger naturligt for os, og der er altid nogen at spørge; nogen der har stået i samme situation og er klar, når behovet opstår. Sådan er det, når børnene og udfordringerne er helt almindelige og genkendelige for de fleste. Vi lykkes i vores forældrerolle, til gavn og glæde for os og vores børn. Anderledes kan det se ud, når barnet viser sig at være gjort af et ikke helt almindeligt stof, og dette stiller store krav til forældrerollen, til barnet og til omgivelserne. Der er ikke så meget hjælp at få, ikke så mange til at give virkelig gode råd, ikke så mange, der har stået i samme situation. Her er der brug for noget særligt for at lykkes i forældrerollen. Man kan næsten sammenligne det med at køre på cykel set i forhold til at køre i bil. Cyklen får vi styr på med en hjælpende hånd, mens der skal specifik undervisning til, når det gælder bilen. Os forældre, der får et barn med ADHD, har brug for både en hjælpende hånd og undervisningen, så vi bliver i stand til at give vores barn de bedste muligheder og så vi i familien får et bedre liv med ADHD. Det er der brug for! Det var derfor med stor glæde og stolthed, jeg præsenterede ADHD-foreningens forældretræningsprogram Kærlighed i Kaos for Socialminister Karen Hækkerup for nylig. ADHD-foreningens program har helt tydeligt forandret hverdagen til det bedre for de 42 forældre, der har deltaget. Én aften om ugen i 12 uger med fokus på familiesituationen, på barnets reaktioner og endelig på betydningen af ros og anerkendelse. Især det sidste har stor betydning for barnet selv. Vi skal huske på, at børn med ADHD nærmest skal overdoseres, hvad det angår. Når alt falder på plads og forældretræningen bærer frugt, kan det mærkes helt ind i hjertet. Jeg fik en krammer, og så gik han i seng lød det f.eks. fra en overrasket mor efter kun fire uger med forældretræning. Deres dagligdag havde indtil da været præget af hjerteskærende konflikter omkring sengetid, men med ét var tonen kærlig og viljen til hinanden tilstede. Det er derfor, vi vil kæmpe for forældretræning og derfor, vi viste det til Socialministeren. Ministeren lyttede interesseret til vores ønske om at programmet måtte blive udbredt til alle landets kommuner. ADHD-foreningen vil arbejde for, at forældretræning skal tilbydes til alle de familier, der kæmper med at få en hverdag med ADHD til at hænge sammen. Vi kan ikke acceptere at forældre efterlades uden nødvendig hjælp i den vigtigste opgave i livet. Vi cykler alle sammen, men vi kører ikke bil uden kørekort. Det giver rigtig meget mening at støtte forældrene i at mestre de til tider udfordrende situationer, så de selv kan være en støtte for deres barn, der er gjort af et helt særligt og lidt anderledes stof. Jeg vil her til sidst nævne, at Socialminister Karen Hækkerup fremhævede vores besøg og programmet få dage senere i sin åbningstale til en konference om indsatser for børn med ADHD. Jeg glæder mig til at kigge nærmere på det, lød det fra ministeren. Det gør vi også! Og vi glæder os også til den dag, det bliver et tilbud i alle kommuner. I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Før kastede han med stole...4 Vild og stille...6 Rejseholdet...8 Unge med ADHD Hvad er satspuljen?...15 Børn der ikke passer i kasser...17 Direktørens klumme...19 Invitation til heldagskonference...21 Vi skal have et samfund med en sund debat...22 Svært barn har mange navne...24 Skal jeg fortælle at jeg har ADHD?...26 Online GPS...28 Søg job...31 Lokalafdelinger...33 ADHD-foreningen...45

3 4 Så fik vi afsluttet 2011 og dermed også ADHD-foreningens forældretræningsprojekt Projektet har med støtte fra TrygFonden udviklet, afprøvet og evalueret et forældretræningskursus for forældre til børn med ADHD i alderen 3-9 år. En stolt og sentimental projektleder giver her slip på det flyvefærdige kursus, og sender det et par ord med på vejen ud i det danske land. Før kastede han med stole - om mere kærlighed i mindre kaos Af Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent Kærlighed i Kaos, som vi døbte kurset, har været en stor succes, og vi arbejder i foreningen nu for at få kurset udbredt i så mange kommuner som muligt. I projektets evalueringsrapport kan man læse, at kun 4% af forældrene ved den seneste måling 6 måneder efter kurset ville beskrive relationen til deres barn med ADHD som præget af kaos og negativitet frem for glæde mod 41% ved kursets start. De deltagende familier beretter ligeledes om at føle sig mere sikre i deres forældrerolle, have en nemmere hverdag med færre konflikter, mere overskud, et gladere barn og et mere optimistisk syn på fremtiden. Det burde jo få tårerne frem hos selv den mest garvede projektleder, og det gør det sandelig også på denne højgravide slags. For det var jo ikke bare 22 forældrepar, som var med på kurset. Det var jo Maja og Dorte og Charlotte og Carsten og Thomas og Michael og Det er jo mennesker af kød og blod, som står der med glade ansigter og fortæller, at de nu kan deltage i familiefødselsdage, eller at det nu er blevet hyggeligt at spise aftensmad. At de ikke længere bekymrer sig så meget for Alexanders sociale liv eller for Karolines skolegang. Nogle af familierne har du måske mødt takket være flere forskellige medier, hvor de har stillet op til interview om den nye hverdag efter kurset. Jeg beslutter mig for at ringe til Susanne, en af mødrene i Jylland, som har givet os grønt lys til at ringe og følge op. Jeg vil høre om de positive forandringer, som vi læser om i evalueringsrapporten, holder i hendes familie her et år efter kurset. Susanne er mor til Kristian på 8 år, som fik diagnosen svær ADHD, da han var 6 år. Hvordan går det hjemme hos jer? Det går fint rigtig godt faktisk. Vi har fået utrolig meget ud af kurset. Det går bare rigtig godt med Kristian og med os. Hvad har kurset betydet for din familie? Vi har fået nedbragt antallet af konflikter betydeligt herhjemme. Før havde vi langt flere store konflikter og det tog vores energi, når vi intet positivt samvær havde overhovedet. Som forældre har vi nu mere overskud og energi. Vi kan virkelig mærke forskel. For søren, hvor kunne vi være blevet sparet for mange frustrationer. Jeg læste alt, hvad der fandtes, da vi fik diagnosen, men det er noget helt andet at komme på et kursus. Hvor man kan gå hjem og prøve det af og komme tilbage på kurset og få feedback. Der er virkelig brug for de mange gange og ikke bare et weekendkursus. Vi kom rundt i alle tingene og fik prøvet det hele af og evt. givet det nye chancer. Kan I mærke forskel på Kristian? Vi kan helt klart mærke forskel på Kristian. Han har som os mere overskud og bliver ikke så dybt frustreret mere. Før blev han voldelig og aggressiv og kunne finde på at kaste rundt

4 5 Projekt forældretræning støttet af TrygFonden Projektet har udviklet, afprøvet og evalueret et forældretræningskursus for forældre til børn med ADHD i alderen 3-9 år. Der er blevet udviklet et kursusprogram over 12 hverdagsaftener, og programmet er udførligt beskrevet i Manual til Forældretræning med tilhørende undervisningsslides og forældremateriale. Via projektet uddannedes en række frivillige forældretrænere med en relevant faglig baggrund, og kurset blev afprøvet tre steder i landet med i alt 22 forældrepar. Kurserne blev eksternt evalueret med meget positive resultater. Foreningen arbejder nu på at forankre kurset i kommunerne. Læs mere om projektet og om evalueringen af Kærlighed i Kaos på med stolene. Det holdt han op med, mens vi gik på kurset. Hans afmagt når ikke længere dertil, fordi vi er blevet bedre til at tackle de her konflikter. Han er også flyttet til en specialskole, og den er vi rigtig glade for. Kurset og skolen tilsammen har gjort, at han i dag tager langt mindre medicin, end han gjorde før. Hvad var det overordnede, som I lærte på kurset? Det er, hvordan vi skal forholde os som forældre. Før var vi ikke så forudseende. Vi gik mere ind i konflikterne i stedet for at få dem stoppet. Jeg synes, det vigtigste, vi har lært, er at ændre på måden at formulere os på at man kan komme uden om alle nej erne. At bruge anerkendelse hvad er det, der ligger bagved det er tit noget andet, det handler om. Bruger I stadig redskaberne fra kurset? Ja, vi bruger stadig alle de metoder, vi tog til os. Redskaberne har helt klart været det vigtigste for os. Men det var også rart at være i et forum, hvor det er okay at fortælle, og hvor folk sidder og nikker. At høre de andres positive erfaringer noget man måske ikke selv havde tænkt på som en mulighed. Hvilke redskaber bruger I mest? Ros og anerkendelse kan helt sikkert flytte bjerge herhjemme hos os. Det var jeg ikke opmærksom på før. Jeg var ikke god til at rose. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for os, da vi prøvede det den der uge, hvor det var vores hjemmeopgave. De børn får sørme tit alt det af vide, de ikke er gode til. Kristian havde også svært ved at tage ros til sig i starten. Det kan han nu, og det blomstrer han meget med. Hvad bruger I ellers? Vi bruger piktogrammer rigtig meget. Og så bruger vi belønningssystemer en hel del. Da han startede på medicin efter diagnosen, begyndte han at sove hos os. Det tog en måned med belønninger, så sov han hele natten i sin egen seng og det gør han stadigvæk. Min mand er desuden rigtig god til at bruge afledning. Hvad tænker du om fremtiden for Kristian? Jeg er stadigvæk bekymret for, hvordan det skal gå Kristian som voksen. Men jeg er sådan set ikke bekymret for hans skolegang indtil klasse. Man ser også mere lyst på det alt sammen, når hverdagen er nemmere. Det skal nok gå. Han tilbringer fx mere og mere tid sammen med sin storebror på 16. Han får i langt højere grad lov til at komme ind på storebrors værelse det var før et lukket land for Kristian. Hvad er dine ønsker for Kærlighed i Kaos fremover? Det her kursus burde tilbydes alle forældre til et barn med ADHD. Det skal være et krav. Vi har kun positivt at sige om kurset. Bare de får halvt så meget ud af det, som vi har fået. Det har virkelig været fantastisk for os. Jeg lægger røret på og tørrer en lille tåre bort. Min termin er først om nogle uger, men allerede nu har jeg et lille barn. Det lille kærlighedsprojekt, som forældretræningskurset er blevet, næret af varme følelser hos engagerede frivillige og dedikerede forældre. Som Moses i kurven søsætter jeg nu det lille barn med håb om, at det må nå godt frem og vokse sig stort og stærkt i trygge rammer. Så vender jeg ryggen til og går med bævende underlæbe på barsel indtil starten af næste år. Men jeg glæder mig til at følge Kærlighed i Kaos på afstand og til at vende tilbage og være med til at sikre den fremtidige vækst. For her har vi virkelig fat i noget, som kan blive rigtig stort og gøre en forskel for mange familier og børn med ADHD. Noget, som bør tilbydes til alle. I hørte jo selv Susanne. Hendes ord er evidens nok for mig.

5 6 Indskolingskampagnen Vild o blev igen i 2011 en stor succe Af Mads Peder Nordbo, redaktør klasser; børn og deres forældre Lige som året før blev kampagnen sendt ud til indskolingen på alle landets skoler. Knap klasser tilmeldte sig, og i september 2011 sendte ADHD-foreningen anden omgang af Vild & Stille ud til alle tilmeldte skoler. I år var der to sjove lege med i kuverten samt et højt barometer, hvor børnene kunne sætte personlige, flotte klistermærker på med ordene vild eller stille. De to klasselege var både lærerige og sjove. Den ene gik ud på, at børnene blev delt op to og to. En af dem fik en fjer, der skulle bruges til at kilde den anden, mens vedkommende forsøgte at slappe af eller arbejde. I den anden leg, blev børnene delt op i to grupper. Den ene gruppe tegnede en tegning. Først tegnede de, mens der var helt stille, og bagefter tegnede de den samme tegning, mens den anden gruppe larmede, råbte og løb omkring. Bagefter byttede de to grupper om, så alle fik prøvet at være både Vild og Stille. Ideen med begge legene var at give børnene en ide om, hvor svært det er at være normal, hvis man hele tiden føler sig forstyrret. Værdifuld forældreindsats Som noget nyt havde vi denne gang valgt at inddrage forældrene via et spørgeskema på vores hjemmeside. Vi kunne godt have ønsket os en større responsrate, men har dog haft forældre fra over 100 forskellige skoler inde på siden og krydse af. Kort skitseret fordeler svarene sig sådan, at der er tæt ved 90%, som mener, at deres barn går i en vild

6 7 g Stille s VILD klasse og samme gruppe mener, at der rent faktisk er plads til både vilde og stille i klassen. Bedømt ud fra kommentarfelterne er der en del af forældrene, der selv har et barn med ADHD, og set i det lys, er det positivt, at så mange mener, der er plads til deres barn. Flere efterlyser dog tiltag/hjælpemidler, som de selv og skolerne kan bruge i hverdagen netop i forhold til at få klassen til at fungere og samtidig inkludere både vilde og stille elever. STILLE Vild & Stille 2012 Netop det at inkludere er et af ADHD-foreningens store mål med kampagnen. Derfor vil vi igen i 2012 sende invitationer om deltagelse i Vild & Stille ud til alle skoler. For hvert år når vi ud til flere og flere, og så længe vi kan mærke, at kampagnen virkelig betyder noget for nogen menneskers hverdag, vil vi køre videre med den. Programmet for Vild & Stille 2012 er endnu ikke på plads, men vi glæder os meget til at dele det med jer alle, når vi når så langt. Vinderne 2011 Vinderne i 2011 blev 3. B fra Viby skole. Tillykke. Hele skolens indskoling får naturligvis glæde af den sjove gevinst, der er et sjovt og hylende vildt besøg af Sebastian Klein, der måske endda giver den gas med mus i håret og flyvende kaniner. Nu må vi se! Den glade vinderklasse kan ses på billedet her på siden. På Viby skole har de haft succes med at indføre og indøve klasseregler og aftaler for leg, kommunikation m.m. De har blandt andet arbejdet med remserne Se, lyt og forklar samt Accepter et stop. Derudover har de haft forældrene inddraget i aktivt at få plads til alle i klassen blandt andet via små øvelser. Det grundige arbejde har båret frugt og resulteret i en klasse med meget få konflikter, hvor man tager hensyn til hinandens forskelligheder. Ganske som de også synger det i deres skolesang: Her på Viby Skole åbner man sin dør; for Hong som er fra Kina og Ejner fra Løgstør. Hvad er Vild & Stille? Ideen bag Vild & Stille er, at give klasserne et stærkt redskab til at sætte fokus på det at fungere i fællesskabet i skolesystemet. Samtidig skabes der med legene, der indgår i kampagnen, opmærksomhed på uro i kroppen og koncentrationsbesvær i den enkelte klasse. Fokus på både de vilde og de stille børn i klassen Nogle børn er urolige, udfarende og vilde i timerne. Andre børn er indadvendte og stille. De sidste forstyrrer måske ikke undervisningen, men børnene kan alle have store vanskeligheder. Vi har alle forskellige måder at være og lære på. Sådan har det altid været, og det er heldigvis noget, som skolerne i dag er blevet bedre til at give plads til. For alle har brug for at være en vigtig del af fællesskabet og alle har noget at bidrage med. ADHD-foreningen har taget initiativ til Vild & Stille, fordi vi ved af erfaring, at nogle få, enkle løsninger vil gavne alle i klassen. Det at sætte fokus på de vilde og stille kan gøre en forskel både for det enkelte barn og for samværet i klassen.

7 8

8 9 ADHD-foreningens Rejsehold med ADHD-bussen Af Tina Vaarning, organisationskonsulent I slutningen af november var ADHD-bussen og dermed ADHD-foreningens Rejsehold i Faaborg-Midtfyn kommune. Dette var det sidste stop for Rejseholdet. Nu hvor Rejseholdet er afsluttet, kan vi gøre status over, hvad Rejseholdet nåede i dets korte levetid. Udvælgelse Alle danske kommuner fik i december 2010 en invitation til at fremsende interessetilkendegivelse med henblik på at få besøg af Rejseholdet. Invitationen blev sendt til relevante chefer og udvalgsformænd på børneog ungeområdet i kommunerne. Da fristen var udløbet havde ADHD-foreningen modtaget 12 interessetilkendegivelse med henblik på Rejseholdets besøg. Efter fristen henvendte yderligere én kommune sig. Ud af de 13 kommuner blev 6 udvalgt til at modtage besøg af Rejseholdet i løbet af efteråret De seks kommuner var Bornholm, Hørsholm, Rebild, Køge, Fredericia og Faaborg-Midtfyn. Formidling for professionelle I den uge hvor rejseholdet besøgte den enkelte kommune, blev der tilbudt temamøder om ADHD til forskellige faggrupper i kommunen. I alt blev der afholdt 26 temamøder. Fordeling så således ud: for personalet på skoler blev der afholdt i alt 10 temamøder, for personalet på daginstitutioner blev der afholdt 6 temamøder, for andet kommunalt personale blev der afholdt 8 temamøder og for politikere var der 2 temamøder om ADHD. Temamøderne havde en varighed på 2 timer, hvor deltagerne blev introduceret til ADHD og hvilke vanskeligheder dette kan indebære, samt hvordan deltagerne i deres stillinger kan arbejde for at mennesker med ADHD mødes på den bedste måde. Sammenlagt har der været ca deltagere til temamøderne. Det var kommunerne selv, som havde bestemt, hvilke målgrupper temamøderne

9 11 skulle holdes for, samt hvor mange temamøder de ønskede. ADHD-bussen på folkeskoler ADHD-bussen besøgte 20 folkeskoler i de 6 udvalgte kommuner. Forud for besøget blev der sendt materiale ud til alle klasserne på skolerne. Sammenlagt blev der udsendt materiale til 490 klasser. Det er de øvelser, som nu kan findes på: ADHD-bussens besøg på en skole varede i 5 timer. I disse timer kunne op til 10 klasser være på besøg i bussen. Et besøg foregik på følgende måde: Først blev elever samt lærer budt velkommen og fik en introduktion til de øvelser om ADHD samt hjælpemidler, som var i bussen. Herefter kunne de afprøve tingene, og til sidst blev der holdt et oplæg omkring ADHD, hvor det var muligt at stille spørgsmål. I alt var 171 klasser på besøg i ADHD-bussen i løbet af de 6 uger. ADHD-bussen på besøg i daginstitutioner ADHD-bussen besøgte 14 daginstitutioner i de 6 udvalgte kommuner. Fokus under besøgene i daginstitutioner var handicaps generelt, samt på det at hjælpe hinanden. Materialet og selve besøget henvendte sig til børnene fra 4 år og opefter. Under besøget kom børnene ud i bussen i grupper af Her så de Lille frø af Jakob Martin Strid. Herefter var der en lille snak om, hvordan man hjælper hinanden, og at der skal være plads til alle. Afslutningsvis fik alle de børn, som var gode til at hjælpe hinanden en vindmølle, hvilket naturligvis betød, at alle fik en vindmølle. Åben Bus Under besøg i de enkelte kommuner blev der afholdt et-to åbent-bus-arrangementer, hvor ADHD-bussen parkerede et centralt sted i byen. Ved arrangementet kunne byens borgere komme ind i ADHD-bussen og få viden om ADHD. Der var mulighed for at prøve øvelser, som satte fokus på ADHD, afprøve hjælpemidler, få udleveret pjecer, se bøger om ADHD samt få en snak omkring ADHD. Under åbent-bus-arrangementerne var bussen bemandet med minimum én repræsentant fra ADHD-foreningens sekretariat samt frivillige fra lokalområdet. Disse svarede på spørgsmål fra de besøgende samt sørgede for kaffe og kage. Tak til alle de frivillige, der hjalp til. Temamøde for forældre og familie til børn og unge med ADHD I 5 ud af de 6 kommuner blev der afholdt et åbent temamøde for forældre og familie til børn og unge med ADHD. Udover at reklamere for temamøder i den udsendte pressemeddelelse og via kommunens kanaler, blev der i brevene til alle forældre på de skoler og daginstitutioner, som bussen besøgte, annonceret for temamøderne. Samlet set var der 220 deltagere på møderne. Stand up og foredrag Stand up komikeren Anders Stjernholm afholdte stand up/foredrag i Bornholms Regionskommune, Hørsholm Kommune, Fredericia Kommune og Faaborg-Midtfyn kommune. Anders Stjernholm har selv ADHD og gennem disse stand up/foredrag, som hovedsagligt var rettet mod de unge, gjorde han det tydeligt, at man sagtens kan leve godt med ADHD. Oplægget varede 1 time. Den første halve time var et stand up show med udgangspunkt i Anders Stjernholms liv med ADHD og den sidste halve time, svarede Anders på spørgsmål fra publikum. Samlet set var ca. 360 inde at se Anders Stjernholms stand up/foredrag. ADHD-bussen Den lejede bus er nu kørt i garage og den flotte ADHD-udsmykning er pillet af. Så desværre har vi ikke en bus, som kan køre ud til skoler eller andre interesserede. Vi har dog øvelserne og oplægget fra bussen, som vi håber, at mange lærere vil benytte sig af i deres undervisning. Derudover har vi påvirket både politikere og ansatte i kommunerne og givet dem information om ADHD. Information, som de kan bruge i deres arbejde. Rejseholdet har fået en del omtale i medierneog dermed været med til at sætte folkus på ADHD i mange forskellige sammenhænge - også udenfor de seks kommuner som fik besøg af bussen. POSTKORT TIL LÆRER Til : Lærere som vil sætte fokus på ADHD :52:21 Du sidder måske og undrer dig over, hvorfor du sammen med dette medlemsblad modtog et postkort, hvor der står kære lærer. Det er der en meget god forklaring på. Da ADHD-bussen i efteråret besøgte skoler i 6 kommuner, modtog skolerne før besøget nogle øvelser til at sætte fokus på ADHD. Øvelserne var delt op i forskellige målgrupper: klasse, klasse og klasse. Materialet, som skolerne modtog, klædte lærere på til at undervise om ADHD i én skoletime. Gennem leg og øvelser fik eleverne forståelse for de udfordringer, som elever med ADHD har i deres hverdag samtidig med, at de fik bedre kendskab til ADHD. Materialet blev rigtig godt modtaget af såvel lærere som elever. Derfor har vi i ADHD-foreningen valgt at gøre dette materiale tilgængelig til mange flere. Alle øvelserne til de forskellige klassetrin samt et kort oplæg om ADHD er nu samlet i et hæfte, som ligger på: Der er blevet trykt postkort, som reklamerer for dette hæfte. Disse postkort skulle gerne ud til de lærere, som gerne vil sætte fokus på ADHD i deres klasse. Så hvis du, kære læser, kender en lærer, som kunne bruge dette materiale, så tag postkortet med til ham eller hende. Tak!

10 13 Unge med ADHD Af Susanne Ploug-Sørensen, kommunikationskonsulent Til højre: Anders Stjernholm. Midt for: Tanja Fatum (Nicks mor). Til venstre: Nick Fatum. Mandag var den store sal på Kulturmaskinen fyldt til bristepunktet af unge mennesker. De var alle mødt op for at deltage i ADHDforeningens arrangement, i forbindelse med at foreningen modtager en arv efter Jørgen Kastrup. Arven er på 1 million kr. og ADHD-foreningen har aftalt med den efterlevende familie, at pengene skal gå til at styrke foreningens indsats overfor unge med ADHD. På min families vegne er det mig en stor glæde, en stor ære, at overrække dette beløb til ADHD-foreningen, sagde en lidt overvældet Nick Fatum. Han er Jørgen Kastrups barnebarn, har selv ADHD og har derved en stor del af æren for, at det lige netop er ADHD-foreningen, som betænkes med denne arv. Styrkelsen af ADHD-foreningens ungefokus vil bestå i at udbygge informationsarbejdet omkring unge med ADHD generelt og i at udvikle og udbyde et årligt tilbagevendende camp-tilbud til unge med ADHD. Tanken er gennem aktiviteter skræddersyet til målgruppen, at arbejde med unges selvværd og selverkendelse og tilbyde dem netværksmuligheder. Det har længe været ADHD-foreningens ønske at udvikle et socialt tilbud til netop denne målgruppe. Vi glæder os til at komme i gang. Fællesskabet og det at blive socialt accepteret betyder alt, når man er ung. Men for unge med ADHD er det svært, sagde ADHD-foreningens formand, Jette Myglegaard. Arven placeres i en fond, Jørgen Kastrups Mindefond, som over en årrække udbetaler pengene til ADHD-foreningen. Til venstre: formand for ADHD-foreningen Jette Myglegaard. Midt for: Nick Fatum. Til højre: Tanja Fatum (Nicks mor) Og så indtog stand-up komiker Anders Stjernholm scenen. Han har selv ADHD og satte med sine skarpe replikker ord på, hvad det har betydet for ham på godt og ondt. Det blev til en rejse ind i en barndom og ungdom præget af impulsivitet og uopmærksomhed, men også kreativitet og energi. Han genfortalte små episoder fra sit liv og sluttede af med at understrege, at frem for alt er det vigtigt at være ærlig omkring sine egne svagheder, både overfor sig selv og overfor sin familie og venner. For først der kan man gøre noget ved det og få hjælp.

11 15 Hvad er Satspuljen og hvordan er den relevant for ADHD-foreningen? Af Susanne Ploug-Sørensen, kommunikationskonsulent Mange har sikkert hørt en del omtale af Satspuljen. Det er en pulje, som har til formål at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper. Midlerne i puljen kommer af at overførselsindkomsterne reguleres årligt med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. 0,3 pct. heraf overføres til Satspuljen. Hvert år oplyser finansministeren størrelsen af satsreguleringsprocenten og puljebeløbet for det følgende finansår. Det årlige puljebeløb bruges til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Satspuljen fordeles ved forhandling og aftale mellem de partier, der indgik forliget om Satspuljen i 2003 (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti). De politiske forhandlinger foregår hvert efterår. Satspuljen er altså ikke en ansøgningspulje, som Social- og Integrationsministeriet fordeler. Men i visse tilfælde er det bestemt, at puljemidlerne til et bestemt formål skal fordeles efter ansøgning. En del af Satspuljen for 2012 er således udlagt som en søgbar pulje til støtte til udviklingsprojekter, som forebygger eller reducerer social udsathed eller medvirker til en forbedret integration udført af NGO er, frivillige organisationer m.v. Puljens formål er at skabe positive resultater for udsatte grupper eller medvirke til en forbedret integration ved at yde støtte til udviklingsinitiativer i forhold til socialt arbejde udført af NGO er, frivillige organisationer m.v. Det er puljens mål gennem støtte til konkrete projekter at fastholde og styrke den rolle disse organisationer har i forhold til at udvikle nye ideer til en bedre social indsats. I ADHD-foreningen har vi naturligvis en del idéer til udviklingsprojekter indenfor det sociale område. Vi ved, at der er mange, som søger disse midler og har derfor arbejdet hårdt for at udtænke og beskrive et par stærke projekter. Vi har her i januar sendt ansøgning til puljen om et par gode og vigtige projekter. Så nu håber vi, at projektforslagene falder i god jord og opnår støtte. Svaret fra ministeriet forventes udsendt i april. Kilde: Social- og Integrationsministeriets hjemmeside

12 17 Børn der ikke passer i kasser ESSENCE : En hjælp til at udrede børn med tidlige tegn på udviklingsforstyrrelser. Kom og mød professor Christopher Gillberg - en af verdens førende forskere på området ADHD og andre udviklingsforstyrrelser. København d. 12. marts Børn i førskolealderen med tegn på udviklingsforstyrrelser, som f.eks. ADHD, har sjældent problemer, der lige passer med én bestemt diagnose. Hver har sit mønster og overlap mellem syndromer er almindeligt. Derfor har den svenske børne- og ungdomspsykiater professor Christopher Gillberg udviklet ESSENCE-begrebet*. Når læger, terapeuter og pædagoger bruger ESSENCE-begrebet i stedet for at fokusere på at finde en diagnose, er der større chance for at de også får øje på de problemer, der i første omgang gemmer sig. ESSENCEbegrebet er en måde at samle de problemer barnet har samt hjælpe barnet på tværs af lægespecialer og ekspertiser. For det er de færreste børn, der passer ned i kasser. Professor Christopher Gillberg er en af verdens førende børne- og ungdomspsykiatere med sin egen forskningsenhed, Gillbergcentrum, på Göteborgs Universitet. Den 12. marts kommer han til København og fortæller om ESSENCE-begrebet og om sin forskning i tidlige udviklingsforstyrrelser. Læs mere om foredraget og om tilmelding på: eller på arrangøren, Forlaget Presstos, hjemmeside: (*ESSENCE =: Early Symptomatic Syndrome Eliciting Neurodevelopmental Clinical Examination). Arrangør: Forlaget Pressto v/bjarke Larsen.

13 19 Direktørens klumme Vi skal behandle alle forskelligt for at kunne behandle dem ens Direktør Camilla Louise Lydiksen Kære medlemmer Hvor end vi befinder os i året 2012, vil vi høre ordet inklusion. Et ord, der har en subjektiv betydning alt efter, hvor vi selv står i livet. Skal vi inkluderes i folkeskolens almindelige tilbud? Inkluderes i en fritidsaktivitet? På en uddannelse? Inkluderes på arbejdsmarkedet eller måske inkluderes i samfundet? Når vi taler om inklusionen, skal vi samtidigt forholde os til de ændringer, der er i samfundet. Her tænker jeg særligt på, at der stilles større krav til fleksibilitet, selvstændighed, overblik, indlevelse og sociale kompetencer på næsten alle områder. Alt sammen noget der igen stiller krav til vores eksekutive funktioner, som er de senest udviklede hjernemæssige funktioner. Det er funktioner, som er specielt udfordrende hos børn, unge og voksne med ADHD. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at der i takt med den generelle samfundsudvikling opstår nye og større udfordringer for mennesker med ADHD, hvad angår det at være inkluderet på lige vilkår i samfundet. Dette blev bekræftet fra en lidt anden synsvinkel fornyligt i en undersøgelse fortaget af socialpædagogerne. De konkluderede, at vi som samfund ikke er i stand til at give vores medborgere med handicaps de forudsætninger, der skal til for at være herre i eget hus og få muligheden for at blive inkluderet i det omkringliggende samfund. Den verserende debat om inklusion er overordnet set opstået som en følge af en national plan for skoleområdet, hvor kommunerne blandt andet skal spare på specialundervisning og herunder også på specialskolerne. Når jeg tænker på inklusion, tager det dog ikke udgangspunkt i økonomi, men derimod ønsket om et samfund med lige muligheder for alle. Er det i orden, at Peter, som har ganske særlige behov, nu skal inkluderes i skolernes normale tilbud? Eller Susanne på en helt almindelig ungdomsuddannelse? Jeg tænker, ja, det er det som hovedregel. Så længe vi har fokus på, at vi skal behandle alle forskelligt for at kunne behandle dem ens. Derfor skal der udarbejdes individuelle planer for alle, så vi sikrer, at der følger de fornødne ressourcer med. Vi skal uddanne lærerne til at varetage opgaven med at skabe succesfuld inklusion og sørge for der også tilføres viden til såvel elever som forældre. Jeg blev bekræftet i denne tankegang, da jeg for ganske nyligt havde fornøjelsen af at overvære et foredrag med forsker og psykolog Dorte Dam. Hun sagde, at set ud fra hendes forskning, er en af de største beskyttelsesfaktorer for et barn med ADHD det at være inkluderet i normalområdet. Et stærkt udsagn. Jeg tror ikke, jeg kender mange forældre, voksne eller børn, som ikke selv ønsker et liv indenfor normalområdet. Eller sagt lidt mere på kanten; som ønsker sig ekskluderet fra almindeligheden. Samtidigt kommer de mange inklusionsudfordringer jo ikke bag på os. Når vi taler med voksne med ADHD, beretter de næsten uden undtagelse om en barndom, hvor man følte sig anderledes og på forskellig vis havde det svært i skolen. Så for mennesker med ADHD har det altid været sværere at tilpasse sig skolen, men med de ændringer, vi ser i samfundet, og med vores fælles nationale inklusionsprojekt, blive udfordringerne ikke mindre. Som forening har vi et ansvar for at gå aktivt ind i denne kamp og vi ser derfor frem til at mødes med Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini i slutningen af februar til en diskussion om inklusion i grundskolen samt intentionerne bag de forskellige lovforslag og initiativer på området. Inklusion eller ej; vi skal behandle mennesker med ADHD forskelligt for at behandle dem ens. Så bekæmper vi eksklusionen fra almindeligheden. Camilla Louise Lydiksen

14 21 Piger og kvinder med ADHD Heldagskonference med Svenny Kopp Når man siger ADHD, så tænker de fleste på vilde og udadreagerende drenge. Men førende ADHD-forskere vurderer ud fra befolkningsundersøgelser, at næsten ligeså mange piger og kvinder som drenge og mænd har ADHD. Forholdet vurderes således til at være ca. 40/60 %. ADHD hos piger og kvinder adskiller sig fra ADHD hos drenge og mænd på en række områder og er i mange tilfælde vanskeligere at opdage. Men de, som er ramt, har ofte ganske betydelige problemer i dagligdagen og kæmper med at få anerkendelse og den rigtige støtte og hjælp. På denne heldagskonference vil Svenny Kopp gennemgå den seneste forskning om piger og kvinder med ADHD. Med udgangspunkt i specifikke cases vil hun ligeledes præsentere sin viden og erfaring om, hvordan man kan opspore og hjælpe disse mange piger og kvinder samt gennemgå nogle af de mest almindeligt forekommende komorbide tilstande. Arrangører: ADHD-foreningen og Socialstyrelsen Dato: Tirsdag den 29. maj 2012, kl Målgruppe: Fagfolk, pårørende og mennesker med ADHD Sprog. Letforståeligt svensk Svenny Kopp er overlæge og specialist i børnepsykiatri. Hun er tilknyttet Børnepsykiatrisk afdeling på Drottning Silvias Barn- och ungdomssjykhus i Göteborg og Afdelingen for børne- og ungdomspsykiatri på Göteborgs Universitet. I 2010 skrev hun en afhandling om piger med aspergers og ADHD. OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS Der har været en overvældende interesse for dagen og den er derfor lukket for tilmelding. På grund af den store interesse arbejder vi på at gentage arrangementet på et senere tidspunkt. Hvis du ønsker besked om dette, kan du tilmelde dig ADHD-foreningens elektroniske nyhedsbrev. Læs mere på hjemmesiden. På linie med ADHD ADHD-foreningens samtalelinie: På linie med ADHD er åben for alle. Samtalelinien er bemandet med frivillige, som alle har ADHD tæt inde på livet. De frivillige er unge, voksne og forældre med ADHD samt forældre, plejeforældre og bedsteforældre til børn og unge med ADHD. Hvis du ønsker at snakke med en af de frivillige, skal du bestille tid. Dette gøres på hjemmesiden: hvor der også er beskrivelser af de frivillige. Du bliver ringet op af den frivillige på det bestilte tidspunkt.

15 22 Vi skal have et samfund med en sund debat om mennesker med ADHD Af Lotte Kaspersen Når jeg husker tilbage på min barndom, erindrer jeg, at jeg altid følte mig ensom og ret isoleret. Jeg har altid været af den overbevisning, at havde det ikke været for min lidenskab for sport og især fodbold, havde jeg aldrig overlevet denne fornemmelse af rastløshed og fornemmelsen af at være fejlplaceret i den forkerte verden. Min sans for retfærdighed har altid været ekstrem. Jeg husker, jeg følte med de børn, som ikke ligesom jeg havde noget at overleve på. Hvis jeg så nogen blive mobbet eller fornemmede børn, der var kede af det, og til tider var udstødt, passede jeg på dem og legede tidligt støttepædagog og snakkede med dem. Jeg tror på et ubevidst plan, at jeg forstod dem og følte deres isolation og mangel på forståelse fra deres omgivelser. Udadtil var jeg kendt som den glade, humørfyldte og entusiastiske Lotte, men indadtil var jeg rastløs, rodløs og gemte på dybe hemmeligheder, indtil jeg for ca. et halvt år siden endelig fik svar på, hvorfor der skulle gå 40 år inden alting faldt på plads. Arbejdet med de uanbringelige unge Jeg begyndte i starten af mine 20 er at arbejde med autistiske børn i Randers. Kort tid efter stiftede jeg bekendtskab med børn og unge med ADHD, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg følte mig på hjemmebane. Jeg var totalt fascineret af de uanbringelige unge, dem som havde utallige magtanvendelser bag sig og var næsten opgivet af systemet. De pædagogiske metoder, jeg brugte, lå helt latent og bar præg af, i første omgang at indgå i en relation, som det autentiske og nysgerrige menneske jeg var på den slags unge. Min tilgang til dem var, at de var unikke og fantastiske unge mennesker med mange nederlag bag sig og gemt bag en facade, der dækkede over meget lavt selvværd. Den første feedback, som jeg kort tid inde i min ansættelse fik af virksomhedens psykolog, glemmer jeg aldrig. Hun roste mig for, at jeg altid afdækkede alle hv-spørgsmålene, når jeg var sammen med de unge. Jeg var spritny i mit fag og fungerede som pædagogmedhjælper. Jeg havde derfor ikke stiftet bekendtskab med hvad hv-spørgsmål nu var og spurgte da også vores psykolog om, hvad det egentlig betød. Hun svarede, at jeg altid sagde til de unge: Hvornår, med hvor mange, hvor lang tid, hvad der skulle ske bagefter, etc. Jeg havde aldrig tænkt over, at det var en tillært gerning, jeg altid havde haft liggende i min tankegang og som afspejlede mit eget liv. Fodbold og fester Jeg startede min fodboldkarriere som 17 årig i en af Danmarks dengang bedste klubber. Jeg vandt flere Danmarksmesterskaber, og blev også flere gange udtaget til Danmarks landshold. Jeg er altid blevet fortalt, at jeg havde et stort talent, men der er ingen tvivl om, at jeg kunne have vedligeholdt mit talent langt langt bedre, hvis ikke det var for min trælse (på godt jysk) rastløshed, der udløste mange års misbrug af alkohol og overspisning. Jeg startede allerede som årig at indtage alt for meget alkohol til fester. Alkoholen gjorde, at jeg følte en enorm ro i kroppen, men jeg brugte den aldrig i forbindelse med min udannelse, job eller min elitekarriere. Jeg hungrede efter weekender og ferier, hvor det blev legalt i mit sind at nyde min selvmedicinering. Derudover kan jeg også se, at jeg har brugt mad til at dulme. Når man overspiser eller for så vidt propper sig med sukker/slik, blir man dejligt træt. Jeg søgte hele tiden tilstanden af en indre ro og dermed en livskvalitet, jeg ikke troede, var mulig. Som alle andre mennesker rundt om på kloden, er jeg overbevist om, at det som jeg hele mit liv har følt som en normalitet (underforstået uroen), også gjaldt for alle andre mennesker. Nederlag eller øjenåbner? Jeg blev for ca. 5 år siden rigtig syg. Jeg faldt om med angstanfald og følte jeg skulle dø. Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt og lå bl.a. på ryggen med hovedet på en høj hovedpude, når jeg skulle sove og det var bare så jeg kunne trække vejret. Jeg har været igennem utroligt mange instanser, såsom bl.a. psykologer, speciallæger, neurologer, psykiatere, hypnotisører, udredning på kommunehospitalet i Århus og Rigshospitalet, for at søge svar på mine dengang både fysiske - og psykiske lidelser. Jeg endte slutteligt det sidste sted, man tror muligt, nemlig Psykiatrisk hospital, fordi jeg nu var så hæmmet af mine angstanfald, at jeg simpelthen var bange for at dø. Det er ca. 4 år siden. For mig var det dengang det største nederlag. Men i dag var det nok den største øjenåbner, for aldrig har jeg følt og forstået disse mennesker, som må lade sig indlægge af nød, før man selv med alle sine sanser ser og fornemmer den smerte, de går rundt med. Jeg blev udskrevet af overlægen 4 dage efter. Hun mente, jeg aldrig skulle have været indlagt, men derimod burde dyrke noget meditation. Goddaw du! Jeg havde allerede tidligere i mit forløb besøgt 3 af Danmarks bedste hypnotisører, der sagde, at det var absolut umuligt at hypnotisere mig, idet jeg ikke var klar til at afgive kontrol, selvom der ikke var noget, jeg hellere ville. På min arbejdsplads sad jeg tilfældigvis for ca. et halvt år siden overfor virksomhedens psykolog. Vi snakkede frem og tilbage, og jeg åbnede mig ift. min forhistorie. Hun fik mig henvist til en rigtig kyndig psykiater, som udredte mig og slet ikke var i tvivl om, at jeg har ADHD. Hun fortalte mig, hun sjældent havde mødt et menneske, der så tidligt i sit liv ubevidst havde lavet så mange strategier i sit liv for at kompensere og derved fungere som andre mennesker. Jeg valgte at tage imod medicin og kognitiv terapi. At arbejde sig opad med små skridt Efter at have brugt næsten halvdelen af sit liv på at arbejde med mennesker med ADHD, er det noget af en chokmelding at få at vide, at man har selvsamme diagnose. Egentligt har jeg altid vidst, at jeg havde visse egenskaber

16 23 tilfælles med de mennesker, jeg arbejder med. Men jeg troede, at det var en umulighed i og med, jeg altid har været god til at organisere, strukturere og have styr på alting. Det kaldes strategier, for eget liv og derved kompensering, sagde psykiateren. Når jeg i mit arbejde har besøgt familier, sat struktur og organiseret institutioner eller hjulpet unge med at tilrettelægge liv og dagligdag, har jeg det hele oppe i mit hoved og kan straks derefter tegne og fortælle. Derfor har jeg stort set også altid haft pen og papir på mig, når jeg har befundet mig på jobbet, så jeg kan nedfælde, hvad jeg mener. Jeg starter altid ud med at lave en cirkel øverst på papiret, der eksempelvis kan hedde en glad Peter eller en glad familien Hansen. Hvis altså, det er en familie. Hvordan kommer vi så derop? Jo, så starter man allernederst på papiret og med små bitte skridt/delmål, arbejder man sig op. Jeg er ikke den store teoretiker, men næsten 100 pct. autodidakt, når det kommer til mine metoder i mit job. Man kan sige, de i den grad er afprøvet i praksis, både i de mange år jeg har arbejdet med mennesker med ADHD, men også gennem de nu 41 år, jeg har levet. Medansvar for sund debat om mennesker om ADHD Jeg startede med at skrive min livshistorie for et halvt år siden. Det har været noget af en rejse at gennemgå ens hidtidige liv, med bl.a. mange impulsive indfald om at rejse i flere lande og ikke altid have den nødvendige ro til at overveje, inden man handler. Nogle ting havde nok været anderledes, hvis jeg havde fået diagnosen noget før og deriblandt både medicinen, der har været med til at skabe ro i mit indre, men også de kognitive redskaber, jeg bruger både i privat regi og i mit arbejde. Medicin er dog aldrig nok og må ikke stå alene, idet det er væsentlig med en pædagogisk strategisk indsats også. Ethvert menneske er unikt, ADHD eller ej, så bare fordi man har diagnosen ADHD, er man ikke ligesom alle andre med samme diagnose. Jeg ønsker at tage et medansvar for, at vi i samfundet får et forhold til - og en sund debat om mennesker med ADHD. Jeg tror ethvert menneske har behov for et andet medmenneske, der tror på dem som den de er, med de unikke egenskaber man har, og dermed ikke bliver sat i en fordomsfuld kasse på forhånd. Min erfaring fortæller mig i mit arbejde med de unge, at er du et oprigtigt autentisk menneske med et reelt ønske om at lære dem at kende, så er muligheden for udvikling og en bæredygtig relation tilstede. Jeg sagde altid, før jeg fik min diagnose, at mennesker med ADHD havde antennerne ude 100 gange mere end almindelige mennesker, idet jeg altid fornemmede, de kunne gennemskue bl.a. pædagogerne, hvis disse ikke var trygge ved dem. Jeg kender det fra mig selv. Jeg har bare aldrig skænket det en tanke, at jeg selv skulle være et menneske med ADHD. I dag I dag er Lotte lykkelig gift, har 2 delebørn og fået sit første barn Frida for ca. et halvt år siden. Lotte har ikke rørt spiritus i over 4 år, og har intet behov for at røre det nogensinde igen. Hun træner næsten hver dag og stoppet sit madmisbrug. Lotte har været leder i flere år for private institutioner, familieplejer, støtte - og kontaktperson og stifter af opholdsstedet Forcen på Djursland. Men det er først nu, at hun efter sin diagnose, har valgt at forfølge sin drøm, nemlig at blive selvstændig konsulent og vejleder. Hun føler, at hun med sine mange års erfaring, kan bidrage til at børn, unge og forældre med ADHD inde på livet, kan få en støtte og hjælp, fra en fagperson, der kender til tankegangen og den nødvendige struktur, der er behov for, for at få styr på deres liv. Derudover afholder hun også foredrag både omkring sit liv, men også ift. faglige input og historier/cases hun har oplevet i sit arbejde med mennesker med ADHD. Er man yderligere nysgerrig på hvem Lotte Kaspersen er og hvad hun tilbyder som støtte - og vejledningskonsulent og foredragsholder, besøg da www. lottekaspersen.dk

17 24 Svært barn har mange navne - en historisk side Af Mary-Ann Kromann-Andersen, Steno Museet, Århus Universitet I et magasin på et museum, hvor meget streng orden og på en anden måde streng uorden går hånd i hånd, falder jeg nærmest i bogstavelig forstand over bogen Sjæleligt syge børn fra Jeg åbner bogen, der fortæller, at den gengiver seks foredrag, der blev holdt i radioens såkaldte søndagsuniversitet af professor i børnepsykiatri Kai Tolstrup. Med bogen og foredragene var der ikke tale om en komplet afdækning af feltet børnepsykiatri - hverken i udstrækning eller dybde, men om forskellige temaer, bl.a. de såkaldt hjerneskadede børn. Børn med sådanne adfærdsforstyrrelser ses ikke sjældent af børnepsykiaterne, siger Tolstrup. Efter disse mere eller mindre tilfældige opslag sætter jeg mig med bogen i hånden på en stol i et hjørne af magasinet med en fornemmelse af at være på sporet af mig selv og mange andre i en tabt tid så at sige. Med det hjerneskadede barn er der nemlig ikke tale om åndssvaghed og de særlige problemer, som falder indenfor dette specialfelt. Der tænkes til gengæld på børn med en særlig adfærd, der navnlig bliver fremtrædende fra 3-4 års alderen. Hjerneskade og det hjerneskadede barn er ved at blive optaget i dagligsproget, som om det var en bestemt psykiatrisk diagnose, og også børnelæger og psykologer og pædagoger benytter denne terminologi, siger Tolstrup. En af hensigterne med forelæsningen er derfor netop at gøre op med dette upræcise udtryk. De tilstande, der skyldes en hjernebeskadigelse er mange og uensartede (lammelser, krampeanfald etc.). Nogle af de hjerneskadede børn har været ude for infektioner, iltmangel under fødslen eller voldsomme hovedbeskadigelser med deraf følgende konsekvenser for hjernens funktion, men mange af de børn, man kalder hjerneskadede har ikke en beskadiget hjerne. Derfor ønsker Tolstrup, at man i stedet taler om det hyperkinetiske syndrom: Ordet hjerneskade bør nemlig ikke bruges som betegnelse for bestemte psykiske forandringer. Her bekræftes min fornemmelse. Børn med den særlige hyperkinetiske adfærd er nemlig (med et længere citat): urolige og omkringfarende også meget mere end selv denne aldersklasse plejer at være flygtige, har svært ved at koncentrere sig. De er let afledelige, alt hvad der sker i omgivelserne fanger deres opmærksomhed, men kun for en kort stund. Det er som om de lever i nye situationer fra sekund til sekund. Man kan opnå en naturlig kontakt med dem, men kun i et øjeblik, så er de optaget af noget andet. Til andre tider kan de være klæbende, de har svært ved at abstrahere, forstår kun en bogstavelig forklaring, oplever altså konkret. Samtidig er de ingenlunde dårligt begavede i ordets sædvanlige betydning. De kan have svært ved at skifte indstilling og opfattelse fra en situation til en anden, sidder fast i de samme tankebaner, måske længe efter at de mennesker, de taler med, er langt inde i et andet emne. Deres beskæftigelse kan, hvis den ikke er springende og ukoncentreret, være ensporet, de er optaget af nogle få handlingsog beskæftigelses-mønstre. Også det hjerneskadede barns ofte eksplosive følelsesliv omtales:

18 25 Det er nemlig forstemmende, at et 40 år gammelt foredrag er fortaler for en hensigtsmæssig og hensyntagende pædagogik, der stadig i dag har trange kår. Ofte har de svært ved at beherske deres følelser. En ringe irritation eller ubetydelig modgang kan udløse voldsom affekt, vrede eller sorg. Deres affektudbrud har karakter af en naturkatastrofe: vreden overmander dem og behersker dem, og forløbet af deres vrede er, aluafhængigt af, hvad der har udløst vreden, og hvordan omgivelserne reagerer. Bagefter er de lettede, men kan selv indse, at de har forløbet sig. Endelig bliver de meget let trætte. Også diskussionen om en diagnose er en fordel, en ulempe eller underordnet diskuteredes for 40 år siden, ifølge Tolstrup som særlig vigtig, når man taler om det hyperkinetiske barn: Nogle vil måske her indvende, at det vel kan være underordnet om man har en diagnose, altså en lægelig etiket, at hæfte på det psykisk lidende barn. Det er det også, med mindre etiketten er praktisk for lægens behandling eller for andre, som skal tage særlige hensyn til barnet f.eks. ved dets undervisning. Netop ved det hyperkinetiske syndrom skal der tages særlige behandlings-mæssige hensyn og iværksættes særlige foranstaltninger ved undervisningen. Erfaringen har vist, at disse børn trives bedst ved ordnede forhold og regelmæssig livsførelse, tålmodighed og fasthed. Hvilket alle børn måske nok gør, men for det hyperkinetiske barn er det særligt vigtigt, for dette barn tåler dårligere: udstrakt frihed, vide grænser for udfoldelsen og stimulation til selvstændig aktivitet alt sammen pædagogiske goder, som det normale barn gerne skulle nyde godt af. dervisning skal for en stor del være undervisningsformen for et sådan barn: gerne (..) i et rum for sig, hvor der kun er få ting, der kan aflede opmærksomheden fra det aktuelle undervisningsemne (samme). Omvendt kan man forestille sig, at det samme barn i en almindelig skoleklasse med mange børn, et mylder af aktivitet omkring sig og kun få muligheder for at hvile, dårligt kan holde opmærksomheden ved undervisningen i tilstrækkelig grad, og derfor lærer for lidt. Men værre er måske, at et barn, der får for lidt ud af undervisningen, føler sig skuffet og forsømt og derfor reagerer, måske med vredesudbrud, drillerier eller anden asocial opførsel. Og så er den onde cirkel i gang, idet dårlige fagpræsentationer fremkalder asocial udfoldelse og omvendt. Derfor er: Den pædagogiske indsats og den støttende almenbehandling er den vigtigste forholdsregel til hjælp for barnet, der lider af et hyperkinetisk syndrom og dets familie. Den specifikke medicinske behandling af det hyperkinetiske barn nævnes også i foredraget/bogen; og det, som Tolstrup meget sigende kalder en paradoksal virkning af de såkaldte ferietabletter : I nogle få tilfælde kan medikamentel behandling også bidrage til en bedring. Man har anvendt de såkaldte centralstimulantia, alment stimulerende midler af den type der populært kaldes ferietabletter. Det er en paradoksal virkning, idet disse stoffer hos normale mennesker øger aktiviteten, mens virkningen ved det hyperkinetiske syndrom går i retning af det alment beroligende. Barnet bliver mere opmærksomt og Det hyperkinetiske barn skal, ifølge Tolstrup, gå i en klasse med få elever, sådan at læreren kan tage sig særligt af dette barn, det barn, der let trættes og hyppigt skal have mulighed for at hvile, og som man ikke bør stille for store krav til i gruppeundervisning eller i sociale præstationer. Decideret eneunkoncentreret og dermed roligere og mere samlet, mindre hyperaktiv. Men det vigtigste er pædagogikken. Tolstrup ønsker som sagt ikke at tale om en upræcis og uhensigtsmæssig hjerneskade, men mere hensigtsmæssigt om et hyperkinetisk syndrom. (I dag eksisterer diagnosen hyperkinetisk syndrom side om side med ADHD eller som en art ADHD, hvor der er særlig vægt på H (hyperaktivitet). ADHD har som bekendt også gået under betegnelserne DAMP og MBD for minimal brain damage/ dysfunction ). Men foredraget synes stadig oplysende og korrekt, men også forstemmende. Det er nemlig forstemmende, at et 40 år gammelt foredrag er fortaler for en hensigtsmæssig og hensyntagende pædagogik, der stadig i dag har trange kår. En umulig tid. Som forældre til en dreng med ADD (anno 2012) undres (og harmes) jeg over en mangeårig mangel på lydhørhed over for gode pædagogiske tiltag overfor barnet med hjerneskaden, et hyperkinetisk syndrom eller ADHD. Eller sagt på en anden måde: Har lærere og pædagoger da slet ikke lært noget de sidste 40 år? De pædagoger, der kaldte min søn uopdragen, ubehagelig, manipulerende og tyrannisk. Dette var blot nogle af ordene. Han ville helt bestemt blive ungdomskriminel, sagde de. Jeg forestiller mig også med bogen i hånden, at min mor kunne have hørt radio en forblæst efterårssøndag i 1971 og at mange ting ville have set anderledes ud, hvis hun havde haft ro på sig til at sidde ned og høre efter. Hvis hun havde været i stand til at se sig selv og mig, hendes 6 års barn, i foredragets lys.

19 26 Skal jeg fortælle, at Af Charlotte Hjorth, ADHD coach Jeg bliver ofte spurgt om man skal være åben og fortælle andre, at man har ADHD, eller om det er bedst at lade være. Det er et vigtigt spørgsmål, der desværre ikke findes noget entydigt svar på. Det afhænger af den konkrete situation og den relation, man har til den, man henvender sig til. Vi ønsker alle at blive accepteret og respekteret for, hvem vi er - uanset om vi har ADHD eller ej. En ADHD-diagnose kan både være en lettelse og en kilde til bekymringer og nye spørgsmål. Hvad betyder det, hvem skal jeg nævne det for, og hvordan skal jeg håndtere det i forhold til familie, venner, kollegaer, medstuderende og fagpersonale? For mit eget vedkommende har jeg valgt at være åben omkring min ADHD, både i forhold til venner, familie og i forbindelse med mit arbejde. Venner og familie har fuldt ud accepteret mig. De sagde i sin tid for os er du den Charlotte, vi altid har kendt og som vi holder af. Arbejdsmæssigt hører jeg gang på gang, at min åbenhed omkring min historie er med til at give håb. Mange giver udtryk for, at de for første gang føler sig rigtigt hørt og forstået, fordi de virkelig mærker, at jeg ved, hvad det vil sige at have ADHD. Dog har jeg også oplevet, at en enkelt person talte nedsættende om min diagnose, da vedkommende ikke mente, at jeg kunne hjælpe andre med ADHD til at få struktur i dagligdagen, når jeg selv havde diagnosen. På samme måde tegnes der ofte et unuanceret billede af ADHD i medierne og blandt dele af befolkningen. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at overveje, hvem man fortæller det til, så man ikke står tilbage med en kedelig oplevelse, man helst ville have været foruden. Dette er især en udfordring for personer med ADHD, der netop ikke altid formår at stoppe op og tænke over de mulige konsekvenser af deres handlinger og udtalelser. Cases: Studievejlederen som sparringspartner En ung studerende havde meget fravær fra studiet og var bagud med sine afleveringer. Han var blevet truet med at blive smidt ud af studiet og frataget sin SU. Det var derfor nødvendigt, at han fortalte studievejlederen om sin ADHD og gjorde opmærksom på, at han netop var begyndt at arbejde med en coach for at få hjælp til at få rettet op på tingene. Studievejlederen var meget positiv og udviste stor forståelse, så den studerende uden problemer kunne fortsætte sit studie. Stigmatisering trods imødekommenhed Et forældrepar havde i forbindelse med deres barns start på en ny skole haft møde med den nye skolelærer og fortalt, at deres datter havde ADHD og var i medicinsk behandling. Læreren havde selv givet udtryk for, at hun vidste en del om ADHD. På pigens første skoledag blev hun sat i midten af klassen, så alle kunne se hende, mens læreren fortalte de andre børn, at pigen havde en hjerneskade. Dette gjorde pigen meget ulykkelig, og hun blev efterfølgende genstand for mobning fra nogle af de andre elever. Accept og fokus på barnets tarv Til et forældremøde i en børnehave blev de første 15 minutter brugt på at fortælle de øvrige forældre om, at ét af børnene havde fået diagnosen ADHD og forældrene derfor havde valgt at flytte til et andet sted i landet, hvor sønnen kunne få den bedste behandling. Børnehavelederen fortalte kort om ADHD, og drengens forældre besvarede spørgsmål fra de øvrige forældre. Der blev derved skabt større accept og forståelse for drengen, så forældrene bedre kunne forklare deres egne børn, hvorfor dette barn ikke altid gjorde, som der blev sagt og skulle flytte. Det skabte mere ro i tiden frem til flytningen. Overskud til at være åben og sige fra En kvinde havde været åben om sin diagnose, da hun indgik i et nyt kæresteforhold, fordi hun følte, at hun skulle være 100 % ærlig overfor sin nye kæreste. Det viste sig efter noget tid, at kæresten brugte enhver tænkelig lejlighed til at nedgøre hende og fortælle, hvor uduelig og mærkelig hun var, når hun ikke gjorde tingene eller sagde det han forventede. Det førte til et voldsomt tillidsbrud med tab af selvværd og en begyndende depression. Hun søgte hjælp fra en coach til at erkende tingenes tilstand og valgte at afbryde forholdet. Mod til at bruge egne ADHD-erfaringer En ung pædagogstuderende i en børnehave havde observeret, at én af drengene udviste tydelig ADHD-adfærd. Han fortalte det til børnehavelederen og opfordrede hende til at tage en snak med forældrene. Da dette blev fejet af bordet, tog han selv initiativ til at gøre det, da han afsluttede sin praktikperiode. I samtalen med forældrene fortalte han, at deres søns adfærd meget mindede om hans egen adfærd som dreng med ADHD. Han spurgte til adfærden derhjemme, som bekræftede hans antagelser og luftede muligheden for, at der kunne være tale om ADHD. Han opfordrede dem til at læse om ADHD og evt. søge at få sønnen udredt hos en børnepsykiater. Forældrene tog det positivt og var meget taknemmelige for hans observationer, mod og åbenhed.

20 27 jeg har ADHD? Du er meget mere end din diagnose! Du har styrker og talenter, der bare venter på at blive opdaget og brugt! Citat af Charlotte Hjorth Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at fortælle om sin diagnose? Man kan vælge at være åben omkring sin diagnose i særlige situationer som f.eks. i forbindelse med studieskift, i forhold til venner og familie samt ved sparring med en tillidsmand/mentor på sin arbejdsplads, hvis man er meget sikker på, at det vil blive positivt modtaget. Det kan virke rigtigt godt, hvis man har gennemgået en positiv udviklingsproces siden man fik diagnosen og kan fortælle om de ting, man er blevet bedre til. Hvornår bør man undlade at fortælle om sin diagnose? Hvis man er bekymret for, at det på nogen måde vil blive brugt imod én. ADHD er på mange måder ikke en accepteret diagnose. Det kan føre til, at man kan blive eller føle sig ekskluderet og stigmatiseret. Der er risiko for, at andre vil begynde at lægge mere mærke til det, man gør forkert eller mindre godt, frem for det man gør rigtigt og er virkelig god til. Hvis man ikke ønsker at fortælle om sin ADHD, hvad kan man så gøre? Man kan i mange tilfælde undgå at fortælle om sin ADHD ved i højere grad at gøre opmærksom på, hvad man er god til og hvad der kan være en hjælp i situationer, hvor man har udfordringer. Hvis man arbejder på kontor og har mange skriveopgaver, kan man gøre chefen opmærksom på, at man ønsker at yde en god indsats og derfor bede om, at opgaverne bliver lagt i prioriteret rækkefølge. Er man mest effektiv i perioden mellem kl og 12, kan man gøre opmærksom på, at det er et godt tidspunkt at påtage sig opgaver af mere krævende karakter. Mens man meget gerne vil have mere rutineprægede opgaver i tiden efter frokost, hvis man på det tidspunkt ikke har så meget energi tilbage. Som studerende kan man fortælle sin lærer, at man ønsker at gennemføre faget med en god karakter. Har man svært ved at overskue større projektopgaver, kan man bede læreren om hjælp til at dele opgaven op i mindre delopgaver og jævnligt sikre sig, at man fortsat er på rette spor. De fleste lærere vil være positivt indstillet, da de vil opleve den studerende som engageret. Når man møder nye mennesker, kan man kommentere noget, man har læst om ADHD og lægge mærke til den andens reaktion og kommentarer. Det giver et indblik i om, det er en person, der udviser interesse, forståelse og tolerance eller ikke. Hvad kan man selv gøre? ADHD er ikke en undskyldning, men en forklaring på, at der er nogle ting, der kan være særligt vanskelige! Derfor handler det om at tage ansvar og selv gøre noget for at komme til at fungere bedre, ved at lære sin ADHD at kende og blive bevidst om sine styrker, læringsstil og interesser. På den måde bliver man bedre i stand til at agere mere hensigtsmæssigt og kompensere for sine vanskeligheder, give udtryk for sine ønsker/behov og bede om hjælp eller uddelegere i forhold til det, der ikke falder én så let. Det kan være en god idé, evt. sammen med en nær ven, et familiemedlem, en psykolog eller coach, der har erfaring med ADHD, at drøfte fordele og ulemper i forhold til at fortælle det til de personer, man omgås med privat, i skolen, på arbejdspladsen og andre steder. Min holdning er, at der ikke er nogen grund til at være skamfuld over sin ADHD. Dem, der får det at vide, skal have gjort sig fortjent til det. Det vil sige, at de tidligere har vist, at de er til at stole på. Ingen ønsker, efter at have fortalt noget så personligt, at finde ud af, at vedkommende har fortalt det til andre bag ens ryg. Charlotte Hjorth er uddannet ADHD Coach i USA. Hun fik selv diagnosen ADHD som 43-årig, er mor til en voksen søn med ADHD og arbejder som ADHD coach for teenagere, unge og voksne med ADHD samt deres familier. Derudover rådgiver hun fagfolk samt afholder foredrag, kurser og workshops. Charlotte er aktiv med kampagnen ADHD Awareness Week i Danmark siden 2008, skriver om ADHD på sin egen blog og er medforfatter til bogen 365 Ways to Succeed With ADHD: A Full Year of Valuable Tips and Strategies From the World s Best Coaches and Experts. Links: com

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl Med Hjerte og Hjerne Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl indhold Med hjerte og hjerte Forældreproblematikker og -læreprocesser Samarbejdet med fagfolk Fremtid Spørgsmål og debat Birgitte

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? EN PJECE TIL FAGFOLK

UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? EN PJECE TIL FAGFOLK UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? OG EN PJECE TIL FAGFOLK UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN OG UNGE Måske kender du det, at et barn har svært ved at deltage i det, som du laver med de andre børn? Når I

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere