Lys,sundhedogvelvære. Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut. Hvad ved vi, og hvad er det nye?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lys,sundhedogvelvære. Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut. Hvad ved vi, og hvad er det nye?"

Transkript

1 Lys,sundhedogvelvære Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut Design af et godt belysningsmiljø har udsigt til at blive mere og mere komplekst. Traditionelt har den rådgivende branche koncentreret sig om, at belysningsmiljøet skal skabe de rette synsbetingelser for synsopgaven i lokalet og tilgodese den enkeltes behov. Dette skal understøttes af et godt samspil mellem lyset fra vinduerne og lyset fra den kunstige belysning samt fornuftig balance mellem styrken af det anvendte lys, dets placering og retning. Og lyset i rummet må ikke hæmme eller genere synsevnen, og man skal ubesværet kunne orientere og bevæge sig frit i lokalet. Imidlertid tyder forskningen på, at fremtidens belysningsmiljø også skal understøtte sundhedsfaktorer. Men hvordan dette indarbejdes i selve designet af et godt belysningsmiljø, er endnu uafklaret. Derimod er det sikkert, at belysningsmiljøet har indflydelse på personers sundhed og velvære. Hvad ved vi, og hvad er det nye? Vi har i lang tid vidst, at øjet registrerer forskelle i lyshed og farver ved hjælp af to lysfølsomme celler i øjets nethinde (retina). Vort normale dagsyn er baseret på de farvefølsomme tappe (ca. 8 millioner), der inddeles i tre typer celler, som hver har sin største følsomhed ved henholdsvis blåt (kortbølget, S), grønt (mellembølget, M) og rødt (langbølget, L) lys. Den blåfølsomme celle er mere følsom end de to andre. Stavcellerne (ca. 120 millioner) er mere lysfølsomme over for lys-mørke kontraster (mørkesyn) og synsindtrykket registreres i gråtoner. Tapcellerne er hovedsagelig koncentreret i en mindre del af nethinden (fovea centralis) og anvendes til at se skarpt på genstande og detaljer. Dette område, også kaldet centralsynet (eller detaljesynet), har en synsvinkel på ca. 2. Periferisynet (eller rumsynet) har en synsvinkel på næsten 170 og består hovedsagelig af stavceller, der er spredt ud over nethinden sammen med de mere afsidesliggende tapcellerne. Når vi bruger synet, arbejder begge synsområder fuldstændigt sammen. I 2002 dokumenterede flere grupper af forskere en ukendt egenskab i de retinale ganglieceller (Berson et al., 2002). En lille undergruppe af de retinale ganglieceller er lysfølsomme og udgør ca. 1-3 % af det samlede antal. Disse celler har et fotopigment (melanopsin) på overflademembranen, som gør dem lysfølsomme og måske uafhængige af stav- og tapcellerne. De lysfølsomme ganglieceller er mest følsomme i det blå-indigo område (maksimum omkring nm), mens tapcellerne er mest følsomme i det gulgrønne (555 nm) og stavcellerne i det blågrønne område (507 nm) af spektret. Det interessante med de lysfølsomme ganglieceller er, at de har været den ukendte faktor i beskrivelsen af hjernens biologiske ur, som reguleres i en karakteristisk 24 timers cyklus. Dagslysets karakteristiske lys/mørke variation og kontinuerte, spektrale sammensætning er med til at synkronisere det biologiske ur. Det sker via en specifik nerveforbindelse fra øjet til den suprakiasmatiske kerne (SCN), der er beliggende i den del af mellemhjernen, som kaldes hypothalamus. Denne forbindelse genererer fysiologiske og adfærdsmæssige døgnrytmer, så som søvn/vågenrytme, temperatur, hormonsekretion osv. (figur 1 og 2). Den suprakiasmatiske kerne har forbindelse til koglekirtlen, som producerer hormonet melatonin. Melatonin, også kaldet søvnhormonet, spiller en stor rolle i regulering af døgnrytmen, og udskillelsen stimuleres af mørke og hæmmes af lys. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside oplyses, at det tyder på, at melatonin styrker immunforsvaret, er med til at beskytte kroppens celler og væv mod bl.a. kræft, at det reducerer den skadelige effekt af strålebehandling og kemoterapi, og at det hæmmer den produktion af østrogen, som nogle kræftsvulster er afhængige af. 1

2 Figur 1. Døgnrytmer. Kurverne illustrerer fire døgnrytmers variation i løbet af to døgn. De enkelte kurver viser udskillelse af kortisol og melatonin, vågenhed og kropstemperatur. Kurverne viser ikke absolutte niveauer, men i forhold til tid på dagen forskellen mellem top og bund, form og faseforskydning. (Efter Starby, 2003). Figur 2. Hjernens syns- og fotobiologiske bane. Hjernens syns- og fotobiologiske bane fra øjet via specifikke nerveforbindelser til det centrale synscenter (stav og tapper), og den suprakiasmatiske kerne (SCN, retinale ganglieceller). SCN har forbindelse til koglekirtlen (melatonin). (Efter Van Bommel & van der Beld, 2004). 2

3 % glas 20% glas 20% glas 90% glas Dagslysfaktor, % Afstand fra vindue, m Snit Figur 3. Dagslyskurver. Et typisk forløb for belysningsniveauet på et vandret plan i et rum med et vindue i facaden. Kurverne viser belysningsniveauet på arbejdsplanet i en linie midt for vinduet for et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem belysningsniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden. (By og Byg Anvisning 203). Et godt belysningsmiljø rækker derfor længere end bare at skabe gode synsbetingelser; det har også en positiv indflydelse på sundhed, velvære, opmærksomhed og søvnkvalitet. Fremtidig forskning vil sandsynligvis medføre ændringer i dagens myndighedskrav og almindelig praksis. Lysets betydning for sundhed og velvære At skabe et godt visuelt miljø kræver indsigt i synsmekanismens funktion og forståelse af synsoplevelsen samt viden om de grundlæggende egenskaber ved lyset. Disse egenskaber (se DS 700) omfatter begreberne adaptation (øjets tilpasning til synsfeltets luminanser), lysets farveegenskaber, lysets hovedretning (eller lysets geometri), formtegning, skygger og glans, belysningsstyrker samt blænding. Det er også vigtigt for synsevnen, at der ikke udelukkende fokuseres på belysningen af arbejdsobjektet (centralsynet), men at omgivelsernes belysning også tilgodeses (periferisynet). Periferisynet er med til at give et helhedsindtryk af omgivelserne, man opholder sig i. Det drejer sig om rumdimensioner og form, rumatmosfære, materialer og lysfordelinger. F.eks. vil fortolkningen af informationerne fra periferisynet gøres lettere, når lyset giver skygger, der fremhæver former i rummet, og gøres vanskeligere, når lyset er jævnt og monotont. I Bygningsreglementet står der, at arbejdsrum skal være vel belyste og med den nye vejledende tilføjelse, at: Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Figur 3 viser et typisk forløb af dagslysniveauet på et vandret plan i et rum med et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens areal. Dagslysfaktoren er større end 2 % i en afstand ca. 2,5 meter fra vinduet for rummet med et glasareal på 20 % af gulvarealet, mens dagslysfaktoren er større end 2 % ca. 4,5 meter fra vinduet med et glasareal på 90 %. Hertil kommer evt. yderligere reduktion fra bygningens omgivelser, fra solafskærmning, i valg af glas og ved rummets møblering. Selv i forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejds- 3

4 Figur 4. Gentofte Bibliotek. Bygninger med store, dybe rum kan være vanskelige at forsyne med tilstrækkeligt dagslys i midten. Løsningen kan være at anvende almindelige vinduer i facaden suppleret med ovenlys. Foto: Morten Kjærgaard. steder. Dagslyset fra vinduer bidrager til at de lodrette flader modtager forholdsvis mere lys end de vandrette, mens det ofte forholder sig modsat med den kunstige belysning. Denne forskel er vigtig, da den biologiske effekt af lyset er større for det lys, der rammer øjet. Valg af farver og møblering vil også have betydning, idet lyse overflader reflekterer mere lys og øger den vertikale belysningsstyrke i forhold til mørke overflader. Nyere forskning indikerer, at der er forskel på lysets biologiske virkning når det rammer henholdsvis den øvre eller nedre halvdel af retina (Glickman et al., 2003). Flere lysfølsomme ganglieceller er placeret i den nedre halvdel af retina, hvilket vil sige, at lyset på loft og de øvre dele af vægfladerne sandsynligvis er mere effektivt end lyset på gulv og arbejdsplan (Miller & McGowan, 2004, Van Bommel & van der Beld, 2004). Som vist i figur 3 kan dybe rum have betydning for vor sundhed, hvis alt for mange faste arbejdspladser placeres for langt væk fra vinduet, hvor dagslysforekomsten er utilstrækkelig året rundt. Hvis belysningsmiljøet er uhensigtsmæssigt eller utilstrækkeligt og medfører, at synsarbejdet bliver vanskeligt, kan det påvirke vor sundhed og velvære samt nedsætte synspræstationen og øge ulykkesrisikoen. Det kan medføre, at øjnene anstrenges unødvendigt meget og give øjenbesvær. De symptomer, der følger af et anstrengt synsarbejde, er f.eks. øjenirritation, træthed og hovedpine, ubehag, synsnedsættende virkning (f.eks. sløret eller uskarpt syn, dobbeltsyn). Et belysningsmiljø, som kan lede til overanstrengelse af øjet, er f.eks. utilstrækkelig belysning for synsarbejdet, dårlige kontrastforhold, store luminansforskelle, flimmer etc. Tilstrækkelig belysning er vigtig for en persons velbefindende. Dagens arbejdsliv består tit af skiftende synsopgaver og dermed ofte forskellige krav til belysningen. Suppleres almenbelysningen med særbelysning (arbejdslampe), vil man ofte kunne imødekomme de fleste behov og reducere mulige gener. Kravet til belysningsstyrken stiger med alderen, og ældre personer kræver ofte mere end den dobbelte belysningsstyrke i forhold til unge for at udføre 4

5 Figur 5. Nordea. Tilstrækkeligt dagslys og et godt udsyn sikres ved, at hovedparten af de faste arbejdssteder er tæt ved vinduet. Foto: Steen Traberg-Borup. Figur 6. Sukkertoppen. I forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder. Foto: Morten Kjærgaard. 5

6 den samme synsopgave. En af årsagerne er, at lysets transmittans gennem linsen forringes, når vi bliver ældre. Desuden bliver linsen efterhånden mere gullig og det medfører, at transmittansen af det blå bølgelængdeområde reduceres mest. Dette påvirker de lysfølsomme ganglieceller og hvordan det biologiske ur reguleres, da gangliecellerne er mest følsomme netop i dette bølgelængdeområde. Kontrasten er et udtryk for luminansforskellen mellem detalje og baggrund. Den skal være tilstrækkelig og klar nok til, at de nødvendige detaljer kan ses, hvis synligheden skal bevares. For høje kontrastforhold kan medføre træthed som følge af readaptation af øjnene. For lave kontrastforhold kan medføre, at øjet bliver anstrengt af at detalje og baggrund træder i ét. Luminansforskelle opstår ved at hoved og synsretning flyttes fra lysere til mørkere områder eller omvendt. Øjet adapterer til et nyt niveau og hyppige skift mellem høje og lave niveauer vil anstrenge og trætte øjet samt medføre ubehag. Anvendelsen af edb-udstyr stiller særlige krav til belysningsmiljøet, hvis arbejdet skal foregå uden gener. Reflekser og spejlinger i skærmen kan både være ubehagelige og nedsætte synsevnen. Hvis luminansforholdet mellem skærm og området omkring skærmen ikke er større end 10:1, vil synskomforten ofte være tilfredsstillende. For de ældre skærme er dette ofte vanskeligt at opfylde, men anvendes de nye fladskærme, er det nemmere at skabe tilfredsstillende synskomfort, og samtidig giver de færre problemer med generende reflekser. Blænding forårsaget af meget lyse områder i synsfeltet opfattes enten som ubehagsblænding eller synsnedsættende blænding og kan give anledning til ubehag, træthed, og hovedpine. Øjets evne til at opfatte flimmer er størst i det perifere synsfelt, og det kan påvirke nervesystemet og medføre hovedpine og øjenbesvær. Flimmerfølsomheden er aldersbestemt og reduceres jo ældre man bliver; men anvendes elektroniske forkoblinger (HF) fås et flimmerfrit lys. For at billedet på edb-skærmen skal være flimmerfrit, bør opdateringsfrekvensen være mindst 75 og helst over 80. Døgnrytmens betydning for sundhed og velvære Nyere forskning har vist, at lysets variation er klart vigtigst for indstilling og opretholdelse af vores naturlige døgnrytme. Vi skal eksponeres for kraftigt lys i dagtimerne og helst sove i totalt mørke om natten. Eksponering for dagslys har størst effekt udendørs. Bemærkelsesværdigt er det derfor, at en dansk undersøgelse viser, at vi tilbringer i gennemsnit mere end 16 timer i egen bolig i løbet af et hverdagsdøgn (Keiding et al., 2003), og derudover tilbringes megen tid i kontorer, skoler, institutioner og lignende. Samlet set regner man med, at danskere tilbringer mellem 80 % og 90 % af deres samlede tid i indemiljøet. Søvnkvalitet og melatonin Når vi sover godt, og det er helt mørkt, producerer vi melatonin, men den natlige produktion af melatonin nedsættes, hvis vi eksponeres for lys (se figur 1). Brainard (2002) har vist, at anvendes kortbølget (blåt) lys, medfører det nedsættelse af melatoninproduktionen. Lys fra f.eks. gadebelysning og lyskildens farvesammensætning kan derfor have betydning for søvnkvalitet og melatoninproduktion. Korttidseffekten af f.eks. dårlig nattesøvn kan medføre reduceret arbejdsevne og produktivitet om dagen. Langtidseffekten af lyseksponering, når vi sover, kendes ikke, men Stevens (2002) og andre peger på en mulig sammenhæng mellem natlig lyseksponering og øget risiko for brystkræft og tyktarmskræft. Vinterdepression (SAD) Vinterdepression er en type depression, som specielt optræder i mørketiden, og hyppigheden af vinterdepression øges, jo længere væk fra ækvator man bor. Betegnelsen kommer af det engelske Seasonal Affective Disorder, eller forkortet SAD. Betegnelsen sub-sad beskriver mindre alvorlige symptomer på vinterdepression. I Danmark lider ca. 5 % af befolkningen af vinterdepression, og det er hyppigst hos kvinder. De typiske symptomer er mangel på energi, øget søvnbehov og mismod, og symptomerne opstår typisk om efteråret og 6

7 slutter i foråret. Disse symptomer kan medføre periodevis reduceret arbejdsevne og produktivitet. Sub-SAD anslås at være ca. to til tre gange så udbredt som SAD. Den primære behandling af vinterdepression er lysterapi, og der findes specielle lamper til formålet på markedet. Lysterapi om morgenen har vist størst effekt, men behandling på andre tidspunkter har også virkning. Den daglige varighed af behandlingen har tidligere været afhængig af styrken af det anvendte lys (ca. 30 minutter ved lux, ca. 2 timer ved lux), men nyere forskning har vist, at f.eks. lysterapi med hjælp af 470 nm lysdiode er mere effektiv, og samtidig reduceres den daglige behandlingstid betydeligt. Dagslysprojektering med omtanke Skal der ske væsentlige ændringer i dagens byggepraksis, eller skal der bare udvises bevidst omtanke for dagslysprojekteringen? Indtil forskningen viser væsentlige konsekvenser ved dagens praksis, kan vi nok fortsætte som nu. Imidlertid må det understreges, at ofte træffes afgørende valg i forhold til dagslysforholdene meget tidligt i projekteringsforløbet. Velvidende at facaden sjældent laves ret meget om i en bygnings levetid, bør projektering af bygningsudformning og facade designes ud fra rummet bag facaden og de aktiviteter, som foregår der. Flere undersøgelser har vist, at mennesker foretrækker dagslys frem for kunstig belysning på arbejdspladsen (Christoffersen et al., 1999; Veitch et al., 2003). Dette kædes ofte sammen med dagslysets dynamiske variation i styrke, farve og retning og den positive effekt, det har på vores oplevelse og stemning. Canadiske undersøgelser viste, at det var en generel opfattelse, at ud fra spørgsmålet om sundhed og velvære burde dagslyset være hovedlyskilden (Veitch & Gifford, 1996; Veitch, Hine, & Gifford, 1993). Udsynet har stor betydning for trivsel og velvære. Det er vigtigt at kunne se ud ad vinduet (udsyn) og at have noget rart at se på (en god udsigt). Tilstrækkeligt dagslys og et godt udsyn sikres ved, at hovedparten af de faste arbejdssteder er tæt ved vinduet, mens mere fleksible, kortvarige arbejdssteder (f.eks. møderum, stillekontor, cafemiljø, touch downområder) kan placeres i områder, hvor dagslysforekomsten ikke har afgørende betydning for vor sundhed og velvære. For at vi kan værdsætte dagslys og sollys i vore bygninger skal det kontrolleres ved hjælp af en solafskærmning. Ved valg af solafskærmning skal der primært tages hensyn til en reduktion af varmebelastningen og konsekvenserne for udsyn, dagslysforhold og synsbetingelser. En fast afskærmning reducerer dagslysadgangen permanent og hindrer i mange tilfælde udsynet. En bevægelig afskærmning, der kun er i brug, når der er behov for det, er derfor at foretrække. Christoffersen et al. viste, at flere personer accepterer sollys i kontoret bedre om vinteren end om sommeren, hvilket kan skyldes den positive psykologiske virkning, som sollys giver, specielt i et relativt mørkt klima som det danske. Jo større glasareal der indgår i facaden, jo større bliver kravet til solafskærmningens effektivitet. Det betyder, at en ren glasfacade altid bør have en udvendigt placeret solafskærmning. Vælges en rudetype med lav soltransmittans kan dagslystilgangen blive reduceret betydeligt hele året rundt. En pilotundersøgelse på SBi viste, at de solafskærmende ruder fik en ringere bedømmelse end ruder med blot en energibelægning. F.eks. farvede den ene af de solafskærmende ruder dagslyset i en sådan grad, at det var både ubehageligt og uacceptabelt (Dubois & Johnsen, 2003). Ud fra lysets biologiske effekt bør ruder, som transmitterer en væsentlig del af det blå bølgelængdeområdet vælges, frem for ruder, der reducerer denne del af spektret. Dagslyset bør i størst mulig udstrækning dække det daglige belysningsbehov, og den kunstige belysning skal tilrettelægges således, at der skabes de rette betingelser i de perioder, hvor dagslyset ikke er tilstrækkeligt. En kommende udfordring kan derfor være, at der opstår et større behov for et mere fleksibelt belysningsmiljø, som både tilgodeser skiftende arbejdsopgaver og individuelle ønsker og behov. Om resultatet bliver væsentligt højere belysningsniveauer end de niveauer, der normalt anvendes i Danmark, er endnu meget usikkert. 7

8 Men en bevidst energieffektiv belysningsplanlægning kan opfylde kravene til god belysningskvalitet. Det skal samtidig understreges, at det lys, som har betydning for vor døgnrytme (kortbølget blåt lys), er forskelligt fra det lys, som har betydning for vor synsfunktion (mellembølget gul-grønt lys). Vælges en lyskilde svarende til dagslyset, er den f.eks. ikke velegnet til aftenbelysning. Desuden viser forskningen, at der ikke findes entydigt bevis for at lysstofrør med en spektralfordeling svarende til dagslyset er bedre eller dårligere end almindelige anvendte lysstofrør (Veitch & McColl, 2001; McColl & Veitch, 2001). Indtil nu har forskningen vist, at vi har fået betydelig indsigt i, hvordan lyseksponeringens intensitet, tid, varighed, spekter og fordeling påvirker mennesket adfærdsmæssigt og fysiologisk, men vi kan ikke beskrive helt præcist, hvilke forhold eller kombinationer af forhold, som vil lede til optimal sundhed og velvære. Vi bør derfor være forsigtige med at ændre dagens myndighedskrav, men samtidig er det vigtigt, at der igangsættes national forskning på området for at afdække, hvilke konsekvenser det vil medføre at integrere energibesparelser med belysningskvalitet, sundhed og velvære. Artiklen har tidligere været bragt i Arkitekten nr. 9/2005. Referencer Berson DM, Dunn FA, Motoharu T. Phototransduction by retinal ganglion cells that set the circadion clock. Science 2002;295: Bommel WJM van, Beld GJ van den. Lighting for work: a reveiw of visual and biological effects. Lighting Res Technol 2004;36,4: Brainard G. Photoreception for Regulation of Melatonin. The Fifth International LRO Lighting Research Symposium Light and Human Health, November 3-5, Report No The Electric Power Research Institute, Palo Alto, CA March, Christoffersen J, Petersen E, Johnsen K, Valbjørn O, Hygge S. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger (SBi - rapport 318). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, CIE. Ocular Lighting Effects on Human Physiology and Behaviour. CIE Publication 158, DS 700. Kunstig belysning i arbejdslokaler, 5. udgave, Dansk Standardiseringsråd, Dubois M-C, Johnsen K. Impact of coated windows on visual perception, A pilot study in scale models. By og Byg Dokumentation 044. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm, Glickman G, Hanifin JP, Rollag MD, Wang J, Cooper H, Brainard G. Inferior retinal light exposure is more effective than superior retinal exposure in suppressing melatonin in humans. J Biol Rhythms 2003;18:71-9. Keiding L, Gunnarsen L, Rosdal N, Machon M, Møller R, Valbjørn O. Environmental factors of everyday life in Denmark with special focus housing environments. Edited by Keiding L. (In Danish with summary in English). National Institute of Public Health, Copenhagen, LRC. The Benefits of Daylight (http://www.lrc.rpi.edu/programs/daylightdividends/) McColl SL, Veitch JA. Full-spectrum fluorescent lighting: a review of its effects on physiology and health; Psychol Med 2001;6: Miller N, McGowan T. How will light and health research affect electric lighting and lighting design?. Proceedings of the CIE Symposium '04 Light and Health: non-visual effects. CIE x027:2004. Starby L. En bok om belysning. Ljuskultur, Sverige, Stevens R. Epidemiological Evidence Indicating Light Exposure is Linked to Human Cancer Development. The Fifth International LRO Lighting Research Symposium Light and Human Health, November 3-5, Report No The Electric Power Research Institute, Palo Alto, CA March, Veitch JA, McColl SL. A Critical examination of perceptual and cognitive effects atributed to fullspectrum fluorescent lighting, Ergonomics 2001;44(3): Veitch JA, Charles KE, Newsham GR, Marquardt CJG, Geerts J. Environmental Satisfaction in Open- Plan Environments: 5. Workstation and Physical Condition Effects. IRC Research Report RR-154. Institute for Research in Construction. National Research Council Canada, Ottawa, ONT, K1A 0R6, Canada,

9

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk LED fremtidens lyskilde som forbedrer sundhed og trivsel. Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Belysning er globalt ansvarlig for 20% af al elektricitetsforbrug.

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG

Læs mere

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 GODT LYS PÅ KONTORET 4 5 6 10 13 14 16 17 18 19 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

Belysning Energieffektivisering

Belysning Energieffektivisering Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4

Læs mere

LED-LYS TIL ÆLDRE LYS OG TRIVSEL. Projektrapport februar 2015. Indhold

LED-LYS TIL ÆLDRE LYS OG TRIVSEL. Projektrapport februar 2015. Indhold LED-LYS TIL ÆLDRE Projektrapport februar 2015 LYS OG TRIVSEL Forskningsprojektet Energieffektivt og sundhedsfremmende lys i ældresektoren har undersøgt mulighederne for at forbedre ældre menneskers trivsel

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt udført af: Marianne Hornuff Helle Rasmussen Maj 2003 Vejledere: Svend

Læs mere

ALBERTSLUND BYMIDTE BEDRE LYS TIL ÆLDRE Et lysdesign som understøtter en naturlig døgnrytme og som kan doseres efter den ældres behov

ALBERTSLUND BYMIDTE BEDRE LYS TIL ÆLDRE Et lysdesign som understøtter en naturlig døgnrytme og som kan doseres efter den ældres behov ALBERTSLUND BYMIDTE BEDRE LYS TIL ÆLDRE Et lysdesign som understøtter en naturlig døgnrytme og som kan doseres efter den ældres behov howroom og salgskontor i København ådehavnsgade 6, 2 2450 KBH. SV RUNE

Læs mere

1. udgave, 2000 Vejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center - Tlf. 36 14 31 31 Varenummer 172003 www.asc.amr.dk

1. udgave, 2000 Vejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center - Tlf. 36 14 31 31 Varenummer 172003 www.asc.amr.dk LYS&LYD giver virksomhederne et værktøj, de kan bruge til deres vurdering af lys- og lydforhold. Samtidig giver vejledningen forslag til eventuelle forbedringer. Branchevejledningen er udgivet af: Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

hvordan hænger det sammen? Inspiration fra forskningsprojektet LED-lys til ældre.

hvordan hænger det sammen? Inspiration fra forskningsprojektet LED-lys til ældre. LYS, trivsel og alder hvordan hænger det sammen? Inspiration fra forskningsprojektet LED-lys til ældre. LED-LYS TIL ÆLDRE Forskningsprojektet LED-lys til ældre har sat spot på lyset Lumen, Watt, kelvin

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Hvorfor lysterapi? Lysets farvetemperatur.

Hvorfor lysterapi? Lysets farvetemperatur. LYSTERAPI - Hjælper alle - Er ikke indbildning - Øger din energi - Giver dit humør et boost - Stabiliserer din døgnrytme - Forbedrer din søvn - Gør godt ved natarbejde - Øger din livskvalitet Hos Lysterapi.dk

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys SBi 2011:15 Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Henrik Sørensen Gilbert Jessen SBi

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

By og Byg Resultater 013 Arkitektur, energi og dagslys Undersøgelse af syv bygninger

By og Byg Resultater 013 Arkitektur, energi og dagslys Undersøgelse af syv bygninger By og Byg Resultater 013 Arkitektur, energi og dagslys Undersøgelse af syv bygninger Arkitektur, energi og dagslys Undersøgelse af syv bygninger Jens Christoffersen Erwin Petersen Ole Svensson By og Byg

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

Indeklima i kontorbyggeri

Indeklima i kontorbyggeri Bygningskonstruktøruddannelsen 7 semester speciale Forfatter: Vejleder: Bo Sørensen Afleveringsdato: 28.11.2011 Via University College, Aarhus. TITELBLAD RAPPORT TITEL: Indeklima i kontorbyggeri VEJLEDER:

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

BEDRE LYS TIL ÆLDRE Døgnrytme lys. Se også pædisk lys på: www.luminex.dk/lightcare

BEDRE LYS TIL ÆLDRE Døgnrytme lys. Se også pædisk lys på: www.luminex.dk/lightcare BEDRE LYS TIL ÆLDRE Døgnrytme lys Se også pædisk lys på: www.luminex.dk/lightcare 2 INDHOLD: Døgnrytme lys Side 4 Beboere og plejepersonale Side 6 Bedre lys - hele døgnet Side 8 Lysdesign Side 10 Helbredsfremmende

Læs mere

FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA

FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 1 AG EN DA Dansk Arkitektur Center (DAC) er en projektorganisation, der arbejder med udvikling og formidling af viden om arkitektur og by- og landskabsudvikling. DAC

Læs mere

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12

CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12 Af Per Nellemann CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12 Farvedebilleder indgår i vor hverdag på utrolig mange og tiltagende måder. TV, video kamera, fotoapparat, PC med tilhørende printer og nu også

Læs mere

Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger

Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Udarbejdet af Stine Bjødstrup Jensen Juli 2003 BYG DTU Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Eksamensprojekt

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Skitsering og arkitektonisk planlægning med dagslys

Skitsering og arkitektonisk planlægning med dagslys Skitsering og arkitektonisk planlægning med dagslys september 2006 arkitekt maa Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole Institut for Teknologi Belysning Dagslysets parametre sollys himmellys reflekslys

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Mikroskoper Vejledning om mikroskop og lup

Mikroskoper Vejledning om mikroskop og lup Mikroskoper Vejledning om mikroskop og lup Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790 København

Læs mere

Lys og indeklima i storrumskontorer

Lys og indeklima i storrumskontorer Slutrapportering af ELFORSK-projekt 336-017 Lys og indeklima i storrumskontorer Ásta Logadóttir Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Henrik N. Knudsen Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Resumé... 4 Baggrund...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bek. nr. 397 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS INDHOLD. 1 Baggrund for opgaven. 1 Baggrund for opgaven 1. 2 Resume og konklusion 2

GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS INDHOLD. 1 Baggrund for opgaven. 1 Baggrund for opgaven 1. 2 Resume og konklusion 2 REBILD KOMMUNE GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund for opgaven 1

Læs mere

Biologiske rytmer. Vores øjne har to systemer som opfatter lys: Billeddannende Ikke-billede dannende (lysintensitetsmåler)

Biologiske rytmer. Vores øjne har to systemer som opfatter lys: Billeddannende Ikke-billede dannende (lysintensitetsmåler) Lysets betydning for døgnrytmeregulering: Nerveforbindelsen mellem øjet og hjernens biologiske ur Seminar: Lysets biologiske virkninger, 29 marts 2011 Jens Hannibal Klinisk Biokemisk afdeling, Bispebjerg

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Eksperimenter med farver for de ældste klasser. Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen Billedopfattelse MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... Visuel oplevelse Mønster Afstand Form Størrelse Tidspunkt Perception : Oversigt Hvordan et objekt ser ud afhænger af hvad

Læs mere

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Dagligdagen med Alzheimers Sygdom Det tidlige stadium: Kan have besvær med koncentration, hukommelse og tidsfornemmelse Kan have svært ved at tage beslutninger

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Dansk standard DS 3033 1. udgave 2011-05-23 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Voluntary classification of the quality of the indoor climate

Læs mere

FA C A D E F O R S L A G, A H E R E F O R D B E E F S T U D I O, H E R N I N G 1/9 FACADE UDSMYKNING - BESKRIVELSE fig. 1 Facadeudsmykning med farvet glas og LED-belysning fig. 2 Herning er en by, der

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Dagslysstyret LED-belysning

Dagslysstyret LED-belysning Dagslysstyret LED-belysning Om dagslysstyret LED-belysning Resultater Tekniske løsninger Forsøgslokaler Fremtidens lys Målinger og test Kontakter Et lyskoncept til daglysstyret LED-belysning til skoler

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Bedre lys til ældre borgere

Bedre lys til ældre borgere Energirigtig renovering Bedre lys til ældre borgere Håndbog www.plan-c.dk PRØVEBOLIG 2 Bedre lys til ældre borgere Plan C Indhold BEDRE LYS TIL ÆLDRE BORGERE s. 5 DET ALDRENDE ØJE s. 9 PRØVEBOLIGEN s.

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere