Lys,sundhedogvelvære. Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut. Hvad ved vi, og hvad er det nye?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lys,sundhedogvelvære. Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut. Hvad ved vi, og hvad er det nye?"

Transkript

1 Lys,sundhedogvelvære Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut Design af et godt belysningsmiljø har udsigt til at blive mere og mere komplekst. Traditionelt har den rådgivende branche koncentreret sig om, at belysningsmiljøet skal skabe de rette synsbetingelser for synsopgaven i lokalet og tilgodese den enkeltes behov. Dette skal understøttes af et godt samspil mellem lyset fra vinduerne og lyset fra den kunstige belysning samt fornuftig balance mellem styrken af det anvendte lys, dets placering og retning. Og lyset i rummet må ikke hæmme eller genere synsevnen, og man skal ubesværet kunne orientere og bevæge sig frit i lokalet. Imidlertid tyder forskningen på, at fremtidens belysningsmiljø også skal understøtte sundhedsfaktorer. Men hvordan dette indarbejdes i selve designet af et godt belysningsmiljø, er endnu uafklaret. Derimod er det sikkert, at belysningsmiljøet har indflydelse på personers sundhed og velvære. Hvad ved vi, og hvad er det nye? Vi har i lang tid vidst, at øjet registrerer forskelle i lyshed og farver ved hjælp af to lysfølsomme celler i øjets nethinde (retina). Vort normale dagsyn er baseret på de farvefølsomme tappe (ca. 8 millioner), der inddeles i tre typer celler, som hver har sin største følsomhed ved henholdsvis blåt (kortbølget, S), grønt (mellembølget, M) og rødt (langbølget, L) lys. Den blåfølsomme celle er mere følsom end de to andre. Stavcellerne (ca. 120 millioner) er mere lysfølsomme over for lys-mørke kontraster (mørkesyn) og synsindtrykket registreres i gråtoner. Tapcellerne er hovedsagelig koncentreret i en mindre del af nethinden (fovea centralis) og anvendes til at se skarpt på genstande og detaljer. Dette område, også kaldet centralsynet (eller detaljesynet), har en synsvinkel på ca. 2. Periferisynet (eller rumsynet) har en synsvinkel på næsten 170 og består hovedsagelig af stavceller, der er spredt ud over nethinden sammen med de mere afsidesliggende tapcellerne. Når vi bruger synet, arbejder begge synsområder fuldstændigt sammen. I 2002 dokumenterede flere grupper af forskere en ukendt egenskab i de retinale ganglieceller (Berson et al., 2002). En lille undergruppe af de retinale ganglieceller er lysfølsomme og udgør ca. 1-3 % af det samlede antal. Disse celler har et fotopigment (melanopsin) på overflademembranen, som gør dem lysfølsomme og måske uafhængige af stav- og tapcellerne. De lysfølsomme ganglieceller er mest følsomme i det blå-indigo område (maksimum omkring nm), mens tapcellerne er mest følsomme i det gulgrønne (555 nm) og stavcellerne i det blågrønne område (507 nm) af spektret. Det interessante med de lysfølsomme ganglieceller er, at de har været den ukendte faktor i beskrivelsen af hjernens biologiske ur, som reguleres i en karakteristisk 24 timers cyklus. Dagslysets karakteristiske lys/mørke variation og kontinuerte, spektrale sammensætning er med til at synkronisere det biologiske ur. Det sker via en specifik nerveforbindelse fra øjet til den suprakiasmatiske kerne (SCN), der er beliggende i den del af mellemhjernen, som kaldes hypothalamus. Denne forbindelse genererer fysiologiske og adfærdsmæssige døgnrytmer, så som søvn/vågenrytme, temperatur, hormonsekretion osv. (figur 1 og 2). Den suprakiasmatiske kerne har forbindelse til koglekirtlen, som producerer hormonet melatonin. Melatonin, også kaldet søvnhormonet, spiller en stor rolle i regulering af døgnrytmen, og udskillelsen stimuleres af mørke og hæmmes af lys. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside oplyses, at det tyder på, at melatonin styrker immunforsvaret, er med til at beskytte kroppens celler og væv mod bl.a. kræft, at det reducerer den skadelige effekt af strålebehandling og kemoterapi, og at det hæmmer den produktion af østrogen, som nogle kræftsvulster er afhængige af. 1

2 Figur 1. Døgnrytmer. Kurverne illustrerer fire døgnrytmers variation i løbet af to døgn. De enkelte kurver viser udskillelse af kortisol og melatonin, vågenhed og kropstemperatur. Kurverne viser ikke absolutte niveauer, men i forhold til tid på dagen forskellen mellem top og bund, form og faseforskydning. (Efter Starby, 2003). Figur 2. Hjernens syns- og fotobiologiske bane. Hjernens syns- og fotobiologiske bane fra øjet via specifikke nerveforbindelser til det centrale synscenter (stav og tapper), og den suprakiasmatiske kerne (SCN, retinale ganglieceller). SCN har forbindelse til koglekirtlen (melatonin). (Efter Van Bommel & van der Beld, 2004). 2

3 % glas 20% glas 20% glas 90% glas Dagslysfaktor, % Afstand fra vindue, m Snit Figur 3. Dagslyskurver. Et typisk forløb for belysningsniveauet på et vandret plan i et rum med et vindue i facaden. Kurverne viser belysningsniveauet på arbejdsplanet i en linie midt for vinduet for et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem belysningsniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden. (By og Byg Anvisning 203). Et godt belysningsmiljø rækker derfor længere end bare at skabe gode synsbetingelser; det har også en positiv indflydelse på sundhed, velvære, opmærksomhed og søvnkvalitet. Fremtidig forskning vil sandsynligvis medføre ændringer i dagens myndighedskrav og almindelig praksis. Lysets betydning for sundhed og velvære At skabe et godt visuelt miljø kræver indsigt i synsmekanismens funktion og forståelse af synsoplevelsen samt viden om de grundlæggende egenskaber ved lyset. Disse egenskaber (se DS 700) omfatter begreberne adaptation (øjets tilpasning til synsfeltets luminanser), lysets farveegenskaber, lysets hovedretning (eller lysets geometri), formtegning, skygger og glans, belysningsstyrker samt blænding. Det er også vigtigt for synsevnen, at der ikke udelukkende fokuseres på belysningen af arbejdsobjektet (centralsynet), men at omgivelsernes belysning også tilgodeses (periferisynet). Periferisynet er med til at give et helhedsindtryk af omgivelserne, man opholder sig i. Det drejer sig om rumdimensioner og form, rumatmosfære, materialer og lysfordelinger. F.eks. vil fortolkningen af informationerne fra periferisynet gøres lettere, når lyset giver skygger, der fremhæver former i rummet, og gøres vanskeligere, når lyset er jævnt og monotont. I Bygningsreglementet står der, at arbejdsrum skal være vel belyste og med den nye vejledende tilføjelse, at: Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Figur 3 viser et typisk forløb af dagslysniveauet på et vandret plan i et rum med et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens areal. Dagslysfaktoren er større end 2 % i en afstand ca. 2,5 meter fra vinduet for rummet med et glasareal på 20 % af gulvarealet, mens dagslysfaktoren er større end 2 % ca. 4,5 meter fra vinduet med et glasareal på 90 %. Hertil kommer evt. yderligere reduktion fra bygningens omgivelser, fra solafskærmning, i valg af glas og ved rummets møblering. Selv i forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejds- 3

4 Figur 4. Gentofte Bibliotek. Bygninger med store, dybe rum kan være vanskelige at forsyne med tilstrækkeligt dagslys i midten. Løsningen kan være at anvende almindelige vinduer i facaden suppleret med ovenlys. Foto: Morten Kjærgaard. steder. Dagslyset fra vinduer bidrager til at de lodrette flader modtager forholdsvis mere lys end de vandrette, mens det ofte forholder sig modsat med den kunstige belysning. Denne forskel er vigtig, da den biologiske effekt af lyset er større for det lys, der rammer øjet. Valg af farver og møblering vil også have betydning, idet lyse overflader reflekterer mere lys og øger den vertikale belysningsstyrke i forhold til mørke overflader. Nyere forskning indikerer, at der er forskel på lysets biologiske virkning når det rammer henholdsvis den øvre eller nedre halvdel af retina (Glickman et al., 2003). Flere lysfølsomme ganglieceller er placeret i den nedre halvdel af retina, hvilket vil sige, at lyset på loft og de øvre dele af vægfladerne sandsynligvis er mere effektivt end lyset på gulv og arbejdsplan (Miller & McGowan, 2004, Van Bommel & van der Beld, 2004). Som vist i figur 3 kan dybe rum have betydning for vor sundhed, hvis alt for mange faste arbejdspladser placeres for langt væk fra vinduet, hvor dagslysforekomsten er utilstrækkelig året rundt. Hvis belysningsmiljøet er uhensigtsmæssigt eller utilstrækkeligt og medfører, at synsarbejdet bliver vanskeligt, kan det påvirke vor sundhed og velvære samt nedsætte synspræstationen og øge ulykkesrisikoen. Det kan medføre, at øjnene anstrenges unødvendigt meget og give øjenbesvær. De symptomer, der følger af et anstrengt synsarbejde, er f.eks. øjenirritation, træthed og hovedpine, ubehag, synsnedsættende virkning (f.eks. sløret eller uskarpt syn, dobbeltsyn). Et belysningsmiljø, som kan lede til overanstrengelse af øjet, er f.eks. utilstrækkelig belysning for synsarbejdet, dårlige kontrastforhold, store luminansforskelle, flimmer etc. Tilstrækkelig belysning er vigtig for en persons velbefindende. Dagens arbejdsliv består tit af skiftende synsopgaver og dermed ofte forskellige krav til belysningen. Suppleres almenbelysningen med særbelysning (arbejdslampe), vil man ofte kunne imødekomme de fleste behov og reducere mulige gener. Kravet til belysningsstyrken stiger med alderen, og ældre personer kræver ofte mere end den dobbelte belysningsstyrke i forhold til unge for at udføre 4

5 Figur 5. Nordea. Tilstrækkeligt dagslys og et godt udsyn sikres ved, at hovedparten af de faste arbejdssteder er tæt ved vinduet. Foto: Steen Traberg-Borup. Figur 6. Sukkertoppen. I forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder. Foto: Morten Kjærgaard. 5

6 den samme synsopgave. En af årsagerne er, at lysets transmittans gennem linsen forringes, når vi bliver ældre. Desuden bliver linsen efterhånden mere gullig og det medfører, at transmittansen af det blå bølgelængdeområde reduceres mest. Dette påvirker de lysfølsomme ganglieceller og hvordan det biologiske ur reguleres, da gangliecellerne er mest følsomme netop i dette bølgelængdeområde. Kontrasten er et udtryk for luminansforskellen mellem detalje og baggrund. Den skal være tilstrækkelig og klar nok til, at de nødvendige detaljer kan ses, hvis synligheden skal bevares. For høje kontrastforhold kan medføre træthed som følge af readaptation af øjnene. For lave kontrastforhold kan medføre, at øjet bliver anstrengt af at detalje og baggrund træder i ét. Luminansforskelle opstår ved at hoved og synsretning flyttes fra lysere til mørkere områder eller omvendt. Øjet adapterer til et nyt niveau og hyppige skift mellem høje og lave niveauer vil anstrenge og trætte øjet samt medføre ubehag. Anvendelsen af edb-udstyr stiller særlige krav til belysningsmiljøet, hvis arbejdet skal foregå uden gener. Reflekser og spejlinger i skærmen kan både være ubehagelige og nedsætte synsevnen. Hvis luminansforholdet mellem skærm og området omkring skærmen ikke er større end 10:1, vil synskomforten ofte være tilfredsstillende. For de ældre skærme er dette ofte vanskeligt at opfylde, men anvendes de nye fladskærme, er det nemmere at skabe tilfredsstillende synskomfort, og samtidig giver de færre problemer med generende reflekser. Blænding forårsaget af meget lyse områder i synsfeltet opfattes enten som ubehagsblænding eller synsnedsættende blænding og kan give anledning til ubehag, træthed, og hovedpine. Øjets evne til at opfatte flimmer er størst i det perifere synsfelt, og det kan påvirke nervesystemet og medføre hovedpine og øjenbesvær. Flimmerfølsomheden er aldersbestemt og reduceres jo ældre man bliver; men anvendes elektroniske forkoblinger (HF) fås et flimmerfrit lys. For at billedet på edb-skærmen skal være flimmerfrit, bør opdateringsfrekvensen være mindst 75 og helst over 80. Døgnrytmens betydning for sundhed og velvære Nyere forskning har vist, at lysets variation er klart vigtigst for indstilling og opretholdelse af vores naturlige døgnrytme. Vi skal eksponeres for kraftigt lys i dagtimerne og helst sove i totalt mørke om natten. Eksponering for dagslys har størst effekt udendørs. Bemærkelsesværdigt er det derfor, at en dansk undersøgelse viser, at vi tilbringer i gennemsnit mere end 16 timer i egen bolig i løbet af et hverdagsdøgn (Keiding et al., 2003), og derudover tilbringes megen tid i kontorer, skoler, institutioner og lignende. Samlet set regner man med, at danskere tilbringer mellem 80 % og 90 % af deres samlede tid i indemiljøet. Søvnkvalitet og melatonin Når vi sover godt, og det er helt mørkt, producerer vi melatonin, men den natlige produktion af melatonin nedsættes, hvis vi eksponeres for lys (se figur 1). Brainard (2002) har vist, at anvendes kortbølget (blåt) lys, medfører det nedsættelse af melatoninproduktionen. Lys fra f.eks. gadebelysning og lyskildens farvesammensætning kan derfor have betydning for søvnkvalitet og melatoninproduktion. Korttidseffekten af f.eks. dårlig nattesøvn kan medføre reduceret arbejdsevne og produktivitet om dagen. Langtidseffekten af lyseksponering, når vi sover, kendes ikke, men Stevens (2002) og andre peger på en mulig sammenhæng mellem natlig lyseksponering og øget risiko for brystkræft og tyktarmskræft. Vinterdepression (SAD) Vinterdepression er en type depression, som specielt optræder i mørketiden, og hyppigheden af vinterdepression øges, jo længere væk fra ækvator man bor. Betegnelsen kommer af det engelske Seasonal Affective Disorder, eller forkortet SAD. Betegnelsen sub-sad beskriver mindre alvorlige symptomer på vinterdepression. I Danmark lider ca. 5 % af befolkningen af vinterdepression, og det er hyppigst hos kvinder. De typiske symptomer er mangel på energi, øget søvnbehov og mismod, og symptomerne opstår typisk om efteråret og 6

7 slutter i foråret. Disse symptomer kan medføre periodevis reduceret arbejdsevne og produktivitet. Sub-SAD anslås at være ca. to til tre gange så udbredt som SAD. Den primære behandling af vinterdepression er lysterapi, og der findes specielle lamper til formålet på markedet. Lysterapi om morgenen har vist størst effekt, men behandling på andre tidspunkter har også virkning. Den daglige varighed af behandlingen har tidligere været afhængig af styrken af det anvendte lys (ca. 30 minutter ved lux, ca. 2 timer ved lux), men nyere forskning har vist, at f.eks. lysterapi med hjælp af 470 nm lysdiode er mere effektiv, og samtidig reduceres den daglige behandlingstid betydeligt. Dagslysprojektering med omtanke Skal der ske væsentlige ændringer i dagens byggepraksis, eller skal der bare udvises bevidst omtanke for dagslysprojekteringen? Indtil forskningen viser væsentlige konsekvenser ved dagens praksis, kan vi nok fortsætte som nu. Imidlertid må det understreges, at ofte træffes afgørende valg i forhold til dagslysforholdene meget tidligt i projekteringsforløbet. Velvidende at facaden sjældent laves ret meget om i en bygnings levetid, bør projektering af bygningsudformning og facade designes ud fra rummet bag facaden og de aktiviteter, som foregår der. Flere undersøgelser har vist, at mennesker foretrækker dagslys frem for kunstig belysning på arbejdspladsen (Christoffersen et al., 1999; Veitch et al., 2003). Dette kædes ofte sammen med dagslysets dynamiske variation i styrke, farve og retning og den positive effekt, det har på vores oplevelse og stemning. Canadiske undersøgelser viste, at det var en generel opfattelse, at ud fra spørgsmålet om sundhed og velvære burde dagslyset være hovedlyskilden (Veitch & Gifford, 1996; Veitch, Hine, & Gifford, 1993). Udsynet har stor betydning for trivsel og velvære. Det er vigtigt at kunne se ud ad vinduet (udsyn) og at have noget rart at se på (en god udsigt). Tilstrækkeligt dagslys og et godt udsyn sikres ved, at hovedparten af de faste arbejdssteder er tæt ved vinduet, mens mere fleksible, kortvarige arbejdssteder (f.eks. møderum, stillekontor, cafemiljø, touch downområder) kan placeres i områder, hvor dagslysforekomsten ikke har afgørende betydning for vor sundhed og velvære. For at vi kan værdsætte dagslys og sollys i vore bygninger skal det kontrolleres ved hjælp af en solafskærmning. Ved valg af solafskærmning skal der primært tages hensyn til en reduktion af varmebelastningen og konsekvenserne for udsyn, dagslysforhold og synsbetingelser. En fast afskærmning reducerer dagslysadgangen permanent og hindrer i mange tilfælde udsynet. En bevægelig afskærmning, der kun er i brug, når der er behov for det, er derfor at foretrække. Christoffersen et al. viste, at flere personer accepterer sollys i kontoret bedre om vinteren end om sommeren, hvilket kan skyldes den positive psykologiske virkning, som sollys giver, specielt i et relativt mørkt klima som det danske. Jo større glasareal der indgår i facaden, jo større bliver kravet til solafskærmningens effektivitet. Det betyder, at en ren glasfacade altid bør have en udvendigt placeret solafskærmning. Vælges en rudetype med lav soltransmittans kan dagslystilgangen blive reduceret betydeligt hele året rundt. En pilotundersøgelse på SBi viste, at de solafskærmende ruder fik en ringere bedømmelse end ruder med blot en energibelægning. F.eks. farvede den ene af de solafskærmende ruder dagslyset i en sådan grad, at det var både ubehageligt og uacceptabelt (Dubois & Johnsen, 2003). Ud fra lysets biologiske effekt bør ruder, som transmitterer en væsentlig del af det blå bølgelængdeområdet vælges, frem for ruder, der reducerer denne del af spektret. Dagslyset bør i størst mulig udstrækning dække det daglige belysningsbehov, og den kunstige belysning skal tilrettelægges således, at der skabes de rette betingelser i de perioder, hvor dagslyset ikke er tilstrækkeligt. En kommende udfordring kan derfor være, at der opstår et større behov for et mere fleksibelt belysningsmiljø, som både tilgodeser skiftende arbejdsopgaver og individuelle ønsker og behov. Om resultatet bliver væsentligt højere belysningsniveauer end de niveauer, der normalt anvendes i Danmark, er endnu meget usikkert. 7

8 Men en bevidst energieffektiv belysningsplanlægning kan opfylde kravene til god belysningskvalitet. Det skal samtidig understreges, at det lys, som har betydning for vor døgnrytme (kortbølget blåt lys), er forskelligt fra det lys, som har betydning for vor synsfunktion (mellembølget gul-grønt lys). Vælges en lyskilde svarende til dagslyset, er den f.eks. ikke velegnet til aftenbelysning. Desuden viser forskningen, at der ikke findes entydigt bevis for at lysstofrør med en spektralfordeling svarende til dagslyset er bedre eller dårligere end almindelige anvendte lysstofrør (Veitch & McColl, 2001; McColl & Veitch, 2001). Indtil nu har forskningen vist, at vi har fået betydelig indsigt i, hvordan lyseksponeringens intensitet, tid, varighed, spekter og fordeling påvirker mennesket adfærdsmæssigt og fysiologisk, men vi kan ikke beskrive helt præcist, hvilke forhold eller kombinationer af forhold, som vil lede til optimal sundhed og velvære. Vi bør derfor være forsigtige med at ændre dagens myndighedskrav, men samtidig er det vigtigt, at der igangsættes national forskning på området for at afdække, hvilke konsekvenser det vil medføre at integrere energibesparelser med belysningskvalitet, sundhed og velvære. Artiklen har tidligere været bragt i Arkitekten nr. 9/2005. Referencer Berson DM, Dunn FA, Motoharu T. Phototransduction by retinal ganglion cells that set the circadion clock. Science 2002;295: Bommel WJM van, Beld GJ van den. Lighting for work: a reveiw of visual and biological effects. Lighting Res Technol 2004;36,4: Brainard G. Photoreception for Regulation of Melatonin. The Fifth International LRO Lighting Research Symposium Light and Human Health, November 3-5, Report No The Electric Power Research Institute, Palo Alto, CA March, Christoffersen J, Petersen E, Johnsen K, Valbjørn O, Hygge S. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger (SBi - rapport 318). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, CIE. Ocular Lighting Effects on Human Physiology and Behaviour. CIE Publication 158, DS 700. Kunstig belysning i arbejdslokaler, 5. udgave, Dansk Standardiseringsråd, Dubois M-C, Johnsen K. Impact of coated windows on visual perception, A pilot study in scale models. By og Byg Dokumentation 044. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm, Glickman G, Hanifin JP, Rollag MD, Wang J, Cooper H, Brainard G. Inferior retinal light exposure is more effective than superior retinal exposure in suppressing melatonin in humans. J Biol Rhythms 2003;18:71-9. Keiding L, Gunnarsen L, Rosdal N, Machon M, Møller R, Valbjørn O. Environmental factors of everyday life in Denmark with special focus housing environments. Edited by Keiding L. (In Danish with summary in English). National Institute of Public Health, Copenhagen, LRC. The Benefits of Daylight (http://www.lrc.rpi.edu/programs/daylightdividends/) McColl SL, Veitch JA. Full-spectrum fluorescent lighting: a review of its effects on physiology and health; Psychol Med 2001;6: Miller N, McGowan T. How will light and health research affect electric lighting and lighting design?. Proceedings of the CIE Symposium '04 Light and Health: non-visual effects. CIE x027:2004. Starby L. En bok om belysning. Ljuskultur, Sverige, Stevens R. Epidemiological Evidence Indicating Light Exposure is Linked to Human Cancer Development. The Fifth International LRO Lighting Research Symposium Light and Human Health, November 3-5, Report No The Electric Power Research Institute, Palo Alto, CA March, Veitch JA, McColl SL. A Critical examination of perceptual and cognitive effects atributed to fullspectrum fluorescent lighting, Ergonomics 2001;44(3): Veitch JA, Charles KE, Newsham GR, Marquardt CJG, Geerts J. Environmental Satisfaction in Open- Plan Environments: 5. Workstation and Physical Condition Effects. IRC Research Report RR-154. Institute for Research in Construction. National Research Council Canada, Ottawa, ONT, K1A 0R6, Canada,

9

centrale synscenter SNC koglekirtlen (melatonin) nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius

centrale synscenter SNC koglekirtlen (melatonin) nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius NR 01/2006 centrale synscenter koglekirtlen (melatonin) SNC nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius RØDOVRE KÅRET TIL ÅRETS UDELYSBY 2005 TEMA - LYSETS BIOLOGISKE

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

Kunstig belysning i arbejdslokaler

Kunstig belysning i arbejdslokaler Dansk standard DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler Artificial lighting in workrooms 6. udgave 2005-06-17 DS 700 København DS projekt: 56900 ICS: 91.160.10 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Krav til rummet Dagslys og belysning

Krav til rummet Dagslys og belysning Krav til rummet Dagslys og belysning Af Jens Christoffersen, ph.d., seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og komfort Mennesket er ikke skabt til at opholde sig indendørs

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

Belysning for ældre lumen pr. watt

Belysning for ældre lumen pr. watt 16 / LYS 03-2009 / Tema: dagslys Belysning for ældre mere end blot lumen pr. watt Belysning kan have en stærk indflydelse ikke kun på vores evne til at se, men også på vores sundhed, velvære og livskvalitet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke

Læs mere

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne. 1 stil krav til dit arbejdslys

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne. 1 stil krav til dit arbejdslys Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 stil krav til dit arbejdslys Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen

Læs mere

Stil krav til dit arbejdslys

Stil krav til dit arbejdslys TEMA Fysisk arbejdsmiljø Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk LED fremtidens lyskilde som forbedrer sundhed og trivsel. Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Belysning er globalt ansvarlig for 20% af al elektricitetsforbrug.

Læs mere

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Jf. årshjulet for sikkerhedsarbejdet på Kolind skole gennemføres hermed APV trin 1 for 75 fløjen med faglokaler. Dette er en opsummering på arbejdet,

Læs mere

Belysningssystemer GUIDE

Belysningssystemer GUIDE GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i AppStore eller Androide Market 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital Øjet Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital 1 Øjenafdelingen Glostrup Hospital Region Hovedstaden Billeddannelsen sker i hjernen senehinde hornhinde årehinde

Læs mere

Biologisk virksomt lys. Design af biologisk lys nye eksempler i DIN SPEC 67600. Dagslysets mængde. Stort behov for retningslinjer

Biologisk virksomt lys. Design af biologisk lys nye eksempler i DIN SPEC 67600. Dagslysets mængde. Stort behov for retningslinjer Biologisk virksomt lys Hvordan gør man depe her i praksis? Stort behov for retningslinjer Design af biologisk lys nye eksempler i DIN SPEC 67600 Hvordan virker daglyset egentlig, hvis det er det, vi skal

Læs mere

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Per Arnold Andersen Afdelingsleder, Arkitekt MAA Dagslys, Energi og Indeklima VELUX A/S Vi er skabt til et liv udendørs

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Elbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring

Elbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring SBi 2008:18 Elbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring Philips Elbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring Ásta Logadóttir Jens Christoffersen Steen Traberg-Borup SBi 2008:18 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG

Læs mere

Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: 2013-12-02 Document:

Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: 2013-12-02 Document: Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel ge Revisionsforslaget til DS 700 stiller generelt krav om højere middelbelysningsstyrker i rum øgede krav til regelmæssighed i rum. Samtidig

Læs mere

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor www.am-gruppen.dk Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver Indholdsfortegnelse Kroppens signaler... 3 Variation.......... 4 Stolen............. 5 Arbejdsbordet......

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,

Læs mere

Lysets effekt på arkitektur og funktioner

Lysets effekt på arkitektur og funktioner Lysets effekt på arkitektur og funktioner 35 og Lys projektering på hospitaler helhedsorienteret belysningsrådgivning og projektering Merete Madsen, Belysningsarkitekt maa., Ph.D. Lighting, Grontmij, Denmark.

Læs mere

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 GODT LYS PÅ KONTORET 4 5 6 10 13 14 16 17 18 19 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Temperatur Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer på uddannelsessteder. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i undervisningslokalet har, temperaturens påvirkning af præstationsevnen, og

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Needlite. The power of daylight at your desk. needlite.com

Needlite. The power of daylight at your desk. needlite.com Needlite The power of daylight at your desk Daglys er livsvigtigt Det styrer vores døgnrytme, og en række funktioner. Det styrer og påvirker: Energiniveau Humør Døgnrytme Nattesøvn Produktivitet Fordøjelsessystem

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

Naturligt kunstlys med LED Nye muligheder for indendørs LED-belysning

Naturligt kunstlys med LED Nye muligheder for indendørs LED-belysning Naturligt kunstlys med LED Nye muligheder for indendørs LED-belysning Anne Bay M.Sc.Eng, Direktør, Dansk Center for Lys Om Dansk Center for Lys Uvildig, ukommerciel forening (1948) for alle lysinteressede

Læs mere

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri Intelligente funktioner på tværs Når en erhvervsbygning skal renoveres eller bygges, er der gennem de seneste år kommet nye punkter på ønskesedlen.

Læs mere

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse

Læs mere

Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk

Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1 Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro

Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro Komfort opstår hvor lyd møder lys Udfordringer for kontorer Nye kommunikationsformer har ændret vores arbejdsmetode til det uigenkendelige. Kontoret er ikke længere

Læs mere

Dynamisk lysstyring - også i farver Døgnrytmelys og LED-belysning

Dynamisk lysstyring - også i farver Døgnrytmelys og LED-belysning Dynamisk lysstyring - også i farver Døgnrytmelys og LED-belysning Anne Bay M.Sc.Eng, Direktør, Dansk Center for Lys Om Dansk Center for Lys Uvildig, ukommerciel forening (1948) for alle lysinteressede

Læs mere

Lys, lyd, luft og temperatur påvirker stress, ubehag, orientering, søvn, depression, smerter og fejl

Lys, lyd, luft og temperatur påvirker stress, ubehag, orientering, søvn, depression, smerter og fejl LYS - LYD - LUFT - TEMPERATUR Lys, lyd, luft og temperatur påvirker stress, ubehag, orientering, søvn, depression, smerter og fejl Designprincippet dækker over faktorer, der typisk betegnes samlet under

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Center for stress og trivsel

Center for stress og trivsel Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen www.center-for-stress.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 mr@cfs.dk 1 1 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK 2 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK Syv

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Belysning Energieffektivisering

Belysning Energieffektivisering Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

KAPITEL 11. Belysning E. Petersen

KAPITEL 11. Belysning E. Petersen KAPITEL 11 E Petersen 130 En væsentlig forudsætning for et godt arbejdsmiljø er, at belysningen er tilpasset arbejdets art og den enkelte persons behov Detaljerne i arbejdsopgaven skal kunne opfattes præcist

Læs mere

LED-LYS TIL ÆLDRE LYS OG TRIVSEL. Projektrapport januar 2015. Indhold

LED-LYS TIL ÆLDRE LYS OG TRIVSEL. Projektrapport januar 2015. Indhold LED-LYS TIL ÆLDRE Projektrapport januar 2015 LYS OG TRIVSEL Forskningsprojektet Energieffeektivt og sundhedsfremmende lys i ældresektoren har undersøgt mulighederne for at forbedre ældre menneskers trivsel

Læs mere

Sådan får du Lys i en mørk tid

Sådan får du Lys i en mørk tid Sådan får du Lys i en mørk tid Af Fitnews.dk - torsdag 06. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/sadan-far-du-lys-i-en-mork-tid/ Mørkt når du kommer hjem. Mørkt når du vågner. November, December

Læs mere

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Dagslys i rum og bygninger Serietitel SBi-anvisning 219 Udgave

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

LED-LYS TIL ÆLDRE LYS OG TRIVSEL. Projektrapport februar 2015. Indhold

LED-LYS TIL ÆLDRE LYS OG TRIVSEL. Projektrapport februar 2015. Indhold LED-LYS TIL ÆLDRE Projektrapport februar 2015 LYS OG TRIVSEL Forskningsprojektet Energieffektivt og sundhedsfremmende lys i ældresektoren har undersøgt mulighederne for at forbedre ældre menneskers trivsel

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Åf hansen & Henneberg

Åf hansen & Henneberg Åf hansen & Henneberg NVF - Tunnelsäkerhet ur trafikantens synsvinkel Thim Nørgaard Andersen Lysingeniør HOVEDOMRÅDER FUNKTIONEL BELYSNING SCENOGRAFISK BELYSNING PLANLÆGNING OG UDVIKLING Sikkerhed & Tryghed

Læs mere

Aalborg Universitet. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld. Publication date: 1999

Aalborg Universitet. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld. Publication date: 1999 Aalborg Universitet Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld Publication date: 1999 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Kravspecifikation A+E:3D Software

Kravspecifikation A+E:3D Software Side 1 af 1 Bilag9/projektnr.343 049, 1 Side 2 af 2 Indholdsfortegnelse Tilføjelser... 4 Punktertildiskussion... 4 Rapport... 4 Introduktion... 5 Hvilkeproblemerskalprogrammetløse?... 5 Målgruppe... 5

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Line Kessel, 1.reservelæge, phd, FEBO Øjenafdelingerne Roskilde Sygehus og Glostrup Hospital Kan man ved hjælp af ændret indendørsbelysning forbedre

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt udført af: Marianne Hornuff Helle Rasmussen Maj 2003 Vejledere: Svend

Læs mere

Natarbejde og søvnhormon

Natarbejde og søvnhormon Natarbejde og søvnhormon Formålet med projektet var: At undersøge om personer, der arbejder om aftenen, natten, eller med skiftende vagter udskiller mindre 6-sulfatoxymelatonin i urin i forhold til arbejde

Læs mere

Omsorgscentret Fælledgården

Omsorgscentret Fælledgården På 1. sal på Fælledgården, trænger der til en kærlig hånd. Der er ikke blevet gjort meget de sidste 30 år, for der er ikke penge til de gamle. Både personale og beboere virker meget glade for at være der.

Læs mere