Benyttelse af virksomhedernes grønne områder Delrapport 1 - spørgeskemaundersøgelse og interview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benyttelse af virksomhedernes grønne områder Delrapport 1 - spørgeskemaundersøgelse og interview"

Transkript

1 Benyttelse af virksomhedernes grønne områder Delrapport 1 - spørgeskemaundersøgelse og interview Landskabsværkstedet i samarbejde med DFIF og DGI Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen

2 Rapport: juni, 2008 Fotos taget af forfatterne med mindre andet fremgår Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen Landskabsværkstedet C/O B19 Vester Fælledvej København V 2

3 Forord Arbejdstiden lægger beslag på stor del af de fleste voksne menneskers vågne timer. Ideelt set, oplever den enkelte sit arbejde som meningsfyldt og om ikke andet noget, der skaffer brød på bordet. Men arbejdslivet er samtidig medvirkende årsag til mange problemer for enkeltpersoner og for samfundet mere generelt. Hvor det tidligere især var fysisk nedslidning og arbejdsskader, som udgjorde problemerne, så udgør psykiske lidelser, stress og konsekvenser af et stadigt mere stillesiddende og fysik inaktivt arbejde i dag væsentlige negative sider ved arbejdslivet. Størst er problemerne naturligvis for de mennesker, der rammes af eksempelvis stress. Men også virksomhederne er hårdt ramt, idet de ansattes sygdomsperioder udgør et ressourcespild, ikke mindst i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft, ligesom det belaster sundhedssystemet. Der er med andre ord god grund til at interessere sig for, hvordan arbejdslivet kan tilrettelægges, så færre mennesker bliver syge af at gå på arbejde, og hvordan arbejdslivet mere generelt kan bidrage positivt til livskvaliteten. Her har virksomhedernes grønne områder en potentiel vigtig rolle at spille. Vi ved fra forskning, at velegnede grønne områder virker afstressende og at de udgør en tiltrækkende ramme for bevægelse, leg og motion. Virksomheder lægger samtidig beslag på en ganske stor andel af arealerne i de større danske byer. En del af disse arealer er grønne områder og friarealer i tilknytning til virksomhederne. Indfaldsvinklen til projektet bag denne rapport er derfor, hvordan virksomhedernes grønne områder og øvrige friarealer kan bringes mere i spil i forhold til medarbejdernes arbejdsopgaver, pauser, sociale aktiviteter og motion og dermed indgå i et HR-perspektiv for virksomheden. Men samtidig er tanken med projektet også at pege på, hvordan virksomhedernes friarealer i højere grad kan bidrage til lokalområdets friluftsmuligheder for andre brugergrupper, og dermed også indgå i et PR-perspektiv for den enkelte virksomhed. Endvidere har grønne område også en række andre vigtige funktioner, f.eks. i forhold til byens naturværdier og miljø- og klimaeffekter, som ligeledes bør indgå i en visionær integrerende udvikling af virksomhedernes friarealer i de kommende år. Denne første delrapport indeholder resultaterne af spørgeskemaundersøgelse og interview om brugen af virksomhedernes grønne områder i dag, samt giver et overblik over eksisterende viden om emnet. Bag projektet står Landskabsværkstedet samt Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) og de Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), og arbejdet er støttet af Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet. Spørgeskemaundersøgelsen blev udført af Steen Sulstad Pedersen (DFIF) og Søren Præstholm (Landskabsværkstedet), mens denne rapport er udarbejdet af Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen (begge Landskabsværkstedet). Projektgruppen vil gerne takke Friluftsrådets styregruppe for indsatsområdet for friluftslivet i byens grønne områder for inspiration til projektet samt takke de mere end 280 personer, der medvirkede i spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende interview. Det videre projekt kan følges på Landskabsværkstedet den 19. juni

4 4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og idé...7 HR-perspektivet...7 PR-perspektivet Formål Rapportens indhold og opbygning Eksisterende viden om de grønne områders betydning Om grønne områders betydning...11 Sundhed og livskvalitet...11 Natur og klima Undersøgelse af virksomheders grønne områder...15 Sundhed og livskvalitet...15 Natur og klima Metode og data Spørgeskemaundersøgelse om virksomheders brug af grønne områder Opfølgende interview Spørgeskemaundersøgelsen Karakteristik af svarpersoner og virksomheder Tilgængelighed og karakteristik af grønne områder Baggrundsvariable for analyse af de grønne områders anvendelse Anvendelse af grønne områder...25 Omfanget af anvendelsen...25 Hvorfor benyttes grønne områder ikke?...25 Hvad bruges de grønne områder til?...26 Hvor ofte anvendes de grønne arealer? Ønsker til og potentialer for brugen af grønne områder Andres brug af virksomhedens grønne arealer Opfølgende interview Benyttelsen og værdien af de grønne områder...33 Udsigten til grønt er vigtigt...33 Ramme for pause, frokost og særlige arrangementer...34 Mødekultur under forandring?...34 Motion og trivsel på arbejdspladsen grønne områder spiller marginal rolle Forhindringer for anvendelsen af grønne arealer...37 Fysiske barrierer...37 Kulturelle barrierer Ønsker og muligheder for fremtiden...37 Ledelsens prioriteringer og signaler er vigtigere end faciliteter...37 Sammenhæng med tilstødende grønne områder Andres brug af virksomhedens grønne områder...38 Områder med privat karakter ikke egnet...38 Potentialer i andres brug Sammenfatning og konklusioner Spørgeskemaundersøgelsen

6 6.2 De opfølgende interview Perspektiver Ledensen bør se potentialerne og lægge en strategi Videre perspektiver og projektarbejde Litteraturhenvisninger

7 1. Indledning 1.1 Baggrund og idé Denne rapport er første del i afrapporteringen af pilotprojektet Natur og friluftsliv på erhvervsvirksomheders grønne områder i et sundhedsperspektiv, som er gennemført af Landskabsværkstedet i samarbejde med de Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF). Inspiration til projektet kom fra bl.a. Friluftsrådets styregruppe for Indsatsområdet for grønne områder i byerne 1. Den overordnede motivation for projektet: På den ene side ser vi et potentiale for virksomheder i at nytænke deres grønne områder og friarealer i forhold til medarbejderne og virksomhedskulturen som er relevant i forhold til virksomhedernes Human Resource Management (HR-perspektivet). På den anden side mener vi, at der er et potentiale i at virksomheders grønne områder og friarealer anvendes mere aktivt i PR-perspektiv og i relation til virksomheders forhold til både kommune og lokalområde (godt naboskab, troværdig og imødekommende samarbejdspartner mv.). Samtidig mener vi, at en øget opmærksomhed omkring virksomheders grønne friarealer også bør tænkes sammen med indsatsen for en bedre (by-)natur og at de kan bidrage positivt i en fremtidig miljø- og klimastrategi. Og endelig mener vi, at virksomheders grønne områder generelt set kan bidrage til fremme af en bedre folkesundhed og arbejdsmiljø i Danmark. HR-perspektivet Det første perspektiv tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Virksomheders succes afhænger af at kunne tiltrække og fastholde gode medarbejdere og derfor er HR området og den gode arbejdsplads kommet i fokus de senere år. Eksempelvis sender virksomheder medarbejdere på ryge-stop-kurser, sørger for sund kantinemad, tegner sygdomsforsikringer med behandlingsgaranti eller forbedrer muligheder for firmaidræt. Vores pointe er, at virksomheders grønne områder har et uudnyttet potentiale, som kan understøtte en sådan indsats. Forskning viser, hvordan grønne omgivelser og friluftsliv modvirker stress og motiverer folk. Den bevægelse og motion, som grønne omgivelser inviterer til, er endvidere af afgørende betydning for den enkeltes og i dette tilfælde medarbejderes sundhed, sygefravær og produktivitet. Der er med andre ord gode argumenter for at indtænke udformning, tilgængelighed og anvendelse af grønne omgivelser i erhvervsvirksomhedens personalepolitik og -pleje. Her tænker vi på sundhed ud fra to overordnede perspektiver: a) at forbedre et dårligt helbred og b) at bevare, muligvis forstærke, et i forvejen sundt helbred. Målet er at forebygge frem for at sætte ind, når skaden engang er sket. Kvalificerede, veltilrettelagte, grønne områder rummer en række potentialer for medarbejderarrangementer, alternative mødeformer, uformelle samtaler, pauser, afstresning, motion, sundhedsfrem- 1 Se nærmere på 7

8 me, repræsentation, biologisk mangfoldighed, og for bedre at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere samt fremstille arbejdslivet og virksomheden både mere attraktiv og menneskelig mv. Dette projekt vil eksemplificere sådanne potentialer. PR-perspektivet Branding og PR foregår på flere niveauer i de fleste virksomheder; det handler ikke kun om selve virksomhedens produkt eller ydelser. At fremstå som den gode arbejdsplads spiller en rolle som nævnt ovenfor. Derudover har virksomheder også et stort behov for at fremstå som en troværdig og ansvarlig virksomhed over for det lokalområde, de er placeret i. Det er f.eks. over for den lokale kommunalbestyrelse, der udformer lokalplaner og giver byggetilladelser, og det er over for naboerne, der har mulighed for at klage over sådanne afgørelser eller eventuelle miljøgener. Projektet skal vise, at de grønne områder omkring virksomheder rummer potentiale for at bibeholde eller skabe gode relationer mellem virksomhed og lokalsamfund. Virksomhedernes grønne omgivelser kan bringes i spil i forhold til børn og beboere i nabolaget, lokale idrætsforeninger, institutioner, skoler eller andre brugergrupper. Ikke mindst da mange byområder rummer sparsomme eller dårlige friarealer. Og af præcis de samme grunde som for medarbejdernes trivsel, kan det være vigtigt at forbedre friluftsmulighederne, natur-, klima- og sundhedsaspektet for lokalsamfundet. En rapport fra Statens Byggeforsknings Institut (Hansen og Bech-Danielsen, 2007) har for nylig vist, at der over en bred front er behov for forbedringer af virksomhedernes grønne områder. Projektet skal konkretisere og eksemplificere sådanne forbedringer. Det skal vise, hvordan der kan skabes partnerskaber mellem virksomhed, lokalsamfund og kommunen om i fællesskab at løfte rammerne for aktivitet i attraktive grønne områder til fælles bedste, og uden at virksomhederne i samarbejdet kommer i strid med egne interesser som de retmæssige ejere af arealerne. Rammerne kan f.eks. være, at virksomhedens grønne område kan anvendes af andre uden for normal arbejdstid, til enkeltstående arrangementer, af udvalgte grupper efter faste aftaler osv. Men også at virksomhedens rammer kan komme til at fremtræde mere attraktive og flersidige for såvel medarbejdere som for omgivelser. 1.2 Formål I flere danske byer udgør erhvervsområderne op mod en fjerdel af det samlede areal og udgør samtidig mindst en lige så stor del af byernes grønne struktur. Erhvervsområdernes friarealer domineres dog oftest af flade græsplæner uden æstetiske og landskabelige kvaliteter og uden nævneværdigt dyreliv, ligesom det grønnes potentiale langt fra udnyttes optimalt. Landskabelig bearbejdning med mulighed for at lægge rekreative, sociale og bevægelsesfremmende funktioner ind i erhvervsområderne kan derfor let øge både de æstetiske, natur-, klima- og sundhedsmæssige kvaliteter betragteligt til glæde for både virksomhedernes ansatte, virksomheden selv og for omverdenen. Med udgangspunkt i ovenstående idéer og problematikker er det pilotprojektets formål at skabe grundlag for to pilotprojekter, der eksemplificerer nye muligheder for sådanne partnerskaber mellem virksomheder og kommuner, institutioner, naboer, foreninger eller andre omkring brugen af virksomhedernes grønne områder. Pilotprojektet skal derfor: 8

9 1. Indsamle ny viden om medarbejdernes brug af grønne områder ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Opsamlingen omfatter både statistisk bearbejdning og opfølgende interview med udvalgte svarpersoner. 2. Samle op på eksisterende viden/undersøgelser om betydningen og brugen af virksomheders grønne områder herunder eventuelle partnerskaber eller virksomhedsinitiativer, der har forbedret virksomhedens grønne arealer til gavn for både ansatte og naboer/borgere. 3. Afstemme forventningerne partnerne imellem i to konkrete eksempelprojekter og lave en specifik beskrivelse af projektet, som kan danne grundlag for at søge egentlige bevillinger. 1.3 Rapportens indhold og opbygning Denne delrapport redegør for resultaterne af punkt 1 og 2 i projektformålet (1.2). Efter indledningen følger kapitel 2, der samler op på eksisterende viden om betydningen og brugen af virksomheders grønne områder. Herefter beskrives, hvordan data til rapporten er indsamlet og analyseret (kapitel 3). Kapitel 4 og 5 præsenteres resultaterne fra henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende interviews. Det afsluttende kapitel 6 er en sammenfatning og giver konklusioner på spørgeskemaundersøgelsen og interviewene. Kapitel 6 kan læses selvstændigt mens læsere, der ønsker nærmere introduktion til emnet og resultaterne, henvises til kapitel 2 til 5. Vegtech har specialiseret sig i at levere frodig vegetation til grønne områder omkring bebyggelse og til tage og terrasser 9

10 10

11 2. Eksisterende viden om de grønne områders betydning At grønne områder og naturen har en række positive effekter på mennesker, er et velkendt fænomen. Bl.a. indenfor den såkaldte miljø-psykologi har man i årtier påvist de positive effekter mere direkte gennem en række af videnskabelige undersøgelser, se f.eks. opsamling af Holm og Tvedt (1998) eller hos Hansen, A. B. (2005). Senere er de grønne områders indflydelse på motion også blevet understreget, f.eks. af Friluftsrådet (2003), Hansen og Nielsen (2005) og i Folkesundhedsrapporten 2007 (Kjøller m.fl., 2007). Viden om brugen af virksomhedernes grønne områder er mere sparsom. Der er dog lavet systematiske undersøgelser om sundhedsindsatsen på virksomheder (f.eks. Sundhedsstyrelsen 2006), men der har ikke været fokus på de grønne områder og brugen af dem i den forbindelse. Et nyligt iværksat erhvervs Ph.d. skal forsøge at se nærmere på bl.a. sundhedseffekterne (Lottrup, 2007). En mere generel evaluering af de virksomheders grønne områders kvaliteter er foretaget af SBI (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Dette kapitel samler op på den eksisterende viden med udgangspunkt i blandt andet de nævnte referencer. Kapitlet fokuserer først på viden om de grønne områder generelt (2.1) og herefter mere specifikt på grønne områder omkring virksomheder (2.2). Begge afsnit er opdelt i to dele, der fokuserer på effekterne på sundhed og livskvalitet henholdsvis natur og klima. 2.1 Om grønne områders betydning Sundhed og livskvalitet Inaktivitet og stress er et aktuelt problem Der er mange gode grunde til at interessere sig for grønne områders indflydelse på sundhed og livskvalitet. Det ser nemlig sløjt ud med folkesundheden. Ifølge Sundhedsstyrelsen får stadig flere og flere mennesker livsstilsrelaterede sygdomme i takt med, at det moderne liv er blevet mere og mere inaktivt og stillesidende. I dag er hver tredje voksne dansker fysisk inaktiv, og ca. 1,3 millioner af de årige er direkte overvægtige. Det er langt flere end for blot 25 år siden. Desuden lever omkring 2/3 af børn i års alderen ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, og ca. hvert 7. barn er overvægtigt (Hansen K.B., 2005). Værst ser det ud for de økonomisk dårligst stillede, der sjældent har lige så nem adgang til motion eller mulighed for at prioritere naturen, som de mere velstillede har det (Kjøller m.fl., 2007). De får nok heller ikke gavn af de fem ekstra leveår, som svenske forskere netop har regnet sig frem til at golfspillet gavner sine udøvere med, og som igen er resultatet af de lange traveture i golfbanernes grønne omgivelser. Samtidig spiller arbejdspladsens fysiske og psykiske arbejdsmiljø en stor rolle for befolkningens generelle sundhed, trivsel og oplevelse af stress, da de fleste mennesker bruger en stor del af deres vågne timer på arbejdet (Lottrup, 2007). Ifølge WHO vil stress og depression således blive en af de største sygdomsfaktorer i Og allerede i dag er arbejdsbetinget stress, næst efter rygsmerter, det mest udbredte arbejdsbetingede helbredsproblem i EU-landene (jf. Lottrup, 2007). Der findes undersøgelser som rent faktisk viser, at hver fjerde dansker dagligt føler sig så stresset, at det påvirker hans eller hendes livskvalitet og derfor er en trussel mod helbredet (jf. Lottrup, 2007). Udover de personlige omkostninger betyder stress alene også en stor udgift for samfundet. I dag anslås 11

12 stress at koste det danske samfund op mod 10 mia. årligt (jf. Lottrup, 2007). Alene på denne baggrund er det af stor værdi for både den enkelte lønmodtager, arbejdsgiveren og for samfundet at finde faktorer, der kan bidrage til et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Devisen er, at forebygge frem for at sætte ind, når skaden er sket. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed, sammenfattet af leder for Center for Stress, Thomas Milsted (www.center-for-stress.dk), siger lidt om stressproblemets omfang pt.: leveår går tabt, hvert år på grund af psykiske belastninger på arbejdet medarbejdere blev indlagt på hospital måtte søge egen læge 2800 medarbejdere måtte på førtidspension sygefraværsdage løb det op i. tal der taler for sig selv! Fokus bliver derfor også mere og mere på vigtigheden af at undgå stress og de livsstilsrelaterede sygdomme, bl.a. ved at motionere. Det er en udvikling som blandt andet har været tilskyndet af Verdenssundhedsorganisationen WHO, under begrebet wellness. Siden hen har også Sundhedsstyrelsen understreget sammenhængen mellem sundhed og motion ved udgivelser og strategier under slagord som motion på recept og 30 minutter om dagen samt udgivet idékataloger om fysiske rammer, der skal fremme bevægelse. Og for nyligt er vigtigheden af mere motion også kommet på regeringens dagsorden, herunder i det nye regeringsgrundlag, der bl.a. lægger op til nedsættelsen forebyggelseskommission, der skal sikre at danskernes levetid forlænges med 3 år over den næste 10-års periode (VK Regeringen III, 2007). Grønne områder har positiv effekt En simpel måde og konstatere grønne områders positive effekt, er ved at kortlægge brugen af de grønne områder. Sådanne undersøgelser viser, at danskerne elsker naturoplevelser. Således viser undersøgelserne fra Skov & Landskab, at der årligt er over 100 mio. besøg i naturen (Jensen, 2003). Et grønt bymiljø kan og skal naturligvis ikke afløse alle de oplevelser, men erfaringerne fra udlandet, bl.a. Malmø peger dog i retning af, at attraktive grønne og blå områder tiltrækker befolkningen (Lassen, 2007). Der ser ud til at være flere former for positive relationer mellem brug af natur og sundhed. På det psykologiske plan handler det bl.a. om positive oplevelser, erkendelse af samhørighed med naturen, fred, ro og oplevelser i modsætningen til den travle og hektiske hverdag i byen og på arbejdet glæde over fugleliv, farven på træerne, udsigten til søen osv. På det sociale plan om samvær med andre mennesker, familien, kollegerne, fælles idrætsaktiviteter. På det fysiske plan om let adgang til at være fysisk aktiv i naturen og grønne områder at møde naturen i kroppen med naturen derude f.eks. ved en løbetur, en cykeltur, fodbold, stavgang, vandretur, leg eller ved havearbejdet osv. (Kjøller m.fl. 2007). At det grønne har stor betydning for menneskets sundhed og velvære, er ikke nogen ny idé. Allerede i midten af 1800-tallet byggede Lægeforeningen boligområdet Brumleby på Østerbro for at skaffe lys, luft og grønt som alternativ til det kolerabefængte og tæt bebyggede København indenfor voldene. Tankerne om det grønnes betydning for helbredet slog naturligt nok også igennem i hospitalsbyggeriet, ligesom også de psykiatriske hospitaler og sanatorier blev anlagt med adgang til grønne områder og noget smukt at se på (Lassen og Præstholm, 2008a). 12

13 Som påpeget i den nyligt udgivne bog Sansernes Hospital (Hornung og Dirckinck-Holmfeld, 2007), lod sundhedsvæsenet sig imidlertid forføre af kvantespringene i den kliniske lægevidenskab og glemte, at kunst, smukke omgivelser og udsigt er et væsentligt element i helbredelse. Paradoksalt nok var det netop videnskaben, der skulle få os tilbage på sporet. Roger Ulrichs (1984) miljøpsykologiske studier viste f.eks., at patienter med grøn udsigt fra hospitalssengen havde signifikant kortere indlæggelsestid end patienter, hvor udsigten var blokeret af en anden bygning. Siden 1980 erne har en mængde forskellige videnskabelige studier understreget samme pointe (se bl.a. oversigt i Holm og Tvedt, 1998, Hansen og Nielsen, 2005, Hansen, A.B., 2005 og Københavns Kommune, 2006). Grøn oase i Rødovre Kommune, der er de mest bebyggede og befolkningstætte i Danmark. Undersøgelser peger konkret på, at ophold i grønne områder øger modstandsdygtigheden over for sygdomme, forbedrer pulsen, forbedrer koncentrations- og læringsevnen, nedsætter blodtrykket osv. Kaplan & Kaplan (1989) har desuden fundet frem til, at ophold i naturen har en betydelig afstressende effekt. Ligesom Grahn (2005) har påvist, at tre ud af fire stressede patienter efter ophold i en anlagt terapihave indeholdende otte udvalgte natur-oplevelsestyper, faktisk blev raske af opholdet. Det er overordnet set også veldokumenteret, at mennesker der tilbringer meget tid udendørs generelt har et bedre helbred, både fysisk og psykisk. Og at folks egen opfattelse af deres almene helbredstilstand og stressniveau også påvirkes meget positivt, hvis der er tilgængelige grønne områder (Hansen og Nielsen, 2005 og Kjøller m.fl., 2007) Selve nærheden til grønne områder er yderst vigtig i forhold til om de grønne områder anvendes eller ej. Forskning viser således, at folk der bor tættere på grønne områder færdes langt oftere i områderne (eksempelvis Jensen og Skov-Petersen 2002). Endvidere ser det ud til, at der er en sam- 13

14 menhæng mellem afstanden fra bopæl til park og stressniveauet, således at sundhedstilstanden falder jo længere afstanden er til de grønne områder (Grahn og Stigsdottir, 2003 og Hansen og Nielsen, 2005). Den stigende erkendelse af de sundhedsfremmende anlæg og aktiviteter har efterhånden ført til, at stadig flere forskningsdiscipliner, såsom medicin, miljøpsykologi, arkitektur og landskabsarkitektur, i dag vinkler deres forskningsperspektiv mod det salutogene (det sundhedsfremmende, modsat det patogene - sygdomsbekæmpende). Her fokuseres der nemlig på de omstændigheder, der bidrager til at bevare menneskers sundhed på trods af alle de biologiske og psykologiske stressorer, de udsættes for i deres hverdag, f. eks. på deres arbejdsplads. Det har bl.a. resulteret i en retning indenfor arkitekturen som kaldes Health Design, der kort handler om, at forbedre kvaliteterne indenfor bl.a. sygehusverdenen, byplanlægning, boligområder, skoler og børnehaver, samt arbejdspladser ved hjælp af evidensbaseret design som fremmer helbredelsesprocesser (Hansen, K.B., 2005 og Lottrup, 2007). Natur og klima Byens grønne områder har en essentiel betydning som levesteder for mange dyr og planter. Vigtigheden af byens grønne levesteder bliver desværre ofte overset og undervurderet i diskussionen om biodiversitet og et levende miljø. Naturen i og omkring byen kan ellers udvise et imponerende rigt plante- og dyreliv, som både kan komplementere og berige det naturlige miljø i det åbne land og i skoven med en øget biologisk mangfoldighed til følge (Malmø Kommune, 2003). Grønt plantedække på bygninger er ikke bare smukt at se på, det giver også en lokal klimagevinst viser forskning. Grønt plantedække har også en række direkte effekter i forhold til både klimaet og de processer, der driver klimaforandringerne, f.eks. udledning af CO 2. Planterne i grønne områder både optager og binder CO 2 i plantedelene og ved opbygning af jordens pulje af organisk materiale. Derudover er 14

15 der gode effekter i forhold til det lokale miljø. Med mere regn som følge af klimaændringerne vil også afstrømningen stige. Her kan grønne områder opsamle og tilbageholde regnvand, og derved aflaste kloakkerne samt mindske risikoen for udledning af forurenet vand til åer, søer og hav i situationer, hvor rensningsanlæg eller regnvandsbassiner løber over (Bergen Jensen, 2004). Det er vigtigt, når nu klimaet ser ud til at blive mere ekstremt. Også set i forhold til stigende lufttemperaturer kan grønne områder vise sig at være gavnlige. Således viser en større undersøgelse fra Manchester, at temperaturen stiger mest, hvor der er mindst grønt. Det sker fordi planternes fordampning sænker temperaturen, og simuleringer har her vist, at bare 10 % flere eller færre grønne områder har en klar lokal temperatureffekt (Handley, 2007). Derudover medfører det grønne element også nogle direkte forbedringer af luftmiljø og støjbelastning i byerne og en generel større lyst til at opholde sig i nærområdet, hvilket kan være vigtigt i klimahenseender (Malmø Kommune, 2003). De senere år har danskernes transportvaner nemlig ændret sig. En stadig større andel af kørte kilometer knytter sig til transport i fritiden - i 2001 udgjorde den 41 % af den samlede persontransport, mens pendling til og fra arbejde kun udgjorde 34 % (Nielsen, 2007). Der er således en væsentlig gevinst, hvis det bliver langt mere attraktivt at opholde sig i det område, man bor i eller i det mindste inden for cykelafstand, i stedet for at pakke bilen og køre ud af byen, når der skal slappes af, motioneres eller spises madkurv (Lassen og Præstholm, 2008b). Grønne områder er ligeledes uvurderlige for børn og unges leg, boldspil, bevægelse og læring. Adgang til naturlige omgivelser og naturnære legepladser har vist sig at have positiv betydning for børns evner. Svenske og norske undersøgelser viser, at elever, som undervises udendørs, er motorisk bedre udviklede og bedre i stand til at koncentrere sig. Endelig bevæger eleverne sig mere, når de færdes udendørs, ligesom de bliver fortrolige med natur og omgivelser, hvilket kan betyde, at de i fritiden er mere fysisk aktive. Endvidere viser en ny amerikansk undersøgelse, at barndommens naturoplevelser, som f.eks. leg i skoven, fiske- eller vandreture kan være med til at skabe miljøbevidste voksne (jf. Sejr, K., 2008). Børn har kort sagt brug for grønne uderum til at udfolde fri leg og bevægelse, men også til at stimulere en vigtig natur- og miljøbevidsthed. 2.2 Undersøgelse af virksomheders grønne områder Sundhed og livskvalitet I Danmark har de nye ideer og interesse for natur- og sundhedsområdet igangsat et nyt, perspektivrigt erhvervsphd, som med et salutogent perspektiv fokuserer på, hvordan man gennem design af virksomheders fysiske miljø kan bevare medarbejdernes sundhed og trivsel og undgå stress. Udgangspunktet er, at betragte grønne udemiljøer som en sundhedsfaktor (Lottrup, 2007). Indtil nu er der ellers kun lavet få undersøgelser af, hvordan vores viden om arbejdspladsen som stressfaktor og vores viden om naturens gavnlige indflydelse på stress kan samarbejdes, således at virksomhedens uderum kan spille en aktiv, positiv rolle for medarbejdernes trivsel og oplevelse af stress. Flere undersøgelser har dog peget på den positive indflydelse, som arbejdspladsens udsigt har på de ansattes sundhed, trivsel og ydeevne, ligesom arbejdspladsernes udemiljø og udsigt ligeledes påvirker udlejningsprisen på arbejdslokaler (Lottrup, 2007). Der er desuden kommet et større 15

16 fokus på natur og haver som miljøer, der bidrager positivt til rekreation efter stress (Grahn, 2005). Samtidig er det også kun få virksomheder, der i dag har udnyttet potentialet i deres omgivende grønne områder eller har udviklet en tilstrækkelig fremadrettet stress- og sundhedspolitik, som også inddrager virksomhedens friarealer. Ligesom der kun er lavet ganske få undersøgelser af, hvordan virksomheders uderum kan spille en aktiv og positiv rolle for medarbejdernes trivsel og oplevelse af stress (Hansen, K.B., 2005). Derimod støtter og opfordrer mange virksomheder i Danmark sine medarbejdere til at bevæge sig i fritiden. Således har mange virksomheder pausegymnastik, motionshold, motionsrum eller yder økonomisk støtte til sports- og fitnessaktiviteter i fritiden. Motion tilbydes dog også direkte på arbejdspladsen, men uden for arbejdstid, stimuleret af professionelle aktører. Blandt andet gennem Dansk Firmaidrætsforbund, som med programmet Motion på Arbejdspladsen, tilbyder virksomhederne råd og vejledning til at skabe de rigtige fysiske rammer og gennemføre forskellige aktiviteter. Motionsaktiviteterne er primært beregnet til arbejdstiden, da det er på arbejdspladsen, at mange har overskuddet til at få motion. Via programmet Motion på Arbejdspladsen hjælpes virksomhederne også med at få udfærdiget en motionspolitik på lige fod med en ryge- eller alkoholpolitik. Desuden tilbyder Dansk Firmaidrætsforbund også mulighed for at tegne abonnement på forskellige motionsrekvisitter. Mange virksomheder sætter fokus på medarbejdernes sundhed med tilbud om motion på arbejdspladsen. Foto DFIF I udlandet findes flere interessante eksempler på de nye sundhedstendenser, også indenfor virksomhedsområdet. I Sverige har en virksomhed således udført et meget spændende forsøg med en obligatorisk daglig gåtur til en række af sine medarbejdere. For at få nedbragt korttidsfraværet har virksomheden Sitel i Örebro beordret en testgruppe på 50 medarbejdere på en 30 min. gåtur hver dag. Gåturen er obligatorisk uanset vejret og bliver ledet af gruppecheferne. Allerede i forsøgsperioden opnåede Sitel positive resultater: korttidsfraværet blev halveret fra 12 til 6%, ligesom produktivite- 16

17 ten steg. Den fælles gåtur har samtidig betydet en bedre kommunikation mellem virksomhedens afdelinger (Hansen, K.B., 2005). I det hele taget er sundhedsfokus i Sverige og Norge stort, og det er i høj grad rettet mod friluftsliv og de grønne omgivelser. Indtil videre har fokus dog ikke været så meget på virksomhederne, men mere på byplanlægning, skoler, idrætsforeninger og boliger, samt på terapihavers positive betydning i forhold til behandling af stress. I USA er der flere eksempler på Health Design, hvor nye virksomheders f.eks. får placeret deres p-pladser i periferien og dermed skaber en gåtur, at elevatorer gemmes af vejen og gøres langsommere, at kantinen placeres perifert osv. Alt sammen med det formål at få de ansatte til at røre sig mere (Hansen, K.B., 2005). Natur og klima Få af de større danske erhvervsområder er i dag forbundet med særlige oplevelsesmæssige og æstetiske kvaliteter, og kun sjældent er de blevet anlagt med tanke for biologisk mangfoldighed. Forskelligartede bygninger med deres omgivende parkeringsarealer, græsarealer og reklameskilte giver ofte et både rodet og kedeligt indtryk (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Omvendt er det for mange virksomheder forbundet med prestige at være placeret i smukke landskabelige omgivelser. Og disse kvaliteter kan for dem være en vigtig konkurrenceparameter i bestræbelsen på at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Landskabelige og arkitektonisk bearbejdning kan dermed være helt afgørende for virksomhedernes overordnede bestræbelser på at fremtræde smukt og imødekommende, og i sidste instans have indflydelse på virksomhedernes samlede omdømme, som for den by og det kvarter, de ligger i (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). At etableringen af smukke friarealer omkring erhvervsbyggeriet har stor betydning for den samlede oplevelse af virksomheden, ser man mere tydeligt i dag, f.eks. i Tietgenbyen i Odense og Uhregårds Allé i Ikast. Her har landskabsplanen været et særdeles vigtigt led i bestræbelserne på at skabe nogle mere attraktive erhvervsområder end dengang modernismens satte dagsordenen (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). På den måde plejer både byen og virksomhederne også deres grønne image, og udstiller sig som progressive og imødekommende, samtidig med at områderne generelt virker mere tiltrækkende på nye virksomheder, der evt. kan se en fordel i, at blive udstillet på en præsentabel grøn og miljøbevist baggrund. Men også enkelte eksisterende erhvervsområder er begyndt at røre på sig. Således var Hersted Industripark i Albertslund for ganske få år siden i overhængende fare for at forslumme, men har i dag fået sendt udviklingen i mere positiv retning. Det er sket gennem en gennemgribende modernisering af kvarterets vejanlæg og ved forskønnelse af områdets friarealer, som igen har givet området et helt nyt grønt og mere imødekommende image (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). I få nyere erhvervsområder kan der også spores en voksende interesse for indholdet af natur. Det kan være i form af grønne kiler, der forbinder erhvervsområderne med tilgrænsende naturområder, og vandløb, der slynger sig gennem områderne og på den måde fungerer som spredningskorridorer for mennesker, flora og fauna (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Eller ved etablering af regnvandsbassiner, der anlægges ud fra ønsker om både økologiske og æstetiske kvaliteter (Hansen og Bech-Danielsen, 2007 og Bergen Jensen, 2004). Eller når friarealerne bliver udformet naturpræget med vild karakter, som det f.eks. ses omkring forskerparken Scion-DTU nær Hørsholm (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). 17

18 Grønne områder med naturpræget vild karakter. Foto: / Hansen og Bech-Danielsen (2007) Samtidig breder der sig også en større forståelse for, at beplantningsplanen også må være professionel; dvs. ud fra et grundigt kendskab til de forskellige planters vækstbehov og til de særlige vækstbetingelser, som de lokale klima- og jordbundsforhold giver (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Slutteligt er det værd at nævne, at muligheden for også at lægge nye rekreative aktiviteter ind på erhvervsområdernes ubenyttede friarealer, med få undtagelser, endnu ikke er slået an. En undtagelse kan måske være Kildebjerg ved Ry, hvor en golfbane slynger sig tæt ind til områdets virksomheder (Hansen og Bech-Danielsen, 2007) eller f.eks. Rambølls nye hovedsæde i Ørestad Syd (Byggeri+arkitektur, 2008). Derved udnyttes friarealerne bedre, samtidig med at der kommer mere liv ind i erhvervs- og virksomhedsområderne. 18

19 3. Metode og data Dette kapitel præsenterer de anvendte data og deres begrænsninger samt hvordan de er indsamlet. Kapitlet er opdelt i en del om spørgeskemaundersøgelsen og en del om de opfølgende interview. 3.1 Spørgeskemaundersøgelse om virksomheders brug af grønne områder Spørgeskemaundersøgelsens formål er at afdække, hvordan virksomheder og deres ansatte benytter enten deres egne grønne område i det omfang de råder over sådanne - eller nærtliggende grønne arealer. Formålet er endvidere at afdække de grønne områders potentialer for og komme med ideer til nye anvendelsesmuligheder til glæde for både ansatte og andre brugergrupper, f.eks. naboer, institutioner, skoler, foreninger mv. Styregruppen for indsatsområdet for grønne områder i byerne, under Friluftsrådet, var oprindeligt initiativtager til undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført som en web-baseret spørgeskemaundersøgelse med både åbne og lukkede svarmuligheder. Spørgeskemaet lå på DFIF s server og var åben for besvarelse 6 uger i efteråret I alt 280 personer medvirkede, og svarende dækker virksomheder af forskellige størrelse, spredt ud over hele Danmark og repræsenterer både den offentlige, private og civile samfundssektor, se nærmere i afsnit 4.1. Spørgeskemaet blev udarbejdet i et samarbejde mellem Steen Sulstad Pedersen (DFIF)/Søren Præstholm (LV) med input fra styregruppen for indsatsområdet. Der blev annonceret om undersøgelsen via nyhedsmail og annoncering på internetsider blandt styregruppens medlemsorganisationer og Friluftsrådets egen hjemmeside. Svarpersonerne tilhører en gruppe, der har fået kendskab til undersøgelsen via nyhedsbreve eller hjemmesider altså person, der må formodes at være engageret i emneområdet. Der er således ikke tale om en repræsentativ stikprøveundersøgelse, og der vil i høj grad være tale om svarpersoner, der allerede er engageret i motion og friluftsliv. Til gengæld betyder det ikke, at der nødvendigvis er slagside i repræsentationen af virksomheder, herunder om tilgængeligheden og brugen af grønne områder adskiller sig signifikant fra gennemsnittet af virksomheder i Danmark som helhed. 3.2 Opfølgende interview Svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen blev bedt om at skrive kontaktinformationer, såfremt de ønskede nærmere information om resultaterne af undersøgelsen. Disse kontaktinformationer er desuden blevet brugt til at kontakte udvalgte personer med henblik på et uddybende interview. Formålet med interviewene var at få uddybet nogle af de pointer, som spørgeskemaundersøgelsen bragte frem; målrettet en række punkter, som projektgruppen fandt interessante at få nærmere uddybet. Disse punkter præsenteres i indledningen til kapitel 5 om resultaterne af interviewene. Et vigtigt kriterium har her været, at personerne repræsenterede virksomheder, der selv ejer grønne friarealer. Det er en indsnævring i forhold til spørgeskemaundersøgelsen, og den skyldes at pilotprojektet i sidste ende har til formål at skabe eksempelprojekter på virksomheder, som netop selv råder over grønne områder. 19

20 I alt 10 personer blev udvalgt og interviewet for at få forskellige perspektiver på de valgte pointer. Interviewene foregik pr. telefon. Interviewene kredsede om de svar, der var relevante i forhold til de udvalgte pointer fra spørgeskemaundersøgelsen som helhed. Som minimum blev der dog spurgt ind til følgende: Interviewpersonens rolle i virksomheden Karakteristik af virksomhedens grønne områder og lokalområdets øvrige grønne muligheder Karakteristik af benyttelsen (hvis de benyttes) Beskrivelse af hvordan aktiviteterne har udviklet sig og hvem der tog initiativet til dem Redegørelse af ledelsens rolle i forhold til benyttelsen Perspektiver for og ønsker til udvidelse af benyttelsen, herunder nye faciliteter Uddybning af om arealerne anvendes af andre brugere, samt hvilke konflikter og muligheder der er eller kunne være i den forbindelse. Opsamling på gode erfaringer og ideer Grønne områder som ramme for medarbejderarrangementet. Foto: DFIF 20

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

Udendørs opholdsarealer

Udendørs opholdsarealer Udendørs opholdsarealer Denne DCUM-vejledning handler om udendørs opholdsarealer på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor udendørs opholdsarealer er vigtige, hvordan de bør udformes og hvilken fordel

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune

Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Søren Præstholm Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Mange Muligheder

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Dansk Vand Konference. November 2014 Karin K. Peschardt Landskabsarkitekt, Ph.d. Grontmij A/S, Glostrup Visioner for klimatilpasning i København Klimatilpasningen

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere