Benyttelse af virksomhedernes grønne områder Delrapport 1 - spørgeskemaundersøgelse og interview

Transkript

1 Benyttelse af virksomhedernes grønne områder Delrapport 1 - spørgeskemaundersøgelse og interview Landskabsværkstedet i samarbejde med DFIF og DGI Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen

2 Rapport: juni, 2008 Fotos taget af forfatterne med mindre andet fremgår Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen Landskabsværkstedet C/O B19 Vester Fælledvej København V 2

3 Forord Arbejdstiden lægger beslag på stor del af de fleste voksne menneskers vågne timer. Ideelt set, oplever den enkelte sit arbejde som meningsfyldt og om ikke andet noget, der skaffer brød på bordet. Men arbejdslivet er samtidig medvirkende årsag til mange problemer for enkeltpersoner og for samfundet mere generelt. Hvor det tidligere især var fysisk nedslidning og arbejdsskader, som udgjorde problemerne, så udgør psykiske lidelser, stress og konsekvenser af et stadigt mere stillesiddende og fysik inaktivt arbejde i dag væsentlige negative sider ved arbejdslivet. Størst er problemerne naturligvis for de mennesker, der rammes af eksempelvis stress. Men også virksomhederne er hårdt ramt, idet de ansattes sygdomsperioder udgør et ressourcespild, ikke mindst i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft, ligesom det belaster sundhedssystemet. Der er med andre ord god grund til at interessere sig for, hvordan arbejdslivet kan tilrettelægges, så færre mennesker bliver syge af at gå på arbejde, og hvordan arbejdslivet mere generelt kan bidrage positivt til livskvaliteten. Her har virksomhedernes grønne områder en potentiel vigtig rolle at spille. Vi ved fra forskning, at velegnede grønne områder virker afstressende og at de udgør en tiltrækkende ramme for bevægelse, leg og motion. Virksomheder lægger samtidig beslag på en ganske stor andel af arealerne i de større danske byer. En del af disse arealer er grønne områder og friarealer i tilknytning til virksomhederne. Indfaldsvinklen til projektet bag denne rapport er derfor, hvordan virksomhedernes grønne områder og øvrige friarealer kan bringes mere i spil i forhold til medarbejdernes arbejdsopgaver, pauser, sociale aktiviteter og motion og dermed indgå i et HR-perspektiv for virksomheden. Men samtidig er tanken med projektet også at pege på, hvordan virksomhedernes friarealer i højere grad kan bidrage til lokalområdets friluftsmuligheder for andre brugergrupper, og dermed også indgå i et PR-perspektiv for den enkelte virksomhed. Endvidere har grønne område også en række andre vigtige funktioner, f.eks. i forhold til byens naturværdier og miljø- og klimaeffekter, som ligeledes bør indgå i en visionær integrerende udvikling af virksomhedernes friarealer i de kommende år. Denne første delrapport indeholder resultaterne af spørgeskemaundersøgelse og interview om brugen af virksomhedernes grønne områder i dag, samt giver et overblik over eksisterende viden om emnet. Bag projektet står Landskabsværkstedet samt Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) og de Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), og arbejdet er støttet af Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet. Spørgeskemaundersøgelsen blev udført af Steen Sulstad Pedersen (DFIF) og Søren Præstholm (Landskabsværkstedet), mens denne rapport er udarbejdet af Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen (begge Landskabsværkstedet). Projektgruppen vil gerne takke Friluftsrådets styregruppe for indsatsområdet for friluftslivet i byens grønne områder for inspiration til projektet samt takke de mere end 280 personer, der medvirkede i spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende interview. Det videre projekt kan følges på Landskabsværkstedet den 19. juni

4 4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og idé...7 HR-perspektivet...7 PR-perspektivet Formål Rapportens indhold og opbygning Eksisterende viden om de grønne områders betydning Om grønne områders betydning...11 Sundhed og livskvalitet...11 Natur og klima Undersøgelse af virksomheders grønne områder...15 Sundhed og livskvalitet...15 Natur og klima Metode og data Spørgeskemaundersøgelse om virksomheders brug af grønne områder Opfølgende interview Spørgeskemaundersøgelsen Karakteristik af svarpersoner og virksomheder Tilgængelighed og karakteristik af grønne områder Baggrundsvariable for analyse af de grønne områders anvendelse Anvendelse af grønne områder...25 Omfanget af anvendelsen...25 Hvorfor benyttes grønne områder ikke?...25 Hvad bruges de grønne områder til?...26 Hvor ofte anvendes de grønne arealer? Ønsker til og potentialer for brugen af grønne områder Andres brug af virksomhedens grønne arealer Opfølgende interview Benyttelsen og værdien af de grønne områder...33 Udsigten til grønt er vigtigt...33 Ramme for pause, frokost og særlige arrangementer...34 Mødekultur under forandring?...34 Motion og trivsel på arbejdspladsen grønne områder spiller marginal rolle Forhindringer for anvendelsen af grønne arealer...37 Fysiske barrierer...37 Kulturelle barrierer Ønsker og muligheder for fremtiden...37 Ledelsens prioriteringer og signaler er vigtigere end faciliteter...37 Sammenhæng med tilstødende grønne områder Andres brug af virksomhedens grønne områder...38 Områder med privat karakter ikke egnet...38 Potentialer i andres brug Sammenfatning og konklusioner Spørgeskemaundersøgelsen

6 6.2 De opfølgende interview Perspektiver Ledensen bør se potentialerne og lægge en strategi Videre perspektiver og projektarbejde Litteraturhenvisninger

7 1. Indledning 1.1 Baggrund og idé Denne rapport er første del i afrapporteringen af pilotprojektet Natur og friluftsliv på erhvervsvirksomheders grønne områder i et sundhedsperspektiv, som er gennemført af Landskabsværkstedet i samarbejde med de Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF). Inspiration til projektet kom fra bl.a. Friluftsrådets styregruppe for Indsatsområdet for grønne områder i byerne 1. Den overordnede motivation for projektet: På den ene side ser vi et potentiale for virksomheder i at nytænke deres grønne områder og friarealer i forhold til medarbejderne og virksomhedskulturen som er relevant i forhold til virksomhedernes Human Resource Management (HR-perspektivet). På den anden side mener vi, at der er et potentiale i at virksomheders grønne områder og friarealer anvendes mere aktivt i PR-perspektiv og i relation til virksomheders forhold til både kommune og lokalområde (godt naboskab, troværdig og imødekommende samarbejdspartner mv.). Samtidig mener vi, at en øget opmærksomhed omkring virksomheders grønne friarealer også bør tænkes sammen med indsatsen for en bedre (by-)natur og at de kan bidrage positivt i en fremtidig miljø- og klimastrategi. Og endelig mener vi, at virksomheders grønne områder generelt set kan bidrage til fremme af en bedre folkesundhed og arbejdsmiljø i Danmark. HR-perspektivet Det første perspektiv tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Virksomheders succes afhænger af at kunne tiltrække og fastholde gode medarbejdere og derfor er HR området og den gode arbejdsplads kommet i fokus de senere år. Eksempelvis sender virksomheder medarbejdere på ryge-stop-kurser, sørger for sund kantinemad, tegner sygdomsforsikringer med behandlingsgaranti eller forbedrer muligheder for firmaidræt. Vores pointe er, at virksomheders grønne områder har et uudnyttet potentiale, som kan understøtte en sådan indsats. Forskning viser, hvordan grønne omgivelser og friluftsliv modvirker stress og motiverer folk. Den bevægelse og motion, som grønne omgivelser inviterer til, er endvidere af afgørende betydning for den enkeltes og i dette tilfælde medarbejderes sundhed, sygefravær og produktivitet. Der er med andre ord gode argumenter for at indtænke udformning, tilgængelighed og anvendelse af grønne omgivelser i erhvervsvirksomhedens personalepolitik og -pleje. Her tænker vi på sundhed ud fra to overordnede perspektiver: a) at forbedre et dårligt helbred og b) at bevare, muligvis forstærke, et i forvejen sundt helbred. Målet er at forebygge frem for at sætte ind, når skaden engang er sket. Kvalificerede, veltilrettelagte, grønne områder rummer en række potentialer for medarbejderarrangementer, alternative mødeformer, uformelle samtaler, pauser, afstresning, motion, sundhedsfrem- 1 Se nærmere på 7

8 me, repræsentation, biologisk mangfoldighed, og for bedre at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere samt fremstille arbejdslivet og virksomheden både mere attraktiv og menneskelig mv. Dette projekt vil eksemplificere sådanne potentialer. PR-perspektivet Branding og PR foregår på flere niveauer i de fleste virksomheder; det handler ikke kun om selve virksomhedens produkt eller ydelser. At fremstå som den gode arbejdsplads spiller en rolle som nævnt ovenfor. Derudover har virksomheder også et stort behov for at fremstå som en troværdig og ansvarlig virksomhed over for det lokalområde, de er placeret i. Det er f.eks. over for den lokale kommunalbestyrelse, der udformer lokalplaner og giver byggetilladelser, og det er over for naboerne, der har mulighed for at klage over sådanne afgørelser eller eventuelle miljøgener. Projektet skal vise, at de grønne områder omkring virksomheder rummer potentiale for at bibeholde eller skabe gode relationer mellem virksomhed og lokalsamfund. Virksomhedernes grønne omgivelser kan bringes i spil i forhold til børn og beboere i nabolaget, lokale idrætsforeninger, institutioner, skoler eller andre brugergrupper. Ikke mindst da mange byområder rummer sparsomme eller dårlige friarealer. Og af præcis de samme grunde som for medarbejdernes trivsel, kan det være vigtigt at forbedre friluftsmulighederne, natur-, klima- og sundhedsaspektet for lokalsamfundet. En rapport fra Statens Byggeforsknings Institut (Hansen og Bech-Danielsen, 2007) har for nylig vist, at der over en bred front er behov for forbedringer af virksomhedernes grønne områder. Projektet skal konkretisere og eksemplificere sådanne forbedringer. Det skal vise, hvordan der kan skabes partnerskaber mellem virksomhed, lokalsamfund og kommunen om i fællesskab at løfte rammerne for aktivitet i attraktive grønne områder til fælles bedste, og uden at virksomhederne i samarbejdet kommer i strid med egne interesser som de retmæssige ejere af arealerne. Rammerne kan f.eks. være, at virksomhedens grønne område kan anvendes af andre uden for normal arbejdstid, til enkeltstående arrangementer, af udvalgte grupper efter faste aftaler osv. Men også at virksomhedens rammer kan komme til at fremtræde mere attraktive og flersidige for såvel medarbejdere som for omgivelser. 1.2 Formål I flere danske byer udgør erhvervsområderne op mod en fjerdel af det samlede areal og udgør samtidig mindst en lige så stor del af byernes grønne struktur. Erhvervsområdernes friarealer domineres dog oftest af flade græsplæner uden æstetiske og landskabelige kvaliteter og uden nævneværdigt dyreliv, ligesom det grønnes potentiale langt fra udnyttes optimalt. Landskabelig bearbejdning med mulighed for at lægge rekreative, sociale og bevægelsesfremmende funktioner ind i erhvervsområderne kan derfor let øge både de æstetiske, natur-, klima- og sundhedsmæssige kvaliteter betragteligt til glæde for både virksomhedernes ansatte, virksomheden selv og for omverdenen. Med udgangspunkt i ovenstående idéer og problematikker er det pilotprojektets formål at skabe grundlag for to pilotprojekter, der eksemplificerer nye muligheder for sådanne partnerskaber mellem virksomheder og kommuner, institutioner, naboer, foreninger eller andre omkring brugen af virksomhedernes grønne områder. Pilotprojektet skal derfor: 8

9 1. Indsamle ny viden om medarbejdernes brug af grønne områder ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Opsamlingen omfatter både statistisk bearbejdning og opfølgende interview med udvalgte svarpersoner. 2. Samle op på eksisterende viden/undersøgelser om betydningen og brugen af virksomheders grønne områder herunder eventuelle partnerskaber eller virksomhedsinitiativer, der har forbedret virksomhedens grønne arealer til gavn for både ansatte og naboer/borgere. 3. Afstemme forventningerne partnerne imellem i to konkrete eksempelprojekter og lave en specifik beskrivelse af projektet, som kan danne grundlag for at søge egentlige bevillinger. 1.3 Rapportens indhold og opbygning Denne delrapport redegør for resultaterne af punkt 1 og 2 i projektformålet (1.2). Efter indledningen følger kapitel 2, der samler op på eksisterende viden om betydningen og brugen af virksomheders grønne områder. Herefter beskrives, hvordan data til rapporten er indsamlet og analyseret (kapitel 3). Kapitel 4 og 5 præsenteres resultaterne fra henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende interviews. Det afsluttende kapitel 6 er en sammenfatning og giver konklusioner på spørgeskemaundersøgelsen og interviewene. Kapitel 6 kan læses selvstændigt mens læsere, der ønsker nærmere introduktion til emnet og resultaterne, henvises til kapitel 2 til 5. Vegtech har specialiseret sig i at levere frodig vegetation til grønne områder omkring bebyggelse og til tage og terrasser 9

10 10

11 2. Eksisterende viden om de grønne områders betydning At grønne områder og naturen har en række positive effekter på mennesker, er et velkendt fænomen. Bl.a. indenfor den såkaldte miljø-psykologi har man i årtier påvist de positive effekter mere direkte gennem en række af videnskabelige undersøgelser, se f.eks. opsamling af Holm og Tvedt (1998) eller hos Hansen, A. B. (2005). Senere er de grønne områders indflydelse på motion også blevet understreget, f.eks. af Friluftsrådet (2003), Hansen og Nielsen (2005) og i Folkesundhedsrapporten 2007 (Kjøller m.fl., 2007). Viden om brugen af virksomhedernes grønne områder er mere sparsom. Der er dog lavet systematiske undersøgelser om sundhedsindsatsen på virksomheder (f.eks. Sundhedsstyrelsen 2006), men der har ikke været fokus på de grønne områder og brugen af dem i den forbindelse. Et nyligt iværksat erhvervs Ph.d. skal forsøge at se nærmere på bl.a. sundhedseffekterne (Lottrup, 2007). En mere generel evaluering af de virksomheders grønne områders kvaliteter er foretaget af SBI (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Dette kapitel samler op på den eksisterende viden med udgangspunkt i blandt andet de nævnte referencer. Kapitlet fokuserer først på viden om de grønne områder generelt (2.1) og herefter mere specifikt på grønne områder omkring virksomheder (2.2). Begge afsnit er opdelt i to dele, der fokuserer på effekterne på sundhed og livskvalitet henholdsvis natur og klima. 2.1 Om grønne områders betydning Sundhed og livskvalitet Inaktivitet og stress er et aktuelt problem Der er mange gode grunde til at interessere sig for grønne områders indflydelse på sundhed og livskvalitet. Det ser nemlig sløjt ud med folkesundheden. Ifølge Sundhedsstyrelsen får stadig flere og flere mennesker livsstilsrelaterede sygdomme i takt med, at det moderne liv er blevet mere og mere inaktivt og stillesidende. I dag er hver tredje voksne dansker fysisk inaktiv, og ca. 1,3 millioner af de årige er direkte overvægtige. Det er langt flere end for blot 25 år siden. Desuden lever omkring 2/3 af børn i års alderen ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, og ca. hvert 7. barn er overvægtigt (Hansen K.B., 2005). Værst ser det ud for de økonomisk dårligst stillede, der sjældent har lige så nem adgang til motion eller mulighed for at prioritere naturen, som de mere velstillede har det (Kjøller m.fl., 2007). De får nok heller ikke gavn af de fem ekstra leveår, som svenske forskere netop har regnet sig frem til at golfspillet gavner sine udøvere med, og som igen er resultatet af de lange traveture i golfbanernes grønne omgivelser. Samtidig spiller arbejdspladsens fysiske og psykiske arbejdsmiljø en stor rolle for befolkningens generelle sundhed, trivsel og oplevelse af stress, da de fleste mennesker bruger en stor del af deres vågne timer på arbejdet (Lottrup, 2007). Ifølge WHO vil stress og depression således blive en af de største sygdomsfaktorer i Og allerede i dag er arbejdsbetinget stress, næst efter rygsmerter, det mest udbredte arbejdsbetingede helbredsproblem i EU-landene (jf. Lottrup, 2007). Der findes undersøgelser som rent faktisk viser, at hver fjerde dansker dagligt føler sig så stresset, at det påvirker hans eller hendes livskvalitet og derfor er en trussel mod helbredet (jf. Lottrup, 2007). Udover de personlige omkostninger betyder stress alene også en stor udgift for samfundet. I dag anslås 11

12 stress at koste det danske samfund op mod 10 mia. årligt (jf. Lottrup, 2007). Alene på denne baggrund er det af stor værdi for både den enkelte lønmodtager, arbejdsgiveren og for samfundet at finde faktorer, der kan bidrage til et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Devisen er, at forebygge frem for at sætte ind, når skaden er sket. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed, sammenfattet af leder for Center for Stress, Thomas Milsted ( siger lidt om stressproblemets omfang pt.: leveår går tabt, hvert år på grund af psykiske belastninger på arbejdet medarbejdere blev indlagt på hospital måtte søge egen læge 2800 medarbejdere måtte på førtidspension sygefraværsdage løb det op i. tal der taler for sig selv! Fokus bliver derfor også mere og mere på vigtigheden af at undgå stress og de livsstilsrelaterede sygdomme, bl.a. ved at motionere. Det er en udvikling som blandt andet har været tilskyndet af Verdenssundhedsorganisationen WHO, under begrebet wellness. Siden hen har også Sundhedsstyrelsen understreget sammenhængen mellem sundhed og motion ved udgivelser og strategier under slagord som motion på recept og 30 minutter om dagen samt udgivet idékataloger om fysiske rammer, der skal fremme bevægelse. Og for nyligt er vigtigheden af mere motion også kommet på regeringens dagsorden, herunder i det nye regeringsgrundlag, der bl.a. lægger op til nedsættelsen forebyggelseskommission, der skal sikre at danskernes levetid forlænges med 3 år over den næste 10-års periode (VK Regeringen III, 2007). Grønne områder har positiv effekt En simpel måde og konstatere grønne områders positive effekt, er ved at kortlægge brugen af de grønne områder. Sådanne undersøgelser viser, at danskerne elsker naturoplevelser. Således viser undersøgelserne fra Skov & Landskab, at der årligt er over 100 mio. besøg i naturen (Jensen, 2003). Et grønt bymiljø kan og skal naturligvis ikke afløse alle de oplevelser, men erfaringerne fra udlandet, bl.a. Malmø peger dog i retning af, at attraktive grønne og blå områder tiltrækker befolkningen (Lassen, 2007). Der ser ud til at være flere former for positive relationer mellem brug af natur og sundhed. På det psykologiske plan handler det bl.a. om positive oplevelser, erkendelse af samhørighed med naturen, fred, ro og oplevelser i modsætningen til den travle og hektiske hverdag i byen og på arbejdet glæde over fugleliv, farven på træerne, udsigten til søen osv. På det sociale plan om samvær med andre mennesker, familien, kollegerne, fælles idrætsaktiviteter. På det fysiske plan om let adgang til at være fysisk aktiv i naturen og grønne områder at møde naturen i kroppen med naturen derude f.eks. ved en løbetur, en cykeltur, fodbold, stavgang, vandretur, leg eller ved havearbejdet osv. (Kjøller m.fl. 2007). At det grønne har stor betydning for menneskets sundhed og velvære, er ikke nogen ny idé. Allerede i midten af 1800-tallet byggede Lægeforeningen boligområdet Brumleby på Østerbro for at skaffe lys, luft og grønt som alternativ til det kolerabefængte og tæt bebyggede København indenfor voldene. Tankerne om det grønnes betydning for helbredet slog naturligt nok også igennem i hospitalsbyggeriet, ligesom også de psykiatriske hospitaler og sanatorier blev anlagt med adgang til grønne områder og noget smukt at se på (Lassen og Præstholm, 2008a). 12

13 Som påpeget i den nyligt udgivne bog Sansernes Hospital (Hornung og Dirckinck-Holmfeld, 2007), lod sundhedsvæsenet sig imidlertid forføre af kvantespringene i den kliniske lægevidenskab og glemte, at kunst, smukke omgivelser og udsigt er et væsentligt element i helbredelse. Paradoksalt nok var det netop videnskaben, der skulle få os tilbage på sporet. Roger Ulrichs (1984) miljøpsykologiske studier viste f.eks., at patienter med grøn udsigt fra hospitalssengen havde signifikant kortere indlæggelsestid end patienter, hvor udsigten var blokeret af en anden bygning. Siden 1980 erne har en mængde forskellige videnskabelige studier understreget samme pointe (se bl.a. oversigt i Holm og Tvedt, 1998, Hansen og Nielsen, 2005, Hansen, A.B., 2005 og Københavns Kommune, 2006). Grøn oase i Rødovre Kommune, der er de mest bebyggede og befolkningstætte i Danmark. Undersøgelser peger konkret på, at ophold i grønne områder øger modstandsdygtigheden over for sygdomme, forbedrer pulsen, forbedrer koncentrations- og læringsevnen, nedsætter blodtrykket osv. Kaplan & Kaplan (1989) har desuden fundet frem til, at ophold i naturen har en betydelig afstressende effekt. Ligesom Grahn (2005) har påvist, at tre ud af fire stressede patienter efter ophold i en anlagt terapihave indeholdende otte udvalgte natur-oplevelsestyper, faktisk blev raske af opholdet. Det er overordnet set også veldokumenteret, at mennesker der tilbringer meget tid udendørs generelt har et bedre helbred, både fysisk og psykisk. Og at folks egen opfattelse af deres almene helbredstilstand og stressniveau også påvirkes meget positivt, hvis der er tilgængelige grønne områder (Hansen og Nielsen, 2005 og Kjøller m.fl., 2007) Selve nærheden til grønne områder er yderst vigtig i forhold til om de grønne områder anvendes eller ej. Forskning viser således, at folk der bor tættere på grønne områder færdes langt oftere i områderne (eksempelvis Jensen og Skov-Petersen 2002). Endvidere ser det ud til, at der er en sam- 13

14 menhæng mellem afstanden fra bopæl til park og stressniveauet, således at sundhedstilstanden falder jo længere afstanden er til de grønne områder (Grahn og Stigsdottir, 2003 og Hansen og Nielsen, 2005). Den stigende erkendelse af de sundhedsfremmende anlæg og aktiviteter har efterhånden ført til, at stadig flere forskningsdiscipliner, såsom medicin, miljøpsykologi, arkitektur og landskabsarkitektur, i dag vinkler deres forskningsperspektiv mod det salutogene (det sundhedsfremmende, modsat det patogene - sygdomsbekæmpende). Her fokuseres der nemlig på de omstændigheder, der bidrager til at bevare menneskers sundhed på trods af alle de biologiske og psykologiske stressorer, de udsættes for i deres hverdag, f. eks. på deres arbejdsplads. Det har bl.a. resulteret i en retning indenfor arkitekturen som kaldes Health Design, der kort handler om, at forbedre kvaliteterne indenfor bl.a. sygehusverdenen, byplanlægning, boligområder, skoler og børnehaver, samt arbejdspladser ved hjælp af evidensbaseret design som fremmer helbredelsesprocesser (Hansen, K.B., 2005 og Lottrup, 2007). Natur og klima Byens grønne områder har en essentiel betydning som levesteder for mange dyr og planter. Vigtigheden af byens grønne levesteder bliver desværre ofte overset og undervurderet i diskussionen om biodiversitet og et levende miljø. Naturen i og omkring byen kan ellers udvise et imponerende rigt plante- og dyreliv, som både kan komplementere og berige det naturlige miljø i det åbne land og i skoven med en øget biologisk mangfoldighed til følge (Malmø Kommune, 2003). Grønt plantedække på bygninger er ikke bare smukt at se på, det giver også en lokal klimagevinst viser forskning. Grønt plantedække har også en række direkte effekter i forhold til både klimaet og de processer, der driver klimaforandringerne, f.eks. udledning af CO 2. Planterne i grønne områder både optager og binder CO 2 i plantedelene og ved opbygning af jordens pulje af organisk materiale. Derudover er 14

15 der gode effekter i forhold til det lokale miljø. Med mere regn som følge af klimaændringerne vil også afstrømningen stige. Her kan grønne områder opsamle og tilbageholde regnvand, og derved aflaste kloakkerne samt mindske risikoen for udledning af forurenet vand til åer, søer og hav i situationer, hvor rensningsanlæg eller regnvandsbassiner løber over (Bergen Jensen, 2004). Det er vigtigt, når nu klimaet ser ud til at blive mere ekstremt. Også set i forhold til stigende lufttemperaturer kan grønne områder vise sig at være gavnlige. Således viser en større undersøgelse fra Manchester, at temperaturen stiger mest, hvor der er mindst grønt. Det sker fordi planternes fordampning sænker temperaturen, og simuleringer har her vist, at bare 10 % flere eller færre grønne områder har en klar lokal temperatureffekt (Handley, 2007). Derudover medfører det grønne element også nogle direkte forbedringer af luftmiljø og støjbelastning i byerne og en generel større lyst til at opholde sig i nærområdet, hvilket kan være vigtigt i klimahenseender (Malmø Kommune, 2003). De senere år har danskernes transportvaner nemlig ændret sig. En stadig større andel af kørte kilometer knytter sig til transport i fritiden - i 2001 udgjorde den 41 % af den samlede persontransport, mens pendling til og fra arbejde kun udgjorde 34 % (Nielsen, 2007). Der er således en væsentlig gevinst, hvis det bliver langt mere attraktivt at opholde sig i det område, man bor i eller i det mindste inden for cykelafstand, i stedet for at pakke bilen og køre ud af byen, når der skal slappes af, motioneres eller spises madkurv (Lassen og Præstholm, 2008b). Grønne områder er ligeledes uvurderlige for børn og unges leg, boldspil, bevægelse og læring. Adgang til naturlige omgivelser og naturnære legepladser har vist sig at have positiv betydning for børns evner. Svenske og norske undersøgelser viser, at elever, som undervises udendørs, er motorisk bedre udviklede og bedre i stand til at koncentrere sig. Endelig bevæger eleverne sig mere, når de færdes udendørs, ligesom de bliver fortrolige med natur og omgivelser, hvilket kan betyde, at de i fritiden er mere fysisk aktive. Endvidere viser en ny amerikansk undersøgelse, at barndommens naturoplevelser, som f.eks. leg i skoven, fiske- eller vandreture kan være med til at skabe miljøbevidste voksne (jf. Sejr, K., 2008). Børn har kort sagt brug for grønne uderum til at udfolde fri leg og bevægelse, men også til at stimulere en vigtig natur- og miljøbevidsthed. 2.2 Undersøgelse af virksomheders grønne områder Sundhed og livskvalitet I Danmark har de nye ideer og interesse for natur- og sundhedsområdet igangsat et nyt, perspektivrigt erhvervsphd, som med et salutogent perspektiv fokuserer på, hvordan man gennem design af virksomheders fysiske miljø kan bevare medarbejdernes sundhed og trivsel og undgå stress. Udgangspunktet er, at betragte grønne udemiljøer som en sundhedsfaktor (Lottrup, 2007). Indtil nu er der ellers kun lavet få undersøgelser af, hvordan vores viden om arbejdspladsen som stressfaktor og vores viden om naturens gavnlige indflydelse på stress kan samarbejdes, således at virksomhedens uderum kan spille en aktiv, positiv rolle for medarbejdernes trivsel og oplevelse af stress. Flere undersøgelser har dog peget på den positive indflydelse, som arbejdspladsens udsigt har på de ansattes sundhed, trivsel og ydeevne, ligesom arbejdspladsernes udemiljø og udsigt ligeledes påvirker udlejningsprisen på arbejdslokaler (Lottrup, 2007). Der er desuden kommet et større 15

16 fokus på natur og haver som miljøer, der bidrager positivt til rekreation efter stress (Grahn, 2005). Samtidig er det også kun få virksomheder, der i dag har udnyttet potentialet i deres omgivende grønne områder eller har udviklet en tilstrækkelig fremadrettet stress- og sundhedspolitik, som også inddrager virksomhedens friarealer. Ligesom der kun er lavet ganske få undersøgelser af, hvordan virksomheders uderum kan spille en aktiv og positiv rolle for medarbejdernes trivsel og oplevelse af stress (Hansen, K.B., 2005). Derimod støtter og opfordrer mange virksomheder i Danmark sine medarbejdere til at bevæge sig i fritiden. Således har mange virksomheder pausegymnastik, motionshold, motionsrum eller yder økonomisk støtte til sports- og fitnessaktiviteter i fritiden. Motion tilbydes dog også direkte på arbejdspladsen, men uden for arbejdstid, stimuleret af professionelle aktører. Blandt andet gennem Dansk Firmaidrætsforbund, som med programmet Motion på Arbejdspladsen, tilbyder virksomhederne råd og vejledning til at skabe de rigtige fysiske rammer og gennemføre forskellige aktiviteter. Motionsaktiviteterne er primært beregnet til arbejdstiden, da det er på arbejdspladsen, at mange har overskuddet til at få motion. Via programmet Motion på Arbejdspladsen hjælpes virksomhederne også med at få udfærdiget en motionspolitik på lige fod med en ryge- eller alkoholpolitik. Desuden tilbyder Dansk Firmaidrætsforbund også mulighed for at tegne abonnement på forskellige motionsrekvisitter. Mange virksomheder sætter fokus på medarbejdernes sundhed med tilbud om motion på arbejdspladsen. Foto DFIF I udlandet findes flere interessante eksempler på de nye sundhedstendenser, også indenfor virksomhedsområdet. I Sverige har en virksomhed således udført et meget spændende forsøg med en obligatorisk daglig gåtur til en række af sine medarbejdere. For at få nedbragt korttidsfraværet har virksomheden Sitel i Örebro beordret en testgruppe på 50 medarbejdere på en 30 min. gåtur hver dag. Gåturen er obligatorisk uanset vejret og bliver ledet af gruppecheferne. Allerede i forsøgsperioden opnåede Sitel positive resultater: korttidsfraværet blev halveret fra 12 til 6%, ligesom produktivite- 16

17 ten steg. Den fælles gåtur har samtidig betydet en bedre kommunikation mellem virksomhedens afdelinger (Hansen, K.B., 2005). I det hele taget er sundhedsfokus i Sverige og Norge stort, og det er i høj grad rettet mod friluftsliv og de grønne omgivelser. Indtil videre har fokus dog ikke været så meget på virksomhederne, men mere på byplanlægning, skoler, idrætsforeninger og boliger, samt på terapihavers positive betydning i forhold til behandling af stress. I USA er der flere eksempler på Health Design, hvor nye virksomheders f.eks. får placeret deres p-pladser i periferien og dermed skaber en gåtur, at elevatorer gemmes af vejen og gøres langsommere, at kantinen placeres perifert osv. Alt sammen med det formål at få de ansatte til at røre sig mere (Hansen, K.B., 2005). Natur og klima Få af de større danske erhvervsområder er i dag forbundet med særlige oplevelsesmæssige og æstetiske kvaliteter, og kun sjældent er de blevet anlagt med tanke for biologisk mangfoldighed. Forskelligartede bygninger med deres omgivende parkeringsarealer, græsarealer og reklameskilte giver ofte et både rodet og kedeligt indtryk (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Omvendt er det for mange virksomheder forbundet med prestige at være placeret i smukke landskabelige omgivelser. Og disse kvaliteter kan for dem være en vigtig konkurrenceparameter i bestræbelsen på at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Landskabelige og arkitektonisk bearbejdning kan dermed være helt afgørende for virksomhedernes overordnede bestræbelser på at fremtræde smukt og imødekommende, og i sidste instans have indflydelse på virksomhedernes samlede omdømme, som for den by og det kvarter, de ligger i (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). At etableringen af smukke friarealer omkring erhvervsbyggeriet har stor betydning for den samlede oplevelse af virksomheden, ser man mere tydeligt i dag, f.eks. i Tietgenbyen i Odense og Uhregårds Allé i Ikast. Her har landskabsplanen været et særdeles vigtigt led i bestræbelserne på at skabe nogle mere attraktive erhvervsområder end dengang modernismens satte dagsordenen (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). På den måde plejer både byen og virksomhederne også deres grønne image, og udstiller sig som progressive og imødekommende, samtidig med at områderne generelt virker mere tiltrækkende på nye virksomheder, der evt. kan se en fordel i, at blive udstillet på en præsentabel grøn og miljøbevist baggrund. Men også enkelte eksisterende erhvervsområder er begyndt at røre på sig. Således var Hersted Industripark i Albertslund for ganske få år siden i overhængende fare for at forslumme, men har i dag fået sendt udviklingen i mere positiv retning. Det er sket gennem en gennemgribende modernisering af kvarterets vejanlæg og ved forskønnelse af områdets friarealer, som igen har givet området et helt nyt grønt og mere imødekommende image (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). I få nyere erhvervsområder kan der også spores en voksende interesse for indholdet af natur. Det kan være i form af grønne kiler, der forbinder erhvervsområderne med tilgrænsende naturområder, og vandløb, der slynger sig gennem områderne og på den måde fungerer som spredningskorridorer for mennesker, flora og fauna (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Eller ved etablering af regnvandsbassiner, der anlægges ud fra ønsker om både økologiske og æstetiske kvaliteter (Hansen og Bech-Danielsen, 2007 og Bergen Jensen, 2004). Eller når friarealerne bliver udformet naturpræget med vild karakter, som det f.eks. ses omkring forskerparken Scion-DTU nær Hørsholm (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). 17

18 Grønne områder med naturpræget vild karakter. Foto: / Hansen og Bech-Danielsen (2007) Samtidig breder der sig også en større forståelse for, at beplantningsplanen også må være professionel; dvs. ud fra et grundigt kendskab til de forskellige planters vækstbehov og til de særlige vækstbetingelser, som de lokale klima- og jordbundsforhold giver (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Slutteligt er det værd at nævne, at muligheden for også at lægge nye rekreative aktiviteter ind på erhvervsområdernes ubenyttede friarealer, med få undtagelser, endnu ikke er slået an. En undtagelse kan måske være Kildebjerg ved Ry, hvor en golfbane slynger sig tæt ind til områdets virksomheder (Hansen og Bech-Danielsen, 2007) eller f.eks. Rambølls nye hovedsæde i Ørestad Syd (Byggeri+arkitektur, 2008). Derved udnyttes friarealerne bedre, samtidig med at der kommer mere liv ind i erhvervs- og virksomhedsområderne. 18

19 3. Metode og data Dette kapitel præsenterer de anvendte data og deres begrænsninger samt hvordan de er indsamlet. Kapitlet er opdelt i en del om spørgeskemaundersøgelsen og en del om de opfølgende interview. 3.1 Spørgeskemaundersøgelse om virksomheders brug af grønne områder Spørgeskemaundersøgelsens formål er at afdække, hvordan virksomheder og deres ansatte benytter enten deres egne grønne område i det omfang de råder over sådanne - eller nærtliggende grønne arealer. Formålet er endvidere at afdække de grønne områders potentialer for og komme med ideer til nye anvendelsesmuligheder til glæde for både ansatte og andre brugergrupper, f.eks. naboer, institutioner, skoler, foreninger mv. Styregruppen for indsatsområdet for grønne områder i byerne, under Friluftsrådet, var oprindeligt initiativtager til undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført som en web-baseret spørgeskemaundersøgelse med både åbne og lukkede svarmuligheder. Spørgeskemaet lå på DFIF s server og var åben for besvarelse 6 uger i efteråret I alt 280 personer medvirkede, og svarende dækker virksomheder af forskellige størrelse, spredt ud over hele Danmark og repræsenterer både den offentlige, private og civile samfundssektor, se nærmere i afsnit 4.1. Spørgeskemaet blev udarbejdet i et samarbejde mellem Steen Sulstad Pedersen (DFIF)/Søren Præstholm (LV) med input fra styregruppen for indsatsområdet. Der blev annonceret om undersøgelsen via nyhedsmail og annoncering på internetsider blandt styregruppens medlemsorganisationer og Friluftsrådets egen hjemmeside. Svarpersonerne tilhører en gruppe, der har fået kendskab til undersøgelsen via nyhedsbreve eller hjemmesider altså person, der må formodes at være engageret i emneområdet. Der er således ikke tale om en repræsentativ stikprøveundersøgelse, og der vil i høj grad være tale om svarpersoner, der allerede er engageret i motion og friluftsliv. Til gengæld betyder det ikke, at der nødvendigvis er slagside i repræsentationen af virksomheder, herunder om tilgængeligheden og brugen af grønne områder adskiller sig signifikant fra gennemsnittet af virksomheder i Danmark som helhed. 3.2 Opfølgende interview Svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen blev bedt om at skrive kontaktinformationer, såfremt de ønskede nærmere information om resultaterne af undersøgelsen. Disse kontaktinformationer er desuden blevet brugt til at kontakte udvalgte personer med henblik på et uddybende interview. Formålet med interviewene var at få uddybet nogle af de pointer, som spørgeskemaundersøgelsen bragte frem; målrettet en række punkter, som projektgruppen fandt interessante at få nærmere uddybet. Disse punkter præsenteres i indledningen til kapitel 5 om resultaterne af interviewene. Et vigtigt kriterium har her været, at personerne repræsenterede virksomheder, der selv ejer grønne friarealer. Det er en indsnævring i forhold til spørgeskemaundersøgelsen, og den skyldes at pilotprojektet i sidste ende har til formål at skabe eksempelprojekter på virksomheder, som netop selv råder over grønne områder. 19

20 I alt 10 personer blev udvalgt og interviewet for at få forskellige perspektiver på de valgte pointer. Interviewene foregik pr. telefon. Interviewene kredsede om de svar, der var relevante i forhold til de udvalgte pointer fra spørgeskemaundersøgelsen som helhed. Som minimum blev der dog spurgt ind til følgende: Interviewpersonens rolle i virksomheden Karakteristik af virksomhedens grønne områder og lokalområdets øvrige grønne muligheder Karakteristik af benyttelsen (hvis de benyttes) Beskrivelse af hvordan aktiviteterne har udviklet sig og hvem der tog initiativet til dem Redegørelse af ledelsens rolle i forhold til benyttelsen Perspektiver for og ønsker til udvidelse af benyttelsen, herunder nye faciliteter Uddybning af om arealerne anvendes af andre brugere, samt hvilke konflikter og muligheder der er eller kunne være i den forbindelse. Opsamling på gode erfaringer og ideer Grønne områder som ramme for medarbejderarrangementet. Foto: DFIF 20