Benyttelse af virksomhedernes grønne områder Delrapport 1 - spørgeskemaundersøgelse og interview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benyttelse af virksomhedernes grønne områder Delrapport 1 - spørgeskemaundersøgelse og interview"

Transkript

1 Benyttelse af virksomhedernes grønne områder Delrapport 1 - spørgeskemaundersøgelse og interview Landskabsværkstedet i samarbejde med DFIF og DGI Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen

2 Rapport: juni, 2008 Fotos taget af forfatterne med mindre andet fremgår Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen Landskabsværkstedet C/O B19 Vester Fælledvej København V 2

3 Forord Arbejdstiden lægger beslag på stor del af de fleste voksne menneskers vågne timer. Ideelt set, oplever den enkelte sit arbejde som meningsfyldt og om ikke andet noget, der skaffer brød på bordet. Men arbejdslivet er samtidig medvirkende årsag til mange problemer for enkeltpersoner og for samfundet mere generelt. Hvor det tidligere især var fysisk nedslidning og arbejdsskader, som udgjorde problemerne, så udgør psykiske lidelser, stress og konsekvenser af et stadigt mere stillesiddende og fysik inaktivt arbejde i dag væsentlige negative sider ved arbejdslivet. Størst er problemerne naturligvis for de mennesker, der rammes af eksempelvis stress. Men også virksomhederne er hårdt ramt, idet de ansattes sygdomsperioder udgør et ressourcespild, ikke mindst i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft, ligesom det belaster sundhedssystemet. Der er med andre ord god grund til at interessere sig for, hvordan arbejdslivet kan tilrettelægges, så færre mennesker bliver syge af at gå på arbejde, og hvordan arbejdslivet mere generelt kan bidrage positivt til livskvaliteten. Her har virksomhedernes grønne områder en potentiel vigtig rolle at spille. Vi ved fra forskning, at velegnede grønne områder virker afstressende og at de udgør en tiltrækkende ramme for bevægelse, leg og motion. Virksomheder lægger samtidig beslag på en ganske stor andel af arealerne i de større danske byer. En del af disse arealer er grønne områder og friarealer i tilknytning til virksomhederne. Indfaldsvinklen til projektet bag denne rapport er derfor, hvordan virksomhedernes grønne områder og øvrige friarealer kan bringes mere i spil i forhold til medarbejdernes arbejdsopgaver, pauser, sociale aktiviteter og motion og dermed indgå i et HR-perspektiv for virksomheden. Men samtidig er tanken med projektet også at pege på, hvordan virksomhedernes friarealer i højere grad kan bidrage til lokalområdets friluftsmuligheder for andre brugergrupper, og dermed også indgå i et PR-perspektiv for den enkelte virksomhed. Endvidere har grønne område også en række andre vigtige funktioner, f.eks. i forhold til byens naturværdier og miljø- og klimaeffekter, som ligeledes bør indgå i en visionær integrerende udvikling af virksomhedernes friarealer i de kommende år. Denne første delrapport indeholder resultaterne af spørgeskemaundersøgelse og interview om brugen af virksomhedernes grønne områder i dag, samt giver et overblik over eksisterende viden om emnet. Bag projektet står Landskabsværkstedet samt Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) og de Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), og arbejdet er støttet af Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet. Spørgeskemaundersøgelsen blev udført af Steen Sulstad Pedersen (DFIF) og Søren Præstholm (Landskabsværkstedet), mens denne rapport er udarbejdet af Søren Præstholm og Jørgen Nimb Lassen (begge Landskabsværkstedet). Projektgruppen vil gerne takke Friluftsrådets styregruppe for indsatsområdet for friluftslivet i byens grønne områder for inspiration til projektet samt takke de mere end 280 personer, der medvirkede i spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende interview. Det videre projekt kan følges på Landskabsværkstedet den 19. juni

4 4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og idé...7 HR-perspektivet...7 PR-perspektivet Formål Rapportens indhold og opbygning Eksisterende viden om de grønne områders betydning Om grønne områders betydning...11 Sundhed og livskvalitet...11 Natur og klima Undersøgelse af virksomheders grønne områder...15 Sundhed og livskvalitet...15 Natur og klima Metode og data Spørgeskemaundersøgelse om virksomheders brug af grønne områder Opfølgende interview Spørgeskemaundersøgelsen Karakteristik af svarpersoner og virksomheder Tilgængelighed og karakteristik af grønne områder Baggrundsvariable for analyse af de grønne områders anvendelse Anvendelse af grønne områder...25 Omfanget af anvendelsen...25 Hvorfor benyttes grønne områder ikke?...25 Hvad bruges de grønne områder til?...26 Hvor ofte anvendes de grønne arealer? Ønsker til og potentialer for brugen af grønne områder Andres brug af virksomhedens grønne arealer Opfølgende interview Benyttelsen og værdien af de grønne områder...33 Udsigten til grønt er vigtigt...33 Ramme for pause, frokost og særlige arrangementer...34 Mødekultur under forandring?...34 Motion og trivsel på arbejdspladsen grønne områder spiller marginal rolle Forhindringer for anvendelsen af grønne arealer...37 Fysiske barrierer...37 Kulturelle barrierer Ønsker og muligheder for fremtiden...37 Ledelsens prioriteringer og signaler er vigtigere end faciliteter...37 Sammenhæng med tilstødende grønne områder Andres brug af virksomhedens grønne områder...38 Områder med privat karakter ikke egnet...38 Potentialer i andres brug Sammenfatning og konklusioner Spørgeskemaundersøgelsen

6 6.2 De opfølgende interview Perspektiver Ledensen bør se potentialerne og lægge en strategi Videre perspektiver og projektarbejde Litteraturhenvisninger

7 1. Indledning 1.1 Baggrund og idé Denne rapport er første del i afrapporteringen af pilotprojektet Natur og friluftsliv på erhvervsvirksomheders grønne områder i et sundhedsperspektiv, som er gennemført af Landskabsværkstedet i samarbejde med de Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF). Inspiration til projektet kom fra bl.a. Friluftsrådets styregruppe for Indsatsområdet for grønne områder i byerne 1. Den overordnede motivation for projektet: På den ene side ser vi et potentiale for virksomheder i at nytænke deres grønne områder og friarealer i forhold til medarbejderne og virksomhedskulturen som er relevant i forhold til virksomhedernes Human Resource Management (HR-perspektivet). På den anden side mener vi, at der er et potentiale i at virksomheders grønne områder og friarealer anvendes mere aktivt i PR-perspektiv og i relation til virksomheders forhold til både kommune og lokalområde (godt naboskab, troværdig og imødekommende samarbejdspartner mv.). Samtidig mener vi, at en øget opmærksomhed omkring virksomheders grønne friarealer også bør tænkes sammen med indsatsen for en bedre (by-)natur og at de kan bidrage positivt i en fremtidig miljø- og klimastrategi. Og endelig mener vi, at virksomheders grønne områder generelt set kan bidrage til fremme af en bedre folkesundhed og arbejdsmiljø i Danmark. HR-perspektivet Det første perspektiv tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Virksomheders succes afhænger af at kunne tiltrække og fastholde gode medarbejdere og derfor er HR området og den gode arbejdsplads kommet i fokus de senere år. Eksempelvis sender virksomheder medarbejdere på ryge-stop-kurser, sørger for sund kantinemad, tegner sygdomsforsikringer med behandlingsgaranti eller forbedrer muligheder for firmaidræt. Vores pointe er, at virksomheders grønne områder har et uudnyttet potentiale, som kan understøtte en sådan indsats. Forskning viser, hvordan grønne omgivelser og friluftsliv modvirker stress og motiverer folk. Den bevægelse og motion, som grønne omgivelser inviterer til, er endvidere af afgørende betydning for den enkeltes og i dette tilfælde medarbejderes sundhed, sygefravær og produktivitet. Der er med andre ord gode argumenter for at indtænke udformning, tilgængelighed og anvendelse af grønne omgivelser i erhvervsvirksomhedens personalepolitik og -pleje. Her tænker vi på sundhed ud fra to overordnede perspektiver: a) at forbedre et dårligt helbred og b) at bevare, muligvis forstærke, et i forvejen sundt helbred. Målet er at forebygge frem for at sætte ind, når skaden engang er sket. Kvalificerede, veltilrettelagte, grønne områder rummer en række potentialer for medarbejderarrangementer, alternative mødeformer, uformelle samtaler, pauser, afstresning, motion, sundhedsfrem- 1 Se nærmere på 7

8 me, repræsentation, biologisk mangfoldighed, og for bedre at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere samt fremstille arbejdslivet og virksomheden både mere attraktiv og menneskelig mv. Dette projekt vil eksemplificere sådanne potentialer. PR-perspektivet Branding og PR foregår på flere niveauer i de fleste virksomheder; det handler ikke kun om selve virksomhedens produkt eller ydelser. At fremstå som den gode arbejdsplads spiller en rolle som nævnt ovenfor. Derudover har virksomheder også et stort behov for at fremstå som en troværdig og ansvarlig virksomhed over for det lokalområde, de er placeret i. Det er f.eks. over for den lokale kommunalbestyrelse, der udformer lokalplaner og giver byggetilladelser, og det er over for naboerne, der har mulighed for at klage over sådanne afgørelser eller eventuelle miljøgener. Projektet skal vise, at de grønne områder omkring virksomheder rummer potentiale for at bibeholde eller skabe gode relationer mellem virksomhed og lokalsamfund. Virksomhedernes grønne omgivelser kan bringes i spil i forhold til børn og beboere i nabolaget, lokale idrætsforeninger, institutioner, skoler eller andre brugergrupper. Ikke mindst da mange byområder rummer sparsomme eller dårlige friarealer. Og af præcis de samme grunde som for medarbejdernes trivsel, kan det være vigtigt at forbedre friluftsmulighederne, natur-, klima- og sundhedsaspektet for lokalsamfundet. En rapport fra Statens Byggeforsknings Institut (Hansen og Bech-Danielsen, 2007) har for nylig vist, at der over en bred front er behov for forbedringer af virksomhedernes grønne områder. Projektet skal konkretisere og eksemplificere sådanne forbedringer. Det skal vise, hvordan der kan skabes partnerskaber mellem virksomhed, lokalsamfund og kommunen om i fællesskab at løfte rammerne for aktivitet i attraktive grønne områder til fælles bedste, og uden at virksomhederne i samarbejdet kommer i strid med egne interesser som de retmæssige ejere af arealerne. Rammerne kan f.eks. være, at virksomhedens grønne område kan anvendes af andre uden for normal arbejdstid, til enkeltstående arrangementer, af udvalgte grupper efter faste aftaler osv. Men også at virksomhedens rammer kan komme til at fremtræde mere attraktive og flersidige for såvel medarbejdere som for omgivelser. 1.2 Formål I flere danske byer udgør erhvervsområderne op mod en fjerdel af det samlede areal og udgør samtidig mindst en lige så stor del af byernes grønne struktur. Erhvervsområdernes friarealer domineres dog oftest af flade græsplæner uden æstetiske og landskabelige kvaliteter og uden nævneværdigt dyreliv, ligesom det grønnes potentiale langt fra udnyttes optimalt. Landskabelig bearbejdning med mulighed for at lægge rekreative, sociale og bevægelsesfremmende funktioner ind i erhvervsområderne kan derfor let øge både de æstetiske, natur-, klima- og sundhedsmæssige kvaliteter betragteligt til glæde for både virksomhedernes ansatte, virksomheden selv og for omverdenen. Med udgangspunkt i ovenstående idéer og problematikker er det pilotprojektets formål at skabe grundlag for to pilotprojekter, der eksemplificerer nye muligheder for sådanne partnerskaber mellem virksomheder og kommuner, institutioner, naboer, foreninger eller andre omkring brugen af virksomhedernes grønne områder. Pilotprojektet skal derfor: 8

9 1. Indsamle ny viden om medarbejdernes brug af grønne områder ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Opsamlingen omfatter både statistisk bearbejdning og opfølgende interview med udvalgte svarpersoner. 2. Samle op på eksisterende viden/undersøgelser om betydningen og brugen af virksomheders grønne områder herunder eventuelle partnerskaber eller virksomhedsinitiativer, der har forbedret virksomhedens grønne arealer til gavn for både ansatte og naboer/borgere. 3. Afstemme forventningerne partnerne imellem i to konkrete eksempelprojekter og lave en specifik beskrivelse af projektet, som kan danne grundlag for at søge egentlige bevillinger. 1.3 Rapportens indhold og opbygning Denne delrapport redegør for resultaterne af punkt 1 og 2 i projektformålet (1.2). Efter indledningen følger kapitel 2, der samler op på eksisterende viden om betydningen og brugen af virksomheders grønne områder. Herefter beskrives, hvordan data til rapporten er indsamlet og analyseret (kapitel 3). Kapitel 4 og 5 præsenteres resultaterne fra henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og de opfølgende interviews. Det afsluttende kapitel 6 er en sammenfatning og giver konklusioner på spørgeskemaundersøgelsen og interviewene. Kapitel 6 kan læses selvstændigt mens læsere, der ønsker nærmere introduktion til emnet og resultaterne, henvises til kapitel 2 til 5. Vegtech har specialiseret sig i at levere frodig vegetation til grønne områder omkring bebyggelse og til tage og terrasser 9

10 10

11 2. Eksisterende viden om de grønne områders betydning At grønne områder og naturen har en række positive effekter på mennesker, er et velkendt fænomen. Bl.a. indenfor den såkaldte miljø-psykologi har man i årtier påvist de positive effekter mere direkte gennem en række af videnskabelige undersøgelser, se f.eks. opsamling af Holm og Tvedt (1998) eller hos Hansen, A. B. (2005). Senere er de grønne områders indflydelse på motion også blevet understreget, f.eks. af Friluftsrådet (2003), Hansen og Nielsen (2005) og i Folkesundhedsrapporten 2007 (Kjøller m.fl., 2007). Viden om brugen af virksomhedernes grønne områder er mere sparsom. Der er dog lavet systematiske undersøgelser om sundhedsindsatsen på virksomheder (f.eks. Sundhedsstyrelsen 2006), men der har ikke været fokus på de grønne områder og brugen af dem i den forbindelse. Et nyligt iværksat erhvervs Ph.d. skal forsøge at se nærmere på bl.a. sundhedseffekterne (Lottrup, 2007). En mere generel evaluering af de virksomheders grønne områders kvaliteter er foretaget af SBI (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Dette kapitel samler op på den eksisterende viden med udgangspunkt i blandt andet de nævnte referencer. Kapitlet fokuserer først på viden om de grønne områder generelt (2.1) og herefter mere specifikt på grønne områder omkring virksomheder (2.2). Begge afsnit er opdelt i to dele, der fokuserer på effekterne på sundhed og livskvalitet henholdsvis natur og klima. 2.1 Om grønne områders betydning Sundhed og livskvalitet Inaktivitet og stress er et aktuelt problem Der er mange gode grunde til at interessere sig for grønne områders indflydelse på sundhed og livskvalitet. Det ser nemlig sløjt ud med folkesundheden. Ifølge Sundhedsstyrelsen får stadig flere og flere mennesker livsstilsrelaterede sygdomme i takt med, at det moderne liv er blevet mere og mere inaktivt og stillesidende. I dag er hver tredje voksne dansker fysisk inaktiv, og ca. 1,3 millioner af de årige er direkte overvægtige. Det er langt flere end for blot 25 år siden. Desuden lever omkring 2/3 af børn i års alderen ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, og ca. hvert 7. barn er overvægtigt (Hansen K.B., 2005). Værst ser det ud for de økonomisk dårligst stillede, der sjældent har lige så nem adgang til motion eller mulighed for at prioritere naturen, som de mere velstillede har det (Kjøller m.fl., 2007). De får nok heller ikke gavn af de fem ekstra leveår, som svenske forskere netop har regnet sig frem til at golfspillet gavner sine udøvere med, og som igen er resultatet af de lange traveture i golfbanernes grønne omgivelser. Samtidig spiller arbejdspladsens fysiske og psykiske arbejdsmiljø en stor rolle for befolkningens generelle sundhed, trivsel og oplevelse af stress, da de fleste mennesker bruger en stor del af deres vågne timer på arbejdet (Lottrup, 2007). Ifølge WHO vil stress og depression således blive en af de største sygdomsfaktorer i Og allerede i dag er arbejdsbetinget stress, næst efter rygsmerter, det mest udbredte arbejdsbetingede helbredsproblem i EU-landene (jf. Lottrup, 2007). Der findes undersøgelser som rent faktisk viser, at hver fjerde dansker dagligt føler sig så stresset, at det påvirker hans eller hendes livskvalitet og derfor er en trussel mod helbredet (jf. Lottrup, 2007). Udover de personlige omkostninger betyder stress alene også en stor udgift for samfundet. I dag anslås 11

12 stress at koste det danske samfund op mod 10 mia. årligt (jf. Lottrup, 2007). Alene på denne baggrund er det af stor værdi for både den enkelte lønmodtager, arbejdsgiveren og for samfundet at finde faktorer, der kan bidrage til et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Devisen er, at forebygge frem for at sætte ind, når skaden er sket. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed, sammenfattet af leder for Center for Stress, Thomas Milsted (www.center-for-stress.dk), siger lidt om stressproblemets omfang pt.: leveår går tabt, hvert år på grund af psykiske belastninger på arbejdet medarbejdere blev indlagt på hospital måtte søge egen læge 2800 medarbejdere måtte på førtidspension sygefraværsdage løb det op i. tal der taler for sig selv! Fokus bliver derfor også mere og mere på vigtigheden af at undgå stress og de livsstilsrelaterede sygdomme, bl.a. ved at motionere. Det er en udvikling som blandt andet har været tilskyndet af Verdenssundhedsorganisationen WHO, under begrebet wellness. Siden hen har også Sundhedsstyrelsen understreget sammenhængen mellem sundhed og motion ved udgivelser og strategier under slagord som motion på recept og 30 minutter om dagen samt udgivet idékataloger om fysiske rammer, der skal fremme bevægelse. Og for nyligt er vigtigheden af mere motion også kommet på regeringens dagsorden, herunder i det nye regeringsgrundlag, der bl.a. lægger op til nedsættelsen forebyggelseskommission, der skal sikre at danskernes levetid forlænges med 3 år over den næste 10-års periode (VK Regeringen III, 2007). Grønne områder har positiv effekt En simpel måde og konstatere grønne områders positive effekt, er ved at kortlægge brugen af de grønne områder. Sådanne undersøgelser viser, at danskerne elsker naturoplevelser. Således viser undersøgelserne fra Skov & Landskab, at der årligt er over 100 mio. besøg i naturen (Jensen, 2003). Et grønt bymiljø kan og skal naturligvis ikke afløse alle de oplevelser, men erfaringerne fra udlandet, bl.a. Malmø peger dog i retning af, at attraktive grønne og blå områder tiltrækker befolkningen (Lassen, 2007). Der ser ud til at være flere former for positive relationer mellem brug af natur og sundhed. På det psykologiske plan handler det bl.a. om positive oplevelser, erkendelse af samhørighed med naturen, fred, ro og oplevelser i modsætningen til den travle og hektiske hverdag i byen og på arbejdet glæde over fugleliv, farven på træerne, udsigten til søen osv. På det sociale plan om samvær med andre mennesker, familien, kollegerne, fælles idrætsaktiviteter. På det fysiske plan om let adgang til at være fysisk aktiv i naturen og grønne områder at møde naturen i kroppen med naturen derude f.eks. ved en løbetur, en cykeltur, fodbold, stavgang, vandretur, leg eller ved havearbejdet osv. (Kjøller m.fl. 2007). At det grønne har stor betydning for menneskets sundhed og velvære, er ikke nogen ny idé. Allerede i midten af 1800-tallet byggede Lægeforeningen boligområdet Brumleby på Østerbro for at skaffe lys, luft og grønt som alternativ til det kolerabefængte og tæt bebyggede København indenfor voldene. Tankerne om det grønnes betydning for helbredet slog naturligt nok også igennem i hospitalsbyggeriet, ligesom også de psykiatriske hospitaler og sanatorier blev anlagt med adgang til grønne områder og noget smukt at se på (Lassen og Præstholm, 2008a). 12

13 Som påpeget i den nyligt udgivne bog Sansernes Hospital (Hornung og Dirckinck-Holmfeld, 2007), lod sundhedsvæsenet sig imidlertid forføre af kvantespringene i den kliniske lægevidenskab og glemte, at kunst, smukke omgivelser og udsigt er et væsentligt element i helbredelse. Paradoksalt nok var det netop videnskaben, der skulle få os tilbage på sporet. Roger Ulrichs (1984) miljøpsykologiske studier viste f.eks., at patienter med grøn udsigt fra hospitalssengen havde signifikant kortere indlæggelsestid end patienter, hvor udsigten var blokeret af en anden bygning. Siden 1980 erne har en mængde forskellige videnskabelige studier understreget samme pointe (se bl.a. oversigt i Holm og Tvedt, 1998, Hansen og Nielsen, 2005, Hansen, A.B., 2005 og Københavns Kommune, 2006). Grøn oase i Rødovre Kommune, der er de mest bebyggede og befolkningstætte i Danmark. Undersøgelser peger konkret på, at ophold i grønne områder øger modstandsdygtigheden over for sygdomme, forbedrer pulsen, forbedrer koncentrations- og læringsevnen, nedsætter blodtrykket osv. Kaplan & Kaplan (1989) har desuden fundet frem til, at ophold i naturen har en betydelig afstressende effekt. Ligesom Grahn (2005) har påvist, at tre ud af fire stressede patienter efter ophold i en anlagt terapihave indeholdende otte udvalgte natur-oplevelsestyper, faktisk blev raske af opholdet. Det er overordnet set også veldokumenteret, at mennesker der tilbringer meget tid udendørs generelt har et bedre helbred, både fysisk og psykisk. Og at folks egen opfattelse af deres almene helbredstilstand og stressniveau også påvirkes meget positivt, hvis der er tilgængelige grønne områder (Hansen og Nielsen, 2005 og Kjøller m.fl., 2007) Selve nærheden til grønne områder er yderst vigtig i forhold til om de grønne områder anvendes eller ej. Forskning viser således, at folk der bor tættere på grønne områder færdes langt oftere i områderne (eksempelvis Jensen og Skov-Petersen 2002). Endvidere ser det ud til, at der er en sam- 13

14 menhæng mellem afstanden fra bopæl til park og stressniveauet, således at sundhedstilstanden falder jo længere afstanden er til de grønne områder (Grahn og Stigsdottir, 2003 og Hansen og Nielsen, 2005). Den stigende erkendelse af de sundhedsfremmende anlæg og aktiviteter har efterhånden ført til, at stadig flere forskningsdiscipliner, såsom medicin, miljøpsykologi, arkitektur og landskabsarkitektur, i dag vinkler deres forskningsperspektiv mod det salutogene (det sundhedsfremmende, modsat det patogene - sygdomsbekæmpende). Her fokuseres der nemlig på de omstændigheder, der bidrager til at bevare menneskers sundhed på trods af alle de biologiske og psykologiske stressorer, de udsættes for i deres hverdag, f. eks. på deres arbejdsplads. Det har bl.a. resulteret i en retning indenfor arkitekturen som kaldes Health Design, der kort handler om, at forbedre kvaliteterne indenfor bl.a. sygehusverdenen, byplanlægning, boligområder, skoler og børnehaver, samt arbejdspladser ved hjælp af evidensbaseret design som fremmer helbredelsesprocesser (Hansen, K.B., 2005 og Lottrup, 2007). Natur og klima Byens grønne områder har en essentiel betydning som levesteder for mange dyr og planter. Vigtigheden af byens grønne levesteder bliver desværre ofte overset og undervurderet i diskussionen om biodiversitet og et levende miljø. Naturen i og omkring byen kan ellers udvise et imponerende rigt plante- og dyreliv, som både kan komplementere og berige det naturlige miljø i det åbne land og i skoven med en øget biologisk mangfoldighed til følge (Malmø Kommune, 2003). Grønt plantedække på bygninger er ikke bare smukt at se på, det giver også en lokal klimagevinst viser forskning. Grønt plantedække har også en række direkte effekter i forhold til både klimaet og de processer, der driver klimaforandringerne, f.eks. udledning af CO 2. Planterne i grønne områder både optager og binder CO 2 i plantedelene og ved opbygning af jordens pulje af organisk materiale. Derudover er 14

15 der gode effekter i forhold til det lokale miljø. Med mere regn som følge af klimaændringerne vil også afstrømningen stige. Her kan grønne områder opsamle og tilbageholde regnvand, og derved aflaste kloakkerne samt mindske risikoen for udledning af forurenet vand til åer, søer og hav i situationer, hvor rensningsanlæg eller regnvandsbassiner løber over (Bergen Jensen, 2004). Det er vigtigt, når nu klimaet ser ud til at blive mere ekstremt. Også set i forhold til stigende lufttemperaturer kan grønne områder vise sig at være gavnlige. Således viser en større undersøgelse fra Manchester, at temperaturen stiger mest, hvor der er mindst grønt. Det sker fordi planternes fordampning sænker temperaturen, og simuleringer har her vist, at bare 10 % flere eller færre grønne områder har en klar lokal temperatureffekt (Handley, 2007). Derudover medfører det grønne element også nogle direkte forbedringer af luftmiljø og støjbelastning i byerne og en generel større lyst til at opholde sig i nærområdet, hvilket kan være vigtigt i klimahenseender (Malmø Kommune, 2003). De senere år har danskernes transportvaner nemlig ændret sig. En stadig større andel af kørte kilometer knytter sig til transport i fritiden - i 2001 udgjorde den 41 % af den samlede persontransport, mens pendling til og fra arbejde kun udgjorde 34 % (Nielsen, 2007). Der er således en væsentlig gevinst, hvis det bliver langt mere attraktivt at opholde sig i det område, man bor i eller i det mindste inden for cykelafstand, i stedet for at pakke bilen og køre ud af byen, når der skal slappes af, motioneres eller spises madkurv (Lassen og Præstholm, 2008b). Grønne områder er ligeledes uvurderlige for børn og unges leg, boldspil, bevægelse og læring. Adgang til naturlige omgivelser og naturnære legepladser har vist sig at have positiv betydning for børns evner. Svenske og norske undersøgelser viser, at elever, som undervises udendørs, er motorisk bedre udviklede og bedre i stand til at koncentrere sig. Endelig bevæger eleverne sig mere, når de færdes udendørs, ligesom de bliver fortrolige med natur og omgivelser, hvilket kan betyde, at de i fritiden er mere fysisk aktive. Endvidere viser en ny amerikansk undersøgelse, at barndommens naturoplevelser, som f.eks. leg i skoven, fiske- eller vandreture kan være med til at skabe miljøbevidste voksne (jf. Sejr, K., 2008). Børn har kort sagt brug for grønne uderum til at udfolde fri leg og bevægelse, men også til at stimulere en vigtig natur- og miljøbevidsthed. 2.2 Undersøgelse af virksomheders grønne områder Sundhed og livskvalitet I Danmark har de nye ideer og interesse for natur- og sundhedsområdet igangsat et nyt, perspektivrigt erhvervsphd, som med et salutogent perspektiv fokuserer på, hvordan man gennem design af virksomheders fysiske miljø kan bevare medarbejdernes sundhed og trivsel og undgå stress. Udgangspunktet er, at betragte grønne udemiljøer som en sundhedsfaktor (Lottrup, 2007). Indtil nu er der ellers kun lavet få undersøgelser af, hvordan vores viden om arbejdspladsen som stressfaktor og vores viden om naturens gavnlige indflydelse på stress kan samarbejdes, således at virksomhedens uderum kan spille en aktiv, positiv rolle for medarbejdernes trivsel og oplevelse af stress. Flere undersøgelser har dog peget på den positive indflydelse, som arbejdspladsens udsigt har på de ansattes sundhed, trivsel og ydeevne, ligesom arbejdspladsernes udemiljø og udsigt ligeledes påvirker udlejningsprisen på arbejdslokaler (Lottrup, 2007). Der er desuden kommet et større 15

16 fokus på natur og haver som miljøer, der bidrager positivt til rekreation efter stress (Grahn, 2005). Samtidig er det også kun få virksomheder, der i dag har udnyttet potentialet i deres omgivende grønne områder eller har udviklet en tilstrækkelig fremadrettet stress- og sundhedspolitik, som også inddrager virksomhedens friarealer. Ligesom der kun er lavet ganske få undersøgelser af, hvordan virksomheders uderum kan spille en aktiv og positiv rolle for medarbejdernes trivsel og oplevelse af stress (Hansen, K.B., 2005). Derimod støtter og opfordrer mange virksomheder i Danmark sine medarbejdere til at bevæge sig i fritiden. Således har mange virksomheder pausegymnastik, motionshold, motionsrum eller yder økonomisk støtte til sports- og fitnessaktiviteter i fritiden. Motion tilbydes dog også direkte på arbejdspladsen, men uden for arbejdstid, stimuleret af professionelle aktører. Blandt andet gennem Dansk Firmaidrætsforbund, som med programmet Motion på Arbejdspladsen, tilbyder virksomhederne råd og vejledning til at skabe de rigtige fysiske rammer og gennemføre forskellige aktiviteter. Motionsaktiviteterne er primært beregnet til arbejdstiden, da det er på arbejdspladsen, at mange har overskuddet til at få motion. Via programmet Motion på Arbejdspladsen hjælpes virksomhederne også med at få udfærdiget en motionspolitik på lige fod med en ryge- eller alkoholpolitik. Desuden tilbyder Dansk Firmaidrætsforbund også mulighed for at tegne abonnement på forskellige motionsrekvisitter. Mange virksomheder sætter fokus på medarbejdernes sundhed med tilbud om motion på arbejdspladsen. Foto DFIF I udlandet findes flere interessante eksempler på de nye sundhedstendenser, også indenfor virksomhedsområdet. I Sverige har en virksomhed således udført et meget spændende forsøg med en obligatorisk daglig gåtur til en række af sine medarbejdere. For at få nedbragt korttidsfraværet har virksomheden Sitel i Örebro beordret en testgruppe på 50 medarbejdere på en 30 min. gåtur hver dag. Gåturen er obligatorisk uanset vejret og bliver ledet af gruppecheferne. Allerede i forsøgsperioden opnåede Sitel positive resultater: korttidsfraværet blev halveret fra 12 til 6%, ligesom produktivite- 16

17 ten steg. Den fælles gåtur har samtidig betydet en bedre kommunikation mellem virksomhedens afdelinger (Hansen, K.B., 2005). I det hele taget er sundhedsfokus i Sverige og Norge stort, og det er i høj grad rettet mod friluftsliv og de grønne omgivelser. Indtil videre har fokus dog ikke været så meget på virksomhederne, men mere på byplanlægning, skoler, idrætsforeninger og boliger, samt på terapihavers positive betydning i forhold til behandling af stress. I USA er der flere eksempler på Health Design, hvor nye virksomheders f.eks. får placeret deres p-pladser i periferien og dermed skaber en gåtur, at elevatorer gemmes af vejen og gøres langsommere, at kantinen placeres perifert osv. Alt sammen med det formål at få de ansatte til at røre sig mere (Hansen, K.B., 2005). Natur og klima Få af de større danske erhvervsområder er i dag forbundet med særlige oplevelsesmæssige og æstetiske kvaliteter, og kun sjældent er de blevet anlagt med tanke for biologisk mangfoldighed. Forskelligartede bygninger med deres omgivende parkeringsarealer, græsarealer og reklameskilte giver ofte et både rodet og kedeligt indtryk (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Omvendt er det for mange virksomheder forbundet med prestige at være placeret i smukke landskabelige omgivelser. Og disse kvaliteter kan for dem være en vigtig konkurrenceparameter i bestræbelsen på at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Landskabelige og arkitektonisk bearbejdning kan dermed være helt afgørende for virksomhedernes overordnede bestræbelser på at fremtræde smukt og imødekommende, og i sidste instans have indflydelse på virksomhedernes samlede omdømme, som for den by og det kvarter, de ligger i (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). At etableringen af smukke friarealer omkring erhvervsbyggeriet har stor betydning for den samlede oplevelse af virksomheden, ser man mere tydeligt i dag, f.eks. i Tietgenbyen i Odense og Uhregårds Allé i Ikast. Her har landskabsplanen været et særdeles vigtigt led i bestræbelserne på at skabe nogle mere attraktive erhvervsområder end dengang modernismens satte dagsordenen (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). På den måde plejer både byen og virksomhederne også deres grønne image, og udstiller sig som progressive og imødekommende, samtidig med at områderne generelt virker mere tiltrækkende på nye virksomheder, der evt. kan se en fordel i, at blive udstillet på en præsentabel grøn og miljøbevist baggrund. Men også enkelte eksisterende erhvervsområder er begyndt at røre på sig. Således var Hersted Industripark i Albertslund for ganske få år siden i overhængende fare for at forslumme, men har i dag fået sendt udviklingen i mere positiv retning. Det er sket gennem en gennemgribende modernisering af kvarterets vejanlæg og ved forskønnelse af områdets friarealer, som igen har givet området et helt nyt grønt og mere imødekommende image (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). I få nyere erhvervsområder kan der også spores en voksende interesse for indholdet af natur. Det kan være i form af grønne kiler, der forbinder erhvervsområderne med tilgrænsende naturområder, og vandløb, der slynger sig gennem områderne og på den måde fungerer som spredningskorridorer for mennesker, flora og fauna (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Eller ved etablering af regnvandsbassiner, der anlægges ud fra ønsker om både økologiske og æstetiske kvaliteter (Hansen og Bech-Danielsen, 2007 og Bergen Jensen, 2004). Eller når friarealerne bliver udformet naturpræget med vild karakter, som det f.eks. ses omkring forskerparken Scion-DTU nær Hørsholm (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). 17

18 Grønne områder med naturpræget vild karakter. Foto: / Hansen og Bech-Danielsen (2007) Samtidig breder der sig også en større forståelse for, at beplantningsplanen også må være professionel; dvs. ud fra et grundigt kendskab til de forskellige planters vækstbehov og til de særlige vækstbetingelser, som de lokale klima- og jordbundsforhold giver (Hansen og Bech-Danielsen, 2007). Slutteligt er det værd at nævne, at muligheden for også at lægge nye rekreative aktiviteter ind på erhvervsområdernes ubenyttede friarealer, med få undtagelser, endnu ikke er slået an. En undtagelse kan måske være Kildebjerg ved Ry, hvor en golfbane slynger sig tæt ind til områdets virksomheder (Hansen og Bech-Danielsen, 2007) eller f.eks. Rambølls nye hovedsæde i Ørestad Syd (Byggeri+arkitektur, 2008). Derved udnyttes friarealerne bedre, samtidig med at der kommer mere liv ind i erhvervs- og virksomhedsområderne. 18

19 3. Metode og data Dette kapitel præsenterer de anvendte data og deres begrænsninger samt hvordan de er indsamlet. Kapitlet er opdelt i en del om spørgeskemaundersøgelsen og en del om de opfølgende interview. 3.1 Spørgeskemaundersøgelse om virksomheders brug af grønne områder Spørgeskemaundersøgelsens formål er at afdække, hvordan virksomheder og deres ansatte benytter enten deres egne grønne område i det omfang de råder over sådanne - eller nærtliggende grønne arealer. Formålet er endvidere at afdække de grønne områders potentialer for og komme med ideer til nye anvendelsesmuligheder til glæde for både ansatte og andre brugergrupper, f.eks. naboer, institutioner, skoler, foreninger mv. Styregruppen for indsatsområdet for grønne områder i byerne, under Friluftsrådet, var oprindeligt initiativtager til undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført som en web-baseret spørgeskemaundersøgelse med både åbne og lukkede svarmuligheder. Spørgeskemaet lå på DFIF s server og var åben for besvarelse 6 uger i efteråret I alt 280 personer medvirkede, og svarende dækker virksomheder af forskellige størrelse, spredt ud over hele Danmark og repræsenterer både den offentlige, private og civile samfundssektor, se nærmere i afsnit 4.1. Spørgeskemaet blev udarbejdet i et samarbejde mellem Steen Sulstad Pedersen (DFIF)/Søren Præstholm (LV) med input fra styregruppen for indsatsområdet. Der blev annonceret om undersøgelsen via nyhedsmail og annoncering på internetsider blandt styregruppens medlemsorganisationer og Friluftsrådets egen hjemmeside. Svarpersonerne tilhører en gruppe, der har fået kendskab til undersøgelsen via nyhedsbreve eller hjemmesider altså person, der må formodes at være engageret i emneområdet. Der er således ikke tale om en repræsentativ stikprøveundersøgelse, og der vil i høj grad være tale om svarpersoner, der allerede er engageret i motion og friluftsliv. Til gengæld betyder det ikke, at der nødvendigvis er slagside i repræsentationen af virksomheder, herunder om tilgængeligheden og brugen af grønne områder adskiller sig signifikant fra gennemsnittet af virksomheder i Danmark som helhed. 3.2 Opfølgende interview Svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen blev bedt om at skrive kontaktinformationer, såfremt de ønskede nærmere information om resultaterne af undersøgelsen. Disse kontaktinformationer er desuden blevet brugt til at kontakte udvalgte personer med henblik på et uddybende interview. Formålet med interviewene var at få uddybet nogle af de pointer, som spørgeskemaundersøgelsen bragte frem; målrettet en række punkter, som projektgruppen fandt interessante at få nærmere uddybet. Disse punkter præsenteres i indledningen til kapitel 5 om resultaterne af interviewene. Et vigtigt kriterium har her været, at personerne repræsenterede virksomheder, der selv ejer grønne friarealer. Det er en indsnævring i forhold til spørgeskemaundersøgelsen, og den skyldes at pilotprojektet i sidste ende har til formål at skabe eksempelprojekter på virksomheder, som netop selv råder over grønne områder. 19

20 I alt 10 personer blev udvalgt og interviewet for at få forskellige perspektiver på de valgte pointer. Interviewene foregik pr. telefon. Interviewene kredsede om de svar, der var relevante i forhold til de udvalgte pointer fra spørgeskemaundersøgelsen som helhed. Som minimum blev der dog spurgt ind til følgende: Interviewpersonens rolle i virksomheden Karakteristik af virksomhedens grønne områder og lokalområdets øvrige grønne muligheder Karakteristik af benyttelsen (hvis de benyttes) Beskrivelse af hvordan aktiviteterne har udviklet sig og hvem der tog initiativet til dem Redegørelse af ledelsens rolle i forhold til benyttelsen Perspektiver for og ønsker til udvidelse af benyttelsen, herunder nye faciliteter Uddybning af om arealerne anvendes af andre brugere, samt hvilke konflikter og muligheder der er eller kunne være i den forbindelse. Opsamling på gode erfaringer og ideer Grønne områder som ramme for medarbejderarrangementet. Foto: DFIF 20

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

AXA Powers motionsaktiviteter

AXA Powers motionsaktiviteter AXA Powers motionsaktiviteter AM:2011 8. november, 2011 Nyborg Strand 8.-10. June 2009 Motion på arbejdspladsen, den korte version Faktum Alle er enige om, at 30 minutters motion om dagen er sundt Synspunkt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen 2 Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere