Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2008-1"

Transkript

1 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej Hørsholm Telefon: Telefax: Teknisk Notat Ny Viden

2 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej Hørsholm Telefon: Telefax: Titel Ny Viden Journal nr. RL 19/08 Sagsnr. A Vores ref. Rekvirent Rekvirentens ref. JEL/BP/ilk Miljøstyrelsen Strandgade København K Jørgen Jakobsen DELTA, 28. august 2008 Jens E. Laursen

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Afgrænsning Tidsskrifter Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Applied Acoustics Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Noise Control Engineering Journal Acta Acustica Kongresser Euronoise Inter-Noise International Conference on Noise as a Health Problem Forum Acusticum Baltic-Nordic Acoustics Meeting Low Frequency Noise and Vibration and its Control Wind Turbine Noise Bilag Links til tidsskrifters hjemmesider...16

4 1. Baggrund og formål Miljøstyrelsen har ønsket, at en del af Referencelaboratoriets aktiviteter i 2008 skulle være at formidle ny viden til Miljøstyrelsen. Referencelaboratoriet har gennemgået tidsskrifter og overvåget årets kongresser for at identificere ny viden af betydning for måling og administration af ekstern støj. Det er intensionen, at notatet skal udsendes to gange om året. Søgningen i tidsskrifter er afsluttet i juni Indholdsfortegnelser for de valgte tidsskrifter findes på de respektive hjemmesider på Internettet. Links til disse hjemmesider er angivet Bilag Afgrænsning Valg af emner og vægtning af stoffet er rettet mod Miljøstyrelsens sagsbehandlere. 3. Tidsskrifter 3.1 Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Årgang 2007: Vol. 121, No. 6, Jun. + Vol 122, no.1-6, Jul.-Dec. Årgang 2008: Vol. 123, No. 1-6, Jan.-Jun. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: Effect of background noise levels on community annoyance from aircraft noise Vol. 123, No. 2, pp , Changwoo Lim, Jaehwan Kim, Jiyoung Hong, and Soogab Leea En undersøgelse af flystøj på 20 steder omkring to lufthavne i Korea blev udført for at finde baggrundsstøjens indflydelse på dosis-respons (forholdet mellem støjniveau og genevirkning). Interviewundersøgelser i boliger inden for 100 meter radius fra målestederne viste, at genevirkningen - ikke overraskende - var størst i områder med den laveste baggrundsstøj. 4

5 Evaluating noise in social context: The effect of procedural unfairness on noise annoyance judgments Vol. 122, No. 6, pp , Eveline Maris, Pieter J. Stallen, Riel Vermunt, and Herman Steensma Forfatterne konstaterer, at dosis-respons kurver typisk enten over- eller underestimerer den faktiske geneoplevelse hos bestemte grupper af personer. Det hævdes i artiklen, at disse kollektive afvigelser kan forklares ud fra en samfunds-psykologisk vinkel. Folk associerer den lyd, som de hører, med lydens årsag. Menneskeskabte lyde er derfor mere end selve eksponeringen; den indeholder også en social oplevelse af typen DU eksponerer MIG. Geneoplevelsen påvirkes af forholdet til støjkilden og de øvrige omstændigheder (fx offentlig omtale, beslutningsprocesser m.m.). Forfatterne har i denne artikel bygget videre på resultater, som er beskrevet i en tidligere artikel (JASA Vol ). Artiklen, som er resumeret i Ny Viden 2007, omhandlede den sociale/samfundsmæssige rolle i geneoplevelsen af støjeksponeringen, og om medindflydelse på støjmæssige foranstaltninger indvirkede på geneoplevelsen af støjeksponeringen. I undersøgelsen indgik 117 forsøgspersoner, hvoraf en gruppe blev instrueret med en fair procedure og en anden gruppe med en neutral procedure. Gruppen, som troede, at de havde kunnet påvirke valget af baggrundsstøjeksemplet, var mindst generede af baggrundsstøjen. I nærværende artikel undersøges virkningen af den neutrale procedure og den unfair procedure. Der er anvendt 90 forsøgspersoner, hvoraf en del bliver lovet, at de kan lytte til én ud af 3 lyde efter eget valg (fuglesang, radio eller flystøj). Den anden del får blot at vide, at de skal lytte til flystøj. Begge grupper får imidlertid kun flystøj afspillet. De sættes til at løse en opgave, og baggrundsstøjniveauet sættes til henholdsvis 50 db(a) og 70 db(a). Genevirkningen af baggrundsstøjen ved den unfair procedure var markant højere end ved den neutrale procedure. Forfatterne konkluderer, at unfairness effekten er markant og samtidig uafhængig af lydtrykniveauet. Forfatterne beskriver herefter konsekvenser i forhold til teori og praksis. Effects of social, demographical and behavioral factors on the sound level evaluation in urban open spaces Vol. 123, No. 2, pp Lei Yu and Jian Kanga Forfatterne undersøger den subjektive opfattelse af lydniveauet på offentlige pladser. De gennemgår først de centrale parametre: sociale, demografiske adfærdsmæssige faktorer såvel som langtidsstøjeksponeringer. Undersøgelsen omhandler 19 åbne pladser i byer i Europa og Kina. I alt personer, der jævnligt benyttede pladserne, medvirkede i undersøgelsen og i alle disse personers bolig blev baggrundsstøjen målt. Resultaterne viser ikke nogen signifikant afhængighed af alder, køn, beskæftigelse eller uddannelse. Heller ikke adfærdsmæssige faktorer som at bære høretelefoner, læse/skrive-aktiviteter eller aktiviteter, når man bevæger sig, har 5

6 betydning for evaluering af støjniveauet på pladserne. Derimod har de adfærdsmæssige faktorer visuelt/auralt og i mindre grad støjniveauet i personernes hjem en stor betydning for evalueringen af støjen på pladserne. Der var store variationer mellem de udvalgte offentlige pladser, og det anbefales at foretage en opdeling i kategorier, hvis der skal opstilles modeller til forudsigelse af disse faktorers indflydelse. The acoustic and visual factors influencing the construction of tranquil space in urban and rural environments tranquil spaces-quiet places? Vol 123, No. 3 pp Robert Pheasant, Kirill Horoshenkov and Greg Watts Forfatterne finder det paradoksalt, at der i dagligdagen generelt er mindre tid til ro og eftertanke på trods af teknologiske landvindinger inden for kommunikation og transport. De konstaterer, at der mangler værktøjer til at kunne evaluere ro og har derfor foretaget en undersøgelse, der involverer 44 forsøgspersoner, der vurderer udvalgte stille steders ro og loudness. Stedets ro beskrives i denne sammenhæng som: Hvor stille, fredfyldt og attraktivt er stedet, når man vil tage en pause fra hverdagen. To vigtige parametre er loudness og L max. Det vises, at en høj grad af ro sikres ved kun at have naturlige omgivelser, og at der for den menneskeskabte støj gælder: L Amax < 42 db eller L Aeq < 55 db. 3.2 Applied Acoustics Årgang 2007: Vol. 68, No August-December. Årgang 2008: Vol. 69, No. 1-7 January-July. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: Sound propagation in forests: A comparison of experimental results and values predicted by the Nord2000 model Vol. 69, No. 7, pp A.I. Tarrero, M.A. Martín, J. González, M. Machimbarrena, F. Jacobsen. Artiklen beskriver en række målinger af lydudbredelse fra en B&K lydkilde gennem skov i afstande op til 80 m. Der er målt på forskellige typer skov med forskellig tæthed og stammetykkelse, og der er målt på både løvfældende og stedsegrøn skov. Til sammenligning er der også målt i tilfælde uden skov. Resultatet af målingerne er sammenlignet med beregninger efter Nord2000-metoden. Sammenligningen viser, at det terrændyk i mellemfrekvensområdet, som skyldes lydens refleksion fra skovbunden, i de fleste tilfælde er rimeligt prædikteret af Nord2000. Sammenligningen viser 6

7 også, at den ekstra dæmpning fra skoven, som kan forventes ved højere frekvenser ved udbredelse gennem tæt skov, kun ses i meget beskedent omfang både i målinger og beregninger, hvilket skyldes, at der i alle tilfælde er tale om skov med beskeden tæthed. I nogle tilfælde ses en vis overensstemmelse i højfrekvensområdet; i andre tilfælde er overensstemmelsen dårlig, men dog bedre end hvis beregningerne sammenlignes med målinger uden skov. Et af problemerne i målingerne er, at de meteorologiske forhold ikke er blevet målt, og det er derfor ikke muligt at afgøre, om de ekstra dæmpninger, der er blevet observeret ved høje frekvenser, i stedet skyldes de meteorologiske forhold. Omvendt kan det konkluderes, at i tilfælde med tynd skov og relativt korte afstande er målinger og beregninger med Nord2000 enige om, at udbredelsesdæmpningen ud over terrændykket er uden betydning. Annoyance and self-reported sleep disturbances due to structurally radiated noise from railway tunnels. Volume 68, Issue 9, Pages Gunn Marit Aasvang, Bo Engdahl, Karin Rothschild Artiklen beskriver en undersøgelse af gene og søvnforstyrrelser i boliger forårsaget af strukturbåren støj fra tog i tunneller. Undersøgelsen omfattede 521 boliger i Norge, hvor en person over 18 år fra hver bolig skulle udfylde et tilsendt spørgeskema, og 313 personer besvarede spørgeskemaet. Kun boliger uden sigt til jernbanen blev taget med i undersøgelsen. Skemaet havde spørgsmål om gene fra støj og fra vibrationer, søvnkvalitet og socio-demografiske variabler (arbejde, uddannelse, indtægt, osv.). Støjen i boligerne blev udtrykt ved det statistiske maksimumsniveau L A5, som er den værdi maksimalniveauet L pafmax overskrider i 5 % af tiden. L A5 blev bestemt ved beregning med en formel baseret på afstanden mellem tunnel og bolig og med korrektioner for typen af tunnel, jernbanespor, jord, bolig og gulv. Svarmulighederne vedrørende gene var: ikke generet, lettere generet, moderat generet, meget generet eller ekstremt generet. På basis af disse svar blev der lavet dosis-responskurver for sammenhængen mellem L pafmax (L A5 ) og henholdsvis lettere eller mere generet og moderat eller mere end moderat generet. Svarmulighederne ved søvnforstyrrelser var tilkendegivelse af problemer med at falde i søvn på grund af støjen fra jernbanetunnelen eller vækning på grund af støjen. Undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem L pafmax og subjektive reaktioner på støjen i form af gene og selv-rapporterede søvnforstyrrelser. Undersøgelsen viste forøget gene med stigende antal fragttog pr. dag og med stigende grad af lydisolation af boligen. I det forekommende område af L pafmax fra db udtrykte 25 % gene. Hovedparten af disse havde en lettere eller moderat gene, mens meget få havde en større gene end moderat. Problemer med at falde i søvn eller med vækning var henholdsvis 3 % og 4 %. Ved den eksisterende grænseværdi i boliger i Norge, som er L pafmax = 32 db, viste undersøgelsen, at 20 % er lettere eller mere generet, mens 4 % er moderat eller mere end moderat generet. 7

8 Under 32 db angav meget få personer at have problemer med at falde i søvn (2 ud af 313), mens ingen angav at blive vækket. Forfatterne konkluderer, at undersøgelsen støtter den eksisterende norske grænseværdi. 3.3 Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Årgang 2007: Volume 26, No. 2-4 (June-Dec.). Årgang 2008: Volume 27, No. 1 (March). Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: The effect of fluctuations on the perception of low frequency sound Vol. 26, No. 2, pp , A.T. Moorhouse; D.C. Waddington; M.D. Adams 18 forsøgspersoner, deriblandt enkelte LF-støjlidende, blev i laboratoriet udsat for LF-støj med forskellig grad af niveaufluktuationer. Forinden blev hver person testet for høretærskel. De fik dernæst afspillet 5 lydeksempler, og for hvert eksempel fandtes en acceptabilitets-tærskel. Denne tærskel defineres her som det niveau af en bestemt lyd, som personen finder acceptabel at leve med i sit hjem i en dagssituation henholdsvis i en nattesituation. De fundne grænser blev herefter normaliseret i forhold til personernes individuelle høretærskel. Hvad angår den absolutte høretærskel var gruppen med LF-støjlidende den mindst støjfølsomme, hvilket er usædvanligt i forhold til den generelle opfattelse, at LF-støjlidende er mere støjfølsomme end andre. Der var dog kun 3 personer, der indgik i denne gruppe, hvorfor der statistisk set ikke kan generaliseres. Hvad angår acceptabilitetstærsklen fandt man, at LF-støjlidende satte deres acceptabilitetstærskel tættere på deres høretærskel end ikke-lf-støjlidende. Det kunne ikke forklares, om dette skyldtes, at de var mindre tolerante eller havde udviklet en større følsomhed forårsaget af deres LF-støjeksponering. Det var markant, at yngre personer var mere tolerante end ældre. For de fluktuerende lyde var acceptabilitetstærsklen 5 db lavere end for de ikke-fluktuerende lyde. Det nævnes, at denne forskel er i overensstemmelse med den danske standard, hvor der gives 5 db-tillæg for impulsstøj. Forskellen på dag- og nattærsklen var 2-3 db. Forfatterne erkender, at denne forskel er underestimeret, fordi forsøget foregår i et laboratorium og ikke i personernes hjem. Effekten af fluktuationer var dog konsistent for både dagog natperioden. Det foreslås, at en lyd defineres som fluktuerende, når forskellen mellem L 10 og L 90 overstiger 5 db, og når ændringen af lydtrykniveauet med indstilling FAST foregår hurtigere end 10 db/sek. 8

9 Field Measurements in the Development of Methods for the Assessment of Low Frequency Noise Vol. 26, No. 3, pp D. Waddington, A.T. Moorhouse, M. Adams Artiklen beskriver de feltundersøgelser, som ligger til grund for udarbejdelsen af en metode, som forfatterne tidligere har publiceret: Methology for assessment of a LFN compliant, Proceedings of the institute of Acoustics Volume 27 (3), Indoor Measurements of Noise at Low Frequencies - Problems and Solutions Vol. 26, No. 4, pp Steffen Pedersen, Henrik Møller, Kerstin Persson Waye Emnet er tidligere beskrevet i et paper på LF-konferencen i Bristol 2006 og refereret i Ny Viden Social Effects of Low Frequency Noise Exposure on Sufferers: Developing a Procedure of Assessment Vol. 26, No. 4, pp Mags Adams, Andy Moorhouse, David Waddington Artiklens forfattere har foretaget støjmålinger og detaljerede interviewundersøgelser hos 11 LF-støjlidende personer. I artiklen gennemgås de stillede spørgsmål og teknikker, klagernes rapporterede symptomer m.m. Der fremhæves de fordele, der er ved at gennemføre et fastlagt interview, før målinger igangsættes. Det sikres, at alle relevante oplysninger kommer med og hjælper til at etablere et tillidsforhold til klageren. De klagere (ca. halvdelen), hvor årsagen til deres gener ikke findes, har et behov for at komme i forbindelse med organisationer, der kan hjælpe dem videre, fx foreninger for LF-støjlidende eller tinnitus-klinikker. A Detailed Study of Low-Frequency Noise Complaints Vol. 27, No. 1, pp Christian Sejer Pedersen, Henrik Møller, Kerstin Persson Waye Artiklen omhandler en undersøgelse af LF-støj i 21 klagesager, som er tilfældigt udvalgt blandt 203 sager. Hovedformålet med undersøgelsen var at afgøre, om klagerens gene skyldtes en udefrakommende fysisk lyd eller en sanset men ikke-fysisk lyd, dvs. en LF-tinnitus. Lyden blev optaget i klagernes hjem, dér hvor generne forekom. I laboratoriet blev klagernes hørelse undersøgt mht. høretærskel og loudnessfunktion. I blindtest blev lydeksempler - incl. lydoptagelsen fra deres eget hjem - afspillet for personerne, som skulle prøve at identificere den lyd, som var blevet optaget i deres hjem. For 7 personer (33 %) skyldtes genen en faktisk forekommende fysisk lyd, dvs. toner eller tonekombinationer i frekvensområdet Hz. For 6 af personerne (29 %) kunne genen ikke henføres til en fysisk lyd. Disse tilfælde forklares som 9

10 LF-tinnitus (opfattet ved Hz). For 6 af personerne kunne det ikke afgøres, hvad der var årsag til genen. I ingen af tilfældene skyldtes genen en fysisk lyd under 20 Hz, dvs. infralyd, og ingen af personerne havde ekstraordinær lav høretærskel ved lave frekvenser. Tonens niveau (hvad enten den var fysisk eller ikke-fysisk) lå ikke langt over høretærsklen. Det forventes, at der i lignende støjsager kan forventes samme fordeling af fysisk begrundede og ikke-fysisk begrundede gener. I artiklen vurderes desuden de 7 tilfælde (hvor genen var fysisk begrundet) ud fra 3 målemetoder: en dansk, en svensk samt en metode, hvor mikrofonpositioner i rumhjørner inkluderes. Resultaterne sammenholdes med de vejledende støjgrænser. Ud af de 7 tilfælde overskrides de svenske grænseværdier i 2 af tilfældene ved anvendelse af den svenske metode. I 2 af tilfældene overskrides de danske støjgrænser ved anvendelse af den danske metode. Kommentar til artiklen: Der foretages i artiklen en afbildning af 1/3-oktav støjniveauer sammen med høretærskelkurven for rene toner. Denne sammenstilling er ikke hensigtsmæssig under 100 Hz, hvor de kritiske bånd er meget bredere end de 1/3-oktav støjniveauer, der sammenlignes med. Dette problem er beskrevet i EFP-06 project - Low Frequency Noise from Large Wind Turbines - A procedure for evaluation of the audibility for low frequency sound and a literature study, AV 1098/08, som kan findes på Coping Strategies for Low Frequency Noise Vol. 27, No. 1, pp Geoff Leventhall; Stephen Benton; Donald Robertson Artiklen beskriver en undersøgelse af mulighederne for ved hjælp af terapi og metoder til kontrol af stress at forbedre livskvaliteten for personer med alvorlige gener af lavfrekvent støj. Undersøgelsen omfatter ni personer med klager over lavfrekvent støj, hvor det ikke har været muligt at påvise en signifikant eksponering med lavfrekvent støj, og hvor der ikke har vist sig andre muligheder for at løse deres støjproblem. En af personerne gennemførte ikke undersøgelsen på grund af sygdom. Personerne blev inviteret til at deltage i en række gruppeterapimøder med en psykoterapeut. Formålet med møderne var at lære dem metoder til at håndtere de stressproblemer, som var forårsaget af deres tro på at være udsat for lavfrekvensstøj, og derved at forbedre deres livskvalitet. De anvendte metoder har med held været anvendt i forbindelse med tinnitus. Inden og efter møderne udfyldte personerne et spørgeskema om lavfrekvensstøjproblemer og et om deres generelle livskvalitet. Resultatet viste for de fleste personer i undersøgelsen en klar tendens til en forbedring i livskvaliteten og i evnen til at håndtere lavfrekvensstøjproblemet, men antallet af personer i undersøgelsen var for lille til en egentlig statistisk analyse. 10

11 3.4 Noise Control Engineering Journal Årgang 2007: Volume 55, No Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikel er udvalgt: Age-weighted sound level Vol. 55, No. 5 (Sept./Oct.), pp , Michael A. Staiano Forfatteren bemærker, at man inden for støjadministration benytter A-vægtningskurven, som er et udtryk for åriges høretærskel, til trods for at gennemsnitsbefolkningen i USA er næsten 50 år. I undersøgelsen er A-vægtningskurven alderskorrigeret fra 20-årige til 50-årige mennesker, og sammenhængen mellem det alderskorrigerede A-vægtede niveau og det tilsvarende A-vægtede niveau er fundet for en række støjkilder. Der fandtes ingen tydelig ændring af det A-vægtede støjniveau for almindelig støj i miljøet, og det konkluderes, at det A-vægtede støjniveau stadig er anvendeligt til at beskrive støj over for befolkningen som helhed. Den generelle forringelse af hørelsen med alderen kan dog forklare nogle af de afvigelser, der ses på dosis-responsundersøgelser, idet forringelsen af ørets følsomhed mindsker hørbarheden over for naturlyde, hvorved genevirkningen af menneskeskabte lyde kan forøges. De genevirkninger, der observeres pga. aldersbetinget hørenedsættelse, skyldes derfor snarere forringelsen af ørets generelle følsomhed end ændringer af ørets frekvensrespons. 3.5 Acta Acustica Årgang 2007: Vol. 93, No. 4-6 Jul./Aug. - Nov./Dec. Årgang 2008: Vol. 94, No. 1-2 Jan./Feb. - Mar./Apr. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: Experimental Investigation of Noise Annoyance Caused by High-speed Trains Vol. 93, No. 4, pp Bert De Coensela, Dick Botteldoorena, Birgitta Berglund, Mats E. Nilsson, Tom De Muer, Peter Lercher Artiklen beskriver en undersøgelse af forskelle i oplevet gene for konventionelle tog og 2 typer af højhastighedstog (både konventionelle skinnebårne højhastighedstog og magnettog). Undersøgelsen er en feltundersøgelse, hvor 100 deltagere var optaget af lette, daglige gøremål i et 11

12 sommerhus, men hvor støjkilden dog var højttalere placeret udendørs. Undersøgelsen viste ingen betydelige forskelle i dosis-responskurve for de tre typer. Influence of temporal resolution of meteorological and traffic data on long-term average sound levels Vol. 93, No. 6, pp Timothy Van Renterghem, Dick Botteldooren I artiklen undersøges betydningen af trafikkens tidsmæssige fordeling på døgnet i forhold til de meteorologiske forholds variation på resultatet af beregninger af L den og L night. Som reference for undersøgelsen beregnes L den og L night på basis af oplysninger om den tidsmæssige fordeling (pr. time). Derudover beregnes støjen for to tilfælde med mere begrænsede oplysninger. I tilfælde 1) kendes kun gennemsnitstrafikken i hver af døgnperioderne dag, aften og nat, og i tilfælde 2) kendes kun trafikken pr. døgn og fordelingen på dag, aften og nat fastlægges ud fra Good Practice Guide. Ved beregning for et døgn kan afvigelserne for L den være op til 15 db(a) i tilfælde 1) og op til 20 db i tilfælde 2) i forhold til den rigtige værdi. Ved beregning for et år kan de tilsvarende afvigelser være op til henholdsvis 1,5 og 3 db(a). Tilsvarende værdier blev fundet for L night. A Comparison of Two Engineering Models for Outdoor Sound Propagation: Harmonoise and Nord2000 Vol. 94, No. 2, March 2008, pp Gunnar Birnir Jónsson, Finn Jacobsen I artiklen gennemgås ligheder og forskelle i beregningsmetoderne Harmonoise og Nord2000. Det fremhæves, at en af de største forskelle er, at refraktion forårsaget af de meteorologiske forhold håndteres i Nord2000 ved at krumme lydstrålerne, mens Harmonoise bruger en analogi ved at krumme terrænet. Beregninger er udført med de to modeller for et stort antal testtilfælde, som stammer fra eksisterende litteratur. For alle testtilfældene er der beregnet et referenceresultat, som kan være resultatet af en måling eller af en beregning med en avanceret, nøjagtig beregningsmodel. 107 af testtilfældene er hentet fra Nord2000-arbejdet, mens 30 af testtilfældene stammer fra forfatternes egne skalamålinger. Sidstnævnte er udført for at belyse nøjagtigheden af beregninger for skærme med to kanter og specielt med en akustisk blød overflade mellem kanterne. Sammenligning af beregnede 1/3-oktavspektre fra 25 Hz til 10 khz viser, at Harmonoise er bedre end Nord2000 til at beregne virkningen af multiple terrænrefleksioner i medvind, som er specielt relevant ved udbredelse over store afstande over hårdt terræn. Harmonoise ser også ud til at være bedre til at beregne skærmvirkningen ved høje frekvenser ved udbredelse over skærme med to kanter og en akustisk blød top. Nord2000 ser derimod ud til at være bedre til at beregne skærmvirkningen ved lave frekvenser, hvor Harmonoise overvurderer lydtrykniveauet 12

13 betydeligt. Begge metoder viser - ikke overraskende - begrænset nøjagtighed ved beregning af virkningen af den atmosfæriske skygge i modvind. Ved sammenligning af A-vægtede lydtrykniveauer under antagelse af, at kilden har et spektrum svarende til lyserød støj, viser artiklen, at de beregnede værdier afviger mindre end 1 db i ca. 50 % af testtilfældene og mindre end 3 db i næsten 90 % af testtilfældene, og at dette gælder for begge metoder. Birger Plovsing, som var review er på artiklen, har følgende kommentar til artiklen: Udelades fra undersøgelsens resultater de testtilfælde, hvor der er en meteorologisk skyggezone (7 tilfælde: Case 1014, 1018, 1024, 1028, 1034, 1044, 1048), samt forfatternes skalamålinger (Case ), får man det interessante resultat, at afvigelsen mellem beregningsresultaterne og referenceresultaterne for begge metoder og mellem metoderne i gennemsnit er mindre end 0,1 db. Standardafvigelsen af forskellene mellem Harmonoise og referenceresultaterne er 1,9 db, mellem Nord2000 og referenceresultaterne 1,3 db, og mellem de to metoder 1,6 db. Baggrunden for at udelade de testtilfælde, hvor der er en meteorologisk skyggezone, er, at der her er tale om meget store udbredelsesdæmpninger, som ingen af metoderne beregner særligt præcist, hvilket i høj grad vil påvirke den beregnede middelværdi og standardafvigelse af forskellene tilfældigt. Baggrunden for at udelade forfatternes skalamålinger er, at disse i langt de fleste tilfælde er designet til at undersøge en specialeffekt, nemlig udbredelse over skærme med to kanter og en akustisk blød top, og at denne specielle effekt derfor vil være overrepræsenteret med næsten 30 tilfælde, hvilket vil give en stor skævhed i analysen. Det kan således konkluderes, at størrelsesordenen af standardafvigelsen af forskellene både mellem de to metoder og referenceresultaterne samt de to metoder imellem er 1-2 db svarende til, at de fleste afvigelser vil være inden for 3 db, og at begge metoder i gennemsnit giver ens resultat og det samme som 100 referenceresultater. 13

14 4. Kongresser 4.1 Euronoise Afholdtes sidst i juni 2006 i Tampere, Finland. I Ny Viden findes en liste over de papers, der blev fremlagt på konferencen i I 2008 afholdes den næste Euronoise-konference den 29. juni-4. juli 2008 i Paris, Frankrig ( 7th EUROpean conference on NOISE control ), som en del af et joint meeting med bl.a. 5th FORUM ACUSTICUM (EAA) og 155th ASA Meeting. I 2009 afholdes Euronoise den oktober i Edinburgh, UK. Link: 4.2 Inter-Noise Afholdtes sidst den august 2007 i Istanbul. Næste konference finder sted oktober 2008 i Shanghai, Kina. I 2009 afholdes Inter-Noise den august i Ottawa, Ont. Canada. Link: 4.3 International Conference on Noise as a Health Problem Afholdes hvert 5. år; sidst i 2003 Rotterdam, Holland. Afholdes næste gang juli 2008 i Mashantucket, Pequot Tribal Nation (CT, USA). (The 9th Congress of the International Commission on the Biological Effects of Noise (ICBEN)). Link: 4.4 Forum Acusticum Afholdes hvert 3. år, sidst i 2005 i Budapest, Ungarn (4th European Congress on Acoustics). Konferencen afholdes næste gang i 29. juni-4. juli 2008 i Paris, Frankrig, 5th European Congress on Acoustics). Link: 14

15 4.5 Baltic-Nordic Acoustics Meeting Afholdes hvert 2. år, sidst november 2006 i Göteborg, Sverige. Afholdes næste gang den august 2008 på Island 2008 (BNAM2008) Link: www2.vfi.is/events/bnam-2008/ 4.6 Low Frequency Noise and Vibration and its Control Afholdtes sidste gang i september 2006 i Bristol, England. En konferencerapport fra denne kongres er fremlagt af H.G. Leventhall i Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control, Vol. 25, No. 4 (Dec.). Den 13. internationale lavfrekvensstøj-konference afholdes næste gang oktober 2008 i Tokyo, JAPAN. Link: 4.7 Wind Turbine Noise 2007 Afholdes hvert 2. år, sidst i Lyon i Frankrig september Næste konference foregår juni 2009 i Aalborg. Link til den sidst afholdte konference: 15

16 Bilag 1 Links til tidsskrifters hjemmesider Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Applied Acoustics Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Noise Control Engineering Journal Acta Acustica 16

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2011-1. Udøvende institution:

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2011-1. Udøvende institution: Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.referencelaboratoriet.dk Teknisk Notat Ny Viden 2011-1 Titel Ny Viden 2011-1 Journal nr.

Læs mere

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2007 Udøvende institution:

Læs mere

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2006-2

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2006-2 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2006-2 Udøvende institution:

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj: Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra Thymøllen TWP

Læs mere

Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA

Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA RL 14/12 DELTA 2 Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax:

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly.

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup Att. Miljøafdelingen Virksomheder J.nr. MST-1270-00621 Ref. clben/hecla Den 29. november 2012 Email: maf@cph.dk Påbud om ændring af vilkår 2.2.4b

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS MÅLEUDSTYR HOS DE GODKENDTE LABORATORIER Orientering nr. 3 Ole F. Carlsen/Torben Holm Pedersen 2-7-19 OVERSIGT OVER MÅLEUDSTYR LYDTRYKMÅLING FFT-ANALYSE BÅNDOPTAGELSE OKTAVANALYSE

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj 19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro

Læs mere

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede December 213 Indholdsfortegnelse 1. Resume af støjhandlingsplanen 4 2. Beskrivelse af Billund Lufthavn og de planlægningsmæssige

Læs mere

Teknisk Notat. Analyser af eksplosioner på lydspor fra indslag i DR Horisont den 16. januar 2006. Rekvirent: Jyllands-Posten

Teknisk Notat. Analyser af eksplosioner på lydspor fra indslag i DR Horisont den 16. januar 2006. Rekvirent: Jyllands-Posten We help ideas meet the real world Teknisk Notat Analyser af eksplosioner på lydspor fra indslag i DR Horisont den 16. januar 2006 Rekvirent: Jyllands-Posten Side 1 af 7 30. august 2007 DELTA Dansk Elektronik,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KVA Diesel Borrisvej 10, Astrup 6900 Skjern. Miljømåling Ekstern støj. September 2013

KVA Diesel Borrisvej 10, Astrup 6900 Skjern. Miljømåling Ekstern støj. September 2013 KVA Diesel Borrisvej 10, Astrup 6900 Skjern Miljømåling Ekstern støj September 2013 Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden ARBEJDSMILJØEkspertens skriftlige tilladelse. KVA Diesel Borrisvej

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Anvendelse af kildedata til bygge- og anlægsstøj Orientering nr. 48 OWN/JEL/CB/ilk 7. november 2013 Byggepladsstøj reguleres af kommunerne Katalogdata er et alternativ til

Læs mere

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll Hvordan opnås et godt indeklima i lavenergiboliger? Temamøde 28. September Aalborg Universitet Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v., Rambøll Hvad er støj Rumakustik og bygningsakustik Krav

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Report. Test Cases for Railway Noise Nord2000 MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER. Version 5 March 2014 Birger Plovsing

Report. Test Cases for Railway Noise Nord2000 MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER. Version 5 March 2014 Birger Plovsing DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 reflab@delta.dk www.referencelaboratoriet.dk Report 5 March 2014 BP/ilk J. nr.: RL 4/14 Test Cases for Railway Noise Nord2000 Version 5 March

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

HT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,

Læs mere

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum N O T A T STØJ I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN j.nr. 7-099-2/2 Udsættelse for støj (høj musik) og forebyggelse af høreskader - og andre gener derfra Dette notat beskriver sundhedskonsekvenser ved at blive udsat

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Rapport. Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Udført for Sundhedsstyrelsen

Rapport. Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Udført for Sundhedsstyrelsen Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 227 Offentligt Rapport Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter Udført for Sundhedsstyrelsen AV 1017/11 Sagsnr.: A520048 Side 1 af 53 9.

Læs mere

Akustik iskolerog institutioner

Akustik iskolerog institutioner Akustik iskolerog institutioner Per Møberg Nielsen 1. Hvorfor er gode akustiske forhold vigtige? 2. Støj og Akustik 3. Projekt Plads til alle Høre (Gætte) forstå huske Hvis kapaciteten bruges på at høre,

Læs mere

Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2013

Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2013 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2013 Titel: Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje Redaktion: DELTA

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Vejledning om måling af støj fra vejtrafik Vejledning om måling af støj fra vejtrafik Rapport 238 2002 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 41 33 33 Fax.: 33 15 63 35 Titel Vejledning om måling af støj fra

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Adaptiv Phonak Digital (APD)

Adaptiv Phonak Digital (APD) Adaptiv Phonak Digital (APD) Baggrundsviden fra det audiologiske område Phonak baserer alle grundlæggende krav til høreapparater og tilpasning af dem på forestillingen om et Akustikkens hus. Akustikkens

Læs mere

Infralyd og lavfrekvent støj i det eksterne miljø. International administrativ praksis

Infralyd og lavfrekvent støj i det eksterne miljø. International administrativ praksis Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2002 Infralyd og lavfrekvent støj i det eksterne miljø. International administrativ praksis Torben Astrup Ingemansson Technology Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Bygningsakustiske målinger i EF Strandbo II, Østbanegade 45-47, 2100 København Ø. Side

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5 Kappel_2010_rascl DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe WindPRO version 2..43 jun 10-01-11 12: / 1 Kraftværksvej 3 DK-000 Fredericia 11 11 Mikkel Windolf - A/S

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012

Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012 Støj fra vindmøller Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012 Titel: Støj fra vindmøller Støj fra vindmøller Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk År: 2012 ISBN nr. 978-87-92903-08-2

Læs mere

Guide til printbeskyttelseslakker - virksomhedserfaringer

Guide til printbeskyttelseslakker - virksomhedserfaringer Sammenslutningen for Pålideligheds- og Miljøteknik SPM-173 Guide til printbeskyttelseslakker - virksomhedserfaringer Helle Rønsberg, DELTA Kim Zachariassen, DELTA Juni 2006 SPM's sekretariat DELTA Dansk

Læs mere

Støj fra lastbiler. Målinger 2008 Rapport nr. 21 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA

Støj fra lastbiler. Målinger 2008 Rapport nr. 21 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA Støj fra lastbiler. Målinger 2008 Rapport nr. 21 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA RL 9/09 DELTA 2 Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

på arbejdspladsen Akustik

på arbejdspladsen Akustik Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Lyd til elbiler. Store Støjdag 29. oktober 2012. Torben Holm Pedersen SenseLab, DELTA, Denmark thp@delta.dk

Lyd til elbiler. Store Støjdag 29. oktober 2012. Torben Holm Pedersen SenseLab, DELTA, Denmark thp@delta.dk Lyd til elbiler Store Støjdag 29. oktober 2012 Torben Holm Pedersen SenseLab, DELTA, Denmark thp@delta.dk 1 NHTSA sept. 2009 The HEV was two times more likely to be involved in a pedestrian crash when

Læs mere

Impulsstøj. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2001. Objektiv målemetode for impulsers tydelighed og for tildeling af impulstillæg

Impulsstøj. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2001. Objektiv målemetode for impulsers tydelighed og for tildeling af impulstillæg Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 1 21 Impulsstøj Objektiv målemetode for impulsers tydelighed og for tildeling af impulstillæg Torben Holm Pedersen DELTA Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

15. sammenlignende støjmåling

15. sammenlignende støjmåling 15. sammenlignende støjmåling 270 315 0 2 1 0-1 -2-3 -4 45 90 225 135 180 Rapport nr. 18 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Udøvende institution:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR

MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR MULIGHEDER MED STØJSVAGT UDSTYR - VED VARELEVERING TIL BUTIKKER Jens Duch, JDU@ramboll.dk, tlf. 5161 5365 HVAD ER PROBLEMET? Generende støj Impulsstøj Ofte tæt på boligområder Især støj om natten er knyttet

Læs mere

Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård.

Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård. Kaj Ove Madsen A/S Aarhus Læsøgade 6 8382 Hinnerup Att.: Johan B. Søgaard Esbjerg, den 22. oktober 2014 Sagsnr. KAM.0002-2014 01 Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård.

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om støj fra vindmøller NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5114-00048 Ref. ALG/JJ Den 23. december 2011 Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om støj fra vindmøller Udkastet til ændring af bekendtgørelsen om

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Siden mødet den 6.december 2014 har jeg undersøgt opvarming af husene med Luft til Luft varmesystem (LtL) og lidt omkring elvandvarmere.

Siden mødet den 6.december 2014 har jeg undersøgt opvarming af husene med Luft til Luft varmesystem (LtL) og lidt omkring elvandvarmere. Til : Udvalget for grøn egergi på Ferren Fra: Jørgen Moth Den: 12.januar 2015 tilrettet den 17.januar 2015 Sag: Luft til luft opvarmingning og elvandvarmere. Siden mødet den 6.december 2014 har jeg undersøgt

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen

Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen Advokatfirmaet Qvortrup Sortedam Dossering 43 2200 København N Att.: Advokat Jens Anker Hansen Vedr. E/F Godthåbshave etablering af Metro Aksel Møllers Have. Arbejdstidsudvidelse på visse nærmere vilkår

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Støj fra varelevering til butikker

Støj fra varelevering til butikker Miljøprojekt Nr. 596 2001 Støj fra varelevering til butikker Hans-Henrik Skaaning og Jens K. Nørgaard Carl Bro - Acoustica Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere