Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet"

Transkript

1 Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet Trine Agervig Carstensen, ph.d.-stud., cand.scient.soc Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm Afdelingen for By- og Landsplanlægning Baggrund og formål I forskningsprojektet Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv 1 efterforskes bykvarterets betydning for børns hverdagsliv med særlig vægt på forskelle og ligheder i børns opvækstvilkår i forskellige typer af kvarterer. Tre ud af fire danske børn i dag vokser op i urbane omgivelser. Projektet forsøger at indfange børns hverdagsliv i et helhedsperspektiv ved at belyse på hvilke måder kvarterets fysiske, funktionelle, sociale og tidslige strukturer influerer på det. I undersøgelsen kortlægges sammenhænge mellem kvarterets fysiske og funktionelle organisering, og børns muligheder for at bruge og færdes selvstændigt i urbane uderum. Formålet med dette er at fremhæve hvilke træk i det fysiske miljø, der hæmmer eller fremmer børns selvstændige færden. I dette papir ses specielt på børns transportbehov og vaner. 2 Særligt analyseres samspillet mellem hvor børns hverdagsliv foregår, og hvordan deres hverdagsliv tidsligt er struktureret. Det undersøges hvordan og hvor langt børn dagligt transporterer sig, hvordan voksne definerer børns mobilitetsfelt, hvor såvel den organiserede som uorganiserede fritid foregår, samt hvordan børn har erfaringer med og forestillinger om trafikale farer. De foreløbige resultater viser at børns transportvaner varierer fra kvartertype til kvartertype, og at mange af disse variationer kan forklares via de trafikale strukturer. De trafikale aspekter er dog blot ét tema i projektet der overordnet handler om byens kvalitet samt brugen og betydningen af byens rum. Megen forskning om børn og de fysiske rammer er koncentreret om trafik og sikkerhed, men det ses og diskuteres ofte ud fra voksnes perspektiv. Nærværende projekt undersøger hvad et børneperspektiv kan bidrage med og søger at tilvejebringe ny viden om, hvordan bykvalitet ser ud i børneperspektiv. Empiri og metode I undersøgelsen indgår fire bykvarterer i og omkring København. Disse fire kvarterer udgøres af en lukket karrébebyggelse, en åben etagebebyggelse, en tæt-lav 1 I projektet medvirker ud over forfatteren arkitekt, ph.d. Gertrud Jørgensen, psykolog, ph.d. Søren Smidt, kultursociolog, ph.d. Kim Rasmussen, landskabsarkitekt Susanne Guldager og stud. antropolog Jill Sindholt. Det afrapporteres endeligt i Tilknyttet er desuden delprojekterne Børneinstitutioners brug af byens grønne områder ved landskabsarkitekt, ph.d. Stine Holm samt Børn og kommunal forvaltning ved antropolog Jette Esbjørn Hess. 2 Foreliggende papir indgår i projektprogrammet Barndom og velfærdssamfund, som er delvist finansieret af Forskningsstyrelsens forskningsprogram Byudvikling, -integration og økologi ( ). Projektprogrammet omfatter i alt syv projekter; resultaterne fra disse projekter udgives som bøger, rapporter, artikler el. lign. Publiceringsform og -sted vil variere fra projekt til projekt. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 bebyggelse samt et parcelhuskvarter, og repræsenterer typiske boligformer for nutidens børnefamilier. 3 Hvad angår kvarterernes placering i bystrukturen ligger karrébebyggelsen i den gamle tætte by. De øvrige tre kvarterer ligger i forstadsbyer der henholdsvis er udbygget i og i Kvartererne er forskellige hvad angår arkitektonisk, funktionel og trafikal struktur. Med hensyn til muligheder for leg og selvstændig færden samt adgang til grønne områder er der ligeledes forskelle mellem boligområder med og uden private haver, samt mellem kvarterer i tætte byrum og mindre tætte forstæder med og uden trafikseparation. Fra disse fire kvartertyper stammer de 61 børn i alderen 5-11 år, der er undersøgelsens centrale informanter. Børnene er ligeligt fordelt på kvartertype, alder og køn. Via en bred vifte af kvalitative metoder har børnene fortalt om deres boligkvarter, og det hverdagsliv de lever her. Konkret har de tegnet tegninger af deres hjem og bedste legesteder og i interviewform oplyst om deres bevægelses- og tidsmønstre i hverdagen, alt i mens de ved gående interviews har vist forskerne rundt i kvarteret og udpeget og fortalt om betydningsfulde steder, bygninger, ting o.a. samt fortalt om deres daglige hoved- og biruter. Analysen af dette datamateriale har frembragt resultater på følgende analytiske baggrund. Der findes i materialet eksempler på enkeltstående og unikke historier som kun optræder hos det pågældende barn. Endvidere er der eksempler på at samme slags historier gentages hos flere børn i forskellige sammenhænge, hvilke fører til dannelse af mønstre. Gentages historierne i massiv grad er der tale om deciderede tendenser i materialet. Findes der tendenser på tværs af forskelle i kvarterstruktur er der en rimelig sikkerhed for at de har en generel værdi. Hvordan dette papirs konklusioner er draget vil fremgå af teksten. Begrebsafklaring Begrebet mobilitet kan bruges på mange forskellige analytiske niveauer og måder. Indenfor socialteorien anvendes begrebet bl.a. dels i metaforisk forstand, og dels til at karakterisere moderne sociale processer, som fx det moderne menneskes løsrivelse fra tidligere tiders samfundsmæssige bånd. Man kan således være mobil i både mental, social og fysisk henseende (se Urry 2000). Den fysiske mobilitet, dvs. at man flytter sin krop fra et sted til et andet, kan forestås af mange forskellige transportmidler (rulleskøjter, cykel, bil, bus, tog, skib, fly). I undersøgelsen ser vi på børns forskellige fysiske mobilitetsformer med fokus på deres selvstændige mobilitet, og derfor fokuseres der særligt på transportformer der involverer gang, rulleskøjter og cykel som de fleste børn har kompetence til at bruge uden voksnes indblanding. Desuden er det børns hverdags-mobilitet, der beskriver deres daglige aktiviteter, og hvordan de bliver transporteret fra et sted til et andet, der er i centrum. 4 Endvidere indgår begrebet mobilitetsfelt som beskriver de dele af territoriet, børn selvstændigt må færdes i. Mobilitetsbegrebet beskriver en vigtig ambivalens i moderne børns liv. På den ene side er der en tendens til at nutidens børn er meget mobile i den forstand at de 3 Samlet set bor lidt over halvdelen af alle børn i Danmark (0-18 år) i parcelhus. 21 pct. bor i etageboliger (såvel i karréstruktur som i åben struktur) og 14 pct. i tæt-lav boligformer. De resterende 8 pct. bor enten i stuehuse eller kollegier. Fordelingen af børn på de enkelte boligtyper har været ganske stabil over de seneste årtier. Andelen, der bor i parcelhus, synes ganske svagt faldende i de seneste år, og andelen der bor i etagebolig svagt stigende. Den eneste klare tendens er den svagt men stabilt stigende andel af børn der bor i tæt-lavt byggeri. Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 1993, s. 62; Statistisk Tiårsoversigt 1996, s.86.; Statistiske Efterretninger 2000:14, s Børns weekend-mobilitet, dvs. hvor og hvordan børnene tilbringer deres weekend, berøres ikke i denne sammenhæng. 154 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 rejser meget, og mange har familiære rødder i udlandet. Desuden bor mange skilsmissebørn hos begge forældre og har derfor to bosteder. På den anden side forekommer det som om moderne børns selvstændige, hverdagslige mobilitet er indskrænket og fuld af restriktioner. Man kan måske antage at børn er mere hæmmet af overvågning og social regulering end tidligere. I risikosamfundet (Beck 1992) identificerer forældre i stigende grad verden udenfor hjemmet som noget børn må beskyttes imod. Som led i dette må forældrene udvikle risiko-reducerende strategier, fx ved at indskrænke børns selvstændige mobilitet. Børn opfattes som særligt sårbare over for fysiske ulykker, særligt i trafikken og i forbindelse med farlige fremmede. Ved at reducere deres mobilitet kan man måske begrænse antallet af børn i trafikulykker samt antallet af overfald og bortførelser (James, Jenks & Prout 1998). Hvordan transporterer børn sig? Vi har undersøgt hvordan børnenes daglige ruter ser ud, dvs. hvor børnene færdes, hvordan de transporterer sig og i hvilket følgeskab. Undersøgelser af hvordan engelske årige børn transporterer sig til skole viser en klar udviklingstendens. Indenfor det sidste årti er andelen af børn der bliver kørt til skole steget fra 28 pct. til 39 pct. (O Brien 2000). Konsekvensen af at børn i ringere udstrækning færdes på egen hånd kan være, at de i højere grad kommer til at erfare deres by- og boligområde fra bagsædet af en bil. Paradoksalt nok transporteres børn i biler for at blive beskyttet mod trafik (Sibley 1995). Desuden viser den engelske undersøgelse at i løbet af de sidste 30 år er andelen af børn der går til skole uden voksenledsagelse halveret til blot at omfatte 47 pct. På baggrund af de engelske undersøgelser er det interessant at finde ud af i hvilket omfang danske børn dels transporteres i bil, og dels bevæger sig omkring i følgeskab med voksne frem for på egen hånd. Langt de fleste børn i undersøgelsen kommer fra husstande med bil. Mere præcist har alle parcelhusbørn bil, kun én husstand fra den åbne etagebebyggelse har ikke bil. En tredjedel af børnene fra karrébebyggelsen kommer fra familier uden bil, og i tæt-lav kvarteret er det halvdelen af husstandene der ikke har bil. Det mønster der tegner sig af børns daglige transportformer peger mod at børnene i karrébebyggelsen og parcelhuskvarteret mest transporteres i bil, hvorimod børn i tæt-lav og etagebebyggelse næsten aldrig bliver kørt. Undersøgelsen viser desuden at børn i tæt-lav bebyggelse og åben etagebebyggelse primært cykler. Børnene fra parcelhus både cykler og går, medens børnene i karrébebyggelse primært går eller bliver kørt i bil, men til gengæld aldrig cykler. 5 For børn i alle bebyggelsestyper gælder at de mindste (5-6-årige) altid følges med forældre eller ældre søskende. I tæt-lav og åben etagebebyggelse må børn færdes alene allerede i 7-årsalderen. I parcelhusområdet er de oftest 8 år, og i karrébebyggelsen 9 år før de må færdes i kvarteret på egen hånd. Det er altså børn i tæt-lav og åben etagebebyggelse der først opnår selvstændig mobilitet. Der er da også i disse kvarterer en trafikstruktur med trafikdifferentiering, der tilgodeser svage trafikanter. Alle børn i undersøgelsen ejer en cykel. Cyklen er for mange børn et symbol på fart og frihed, og det er et udpræget lystbetonet transportmiddel. Materialet indeholder 5 Uanset kvarter har børnene primært erfaring med brug af offentlige transportmidler fra institutionsregi. Når de rejser sammen med familiemedlemmer sker det først og fremmest med personbil. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 mange historier om hvad man kan gøre på en cykel. Der er en tendens til at det særligt er drenge, der fortæller disse historier. Jeg er en hurtigcykler. Det er Morten ikke, han cykler langsomt. Jeg er rigtig god til at holde balancen. Jeg kan cykle rigtig langsomt, og jeg kan cykle rigtig hurtigt [ ]. Nogle gange cykler vi om kap. Jeg vinder altid fordi jeg kun har tre gear på min cykel, og Marc han har tyve, så han skal lige rette det, og det skal han jo bruge tid på, og så kan jeg også godt cykle lidt hurtigere end ham (dreng 9 år, parcelhuskvarter) Disse historier stammer særligt fra den åbne etagebebyggelse og tæt-lav bebyggelsen, hvor cyklen er det vigtigste transportmiddel. Det er karakteristisk at flere børn fra parcelhuse og i den tætte by, hvor cyklen er et mindre centralt transportmiddel, endnu ikke har lært at cykle. Daglig transportlængde. Som udgangspunkt er hverdagens ruter hjem-skole-fritidshjem-hjem rimeligt fastlagte og homogene. Børnene går ofte den samme vej. De varierer dog nogle gange ruterne alt efter hvilke kammerater de følges med. Distancen af hverdagens ruter i kvartererne viser en klar tendens. Børnene bevæger sig dagligt ca. 2 km. Hertil er ikke medregnet transport til fritidsaktiviteter. Børnene fra tæt-lav bebyggelsen bevæger sig dog kun ca. 1,2 km. da skole og fritidshjem her ligger i samme institutionsø af børneinstitutionsbygninger. Her behøver børnene blot at flytte sig få meter for at skifte institutionsbase. Enkelte børn i parcelhuskvarteret transporterer sig derimod væsentligt længere til dagligt end gennemsnittet. I materialet er der eksempler på børn der dagligt transporterer sig 3-4 km. Dette hænger sammen med at de går på fjernere liggende skoler og/eller fritidshjem end de øvrige børn. Kvarterplanlægning uden tanke for institutionstilgængelighed samt forældres institutionsvalg kan derfor føre til længere transportveje med et større tidsforbrug. Voksnes restriktioner for børns mobilitetsfelt De fleste børn har fået klare grænser for deres færden udstukket af deres forældre og andre voksne. De kan gengive disse og ofte også argumenterne for hvorfor restriktionerne er nødvendige. De fleste gør som der bliver sagt, men det er dog ikke altid de bifalder eller finder fornuft i restriktionerne. Det kan i enkelte tilfælde føre til overskridelser. Et vigtigt træk i overskridelserne er at det ikke sker skruppelløst. De børn, der overskrider grænserne for hvor de må færdes, tager meget hensyn til voksnes ængstelse og udviser respekt for voksnes restriktioner. Der er eksempler på børn der forklarer, at de skynder sig, så de voksne ikke når at blive urolige. Et andet eksempel på børnenes hensyntagen ses hos denne dreng der forklarer, at han og kammeraterne kun tager smutvejen over parkeringspladsen, når de er sikre på, at der ikke kommer biler. Vi gør det også kun hvis der ingen biler er, eller hvis der ingen biler kommer. Hvis der kommer nogen biler, så gør vi det ikke, så venter vi til at der ingen kommer eller at de holder stille. (dreng 9 år, parcelhuskvarter) Det lader til at børn oplever de voksnes restriktioner på to måder. En gruppe af børn accepterer uden beklagelser og kommentarer begrænsningerne. En anden gruppe har forventninger om at de vil opnå en øget mobilitet når alderen stiger. Disse børn har klare forestillinger om på hvilket alderstrin de skal være for at få lov at færdes på egen hånd i trafikken. S: Men hvad med trafikken, er den farlig? 156 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 R: Ja det syntes jeg. Det er fordi der er steder, hvor man bliver nødt til at gå over, det er derfor min mor ikke gider at hun vil have jeg skal være lidt større. S: Ja. Hvor stor skal du være, før du kan gå alene? R: Jeg tror jeg skal være sådan otte år. (pige 6 år, karrébebyggelse) Restriktioner for børns færden opleves klarest i karrébebyggelsen og i parcelhuskvarteret. Her kan børnene klart definere hvor grænserne går for deres færden på egen hånd. Disse grænser dannes af trafikale barrierer der ofte ligger i umiddelbar nærhed af boligen. Børn fra de nævnte to kvartertyper definerer ofte deres mobilitetsfelter som firkanter, der udgøres af fortorve rundt langs enten karréen eller grupperingen af huse. Fælles for disse firkanter er at man kan færdes her uden at krydse nogle veje. I tæt-lav kvarteret og i den åbne etagebebyggelse er billedet mere uskarpt. Der er ingen trafikale barrierer i børnenes umiddelbare boligmiljø, og grænserne for deres bevægelsesfrihed ligger længere borte. Børnene i disse trafikseparerede kvarterer oplever selv at de må færdes, hvor de vil, blot de husker at sige det til deres forældre først. Men når man spørger specifikt til konkrete steder finder man ofte frem til at børnene ikke må færdes de pågældende steder. Der er altså også her mange restriktioner, men mønstret er at børnene ikke umiddelbart oplever det sådan. At have sin egen nøgle og selv bestemme hvornår man går hjem fra fritidshjemmet er i børnenes øjne et mobilitetstegn. Det giver barnet en følelse af autonomi og frihed, som udtalelsen fra denne dreng illustrerer: S: Hvor lang tid er du så på fritidshjem hver dag? R: Jeg er selvbestemmer til klokken tre. Altså jeg skal være her til klokken tre. Og så må jeg bare køre hjem når jeg vil. Jeg har nøgle til huset. Og cykelnøgle. (dreng 9 år, parcelhuskvarter) Nøglen er et vigtigt symbol på selvstændig mobilitet. Mange af de mindre børn, som endnu ikke må gå selv, er misundelige på nøglebørnene der selv må bestemme, hvornår de forlader fritidshjemmet og tager hjem. Hvor foregår fritiden? Trods de forskellige muligheder for at færdes på egen hånd er det generelle billede fra undersøgelsen at moderne børn ikke tilbringer særlig meget tid udenfor hjemmet på egen hånd. Det skyldes mange forskellige forhold. Institutionaliseringen 6 er et væsentlig træk for danske børns hverdagsliv. Børnene fra vores undersøgelse har typisk to timer til rådighed om eftermiddagen. Den går typisk fra kl. 16, når forældrene henter dem på fritidshjemmet, til kl.18 hvor familien samles omkring aftensmaden. Denne tid går dels med aktiviteter med familien såsom indkøb, dels med organiserede fritidsaktiviteter og dels med at lege med kammerater. 7 Langt de fleste fritidsaktiviteter foregår udenfor kvarteret. Der er stor forskel på transportformen hertil, og tendensen følger den fra skolevejen. Børn fra tæt-lav og åben etagebebyggelse tager selv til aktiviteterne, mens børn fra parcelhuskvarteret i nogen grad og børn fra karrébebyggelsen i særdeleshed følges 6 Per april 1999 var 59 pct. af de 0-13 årige indskrevet i en offentlig pasningsordning (dvs. dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution, fritidshjem, skolefritidsordning, fritids-og ungdomsklubber). Af de 3-5 årige bliver hele 91 pct. passet af det offentlige, og for de 6-9 årige drejer det sig om 79 pct. For sidstnævnte aldersgruppe er det en stigning på 19 pct. indenfor de sidste 5 år. Kilde: Danmarks Statistik, Notat om sociale ressourcer februar Disse opgørelser er baseret på tidscirkler tegnet med det enkelte barn under interviewet. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 af forældre. Organiserede fritidsaktiviteter er ofte noget man går til sammen med en eller flere venner, og man følges ad. De børn der er afhængige af voksnes følgeskab, bliver på skift fulgt af hinandens forældre. Eftermiddagene kan også blot tilbringes hjemme. Her leger børnene ofte i de bolignære omgivelser i gården eller i haven sammen med søskende eller kæledyr. En stor gruppe børn er dog ofte indendørs på dette tidspunkt beskæftiget med medier som tv, video og computer. Tiden efter aftensmaden til sengetid foregår ofte indendørs med lektie- og historielæsning, TV-kiggeri og computerspil. Kun i sommerens lyse aftener er børnene udenfor for at lege. Til trods for børns mange indendørsaktiviteter fortæller de at deres yndlingsaktiviteter foregår udendørs. 8 Tiden og den selvstændige mobilitet De fleste børn har deres eget armbåndsur og kender klokken. De er meget opmærksomme på den skemalagte tid i deres daglige liv. De kender tidspunktet for hvornår deres forældre kommer og henter dem, og ved hvornår de skal til fritidsaktiviteter. Selv om en stor andel af børns hverdagsliv foregår inden for institutionssfæren, og selv om tidsstrukturen generelt er stram, betyder det ikke, at børn ingen tid og muligheder har for at gå på opdagelse og færdes på egen hånd. Når skolen slutter bevæger børnene sig mod fritidshjemmet. De yngste børn (5-6 år) samles i grupper og går til fritidshjemmet i følgeskab med en pædagog. Ældre børn går på egen hånd enten alene eller i små grupper. På ruten fra skole til fritidshjem kan børnene undersøge de rumlige og sociale omgivelser i deres egen hastighed. Når de går denne rute bliver de bl.a. drillet af de store drenge, og de gør holdt når der er interessante ting at betragte eller samle op, som fx tyggegummi-papir, tomme flasker etc. Men tiden på egen hånd er kun midlertidig. Børnene skal være fremme på fritidshjemmet inden et bestemt tidspunkt, ellers bliver pædagogerne vrede og ængstelige. Selvstændig mobilitet indenfor en defineret tidsramme gør sig også gældende for denne pige og hendes venindes mulighed for at færdes på egen hånd, når hun ikke er i institution. Det er fordi, så siger vi hvor lang tid, vi cirka vil være derovre, så er der en voksen, der kommer og henter os henne på den store plads ved det store posthus, så skal vi være tilbage til den tid, så skal vi have et ur med. (pige 7 år, karrébebyggelse) Risici og trafik Når man spørger om hvilke steder børnene synes er farlige, bringer de selv trafikerede veje på tale. De fleste børn i undersøgelsen har en klar fornemmelse af hvilke veje der er farlige henholdsvis ufarlige, og det er de samme veje i de enkelte kvarterer børnene definerer som farlige. De veje der udpeges som farlige i tæt-lav kvarteret og karrébebyggelsen er næsten dobbelt så belastede som de udpegede farlige veje i den åbne etagebebyggelse og i parcelhuskvarteret. 9 Man kunne fristes til at hævde at der altid relativt set og desuagtet den kvantitative trafikbelastning vil eksistere veje, der vil kunne udpeges som de farligste. 8 Børnene i undersøgelsen har lavet tegninger af det sted jeg bedst kan lide at lege. Alle disse tegninger viser steder udenfor. 9 Den daglige trafikale belastning er henholdsvis biler og biler. Kilder: Teknisk Forvaltning, Albertslund Kommune 2000; Bygge- og Teknik Forvaltningen, Københavns Kommune 2000; Teknisk Forvaltning, Ballerup Kommune Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 Når man spørger børnene om de nogensinde selv har været udsat for fare på de farlige strækninger, benægter de fleste. Enkelte børn refererer dog til farlige situationer i trafikmiljøet og også til deciderede ulykker. Karakteristisk er at nogle af disse situationer er selvoplevede, mens andre er forældres overleverede oplevelser. Som eksempel på dette bruger denne pige sin moders fortælling til selv at definere hvorfor den pågældende vej er farlig: Der var engang, da min mor hun hentede mig, så sagde hun, at da hun gik over vejen, hvor der var striber, så var der en bil, der ikke så hende. Og så var den ved at ramme hende. Hun blev meget bange, og hun var ved at falde. Og så kan jeg, tror jeg ikke lige, jeg kan huske mere.[ ] Så det er derfor, jeg er bange for vejene, og hvor jeg går over. (pige 6 år, karrébebyggelse) I to af kvartererne er der trafikdifferentiering. I den åbne etagebebyggelse kan børnene færdes i kvarteret uden at komme i kontakt med biltrafik, men så snart de bevæger sig ud over kvarterets grænser, skal de krydse relativt trafikerede veje. I tæt-lav kvarteret er trafikdifferentieringen konsekvent og omfatter hele forstadsbyen. Her kan man køre fra kvarter til kvarter ad separate stisystemer uden at komme i kontakt med motoriseret trafik. Børnene fra dette kvarter er generelt glade og tilfredse med stisystemerne. Men på sammenfaldende punkter udtaler de sig om bagsiderne ved stisystemerne. Det drejer sig dels om stisystemets uoverskuelighed som gør det svært at orientere sig, og dels om de restriktioner de ældre børn (10-11-årige) oplever når de ikke må færdes på stierne efter mørkets frembrud for deres forældre. Den øgede mobilitet stierne giver de mindre børn reduceres altså i takt med at alderen stiger, og der opstår ønsker om at være selvstændig mobil i udvidede tidsrum. Man kan således sige at trafikseparation kun er en ubetinget fordel til en vis aldersgrænse. Når børnene nærmer sig teenageårene definerer forældrene andre primære farer end trafikken og det fører til en reduktion af deres hidtil relativt ubegrænsede selvstændige mobilitet. Konklusion Projektet viser at undersøgelsens børn kun tilbringer få timer dagligt indenfor kvarterets rammer, og at megen af denne tid foregår indendørs. Dels tilbringer børn meget tid i institutioner, og dels går meget af børns fritid til organiserede fritidsaktiviteter. Børnene har i gennemsnit to organiserede fritidsaktiviteter om ugen. De yngste har ofte ingen, og de ældste kan have op til fire forskellige aktiviteter i løbet af en uge. Disse foregår både indenfor og udenfor kvarteret, og der er ikke forskel på antallet af fritidsaktiviteter fra kvarter til kvarter. Den tidslige organisering af børnenes hverdagsliv er den samme uanset kvartertype. Ser man på andre lande hvor institutionaliseringen ikke er så udbredt som i Danmark er børns hverdagsliv organiseret efter andre mønstre. I Tyskland eksempelvis får 10-årige børn fri fra skole kl 13, og da de ikke går på fritidshjem har de efter lektielæsning 4-5 timers fritid. En undersøgelse af Berlinerbørns fritidsvaner viser at de i grove træk tilbringer deres fritid på tre forskellige måder som følger samfundets socioøkonomiske skel og hvordan familier fra forskellige samfundslag organiserer sig (Zeiher 2001). 10 Lignende sammenhænge er også blevet fremhævet i engelske undersøgelser (Matthews 1999) Børn fra middelklasse kvarterer organiserer deres liv i tid. Skolen er dét sted hvor aftaler for eftermiddagen laves, og man mødes kun og leger når man på forhånd har aftalt det. Andre børn fra arbejderklassekvarterer tilbringer deres fritid i åbne, offentlige lege-og fritidscentre hvor børnene frit kan komme og gå som det passer dem. Aktiviteterne er organiseret i rum, idet de foregår et fast sted og har et fastlagt spektrum af mulige aktiviteter. For en tredje gruppe børn (både middel- og arbejderklasse) tilbringes fritiden med en række aktiviteter der foregår mange forskellige steder, fx Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Spørgsmålet er om socio-økonomiske skel også er en vigtig forklaringsfaktor i en dansk sammenhæng. Kvartererne er ikke udvalgt udfra socio-økonomiske forskelle, men det er klart at børn, der fx lever i husstande med én indkomst, er dårligere økonomisk stillet, og at dette kunne have indflydelse på fx antallet af fritidsaktiviteter, som det har i England (se Matthews 1999). Husstande med én indkomst findes primært i den åbne etagebebyggelse og i tæt-lav kvarteret. Som beskrevet er børnenes hverdagsliv uanset kvartertype organiseret homogent i tid samt i omfanget af organiserede aktiviteter. Vi har ligesom andre nordiske studier (Wilhjelm 1999; Rasmusson 1998) ikke kunnet påvise nogen nævneværdig forskel i børns brug af kvarterrummet hvad angår socio-økonomiske forskelle. Alder og trafikadskillelse er to væsentlige faktorer når børns forskellige brug af og færdsel i kvarteret skal forklares. Ikke overraskende viser studiet at børn der bor i kvarterer med trafikdifferentiering har de bedste muligheder for at bevæge sig omkring på egen hånd og derved den største selvstændige mobilitet. Det er også børn fra kvarterer med sikre stisystemer og trafikadskillelse der tidligst må færdes på egen hånd på hverdagens daglige ruter til og fra skole og fritidsinstitution. De trafikale forhold har altså overordentlig stor betydning for børns muligheder for at færdes på egen hånd. Trafikerede veje er både en barriere for børns egen oplevelse af hvortil de kan færdes trygt, men også for hvor langt væk de må gå for deres forældre. Trafikbelastning er en væsentlig faktor der forringer den selvstændige mobilitet for børnene i parcelhuskvarteret og i den lukkede karrébebyggelse. Når børnene er hjemme er belastende trafikale omgivelser således med til at binde dem til såvel bolig som boligområde og gøre dem afhængige af voksnes transport og følgeskab. Det valgte børneperspektiv har bidraget med interessante pointer. Dels bliver det klart hvor vigtig og lystbetonet cyklen er som transportmiddel, og hvor meget selvstændigheds- og frihedsfølelse der knytter sig til denne transportform. Dels er det interessant at høre at de fleste børn overholder forældre og andre voksnes restriktioner for hvor de må færdes, samt at de er samvittighedsfulde i de enkelte tilfælde hvor grænserne overskrides. Og dels er det vigtigt at se på sammenhængen mellem den stramme tidsstruktur i børns hverdagsliv og den selvstændige mobilitet. Selv små tidsrum på egen hånd har stor betydning for børnenes dagligdags oplevelsesindhold. Litteratur James, Alison; Jenks, Chris & Prout, Allan (1998): Theorizing Childhood. Polity Press. Le Corbusier (1929): A Contemporary City. I: R.T. LeGates & F. Stout (eds.) The City Reader. London: Routledge. fodboldtræning en dag, roning en anden etc. For disse børn gælder at de ofte er afhængige af deres forældres eskorte fra sted til sted. 11 I England viser studier at 9-10-årige fra middelklasse-kvarter ofte eskorteres mellem organiserede fritidsaktiviteter, og at de tilbringer fritiden hjemme eller hjemme hos venner. Børn fra arbejderkvarterer opholder sig i høj grad på gaden, og mange har ikke råd til at deltage i organiserede fritidsaktiviteter. 160 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

9 Matthews, Hugh et al (1999): Reclaiming the street: the discourse of curfew. I: Environment and Planning A, vol. 31, pp O Brien, Margaret et al (2000): Children s Independent Spatial Mobility in the Urban Public Realm. I: Childhood, Vol.7(3), pp Rasmusson, Bodil (1998): Stadsbarndom - Om barns vardag i en modern förort. Meddelanden från socialhögskolan 1998:7. Sibley, David (1995) Families and domestic routines constructing the boundaries of childhood. I: S. Pile & N. Thrift (eds.) Mapping the Subject geographies of cultural transformation. London: Routledge. Urry, John (2000): Sociology beyond societies. London: Routledge. Zeiher, Helga (2001): Children s islands in space and time. The impact of spatial differentiation on children s ways of shaping social life. I: Childhood in Europe, M.du Bois-Reymond, H.Suenker & H.-H.Krueger (eds.), New York: Peter Lang, forthcoming in Wilhjelm, Hanne (1999) Hvor har du vært? ingen steder. Miljøtilknyttede infrastrukturer og barns hverdagsliv En kunnskapsoversikt. Rapport nr.52, Norsk Senter for Barneforskning. Trondheim. Trafikdage på Aalborg Universitet

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

MARGRETHEGÅRDEN VALBY

MARGRETHEGÅRDEN VALBY MARGRETHEGÅRDEN VALBY Anerkendelse - Fra udråbstegn! til spørgsmålstegn? 1. Om at flytte sig fra fejlfinder og til ressourcespejder 2. Om at der altid er god mening i det, børn gør - altid! 3. Det du tænker

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO INTRO Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO KAREN FEDER Pædagog Uddannet pædagog i år 2000 Arbejdet 5 år som observationspædagog En bred viden om mennesker og

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Temaplanche 1 - På stuen

Temaplanche 1 - På stuen Temaplanche 1 - På stuen Fald-, kontakt- og klemskader indendørs Formål: Planchen lægger særligt op til en snak om bevægelsesformer indendørs, og hvordan møbler og andre større redskaber bruges til leg.

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere