Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet"

Transkript

1 Børns transportvaner trafikstrukturer og børns selvstændige mobilitet Trine Agervig Carstensen, ph.d.-stud., cand.scient.soc Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm Afdelingen for By- og Landsplanlægning Baggrund og formål I forskningsprojektet Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv 1 efterforskes bykvarterets betydning for børns hverdagsliv med særlig vægt på forskelle og ligheder i børns opvækstvilkår i forskellige typer af kvarterer. Tre ud af fire danske børn i dag vokser op i urbane omgivelser. Projektet forsøger at indfange børns hverdagsliv i et helhedsperspektiv ved at belyse på hvilke måder kvarterets fysiske, funktionelle, sociale og tidslige strukturer influerer på det. I undersøgelsen kortlægges sammenhænge mellem kvarterets fysiske og funktionelle organisering, og børns muligheder for at bruge og færdes selvstændigt i urbane uderum. Formålet med dette er at fremhæve hvilke træk i det fysiske miljø, der hæmmer eller fremmer børns selvstændige færden. I dette papir ses specielt på børns transportbehov og vaner. 2 Særligt analyseres samspillet mellem hvor børns hverdagsliv foregår, og hvordan deres hverdagsliv tidsligt er struktureret. Det undersøges hvordan og hvor langt børn dagligt transporterer sig, hvordan voksne definerer børns mobilitetsfelt, hvor såvel den organiserede som uorganiserede fritid foregår, samt hvordan børn har erfaringer med og forestillinger om trafikale farer. De foreløbige resultater viser at børns transportvaner varierer fra kvartertype til kvartertype, og at mange af disse variationer kan forklares via de trafikale strukturer. De trafikale aspekter er dog blot ét tema i projektet der overordnet handler om byens kvalitet samt brugen og betydningen af byens rum. Megen forskning om børn og de fysiske rammer er koncentreret om trafik og sikkerhed, men det ses og diskuteres ofte ud fra voksnes perspektiv. Nærværende projekt undersøger hvad et børneperspektiv kan bidrage med og søger at tilvejebringe ny viden om, hvordan bykvalitet ser ud i børneperspektiv. Empiri og metode I undersøgelsen indgår fire bykvarterer i og omkring København. Disse fire kvarterer udgøres af en lukket karrébebyggelse, en åben etagebebyggelse, en tæt-lav 1 I projektet medvirker ud over forfatteren arkitekt, ph.d. Gertrud Jørgensen, psykolog, ph.d. Søren Smidt, kultursociolog, ph.d. Kim Rasmussen, landskabsarkitekt Susanne Guldager og stud. antropolog Jill Sindholt. Det afrapporteres endeligt i Tilknyttet er desuden delprojekterne Børneinstitutioners brug af byens grønne områder ved landskabsarkitekt, ph.d. Stine Holm samt Børn og kommunal forvaltning ved antropolog Jette Esbjørn Hess. 2 Foreliggende papir indgår i projektprogrammet Barndom og velfærdssamfund, som er delvist finansieret af Forskningsstyrelsens forskningsprogram Byudvikling, -integration og økologi ( ). Projektprogrammet omfatter i alt syv projekter; resultaterne fra disse projekter udgives som bøger, rapporter, artikler el. lign. Publiceringsform og -sted vil variere fra projekt til projekt. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 bebyggelse samt et parcelhuskvarter, og repræsenterer typiske boligformer for nutidens børnefamilier. 3 Hvad angår kvarterernes placering i bystrukturen ligger karrébebyggelsen i den gamle tætte by. De øvrige tre kvarterer ligger i forstadsbyer der henholdsvis er udbygget i og i Kvartererne er forskellige hvad angår arkitektonisk, funktionel og trafikal struktur. Med hensyn til muligheder for leg og selvstændig færden samt adgang til grønne områder er der ligeledes forskelle mellem boligområder med og uden private haver, samt mellem kvarterer i tætte byrum og mindre tætte forstæder med og uden trafikseparation. Fra disse fire kvartertyper stammer de 61 børn i alderen 5-11 år, der er undersøgelsens centrale informanter. Børnene er ligeligt fordelt på kvartertype, alder og køn. Via en bred vifte af kvalitative metoder har børnene fortalt om deres boligkvarter, og det hverdagsliv de lever her. Konkret har de tegnet tegninger af deres hjem og bedste legesteder og i interviewform oplyst om deres bevægelses- og tidsmønstre i hverdagen, alt i mens de ved gående interviews har vist forskerne rundt i kvarteret og udpeget og fortalt om betydningsfulde steder, bygninger, ting o.a. samt fortalt om deres daglige hoved- og biruter. Analysen af dette datamateriale har frembragt resultater på følgende analytiske baggrund. Der findes i materialet eksempler på enkeltstående og unikke historier som kun optræder hos det pågældende barn. Endvidere er der eksempler på at samme slags historier gentages hos flere børn i forskellige sammenhænge, hvilke fører til dannelse af mønstre. Gentages historierne i massiv grad er der tale om deciderede tendenser i materialet. Findes der tendenser på tværs af forskelle i kvarterstruktur er der en rimelig sikkerhed for at de har en generel værdi. Hvordan dette papirs konklusioner er draget vil fremgå af teksten. Begrebsafklaring Begrebet mobilitet kan bruges på mange forskellige analytiske niveauer og måder. Indenfor socialteorien anvendes begrebet bl.a. dels i metaforisk forstand, og dels til at karakterisere moderne sociale processer, som fx det moderne menneskes løsrivelse fra tidligere tiders samfundsmæssige bånd. Man kan således være mobil i både mental, social og fysisk henseende (se Urry 2000). Den fysiske mobilitet, dvs. at man flytter sin krop fra et sted til et andet, kan forestås af mange forskellige transportmidler (rulleskøjter, cykel, bil, bus, tog, skib, fly). I undersøgelsen ser vi på børns forskellige fysiske mobilitetsformer med fokus på deres selvstændige mobilitet, og derfor fokuseres der særligt på transportformer der involverer gang, rulleskøjter og cykel som de fleste børn har kompetence til at bruge uden voksnes indblanding. Desuden er det børns hverdags-mobilitet, der beskriver deres daglige aktiviteter, og hvordan de bliver transporteret fra et sted til et andet, der er i centrum. 4 Endvidere indgår begrebet mobilitetsfelt som beskriver de dele af territoriet, børn selvstændigt må færdes i. Mobilitetsbegrebet beskriver en vigtig ambivalens i moderne børns liv. På den ene side er der en tendens til at nutidens børn er meget mobile i den forstand at de 3 Samlet set bor lidt over halvdelen af alle børn i Danmark (0-18 år) i parcelhus. 21 pct. bor i etageboliger (såvel i karréstruktur som i åben struktur) og 14 pct. i tæt-lav boligformer. De resterende 8 pct. bor enten i stuehuse eller kollegier. Fordelingen af børn på de enkelte boligtyper har været ganske stabil over de seneste årtier. Andelen, der bor i parcelhus, synes ganske svagt faldende i de seneste år, og andelen der bor i etagebolig svagt stigende. Den eneste klare tendens er den svagt men stabilt stigende andel af børn der bor i tæt-lavt byggeri. Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 1993, s. 62; Statistisk Tiårsoversigt 1996, s.86.; Statistiske Efterretninger 2000:14, s Børns weekend-mobilitet, dvs. hvor og hvordan børnene tilbringer deres weekend, berøres ikke i denne sammenhæng. 154 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 rejser meget, og mange har familiære rødder i udlandet. Desuden bor mange skilsmissebørn hos begge forældre og har derfor to bosteder. På den anden side forekommer det som om moderne børns selvstændige, hverdagslige mobilitet er indskrænket og fuld af restriktioner. Man kan måske antage at børn er mere hæmmet af overvågning og social regulering end tidligere. I risikosamfundet (Beck 1992) identificerer forældre i stigende grad verden udenfor hjemmet som noget børn må beskyttes imod. Som led i dette må forældrene udvikle risiko-reducerende strategier, fx ved at indskrænke børns selvstændige mobilitet. Børn opfattes som særligt sårbare over for fysiske ulykker, særligt i trafikken og i forbindelse med farlige fremmede. Ved at reducere deres mobilitet kan man måske begrænse antallet af børn i trafikulykker samt antallet af overfald og bortførelser (James, Jenks & Prout 1998). Hvordan transporterer børn sig? Vi har undersøgt hvordan børnenes daglige ruter ser ud, dvs. hvor børnene færdes, hvordan de transporterer sig og i hvilket følgeskab. Undersøgelser af hvordan engelske årige børn transporterer sig til skole viser en klar udviklingstendens. Indenfor det sidste årti er andelen af børn der bliver kørt til skole steget fra 28 pct. til 39 pct. (O Brien 2000). Konsekvensen af at børn i ringere udstrækning færdes på egen hånd kan være, at de i højere grad kommer til at erfare deres by- og boligområde fra bagsædet af en bil. Paradoksalt nok transporteres børn i biler for at blive beskyttet mod trafik (Sibley 1995). Desuden viser den engelske undersøgelse at i løbet af de sidste 30 år er andelen af børn der går til skole uden voksenledsagelse halveret til blot at omfatte 47 pct. På baggrund af de engelske undersøgelser er det interessant at finde ud af i hvilket omfang danske børn dels transporteres i bil, og dels bevæger sig omkring i følgeskab med voksne frem for på egen hånd. Langt de fleste børn i undersøgelsen kommer fra husstande med bil. Mere præcist har alle parcelhusbørn bil, kun én husstand fra den åbne etagebebyggelse har ikke bil. En tredjedel af børnene fra karrébebyggelsen kommer fra familier uden bil, og i tæt-lav kvarteret er det halvdelen af husstandene der ikke har bil. Det mønster der tegner sig af børns daglige transportformer peger mod at børnene i karrébebyggelsen og parcelhuskvarteret mest transporteres i bil, hvorimod børn i tæt-lav og etagebebyggelse næsten aldrig bliver kørt. Undersøgelsen viser desuden at børn i tæt-lav bebyggelse og åben etagebebyggelse primært cykler. Børnene fra parcelhus både cykler og går, medens børnene i karrébebyggelse primært går eller bliver kørt i bil, men til gengæld aldrig cykler. 5 For børn i alle bebyggelsestyper gælder at de mindste (5-6-årige) altid følges med forældre eller ældre søskende. I tæt-lav og åben etagebebyggelse må børn færdes alene allerede i 7-årsalderen. I parcelhusområdet er de oftest 8 år, og i karrébebyggelsen 9 år før de må færdes i kvarteret på egen hånd. Det er altså børn i tæt-lav og åben etagebebyggelse der først opnår selvstændig mobilitet. Der er da også i disse kvarterer en trafikstruktur med trafikdifferentiering, der tilgodeser svage trafikanter. Alle børn i undersøgelsen ejer en cykel. Cyklen er for mange børn et symbol på fart og frihed, og det er et udpræget lystbetonet transportmiddel. Materialet indeholder 5 Uanset kvarter har børnene primært erfaring med brug af offentlige transportmidler fra institutionsregi. Når de rejser sammen med familiemedlemmer sker det først og fremmest med personbil. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 mange historier om hvad man kan gøre på en cykel. Der er en tendens til at det særligt er drenge, der fortæller disse historier. Jeg er en hurtigcykler. Det er Morten ikke, han cykler langsomt. Jeg er rigtig god til at holde balancen. Jeg kan cykle rigtig langsomt, og jeg kan cykle rigtig hurtigt [ ]. Nogle gange cykler vi om kap. Jeg vinder altid fordi jeg kun har tre gear på min cykel, og Marc han har tyve, så han skal lige rette det, og det skal han jo bruge tid på, og så kan jeg også godt cykle lidt hurtigere end ham (dreng 9 år, parcelhuskvarter) Disse historier stammer særligt fra den åbne etagebebyggelse og tæt-lav bebyggelsen, hvor cyklen er det vigtigste transportmiddel. Det er karakteristisk at flere børn fra parcelhuse og i den tætte by, hvor cyklen er et mindre centralt transportmiddel, endnu ikke har lært at cykle. Daglig transportlængde. Som udgangspunkt er hverdagens ruter hjem-skole-fritidshjem-hjem rimeligt fastlagte og homogene. Børnene går ofte den samme vej. De varierer dog nogle gange ruterne alt efter hvilke kammerater de følges med. Distancen af hverdagens ruter i kvartererne viser en klar tendens. Børnene bevæger sig dagligt ca. 2 km. Hertil er ikke medregnet transport til fritidsaktiviteter. Børnene fra tæt-lav bebyggelsen bevæger sig dog kun ca. 1,2 km. da skole og fritidshjem her ligger i samme institutionsø af børneinstitutionsbygninger. Her behøver børnene blot at flytte sig få meter for at skifte institutionsbase. Enkelte børn i parcelhuskvarteret transporterer sig derimod væsentligt længere til dagligt end gennemsnittet. I materialet er der eksempler på børn der dagligt transporterer sig 3-4 km. Dette hænger sammen med at de går på fjernere liggende skoler og/eller fritidshjem end de øvrige børn. Kvarterplanlægning uden tanke for institutionstilgængelighed samt forældres institutionsvalg kan derfor føre til længere transportveje med et større tidsforbrug. Voksnes restriktioner for børns mobilitetsfelt De fleste børn har fået klare grænser for deres færden udstukket af deres forældre og andre voksne. De kan gengive disse og ofte også argumenterne for hvorfor restriktionerne er nødvendige. De fleste gør som der bliver sagt, men det er dog ikke altid de bifalder eller finder fornuft i restriktionerne. Det kan i enkelte tilfælde føre til overskridelser. Et vigtigt træk i overskridelserne er at det ikke sker skruppelløst. De børn, der overskrider grænserne for hvor de må færdes, tager meget hensyn til voksnes ængstelse og udviser respekt for voksnes restriktioner. Der er eksempler på børn der forklarer, at de skynder sig, så de voksne ikke når at blive urolige. Et andet eksempel på børnenes hensyntagen ses hos denne dreng der forklarer, at han og kammeraterne kun tager smutvejen over parkeringspladsen, når de er sikre på, at der ikke kommer biler. Vi gør det også kun hvis der ingen biler er, eller hvis der ingen biler kommer. Hvis der kommer nogen biler, så gør vi det ikke, så venter vi til at der ingen kommer eller at de holder stille. (dreng 9 år, parcelhuskvarter) Det lader til at børn oplever de voksnes restriktioner på to måder. En gruppe af børn accepterer uden beklagelser og kommentarer begrænsningerne. En anden gruppe har forventninger om at de vil opnå en øget mobilitet når alderen stiger. Disse børn har klare forestillinger om på hvilket alderstrin de skal være for at få lov at færdes på egen hånd i trafikken. S: Men hvad med trafikken, er den farlig? 156 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 R: Ja det syntes jeg. Det er fordi der er steder, hvor man bliver nødt til at gå over, det er derfor min mor ikke gider at hun vil have jeg skal være lidt større. S: Ja. Hvor stor skal du være, før du kan gå alene? R: Jeg tror jeg skal være sådan otte år. (pige 6 år, karrébebyggelse) Restriktioner for børns færden opleves klarest i karrébebyggelsen og i parcelhuskvarteret. Her kan børnene klart definere hvor grænserne går for deres færden på egen hånd. Disse grænser dannes af trafikale barrierer der ofte ligger i umiddelbar nærhed af boligen. Børn fra de nævnte to kvartertyper definerer ofte deres mobilitetsfelter som firkanter, der udgøres af fortorve rundt langs enten karréen eller grupperingen af huse. Fælles for disse firkanter er at man kan færdes her uden at krydse nogle veje. I tæt-lav kvarteret og i den åbne etagebebyggelse er billedet mere uskarpt. Der er ingen trafikale barrierer i børnenes umiddelbare boligmiljø, og grænserne for deres bevægelsesfrihed ligger længere borte. Børnene i disse trafikseparerede kvarterer oplever selv at de må færdes, hvor de vil, blot de husker at sige det til deres forældre først. Men når man spørger specifikt til konkrete steder finder man ofte frem til at børnene ikke må færdes de pågældende steder. Der er altså også her mange restriktioner, men mønstret er at børnene ikke umiddelbart oplever det sådan. At have sin egen nøgle og selv bestemme hvornår man går hjem fra fritidshjemmet er i børnenes øjne et mobilitetstegn. Det giver barnet en følelse af autonomi og frihed, som udtalelsen fra denne dreng illustrerer: S: Hvor lang tid er du så på fritidshjem hver dag? R: Jeg er selvbestemmer til klokken tre. Altså jeg skal være her til klokken tre. Og så må jeg bare køre hjem når jeg vil. Jeg har nøgle til huset. Og cykelnøgle. (dreng 9 år, parcelhuskvarter) Nøglen er et vigtigt symbol på selvstændig mobilitet. Mange af de mindre børn, som endnu ikke må gå selv, er misundelige på nøglebørnene der selv må bestemme, hvornår de forlader fritidshjemmet og tager hjem. Hvor foregår fritiden? Trods de forskellige muligheder for at færdes på egen hånd er det generelle billede fra undersøgelsen at moderne børn ikke tilbringer særlig meget tid udenfor hjemmet på egen hånd. Det skyldes mange forskellige forhold. Institutionaliseringen 6 er et væsentlig træk for danske børns hverdagsliv. Børnene fra vores undersøgelse har typisk to timer til rådighed om eftermiddagen. Den går typisk fra kl. 16, når forældrene henter dem på fritidshjemmet, til kl.18 hvor familien samles omkring aftensmaden. Denne tid går dels med aktiviteter med familien såsom indkøb, dels med organiserede fritidsaktiviteter og dels med at lege med kammerater. 7 Langt de fleste fritidsaktiviteter foregår udenfor kvarteret. Der er stor forskel på transportformen hertil, og tendensen følger den fra skolevejen. Børn fra tæt-lav og åben etagebebyggelse tager selv til aktiviteterne, mens børn fra parcelhuskvarteret i nogen grad og børn fra karrébebyggelsen i særdeleshed følges 6 Per april 1999 var 59 pct. af de 0-13 årige indskrevet i en offentlig pasningsordning (dvs. dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution, fritidshjem, skolefritidsordning, fritids-og ungdomsklubber). Af de 3-5 årige bliver hele 91 pct. passet af det offentlige, og for de 6-9 årige drejer det sig om 79 pct. For sidstnævnte aldersgruppe er det en stigning på 19 pct. indenfor de sidste 5 år. Kilde: Danmarks Statistik, Notat om sociale ressourcer februar Disse opgørelser er baseret på tidscirkler tegnet med det enkelte barn under interviewet. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 af forældre. Organiserede fritidsaktiviteter er ofte noget man går til sammen med en eller flere venner, og man følges ad. De børn der er afhængige af voksnes følgeskab, bliver på skift fulgt af hinandens forældre. Eftermiddagene kan også blot tilbringes hjemme. Her leger børnene ofte i de bolignære omgivelser i gården eller i haven sammen med søskende eller kæledyr. En stor gruppe børn er dog ofte indendørs på dette tidspunkt beskæftiget med medier som tv, video og computer. Tiden efter aftensmaden til sengetid foregår ofte indendørs med lektie- og historielæsning, TV-kiggeri og computerspil. Kun i sommerens lyse aftener er børnene udenfor for at lege. Til trods for børns mange indendørsaktiviteter fortæller de at deres yndlingsaktiviteter foregår udendørs. 8 Tiden og den selvstændige mobilitet De fleste børn har deres eget armbåndsur og kender klokken. De er meget opmærksomme på den skemalagte tid i deres daglige liv. De kender tidspunktet for hvornår deres forældre kommer og henter dem, og ved hvornår de skal til fritidsaktiviteter. Selv om en stor andel af børns hverdagsliv foregår inden for institutionssfæren, og selv om tidsstrukturen generelt er stram, betyder det ikke, at børn ingen tid og muligheder har for at gå på opdagelse og færdes på egen hånd. Når skolen slutter bevæger børnene sig mod fritidshjemmet. De yngste børn (5-6 år) samles i grupper og går til fritidshjemmet i følgeskab med en pædagog. Ældre børn går på egen hånd enten alene eller i små grupper. På ruten fra skole til fritidshjem kan børnene undersøge de rumlige og sociale omgivelser i deres egen hastighed. Når de går denne rute bliver de bl.a. drillet af de store drenge, og de gør holdt når der er interessante ting at betragte eller samle op, som fx tyggegummi-papir, tomme flasker etc. Men tiden på egen hånd er kun midlertidig. Børnene skal være fremme på fritidshjemmet inden et bestemt tidspunkt, ellers bliver pædagogerne vrede og ængstelige. Selvstændig mobilitet indenfor en defineret tidsramme gør sig også gældende for denne pige og hendes venindes mulighed for at færdes på egen hånd, når hun ikke er i institution. Det er fordi, så siger vi hvor lang tid, vi cirka vil være derovre, så er der en voksen, der kommer og henter os henne på den store plads ved det store posthus, så skal vi være tilbage til den tid, så skal vi have et ur med. (pige 7 år, karrébebyggelse) Risici og trafik Når man spørger om hvilke steder børnene synes er farlige, bringer de selv trafikerede veje på tale. De fleste børn i undersøgelsen har en klar fornemmelse af hvilke veje der er farlige henholdsvis ufarlige, og det er de samme veje i de enkelte kvarterer børnene definerer som farlige. De veje der udpeges som farlige i tæt-lav kvarteret og karrébebyggelsen er næsten dobbelt så belastede som de udpegede farlige veje i den åbne etagebebyggelse og i parcelhuskvarteret. 9 Man kunne fristes til at hævde at der altid relativt set og desuagtet den kvantitative trafikbelastning vil eksistere veje, der vil kunne udpeges som de farligste. 8 Børnene i undersøgelsen har lavet tegninger af det sted jeg bedst kan lide at lege. Alle disse tegninger viser steder udenfor. 9 Den daglige trafikale belastning er henholdsvis biler og biler. Kilder: Teknisk Forvaltning, Albertslund Kommune 2000; Bygge- og Teknik Forvaltningen, Københavns Kommune 2000; Teknisk Forvaltning, Ballerup Kommune Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 Når man spørger børnene om de nogensinde selv har været udsat for fare på de farlige strækninger, benægter de fleste. Enkelte børn refererer dog til farlige situationer i trafikmiljøet og også til deciderede ulykker. Karakteristisk er at nogle af disse situationer er selvoplevede, mens andre er forældres overleverede oplevelser. Som eksempel på dette bruger denne pige sin moders fortælling til selv at definere hvorfor den pågældende vej er farlig: Der var engang, da min mor hun hentede mig, så sagde hun, at da hun gik over vejen, hvor der var striber, så var der en bil, der ikke så hende. Og så var den ved at ramme hende. Hun blev meget bange, og hun var ved at falde. Og så kan jeg, tror jeg ikke lige, jeg kan huske mere.[ ] Så det er derfor, jeg er bange for vejene, og hvor jeg går over. (pige 6 år, karrébebyggelse) I to af kvartererne er der trafikdifferentiering. I den åbne etagebebyggelse kan børnene færdes i kvarteret uden at komme i kontakt med biltrafik, men så snart de bevæger sig ud over kvarterets grænser, skal de krydse relativt trafikerede veje. I tæt-lav kvarteret er trafikdifferentieringen konsekvent og omfatter hele forstadsbyen. Her kan man køre fra kvarter til kvarter ad separate stisystemer uden at komme i kontakt med motoriseret trafik. Børnene fra dette kvarter er generelt glade og tilfredse med stisystemerne. Men på sammenfaldende punkter udtaler de sig om bagsiderne ved stisystemerne. Det drejer sig dels om stisystemets uoverskuelighed som gør det svært at orientere sig, og dels om de restriktioner de ældre børn (10-11-årige) oplever når de ikke må færdes på stierne efter mørkets frembrud for deres forældre. Den øgede mobilitet stierne giver de mindre børn reduceres altså i takt med at alderen stiger, og der opstår ønsker om at være selvstændig mobil i udvidede tidsrum. Man kan således sige at trafikseparation kun er en ubetinget fordel til en vis aldersgrænse. Når børnene nærmer sig teenageårene definerer forældrene andre primære farer end trafikken og det fører til en reduktion af deres hidtil relativt ubegrænsede selvstændige mobilitet. Konklusion Projektet viser at undersøgelsens børn kun tilbringer få timer dagligt indenfor kvarterets rammer, og at megen af denne tid foregår indendørs. Dels tilbringer børn meget tid i institutioner, og dels går meget af børns fritid til organiserede fritidsaktiviteter. Børnene har i gennemsnit to organiserede fritidsaktiviteter om ugen. De yngste har ofte ingen, og de ældste kan have op til fire forskellige aktiviteter i løbet af en uge. Disse foregår både indenfor og udenfor kvarteret, og der er ikke forskel på antallet af fritidsaktiviteter fra kvarter til kvarter. Den tidslige organisering af børnenes hverdagsliv er den samme uanset kvartertype. Ser man på andre lande hvor institutionaliseringen ikke er så udbredt som i Danmark er børns hverdagsliv organiseret efter andre mønstre. I Tyskland eksempelvis får 10-årige børn fri fra skole kl 13, og da de ikke går på fritidshjem har de efter lektielæsning 4-5 timers fritid. En undersøgelse af Berlinerbørns fritidsvaner viser at de i grove træk tilbringer deres fritid på tre forskellige måder som følger samfundets socioøkonomiske skel og hvordan familier fra forskellige samfundslag organiserer sig (Zeiher 2001). 10 Lignende sammenhænge er også blevet fremhævet i engelske undersøgelser (Matthews 1999) Børn fra middelklasse kvarterer organiserer deres liv i tid. Skolen er dét sted hvor aftaler for eftermiddagen laves, og man mødes kun og leger når man på forhånd har aftalt det. Andre børn fra arbejderklassekvarterer tilbringer deres fritid i åbne, offentlige lege-og fritidscentre hvor børnene frit kan komme og gå som det passer dem. Aktiviteterne er organiseret i rum, idet de foregår et fast sted og har et fastlagt spektrum af mulige aktiviteter. For en tredje gruppe børn (både middel- og arbejderklasse) tilbringes fritiden med en række aktiviteter der foregår mange forskellige steder, fx Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Spørgsmålet er om socio-økonomiske skel også er en vigtig forklaringsfaktor i en dansk sammenhæng. Kvartererne er ikke udvalgt udfra socio-økonomiske forskelle, men det er klart at børn, der fx lever i husstande med én indkomst, er dårligere økonomisk stillet, og at dette kunne have indflydelse på fx antallet af fritidsaktiviteter, som det har i England (se Matthews 1999). Husstande med én indkomst findes primært i den åbne etagebebyggelse og i tæt-lav kvarteret. Som beskrevet er børnenes hverdagsliv uanset kvartertype organiseret homogent i tid samt i omfanget af organiserede aktiviteter. Vi har ligesom andre nordiske studier (Wilhjelm 1999; Rasmusson 1998) ikke kunnet påvise nogen nævneværdig forskel i børns brug af kvarterrummet hvad angår socio-økonomiske forskelle. Alder og trafikadskillelse er to væsentlige faktorer når børns forskellige brug af og færdsel i kvarteret skal forklares. Ikke overraskende viser studiet at børn der bor i kvarterer med trafikdifferentiering har de bedste muligheder for at bevæge sig omkring på egen hånd og derved den største selvstændige mobilitet. Det er også børn fra kvarterer med sikre stisystemer og trafikadskillelse der tidligst må færdes på egen hånd på hverdagens daglige ruter til og fra skole og fritidsinstitution. De trafikale forhold har altså overordentlig stor betydning for børns muligheder for at færdes på egen hånd. Trafikerede veje er både en barriere for børns egen oplevelse af hvortil de kan færdes trygt, men også for hvor langt væk de må gå for deres forældre. Trafikbelastning er en væsentlig faktor der forringer den selvstændige mobilitet for børnene i parcelhuskvarteret og i den lukkede karrébebyggelse. Når børnene er hjemme er belastende trafikale omgivelser således med til at binde dem til såvel bolig som boligområde og gøre dem afhængige af voksnes transport og følgeskab. Det valgte børneperspektiv har bidraget med interessante pointer. Dels bliver det klart hvor vigtig og lystbetonet cyklen er som transportmiddel, og hvor meget selvstændigheds- og frihedsfølelse der knytter sig til denne transportform. Dels er det interessant at høre at de fleste børn overholder forældre og andre voksnes restriktioner for hvor de må færdes, samt at de er samvittighedsfulde i de enkelte tilfælde hvor grænserne overskrides. Og dels er det vigtigt at se på sammenhængen mellem den stramme tidsstruktur i børns hverdagsliv og den selvstændige mobilitet. Selv små tidsrum på egen hånd har stor betydning for børnenes dagligdags oplevelsesindhold. Litteratur James, Alison; Jenks, Chris & Prout, Allan (1998): Theorizing Childhood. Polity Press. Le Corbusier (1929): A Contemporary City. I: R.T. LeGates & F. Stout (eds.) The City Reader. London: Routledge. fodboldtræning en dag, roning en anden etc. For disse børn gælder at de ofte er afhængige af deres forældres eskorte fra sted til sted. 11 I England viser studier at 9-10-årige fra middelklasse-kvarter ofte eskorteres mellem organiserede fritidsaktiviteter, og at de tilbringer fritiden hjemme eller hjemme hos venner. Børn fra arbejderkvarterer opholder sig i høj grad på gaden, og mange har ikke råd til at deltage i organiserede fritidsaktiviteter. 160 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

9 Matthews, Hugh et al (1999): Reclaiming the street: the discourse of curfew. I: Environment and Planning A, vol. 31, pp O Brien, Margaret et al (2000): Children s Independent Spatial Mobility in the Urban Public Realm. I: Childhood, Vol.7(3), pp Rasmusson, Bodil (1998): Stadsbarndom - Om barns vardag i en modern förort. Meddelanden från socialhögskolan 1998:7. Sibley, David (1995) Families and domestic routines constructing the boundaries of childhood. I: S. Pile & N. Thrift (eds.) Mapping the Subject geographies of cultural transformation. London: Routledge. Urry, John (2000): Sociology beyond societies. London: Routledge. Zeiher, Helga (2001): Children s islands in space and time. The impact of spatial differentiation on children s ways of shaping social life. I: Childhood in Europe, M.du Bois-Reymond, H.Suenker & H.-H.Krueger (eds.), New York: Peter Lang, forthcoming in Wilhjelm, Hanne (1999) Hvor har du vært? ingen steder. Miljøtilknyttede infrastrukturer og barns hverdagsliv En kunnskapsoversikt. Rapport nr.52, Norsk Senter for Barneforskning. Trondheim. Trafikdage på Aalborg Universitet

76 Nordisk Arkitekturforskning 2001:1

76 Nordisk Arkitekturforskning 2001:1 76 Nordisk Arkitekturforskning 2001:1 Børn i bykvarteret hvad børn kan fortælle om deres boligkvarter Trine Agervig Jensen & Gertrud Jørgensen Denne artikel handler om hvordan man kan indhente informationer

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Er boligområderne i børnehøjde?

Er boligområderne i børnehøjde? Er boligområderne i børnehøjde? om mobiliteter, forbindelser og (udendørs) liv af Trine Fotel 91 Børn lever vidt forskellige hverdagsliv i dagens boligområder. Nogle lever alle døgnets 24 timer inden for

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bystruktur og børns hverdagsliv

Bystruktur og børns hverdagsliv Den socio-rumligt strukturerede barndom 1 Børns tilbagetrækning fra det offentlige rum Der sjippes og hinkes i Paradis. Over alt på gadens asfalt danser kridttegnede figurer og tegn. En go-cart med en

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Den sammenhængende by

Den sammenhængende by Den sammenhængende by Anne Skovbro // Direktør, Økonomiforvaltningen Indhold Første resultater af bosætningsanalyser (færdig oktober) Den sammenhængende by Indspil til Budget 2014 Tendenser, befolkningsudvikling

Læs mere

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå »Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL

BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL Aktivitetskortlægning i Indhold s. 2 Indledning s. 3 Undersøgelse og metode s. 4 Beskrivelse af tællesteder s. 5 Hovedkonklusioner s. 6 Det overordnede bevægelses-

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Birgitte Justiniano Christina Klyhs Albeck Venka Simovska Forskningsprogrammet for Miljø - og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Hvad ved vi om børn og legekultur?

Hvad ved vi om børn og legekultur? BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Transportvaner i Odense Kommune

Transportvaner i Odense Kommune Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

10 Nordisk Arkitekturforskning 2004: 1

10 Nordisk Arkitekturforskning 2004: 1 10 Nordisk Arkitekturforskning 2004: 1 Rum til børn legepladser som børns steder Trine Agervig Carstensen Legepladser udgør i mange voksnes øjne centrale steder i børnelivet. Men i hvilket omfang udfylder

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen.

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-34 Allerød Køge Kommune EVALUERING AF KAMPAGNE Telefon 48 Fax 48 43 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Aktiv Transport 14. december 9 1. Indledning

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere