NR. 6 - NOVEMBER sikker transport

Transkript

1 NR. 6 - NOVEMBER 2007 sikker transport

2 Gå på opdagelse i en verden af udstyr indenfor førstehjælp, brandbekæmpelse, sikkerhed, sundhed & velvære og meget andet Flere nye produkter kommer i september og oktober Du kan handle via betalingskort, EAN nummer eller faktura Ønsker du at handle via faktura, skal du kontakte os først. Skal du bruge meget på en gang eller bes lle de samme produkter flere gange indenfor en kort periode, har du mulighed for at få rabat Kontakt os og hør nærmere. Flere nye produkter kommer i september og oktober Helpan & HelpanSafety, Skeevej 107, Skee St. Merløse - telefon: mandag - torsdag kl og fredag kl

3 Mangel på deltidsansatte og frivillige kan blive dyrt for samfundet Indhold LEDER / INDHOLD Sikker transport På landsplan mangler der både deltidsansatte brandfolk og frivillige. Konsekvensen kan blive, at kommunerne bliver nødt til at ansætte flere fuldtidsbrandfolk, hvilket kan vise sig økonomisk vanskeligt for kommunerne. sforbundet har haft kontakt til en række kommuner for at høre om deres behov. Samstemmende lyder det, at de helt klart oplever, at det er blevet langt sværere at få deltidsansatte og frivillige til redningsberedskabet. Det kræver et stort samarbejde, økonomiske midler og en koordineret indsats for at komme dette problem til livs. sforbundet har længe vidst, at det ville blive et problem og har igennem længere tid forsøgt at gøre opmærksom på problemet. Det har imidlertid ikke været muligt at vække politikernes opmærksomhed, og vi kommer inden for en kort årrække til at mærke konsekvenserne af dette. I foråret 2006 lavede sforbundet i samarbejde med Foreningen af Kommunale schefer (FKB) en analyse, som viste, at der mangler mindst frivillige, sandsynligvis op mod frivillige i redningsberedskabet. Den samlede mangel på tilgang til redningsberedskabet af deltidsansatte og frivillige er et stort problem, som vil vokse yderligere de følgende år, og det kan blive meget dyrt for samfundet. Sammen med FKB, Falck og De Sønderjyske frivillige Brandværnsforbund står sforbundet netop nu over for at skulle distribuere en brochure målrettet arbejdsgiverne for at sikre de deltidsansatte og de frivillige mere accept som ansatte. Blandt andet ønskes det, at ansatte kan få fri, hvis der opstår behov for deres assistance i arbejdstiden. Men vi også nødt til at sikre gode vilkår for de personer, der skal skabe tryghed i hverdagen for resten af befolkningen. Men det er ikke altid tilfældet det viser en sag fra Nordjylland, hvor deltidsbrandmanden Laurits Madsen, Støvring, efter to retssager står tilbage med en regning på kr til at dække sagens omkostninger. På nuværende tidspunkt vides det ikke, om Laurits Madsens fagforening vil dække omkostningerne. Under en brandindsats i oktober 2003 faldt en skorsten ned over ham. Ved ulykken brækkede Laurits Madsen sit venstre ben og pådrog sig en korsbåndslæsion. Han har fået erstatning for den svie og smerte, som ulykken har forvoldt ham, men han har ikke fået dækket den tabte arbejdsfortjeneste, idet han var uarbejdsdygtig i over to år. Sagen har været for Byretten i Aalborg, der tilkendte ham erstatning, men denne dom blev anket til Vestre Landsret, der ikke fandt det beviseligt, at der var blevet udvist fejl eller forsømmelser. Sagens kerne er i et fremtidigt perspektiv ikke, om indsatslederen eller holdlederen skal have ansvaret placeret. Det drejer sig om, hvorfor deltidsbrandmænd og frivillige ikke kan få dækket deres tabte arbejdsfortjeneste, når de kommer til skade under indsats. Et ansvar behøver ikke at skulle placeres de bør ganske enkelt få dækket deres økonomiske tab. Vi kan i fremtiden ikke hverve brandfolk og frivillige til et risikofyldt arbejdsområde, hvor vi ikke kan garantere, at de ikke vil lide økonomiske tab ifm. arbejdsulykker men endda kan risikere at stå med en regning på kr Skal Danmark være trygt i fremtiden, så er samfundet nødt til at sikre de personer, som vælger at udføre opgaver til gavn for befolkningen. BEREDSKAB Århus Brandvæsen Hjertestartere sættes på danmarkskortet BrandBevægelsen Materiel ønskes i Rumænien Fuldskala øvelse i Næstved Avanceret udrykningskørsel Prisindstillinger for Landsdækkende Ældresikkerhed har brug for DIN hjælp! Frivillige med i Tænketank DFI Information Øvelse for samarbejdende kredse. 21 Frivillig i Region Hovedstaden.. 22 Hæderstegn fra Civilförsvarsförbundet På besøg hos østbørnene Regioner og kredse Deadline til næste nummer den 14. december bladet udkommer den 24. januar Nummer 6 - November årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Informationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2007, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder. Forsidefoto: DFDS

4 Sikker transport Sikker transport Hvert år rejser millioner af danskere med transportmidler over lange afstande. Men hvordan er sikkerheden for passagererne? Hvordan håndteres et hjertestop af kabinepersonalet 11 km oppe i luften, eller hvordan håndterer personalet personulykker i togene? Af Mads Jakobsen Hjælpen kan være længe undervejs, hvis man befinder sig i et fly, på et skib eller i et tog. Derfor er det vigtigt, at personalet kan træde til ved personulykker og kan håndtere f.eks. et hjertestop eller brækkede lemmer. BEREDSKAB har været i kontakt med en række af de store danske transportaktører for at høre, hvordan uddannelsen af deres personale sker, og hvilket udstyr deres transportmidler er udstyrede med. ARRIVA Jens Arne Jensen, Sikkerhedschef Er jeres tog udstyret med hjertestartere? Vores tog er ikke udstyret med hjertestartere. Men de er udstyret med brandslukningsmateriel og førstehjælpsudstyr. Er personalet uddannet i førstehjælp, og hvordan holder de deres viden ajour? Alle er uddannet i førstehjælp og brandbekæmpelse. Det er lovpligtigt, at lokomotivførerne er uddannede, og deres viden skal holdes ajour hvert andet år på datoen. Ellers mister de ganske enkelt deres sikkerhedsgodkendelse, og det er vi meget strikse med at overholde. Har I haft episoder, hvor uddannelsen har reddet liv? Vi er i en branche, hvor personulykker forekommer. Om året har vi omkring 4-5 personpåkørsler, hvor lokomotivførerne er nødt til at bruge deres førstehjælpsviden. Nogle af påkørslerne sker som følge af personer, der forsøger at begå selvmord, mens andre er hændelige uheld. Vi har i alle situationer et internt krisepsykologisk førstehjælpsberedskab stående klar til at rykke ud, hvad enten der er tale om mindre eller større ulykke. Ved store ulykker ligger der helt faste procedurer ned i mindste detalje for, hvad der skal ske, og hvem der skal foretage sig hvad. Hvor mange alvorlige passagerulykker har I om året? Jeg har ingen mulighed for at komme med tal for dette, da det ikke er noget, som vi registrerer. Jeg har ikke hørt om alvorlige ulykker blandt passagererne i år. Hvilke initiativer vil I i fremtiden iværksætte for at øge sikkerheden for passagerer og ansatte? Vores nuværende sikkerhedsniveau, mener jeg ikke, at vi foreløbigt kan gøre bedre. Alt er styret og fastlagt. Men vi vil arbejde med temaet psykisk vold, som er en del af hverdagen for både passagerer og ansatte. Vores ansatte skal udstyres med redskaber, så de kan håndtere den psykiske vold, så den ikke udvikler sig og måske ender med fysiske angreb. Det handler om at skabe et godt miljø for vores ansatte og de rejsende. DSB Hardy Olsen, Undersøgelsesleder Er jeres tog udstyret med hjertestartere? Nej, der er ikke hjertestartere i togene. Vi har førstehjælpskasser og andet sikkerhedsudstyr såsom ildslukkere mv. Vi har dog en hjertestarter på værkstedet i Århus, som kører lidt på forsøgsbasis. Den er dog beregnet til medarbejderen på værkstedet. Det er absolut ikke svært at få hjælp udefra, når man befinder sig i et tog ofte er der en medpassager, som er sygeplejerske, læge eller lignende med toget, som gerne hjælper. Samtidig går det meget stærkt med at få en ambulance frem, idet man rekvirerer en ambulance, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til tog og sygehus. Er personalet uddannet i førstehjælp, og hvordan holder de deres viden ajour? Alle vore lokomotivførere er uddannede i førstehjælp og holder løbende denne uddannelse ved lige. De er på kursus senest hvert andet år. Det er et lovkrav, at vores lokomotivførere er uddannede i førstehjælp. Har I haft episoder, hvor uddannelsen har reddet liv? Det er vanskeligt at sige, men der har da været episoder, hvor en passager har fået førstehjælp/hjertemassage i forbindelse med black out højst sandsynligt

5 en blodprop. Det er et eksempel på, at en passager er kommet til bevidsthed igen efter hjælp fra en af vore medarbejdere. Efterfølgende har Falck taget over, men hvor mange, vi egentligt har reddet, er ikke til at sige 100 %. Hvor mange alvorlige passagerulykker har I om året? Det er yderst sjældent, at vi har alvorlige ulykker, hvor der er behov for akut førstehjælp. De fleste tilfælde, hvor førstehjælp kommer i anvendelse, er faktisk i dagligdagen, hvor en kunde/passager lige pludselig bliver dårlig eller får et ildebefindende. Hvor tit dette sker, er ikke til at sige nøjagtigt. Vi tilkalder en ambulance cirka gange om året. Det er dog ikke kun ambulancetilkald til passagererne i togene. Antallet af ambulancetilkald omfatter også personer på stationer og tilhørende områder. Så en stor del af disse tilkald er faktisk ikke kun til vores kunder og medarbejdere. Hvilke initiativer vil I i fremtiden iværksætte for at øge sikkerheden for passagerer og ansatte? At køre med tog er meget sikkert! Vi har løbende fokus på sikkerheden og arbejder hele tiden på at gøre togtransport så sikkert som overhovedet mulig. Vi følger dagligt op på alle hændelser, herunder også nærved hændelser. Hændelserne bliver analyseret med henblik på at iværksætte forbedringer, der kan fjerne årsagerne til, at uheld opstår. Samtidig deltager og medvirker vi i øvelser bl.a. tunneløvelser i Storebæltsberedskabet. Vi øver også evakuering af egne medarbejdere på værksteder og kontorer, der er omfattet af OHSAS smæssigt har vi inddelt indsatsen på fire områder: Eksternt beredskab det beredskab, der skal hjælpe vore kunder i krisesituationer Internt beredskab det beredskab, der skal sikre alle vore medarbejdere. Vi har flere certificerede enheder efter OHSAS 18001, hvor afværgeforanstaltninger indgår som et væsentligt punkt Produktionsberedskabet det beredskab, der skal sikre såvel kunder som medarbejdere imod vold- og hærværkssituationer i den daglige drift Terrorberedskabet det beredskab, der skal sikre en forebyggelse og aktion på det aktuelle trusselsniveau My Travel Airways Marianne Larsson, ansvarlig for sikkerhed ombord Er jeres fly udstyret med hjertestartere? Alle vores fly er udstyret med hjertestartere. Vi var et af de første flyselskaber i Norden, der fik dem ophængt i vores flyflåde, og det er godt 10 år siden. Er personalet uddannet i førstehjælp, og hvordan holder de deres viden ajour? Der stilles meget skrappe krav til kabinepersonalet omkring deres færdigheder inden for førstehjælpsområdet og sikkerhed generelt. Vi er den transportsektor, der har de skrappeste krav. Der bliver udstukket direktiver, der specifikt forklarer, hvad personalet skal kunne. Vores kabinepersonale uddannes i førstehjælp på et tre-dages kursus, og herefter får de deres viden opdateret en gang om året. Desuden uddannes de selvfølgelig også i blandt andet brandslukning og evakueringsprocedurer. Har I haft episoder, hvor uddannelsen har reddet liv? Vi har for et par siden haft en episode, hvor en handicappet person ikke havde puls eller vejrtrækning. Efter 3-4 minutter lykkedes det for kabinechefen og en passager via livreddende førstehjælp at få genoplivet personen. Så sent som i starten af november var jeg med en flyvning, hvor vi var nødt til at mellemlande i Madrid. En ældre herre havde fået det meget skidt. Fra beslutningen bliver taget fra kaptajnens side om, at vi skal mellemlande, og til en læge tilser patienten på jorden, gik der kun 25 minutter, så hjælpen kan hurtigt nå frem, selvom vi normalt bevæger os i de højere luftlag. Hvor mange alvorlige passagerulykker har I om året? Sidste år blev der rapporteret 460 tilfælde af ulykker. Det tal dækker over alle former for ulykker. Det kan være en passager, der får varm kaffe ud over sig, eller en Sikker transport passager der besvimer. I 62 af tilfældene var det nødvendigt for kabinepersonalet at spørge blandt passagererne, om en læge eller sygeplejerske var til stede. Og i fire tilfælde var det nødvendigt, at flyet måtte mellemlande, for at passageren kunne komme under lægebehandling. Hvilke initiativer vil I i fremtiden iværksætte for at øge sikkerheden for passagerer og ansatte? Der kommer hele tiden nye direktiver, som sætter krav til vores uddannelse af personale. Derfor er vores sikkerhed for både passagerer og personale hele tiden opdateret med den seneste viden. Som sagt så er netop vores transportsektor den mest overvågede, og der bliver stillet mange krav til flyselskaberne, så sikkerheden er helt i top. DFDS Gert Jakobsen, Informationschef Er jeres færger udstyret med hjertestartere? Alle vores færger er udstyret med hjertestartere samt andet medicinsk førstehjælpsudstyr. Er personalet uddannet i førstehjælp, og hvordan holder de deres viden ajour? Alle har gennemgået et sikkerhedskursus, hvor blandt andet førstehjælp er en del af det. Der er løbende opfølgning på deres uddannelse, og vi investerer mange ressourcer i at højne vores sikkerhed for passagerer og besætning. Desuden har skibsofficererne en decideret sygdomsbehandleruddannelse, hvor de med hjælp fra Radio Medical kan behandle alvorlige sygdomme. Hvor mange alvorlige passagerulykker har I om året? Vi har meget få alvorlige ulykker. Det er langt hyppigere med personer, der har hjerteproblemer og lignende. Men det er helt naturligt, når vi over 1,8 millioner passager om året, for så kan den slags hændelser ikke undgås. I de tilfælde er der også mulighed for, at redningshelikoptere kan komme os til hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt. Hvilke initiativer vil I i fremtiden iværksætte for at øge sikkerheden for passagerer og ansatte? Med så mange passagerer er vi også nødt til hele tiden at følge med i udviklingen inden for livreddende førstehjælpsudstyr. Vi er selvfølgelig underlagt de direktiver, der kommer fra Søfartsstyrelsen, men vi gør selv meget mere end det. ú

6 Støttepunkt Århus Brandvæsen Støttepunkterne var tæt på at lide en krank skæbne i foråret, da aftalen for det nye beredskabsforlig skulle indgås. I 11. time blev støttepunkterne dog reddet. Det er man glade for i Århus. Af Mads Jakobsen Både beredskabschef Jakob Andersen og viceberedskabsinspektør Thorbjørn Jørgensen er glade for at have frivillige i Århus Brandvæsen og i støttepunktsberedskabet. De er en væsentlig del af redningsberedskabet og en nødvendighed for, at uforudsete og større ulykker og katastrofer kan tackles på den hurtigste og mest effektive måde. Det viser tallene i faktaboksen også. Antallet af indsatser viser tydeligt, at der gennem de seneste seks år har været et stigende behov for anvendelse af støttepunktet og dermed de frivillige. Den frivillige styrke udgør altså en essentiel del af det samlede beredskab, der er en forudsætning for at løse de mange og komplicerede hændelser, der følger af at være en storby som Århus. Århus Brandvæsen beskæftiger 38 fuldtidsansatte brandmænd samt 73 deltidsbrandmænd. Endelig er der tilknyttet 76 frivillige i støttepunktsberedskabet. De frivillige indgår i dette beredskab som afløsningsmandskab for de fuldtidsansatte. Derfor gennemgår frivillige ved Århus Brandvæsen en professionel uddannelse i brand- og redningstjeneste samt førstehjælp. Der er to måder at stå til rådighed for beredskabet på. Som frivillig kan man have en standardkontrakt, hvorefter man bliver opført på alarmeringslister og kan tilkaldes telefonisk. Man kan også indgå en tillægsaftale, hvormed man forpligter sig til at have vagt en uge af gangen, hver tredje uge. De frivillige, som har vagt, skal kunne møde inden for en halv time ved alarmering, og får derfor udleveret en personsøger, som man skal bære på sig i vagtugen. For at sikre, at den frivillige kan betjene det komplicerede materiel på et højt niveau, deltager man hver tredje uge i et vagtskifte af cirka to timers varighed, hvor man træner i brug af materiellet. Glad for frivillige Ved Århus Brandvæsen er man utrolig glad for de frivillige. Men det er ikke en dans på roser at være frivillig. Der bliver stillet krav til dem. Den frivillige skal deltage i minimum 48 timers årlig vedligeholdelsestræning for at sikre, at uddannelsen altid er opdateret. Vedligeholdelsestræningen afholdes altid tirsdag aften eller som lørdagsøvelser. Vi er dog også nødt til at stille krav til vores frivillige. Ganske enkelt for at fastholde en form for professionalisme. Vi skal vide, hvad de kan i skarpe situationer. Vi skal være sikre på, at de kan magte opgaven. Derfor sætter vi også som krav, at de indgår i vores vagthold og deltager på vedligeholdelseskurserne, fortæller beredskabschef Jakob Andersen. Men der bliver også taget hensyn til de frivillige, selvom de er ildsjæle og nærmest ikke er til at stoppe. De brænder for deres arbejde, og det er mere end prisværdigt, men det er nødvendigt at tage hensyn. Da der er tale om frivillige, der har et civilt job ved siden af, så forsøger vi også at tage hensyn til dette. Vi forsøger derfor også at skabe en ligevægt mellem de opgaver, som de frivillige skal kunne udføre, og de krav, som vi sætter til dem. På mange områder er de frivillige specialister, og det nyder vi rigtig godt af. Og der er jo også mere og mere brug for de frivillige. Brugen af frivillige til indsatser er støt stigende, og det bunder blandt i, at støttepunktet dækker et stort geografisk område, og mange omegnskommuner rekvirerer materiel og assistance, forklarer Jakob Andersen. Skulder ved skulder De frivillige i støttepunktsberedskabet deltager i mange indsatser, og det er på samme vilkår som de fuldtids- og deltidsansatte. Desuden er den frivillige ressource også et godt element at rekvirere ansatte brandfolk fra. Frivillige er et vigtigt grundelement i vores redningsberedskab. Vi har i øjeblikket 73 deltidsbrandfolk, hvor halvdelen af dem er startet som frivillige. Vi har endda en fuldtidsansat, som er stoppet, men som stadig fortsætter i redningsberedskabet som frivillig. Det vidner om, at de frivillige har et godt renommé og en god position i Århus Brandvæsen, fortæller viceberedskabsinspektør Thorbjørn Jørgensen. I tidligere tider har der været interne stridigheder mellem de fastansatte, de deltidsansatte og de frivillige. Men der er gennem årene gjort meget for, at de forskellige grupper har fået en større

7 Støttepunkt forståelse for hinandens kompetencer og opgaveområder. Det har gjort, at vi i dag har et sammentømret beredskab på tværs af grupperne. Ingen kigger således skævt, hvis der står en frivillig ved siden af en fuldtidsansat under en indsats. Det sker nemlig meget tit, forklarer Thorbjørn Jørgensen. Lys fremtid for frivillige Ved Århus Brandvæsen er fremtiden lys for de frivillige. Arbejdsopgaverne og mulighederne for at udnytte de frivilliges kompetencer er stigende. Jeg ser et stort potentiale i fremtiden for de frivillige. Vi oplever flere og flere skæve hændelser, som sætter krav til specialister, og her har de frivillige store muligheder, da de besidder en stor ekspertise på mange områder. Vi skal også være opmærksomme på, at vi i højere grad skal være bedre til at inddrage og udnytte de frivilliges civile kompetencer i beredskabet. De frivillige spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med den risikobaserede dimensionering, hvor beredskabet ved at udnytte de frivilliges kompetencer kan dække de huller, som der ellers ville være. Jeg ser derfor rigtig gode muligheder for at anvende den frivillige ressource mere effektivt i fremtiden, slutter beredskabschefen. ú Indsatser fordelt på år (opgjort 3. september 2007) År Antal indsatser Fremmødte frivillige til indsats Mandtimer under indsats , , , , , I alt ,5

8 Når kommunikation SKAL virke! * Automatisk rapportering til ODIN: Kontakt os og hør om vores Mobile ODIN løsning (MODIN) der effektiviserer dine arbejdsgange, tlf bomaerke.dk

9 Hjertestarter Det sidste års tid har der været mange historier fremme i pressen om, at der ler registrering og overblik over, hvor hjertestarterne er, og om de overhovedet mang- er placeret rigtigt. Et nyt pilotprojekt i København og Frederiksberg kommuner skal sætte hjertestarterne på kortet. danmarkshjertestartere sættes på danmarkskortet Af Line Nielsen Idéen med projektet Hurtig Hjælp med Hjertestarter er, at når alle hjertestartere, offentlige såvel som private, bliver registrerede i et netværk, så kan folk, der ringer ind til alarmcentralen, få oplyst, hvor den nærmeste hjertestarter er placeret. At folk hurtigt kan fi nde frem til en hjertestarter, er en stor fordel og helt essentielt, idet de første minutter efter et hjertestop er vitale for overlevelsen. For hvert minut, der går fra hjertestoppet er indtruffet, og til genoplivningen iværksættes, mindskes chancerne for at overleve nemlig med 6-10 %. Forskning peger på, at der kan reddes dobbelt så mange menneskeliv, hvis en hjertestarter er inden for rækkevidde. Enestående projekt København og Frederiksberg bliver de første steder i verden, der har en ordning, hvor alarmcentralen kan forbinde borgere i nød med et netværk af hjertestartere. På nuværende tidspunkt ved ingen med sikkerhed, hvor mange hjertestartere, der fi n- des i København. Københavns Kommune har selv opstillet 166 hjertestartere, men antallet af privat-opsatte hjertestartere i for eksempel virksomheder er ukendt. Håbet er, at alle virksomheder, organisationer og foreninger, som har investeret i en hjertestarter, vil registrere den i Hjertestarter-Netværket på hjemmesiden www. hjertestarter.dk. Derved indgår de nemlig automatisk i alarmcentralens netværk. Hvis indsatsen i København bliver en succes, skal projektet udbredes til resten af landet. Den rette placering er vigtig Men det er ikke nok blot at registrere hjertestarterne. Det er lige så vigtigt at få dem placeret de rigtige steder. Konsulent ved sforbundet, Benthe Petersen, fortæller, at hjertestarterne skal være placerede, så folk har mulighed for at komme til dem. Det er en rigtig god idé at få alle hjertestartere registeret, også hjertestartere i private virksomheder, men det, man skal huske, er, at mange virksomheder lukker og låser ved fyraften. Dette kan vanskeliggøre adgangen til hjertestarterne. Derfor bør man overveje at placere hjertestartere på steder, som er døgnbemandede eller som i det mindste har længe åbent. Det kan for eksempel være kiosker, hoteller, 7-Eleven, restauranter, togstationer og lignende, fortæller Benthe Petersen, som understreger, at hjertestartere hverken kan eller skal erstatte almindelig hjertelungeredning, men at de er et meget vigtigt supplement i forbindelse med genoplivning. ú fakta Hurtig Hjælp med Hjertestarter er et samarbejde mellem: Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Alarmcentralen i Storkøbenhavn, ATKINS, Hjerteforeningen og TrygFonden. sforbundet afholder kurser i hjertestart. Læs mere på 9

10 BrandBevæg Ældre er i risikogruppen, når det handler om brand i hjemmet. Derfor er opsætningen af røgalarmer vigtig i det forebyggende arbejde. BrandBevægelsen, som sforbundet er medlem af, iværksatte derfor en røgalarmkampagne i uge 45. Hvad gør du, Hvis din kollega falder om? I Danmark får mennesker hvert år hjertestop uden for hospitalet. Mindre end hver fjerde er i nærheden af nogen, der kan førstehjælp. Det kan du gøre noget ved! For din egen skyld og for din kollegas. Brug 12 timer af din virksomheds kostbare tid og lær at gi liv. Så er I beredt, når uheldet er ude. Se alle kurser på eller ring

11 BrandBevægelsen elsen et sikkert initiativ Af Mads Jakobsen I starten af november skænkede BrandBevægelsen med støtte fra TrygFonden røgalarmer til opsætning i private hjem i syv kommuner. Kommunerne har selv udpeget de ældre borgere, der skal have en eller flere røgalarmer sat op i hjemmet. Målet med røgalarmkampagnen er at nå ud til de ældre og deres netværk. Syv kommuner har deltaget i projektet, og de er med til at skabe fokus på problemet. De involverede kommuner er: København, Århus, Hjørring, Tønder, Middelfart, Næstved og Rudersdal. Hver kommune har fået udleveret mellem røgalarmer til opsætning hos ældre borgere. Ældre en risikogruppe De ældre er særligt udsatte for at brænde inde i hjemmet. I 2005 omkom 87 personer i brand i Danmark. Heraf var 36 personer over 67 år. For 2006 var tallet 71 omkomne med 27 personer over 67 år. I gennemsnit er 40 procent af de omkomne i dødsbrande altså 67 år eller derover. Samtidig viser undersøgelser, at der er færre røgalarmer i de ældres boliger end i resten af landets boliger til trods for, at de ældre borgere altså er i risikogruppen. Røgalarmkampagnens formål BrandBevægelsens mål er at nedbringe antallet af omkomne og tilskadekomne ved brand. Et af indsatsområderne er røgalarmkampagnen i uge 45. Ud over det allervigtigste - at redde menneskeliv - er de økonomiske, sociale og psykologiske besparelser for såvel enkeltpersoner som samfund betydelige ved en nedbringelse af antallet af døde og tilskadekomne ved brand. Vi kan alle gøre noget Røg kaldes også for den tavse død. Den dræber i løbet af få minutter, og røgen vækker ikke en sovende beboer. Men det gør en velfungerende røgalarm. Og den koster under kr. 100,Budskabet er, at vi alle for få midler kan gøre en aktiv indsats imod brand i hjemmet. Kampagnen skulle gerne skabe opmærksomhed om projektet i medierne og dermed få budskabet ud til endnu flere ældre borgere og ikke mindst deres netværk. Hvis de bliver klar over, at opsætningen af en røgalarm kan bidrage til en højere sikkerhed i hjemmet hos bedstemor eller naboen, vil BrandBevægelsen være nået langt i det forebyggende arbejde. ú Zodiac Hurricane De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.zodiac Hurricane leveres i åbne eller lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 14 meter. Amager Strandvej København S Tlf Fax info@unisafe.dk Kommunikations radioer Patruljefartøj Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt. LMR Radiosystemer A/S Egevej Aabenraa LMR EU s WWW LMR EU Motorola CP040 4 Kanaler. Robust Super lydkvalitet. Li-Ion Batteri. Inkl. Bordlader Kr ,- + moms og kodning (á kr. 425,- KIT : 6 stk radioer,1 stk 6-pladslad er, kodning = kr ,+ moms Niros TRX100/400 Telefon Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Odense, Århus og København 128 kanaler. Prisbillig Inkl Bordlader. Li-Ion Batteri Kr ,+ moms og Kodning (á kr. 425,-) lidt mere radio!

12 Materiel ønskes Landsbyens brandbil er fra 1978 og rumænsk model. Den kan medtage liter vand. Materiel ønskes i Rumænien På trods af medlemsskabet i EU så er der stadig lang vej for Rumænien til at skabe et samfund, som vi kender det i Danmark. Nogle af de helt basale elementer fungerer ikke i landet, som halter bagefter. Det gælder også for det beredskabsmæssige område. Af Line Nielsen Bjarne Laustsen og Allan Niebuhr, som er medlemmer af Folketingets Fødevareudvalg såvel som Forsvarsudvalget var i september på besøg på gården DanBred Arges i Rumænien. Gården drives af Laurids Søndergaard og Martin Agerskov fra Danmark, som forsøger at opbygge en stor svinefarm i Slobozia i det sydøstlige Rumænium. For de to landmænd er det afgørende at have et godt forhold til deres medarbejdere såvel som landsbybefolkningen, og de forsøger derfor at hjælpe, hvor de kan. Blandt andet støtter de den lokale skole og det lokale fodboldhold og har skabt omkring 60 lokale arbejdsplader. Ikke mange ressourcer De fortæller, at de er utrolig glade for den interesse, som Bjarne Laustsen og Allan Niebuhr udviste for deres landsby og de vilkår, som befolkningen her lever under. I vores nabolandsby er der et nedslidt hospital, der mest benyttes til ældre, men hvor der ikke er ressourcer til hverken den rigtige pasning eller de nødvendige hjælpemidler. De gamle bliver jo passet af familien, men der er også problemfamilier her. Kommunens økonomi rækker desværre ikke ret langt, fortæller Laurids Søndergaard. Materiel savnes Den nærmeste brandstation ligger i Pitesti omkring 55 km væk, og der er kun en gammel brandbil, som dækker et stort område på meget dårlige veje. På gården er der dog stor lyst til at hjælpe, men desværre er der også meget beskedne økonomiske og ledelsesmæssige ressourser at gøre med. Laurids Søndergaard og Martin Agerskov har derfor et ønske om at få en bedre brandbil og en ambulance 12

13 Materiel ønskes til landsbyens beboere. Det kvitterede Bjarne Laustsen og Allan Niebuhr for ved at sige, at de ville afsøge, om der var nogle af BEREDSKABs mange læsere, der skulle have en brandbil eller en ambulance stående, som de ikke bruger, og som de har lyst til at donere til landsbyen. Vil du donere materiel til landsbyen? Kontakt Bjarne Laustsen på telefon eller mail: eller Allan Niebuhr på telefon eller mail: ú HJERTESTOP! Kun 4-5 % overlever, hvis de får et hjertestop uden for hospitalet. Det er alt for få, og derfor er det vigtigt, at endnu flere lærer at håndtere hjertestop. Med en hjertestarter inden for rækkevidde kan du være med til at give livet et stød i den rigtige retning. Tag et 3-timers kursus, lær at betjene en hjertestarter og vær med til at redde liv. Læs mere på: eller kontakt os på telefon xxxxx_bf_ann_194x120_hjertestart1 1 08/01/07 10:40:52 13

14 Fuldskal Ambulancer, pionervogne, røg, råben og radioskrat. I dagene oktober afholdte Region Sjælland i samarbejde med sstyrelsen i Næstved et katastrofemedicinsk kursus med en fuldskala beredskabsøvelse. Af Line Nielsen» Foto: Line Nielsen Foto: Jan-Ole Rasmussen» Omkring 200 personer deltog i øvelsen, som blev afholdt onsdag den 3. oktober henholdsvis om dagen og om aftenen. Der deltog både politibetjente, Falckreddere, læger, sygeplejersker, lægesekretærer, personel fra støttecentre og redningsberedskabet, samt en masse figuranter. sforbundets frivillige deltog også Jan-Ole Rasmussen fra sforbundet fik en uge inden øvelsen til opgave at skaffe frivillige, som kunne agere figuranter. Han gjorde en stor indsats for at skaffe figuranterne og fik fat i omkring 30 personer både fra forbundets egne rækker, bl.a. fra Maribo-kredsen, men også værnepligtige, praktikanter, DSB-ansatte og et par togpassagerer, en spejder og folk fra Dansk Handikapforbund. Derudover skulle der bruges et antal sminkører for at få figuranternes sår og skader til at se så realistiske ud som muligt. Når katastrofen indtræffer Scenariet var, at der var opstået brand i en malerforretning, hvilket resulterede i, 14

15 Fuldskala øvelse a øvelse i Næstved at et ulovligt fyrværkerioplag i lokalet ved siden af eksploderede. Flere køretøjer blev beskadiget eller forulykkede i forbindelse med eksplosionen, og der var flere fastklemte personer og småbrande i området. Der opstod røgudvikling i en naboejendom, og det videdes ikke, hvor mange mennesker, der opholdte sig i bygningen. Der var ligeledes sket en mindre sammenstyrtning i huset med eksplosionen, og der var fare for yderligere sammenstyrtning eller nedfald af bygningsdele. Der var muligvis flere håndværkere, som blev fanget under sammenstyrtningerne. En tankvogn, som var ved at bakke ind til påfyldning af tanken, holdte og blokerede vejen. Nu handlede det om at samarbejde og få folk reddet ud hurtigst muligt. Øvelser afslører svagheder Sektionschef hos sstyrelsen i Næstved Per Grim var øvelsesleder og dommer på øvelsen. Han fortæller, at man efter endt kursus vil evaluere og følge op på øvelsen, så man kan blive klogere på, hvad der gik godt, og hvad der eventuelt kan forbedres. Øvelsen handlede om at øve samarbejdet mellem de forskellige parter. På spørgsmålet om Danmark er klar til terror, siger Per Grim: Det er et godt spørgsmål. Det er svært at sige. Øvelser afslører svagheder, fortæller han, men han mener dog, at redningsberedskabet er godt rustet. Til daglig går det meget godt, og vi klarede det også godt både til EU Topmødet og kronprinsebrylluppet, så jeg er ikke bekymret. Men infrastrukturberedskabet det er dem uden blå blink dem ser man ikke meget til. Private selskaber kan godt, men vil ikke samarbejde, oplever Per Grim. Han mener derfor, at det går lidt trægt, og at der ikke bliver trænet nok på dette område. God øvelse Per Grim er dog godt tilfreds med øvelsen, som varede omkring halvanden time. Senere på dagen afholdtes en lignende øvelse, hvor der blev lavet lidt om på, hvor figuranterne var placerede og så videre, så det fortsat var en udfordring for deltagerne. Om aftenen var der ligeledes den udfordring, at det var mørkt, og derfor var deltagerne nødt til at sætte lys op, før de kunne gå i gang med redningsarbejdet. Sektionschefen afslører, at der er lagt rigtig mange timer i planlægningen af øvelsen han skyder på omkring 600 timer. Med sine 27 år i sstyrelsen har Per Grim dog stor erfaring med dette arbejde, og sammen med kursusudvalget, som består af 20 personer, har han brugt lang tid på at modernisere og opdatere øvelsen, så den er tidssvarende. Og til næste år går det hele løs igen. ú» En frivillig fra Maribo-kredsen er sminket med store brandsår på det meste af kroppen. Foto: Jan-Ole Rasmussen 15

16 Køreteknik Avanceret udrykningskør Af Flemming Elniff, kredsleder i Herning I Herning har vi, som alle andre steder, frivillige, der har mange gode kontakter, bl.a. på deres arbejdsplads. Hos os har det betydet, at en frivillig, som arbejder som natportier vi skal jo leve af noget en sen aftentime kom i snak med en af politiets køretekniske instruktører. Nogle uger senere fik vore frivillig arrangeret et kursus hos AMU i køreteknik og manøvrering. To af politiets garvede instruktører fik strikket et specialkursus i udrykningskørsel sammen til os. Da de frivillige fik tilbudet om kurset, blev de 16 pladser næsten revet væk. Kurset var et to dages kursus, så weekenden oktober skulle vi så vise vore kørerevner. Tidligt lørdag morgen kl er tidligt en lørdag kørte 16 frivillige fra Herning i otte køretøjer til Jyllandsringen i Resenbro. En skøn tur, hvor vi kunne se solen stå op, så man troede, at Silkeborg stod i flammer. At skovenes farver også var flammende, gjorde bare oplevelsen helt perfekt. Vi nåede alle Jyllandsringen i ro og orden med ro i sindet og sommerfugle i maven. Vi vidste ikke, hvad vi gik ind til. Efter en kort introduktion fra vores instruktører, Flemming og Tage, fik vi lidt morgenmad til de hungrende maver. Vi skulle jo nødig forstyrres af unødvendig støj! Selve kurset startede med en kort og grundig instruktion om kørselsteknik, sikkerhed samt en god instruktion i, hvad fart betyder i forbindelse med sammenstød. Man får et chok, hver gang man ser virkningen. Herefter blev vi delt op i to hold med hver fire biler og havde så hele banen for os selv. Det hold, jeg startede på, skulle først køre slalomkørsel, hvilket ikke gav de store problemer. Instruktøren mente efter første gennemkørsel, at vi var lidt professionelle (man bliver en smule stolt), og så skulle vi ellers samme vej tilbage i bakgear. Nu var vi ikke så stolte mere, men med en god instruktion fik vi i løbet af 3-4 forsøg lært ikke at vælte alle keglerne. Det begyndte næsten at virke naturligt, kun at bruge et sidespejl af gangen. Næste udfordring var bremseteknik. Vi skulle lære at bremse hurtigt og uden udskridninger. Derefter bestod øvelsen i både at bremse og undvige på såvel tør som våd bane. Vi prøvede det så mange gange, at alle fik et godt tag på det. Dog blev Fru Olsen (en kegle) nedlagt rigtig mange gange. Nu var det frokost tid, selvom vi ikke syntes, vi havde kørt nok. Vi fik nogle dejlige frokostboller og en god snak, hvor vi dog blev moppet af vore instruktører. Men de var alligevel lidt overraskede over vores formåen. Eftermiddagens program bød først på glatbanekørsel. Vi startede med at køre glatkørsel efter nogle ideallinjer, som vi hurtigt fik styr på også på hvor hurtigt vi kunne få køretøjerne igennem kurverne. Bagefter skulle vi lære forhjuls- og baghjulsudskridninger, det er svært i en gammel lastbil, og der var mange, der fik sig en karruseltur eller flere. Efter en kort kaffepause skulle vi lære at køre hurtigt. Fire af vores lette køretøjer blev, med en dejlig sort Audi som frontkører (desværre bemandet med en instruktør), linet op på rad og række, og så var det ellers ud på banen. Det hele gik ud på, at vi skulle følge Audiens spor også kaldet idealsporet mange gange rundt på banen. Aldrig har jeg hørt vores køretøjer hvine så meget fra dækkene, men bilerne holdt til det. En spændende kørsel, hvor vi under kontrollerede forhold og god instruktion lærte, hvad køretøjerne, og ikke mindst vi selv, kunne. Som afslutning på dagen gav instruktørerne os en køretur i Audierne, ikke vildt men meget hurtigt, det var en oplevelse i sig selv. Vi havde afgjort fået flyttet nogle grænser med hensyn til bilkørsel, og vi følte os noget mere trafiksikre. Jeg tror, at alle sov godt den aften! Næste dag blev vi delt op i et formiddags- og et eftermiddagshold. Vi skulle køre hjemme i Herning med instruktørerne på passagersædet. Vi kørte rundt på små og store veje i Hernings omegn for at lære udrykningskørsel i praksis. Instruktionen lød på følgende momenter: Sikkerhed, bruge hele vejbanen hvis muligt, læs trafikken langt frem, hurtig nedbremsning og ikke mindst brems, ret op, brems og videre. At vi skulle have hænderne på rattet i stillingen kvarter i tre, havde vi allerede lært men fik det at vide igen og igen, så Kørslen var spændende. Aldrig har vi kørt så stærkt rundt på de små veje uden at være det mindste nervøse, men man følte faktisk selv i vores gamle biler at man 16

17 Priser sel prisindstillinger for 2007 havde situationen under kontrol. Når man kommer hjem efter sådan en tur, er man en smule høj. At vi alle under kørslerne var blevet rettet rigtig meget på, havde vi næsten glemt. Fortalte jeg for resten, at da vi ankom til Jyllandsringen, stod der på instruktørernes biler: Kursus for professionelle Vi ku bare det der. Alt i alt havde vi et par gode dage, hvor vi dels fi k fl yttet nogle grænser, dels fi k afl uset nogle af vore dårlige vaner og ikke mindst: lærte at køre på den rigtige og fornuftige måde. Jeg kan kun opfordre andre kredse rundt om i landet til at deltage i et køreteknisk kursus har det interesse, har jeg nogle rigtig gode kontakter. Vi deltog med følgende køretøjer: Køkkenvogn (alt lå ikke lige på samme plads ved afslutningen), en brandgruppevogn, en kommandopostvogn, en VW Kleinbus, en VW pick-up og en 4-hjulstrukken Datsun alle af veteranvognsklassen, samt brandvæsenets HB13 og vores lille Clio med håndtag. ú Af Mads Jakobsen Så er tiden kommet til, at indstillingerne til priserne for 2007 skal indsendes. Der er to priser, som skal uddeles, og der kan kort læses om indstillingsbetingelserne herunder. Der kan læses mere om priserne i forrige udgave BEREDSKAB (September 2007), som kan fi ndes på Den Danske Redningsberedskabspris Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, heltids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en skarp indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Som et led i prisen følger en honorering på DKK. Prisen for 2007 vil blive uddelt af forsvarsministeren i april 2008 ved et arrangement på Christiansborg. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af en komité på et møde i marts måned. Sidste frist for indstilling er mandag den 25. februar 2008, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: sforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: , E- mail: spw@beredskab.dk. Læs mere på Frivilligpriserne Prisen som Årets Frivillig tildeles en (gruppe af) frivillig(e), der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. Prisen som Årets Frivilligberedskab tildeles et kommunalt eller statsligt redningsberedskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, enten i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. sforbundets Landskontor skal have modtaget indstillingen til Frivilligprisen (-erne) senest mandag den 10. december Selve priserne uddeles herefter i marts-april måned. ú 1

18 Ældresikkerhed Landsdækkende Ældresikkerhed har brug for DIN hjælp! Der sker alt for mange ulykker med ældre i hjemmet. Det antal vil sforbundet gerne nedbringe. På landsplan får vi derfor brug for frivillige til Landsdækkende Ældresikkerhed. Af Mads Jakobsen Som omtalt i sidste udgave af BERED- SKAB lancerer sforbundet efter årsskiftet Projekt Ældresikkerhed på landsplan. Projektet omhandler to opgaveområder, hvor der er brug for frivillige over hele landet. De frivillige skal afholde foredrag om ældresikkerhed, mens Falck ved hjælp af frivillige vil gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet. Som frivillig vil du blive uddannet til at blive foredragsholder. Dette vil ske på et kursus (varighed 11 timer) af en dags varighed, hvor blandt andet konsulent Benthe Petersen vil stå for undervisningen. Det er ligeledes muligt for frivillige at gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet i Falck regi ved at blive uddannet af Falck, hvilket forløber over to dage af 3 3½ timers varighed. For hvert foredrag (varighed 3 timer) eller sikkerhedstjek (varighed 1 time), som du gennemfører, vil du modtage et honorar på kr. 450, - for foredraget og kr. 250,- for et sikkerhedstjek. sforbundet søger frivillige til Landsdækkende Ældresikkerhed! Efterspørger du som frivillig nye udfordringer i din fritid, kan du melde dig som foredragsholder eller sikkerhedsrådgiver. Du kan læse mere om arbejdsopgaverne i sidste udgave af BEREDSKAB (September 2007), på www. beredskab.dk eller ved at kontakte landskontorets konsulent Benthe Petersen på tlf eller på bpt@ beredskab.dk. ú Frivillige med i Tænketank Af Irma Møller, Region Midtjylland Siden 2006 har fem frivillige arbejdet i Tænketanken, som er en arbejdsgruppe nedsat af Landsledelsen med vicekredsleder Carsten W. Larsen som tovholder. Tænketanken har været repræsenteret af alle regioner, undtagen Region Sjælland. Idéen med Tænketanken har været at inddrage frivillige i processen med at udvikle nye aktiviteter, så sforbundet ændres til en offensiv, dynamisk og engageret samfundsorganisation. Medlemmerne i arbejdsgruppen har udarbejdet et kommissorium, der kommer med anbefalinger til en ny strategi- og udviklingsplan for sforbundet. Tænketankens bidrag skal styrke sforbundets kit på alle organisatoriske niveauer, så der vil være endnu større overensstemmelse mellem behov og ønsker fra lokalt og centralt hold med henblik på sforbundets udviklingsplaner og aktiviteter. Arbejdsgruppen har fokuseret på fire emner: Kommunikation, Organisation, Synlighed og Andet. Siden arbejdsgruppen blev etableret, er der afholdt syv møder i Tænketanken. Arbejdsgruppens kommissorium indeholder i alt 12 aktiviteter, som blev fremlagt på Landsledelsesseminariet 17. november ú 18

19 Rejs - ikke uden os Fra årsskiftet 2008 dækker det gule sygesikringskort dårligere. Til gengæld dækker vores årsrejseforsikring bedre. Ideen er i korte træk, at du skal være dækket lige så godt på rejsen som derhjemme. På vores hjemmeside kan du købe en årsrejseforsikring, der dækker hele husstanden, hele året på rejser af op til 30 dages varighed. Priserne begynder ved 275 kr. for en årsrejseforsikring, der dækker i Europa. Hele verden får du for 650 kr. Spar 18 % på de fleste forsikringer For at købe årsrejseforsikringen skal du have din indboforsikring i Topdanmark. Så er det jo heldigt, at du som medlem af sforbundet sparer hele 18 % på de fleste af dine forsikringer (dog ikke Årsrejse), når du samler dem hos os. Læs mere på jeres særlige hjemmeside og bestil et uforpligtende tilbud. Eller ring med det samme og sig, at du er medlem af sforbundet. Nummeret er:

20 DFI Information De to DFI er har for fremtiden hver fået plads i til at komme med informationer eller nyheder DFI, Hedehusene Videncenter Frivillige ved sstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene, har udarbejdet en rapport med titlen Din Medarbejder Gør en Forskel! Rapporten gør status over en arbejdsgiverkampagne, der er gennemført i 2006 og 2007 over for arbejdsgivere til frivillige ved frivilligcentret. Baggrunden for rapporten har været at sikre den operative anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. De frivillige har udleveret et informationsark til deres arbejdsgivere, hvorpå der orienteres om de frivilliges tjeneste, uddannelse og øvelser samt de kompetencer, som de frivillige tilegner sig. Den frivilliges engagement i redningsberedskabet er generelt blevet positiv modtaget af arbejdsgiverne, der i forskellig grad er indstillet på at muliggøre den frivillige tjeneste. Dette indebærer, at arbejdsgiverne stiller sig positive over for at tilrettelægge vagter mv., så den frivillige kan deltage i uddannelse og øvelser, V N DFI, Herning at den frivillige kan forlade arbejdspladsen for at deltage i akutte indsatser, og at arbejdsgiveren anvender den frivilliges beredskabsfaglige kompetencer på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser, at kampagnen opfylder et behov for at kommunikere med de frivilliges arbejdsgivere. Kampagnen har således påbegyndt arbejdet med en central problemstilling i redningsberedskabet. Både i forhold til den operative anvendelse af frivillige og i forhold til rekruttering af deltidspersonel. Det er nødvendigt med klar kommunikation til arbejdsgiverne om behovet for, at de frivillige kan frigøres fra deres arbejdsplads til nationale og internationale opgaver, og hvilken betydning dette har for samfundet. Rapporten kan læses på Frivilligcentrets hjemmeside: ú Ø Af Niels Høck Andersen, DFI, Herning Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) er et resultat af det brede politiske forlig i 2002 om forøget anvendelse af frivillige i det danske redningsberedskab. I første omgang blev styrken etableret som et pilotprojekt ved sstyrelsen Midtjylland fra 2003 og et år frem. I juni 2004 blev DFI en en fast etableret enhed placeret ved centret og har derefter fungeret som en fast enhed i det samlede danske redningsberedskab. Siden er der også placeret en DFI på Sjælland i Hedehusene, sstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene. Formålet med DFI en er at give kommunale og statslige frivillige øget mulighed for at spille en reel operativ rolle ved at bistå det eksisterende beredskab i hele Danmark, kommunalt som statsligt, i situationer med behov for ekstra mandskab og/eller materiel. Hertil kommer, at DFI også indsættes uden for Danmarks grænser. DFI har blandt andet været indsat i Iran, Libanon, S Rumænien og flere steder i forbindelse med tsunamien. I dag er DFI en i Herning en operativ styrke med ca. 65 kommunale og 35 statslige frivillige fra stort set hele Region Midtjylland. Vi har ved DFI i Herning valgt at opdele styrken i fire funktionsområder blandt hvilke, vi udvælger mandskab til de enkelte opgaver, vi måtte få det være sig nationale eller internationale assistancer, arrangementer, vagter mv. De fire funktionsområder er: Indsats Gruppen har ca. 65 medlemmer og er sammensat af både kommunale og statslige frivillige. Gruppens primære opgaver er rednings-, miljø- og brandopgaver. Redningshunde Gruppen har ca. 18 medlemmer og består udelukkende af kommunale frivillige. Gruppens primære opgaver er redningsindsatser bl.a. med indsættelse af redningshunde. I gruppen er der for tiden mønstret 6-7 redningshunde. Resten af gruppens medlemmer enten venter på mønstring/uddannelse, er instruktører eller er holdledere. Kommunikation Gruppen består af otte medlemmer og er en blanding af både kommunale og statslige frivillige. Gruppens primære opgaver er kommunikation, administration samt oprettelse og drift af KST/KSN. Forplejning Gruppen består af fire medlemmer og udgøres kun af kommunale frivillige. Gruppens opgave er at forpleje DFI en under indsats.ú 20