RADIKAL POLITIK 25. marts Hvilket Danmark vil vi? Læs om Danmark, EU og udlændige side 6 10

Transkript

1 RADIKAL POLITIK 25. marts 2004 Hvilket Danmark vil vi? Læs om Danmark, EU og udlændige side 6 10

2 INDHOLD DET MENER JEG Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre DET MENER JEG Det mener jeg 2 Det nye forbehold 3 Kommunalreform 4 Mariannes klumme 5 Nej til gymnasie-kvoter 6 En ny radikal 6 Luk øjnene! 8 Danmark og EU 8 Debat 11 RUs side 12 Landet rundt Vil have to! 16 REDAKTION: Johannes Sørensen (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Tanja Christiansen og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 100 (14 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Janus Bonde. FOTO: Forside Lars Bahl, scanpix TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk TO SIDER AF SAMME SAG DET MEST MARKANTE SKIFT efter valget er ændringerne af lovgivningen om flygtninge, indvandrere, aldersgrænser og familiesammenføringer. De frø, som Dansk Folkeparti såede gennem en Dem-os-retorik, blomstrede og bar desværre frugt den 20. november Det har ikke været kønt at se på rent ud sagt når Folketingets flertal skærpede reglerne ikke bare til det yderste, men til det aller, aller yderste! De objektive lovændringer er én sag, men tonen har været endnu værre og har svækket integrationsprocessen, som ellers er redningsplanken for både de udsatte og for at løse arbejdskraftbehovet. Dansk humanisme fik skud under vandlinjen. Regeringen har haft sit støtteparti til højre, men har nu fået et endnu større til venstre! At Lykketoft har bedrevet faneflugt fra partiets ideale fortid er kun forklarligt i lyset af et uimodståeligt ønske om for enhver pris igen at regere landet. Kan man lukke grænsen, kan man lukke det hul, hvor stemmerne strømmede ud. I dag synes vælgerne at påskønne både Socialdemokraternes omslag og vores linje. Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne har forskellige måder at være humanistiske på! Regeringens gallup erende nedtur har ført til gisninger om et nyt SR-regeringssamarbejde. VK har i en førvalgkampsdesperation varmet op med påstande om, at stemmer på liste B er stemmer for socialdemokratisk udgiftspolitik, mens stemmer på liste A er stemmer for radikalt åbne grænser. Det er spildte ord i utide. Der er ingen grund til at drøfte regeringsgrundlag, når der hverken er udskrevet valg eller foreligger en ny parlamentarisk situation. For os er hovedproblemet regeringens afhængighed af Dansk Folkeparti. Det er her tampen brænder, men det er parlamentarisk logik for burhøns. Det vigtigste er hele tiden at præsentere en samlet radikal politik med et bredt samfundsperspektiv: Aktive EU-skridt uden forbehold, velfærdsog skattereformer, miljøforbedringer, internationalt engagement minus krig, uddannelsesinitiativer, reel retssikkerhed og kommunalt demokrati, der virker. For bare at nævne nogle! Ændres den parlamentariske situation, så vi får magt, som vi har agt, og kan pege på den bedst tænkelige statsminister, så gør vi det. Venstre har en kandidat, Socialdemokraterne en og vi kan også stille med en! Det afgørende er dog ikke hvem, vi samarbejder med, men hvad vi samarbejder om = politik! Hvad skal vi gøre indtil valget? I udlændingespørgsmål skal vi ikke optræde problembenægtende, for så er vi på kollisionskurs med folks hverdagserfaringer. Vi skal sige ja til det multikulturelle samfund, men nej til det kulturrelativistiske. Også humanister må erkende, at tolerance ikke er endeløs, for så er den meningsløs. Der er forskel på værdier. Ytringsfrihed er bedre end censur. Demokrati er bedre end diktatur. Ligestilling er bedre end kønsdiskrimination. Tre vilkår gælder for alle i dette land: Retsstaten er ukrænkelig, skellet mellem religion og politik uflytteligt og alt samfundsliv skal bygge på også dine modstanderes ret til at være med og frit ytre sig. I al fredsommelighed. Vi bygger på individets rettigheder og ansvar. Derfor skal vi stille krav til såvel danskerne som indvandrerne og samtidig give enhver udfoldelsesmuligheder. Krav viser, at vi tager folk alvorligt. Muligheder, at vi giver alle reelle chancer. Derfor er integration på alle niveauer og overalt inkl. styrket sprogundervisning helt afgørende. Det kræver indgreb, prioriteringer og valg. Det skal vi turde. Vi kan ikke have åbne grænser og åbne offentlige kasser. Det kræver nytænkning af velfærdsstaten, men integration handler ikke kun om penge. Det handler ikke mindst om sindelag. Vi tør erkende, at ingen er ens, at ingen bør være mere lige end andre, og at alle har ret til at være lige forskellige. Vi fastholder, at vi skal kunne leve forenet i mangfoldighed med fokus på pligter og rettigheder som det fælles grundlag for vores fælles liv to sider af samme sag.

3 Egoistisk vildspor Interview med Anders Samuelsen, spidskandidat til EP-valget Af Johannes Sørensen Er regeringens og Socialdemokraternes nye flygtningeforbehold ikke et godt kompromis, når vi ved at en stor del af befolkningen er skeptiske over for øget samarbejde på dette område? NEJ, DET ER ET MEGET DÅRLIGT kompromis. Det nye flygtningeforbehold er ikke bare usolidarisk ligesom det gældende retsforbehold det er også tvetunget. Regeringen og Socialdemokraterne siger godt nok, at det stadig er deres målsætning at komme af med forbeholdene, men de handler bare imod deres egne ord. De forsøger ikke at overbevise vælgerne om deres ideer og visioner. I stedet argumenter de for en konstruktion, hvor Folketingets flertal kan vælge på menukortet, hvad Danmark skal være med i. I virkeligheden handler det om, at flertallet skal have mulighed for at føre sin egen udlændingepolitik. Det er et egoistisk vildspor, og jeg er bange for, at det nye forbehold vil svække tilliden til folkestyret. Debatten om forbeholdene er kompliceret nok i forvejen, og det nye forbehold skaber yderligere uklarhed og tvivl om præcis, hvad det er regeringen og Socialdemokraterne forsøger at opnå mandat til. Hvorfor mener du det nuværende retsforbehold er et problem for Danmark? De fælles regler for, hvilke indvandrere og flygtninge, der kan få opholdstilladelse, er jo skabt for at undgå, at medlemslandene begynder at konkurrere på stramme regler. Med retsforbeholdet har vi meldt os ud af det samarbejde. Danmark lukker sig om sig selv og eksporterer problemerne til naboerne. Det synes jeg er dybt usolidarisk. Det retlige forbehold På grund af det retlige forbehold deltager Danmark ikke i det overstatslige samarbejde vedr. udlændingepolitikken og det civilretlige samarbejde. Dog kan Danmark efterfølgende tilslutte sig fælles lovgivning, hvis Kommissionen tilbyder en parallelaftale. Det Radikale Venstre foreslog inden starten af regeringskonferencen en folkeafstemning om de danske forbehold. Det blev afvist af regeringen. Efterfølgende enedes regeringen, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om at arbejde for at overføre forbeholdene til den nye forfatningstraktat i forhandlingerne ved regeringskonferencen. Men ved forespørgselsdebatten om regeringskonferencen i oktober 2003 tilsluttede et flertal uden om Det Radikale Venstre sig, at regeringen under forhandlingerne kunne søge at ændre det danske RIAforbehold efter en folkeafstemning, så Danmark kan tage stilling fra sag til sag. Denne ordning blev tilsyneladende valgt for at opretholde den stramme danske flygtningepolitik, mens det blev muligt at tiltræde andre dele af samarbejdet, der i den nye forfatningstraktat vil blive berørt af forbeholdet. Er solidaritet det eneste argument for at retsforbeholdet skal ophæves? Det er det vigtigste argument for mig. Men der er jo ikke tale om naiv solidaritet. En fælles europæisk flygtningepolitik er for mig sund fornuft. Det man kunne kalde almindeligt fair play. Jeg plejer at bruge en parallel til miljødebatten. Det er åbenlyst for de fleste, at Danmark bør samarbejde med EU om fælles miljøregler, fordi forurening så åbenlyst er et grænseoverskridende problem. Hvad hjælper det fx, at vi har regler for rent vand i Danmark, hvis de regler ikke gælder de farvande, der støder op til den danske grænse? Derfor er der jo heller ingen medlemslande, der ville acceptere, hvis Spanien pludselig besluttede, at de ikke vil følge de fælles miljøregler. Flygtninge og indvandrere er også et grænseoverskridende problem. Når vi i Danmark siger nej til indvandrere, flytter vi blot problemet. Et helt konkret eksempel på denne udvikling er nu, hvor danskere med udenlandske kærester eller ægtefæller bosætter sig i Malmø for at kunne få lov at være sammen. Hvad er det, der gør, at vi ikke vil acceptere, hvis andre medlemslande ikke følger miljøreglerne samtidig med at vi selv mener, det er helt rimeligt, at vi ikke indgår et samarbejde, når det drejer sig om flygtninge og indvandrere? 3

4 Det kommunale landkort Af Vibeke Peschardt Fmd. f Kommunalpolitisk netværk DEN 7. APRIL ER DAGEN hvor høringssvarene fra kommunerne om det kommunale landkort skal ligge på indenrigsministerens bord. Derefter kan regeringens udspil til en kommunalreform fastlægges. Udspillet er lovet klar i midten af april og vil antagelig foreligge kort tid efter påske. Så går de politiske forhandlinger i gang. Inden grundlovsdag skal modellen være på plads. Den brede kommunemodel med kommunestørrelser på eller den brede amtsmodel med kommunestørrelser på synes at være de foretrukne modeller, alt efter hvilke kommunale kredse man taler med. Begge modeller indebærer bevarelse af amterne, omdøbt til regioner, som folkevalgte organer med skatteudskrivningsret. Afskaffelse af amterne synes ikke længere at have plads i debatten. Lige siden strukturkommissionens betænkning udkom i midten af januar, har aktiviteter om en ny kommunalreform været på topniveau blandt kommunalfolk. Hvis ikke de små kommuner frivilligt finder en partner, vil de blive sammenlagt af indenrigsministeren. Derfor er det bedst at have klaret tingene selv. Sådan synes ræsonnementet at være. KOMMISSIONSBETÆNKNINGEN har derfor sat fart i forlovelserne. Der tales meget lidt om indholdet i en reform. Derimod synes kommunestørrelser og hvem der vil lægges sammen med hvem at være det helt store emne. I Sønderjyllands Amt med indbyggere lægges der eksempelvis op til 3 store kommuner af omkring indbyggere samt en mindre kommune. Tilsvarende forlyder det andre steder fra, f.ex Ringkøbing Amt og dele af Nordjylland. Den 7. april kan Indenrigsministeriet måske konstatere, at kommunerne selv har foreslået, at småt ikke længere er godt. De fattige kommuner og det er mange mindre landkommuner kan godt se ideen i at lægge sig sammen med en mere velhavende nabo eller købstadskommune. For dem vil det, alt andet lige, betyde en højere service for deres borgere og mulighed for bedre vækst og udvikling i deres område. Andre kommuner, f.ex Læsø, Fanø og Hørsholm, vil med forskellige begrundelser ikke lægges sammen med nogen. Og Langeland vil efter sigende helst ikke ind under Svendborg kommune. De kommuner bør der anstændigvis findes en ordentlig løsning for. Udvikling er bedre end tvang. Jeg tror, at kommunernes indmelding om, hvem de vil lægges sammen med, kommer til at påvirke indholdet af reformen. Hvis der fra kommunernes side serveres et næsten færdigt tegnet danmarkskort for en ny kommunal struktur med mange store kommuner, så kan det næsten ikke undgå at påvirke det forslag til opgaveløsning, der kommer fra regeringen medio april. Så kan modellen med 5 folkevalgte sygehusregioner og resten af opgaverne fordelt til staten og kommunerne komme på tale. Det vil betyde mange fælleskommunale selskaber med bureaukratisering og den lukkethed i beslutningsprocessen, der følger med den slags selskaber. Det harmonerer bestemt ikke med de principper for en kommunalreform, som kan læses her på siden. Strukturtoget lader sig ikke standse. Godt hjulpet af håndfaste meldinger fra regeringen og Socialdemokraterne om, at tidsplanen skal holdes. Vi venter reformudspillet med spænding. PS. Den største sidegevinst ved reformen vil være, at der er indbygget en hovedstadsreform i regionsstrukturen. Den handler kommisionsbetænkningen ikke om. Men alt det der ikke bliver sagt, er tit det vigtigste. Det Radikale Venstres 10 bud på mere demokrati og bedre service Vedtaget af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse lørdag den 31. januar De overordnede principper Den offentlige struktur skal være enkel og gennemskuelig. Opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt. Kompetence og økonomisk ansvar skal følges ad. Enstrengede systemer er at foretrække frem for delt ansvar. Strukturen skal understøtte et velfungerende og åbent lokalt demokrati. Borgernes retssikkerhed ved mødet med det offentlige skal sikres på alle niveauer. En centralisering af administrationen må ikke føre til en centralisering af kommunal service. Kommunerne bør have en størrelse, der økonomisk og fagligt sætter dem i stand til at løse deres opgaver. 2. Den rigtige størrelse Antallet af kommuner kan ikke fastsættes på forhånd ud fra en bestemt minimumsstørrelse, som alle kommuner uanset lokale geografiske forhold skal leve op til. Antallet må bero på den endelige opgavefordeling. Folkeafstemninger kan i nogle situationer være en model til afklaring af det fremtidige tilhørsforhold, men Folketinget har ansvaret for at gennemføre en samlet og koordineret reform af den offentlige struktur. En reform kan ikke bygge på frivillighed alene, da ingen kan være tjent med, at der er dårligt stillede områder, som fravælges af de ressourcestærke. 3. Det lokale demokrati En ny struktur- og opgavefordeling skal overalt i landet bygge på direkte, folkevalgte organer med skatteudskrivningsret og med en sådan størrelse, at mindretalsgrupper overalt er sikret mulighed for repræsentation. Regionsrådene bør have mindst 51 medlemmer, svarende til en spærregrænse på 2 %, kommunalbestyrelserne bør have mindst 25 medlemmer, svarende til en spærregrænse på 4 %. Der må ikke være hverken demokratisk eller geografisk underskud. Dobbeltmandater for borgmestre er uforenelige med kravene til en ny struktur. Den kommunale styrelseslov revideres med henblik på forenkling, større åbenhed og reel demokratisering af lokalstyret på begge niveauer. 4. De kommunale opgaver Kommunerne bevarer som udgangspunkt deres nuværende opgaver og tilføres en række nye. De skal så vidt muligt have en størrelse, der uden administrative vanskeligheder sikrer, at de dels kan varetage deres opgaver uden at indgå i fælleskommunale samarbejder eller fællesskaber, dels kan forestå en løbende udvikling og tilpasning af den kommunale virksomhed. Samarbejder om visse driftsopgaver skal fortsat være en mulighed. 5. Regionernes opgaver Regionernes opgaver i hele landet bliver primært sundhed, omsorg 4

5 MARIANNES KLUMME Hvad skal man tro? Af Marianne Jelved ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED har netop udsendt sin seneste bog: Er danskerne fremmedfjendske? Udlandets syn på debatten om indvandrere Det er lektor Hans Jørgen Nielsen, Københavns Universitet, der er forfatteren. Den er ganske interessant. Udenlandsk presse er præget af negativ omtale af Danmark i den undersøgte periode. Det har provokeret Hans Jørgen Nielsen, som derfor gik i gang med at undersøge sagen. Og selvfølgelig er der ikke belæg for den slags generaliseringer. Men der var mange fejlkilder. I 1997 fik EU-kommissionen udarbejdet en rapport, der fortalte, at en tredjedel af EU-landenes befolkninger anså sig selv for at være helt eller delvist (?) racistisk. I Danmark skulle hele 43% have erklæret sig selv som racist, og dermed skulle danskerne være det mest racistiske folk i EU. Gik man bag om rapportens konklusioner og så på kodningen af svarene, kunne man fagligt argumentere for en mere neutral kategorisering, der kun gav 18% danskere, der selv erklærede sig som delvist eller helt racistisk. Svarpersonerne var blevet bedt om at placere sig selv på en skala fra 1 (absolut ikke racistisk) til 10 (meget racistisk). Spørgsmålet er, om det var det rette begreb at bruge i den type undersøgelse. Rockwool Fonden gjorde i sit Nyhedsbrev fra oktober 2001 opmærksom på skævheden i undersøgelsen, og der var da heller ikke længere nogen, der ville forsvare metoden. Men Danmark var allerede dårligt omtalt, og rapporten forblev på en EUwebside uden forbehold. Der er mange grunde til at føle sig provokeret af det billede, som udenlandske medier skabte. Jeg bliver selv provokeret, når den svenske avis Expressen den skrev, at det ikke ville være let at finde et anstændigt parti at stemme på, når der kun var Enhedslisten yderst til venstre, der skilte sig ud. Det var der faktisk adskillige partier, der gjorde. Hans Jørgen Nielsen afdækker mange af de gængse forestillinger ved at vise, at der ikke er reelt grundlag for dem. Paradoksalt nok kommer han til selv at bære ved til en gængs forestilling, idet han fremhæver, at der var gode grunde til, at de tre borgerlige partier ønskede flere stramninger end SR-regeringen havde præsteret. Flere steder fremgår det, at antallet af familiesammenføringer stiger markant fra ca i 1998 til ca i Kilden er her angiveligt OECD s Economic Surveys. Denmark (2003). Jeg vil gerne tro, at det fremstår sådan i OECD s rapport om Danmark. Men går man til Udlændingestyrelsens Nøgletal på udlændingeområdet 2001 fremgår det meget tydeligt, at springet i tilladelser til familiesammenføring fra i 1998 til i 2001 dækker over en teknisk ændring i statistikken: alle børn af udlændinge også børn født i landet skal fra maj 2000 have en særskilt opholdstilladelse. Derfor er tallene ikke sammenlignelige tallet skal korrigeres med Her kan man også se, at der er udsving i antallet af tilladelser fra år til år, og at der er en stigning i antallet af tilladelser til herboende dansk/nordiske ansøger fra i 1998 til i Læren er, at der er mange gode grunde til at formidle realiteter og ikke myter. for små eller særligt udsatte handicapgrupper, ungdomsuddannelser, regionplanlægning, kollektiv trafik, miljøkontrol, grundvand og fredning. Hovedstadsområdet bliver en selvstændig region med normal opgavefordeling. Regionernes suppleres med en central styring, som skal sikre, at kostbare sundhedsspecialer ikke opbygges mere end ét sted. 6. Udligningsreform Vækstbetingelserne i landdistrikter, yderområder og kommuner med lavt skattegrundlag skal sikres ved en udligningsreform, der skal gennemføres i sammenhæng med strukturreformen. En udligningsreform skal bl.a. sikre, at der som udgangspunkt er et ensartet økonomisk grundlag for løsning af kommunernes lovbestemte opgaver. 7. Selvforvaltning Kompetence vedr. drift af de enkelte institutioner og opgaveløsning skal kunne overføres til lokalt valgte organer og medarbejdere, men under de folkevalgtes overordnede ansvar blandt andet for at sikre mere ressourcesvage gruppers vilkår og muligheder. En kommunal reform vil give mulighed for en reel forenkling af de mange regelsæt, der har til formål at sikre den ensartethed, der let kommer i strid med behovet for decentraliseret udførelse af opgaverne på lokale præmisser. 8. Effektivisering En reform af den kommunale struktur skal kunne indarbejde fordelene ved allerede indvundne erfaringer med ny teknologi og samarbejde mellem kommunerne og samtidig give muligheder for rationaliseringsgevinster ved løsning af større opgaver i form af en forbedret arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og staten. Omkostningerne ved strukturændringerne skal stå i et rimeligt forhold til de forventede gevinster. 9. Kommunalt selvstyre Det Radikale Venstre ønsker et kommunalt selvstyre, som forener udstrakt demokrati med kravene til kvalitet i de kommunale afgørelser. Det Radikale Venstre finder det naturligt, at større faglig og økonomisk bæredygtighed forenes med et større kommunalpolitisk råderum til at indrette servicen efter lokale ønsker og behov, under hensyntagen til de overordnede samfundsmæssige interesser. 10. Reform bygget på folkeligt engagement Det er regeringens ansvar, at der ikke er skabt en egentlig folkelig debat om strukturændringerne. Forarbejderne skulle have været gjort til genstand for offentlig debat. Kombineret med det hastværk, som regeringen nu lægger op til, bliver det en vigtig opgave for alle folkevalgte fra Folketing til kommunerne at sikre åbenhed, lydhørhed og forligsvilje. Hvad der er forsømt i folkelig debat, kan indhentes ved bredden i de politiske aftaler, der skal skabe forudsætningerne for den kommende lovgivning. Gennemførelsen af en strukturreform bliver en meget omfattende proces, som skal gennemføres på en forsvarlig måde, uden at borgerne oplever svigt i den offentlige service. Det gælder om at forene omtanke og handlekraft, så den nye kommunale struktur får folkelig opbakning og forener demokrati med god kommunal service. 5

6 Kvoter nej tak Interview med Margrethe Vestager, uddannelsesordfører. Af Tanja Christiansen Nogle gymnasier har alt for mange indvandrere, og derfor skal vi indføre kvoter på gymnasierne. Det er holdningen blandt alle partierne til højre for SF bortset fra Det Radikale Venstre. Men hvad er problemet med kvoter, og hvad er alternativet, hvis vi ikke vil have sorte og hvide skoler, som pressen så smukt har kaldt det? De spørgsmål svarer Margrethe Vestager på. Det Radikale Venstre er imod, at man indfører kvoter for hvor mange indvandrere, der maksimalt må være på gymnasierne hvorfor? Først og fremmest er det problem, som kvoter skulle løse, meget løst defineret. Det er noget med for mange indvandrere. Det er ikke godt nok som problemformulering og den såkaldte løsning kvoter svæver løst i luften. Hvis det endelig skulle være er kvoter er meget usmidige. Det er som at bruge en si til at sortere farvede perler med. En kvote forholder sig strengt matematisk til en given procentsats, og spørgsmålet er, hvordan vi definerer, hvem der er indbefattet af en sådan procentsats. Ville man sige til et menneske, som er født i Danmark, som taler dansk, og som har aflagt folkeskolens afgangsprøve og gerne vil på gymnasiet, at nej, det kan du ikke komme, for dine forældre eller bedsteforældre er indvandret fra Pakistan? Er det grønlændere, som lige er flyttet hertil, der gælder som indvandrere? Eller er det en første generations svensker i forhold til en tredje generations tyrker? Allerede når man skal fastsætte, hvilke personer der er omfattet af kvoterne, støder man på problemer. For det andet mener jeg, at det er vigtigt at være opmærksom på, at denne problemstilling jo i virkeligheden kommer af en meget positiv udvikling. Vi råber hele tiden på, at indvandrere skal integreres i det danske samfund, og nu står vi faktisk i en situation, hvor indvandrere er ret godt repræsenteret på gymnasierne. Det er da en fantastisk udvikling. Derfor er det også meget vigtigt, når vi diskuterer, hvordan vi skal sikre en blandet elevsammensætning, at det ikke bliver på bekostning af den udvikling. Men mener du ikke, det kan være et problem, hvis 90% af et gymnasium består af indvandrere? Det er klart, at hvis et gymnasium primært består af elever fra en bestemt gruppe, så vil det også være dem, der sætter dagsordenen. Og hvis det er en dagsorden, som er i strid konflikt med gymnasiets dagsorden og uddannelsernes målsætninger, så er der problemer. Men det er uanset, om det er folk med en anden etnisk baggrund, med en indremissionsk baggrund eller med en sådan almindelig middelmådig dansk baggrund. Vestjysk gymnasium i Tarm er et særligt gymnasium, fordi der går mange elever, som har en indremissionsk baggrund, på samme måde bliver et gymnasium særligt, hvis der går et flertal af elever, som har en muslimsk baggrund. Det er ikke givet, at det er et problem. Gymnasiets formål er faglighed, men det er ikke det eneste. Det handler også om dannelse og særlig demokratisk dannelse. Og det opnås bedst i et miljø med forskellighed. Et miljø, hvor mange frem for få synspunkter er repræsenteret. Hvordan mener du, man kan tage højde for den positive udvikling? Det handler om at respektere, at unge både gerne vil gøre, som deres venner gør, og vælge selv. Sådan var det, da jeg gik i gymnasiet, og sådan En skabs-radikal springer Af Anette Skriver Nu sidder den der igen... den nagende blanding af forfærdelse og gru, vrede og beskæmmelse. FORAN MIG SIDDER EN NY SKÆBNE. Hun hører til de absolut ikke-egnede. Hun er uegnet i sit hjemland, fordi hun er kurder, og hun er absolut uegnet i Danmark, fordi hun er svag, og fordi hendes lidelser ikke betragtes som tilstrækkelige til, at man kan bevilge hende opholdstilladelse. Hendes ikketilstrækkelige lidelser er så grænseoverkridende forfærdelige, at jeg ville forbyde mine børn at se dem, hvis de foregik i en film på fjernsynet. Historien er så langt ude, at nogen måske i afmagt og væmmelse trækker sig og tænker, det kan ikke være sandt. Men efter at have siddet time efter time foran hendes angste øjne og hørt hendes grådkvalte og fortvivlede stemme berette om familiens rædselshistorier, så er man ikke i tvivl dette er den rene skinbarlige og rædselsfulde virkelighed. Nu er hun og familien så flygtet til Danmark i håbet om at finde et sted, hvor de kan få lov til at være i fred. Men det kan de ikke, for vi vil ikke have dem... Jeg føler mig så flov og så magtesløs. Jeg er en erfaren og hærdet psykolog, der har lagt øre til mange lidelser; men mødet med de traumatiserede flygtninge, der 6

7 var det givetvis også, da du gik i gymnasiet. Det er kulturen, og det mener jeg, der skal være plads til. Det gælder om at skabe et godt udgangspunkt, hvor der på den ene side er nogle man kan identificere sig med, og på den anden side er nye udfordringer. De færreste har mod på udfordringer, hvis de ikke har et trygt fundament at møde de udfordringer i. Og det gælder, uanset hvilken baggrund man har. Jeg kan godt forstå, hvis godt begavede elever med andet etnisk baggrund tænker, at de skal altså ikke ind i den der hvide ghetto. Og de elever risikerer vi at skræmme væk, hvis vi laver et rigidt system, hvor de ingen valgfrihed har. Men hvordan kan man regulere fordelingen af elever og samtidig fastholde den valgfrihed? Jeg tror, det handler om at være langt mere præcis i forhold til rådgivningen af unge. Den kan reformen af rådgivningen måske hjælpe på. Og så skal man også tænke i, hvordan man fordeler de forskellige studieretninger, som vi får efter reformen. For selvom jeg tror, de kommende gymnasieelever vælger efter, hvad deres venner gør, så tror jeg ikke, det er det eneste, der spiller ind. Deres valg afhænger også af, hvilke fag de forskellige gymnasier udbyder. Og det kan man godt regulere på. Hvis nogle af de gymnasier, som har en meget monoton etnisk dansk sammensætning, tager nogle af de nye fag til sig, som bliver mulige med gymnasiereformen og fx udbyder arabisk, pakistansk eller kinesisk, så er der jo en reel chance for at tiltrække nye elevtyper. Samtidig er der også en tendens til, at elever med anden etnisk baggrund søger de lidt hårdere fag. Der er mange, der gerne vil læse videre på DTU, studere medicin eller lignende det kan man også sagtens tænke med, når man udbyder fag på gymnasierne. Og jeg tror sådan set, at gymnasier uden elever med anden etnisk baggrund er interesseret i en mere blandet elevsammensætning. Jeg har fx hørt den tidligere formand for rektorforeningen Marianne Zibrandtsen, som nu er på Aurehøj gymnasium, efterspørge en bredere sammensat elevgruppe. På Aurehøj gymnasium har de nærmest ingen elever med anden etnisk baggrund, og de går jo glip af den ekstra energi og de ekstra synspunkter, som de elever repræsenterer. Hvis vi fastholder tanken om, at gymnasierne på en eller anden måde er regionale, så har gymnasierne inden for en region en fælles interesse i at få den gymnasielle sektor til at fungere godt. Kvoter er ikke den eneste mulige løsning. Og ved at indføre kvoter uden at afprøve andre alternativer får vi et meget usmidigt system, der måske kunne have været undgået. Vi risikerer, at bogligt begavede elever med anden etnisk baggrund fravælger gymnasiet. Og i sidste ende er der en fare for at den positive udvikling, vi ser nu, vendes til en negativ udvikling. ud bliver maltrakteret af den nuværende regerings udlændingepolitik, det er værre end det værste. Jeg føler mig som oftest i stand til at tackle og overvinde modstand; men over for Udlændingestyrelsens kolde og kyniske forvaltning af reglerne, så står jeg ærlig talt noget tandløs tilbage. Man er måske tilbøjelig til at opfatte udlændingestyrelsen, som en ansvarsfri og upersonlig institution; men den består af mennesker af kød og blod, og jeg tror historiens dom over disse vil blive hård. Jeg er rigtig dansk med 5 blåøjede børn og selv født og opvokset i en god jysk slægt med socialt og politisk engagerede familiemedlemmer. Vi spænder politisk vidt fra Venstre til den yderste venstrefløj, men alle har vi det sociale engagement til fælles. Min meget dejlige niece blev som 17-årig smidt ud af en københavnsk bybus, fordi hun ikke ville finde sig i at høre buschaufføren verbalt overfalde en lidt langsomt gående burka klædt kvinde med racistiske tilråb. Min niece stod tilbage i kulden på stenbroen uden penge på lommen; men hun havde sin samvittighed i behold! Og den vil jeg også gerne beholde samvittigheden! Og første skridt blev så at springe ud af skabet og melde mig ind i et parti, som jeg tror på kan gøre det langt bedre. PS. Samvittigheden lettes af uransaglige psykologiske veje således også af, at min egen blåøjede og blonde danske datter er blevet fanget i samme regerings fælde. Hun er 28 år, bor i USA på 4. år med sin amerikanske veluddannede mand og vil nu gerne flytte hjem til Danmark for at give kommende børn en dansk opvækst, hvilket hun og hendes mand tror på er det bedste. Men, Danmark vil ikke have dem... de må blive i USA!!! 7

8 Luk øjnene og tænk Af Elsebeth Gerner Nielsen DEN ER GAL MED KVINDERNES LYST. Til at få børn. Ja, statsministeren finder situationen så alvorlig, at han på forsiden af BT har gået tiggergang til de danske kvinder: Få nogle flere børn! Han fik det næsten til at lyde, som om statens sikkerhed er på spil. Og det er den måske også i regeringens optik. En dansk kvinde føder i gennemsnit 1,7 barn. Det er flere end andre europæiske kvinder, som i gennemnit lægger moderskab til 1,4 barn. Lige nu falder antallet af europæere årligt med Hvert år kommer Europa således til at mangle 3 millioner medarbejdere, hvis arbejdsstyrken skal bevares intakt. Det skal den helst. Der bliver nemlig stadig flere ældre, som skal passes. Samtidig er tilstrækkelig arbejdskraft en afgørende ressource, hvis den økonomiske kurs skal holdes. ENTEN må vi kvinder derfor ofre os for fædrelandet med alt, hvad det indebærer af morgenkvalme, bækkenløsning, øget forspring til karrieredrengene, strækmærker, søvnløse nætter og flere oh ve fødsler (Enhver, som har prøvet en fødsel altså ved, at statsministeren ikke ved, hvad han beder om). Jeg skal undlade her at komme med en fyldestgørende liste over, hvad vi måtte kræve som modydelse, hvis vi skal over de 1,7! I øvrigt skræmmer statsministerens reaktion på socialministerens velmente forsøg. ELLER også bliver der behov for øget indvandring. Den mulighed synes der ikke at være mange politikere, som har lyst til at tænke på. Man lukker hellere øjnene for indvandringens potentiale frem for at lægge sig ud med folkestemningen. For nylig deltog jeg i en konference Migration and Integration: A Challenge for Europe, arrangeret af Europarådet, med repræsentanter fra alle de europæiske lande. Fælles for de fleste deltagende politikere var frygten for den illegale indvandring. Ligeledes blev der holdt en del indlæg, hvor den nuværende arbejdsløshed fyldte langt mere end de langsigtede behov for arbejdskraft og ekstern videnstilførsel. Alle de deltagende eksperter fra fx OECD, EUkommissionen og FN var til gengæld enige om, at indvandring til Europa er nødvendig, hvis velfærden skal opretholdes. Det er således ikke kun i Danmark, at frygten for de fremmede fylder meget på den politiske dagsorden. De øvrige EU-lande adresserer denne frygt Stram dansk udlændingelov Den danske udlændingelov skal ændres på flere områder, hvis de fælles EU-regler skal implementeres Af Hans-Jacob Randskov UDLÆNDINGELOVEN ER FORTSAT I FOKUS i medierne. Senest med udgangspunkt i, om S og R kan finde et kompromis om udlændingepolitikken efter et valg. Den radikale integrationsordfører Elsebeth Gerner Nielsen og gruppeformand Marianne Jelved meldte begge klart ud: Socialdemokraterne må da gerne arbejde på et kompromis, med de radikale bøjer sig ikke. Vi vil afskaffe tilknytningskravet, 24-års reglen, starthjælpen og 7 års midlertidigt ophold. For Elsebeth Gerner Nielsen er det radikale mål ganske klart: Danmark skal tilslutte sig de fælles EU-regler. Hvorfor må vi ikke samarbejde med vores europæiske partnere om fælles regler for familiesammenføring, fælles regler for arbejds- og opholdstilladelse, fælles regler for behandling af asylansøgere? Men hvad vil det egentlig betyde for den danske udlændingelov, hvis Danmark enten afskaffer det retlige forbehold eller blot vælger at kopiere EUreglerne om f.eks. familiesammenføring? EU: 21 år og intet tilknytningskrav Reglerne i EU-direktivet om ret til familiesammenføring (2003/86/EF af ) er generelt mere lempelige end den danske udlændingelov, i hvert fald for ægtefæller. 8

9 på fædrelandet ved at lave fælles EU-regler for asyl og familiesammenføring. Samtidig forsøger EU-Kommissionen at komme igennem med et forslag til indvandringspolitik for EU. Det er blandt andet Kommissionens opfattelse, at der bør gives flere arbejdstilladelser til ikkeeuropæere og gode muligheder for familiesammenføring, således at der kan komme flere legale indvandrere til Europa. I Danmark går vi som bekendt den stik modsatte vej. Regeringen og Socialdemokratiet gennemfører til stadighed flere stramninger på retten til ægtefællesammenføring og som det sidste nye også familiesammenføring med børn. Danmark er det også fremgår af artiklen andetsteds i bladet meget langt fra EU s fællesregler. Virkningen er til at tage at føle på. Antallet af ægtefællesammenføringer er faldet fra i 2001 til i De menneskelige omkostninger er tårnhøje. Tillad mig at give ordet til Abdullah Kocak (dansk statsborger med tyrkiske rødder, uddannet pædagog, fuldtidsarbejde som integrationsmedarbejder på Gellerup skole i Århus): I 2002 var jeg på sommerferie i Tyrkiet en ferie, der skulle vise sig at føre store begivenheder med sig. Her mødte jeg nemlig Zuhal, en sygeplejerske, og der gik ikke lang tid, før kærligheden blomstrede. Hjemvendt til Danmark fortsatte vores forhold med breve, s og telefonsamtaler, og i juli 2003 kom Zuhal på besøg i tre måneder. Nu skulle jeg vise hende mit liv og Danmark, og tiden fløj, mens tanken om at sige farvel blev mere og mere ubærlig. Sådan kom det heldigvis heller ikke til at gå. Efter adskillige ture på knæ og rosende ord om det danske system, demokrati og menneskerettigheder lykkedes det nemlig: Zuhal sagde ja, og den 4. september blev vi gift på Rådhuset i Aarhus. Nu begyndte et nyt kapitel i vores liv. Den første oktober 2003 sendte vi ansøgning om permanent opholdstilladelse til Zuhal, og senere på måneden skete endnu en lykkelig begivenhed: Zuhal var gravid. De følgende måneder var vores tilværelse som en dans på roser. Men så vendte lykken. Den 13. februar modtager vi et brev fra kriminalpolitiet, som indkalder os til møde. Zuhal har ikke fået permanent opholdstilladelse i Danmark. Hun skal derimod forlade landet senest den 2. marts 2004! Afslaget begrundes i et brev fra udlændingestyrelsen et brev som end ikke er sendt hjem til os: Da Zuhal ikke er EU-borger, og vores fælles tilknytning til Danmark ikke er større end vores fælles tilknytning til Tyrkiet, er der ikke noget at gøre. Tilbage sidder vi nu magtesløse. Vi har skabt fundamentet til en fremtid i Danmark. Vi venter barn. Zuhal har set frem til at kunne få arbejde som sygeplejerske og er allerede begyndt at lære dansk. Hvem er det, der dømmer i denne sag? Hvordan afgøres tilknytning? Er jeg blevet spurgt? Nej! Men nu svarer jeg: Jeg føler ingen speciel tilknytning til Tyrkiet, mens Zuhal allerede føler sig som en del af det danske samfund. Jeg har et godt arbejde med en indtægt, der forsørger os begge samt vores kommende barn. Zuhal har en uddannelse, som der er mangel på i Danmark. Indtil nu har jeg set mig selv som en dansker med tyrkisk baggrund. Men hvordan skal jeg kunne føle mig som dansker i dag, når det danske system, som jeg har rost så meget, straffer min kone og mig, blot fordi Zuhal kommer fra Tyrkiet og ikke fra Tyskland? Hjælp mig til at forstå! (Ovenstående er uddrag af et brev fra Abdullah Kocak til Elsebeth Gerner Nielsen. Red.) JEG SPØRGER: Hvorfor har Abdullah som dansk statsborger ikke ret til at bo her sammen med den kone, han har valgt? Hvorfor skal staten blande sig i hans kærlighed? Hvorfor er det bedre, at danske kvinder føder flere børn, end at Abdullah, hans kone og kommende barn kan bo og arbejde her? Hvor er anstændigheden? Hvor er retfærdigheden? Hvor er menneskeligheden? givning og slappe EU-regler? For at en udlænding (ansøgeren) kan opnå familiesammenføring i Danmark med en herboende person (udlænding eller dansker) skal begge parter være over 24 år. Den herboende, hvis det er en udlænding, skal have opholdt sig mindst 10 år i Danmark. Desuden skal parrets samlede tilknytning til Danmark være større end til et andet land. (Tilknytningskravet bortfalder dog nu, hvis den herboende enten har været dansk statsborger i 28 år, eller har opholdt sig i Danmark i 28 år). EU-reglerne siger, at der maksimalt kan stilles et alderskrav på 21 år, at en herboende udlænding kun skal have haft lovligt ophold i 2 år, og der kan ikke stilles krav om tilknytning til medlemsstaten. Elsebeth Gerner Nielsen understreger, at hun er villig til at acceptere en aldersgrænse på 21 år også i Danmark. Vi er klar over, at der er problemer med tvangsægteskaber. Men vi løser det ikke kun ved at have høje aldersgrænser for alle familiesammenføringer. Hun fortsætter: Den radikale folketingsgruppe fremlagde sidste år en plan for at bekæmpe tvangsægteskaber (se den på Der er nok at tage fat på. F.eks. kunne man starte med klart at indskrive i straffeloven, at medvirken til tvangsægteskaber er strafbart. Derefter kunne politiet begynde at efterforske de sager, hvor der gives afslag på familiesammenføring, fordi der er tvivl om frivilligheden i ægteskabet. Det er for nemt, når Bertel Haarder siger, at de ulykkelige 9

10 unge mennesker er blevet lovet, at myndighederne ikke vil følge yderligere op på sagerne. Vi er nødt til at konfrontere forældre og bedsteforældre med det faktum, at tvang er ulovligt, og vi vil ikke finde os i det! Det nytter ikke noget, at vi i vores iver efter at redde måske 50 unge mennesker fra et tvangsægteskab, skal lave regler, som gør det umuligt for langt flere forelskede par at få en fremtid i Danmark. Lad os bruge de rette redskaber til løse de konkrete problemer. familiesammenførte. Men kommunerne kan dog tilbyde familiesammenførte sprogkurser. Ifølge EUdirektivet kan medlemsstaten kræve, at alle familiesammenførte deltager i integrationsforanstaltninger. På det punkt er EU-reglerne altså strammere. Elsebeth Gerner Nielsen siger, at den radikale folketingsgruppe har foreslået, at alle familiesammenførte generelt skal deltage i danskundervisning for at sikre, at især de udenlandske kvinder får gode danskkundskaber. 10 Forsørgelses- og boligkrav Både i udlændingeloven og i EUdirektivet stilles der krav om, at den herboende skal forsørge den familiesammenførte. Men EUdirektivet har ikke tilsvarende betingelser som de nye danske krav om, at den herboende skal stille en økonomisk garanti på ca kr. som sikkerhed, eller at den herboende ikke må have modtaget kontanthjælp i 12 måneder før ansøgningen. I begge sæt regler stilles der krav om, at den herboende skal råde over en bolig. Kravet til boligens størrelse er mere konkret i Danmark (maks. 2 personer pr. beboelsesrum eller mindst 20 m2 pr. person), mens direktivet siger, at boligen skal være af en normal standard for en familie i samme område. I Danmark er det ikke et krav, at familiesammenførte deltager i et integrationsprogram medmindre den herboende er flygtning fordi den herboende skal forsørge den EU: Reglerne for børn De største forskelle på de danske regler og EU-direktivet om familiesammenføring handler faktisk om børn. EU-direktivets artikel 4 giver mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse adgangen til familiesammenføring for børn helt ned til 12 år: Når et barn er fyldt 12 år og ankommer uafhængigt af den øvrige familie, kan medlemsstaten [..], inden den tillader barnets indrejse og ophold i henhold til dette direktiv undersøge, om barnet opfylder et integrationskrav, hvis dens lovgivning på datoen for gennemførelsen af dette direktiv foreskriver en sådan undersøgelse. Det betyder, at lande, som inden implementeringen af direktivet har indført særlige krav til integrationsmulighederne for børn over 12 år, kan beholde disse krav i lovgivningen. Ifølge direktivet kan der også stilles krav om, at en ansøgning om familiesammenføring for et barn skal være indgivet, inden barnet er fyldt 15 år. I dette tilfælde skal den relevante lovgivning også være på plads, inden direktivet skal implementeres. Stramninger for børn på vej i Danmark Men nu vil regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet også stramme børns adgang til familiesammenføring. Ifølge et nyt lovforslag skal der bl.a. dæmmes op for de genopdragelsesrejser, hvor nogle børn af indvandrere eller flygtninge er blevet sendt tilbage til det oprindelige hjemland. Forældrene har angiveligt frygtet, at børnene var blevet for integreret i det danske samfund. Med lovforslaget fratages børnene muligheden for en automatisk fornyelse af opholdstilladelsen, når de vender tilbage til Danmark og er fyldt 15 år. I stedet skal udlændingestyrelsen individuelt vurdere om det vil være i barnets tarv at vende tilbage til Danmark. Det kan altså blive svært for et udenlandsk barn, som er født op opvokset i Danmark, med dansk skolegang, at vende tilbage til Danmark, hvis det eksempelvis er blevet tvunget på et ufrivilligt udlandsophold. Det skal understreges, at der her er tale om børn, som kan have opholdt sig i Danmark i det meste af deres barndom før et længerevarende ufrivilligt ophold i hjemlandet. Det er derfor en anden målgruppe, end dem som omtales i direktivets særlige bestemmelser om børn. Elsebeth Gerner Nielsen anerkender, at der kan være problemer med genopdragelsesrejser, og at der kan være rene tragedier i de konkrete sager. Men hun melder klart fra over for linjen i lovforslaget: Det kan ikke være rigtigt, at vi skal straffe børnene for forældrenes dårlige forældreskab. Jeg vil udfordre regeringen til at finde andre metoder, hvor der tages større hensyn til børnenes situation. Generelt er EU-reglerne altså mere lempelige end de danske regler. Men Bertel Haarder forventer, at de europæiske regler bliver strammet yderligere og tilnærmet de danske. Elsebeth Gerner Nielsen siger: Vi må vente og se. Det er min opfattelse, at der i EU-landenes regeringer er meget delte meninger om de nye danske regler, og at mange er negative. Det nytter ikke noget at spille på frygten for de fremmede. Vi er nødt til at få integrationen til at fungere langt bedre, og så få løst problemerne uden at lukke Danmarks grænser fuldstændigt.

11 Barselsfond Af Søren Nielsen, Kolding Hvor er det dog en ynkelig holdning industriens parter med den netop indgåede overenskomst udtrykker til en central barselsfond. Industriens overenskomst dækker mandetunge fag, og derfor er det både frækt og usolidarisk med alt og alle at isolere sig med sin egen barselsfond. Ingen kan overse, at det er svært som fødedygtig kvinde at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det kan vi efter 30 års arbejde for lighed mellem mænd og kvinder ikke blot lukke øjnene for, og en central barselsfond vil virkelig kunne fjerne byrden fra de unge kvinder. Det er at håbe, at de kvindetunge overenskomstområder kan få industrien til at ændre holdning. I mellemtiden kan vi så hver især rette henvendelse til vores egen organisation, arbejdsgiver som ansat, og udtrykke ønsket om en central barselsfond. Politikerne bør fortsat ruste sig som fødselshjælpere. Prisen for medaljer af Verner Bruhn, Esbjerg Kulturminister Brian Mikkelsens forslag til en ny eliteidrætslov er for tiden til høring og skal efter forlydende behandles i disse måneder. Efter forlydende har forslaget et flertal bag sig, herunder Det Radikale Venstre, hvad der er dybt beklageligt af i hvert fald tre grunde. For det første får ministeriet efter forslaget en større indflydelse, idet Team Danmarks bestyrelse skal bestå af otte medlemmer, hvoraf de fire udpeges af DIF, de andre fire af ministeren. For det andet foreslås det at fjerne den nugældende aldersgrænse på 15 år for, at unge idrætsudøvere kan indgå i elitesportens professionelle træningsuddannelse, først og fremmest efter pres fra DIFs specialforbund der gerne vil have fat på de unge fra års alderen. Endelig for det tredje ændres kommunefuldmagten, så kommunerne får flere muligheder for at støtte eliteidrætten eller rettere: så de mange krumspring med skjult støtte, udgifter til idrætsanlæg osv., som der har været mange (uheldige) eksempler på, nu bliver lovliggjort. Nu er Brian Mikkelsens håb, at der er skabt ro om eliteidrætten så den kan koncentrere sig om at få flere medaljer til Danmark. Det under jeg gerne eliteidrættens udøvere, men opfordrer meget RV til at huske at medaljer også har en bagside. (forkortet af red). Virksomheden Danmark af Ea Ejersbo, Harlev J Så er der igen gang i snak om, at private skal kunne tjene penge på statslige opgave senest (endnu en gang) fængselsvæsenet. Nu er Danmark jo slet ikke nogen virksomhed, og det overskud, Danmark gerne skulle generere, er ikke et finansielt overskud. Da vi ikke får udbetalt kontant løn, bonus, dividende eller andet, men i stedet omfattende frynsegoder, kan man ikke bare se på de overordnede tal for statens finanser, når man vil se om Danmark er en god forretning det er langt vigtigere at se på, hvordan det går med uddannelsessystemet, den offentlige sygesikring, børnepasning, fængselsvæsenet og al infrastrukturen, som jo udgør den profit, der tilfalder Danmarks ejere. Ser man på DK som en virksomhed og glemmer, at befolkningen er ejerne, ser det måske ud til at være en god forretning at købe sig til billigere (og ringere, da nogle af pengene pludselig skal gå direkte til ejerne af virksomheden) børnepasning, sundhedsvæsen, fængselsvæsen, togdrift, osv.. Det ser så også pludselig ud, som om man kan tjene penge ved at realisere sine midler, altså sælge ud af statens værdier, som der i øjeblikket tales om omkring DONG det ser finansielt pænt ud på papiret, men hvad med ejerne (= de danske statsborgere), også om 10, 20 og 30 år? Ser det så også ud som en god forretning? Jeg spørger bare. Med venlig undren ;-) (forkortet af red) DEBAT DEBAT fattede Hvis du har noget på hjerte, så send dit indlæg til debat@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, Debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Alle indsendte bidrag lægges på hjemmesiden. De kan i begrænset omfang også bringes i Radikal Politik. Kun kortindlæg (højst 200 ord) kan komme i betragtning. Kommunernes opgaver af Svend Grønlund, Høje-Taastrup I forbindelse med den mulige kommunalreform er et af argumenterne for sammenlægning af de mindste kommuner, at kommunerne skal have overdraget flere opgaver. Mon ikke man snarere skulle begrænse kommunernes opgaver til det omfang, som skiftende regeringer reelt tillader kommunerne at råde over? Mange af de opgaver, der i dag er kommunale, er i realiteten statsstyrede, og kommunernes skatteudskrivning er under skarp statskontrol. Når der i pressen fremkommer eksempler på forskelligt serviceniveau forskellige steder i landet, er reaktionen fra folketingspolitikere ofte, at nu må vi sikre et ensartet niveau. Jeg foreslår følgende hovedprincipper: Hvis staten skal bestemme, skal staten også have ansvaret og driften. Hvis staten skal fastsætte skatteniveauet, skal det være statsskat. Hvis serviceniveau på et givet område skal være ens landet over, skal staten udbyde servicen. Hvis det betyder, at kommunernes budgetter reduceres til en brøkdel af de nuværende, er det i orden, når blot kommunerne får fuld rådighed over resten og retten til at fastsætte skatten for denne del. Så kan staten evt. via statsamterne leje sig ind på kontorarealer på rådhusene, hvis der er behov for lokal repræsentation. Opstilling og indflydelse af Jørgen Harder, Aalborg Landsformanden opfordrer (Radikal Politik 1/2004) til amtsvis opstilling af folketingskandidater. Det er på flere måder en mærkelig opfordring. Søren Bald argumenterer bl.a. med, at medlemmerne i de amter og kredse, som ikke får en kandidat valgt, er uden indflydelse på opstillingen. Ja, men er det ikke noget sludder? I Aalborg-kredsene har vi da stor indflydelse på de tre kandidater, som vi opstiller. At vi så ikke har fundet nogen, som kan konkurrere med Hjørringkredsens kandidat, tager vi roligt. Men vi gør vores bedste og det er netop pointen: at den kredsvise opstilling udfordrer og forpligter kredsbestyrelserne til at gøre en indsats, og ikke blot overlade arbejdet og ansvaret til amtsbestyrelsen. I den nordjyske amtsbestyrelse var der ingen, som talte for amts-vis opstilling, da vi her for nylig drøftede nye vedtægter. At vi så i de tre Aalborg-kredse har valgt at lave samlet opstilling, er en anden sag. Det skyldes lokale, praktiske overvejelser. I det hele tale løses den slags bedst lokalt. Det, som bekymrer mig, er især, at jeg fornemmer et ønske hos Søren Bald om at ensrette og centralisere den radikale organisation. Det prægede også arbejdet med de nye vedtægter, som i helt unødvendig grad lægger detaljerne fast for det lokale arbejde. (forkortet af red) 11

12 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på deadline for næste nummer er: mandag den 15. marts Fjern Israels privilegier SOM INTERNATIONALISTER TROR VI PÅ, at fred og sikkerhed bedst sikres gennem et internationalt retssamfund, hvor ret og ikke magt er det afgørende princip. Det internationale retssamfund udfordres af dem, der anvender magt uden at have retten på deres side. Men det kan også være et problem for retssamfundet, når der ikke skrides konsekvent ind over for dem, der bryder med retten. I flere årtier har Israel overhørt FN s resolutioner om Palæstina og den palæstinensiske befolkning. Israel opretholder sin ulovlige besættelse af de palæstinensiske områder, og 40 pct. af Vestbredden er i dag udlagt til ulovlige israelske bosættelser. Samtidig er Sharons regering i fuld gang med at opføre en fysisk sikkerhedsbarriere, der deler landsbyer og befolkninger i strid med alle demokratiske principper, verdenssamfundets anbefalinger og Køreplanen for fred. Køreplanen for fred blev udarbejdet af kvartetten EU, FN, USA og Rusland under det danske EU-formandskab. Målet med planen er at oprette en selvstændig palæstinensisk stat med anerkendte grænser i løbet af Til trods for det gode oplæg har ingen af de to parter endnu engageret sig helhjertet i fredsprocessen. Set i et folkeretsligt perspektiv er der for os imidlertid ikke tvivl om, at det i disse år er Israel, der bærer hovedansvaret for, at fredsprocessen ligger i ruiner. Ingen argumentation bider på Israel, og intet tyder på, at USA for alvor vil presse Israel til en anden politik. Det efterlader efter vores vurdering EU med et stort ansvar, som EU indtil i dag ikke har været voksent. EU s associeringsaftale med Israel sikrer i dag israelske eksportører privilegeret adgang til det europæiske marked. I associeringsaftalens artikel 2 slås det fast, at denne bygger på, at begge parter respekterer både menneskerettighederne og demokratiske principper. Hvis man overhovedet skal tage EU s kamp for menneskerettigheder alvorligt, må der gælde en konsekvent politik for alle parter. Vi mener derfor, at EU bør ophæve sin associeringsaftale med Israel, hvis ikke Israel inden for en rimelig frist erklærer sig villig til i aktiv handling at følge den igangværende fredsproces og øjeblikkelig stoppe opførelsen af den nye mur. EU aftager cirka 40 pct. af Israels eksport. Det gør EU til en stærk spiller, hvis EU vil. Af landsformand Zenia Stampe 12 Hviderusland Europas sidste diktatur Foredragstilbud til unge radikale og radikale lokalforeninger RADIKAL UNGDOM ER I SAMARBEJDE med Venstres Ungdom, den menneskelige drivkraft bag et SILBA-projekt (BONP), der arbejder for demokrati og udvikling i og omkring Baltikum. Sidste år kom der fart på arbejdet, da vi fik bevilget 3 mio. kr. fra Udenrigsministeriet til at lave aktiviteter i og omkring Hviderusland. Siden da har vi afholdt over 40 seminarer i Hviderusland og undervist ca unge politisk aktive i politiske som organisatoriske spørgsmål. Det har været enormt fedt at være med i projektet for man føler virkelig at man gør en forskel! Vi er nu i gang med anden del af projektet, at sætte Hviderusland på dagordenen i Danmark. Mange danskere er totalt udvidende om hvad der sker i Hviderusland, hvordan demokrati og menneskerettigheder tilsidesættes af en magtsyg diktator uden Forhåbentlig kommer vi snart til din lokalforening et eneste europæisk land griber ind, endsige gør indsigelser. Det skal der gøres noget ved og derfor sættes der fokus på Hviderusland og især forholdene for unge i Hviderusland med en række road-shows til RU s og VU s lokalforeninger. Oplev Hviderusland på egen krop! I foråret tilbyder SILBA at besøge alle lokalforeninger, der er interesseret i at vide mere om Hviderusland, demokrati og menneskerettigheder. Konkret tilbyder vi et spændende og sjovt oplæg, hvor man får indblik i landet, befolkningen og forholdene for unge. Med et diasshow, med billeder, lyd, video og gode historier om vores oplevelser i Hviderusland vil vi give et unikt indblik i landet. Der vil også være mulighed for at opleve Hviderusland på egen krop under oplægget vil man smage på hviderussiske lækkerier af forskellig slags. Vi slutter oplægget med at lægge op til diskussion om, hvad man som RU er kan gøre for at ændre situationen vælte Lukashenko. Gratis, gratis, gratis!! Normalt koster det 1000 kr., men oplægget er gratis for alle RU s lokalforeninger samt Det Radikale Venstres lokalforeninger. Det eneste, I skal sørge for, er at møde motiverede op til et spændende og sjovt oplæg og hjælpe til at sætte fokus på Hviderusland der er virkelig brug for det. Så det er nu at I lokalforeningsformænd i RU og DRV skal springe til kontakt blot Vivian Heinola på vivian@radikalungdom.dk eller tlf.: så finder vi ud af resten. Se mere om Hviderusland på eller mere om SILBA og projektet på Karsten Lauritzen, landsnæstformand for Venstres Ungdom Af: Vivian Heinola, formand for RUs aktivitetsudvalg og RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk

13 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 1. april Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er fredag den 19. marts kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest onsdag den 17. marts. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen helle@radikale.dk København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 185tv 1557 København V tlf.: hovedstaden@radikale.dk Træffetider: Tirs. kl og tors. kl Møde i Sundhedsgruppen Den 9. marts kl holdes møde i Sundhedsgruppen med emnerne Sundhedscentre og retspsykiatri. Sted: Inger Marie Bruun-Vierø s kontor, Københavns Rådhus, værelse 102, 1. sal. Har du lyst til at være med, kan du tilmelde dig til Bente Lyngsby på mail: bl.suf@ipost.kk.dk eller på telefon Generalforsamling i Bydelsforeningen Indre By/Blågård Generalforsamling 9. marts i Vartov, Farvergade 27B. Valg af bl.a. bestyrelse og lokale tillidsposter og indstilling af folketingskandidater. Generalforsamling i Bydelsforeningen Frederiksberg Til Generalforsamlingen den 10. marts skal der bl.a. vælges ny bestyrelse for Bydelsforeningen og indstilles Folketingskandidater. Vil du have indflydelse på dine lokale radikale eller blot møde andre partifæller for første gang, er dette den perfekte lejlighed Hvordan ser Danmark ud om 10 år? med Marianne Det Radikale Venstres politiske leder, Marianne Jelved, gæster Vælgerforeningen til en diskussion om fremtidens radikale politik under overskriften Hvordan ser Danmark ud om 10 år?. Mødet er en opfølgning på mødet vi havde med Marianne d. 30 sep i anledning af håndtaskesvingerens 60 års fødselsdag. Der lovede hun at vende tilbage og diskuterer fremtidens udfordringer med os. Emnet er bredt og mulighederne for debattens retning mange, så mød op med åbent sind og gerne med hovedet sprudlende af gode idéer til indretningen af fremtidens samfund. Mødet foregår torsdag d. 11. marts kl. 19:30 i Vartov, Farvergade 27 H, den store sal. Alle er meget velkomne! Lokalpolitisk værksted Lørdag d. 13. marts kl i Vartov, store sal, afholdes der Lokalpolitisk værksted. Der afholdes en workshop, med borgerrepræsentanterne om radikal lokalpolitik. Vi tror på at medlemmerne har et skatkammer af ideer, forslag eller i det mindste historier fra det virkelige liv som det kunne være nyttigt for borgerrepræsentanterne at kende. Til inspiration og diskussion. Og at det modsat kunne være sjovt for de lokale at få mere fornemmelse for hvem der repræsenterer dem på rådhuset og hvad de arbejder med. Efter en kort introduktion vi dele os efter interesser i frem grupper svarende til udvalgende på rådhuse: bygge- og boliggruppe, en sundhedsgruppe, en miljøgruppe, en skolegruppe, en socialgruppe og en kulturgruppe. I hver gruppe ledes af den borgerrepræsentant, der sidder i udvalget på rådhuset og en repræsentant fra bestyrelsen, der vil fungere som en slag referant. Alle er meget velkomne! Generalforsamling i Bydelsforeningen Østerbro Generalforsmaling i Østerbro, mandag d. 15. marts kl. 19:00. Traditionen tro er der spisning kl Tilmelding til Formand Mikkel Søndergaard eller mso@tdcspace.dk Arrangementet vil foregå i Sion Menighedslokale, Nyborggade 4. Møde i Byudviklingsgruppen med BR-medlem Monica Thon Møde i byudviklingsgruppen i samarbejde med BR-medlem Monica Thon den 15. marts kl i Ny Kongensgade 18. Der vil være eksternt oplæg om boligpolitik fra Hedvig Vestergaard fra Statens byggeforskningsinstitut. Alle er velkomne. Farvel til dansk udenrigspolitik med Christian Friis Bach Christian Friis Bach holder diskussionsoplæg med fokus på U-landsbistand og WTO med udgangspunkt i sin kronik, som blev trykt i Politiken d. 21. januar Mødet vil forgå onsdag d. 17. marts kl i vælgerforeningens lokaler i Ny Kongensgade 18, 5. t.v. København V. I må gerne give besked om i kommer på: frkfruelund@hotmail.com eller (kronikken kan tilsendes på mail efter ønske) Generalforsamling i Bydelsforeningen Nørrebro/Nordvest Generalforsamling torsdag d. 18. marts i Bydelsforeningen Nørrebro / Nordvest. Arrangementet vil foregå i Vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5. tv., 1557 København V. Til Generalforsamlingen skal der bl.a. vælges ny bestyrelse for Bydelsforeningen og indstilles Folketingskandidater. Vil du have indflydelse på dine lokale radikale eller blot møde andre partifæller for første gang, er dette den perfekte lejlighed Mere information følger i indkaldelsen alle medlemmer i bydelen modtager. Åbent Hovedbestyrelsesmøde med debat om kirkepolitik Hovedbestyrelse holder åbent møde onsdag den 31. marts kl i Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opgang H. København K. Der vil være politisk debat på mødet om kirkepolitik og folkekirkens stilling i forhold til staten. Alle medlemmer er meget velkommen og man behøver ikke at tilmelde sig. Påskefrokost Vælgerforeningen holder lørdag d. 3. april den hyggelige og altid populære påskefrokost. Der bliver en mindre egenbetaling, men tilgengæld bliver det en uforglemmelig påskefrokost. Der er begrænset antal pladser (60) og man kan allerede nu være sikker på en af disse ved, at sende en mail til: hovedstaden@radikale.dk Mere information følger. Københavns amt Torben Tallerup (amtsfmd.) Ellehaven Vedbæk tlf: tallerup@ofir.dk Lyngby Lokalforenings generalforsamling Mandag 15. marts 2004 kl afholder Lyngby Lokalforening ordinær generalforsamling i Fuglevad Mølle, Møllevej 4, Lyngby. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Søllerød Lokalforenings generalforsamling Onsdag 17. marts 2004 kl på Rådhuset i Holte (kantinen). Kl : Generalforsamling i henhold til vedtægterne Kl : Fællesspisning Kl : Musæumsinspektør Niels Peter Stilling beretter fra det gamle Søllerød. Separat indkaldelse til medlemmerne følger. Introduktionsmøde for nye medlemmer Tirsdag 30. marts 2004 kl. 18 på Christiansborg afholdes intromøde, fortrinsvis for nye medlemmer (efter ) i Københavns Amt, København/Frederiksberg samt Frederiksborg Amt. Vi starter med rundvisning, og efterfølgende møde fra kl. 19. Tilmelding nødvendig. Da Folketinget af sikkerhedsgrunde kun tillader et begrænset antal ved rundvisningen, kan det blive nødvendigt at anvende først til mølle - princippet, så hurtig tilmelding til sekretariatet på radikale@radikale.dk tilrådes. Fra folketingsgruppen møder Morten Helveg Petersen, Naser Khader og Margrethe Vestager. Glostrup Lokalforenings generalforsamling Onsdag 31. marts 2004 kl i Glostrup Gamle Præstegård, Hovedvejen 134, 2600 Glostrup. Generalforsamlingen holdes under sædvanlige, hyggelige former med lettere spisning og indbudte gæster. Dagsorden i henhold til vedtægterne. 13

14 Konference 18. marts: Cluster Bombs: Effective Weapon or Humanitarian Foe? Folkekirkens Nødhjælp & MF Morten Helveg Petersen inviterer til international konference om de humanitære konsekvenser af klyngebomber, tirsdag den 18. marts 2004 kl i Landstingssalen på Christiansborg Der vil være oplæg fra bla. Janes Defence, UNI- CEF, Human Rights Watch og Internationalt Røde Kors samt politisk debat mellem danske MFere. Tilmelding til Marie Halberstadt, Folkekirkens Nødhjælp: mhs@dca.dk se mere om initiativet og konferencen på 14 Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: , peer.tidemand@mail.tele.dk Helsingørkredsen: åbent bestyrelsesmøde Mandag den 8.marts kl på Espergærde bibliotek, mødelokalet, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde. Hillerødkredsen: åbent bestyrelsesmøde Onsdag den 10. marts kl på Byskolen, Carlsbergvej 13 i Hillerød (lige over for stationens bagside). Bl.a. vil Birthe Lundsteen fortælle om sit arbejde i partiets socialudvalg. Alle medlemmer er velkomne. Frederiksværkkredsen: åbent bestyrelsesmøde Tirsdag den 23. marts kl på Falkenbergskolen (Bygning F, lokale 4), Ved Kirken 1, i Frederikssund. Åbent amtsbestyrelsesmøde Onsdag den 24. marts kl på Allerød Bibliotek. Alle medlemmer er velkomne. Helsingørkredsen: generalforsamling Mandag den 29. marts 2004 kl på Espergærde bibliotek, mødelokalet, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde. Dagsorden ifølge vedtægterne. Introduktionsmøde på Christiansborg for nye medlemmer Tirsdag den 30. marts 2004 kl.18 i fællesskab med foreningerne i København/Frederiksberg og Københavns Amt. Se nærmere under Københavns Amt. Frederiksværkkredsen: generalforsamling Mandag den 19. april kl på Magleblikskolen (Kantinen, indgang 4), Sportsvej, i Frederiksværk. Dagsorden iflg. vedtægterne. Derefter politisk debat med oplæg af folketingsmedlem Margrethe Vestager. Se i øvrigt kalenderen på amtsforeningens hjemmeside: LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Roskilde amt Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde tlf.: aksel.appel@mail.dk Roskilde Radikale Venstre. Mandag, den 9. marts kl på RUC. Konference om biologiteknik. Konferencen afholdes i samarbejde med RUC og Folkeuniversitet. Se det endelige program på partiets hjemmeside. Lejre- Hvalsø- Bramsnæs. Ordinær generalforsamling, mandag, den 15. marts kl på Osted fri- og efterskole. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Amtsorganisationen. Åbent amtsbestyrelsesmøde, torsdag, den 1. april kl i kulturhuset, Helligkorsvej 5 i Roskilde. Nærmere hos amtsformanden, gliese@post.tele.dk Storstrøms amt Jan von Deyen Engvej Nykøbing F tlf.: arb.: vondeyen@post8.tele.dk Nysted-Sakskøbing Radikale Venstre Generalforsamling Mandag d. 15. marts kl holder Nysted- Sakskøbing Radikale Venstre generalforsamling hos Lise Bjerglund, Østergade 24 A i Nysted. Behandling af indkomne forslag skal være formanden, Lise Bjerglund, i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen Vordingborg og Langebæk Mandag den 29. marts kl generalforsamling. Nærmere om tid og sted følger. Amtsorganisationen Møde i Amtspolitisk udvalg mandag 22. marts kl Mødet holdes i Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg Nysted-Sakskøbing Radikale Venstre Mandag d. 22. marts kl møde med Elsebeth Gerner Nielsen. Elsebeth Gerner Nielsen tog flot imod vores udfordring om en snak om Det nye officielle Danmark, og har inviteret os til møde i sit sommerhus. Tilmelding nødvendig, da vi max kan være 20. Tilmelding til: Anne-Lise Becker på tlf eller pr info@ruzicka.dk. Primært for medlemmer af Nysted-Sakskøbing. Sted følger ved tilmelding. Nysted-Sakskøbing Radikale Venstre Tirsdag d. 30. marts kl generalforsamling i Maribo Kredsen Sted: Saxenhus i Sakskøbing. Nykøbing F Kredsen Mandag d. 5. april kl kredsbestyrelsesmøde på Amtsrådhuset i Nykøbing F, Parkvej 37 Nysted-Sakskøbing Radikale Venstre Dagligstuemøde tirsdag d. 15. april kl Vi mødes og hygger os med at diskutere politik uden dagsorden hos Lise Bjerglund, Østergade 24 A i Nysted. Tilmelding ikke nødvendig. Amtsorganisationen Mandag 26. april kl møde i Amtspolitisk udvalg. Mødet holdes i Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg Nykøbing F Kredsen Mandag d. 28. april kl kredsgeneralforsamling på Amtsrådhuset i Nykøbing F, Parkvej 37 Amtsorganisationen Mandag 3. maj kl møde i Amtsbestyrelsen. Tema: Forberedelse af Amtsdelegeretmødet. Indberetningsskemaer for de enkelte kredse bedes medbragt! Mødet holdes i Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg Nykøbing F Lokalforening Onsdag 5. maj kl bestyrelsesmøde hos Knud Erik Heller, Rosenvænget 28, Nykøbing F. Amtsorganisationen Mandag 24. maj kl amtsdelegeretmøde. Mødet holdes i Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg Nysted-Sakskøbing Radikale Venstre Grundlovsdag lørdag 5. juni planlægger vi en udflugt med Grundlovstale og madkurv. Tid/sted følger. Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: j.ole@webspeed.dk Kertemindekredsen Onsdag den 10. marts kl afholdes EUvalgmøde med flere partiers EU-kandidater fra Fyn. Sted: Kerteminde Højskole. Ny adressebog Der er nu udarbejdet en opdateret adressebog for Det Radikale Venstres tillidsfolk. Adressebogen er gratis og kan bestilles på radikale@radikale.dk eller tlf Alle oplysningerne i bogen findes også på ADRESSEBOG Det Radikale Venstre 1/2004 Foreningsoversigt Hovedbestyrelsesfortegnelse Partiets udvalg m.m.

15 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Middelfartkredsen Onsdag den 17. marts kl afholder Ejby Radikale Vælgerforening generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen taler landsformand Søren Bald. Sted: Brenderup Folkehøjskole. Nyborgkredsen Mandag den 15. marts kl. 19 afholdes generalforsamling i Nyborg Radikale Venstre. Debat mellem MF Margrethe Vestager og socialudvalgsformand Peter Sejersen om holdninger og værdier i ældreforsorgen. Efter debatten generalforsamling efter vedtægterne. Sted: Restaurant Østervemb i Mellemgade. Onsdag den 24. marts kl afholder Ryslinge Radikale Venstre generalforsamling. Efter generalfor-samlingen indleder vores folketingskandidat Karen Krebs en politisk debat. Sted:Gislev Bibliotek, Håndværkervej 7 Gislev. Odense Radikale Venstre Tirsdag den 9. marts kl afholdes klubaften. Aftenens emne er Radikal børnekulturpoltik og Børnekulturens Vilkår i Odense. Oplæg ved Leslie Ann Schmidt fra Odense Kommune og arrangeret af Pia Sigmund. Sted: Lokalet, Vestergade 37, 3., Odense. Torsdag den 11. marts kl afholdes introduktionsmøde for alle nye medlemmer gennem det sidste halve års tid. Foruden medlemmer af ORVs bestyrelse deltager tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen, som fortæller om aktuel indenrigs- og udenrigspolitik. Der vil blive udsendt indbydelse til nye medlemmer. Sted: Lokalet, Vestergade 37, 3., Odense. Mandag den 29. marts kl afholdes debatmøde: Slyngelstater, terrorisme og global ulighed. Debatmøde om en enkelt altdominerende militær stormagt, et Europa der endnu ikke ved hvilken den skal spille, og et utal af større eller mindre diktaturstater samt international terrorisme. Har freden overhovedet en chance? Oplæg ved terrorekspert Lars Erslev Andersen og efterfølgende debat mellem Morten Helveg Petersen Det Radikale Venstre udenrigspolitiske ordfører og Ulrik Kragh, forsvarsordfører i Venstre. Mødet er åbent for alle. Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade/Brandts. Tirsdag den 27. april kl afholdes ordinær generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Sted: Odense Katedralskoles kantine, Jernbanegade 34. Grundlovsdag i Kongens Have med Odense Radikale Venstre og Morten Kjærum. Svendborg Onsdag 10/3 kl : Bestyrelsesmøde og medlemsmøde. Planlægning af kommende aktiviteter samt nedsættelse af en lokalpolitisk gruppe. Sted: Færgegaarden,Færgevej, Svendborg. Onsdag 24/3 kl : Debatmøde: Skolen hvor er den på vej hen?. Med Marianne Jelved og Helle Sjelle, Det Konservative Folkeparti. Sted: Byskolens aula, Teatergade, Svendborg. Venlig hilsen Helle Munkholm Otterupkredsen Torsdag den 15. april kl afholdes ordinær generalforsamling. Dagsroden ifølge vedtægterne. Sted: Søndersø Kro. Fåborgkredsen Kredsgeneralforsamling. Bbrobyværk Kro 25. marts kl. 19. Oplæg ved Marianne Jelved Sønderjyllands amt Per Kleis Bønnelycke Kragelundsvej Padborg tlf.: per.kleis@mail-dk Amtsbestyrelsesmøder i Aabenraa. De næste amtsbestyrelsesmøder er 10. marts 2004 kl. 19 og 29. april 2004 kl. 19. Møderne finder sted på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa, og er åbne for medlemmer. Haderslev lokalforening Generalforsamling den 18. marts 2004 kl i Haderslev Arkivs læsesal, Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev. Christiansfeld lokalforening har generalforsamling 31. marts 2004 kl på Christiansfeld Rådhus, Lindegade 61, 6070 Christiansfeld. Haderslevkredsens Radikale Venstre Generalforsamling 13. april 2004 kl på Christiansfeld Rådhus, Lindegade 61, 6070 Christiansfeld. Bov lokalforening Generalforsamling 30. marts 2004 på Møllegården 19, 1. sal, 6340 Kruså. Løgumklosterkredsens Radikale Venstre Generalforsamling 19. april 2004 kl. 20 i Folkekulturhuset, Rebbølcentret, Vollerupvej 45, 6392 Bolderslev. Amtsdelegeretmøde i Sønderjyllands Radikale Venstre. 18. maj 2004 kl. 19 på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. Viborg amt Amtsbestyrelsesmøde På Skive Folkeblad mandag den 15. marts kl. 19. Medlemsmøde Mandag den 15. marts kl på Skive Folkeblad. Hvordan skal grænserne trækkes i det nye Danmarks kort? Radikale holdninger til strukturreformen. Tag med Udenrigspolitisk Udvalg til Wien og Bratislava via Dresden 26. juni 4. juli 2004 deltagerpris: ca med besøg hos vores søsterpartier i Østrig og Slovakiet, FN-centeret i Wien og møde med Jørgen Estrup. Busrejsen gennemføres, hvis mindst 40 interesserede anmelder deres interesse snarest til: Thorkild Møller, Kirkestien 1, 6720 Fanø tlf.: , thorkild-carsten@post.tele.dk Nordjyllands amt Steen Ørndorf Schleppegrellsgade Aalborg tlf.: , steenoerndorf@stofanet.dk Anførte møder er åbne. Alle medlemmer er velkomne. Landspolitisk udvalg: tilmelding til Peter Hvid. Lukkede bestyrelsesmøder er ikke anført. SKØRPING Byrådsmøde 2. onsdag i måneden Åbent formøde dagen før kl på rådhuset. Gennemgang af dagsorden samt anden politisk drøftelse. Spørgsmål eller kommentarer til Leon Sebbelin eller mail lseb@skoerping.dk AALBORG Formøder til Byrådet Fredag før byrådsmøder kl i Medborgerhuset. Tilmelding: Preben Pedersen tlf AALBORG Den 8. marts 2004 på Medborgerhuset, Rendsburggade 2 kl. 19. Åbent bestyrelsesmøde. Ca. kl. 20 Medlemsmøde Orientering for nye medlemmer EU-DEBAT Med Christel Schaldemose Socialdemokraterne, Hanne Dahl Junibevægelsen, Gitte Seeberg Konservative, Anders Samuelsen De Radikale, Karsten Madsen Venstre. Den 10. marts 2004 kl : Studenterhusets store Sal, Gammel Torv. Arrangør: RU Aalborg NARV Den 17. marts 2004 kl. 17. Landspolitisk Udvalg med Naser Khader. Kl. 19 Amtsbestyrelse med Naser Khader på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. 15

16 RADIKAL POLITIK UDGIVELSESPLAN FOR DE NÆSTE NUMRE: NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk RADIKAL POLITIK: POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC) Ambitionen er to mandater Interview med Camilla Hersom, opstillet som nr. 2 på Det Radikale Venstres liste til EP-valget.Af Tanja Christiansen Du stiller op til Europa-Parlamentet. Hvorfor vil du gerne arbejde der? I alle livets forhold gælder det, at det er bedre at samarbejde end ikke at samarbejde. Det samme gælder i forhold til europæisk politik. På det private plan kan man drage en parallel til nabostridigheder. Det er altid mere tilfredsstillende at nå til et kompromis end at få sagen afgjort i retten. I de sidste 50 år har der været fred i Europa, og det handler ikke kun om, at vi er blevet mere civiliserede. Det handler om fælles regler og tillid. Det altafgørende for mig, hvis eller når jeg kommer i Parlamentet, er også samarbejde. Samarbejdet mellem det nationale og det europæiske niveau. Europa-politik er ikke udenrigspolitik; det er indenrigspolitik. Det vil jeg gerne være med til at formidle. Det handler for det første om at kende de dagsordener, der er i EU, at kanalisere dem videre hjem og at reagere på dem til tiden. For det andet handler det om at illustrere for befolkningen, hvordan arbejdet i EU påvirker den enkeltes dagligdag. Hvilke konkrete områder vil du gerne arbejde for? Der er mange. Men et af de emner, der interesserer mig meget, er borgernes rettigheder. Hvad betyder det at være europæisk borger? Det europæiske samarbejde handler jo ikke kun om et indre marked, hvor varer og penge frit kan bevæge sig. Det handler også om, at man som borger får nogle muligheder og rettigheder gennem sin status som europæer. Det vil jeg gerne gøre mere tydeligt. I forbindelse med velfærdsstaten kender vi jo vores rettigheder. Det handler om at få sit barn passet i en vuggestue, få offentlig forsørgelse, hvis man ikke kan klare sig selv, og at blive behandlet på et sygehus. På samme måde har vi rettigheder i EU, men de er ikke så tydelige, fordi de er kollektive. Det bedst kendte er miljøpolitikken: ren luft og rent vand. Men der er flere rettigheder på vej. Hvis udkastet til forfatningen bliver vedtaget, bliver det fx sådan, at andre EU-landes ambassader skal yde beskyttelse, hvis der ikke er en dansk. Hvis jeg er på rejse i Afrika, Asien eller et hvilket som helst andet sted, hvor der ikke er en dansk ambassade, kan jeg altså søge hen til en anden EU-ambassade, hvis jeg får problemer. Det er da en kæmpe fordel. På sigt forestiller jeg mig, at vi slet ikke har nationale ambassader, men udelukkende EUambassader, hvilket har en sammenhæng med udviklingen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hvordan ser du sig selv som ambassadør for Det Radikale Venstre? Det handler igen om samarbejde. Vi har som parti en meget lang tradition for at få enorm stor indflydelse med meget få mandater. Jeg er sikker på, vi kan gøre det samme på den europæiske scene. Men det kræver, at gruppen i Europa-Parlamentet og gruppen herhjemme arbejder tæt sammen, så de to politiske dagsordener afspejler hinanden. Min opfordring til partiet er at tænke over, hvordan vi udvider det samarbejde. Det ideelle ville i mine øjne være at overføre lidt moderne netværksteori på det politiske arbejde, så vi derigennem udnytter den enorme viden og de ressourcer, vi har i partiet. Vores ambition for valget skal være to mandater. For det vil give helt andre muligheder, hvis der er en radikal gruppe i Europa-Parlamentet. Mit håb er at blive en af de to. Her til sidst: hvorfor har netop du noget at tilføje i Parlamentet? Jeg mener, min styrke er, at jeg kender EU. Dels fordi det har været omdrejningspunkt for mine studier, dels fordi jeg har arbejdet i Europa-Parlamentet. Det er en ting. En anden ting er, at jeg er ægte entusiast i forhold til det europæiske projekt. I mine øjne er det europæiske projekt det vigtigste politiske område overhovedet. Så ja, entusiasme og viden det er da egentlig en meget god platform ik? Se flere af Camillas mærkesager og baggrunden for dem på 16