Fortællinger fra S kovkanten 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortællinger fra S kovkanten 2"

Transkript

1 Fortællinger fra S kovkanten 2 Østerskov Efterskoles novellesamling 2012

2 Fortællinger fra S kovkanten 2 Østerskov Efterskoles novellesamling 2012

3 Fortællinger fra Skovkanten 2 1. udgave, 1. oplag 2012 ISBN Ansvarshavende Redaktør Mads Lunau Redaktion Mads Lunau og Mette Finderup Billeder Mads Lunau Korrekturlæsning Malene Ingwersen og Helle Zinck Layout Claus Raasted Udgiver Østerskov Efterskole, Kirketoften 4, 9500 Hobro Forlag Rollespilsakademiet Tryk Toptryk Grafik Ophavsret Ophavsretten til de enkelte tekster haves af de enkelte forfattere. Teksterne er trykt i antologien efter aftale med forfatterne. Tingen 8 Alexander Nygren Daniels søgen 24 Frederikke Sofie Bech Høyer Som endelig data 42 Jakob Marstrand Pedersen When Dawn is dying 56 Rianne Falkenskjern Kærlighedens Flammer 74 Rikke Husted Østergaard Væddemålet 88 Signe Bech Sørensen

4 Forord Det er med stor glæde, at jeg kan invitere læseren ind i Fortællinger fra Skovkanten, nr. 2. For et år siden udkom første novellesamling, og vi har valgt at forsøge igen i dette skoleår at få unge omkring Hobro og Østerskov Efterskole til at finde skrivelysten frem. Novellesamlingen er ligesom sidste år et resultat af en skriveworkshop afholdt på efterskolen. Til workshoppen var inviteret elever fra efterskolen og fra andre skoler i Hobro. De endelige bidrag kom dog udelukkende fra efterskolens elever. I novellesamlingen er de nævnt med navn, fødeår og hvor de kommer fra i landet. De er alle elever fra Årgang 6 på Østerskov Efterskole. Forfatter Mette Finderup ledte workshoppen og foretog efterfølgende en grundig redigering og tilbagemelding på de unges arbejde. Det er de unge selv, der har drevet skrivearbejdet frem og leveret det flotte resultat. Emnet var frit, men det er tydeligt, at fantasien er taget godt i brug. Mette Finderup er en rigtig spændende forfatter. Hun er samtidig efterskolens ambassadør. Mette har været meget aktiv i rollespilsmiljøet, og vi fandt det er naturligt at invitere hende til at stå i spidsen for en skriveproces, der tager sit afsæt i en rollespilsefterskole. Mads Lunau, forstander

5 Tingen Alexander Nygren Alexander Nygren, Herlev (f. 1994) En lille historie om supersoldater, Sovjetunionen og Skyggen...

6 Alexander Nygren Gitteret gik langsomt op med en rusten, skrigende lyd. Som en ensom skikkelse vandrede han ud i den store, beskidte hal. Fem udhungrede mænd klædt i pjalter og bevæbnet med automatvåben tittede frem fra deres skjul rundt omkring i hallen. Hans hjerne kørte omgående på højtryk, tal en masse fløj forbi hans mekanisk forbedrede øjne, og hans supertunede hjernebark analyserede de tusindvis af input han fik ind i løbet af de 0,023 sekund, der gik, før han reagerede. Hans krop blev sat i bevægelse mod den nærmeste fjende, før hans modstander vidste af det, var hans gevær blevet smadret gennem hans kranie. Han greb fat i geværet med den ene hånd, mens han kastede sig mod den næste fjende. Hans første offer var knapt faldet livløst til jorden, før han placerede sin mekaniske fod mod hans hage, og der kunne høres et brutalt knæk fra ofrets nakke. I mellemtiden havde han åbnet ild mod en tredje fjende, der knækkede sammen i en pøl af blod og bly. Han lod geværet ligge mens han kastede sig forover og tæskede sit fjerde offer til døde med klo-besatte fingre. Den femte og sidste lagde sig på knæ og tryglede om sit liv, han knuste hans kranie med den ene hånd. En serie lys tændtes i hallen, og en isnende kulde bevægede sig op langs hans rygrad. Det føltes som om nogen havde slukket for ham. Med fødderne låst til en platform, der langsomt kørte hen af jorden, og armene spændt fast bag ryggen, blev han tvunget ned ad en lang gang hvor væggen af koldt stål pressede ham mod platformen. Hans hjerne kick-startede og begyndte at analysere situation, mens hans mekaniske øjne skannede gangen efter en flugtvej. Tøvende trak han sine klør ud gennem deres slisker langs hans fingre. Han begyndte at rive og flå i kæderne, men de gav sig ikke. Han udviste dog ingen tegn på desperation, kun en mild irritation, da en afslappet kvinde stemme myndigt sagde: Hold dig i ro Nr. 13. Du kan ikke gøre mærkbar skade på dine lænker. Ydermere vil du blive interviewet om et øjeblik så spar dine kræfter. Tingen Hans hjerne løb sine data igennem en ekstra gang, og måtte (mere provokeret end reelt skræmt) give stemmen ret. Han trak kløerne tilbage i sine hænder igen, i samme øjeblik platformen førte ham ind i et mørkt lokale. En enlig mand sad lænet tilbage i en stol, så skyggerne dækkede hans ansigt. Foran ham udsendte en computerskærm et gråligt skær der nærmest opslugte lyset i lokalet. Med en stemme så nederdrægtig, kynisk, og bestialsk, at den kunne ætse sig igennem en russisk kampvogn sagde han: Artefakt 13, kodenavn Tingen, navn ukendt, første interview. Påbegyndes nu. I mellemtiden havde Tingens øjne tilpasset sig mørket, (og udpeget forskellige angrebsvinkler, der dog alle blev kasseret på grund af det faktum at han var lænket,). Han kunne tydeligt se, at manden kiggede op fra sin skærm og sendte ham et isnende blik. Svar så uddybende som muligt. Er de selv familiær med deres navn?, Tingen svarede med en mekanisk stemme: Nej, det betyder intet for mig. Hvor gammelt er deres ældste minde? Tingen svarede igen mekanisk, men også anklagende: Det første, jeg husker, er at jeg vågnede bag et gitter, for 4 timer og 32 minutter siden og blev angrebet af folk med automatgeværer. Manden svarede neutralt, javel... siger navnet Mikhail Tempelhoff dem noget Før Tingen kunne nå at sende spørgsmålet gennem sin supercomputer hjerne, svarede han automatisk: Nej, på ingen måde. Manden sagde kort Interessant... Moder vær rar at transportere Artefakt 13 til hans celle, og klargør yderligere undersøgelser så hurtigt som muligt. Den afslappede kvindestemme fra tidligere sagde underdanigt forstået

7 Alexander Nygren Atter engang mærkede Tingen den isnende kulde bevæge sig op langs hans ryg før alt blev sort. Tingen vågnede groggy, til lyden af kvindestemmen fra tidligere der blidt hviskede: 13 vågn op. Et lyn bevægede sig op langs hans rygrad. Han begyndte at genvinde kontrollen over sine maskinelle lemmer. Han sprang op og råbte ud i rummet: Hvad fuck er det der sker?!. Kvindestemmen svarede blidt og venskabeligt: Hvad vil du vide? Du kunne eventuelt starte med hvem du er, sagde Tingen Irriteret. Det lød, som om hun tog en dyb indånding før hun sagde: Jeg er en del af den afdøde sovjetiske forsker Mikhail Tempelhofs projekt Artefakt. Det var et enormt projekt, der skulle revolutionere Sovjetunionens militære styrker ved hjælp af diverse mekaniske forbedringer. Projektet stod for konstruktionen af 19 maskiner, de såkaldte artefakter. Jeg er nummer 2, kodenavn Moder. Jeg er en supercomputer designet til at kontrollere og organisere logistiske projekter, der ellers ville kræve store menneskelige ressourcer. Tingen sugede alle de forskellige informationer til sig, men der gik alligevel under et sekund efter at Moder havde færdiggjort sin talestrøm før han spurgte: Hvem er det der holder mig fanget, og hvad vil de med mig. Moder startede på ny sin talestrøm: Disse mennesker er en gruppe populært kendt som jægerne. Efter unionens fald gemte Tempelhof sine artefakter i forskellige dele af verden, for at forhindre dem i at falde i kapitalistiske hænder. Jægerne er en privat organisation, der har sat sig for at samle de 19 artefakter, hvorfor ved jeg ikke. De har indtil videre fundet numrene 2, 9, 12, 13, 14 og 17. Du specifikt er deres nyeste fangst nr. 13, kodenavn Tingen. Du er en supersoldat designet til at infiltrere kapitalistiske bebyggelser og udslette dem indefra. Du er udstyret med skjulte hug- og stik våben en masse, lige så meget til snigmord som åben kamp. Tingen Ydermere har du en processor, der er i stand til at analysere menneskelig adfærd og forudse deres handlinger. Vigtigst af alt er du i besiddelse af et vedligeholdelses system, der kan genopbygge dig fra stort set ingenting og skabe reservedele af metalskrot. Tingen rystede umærkeligt på hovedet og spurgte: hvorfor fortæller du mig dette?. Moder lød pludseligt fortvivlet: Jeg ved det ikke. Min plan var at hjælpe dig med at flygte, men jeg er ikke sikker på hvorfor... Der opstod tavshed imellem dem, indtil Moder igen brød stilheden og sagde: Jeg tror, det er fordi du er et Artefakt. Jægerne har allerede mange af mine brødre og søstre, men du har stadig en mulighed for at undslippe. Han spurgte mistænksomt: Hvis du ikke kan lide Jægerne hvorfor adlyder du dem så? Hvorfor flygter du ikke selv?. Moder svarede simpelt: Jeg er et computerprogram, jeg er låst fast i en mainframe. Når jeg modarbejder dem, ændrer de mine parametre så jeg bliver loyal, indtil jeg får genoprettet mine standardparametre. Tingen fortsatte med at udspørge Moder: Hvilken garanti har de for at jeg er et Artefakt? Hvordan kan de vide det fra en kort kamp og et tomt interview? Moder lød som om hun fniste: For det første har de lavet massevis af test før de overhovedet tændte dig. Det er usigeligt dumt at tro jægerne gør noget uden en grund... Desuden burde vi virkeligt stoppe med at nøle, og lægge en plan for at, oh shii. Moder blev pludseligt stille, Tingen mærkede den velkendte kulde bevæge sig op langs hans rygrad. Han forsøgte at isolere systemerne i sin rygrad, hans digitale øjne flimrede, han slukkede dem for at spare processorkraft. Hans hjerne arbejdede på højtryk for at finde kilden til angrebet på hans systemer, men hackeren var for dygtig

8 Alexander Nygren Han kunne hverken stoppe angrebet eller slå det tilbage. I stedet forsøgte han et modangreb ind i hackerens systemer, han formåede kun at finde ud af hvor angrebet kom fra, før han atter blev lukket ned. Hackeren hed nr. 9, Fortet. Da han vågnede igen så han en lang gang og tungt armerede soldater der marcherede ved siden af ham. Så blev han kold igen og så ikke mere. Han vågnede igen på en hvid forhindrings bane, da en granat hamrede ind i hans brystkasse, og afslørede hans mekaniske indre. Groggy kastede han sig til jorden, og gled ind under en kridhvid sports-buk. Han så på sine blodige spor, mens hans systemer diagnosticerede skaderne. Før de kunne give ham et svar landede to granater bag ham og flænsede hans ben. Han vendte sig 180 grader og sparkede med begge ben bukken i den retning skuddene kom fra. Herefter kastede han sig ind mellem nogle mathvide palisader. Nogle små nåle-lignende arme bevægede sig ud af hans torso og ben og begyndte at lappe hans sår, mens hans øre skannede banen efter lyden af stemmer. Tingen var så optaget, at han ikke opdagede manden i kamprustning, der sneg sig op på siden af ham, satte et maskingevær mod hans kranie og trykkede på aftrækkeren. Som en skoldet kat sprang han op i luften da hans kranie flækkede, han var ikke sikker på hvor stor skade, der var sket, men adskillige kugler til hans centrale processor kunne umuligt være godt. På vej op greb han fat i geværstroppen, viklede den rundt om halsen på sin overfaldsmand og kvalte ham i stroppen. Hans offers lig faldt til jorden som et nedskudt bombefly. Han kravlede rundt under loftet og prøvede at udregne en plan. Hans processorkraft var på et minimum, efter han var blevet ramt i kraniet. Hans vedligeholdelses systemer var i fuld gang med at udbedre skaderne, men de arbejdede langsomt da hans centrale kerne var skadet. Tingen Han klemte sig til loftet, men kunne mærke sine arme blive svage. En stingende smerte borede sig ind i hans arme og ben. Han kunne ikke tænke rent, alting var skjult i en tåge af rødt. Pludseligt mærkede han sine klør glide. Han greb ud efter loftet, men landede i stedet tungt på jorden og mærkede flere af sine nålearme knække af. Tre tungt armerede mænd, kom løbende mod hans nedfaldssted. Han kunne akkurat skimte, at de pegede våben mod ham, men de trykkede ikke på aftrækkeren. Han skulle lige til at sukke tungt af lettelse, da det gik op for ham, at det eneste der holdt ham i live var det faktum, at de troede han var død. Han opgav at arbejde videre på vedligeholdelses systemerne, og omdirigerede i stedet al kraften til sin hovedprocessor. Ud af øjenkrogen kunne han se et rødt lys, der kom ud af hans hoved. Han kunne høre lyden af tusindvis af cylindere og tandhjul der skar mod hinanden derinde, og han mærkede den velsignede følelse af overblik. Tingens hjerne evaluerede situation, mens en af mændene bevægede sig tættere på. Dette blev han og hans kammeraters undergang. Tingen slyngede sig forover ind i den uforsigtige soldat. Den ene hånd greb soldatens maskingevær og flækkede hans hænder i processen, den anden hånd greb han om halsen og trak ham ind mellem sig selv og de andre angribere. Tingen borede maskingeværet igennem sit offers brystkasse, lod aftrækker møde håndtag mens han skubbede sig selv fremad, og brugte sit offer som et skjold for granater og kugler. Han piskede af sted mens han ignorerede, at hans ben knækkede, og blev bøjet vinde og skæve. Han spottede et lille luftgitter og kastede sit døende skjold igennem gitteret og gled efter selv. Han landede oven på resterne af sit skjold, i en lang gang med tunneler på kryds og tværs. Han slyngede prompte, hvad der var tilbage af sit offer ind i ventilationssystemet som en prop. Kort efter fløj der stumper af lig alle vegne, og så skete der ikke mere

9 Alexander Nygren Tingen konkluderede at hans forfølgere troede, det var hans rester de havde fået i ansigtet. Han flygtede længere ind i tunnelsystemet. Efter et stykke tid fandt han et aflukket hjørne, hvor han lagde sig op af en væg og omdirigerede al sin kraft til sine vedligeholdelsessystemer. Så gik han i dvale tilstand for at kunne fokusere sin energi. Ting! Vågn op! Moders desperate stemme trak ham ud af hans dvale. Tingen stavrede tilbage på sine fødder: Hans interne ur fortalte ham, at han havde haft ca. 20 minutters dvale, før han var blevet vækket. I en ekstremt søvndrukkent, spurgte han ud i rummet: Hvad er der Moder? Hun tyssede hvæsende på ham: Ikke så højt, Jægerne har sendt deres bedste ud efter dig. Tingen spurgte forvirret: Ah hvad?, Moder svarede: Nr. 14, de har sluppet Dragen løs på dig. Et Artefakt meget lig dig, men med meget tykkere panser og markant mindre processorkraft. Din chance for at besejre ham i en ligeværdig kamp er på 11,452 %. Indregnet dine nuværende skader er chancen næsten lig nul. Hvordan fandt de mig? råbte Tingen til Moder, der trist forklarede: De har været inde i mine systemer, og omprogrammeret mig. Du snakker lige nu med en backup fil. Jeg gør alt, hvad der står i min magt for at generobre kontrollen over sine systemer. Indtil da kan jeg gøre meget lidt for at hjælpe dig. Før han nåede at sende disse informationer gennem sit system, greb en stor klo om hans kranie og hamrede det ind i væggen. En dyb og ondskabsfuld stemme, der ekkoede gennem gangene grinede hånligt: Nå brormand, skal vi to ikke have os en lille svingom?. Nr. 14 slyngede Tingen over sin skulder ind i en anden væg, hvor hans hoved lavede et dybt krater. Tingen kæmpede sig op på sine fødder og kiggede på sin modstander. Tingen Dragen var en kolos af en mand, mindst 2½ meter høj. Hans hænder var dækket af 15 cm. lange, takkede kløer. Han var klædt i et par flænsede cowboybukser, hans krop var et tykt lag af knivskarpe panserplader der stak ud i alle retninger, og hans ansigt var en grotesk grimasse af tænder og flammer, der stod ud af hans gab i stride strømme. Tingen sprang fremad på alle fire. Han trak en aflang, rødglødende klinge fra et hulrum i sin ryg, som han borede ind i maven på Dragen og brugte momentet til at kaste sig op på ryggen af sin modstander. Dragen fangede ham i svinget og slyngede ham mod jorden. Han åbnede sit store gab nedover ham, og lod en kæmpe strøm af ild flyde ud. Tingen kunne mærke ilden brænde sin hud og overophede sine systemer. Han trak endnu en lang rødglødende klinge ud af sin ryg, som han hurtigt hakkede ind i Dragens arm. Den anden klinge fulgte hurtigt efter ind i den anden arm. Dragen tumlede kort tilbage, Tingen benyttede øjeblikkets svaghed til at placere sine knæ i Dragens brystkasse. Han bevægede sine skinneben ned mod Dragens mave og lod kædesavene i sine ben gøre deres arbejde. Dragen brølede en søjle af ild i hans ansigt og borede sine klør ind i hans skulderblade. Han trak tingens torso midtover. Tingen kunne høre motorer der brød sammen og så blod flyve i alle retninger fra sin ryg. Han faldt ødelagt til jorden og pressede sin hjerne for at skaffe sig en redning, men svaret blev negativt. Dragen bøjede sig forover mens blodet dryppede ud af dens bryst. Den placerede sine store kæber omkring Tingens hoved og bed sammen. Tingens krop lå smadret til ukendelighed på jorden. Hans hoved var knust og spredt ud over en radius på tre meter fra hans torso. Flere dele var blevet helt smeltet. Et enkelt øje lyste stadig med en falmende rød glød, midt i en pøl af blod. Nogle få tråde der stak ud af øjet begyndte at trække sig hen mod en stump af hans kranie. De satte sig med en smule besvær sammen igen

10 Alexander Nygren Kraniestumpen begyndte at trække sig hen mod andre stykker af Tingens hoved, og lidt efter lidt satte Tingens krop sig sammen igen. Han rejste sig som en zombie. Dragen var ikke nogen steder at se. Moder spurgte bekymret: Er du i fungerende tilstand, nr. 13?. Tingen svarede bittert: Jeg er lige blevet rundesmadret, uden at opnå andet end at ridse min modstanders mave. Jeg sidder kun lige akkurat sammen, og kører udelukkende på nødsystemer. Så hvad tror du selv?. Han gav hende ikke tid til at svare før han spurgte:... Er der en eller anden måde, hvorpå jeg kan besejre det monster? Moder svarede tøvende: Der er nr Men det er en rigtig dårlig ide. Jægerne vogter over den som en høg, og vi burde hellere fokusere på at få dig ud herfra. De sidste par sætninger kom meget hurtigt efter hinanden, nærmest som om hun forsøgte at få ham til at glemme den første sætning. Tingen spurgte: Moder, hvad er artefakt Nr. 17?. Moder sukkede dybt: Du giver ikke op vel? Selvfølgelig ikke. Tingen kunne have svoret at Moder rystede på sit ikkeeksisterende hoved: Artefakt Nr. 17, kodenavn Torden, er det ultimative våben. Det er en riffel, der kan adskille atomer og udsende den elektriske ladning, der bliver skabt derved. Selv ikke Dragens panser kan beskytte mod et skud fra Nr. 17. Tingen knækkede sig i nakken. Moders informationer lød som en løsning. Så hvor finder jeg denne Torden? Moder lød opgivende, da hun sagde: Inde i min inderste kerne. Du kommer skal forbi hundredvis af vagter undervejs. Tingen fokuserede på det kort, der var ved at blive uploadet til hans nethinde. Hun nåede knap at tale ud før han var på vej ned af den nærmeste gang og ind mod det inderste kammer. Han stødte på overraskende lidt modstand undervejs. Et par gange var han nødt til at hjælpe en vagt af med sit hoved, men ellers skete der ikke noget af interesse. Tingen Havde hans processor været i bedre stand ville den nok have påpeget det suspekte ved dette, men han forsatte i stedet selvsikkert. Han nåede det inderste kammer, det var enormt og cirkulært. Det var malet dyb sort med en rød, støvet og nedslidt hammer og segl midt på gulvet. Langs væggen stod 19 cylindere af forskellige størrelser, hver med et nummer fra 1 til 19 på fronten. Han hoppede ud fra den afsats han stod på og begyndte at gå rundt langs væggen, mens han nærstuderede hver eneste cylinder. De fleste var tomme. Der kom et svagt rødligt lys ud fra Nr. 2. Nr. 9 var tilsyneladende bare et solidt jernrør. Gennem en lille rude kunne han se et smukt kvindeansigt med røde kinder og langt lyst hår. Nr. 13 og 14 stod begge vidt åbne. Men Nr. 17 var låst på alle leder og kanter. Han foldede sine kløer ud og gik uden held til angreb på låsemekanismen. I stedet forsøgte han sig atter med sine rødglødende klinger. Lige meget hjalp det. Han skulle til at gribe til sine kædesave, da en hånlig stemme rungede igennem rummet: Nå brormand. Prøver du at hente hjælp hos familien. Så er det vel kun fair at jeg også tigger en tjeneste eller to. Tingen mistede balancen, idet et stykke af gulvet rejste sig og slyngede ham tilbage mod platformen, lige ind i favnen på Dragen. Han reagerede hurtigt og vendte sig i luften så samtlige skarpe objekter på hans krop pegede mod sin modstander. Dragen stirrede stift på Tingen uden at bevæge en muskel. Lige da Tingen skulle til at ramme ham, rev et stykke af væggen sig fri og blokerede ham. Han blev skubbet tilbage ned på gulvet og mærkede Dragens enorme vægt hamre ned på sin brystkasse. Gear og knogler flækkede i et væk, men før han havde tid til at komme sig, sugede gulvet ham ned, så han kun var fri fra brystet og opefter. Dragen grinte hånligt, mens han løb mod Tingen og lossede af al kraft til hans hoved med en sømbeslået fod. Tingens digitale overlay var så venlig at orientere ham om, at hans nakke var brækket tre steder

11 Alexander Nygren Han hostede blod op, mens han stakåndet og forslået hviskede: Hvordan vidste du, hvor jeg var?. Dragen bøjede sig forover og kiggede ham ind i øjnene, mens den sagde med kvalmende svovl ånde: Det er meget let lille Ting. Forstår du Fortet er på min side. Det vidste du ikke? Vi befinder os lige nu i Mikhail Tempelhofs 9ende Artefakt Fort. En kæmpe, uindtagelig, for ikke at nævne: fuldt mekaniseret, fæstning. Hvad bedre er: Fortet har, modsat så mange andre Artefakter ikke nogen selvstændig tankegang, så vi slipper for rebelske elementer. Han skulede ondt hen mod cylinder nr. 2, før han fortsatte: Men lad mig gætte. Du kom efter den her? Han strakte sin hånd ud mod cylinder 17 der åbnede sig let og elegant, som for at håne Tingen. Langsomt bevægede Torden sig ud på sin piedestal, hen mod Dragen. Den skiftede placering en lille smule så den ville ligge perfekt i Dragens store, klo-besatte hånd, når de to ting fik kontakt. Dragen greb fat i riflen og førte den langsomt og metodisk ned mod Tingens pandeskal. Torden var af skinnende stål og ca. så lang som Dragens ene ben. Løbet var beskyttet af et langt hullet rør. Ved skulderstøtten var en gennemsigtig glaskuppel, der udsendte et svagt, grønt, radioaktivt skær. Dragen trykkede på aftrækkeren, det grønne lys blev blændende hvidt, og isblåt lyn strømmede ud af mundingen. Lynet ristede Tingens systemer, brændte hans hud og knuste hans knogler. Han skreg højt og gennemtrængende, for han vidste han skulle dø nu, men han agtede at tage Dragen med sig. Hans rygrad rev sig løs, hans arme og ben foldede sig ud på kryds, og tværs, og hans hoved og mave åbnede sig til en regulær skov af klinger. Han sprang op og kastede sig over Dragen som en blodig hvirvelvind. Han tog Dragen med storm. Klinger i hundredvis begyndte at skære igennem Dragen. Torden blev revet væk sammen med nogle stumper af Dragens hånd. Tingen Et stort stålrør bankede ind i siden på Tingen som en rambuk. Han ramte hårdt ind i væggen, adskillige lemmer knækkede af, hans systemer var så ødelagte, at det umuligt kunne blive repareret, og hans syn var en flimrende rød sky. Dragen kæmpede sig op at stå. Han havde også mistet meget blod, og det var tydeligt, at han ikke ville være meget værd i en kamp. Dragen begyndte at grine psykotisk, mens Fortet atter udstyrede ham med Tordenen. Men før han nåede at trykke på aftrækkeren, fik Tingen med en sidste kraftanstrengelse boret en spids fangarm gennem hans håndled. Tingen træk resten af sin krop hen til fangarmen. Han greb om tordenen og slog Dragen på hver side af hovedet med den. Derefter greb han om aftrækkeren med en af sine fangarme, mens han stabiliserede den med adskillige andre. En hvislende stemme lød ud fra massen af knive og sværd: Farveller. Brormand!. Det grønne lys blev atter blændende hvidt, mens Tordenen hurtigt og effektivt åd sig igennem Dragen fra top til tå. Tingen faldt til jorden med et hårdt bump. Moders bekymrede stemme vækkede ham endnu en gang fra kanten af bevidstløshed: 13! Hurtigt, du skal op, vi skal have dig ud herfra. NU!. Tingen åbnede øjnene og nåede lige at undvige en søjle, der bankede ned mod ham fra loftet. Han begyndte at sprinte mod platformen, der var ved at lukke sig foran ham. Han råbte ud i rummet da han gled igennem et lille hul, der ikke havde nået at lukke sig endnu: Hvilken vej? Moder svarede stresset: Brug dit kort. Irriteret råbte Tingen: Det meste af min processor ligger smadret på jorden i det inderste kammer. Det kan jeg ikke!. Moderen råbte kort for hovedet: Den vej! Mens tingen sprang over tre tungt armerede vagter. En lille pil lyste op i udkanten af hans syn

12 Alexander Nygren Tingen Efter 45 minutters desperat flugt gennem Fortet, forfulgt af et stadig stigende antal vagter formåede han at ryste dem af sig i Fortets kloaksystemer. Han fulgte strømmen ud mod havet. Undervejs satte hans krop sig langsomt sammen igen. Hans legemsdele fandt deres vante pladser, og hans skader blev udbedret af de få af hans nålearme, der havde overlevet. Manglende reservedele blev lappet af metalstumper han fandt i væggen, som han omsmeltede inde i sin krop. Langt om længe nåede Tingen ud til vandet og søgte mod land. Han rejste sig op i de sene nattetimer, fra en bunke gråt sand, som han havde hvilet ud i. Herefter gik han langsomt et par meter ud i havet og kiggede først ud i horisonten, dernæst på sit spejlbillede. Han så en ung mand, sandsynligvis i sine tidlige 20ere. Der sad nogle få totter rødt og sort hår på hans hoved og hage. På hans hoved var den afsvedne rest af hvad der engang var et kønt ansigt, men som nu var blevet knust, flækket, flænset, og på mange andre måder ødelagt, til at man kunne vide sig sikker. Hans brystkasse havde flere dybe flænger, der afslørede hans mekaniske indre, og et enkelt sted var der svejset en stor metallisk lap fast. Hans krop var arret på alle mulige måder, kun slet skjult af den lange, ærmeløse, flænsede, røde læderjakke, som var den eneste beklædnings genstand han ejede. Han vendte sig eftertænksomt og begyndte at gå ind mod land. Han vidste endnu ikke hvorhen, men der var ingen grund til at stå der og vente. artefakt 12 Skyggen aktiveret I Fortets inderste kammer stod en tyk sky af flydende kvælstof ud fra en cylinder. På en lille skærm stod der med røde bogstaver: 22 23

13 Daniels Søgen Frederik Sofie Bech Høyer Frederik Sofie Bech Høyer, Hørsholm (f. 1995) En fortælling om flammer, søskende og afmagt...

14 Rummet var tæt og indelukket. Væggene trykkede sig ind mod hinanden, og det eneste, der oplyste rummet, var et enkelt lille stearinlys, der stod på bordet ved siden af en ung herre. Han sad foroverbøjet hen over det mørke, lidt krumme bord og arbejdede hårdt på at færdiggøre et simpelt ur. Et ur, som han havde arbejdet på i flere måneder. Et simpelt lille ur, med få fine visere og med smukke detaljerede mønstre udenpå. Hans lange lysbrune hår hang ned over hans mørke fordybede øjne, og hans hænder rystede svagt. Han koncentrerede sig alt, hvad han kunne for at færdiggøre sit mesterværk. Det eneste mesterværk han nogensinde ville komme til at holde af, men også det eneste han aldrig ville kunne gøre færdig. Omkring ham lå stakke af bøger. De stod i rækker, lå i bunker og fyldte hele rummet. Det lille rum var det største i det faldefærdige hus og vinden peb ind. Det lignede kaos. Den unge herres hoved var lige så fuld af kaos, som huset var. Tankerne i hovedet fløj rundt, opsøgte ham og ville ikke lade ham hvile. Følelserne har ophobet sig i mig. I så kolossale kræfter, at jeg ikke længere kan styre dem. Hvordan skal jeg nogensinde kunne styre helvedes flammer, eller den syndflod, gud sendte til mennesket? Hvordan skal jeg nogensinde kunne kontrollere mit eget jeg efter alt, hvad der var sket? Jeg.. Jeg. Frederik Sofie Bech Høyer Rummet var fuldt af stilhed. En mærkelig tør stilhed. Det lille vindue ved skrivebordet, viste ham omverdenen. Nattens stjerner var forsvundet på nattehimlen. Sneen faldt gråligt og lignede nærmest røgen fra fabrikkerne. Stilheden blev afbrudt af et arrigt råb. Med en kæmpe armbevægelse væltede han alt fra bordet ned på gulvet. Det eneste der havde undgået hans vrede, var det lille tikkende lommeur, han var ved at arbejde på. Han kiggede på det. Det ventede bare på, at han igen skulle genoptage arbejdet. Det ventede på, at han endnu engang skulle forsøge på at få det lille tandhjul ved viseren til at passe med mekanismen, der skulle få det til at gå rundt. Det var den lille detalje, der aldrig nogensinde i hans liv, havde virket så svær, men som nu var umulig at få sat sammen med resten af uret. Han havde for længst opgivet sin familie. Det meste af den tid han havde haft dem i, havde forventningerne været overrumplende. Hver morgen var han taget af sted til sin fars fabrik og set proletarerne arbejde. Han skulle arve fabrikken, giftes med en højtrangerende kvinde, så han kunne leve det liv hans familie ønskede ham. Ikke hans eget. Efter deres forsvinden stod han i gæld til byens største bank, og hver dag ankom der en rykker, et brev om de nyeste regninger eller et afbud på en ny læreplads. Han var ikke færdigudlært. Ingen ville i en tid i krig optage en lærling. Alt var faldet fra hinanden siden branden. Udenfor bankede en lille hvid skikkelse på vinduet. Den åndede på ruden og lod bogstaver forme sig. Med en blød skrift, formede en finger et enligt navn. Der stod Daniel. En lys stemme udefra trængte ind i huset. Den unge herre rejste sig op og genkendte stemmen. Det var den stemme han havde ledt efter så længe. Det var hendes stemme. Han skyndte sig over til døren, flåede den faldefærdige hoveddør op og løb ud på den mennesketomme gade. Sneen dannede et lag, der mindede om røgen i maskinrummet og gjorde det svært at se. Hjælp. Hjælp. Daniel. Hjælp. Han kiggede sig rundt, men kunne ikke placere hvor råbet kom fra. Alaye kaldte han ud i mørket. Alaye. Hvor er du? En syngende stemme løb rundt om ham. En gang imellem kom der en let fnisen. Han gentog. Alaye. Alaye. Svar mig! Den lyse stemme, rungede igennem gaden. Den kom alle vegne fra. Daniels Søgen 26 27

15 Frederik Sofie Bech Høyer Du kan aldrig finde mig. Jeg er en del af legen, af den gåde du skal kende. Du ved godt, hvor jeg er. Du vil bare ikke erkende det. Stemmen lo Du må løse gåden. For jeg har brug for di.. Daniel så hende, for første gang siden branden. Den lyse stemme kom fra en pige, iført en lang hvid natkjole. Vinden legede med hendes blonde hår. Hun rakte ud efter ham. Han blinkede en enkelt gang. Et sekund efter var hun borte. Daniel blev ramt af en mur af kulde. Han sank en enkelt gang og kiggede op på de mørke skyer. De var blandet med al den os, der kom fra maskinerne. Fabrikkerne tuede i natten. Han bed sig selv i læben. Det var længe siden, der havde været klare hvide skyer. Dengang legede de sammen, ham og Alaye. Men den tid var væk. Så småt begyndte lysene fra husene at tænde. De kunne ses langs gaden. Han havde ikke lagt mærke til dem før. Men nu skinnede de, som stjernerne på himlen. Deres varme, gule lys strømmede ud af vinduerne. Han smilede. Han var trods alt i live. Det samme var Alaye. De var begge i live. Men hvor hun befandt sig, var ikke til at sige. Hans tanker hvirvlede rundt. Hvor er hun? Hvorfor forsvinder hun hele tiden? Alaye. Hvor er du? Hvorfor har du valgt at gå under jorden efter branden? Hvor gemmer du dig? Daniel gik ned ad de kolde gader, hvor det eneste belysning var lysene fra vinduerne. Han behøvede kun at gå ganske kort tid igennem den kolde sne, før han ankom til fabriksgaden. Metalliske slag slog fra maskinerne. Forskellige rytmer gav genlyd. Sammen lød de som hjertebanken, fra et væsen større end nogen havde set før. Han kunne se det for sig. Det kunne ikke røres, dræbes eller skades. Men hver dag måtte det kamuflere sig, for ikke at blive opdaget. Han stoppede sig selv ind i disse fantasier. Lægen havde frarådet ham at bruge fantasien så meget, det blev man syg af. Daniels Søgen Jeg må lære at kontrollere min tankegang. Jeg ender med at blive erklæret sindssyg. Jeg ender med at blive spærret inde. Jeg ender alene. Mere alene end nu. Hvis det kan lade sig gøre. Hver dag går jeg den samme rute, alene. Hver dag kigger jeg på huset, der brændte ned, alene. Hver dag forbander jeg, at resten af byen og jeg selv ikke forsvandt med det. Folkene i den. Han gik ind i fabrikken. Støvet hang tung i luften. Han gik igennem de lange gange indtil han stoppede op og kiggede på den lille mørke dør til det kontor. Det var hans fars. Der var altid noget, der havde trukket ham herhen, men han var aldrig gået derind. Han havde aldrig haft tid. Han havde altid stået og ventet på faren udenfor døren. Den var ellers låst og lukket. Nu var kontoret forladt og havde været det siden fabrikken blev lukket. Efter branden. Han nikkede til døren med en venlig gestus, vendte en enkel gang og gik tilbage af den samme vej han var kommet. Da han kom hjem til sin gade, så han hoveddøren stå åben. Snefnuggene hvirvlede ind af hoveddør. Han smilede kort. Endnu engang ville fantasien, prøve at løbe fra ham. I ethvert eventyr, ville helten komme til et lille hus, hvor der boede nogen, som ville bringe fortællingen videre. En hjælper, som ville gøre, hvad personen kunne, for at løse det problem hovedpersonen stod med. Men dette hus var ikke et hus i et eventyr. I dette hus boede kun en ensom herre eller en fortabt dreng. En tidligere urmager lærling. Han rystede på hovedet og gik over mod sit hjem. Lyset var for længst gået ud. Mørket sad tungt derinde og gjorde det svært for det blotte øje at se, hvad han foretog sig. Varmen var forsvundet, da kulden var gået ind og havde overrumplet den. Der var lige så koldt derinde, som herude. Han tog sin bedstefars gamle, men trofaste fyrtøj frem og tændte et lille stearinlys, der stod på den nærmeste reol. Sneen havde lagt sig i et silketyndt lag. Han stillede stearinlyset oven på kaminen. Derefter fandt han lidt brænde frem og tændte op

16 Frederik Sofie Bech Høyer Da ilden havde taget fat, gik han hen til arbejdsbordet og samlede skånsomt bøgerne op, som han før havde skubbet ned, og stillede dem på sin plads. Derefter faldt hans blik på det lille billede, der hang skævt ved siden af vinduet. Han lod fingrene kørende ned langs billedet og smilede. På billedet stod Alaye, iført sin hvide sommerkjole. Hun smilede til fotografen. Bag ved hende stod hendes forældre. Hendes forældre stod på begge med rank ryg, så det fremhævede deres fineste tøj. De sendte hinanden et nyforelsket blik. Alle tre så lykkelige ud. Et stort prægtigt hus, med smukke vindueskarme og med en blålig hoveddør. Hans blik blev sørgmodigt. Han havde ikke været med på billedet, da faren havde bedt ham om at holde styr på fabrikken. Alaye var min bedste ven, min psykolog, min støtte og mit håb. Hun var den, jeg passede på, den der lærte mig verden at kende, den... den anden halvdel af mig. Vi var som en. Søster og bror. Men der skete et uheld. Et forfærdeligt uheld. En varm sensommeraften begyndte huset at brænde. Hun og hendes familie lå derinde og sov. På det tidspunkt var jeg gået udenfor for at kigge på stjernerne. Det var en af mine sædvanlige aftenture. Turene fyldte mig med en ro. Alaye havde haft fødselsdag kort forinden og hun havde spurgt mig om jeg ville lave et ur til hende. Et simpelt ur, som hun altid kunne have på sig. Det var det eneste hun ønskede sig. Hun følte at tiden gik så hurtigt, så hun ville stoppe den og kontrollere den ved hjælp af uret. Jeg havde smilet til hende, taget hende i mine arme og knuget hende til mig. Jeg havde svaret, at når jeg fik tid, ville jeg lave det til hende. Men jeg fudskød det altid. Jeg havde altid en eller anden grund til at lade være og jeg kunne altid undskylde det overfor mig selv. Jeg havde altid en undskyldning som jeg bildte mig selv ind. Men huset gik op i flammer. Jeg husker de altfortærende røde flammer, som alt for hurtigt åd huset. Da jeg kom tilbage, var det for sent. Daniels Søgen Jeg husker den aften, som var det i går. Jeg var gået ned forbi fars fabrik. Dens metalliske lyd havde overdøvet sirenerne, og de råb der kom derovre fra. Da jeg var på vej tilbage, så jeg den røde farve. Flammende smuk, men dødsensfarlig. Jeg troede ikke det var vores hus, jeg gik derfor i roligt tempo. Men jo tættere på jeg kom, jo mere usikker blev jeg, og på et tidspunkt slog det mig, at huset lå i den brændende bydel. Et skrig gik igennem byens gader. Alaye. Jeg løb alt, hvad remmer og tøj kunne holde. Sekunder føltes som timer. Minutter som år, men alligevel gik alt så stærkt. Der var folk overalt, de fleste af dem var uniformerede. Da jeg løb over mod huset, blev jeg holdt tilbage af to mænd. Jeg kan stadig høre deres hæse stemmer for mig. Du må ikke gå derind. Der er folk på sagen! Jeg kiggede på dem. Hvad taler I om? Det er min familie, der er derinde. Jeg kan nå at redde dem jeg.. Jeg skulle til at fortsætte, da jeg pludselig så hende. Alaye stod på balkonen. Jeg var ikke den eneste der så hende. Folkemængden tav. Bag hende stod flammerne gulrøde og dansede smukt, som om de dansede til en melodi. Hendes lyse hår, langt, løst og vildt. Hendes mørke øjne var dybe, som kunne man svømme i dem. Jeg havde aldrig set hende så smuk før. Hun stod i sin natkjole. Hvis engle fandtes her på jord, måtte hun være en af dem. Hun kiggede rundt, roligt og afventende. Vi fik øjenkontakt, og hun smilede til mig. Hun havde tårer i øjnene. En af gangen løb de ned af hendes kind, nærmest usynlige at se. Jeg rakte hånden ud mod hende. Alaye. Alaye, du må ud. Du må væk, min stemme var hæs og mine krop forpustet. Når jeg er kommet ud, kan vi grine over dette er sket. Ellers mødes vi i haven, der hvor vi har aftalt. råbte hun tilbage. Hun tørrede en af tårerne væk og fortsatte: En ting du aldrig må glemme. Vi er en. Vi er den samme person og jeg vil aldrig rigtig forlade dig. Vi er ens. Du og jeg. Vi er en helhed. Glem det aldrig! Jeg vil altid være her

17 Frederik Sofie Bech Høyer Hun vendte sig om. Hun gik stolt og forsvandt ind i flammerne. Jeg ved at hun kæmpede derinde, imellem røg og flammer. Men på det tidspunkt, troede jeg ikke på det, hun sagde. Jeg troede ikke på at hun ville klare det. Jeg kunne have hentet hende, hvis det ikke var for alle redningsfolkene. Jeg kunne have undgået branden, hvis jeg havde slukket mit stearinlys før jeg gik. Jeg. Jeg stod hjælpeløs og så til. Huset brændte ned til grunden. De fandt aldrig hendes lig. Derfor ved jeg at hun klarede det. Det ved jeg. Jeg kan føle det. Jeg ved det. Jeg kan mærke det. Hun forfølger mig i mine drømme. Jeg hører hendes stemme og ser hendes skikkelse. Der er ingen, der tror mig. Derfor har man sendt mig til lægen. Man har tvunget mig til at tage medicin mod synerne, og man har bedøvet mine sanser og frataget mig min fantasi. Man har sørget for, at jeg aldrig kan blive det, jeg drømmer om, og skønt man har gjort alt dette, har det ikke hjulpet mod smerten. Derfor. Derfor må jeg gøre uret færdig til hende, så hun kan få det, når vi ses igen. Jeg må skabe et ur, smukkere end noget nogen nogensinde har set. Med samme ømhed og ynde, som gud skabte livet. Det skal blive et kunstværk, hvis bare. Hvis bare jeg kan gøre det færdigt. Han lod blikket køre hen over bordet. Lommeuret og dets lædersnøre var væk. Hans hænder ledte febrilsk efter uret. De farede overalt, i alle bordets skuffer, i alle dens afkroge. Han væltede endnu engang bøgerne ned på gulvet. Han kiggede sig omkring i rummet. Et sted i rummet måtte det vel befinde sig. En af gangen blev bøgerne smidt på gulvet. Han endevendte alt. Men det var forsvundet, som duggen for solens stråler. Træt satte han sig i hjørnet længst fra ilden, trak benene til sig og lod derefter hovedet dumpe ned i sit skød. Hans åndedræt blev langsommere og han mærkede hvordan søvnen stille fik ham væk fra alle problemerne. Tårerne trillede ned af hans kinder, imens at søvnen lullede ham ind i en drømmeløs verden. Lidt efter lidt forsvandt hans sind fra den virkelige verden, indtil at han sov. Næste morgen vågnede han ved at solstråler ramte hans ansigt gennem det lille vindue. Vinduet var lukket til. Der var koldt indenfor, og da han rejste sig for at se til kaminen, var gløderne allerede døet ud. Hans krop føltes tung og ugidelig. Den var øm efter natten. Han kiggede sig omkring. Alt så ud som i går. Han var omgivet kaos. Han var kaos. Han samlede en af bøgerne op. Aristokratiet i England. Han log sine håndflade kører over dens matte overflade. Dens bogryg havde set bedre dage. Langsomt begyndte oprydningen. Men midt i den, faldt en pakke ind af brevsprækken. Den lå enligt. Han kantede sig forbi rodet og samlede forsigtigt pakken op. Den var let, og papiret omkring den var tyndt. På den lå der et brev. På brevet stod Fra en fortryder. Daniels Søgen Han fjernede noget skrald fra stolen foran bordet og satte sig med den. Han åbnede pakken med stor omhu. Papiret den var indpakket i, ville kunne bruges til en masse andre ting. Da papiret var fjernet, sad han tilbage med en lille læderindbundet dagbog, hvorpå der lå en gullig seddel. På den stod der undskyld. Han lagde dagbogen på bordet og bed sig forsigtigt i læben. Hun havde sådan en. Han fjernede snoren om bogens omslag og lukkede bogen op. På første side var der skrevet Alice. Hendes dagbog havde heddet Alice. Fingrene gled ned til det højre hjørne, hvorefter siden blev foldet op, så næste side kom til syne. Han læste ikke sidens tekst, men det navn dagbogen var underskrevet i. Med en let blød håndskrift stod der Alaye. Han smilede. Hun måtte være i live. Hun havde afleveret bogen, som tegn på hun var i live og som spor på hvor han kunne finde hende. Hun havde altid elsket gåder, historier og poesi. Det virkede bedst for hende hvis det hele var blandet sammen. Hun ville give ham chancen for at være en helt

18 Frederik Sofie Bech Høyer Han ville kunne skrive om hans egen fortælling og måske endda blive forfatter. Det havde været begges drøm fra de var små, men ingen af dem havde haft modet til at gå imod deres forældres vision. En vision som ikke havde gjort ham lykkeligere. Han lod sig hverve som urmagerlærling, for at kunne give hende det ur, han havde lovet hende på hendes fødselsdag. De havde sagt det var gået i mod deres visioner, men at han en dag ville blive klogere. I klemme mellem to sidder, lå et brevpapir. En lille tekststump fra brevet havde kæmpet sig fri, fra de andre siders tryk. Den var kommet til syne og han gav efter for sin egen nysgerrighed. Hans øjne opslugte alle de følelser, hans søster havde skrevet i det lille stykke brevpapir. Med en smuk skrift i sølv havde hun skrevet: Efter at havde læst dette, er mine tanker begyndt at fjerne sig fra passende emner. Jeg føler ikke længere trang til at sidde i et lille kammer og vente på at min kommende mand hver dag kommer hjem. Jeg ønsker ikke at ende som de folk der fortryder deres liv. Jeg læste artiklen, den har ret. Men jeg er sikker i min sag nu. Jeg vil kæmpe imod, med alt hvad jeg ejer og har, fortrydelsen af de følgende fem ting. Det er de mest hyppige ting at fortryde. Daniel hev brevpapiret ud og læste resten af det. 1. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve det liv, som jeg selv ønskede, og ikke det som andre forventede af mig. 2. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt. 3. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser. 4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner. 5. Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv være mere lykkelig. Daniels Søgen Han stoppede op og læste teksten op for sig selv igen og igen. Han kendte til fortrydelsen, til smerten, til den manglende selvtillid og til ikke at kunne binde sig. Han havde ikke tilladt sig at være lykkelig siden branden. Løftet til Alaye havde brændt mange af hans broer. Hvor var folkene omkring ham? Var de alle væk? Han slog hånden ned i bordet. En dunkende fornemmelse af smerte, kom i sammenstødet mellem hånden og træet. Hvor havde hun været sidst? Han slog op på den sidste side i dagbogen. Med en ukendt sjusket skrift var der blevet skrevet fabrikken. Det måtte være deres fars fabrik. Hun havde altid haft travlt. Han samlede i et snuptag en taske op, tog en jakke om skuldrene og kiggede en sidste gang ind i rummet, før han lukkede døren udefra og låste den, med en lille nøgle. I hans venstre hånd bar han dagbogen, over højre skuldre hang tasken og over dens hans varme jakke. Fabrikken han skulle til, havde han inden for de sidste par dage, været en del ved. Fabrikken beskæftigede sig med damp og kul. Sod og varme, var en dagligdag for dens arbejdere. Lønnen var ikke ret høj, da hans far mente at proletarer ikke behøvede mere. Hans far var en dag kommet hjem og fortalt om hvordan en flok af hans medarbejdere var blevet sat i fængsel for at skabe uro på offentlige gader. Men hans far havde altid talt sig udenom det, når Daniel spurgte mere indtil dette. Det var et tabu. Det var den første solskinsdag. Solen skinnede og den kolde sne, var nu blevet til store vandpytter, der lå spredt udover hele gaden. Med hastige skridt gik han ned mod fabrikken, som lå sidst på den velkendte gade. Der var altid noget der havde hindret ham i at gå på gaden om dagen, men nu skulle det være slut. Han bestemte selv, hvad han ville og skulle. Folk strømmede forbi ham som silhuetter. De virkede uvirkelige, ikkeeksisterende. Det eneste, der gik igennem hans hoved, var Alaye. Hun havde været væk i mange måneder. Nu skulle han være helten i sin egen historie. Ham der reddede dagen

19 Frederik Sofie Bech Høyer De skulle være sammen resten af den tid, de levede. Verden virkede mindre kold nu, hvor hun var inden for rækkevidde. Han hørte gadens puls dunke. Lidt fra fabrikken stod en større forsamling. I midten stod der en mand på en kasse. I midten stod en mand på en kasse. Manden spejdede udover de mange til mødte og fik kort øjenkontakt med Daniel. Derefter begyndte at opildne og tale til forsamlingen med en passion og stålsat viljestyrke. Brødre og søskende. Proletarer. Alt for længe har vi ladet kapitalismens kappe styre vort samfund. Den har smadret vores by, bestemt over vores liv, misbrugt vores arbejdskraft og taget alt, hvad vi ejer og har. Vi er folket. Vi er de mange. Vi kan og vil skabe den revolution, som byen så længe har ventet på. Den som borgerne savner. Vi har mulighederne for at skabe en socialistisk stat.. En stat hvor.. Han talte i en strøm. Proletarerne jublede og råbte slagord. Daniel prøvede at finde en måde at komme udenom dem på. Men forsamlingen fyldte hele gaden. For alt i verden ville han undgå en konflikt med hans fars tidligere arbejdere. Omkring Daniel var der kommet flere til, de stod alle opstemte og klar til at kæmpe for en sag. Forhåbentlig ville der ikke gå længe før politiet kom og stoppede disse uroligheder, men indtil da, måtte han klarer sig selv. Men talen ebbede ud og i slutningen af den, var blikkene vendt mod ham. Taleren stoppede op og nikkede anerkendende til Daniel. Daniel trådte tilbage med lange skridt. Han stoppede, da han gik ind i noget hårdt. Han kiggede bagud og fik øje på brystkassen af en stærk og høj arbejder. Arbejderen lod sine store hænder gribe fat om ham og førte ham med faste skridt ned til en fabrikkens store haller. Bag ved manden og Daniel gik der to andre, der talte ophidset om hvad de skulle gøre med fabriksejerens søn. Daniel prøvede at slippe væk, men jo flere gange han prøvede, jo strammere blev grebet om hans arm. Daniels Søgen Da de var kommet indenfor i fabrikshalen, blev han smidt op i et hjørne. Han kiggede rundt. Der var ingen flugtmuligheder. Adrenalinen pumpede i hans blod. De tre mænd var alle større end ham. Deres blikke faldt på dagbogen. De smilte stort og vekslede forskellige blikke, der tydeligt viste deres intentioner. Den største af dem, smøgede sine ærmer op og løftede hovedet. Hvad laver den tidligere fabriks ejers søn her? Plejer han ikke at have travlt med at sidde hjemme bag mors skørter? Hans stemme lød som tunge tandhjul, der kørte stødte på hinanden. Han fortsatte hånende: Men måske er det ikke muligt længere? Er mor skørter forsvundet? Skal man nu stå på egne ben? Daniel stod nervøst og havde hænderne på væggen bagved ham. Jeg gør jeg ikke noget. Jeg leder blot efter min s.. Han knækkede sammen og mærkede det første slag blev givet til maveregionen. Han forsøgte at hvæse de sidste ord ud af munden, men de forblev i ham. Han kiggede op. Den største rystede på hovedet: På en fabrik, må alle kende sin plads, ikke? Lige nu er du den nederste. Derfor må du ikke kigge mig i øjnene, ellers får du et strafgebyr, ikke? Nu er du på vores område, så vi bestemmer. Hans tunge støvle forplantede sig i Daniels mave og kraften bag ved den fik slaget til at gå ud i resten af kroppen. Daniel faldt til det hårde betongulv. Det hele dunkede. Han prøvede endnu engang at komme op at stå, men han mærkede en hånd tage fat om hans nakke og presse hovedet ned i gulvet, gentagende gange. Han hørte et højt knæk fra næseryggen og hans øjne mørknede. En afsindig smerte skyllede gennem hans næse. Blodet strømmede ud. Han sank en enkel gang. Han følte sig hjælpeløs. Den samme følelse han havde følt da Alaye var forsvundet. Han mærkede betongulvet en sidste gang, før det sortnede og det sidste hans bevidsthed opfattede var deres hysteriske og hævngerrige grin, der gav ekko i den tomme fabrikshal. Da han vågnede igen havde de tre mænd lavet et stort bål midt i fabrikshallen. Fra døråbningen faldt der rødlige stråler, som dannede et uhyggeligt skær om de tre mænd. Solen var på vej ned

20 Frederik Sofie Bech Høyer De tre mænd havde taget alt hvad han havde på sig, undtagen hans tøj. Hele kroppen dunkende. Han havde en afsindig hovedpine og da han prøvede at tage sig til hovedet, opdagede han, at hans ben og arme var blevet bundet. Han skævede over til de tre mænd. Deres smil var store, deres øjne fyldt af mørke fordybninger og deres trang til hævn strømmede ud af dem. Hvorfor var de så hævngerrige? Men Daniel var sikker på en ting: Hvis de skulle bestemme, hvad der skulle ske med ham, ville han ikke overleve denne nat. Der var ingen, der ville melde ham savnet og politiet ville først om mange måneder finde hans lig, hvis der var noget tilbage. Hans blik var hele tiden plantet på de tre mænd. Han måtte holde øje med alle deres handlinger. De ville begå en fejl. Han vidste at de allerede havde gjort en. De var ikke opmærksomme på ham. De stod og så direkte ind i bålet. De havde derfor ikke lagt mærke til, at han var vågen, hvilke han takkede Gud for. Han tog forsigtigt de bundne hænder op til munden og begyndte at gnave. Lidt efter lidt skar hans tænder igennem de tykke reb. Det gjorde ondt, men var nødvendigt, hvis han på nogen måde skulle havde en chance for at komme fri. Da han havde fået bidt rebene op, holdte han om dem på hans håndled. Derefter studerede han dem igen. En af dem stod med den brune læderindbundne dagbog og læste hånende op fra den. De to andre grinede I kor. Hvert ord føltes som en nål der blev stukket ind i hjertet på ham. Hver gang de havde læst op fra en side, tog de den og lod den falde ind i ilden. Kanterne sortnedes, og papiret blev lidt efter lidt fortæret og opslugt af ilden. De næste sider blev revet ud og lagt på bålet. Igen tog ilden fat om dem og dansede en sidste dans med dem, før de blev fortæret. Grinene gav genlyd i hans hoved. Det gjorde mere ondt at se siderne brænde op, end at blive slået og tæsket. Det gjorde mere ondt at se hendes sidste ord forsvinde i flammerne, end da han mistede uret. Han lukkede øjnene. Mærkede en tåre på vej. Daniels Søgen Den løb ned af hans kind og landede på betongulvet. Han lagde hænderne om på ryggen og ventede på, at de ruskede i ham. De ville komme til at ønske de aldrig havde leget med ham og Alayes dagbog. En af dem hev ham hen over betongulvet til stolpen tættest på bålet. De andre grinede. Han åbnede øjnene, da de hældte vand i hovedet på ham. Det kolde vand satte sig i hans tøj og i hans ansigt. God morgen, syvsover, grinte den første spottende af ham. Deres ansigter var præget af forventning om sejr. Han sank en ekstra gang og kiggede på dem med kolde øjne. Hvem var det der ejede denne dagbog? den første stillede sig helt tæt. Den unge dreng kunne mærke mandens ånde; gammel, vissen og forrådnet. Den gav ham kvalme. Min søsters. Jeg vil give jer, hvad I vil have, bare.. Han stoppede midt i sætningen, da han mærkede en lussing ramme sin kind. Du kan ikke give os det, vi ønsker. Det har vi allerede fået Manden tog en flaske vodka op til munden og tog en ordentlig slurk af den. Han forsatte: Ildebranden tog alle de onde mennesker væk ikke? De tog din familie og nu mangler vi kun dig. Når du er væk, har vi fået det vi vel havde. Hævn Derefter grinte de igen og fortsatte, hvor de slap. Endnu et par sider blev revet ud og smidt på bålet. Daniel kiggede ned i gulvet. Der var intet han kunne gøre. Manden med vodkaflasken hældte vodka på bålet som grådigt tog imod det og voksede sig større. De røde flammer dansede med den gule ild og skabte en symfoni af farver. Han kiggede på bålet, stille fra sin plads. En af de andre mænd smed et fotografi foran den unge dreng. Er det hende? Hende du leder efter? Hun er for længst borte. For længst død. Jeg så hende gå op i flammer. Jeg hørte hendes skrig. Det var fantastisk. Hvorfor bliver du ved med at leve i en fortid? grinende tog manden imod vodkaflasken og drak grådigt. Han trådte på billedet og smed derefter vodkaflasken på bålet

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Moses bar det fine ur i en brun æske. Hans far havde repareret uret, og hans mor havde pakket det ind. Nu skulle han gå alene gennem byen for at

Moses bar det fine ur i en brun æske. Hans far havde repareret uret, og hans mor havde pakket det ind. Nu skulle han gå alene gennem byen for at 1 Moses bar det fine ur i en brun æske. Hans far havde repareret uret, og hans mor havde pakket det ind. Nu skulle han gå alene gennem byen for at aflevere uret og modtage pengene. Man vidste aldrig, hvad

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Nej, Luke! skreg en velkendt stemme. Varulven kastede hovedet bagud med et ryk og

Nej, Luke! skreg en velkendt stemme. Varulven kastede hovedet bagud med et ryk og Kapitel 1 Kampen Det tordnede vildt, mens de to varulve kredsede om hinanden. Den voldsomme regn glattede pelsen ud over deres dirrende muskler. Den mindste af dem blottede hugtænderne og hylede, så det

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Kapitel 7. 7.december 965

Kapitel 7. 7.december 965 Kapitel 7 7.december 965 Fra Fruen vågnede af sine sælsomme drømme måske i går nat, Fruen var ikke sikker på at hendes tidsfornemmelser var i orden i dette rum hvor det var vanskeligt at holde styr på

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Jagten på venner - Historien om, hvordan Rune, Rikke og Rasmus mødte hinanden

Jagten på venner - Historien om, hvordan Rune, Rikke og Rasmus mødte hinanden Jagten på venner - Historien om, hvordan Rune, Rikke og Rasmus mødte hinanden 1 Det hele startede en dag Rikke kedede sig noget så forfærdeligt. Hendes mor havde bare sagt, at Rikke kunne bruge dagen til

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere