Møde for skriftlige censorer i dansk 2hf juli 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møde for skriftlige censorer i dansk 2hf juli 2007"

Transkript

1 Møde for skriftlige censorer i dansk 2hf juli 2007

2 Indhold: Forord s. 3 A-niveau efter reformen.... s. 4 Nye bedømmelseskriterier. s. 4 Nye karakterer s. 7 Fem eksempler på besvarelser... s. 8 Besvarelse A. s. 9 Besvarelse B s. 12 Besvarelse C s. 17 Besvarelse D s. 19 Besvarelse E. s. 23 Bedømmelse af de fem besvarelser... s. 25 Besvarelse A. s. 25 Besvarelse B. s. 27 Besvarelse C. s. 29 Besvarelse D. s. 31 Besvarelse E. s / 36

3 Forord Den 7. maj 2007 afholdt Undervisningsministeriet i samarbejde med opgavekommissionen et møde for censorerne i skriftlig dansk på hf. Her gennemgik fagkonsulenten den nye karakterskala og de nye bedømmelseskriterier efter reformen som oplæg til en drøftelse af styrker og svagheder ved fem forelagte autentiske besvarelser fra prøverne i skriftlig dansk i maj og december I det følgende gives et sammendrag af fagkonsulentens oplæg, herunder de vigtigste pointer og konklusioner fra mødet, samt konkrete vurderinger af de fem besvarelser. Formålet er at give censorer og lærere et ensartet og sikkert bedømmelsesgrundlag. Den netop afviklede prøve i skriftlig dansk (maj 2007), herunder mødet i Avedøre for de skriftlige censorer (juni 2007) gav ikke anledning til justerende udmeldinger i forhold til det bedømmelsesgrundlag, der blev fastlagt på mødet den 7. maj. Sammendraget er udarbejdet af: Ulrik Herskind (fagkonsulent) Peter Nyord (formand for opgavekommissionen) 3 / 36

4 A-niveauet efter reformen Med den nye gymnasie- og hf-reform er der foretaget nogle vigtige ændringer i prøven i skriftlig dansk. Ændringerne er for hf s vedkommende senest konkretiseret i de stillede opgaver ved ordinær hf-eksamen i maj, august og december 2006 samt maj 2007 og nærmere beskrevet i følgebrev af 3. april 2006, som ligger på ministeriets hjemmeside på adressen: Baggrunden for ændringerne har været en udpræget forskel på den danske stil som hhv. intenderet og praktiseret genre. Ifølge de årlige tilbagemeldinger fra de skriftlige censorer har en relativ stor del af eksaminanderne udvist markante mangler med hensyn til centrale danskfaglige færdigheder som analyse og fortolkning, redegørelse og diskussion eller beherskelse af essaygenren. Mange kursister har ikke i tilstrækkelig grad vist evne til at skelne mellem, hvornår de på den ene side gengiver en teksts synspunkt på et emne og på den anden side fremlægger egne overvejelser. Når en opgave har stillet krav om at analysere eller redegøre, har mange kursister svaret med at referere. Når en opgave har stillet krav om at diskutere en række synspunkter, har svaret ofte været en erklæren sig enig eller uenig i disse. Censorer har endvidere vedholdende fremført den kritik, af hf-besvarelserne for så vidt angår den skriftlige fremstilling lå på et for lavt niveau med mange forstyrrende sprogfejl og med uklare genrer. Som det er fremgået af de publicerede evalueringer af prøven i skriftlig dansk på hf, har censortilbagemeldingerne gennem de senere år mere eller mindre direkte givet udtryk for, at hfkursisterne samlet set ikke lever op til et A-niveau i skriftlig dansk, og at dette niveau alene fastholdes gennem en vis fleksibel brug af karaktererne 6, 7 og 8. Ændringerne af opgaverne består først og fremmest i, at opgaveformuleringerne i højere grad end tidligere stiller ekspliciterede krav til genre og danskfagligt kernestof. Intentionen bag ændringerne er, at elevernes besvarelser skal kvalificeres ved i højere grad at være målrettede og fokuserede og ved, at det indhold, der formidles, den viden og de metodiske færdigheder, der demonstreres, i højere grad er danskfaglige, altså er udtryk for, at eksaminanden har gennemført et undervisningsforløb i dansk til A- niveau. Disse bestræbelser er fulgt op af en skærpelse af bedømmelseskriterierne ved den skriftlige prøve, idet der som noget nyt understreges vægten på eksaminandens færdighed i at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. Den anden store fornyelse består i, at der nu skal demonstreres kommunikations- og mediebevidsthed i forbindelse med, at der skrives til en bestemt målgruppe som hfkursister, avis- eller tidsskriftslæsere. De skærpede krav er ikke udtryk for et højere fagligt niveau, end der tidligere har været krævet, men en sikring af, at dette niveau er klart formuleret gennem tydelige danskfaglige mål for form og indhold. Og kravene legitimeres af, at timetallet og omfanget af det skriftlige arbejde nu er på niveau med de øvrige gymnasiale danskfags, men også af, at det er i fagets, lærernes og ikke mindst kursisternes interesse, at det faglige A-niveau fremover vil stå uantastet. Nye bedømmelseskriterier De fire hovedkriterier kan opstilles således: - Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression 4 / 36

5 - Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling, modtagerrettethed - Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans - Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber Disse fire bedømmelseskriterier udpeger fire kategorier for vurderingen af en besvarelse: form, formidling, indhold og faglig tyngde, men der må altid foretages en samlet afvejning af alle fire kriterier, en helhedsvurdering af besvarelsen. Formidling Det er afgørende, at der i bedømmelsen tages hensyn til den konkrete formidlingssituation, og at sprog, opbygning, vinkling, indholdsmæssig tyngde, teori, metode og begreber hele tiden vurderes i forhold til, hvad der er relevant og rimeligt i fx en avisartikel. Eksempelvis bør sproget bedømmes ud fra, om formuleringerne er hensigtsmæssige i den givne kommunikationssituation. Det trækker fx ned, hvis man skriver: Jeg har valgt denne opgave, fordi jeg altid har interesseret mig for, fordi det hverken hører hjemme i et oplæg eller i en artikel. Hvis man skriver Bettelheims synspunkt linje 10 i tekst 3, kan det være relevant i et klasseoplæg, men ikke i en artikel. Smarte formuleringer med halve sætninger eller ordleg ( Kan Helle Helle skrive skrive? ) kan man jo finde i en del autentiske artikler, og det må afhænge af konteksten, om det trækker besvarelsen op eller ned. Det er jo udmærket med sproglig appel i den udstrækning, den nuancerer eller formidler indholdet, fx hvis man opfindsomt leger med sproget som pointe i en besvarelse om sproglige nydannelser. Det fjerde kriterium, den danskfaglige tyngde, spiller en stor rolle i fx det analyserende oplæg, hvor man må forvente en metodisk tekstanalyse og fortolkning med termer fra undervisningen, mens fx en introducerende artikel på dette punkt typisk vil have et mindre tekstanalytisk præg. Men da alle opgaveemnerne ligger inden for fagets stofområde, skal der altid demonstreres et danskfagligt niveau i form af fornøden viden, tekstlæsning og systematik mv. Der stilles ikke krav om anvendelse af bestemte litteraturteoretiske metoder, men om en metodisk struktureret tilgang til stoffet. Det er således muligt at demonstrere analytiske færdigheder gennem et prioriteret og kommenteret referat, mens de højeste karakterer normalt tillige kræver inddragelse af en faglig terminologi. Genre I bedømmelsen spiller det en central rolle, om kursisten har ramt den rigtige genre og dermed opfylder den grundlæggende hensigt med formidlingen. Man kan danne sig et overblik ved hjælp af disse stikord til de fire genrer: Analyserende oplæg Diskuterende artikel Kommenterende artikel Introducerende artikel Præsenterende Analyserende Fortolkende Dokumenterende Perspektiverende Præsenterende Redegørende Diskuterende Argumenterende Sammenfattende (uden personlig stillingtagen) Præsenterende Kommenterende Argumenterende Konkluderende Pointerende (med personlig stillingtagen) Informerende Formidlende med progression Problematiserende Vurderende Sammenfattende 5 / 36

6 De anvendte stikord skal tages med en del forbehold, men de kan bruges som en tommelfingerregel for de fire genrers grundpræg. Det analyserende oplæg skiller sig klart ud ved sit rapportpræg, hvor besvarelsen eksempelvis er bygget logisk op fra problemformulering til konklusion, og hvori der foretages analyse og fortolkning under anvendelse af relevant danskfaglig terminologi. Modtagerne er en hf-klasse, som i forvejen har gennemgået alle tekster og billeder i hæfte 1, så disse kan man inddrage uden den præsentation og begrundelse, som er naturlig i de tre andre genrer. Den diskuterende artikel forholder sig først og fremmest til andres synspunkter, mens den kommenterende artikel først og fremmest fremfører sit eget. Som nævnt i tidligere udsendt materiale er den diskuterende artikel således kendetegnet ved en nøgtern fremlæggelse af forskellige synspunkter, som stilles op over for hinanden, og i denne forbindelse er skribentens egen holdning ikke relevant. Den kommenterende artikel er derimod kendetegnet ved skribentens eget ståsted, hvorfra han kritisk vurderer og udtaler sig om en given sag. Hvor den diskuterende artikel tilstræbes at være neutral, er den kommenterende artikel styret af en (argumenteret) personlig stillingtagen. Når dette så er sagt, kan det imidlertid ikke udelukkes, at visse holdninger i den diskuterende artikels argumenterede afvejning af de forskellige synspunkter fremstår mere sympatiske eller velbegrundede end andre, og at skribentens egen holdning derved kan siges at skinne igennem. Det bør ej heller udelukkes, at skribenten i den afsluttende del foretager en konkluderende sammenfatning af sagens elementer og i forlængelse heraf, hvis det falder naturligt, knytter en mere personligt farvet bemærkning, men dette må under ingen omstændigheder anfægte artiklens neutralt diskuterende karakter. Den introducerende genre henvender sig til en modtagergruppe, der ikke kender noget til emnet i forvejen, og som hjælpes på vej med en artikel, der eksempelvis tager udgangspunkt i noget konkret, enkelt og interessant og derfra gradvist bevæger sig frem mod en mere abstrakt og sammensat oversigt over emnet. Undervejs kan det forventes, at skribenten ikke blot fremlægger emnet neutralt, men også forholder sig kritisk og eksempelvis kan udpege visse problematiske aspekter af emnet. Her kan der opstå visse ligheder med den kommenterende genre, men til forskel fra den er der i den introducerende genre ikke tale om en gennemført subjektiv stillingtagen til emnet fra start til slut, men om en interessevækkende problematisering af visse aspekter undervejs. Opgaveformuleringer Opgaveformuleringerne er bygget op, så der er en sammenhæng mellem emne, genre og medie. En redegørelse for eventyrgenren med særlig vægt på H.C. Andersens Springfyrene hører således naturligt sammen med et oplæg til en hf-klasse og den analyserende genre. Et indlæg om børns og unges brug af eventyr og computerspil kunne nærliggende optræde i en diskuterende artikel i en avis. En introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk er derimod mere oplagt til et almenkulturelt tidsskrift. Det betyder, at censorer og lærere ikke behøver at være specielt opmærksomme på, om kursisterne rammer rigtigt i fx forskellen på en avis- og en tidsskriftsartikel. Det vil primært være et spørgsmål om emnet, og grænserne er jo flydende: Selv om avisartiklen typisk er mere aktuel og udadvendt samfundsforandrende end tidsskriftsartiklen med dens mere tidløse og nuancerende præg, kan eksempelvis mange typiske tidsskriftsartikler om almenkulturelle emner i praksis optræde i en avissektion. 6 / 36

7 Af opgaveformuleringerne fremgår det, at besvarelserne skal omfatte dels en behandling af den respektive særtekst i hæfte 2, dels inddragelse af dele af materialet fra hæfte 1. Det forventes, at arbejdet med særteksten har forskellig vægt i de forskellige opgavetyper. Således vil behandlingen af særteksten i det analyserende oplæg og i den diskuterende artikel typisk optage hovedparten af besvarelsen i form af analyse og fortolkning hhv. redegørelse og diskussion, mens det i den introducerende og den kommenterende artikel som hovedregel vil udgøre en mindre (men dog vægtig) del. Når opgaveformuleringen kræver inddragelse af dele af materialet i hæfte 1, er det tilstrækkeligt, hvis kursisten nævner og bruger én tekst, ét billede eller et centralt citat fra fællesmaterialet. Det er ikke omfanget, der tæller, men om inddragelsen begrundes og bidrager væsentligt til emnebehandlingen. Nye karakterer I undervisningsvejledningen til dansk på hf finder man en angivelse af, hvilke krav der stilles i skriftlig dansk for at opnå tre af de syv nye karakterer, nemlig 12, 7 og 02: Karakteren 12: - Sproget er velformuleret, præcist, nuanceret og korrekt, med ingen eller uvæsentlige fejl. Fremstillingen er argumenterende, genrebevidst og velstruktureret med såvel fokus som progression. - Der demonstreres en høj grad af formidlings- og mediebevidsthed samt evne til at kommunikere hensigtsmæssigt. - Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, er udtømmende i forhold til kommunikationssituationen og tilstrækkeligt veldokumenteret med ingen eller kun uvæsentlige mangler. - Der demonstreres fremragende anvendelse af relevant danskfaglig viden, metode og terminologi samt stor sikkerhed i at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. Karakteren 7: - Sproget er præget af sikkerhed i syntaks, præcision og sprogrigtighed, men med flere mindre væsentlige fejl. Fremstillingen savner grundighed i argumentation og i nogen grad genrebevidsthed, men har i tilfredsstillende grad fokus og sammenhæng. - Der demonstreres i nogen grad formidlings- og mediebevidsthed samt evne til at kommunikere hensigtsmæssigt. - Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, har flere mangler og savner i nogen grad tilstrækkelig dokumentation. - Der demonstreres god anvendelse af relevant danskfaglig viden, metode og terminologi samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. Karakteren 02: - Sproget er præget af tilstrækkelig sikkerhed i syntaks og sprogrigtighed, men med adskillige tyngende fejl og manglende præcision. Fremstillingen savner argumentation og har kun i tilstrækkelig grad fokus og sammenhæng. - Der demonstreres i ringe grad formidlings- og mediebevidsthed samt evne til at kommunikere hensigtsmæssigt. - Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, er meget mangelfuld, men dog tilstrækkelig. 7 / 36

8 - Der demonstreres usikkerhed i anvendelse af danskfaglig viden, metode og terminologi. 8 / 36

9 Man kan i praksis angive tre hovedområder for karakterer til beståede besvarelser med disse stikord vedrørende de fire bedømmelseskriterier: Karakterniveau Skriftlig fremstilling Fungerende Sikker Nuanceret Formidling Fungerende Tilfredsstillende Målrettet Emnebehandling Tilstrækkelig Tilfredsstillende Omfattende/grundig Faglig tyngde Refererende Metodisk Nuanceret Der er nok tale om gummiord, som skal kunne dække en lang række forskellige besvarelser, men tilsammen kan de forhåbentlig give et indtryk af de grundlæggende forskelle på de 3 hovedområder. Alle fire bedømmelseskriterier indgår altid, og selv om de ofte følges ad, så eksempelvis en nuanceret og målrettet form typisk ledsages af et dybdegående og nuanceret indhold, er det i praksis langt fra altid tilfældet. Når et flydende og fejlfrit sprog ledsages af en misforstået eller overfladisk emnebehandling, må bedømmeren ud i en konkret helhedsbetragtning, som omhyggeligt vejer de positive elementer op mod de negative. Fem eksempler på besvarelser På de følgende sider gengives de fem besvarelser, som censorerne fik til opgave at bedømme på mødet. Der er tale om autentiske besvarelser fra eksamen i maj 2006 (A D) og december 2006 (E), idet de dog alle er anonymiserede. 9 / 36

10 Besvarelse A Dansk stil, opgave maj 2006 OPLÆG OM EVENTYRGENREN Analyse og fortolkning af H.C. Andersen: Springfyrene, I dette oplæg vil jeg først præsentere de to vigtigste eventyrgenrer, og derefter vil jeg analysere og fortolke H.C. Andersens eventyr Springfyrene (tekst 4). Her vil jeg give en personkarakteristik af de 3 hovedpersoner og nævne nogle typiske stilistiske træk. Gennem analysen vil jeg henvise til forskelle og ligheder i Slangen og den lille Pige. Formålet er at påvise nogle forskelle på folke- og kunsteventyr, hvor kunsteventyr i højere grad henvender sig til både børn og voksne. Kunst- og folkeeventyr Man skelner mellem to former for eventyr. Folkeeventyrene har rødder tilbage i middelalderen hvor de blev mundtligt overleveret fra generation til generation. De var brugslitteratur hvis hovedformål var rådgivning omkring de normer der var i samfundet, eller at være et socialt samlingspunkt. Sproget er enkelt og fortællende med faste vendinger. Folkeeventyr begynder gerne med Der var engang og de slutter ofte med: Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Handlingen ligger som regel fast: Hovedpersonen starter hjemme, rejser ud og vender til sidst hjem igen. I udefasen udsættes han f.eks. for tre prøver, hvor han skal gøre sig fortjent til at opnå målet, at blive gift med prinsessen eller lignende. Han skal måske besejre en modstander i form af en drage eller trold, og han får til gengæld hjælp fra en gammel kone eller en tryllehat, så eventyret kan ende godt. Eksempler er Askepot, Prins Lindorm og Slangen og den lille pige (tekst 2). Kunsteventyr kendes bedst fra H.C. Andersen. I romantikken i 1800-tallet kastede han sig over eventyrgenren, han ændrede den væsentligt i forhold til folkeeventyrene. Han udgav sine eventyr, altså er de markedslitteratur og de er beregnet til at kunne læses af både børn og voksne. De er konstruerede eventyr og deraf navnet, kunsteventyr. De er kunstigt lavet og ikke overleveringer igennem mange generationer. Det er en mere kunstnerisk genre, hvor vi kender forfatterens navn, og han forholder sig frit til folkeeventyrets faste formler, f.eks. kan kunsteventyr ende sørgeligt. Forfatteren sætter et personligt præg på sit eventyr og benytter mange beskrivelser og andre stilistiske træk. Eksempler er Skyggen, Den standhaftige tinsoldat og Springfyrene. Analyse og fortolkning af Springfyrene Personkarakteristik Vi bliver præsenteret for hovedpersonerne lige med det samme, de har aftalt en konkurrence om hvem der kan springe højest, og vi er alle inviteret med det ses humoristisk i linje 2: hele verden og hvem der ellers ville komme. Stedet hvor det foregår er i stuen hos kongen, ergo er vi på et slot, et fornemt sted hvor selv prinsessen sidder på en skammel af guld (linje 36). Symbolsk er det kun en skammel da hun er lavere i hierarkiet end kongen, han sidder sikkert på en guldtrone, og han lover sin datter til vinderen. 10 / 36

11 Loppen har gode manerer, den er høflig og ved hvordan man gebærder sig i kongelige kredse. Det gør den fordi den kun omgås mennesker, den lever jo af vores blod, men denne lever af jomfrublod som sikkert er prinsessens. Loppen er symbol for en adelig, den er af samme blod. Efter konkurrencen som den selv mener at have vundet, bliver den fornærmet da de andre påstår at den snyder. Da han ikke kan få sin prinsesse, bliver han landsforræder og bliver slået ihjel. En delkonklusion på loppen, er at den er for ubetydelig til at kunne ægte prinsessen selvom den vandt konkurrencen. En prinsesse kan ikke gifte sig med en ubetydelig person, heller ikke hvis denne har blåt blod i årerne. Det modsatte ser vi i folkeeventyret Slangen og den lille Pige, her er det den lille pige fra de små kår der ender med at få prinsen på diamantslottet. I næste afsnit præsenteres vi for græshoppen, den har ikke så gode manere som loppen, men gør alligevel en god figur. Militærperson i sin grønne uniform som den er medfødt (linje 10), dvs. at den har arvet sin rang efter faderen eller familien. Den har et stamtræ der fører dens aner langt tilbage både i tid og i sted. Den er symbol på den militære magt. Den føler sig højt agtet i hvert fald her i landet. Den er stolt af at den bor i et treetagers korthus (linje 13). H.C. Andersens beskrivelse af korthuset er et af hans ironiske stiltræk der går igen i hans eventyr. Korthuset er lavet af kulørte herreblade, men de vender de frække billeder indad så de er skjult for omverdenen. Det temmelig ustabile hus kan vælte ved det mindste vindpust, men græshoppen er overmåde tilfreds. Der er nemlig både døre og vinduer i hjerte dame som græshoppen kan bevæge sig ind og ud af, her temmelig erotisk tænkt. Græshoppen er temmelig storskrydende og til grin: Jeg synger således, at sexten indfødte Faarkyllinger der have pebet fra Smaa af og dog ikke faaet Korthuus, have ved at høre mig ærgret sig endnu tyndere end de vare (linje 15-18). Den hopper lige i hovedet på kongen, han truer dermed kongens magtposition og det synes kongen er ækelt (linje 31). En delkonklusion på græshoppen er at militærmanden ikke skal true kongemagten. Hvis vi ser historisk på det så er Springfyrene skrevet i 1845, 4 år før vi fik Grundloven og kongen dermed mistede sin enevældige magt. H.C. Andersen har symbolsk også brugt korthuset som et tegn på at militæret skulle passe på de revolutionære tendenser i Europa ikke bredte sig. Uroen sydfra udløste 3 års krigen i Springgåsen som kun er et stykke hjemmelavet legetøj får vi kun beskrevet gennem et ydre syn ved det alle andre tænker om den. Loppen og græshoppen bliver beskrevet ved både indre og ydre syn, men her må vi selv tænke os til dens tanker. Springgåsen siges at have spådomskraft og at være den mest tænksomme, men vi ved det ikke. Måske er det bare held at den skubbes i gang af hunden og ryger skævt over i skødet på prinsessen og dermed får kongens velsignelse til at ægte hende. Delkonklusion på springgåsen må blive H.C. Andersens gøren grin med borgerskabet, ingen af de to andre sprang direkte på prinsessen, og vinderen var den der sprang lavest. Ironisk nok kunne kongen se at gåsen havde ben i panden. Den består faktisk mere af ben end af hjerne, og kongen virker heller ikke for kvik. Temaet bliver altså, at H.C. Andersen problematiserer den gængse opfattelse af magthaverne nogle år før enevældens ophør. Stilistiske træk H.C. Andersen bruger hele tiden ironi. Til slut fastslår fortælleren, at det hele gjerne kunde være Løgn (linje 49). Vi skal ikke tage noget for givet, det signalerer han til den voksne læser. Det er også et paradoks at kun et stykke legetøj kan få prinsessen. Prinsesser havde tilsyneladende kun brug for en mand til at lege med. Ikke en mand med krop som både loppen (linje 43) og græshoppen (linje 47): Krop skal der til! Krop skal der til!. Sådan bruger fortælleren ironi og humor og talesprog der er typisk for personerne i replikkerne. Ses i kongens replik l. 26 Ja, jeg siger nu ikke noget! men jeg går nu sådan altid og tænker mit!. På den måde gør han sproget levende og sjovt for børn. Han bruger besjælinger af loppen, l.6 nette manerer, hilsede til alle sider. Lopper kan ikke tale, hilser ikke og 11 / 36

12 har ikke manerer. Også loppen og hofhunden er besjælede og har fået replikker. H.C. Andersen bruger også metafor i grøn uniform og den var medfødt. Græshoppen er grøn, uniformen skal lede vores tanker hen på militæret og selvfølgelig er græshoppen født grøn, men militære rangpersoner var dengang også født til at gå i deres faders fodspor. Det er ligeledes ironisk at prinsessen får springgåsen der er lavet af et brystben, det leder tanken hen på Adam og Eva hvor Gud skabte Eva af Adams brystben (ribben). Sådan er H.C. Andersens kunsteventyr fuld af detaljer som er sjove for børnene og tankevækkende for voksne. Slangen og den lille Pige I dette folkeeventyr er formålet mest at fortælle om de almene erfaringer en pige skal gøre sig når hun bevæger sig fra barnestadiet over i voksenstadiet. Hun forlader sig far og følger en kæmpe slange, og hun gør hele tiden hvad hun får besked på så hun ender med at få en dejlig prins. Her fortælles historien kort og tørt, og der er ingen ironi, men H.C. Andersen er inspireret af folkeeventyrene og får hermed en masse forærende som befolkningen allerede kender. For eksempel det magiske tal 3, i Slangen og den lille pige skal pigen stå op på slangens ryg 3 gange og 3. gang er så den afgørende begivenhed hvor de er fremme. Folkeeventyr fungerede ofte i bondebefolkningen som en flugt fra virkeligheden. Derfor ender de altid godt (modsat den lidt blandede slutning i Springfyrene). I folkeeventyr kunne den fattige blive rig og få prinsessen og det halve kongerige. Der var som oftest en morale om hvordan god opførsel belønnes. Den lydige pige lod sig ikke afskrække af den store slange, og derfor blev hun prinsesse. Det er en enkel og lidt tvivlsom pointe, som ligger langt fra den ironiske anti-morale i Springfyrene. Eventyrligt H.C. Andersens kunsteventyr kan altså i modsætning til folkeeventyrene læses af både børn og voksne da der er et plan som børnene forstår og et mere underbevidst plan som de voksne læsere kan lære af. Dette kendes også i nyere kunsteventyr. I dagens samfund sluger vi Harry Potter, Ringenes Herre, Star Wars-film, diverse rollespil på computeren og ude i naturen hvor vi drømmer os væk og ønsker at vi kan være helte, prinsesser, skurke eller prinsen i slangeham. Men hvor vi også bliver klogere på livet. Som Christian Monggaard skriver i Fantasy (tekst 1) præsenteres vi for alternative, pirrende verdener fulde af magi og, ja, eventyr, samtidig med at de har tumlet med nogle af livets større spørgsmål: tro, kærlighed, seksualitet, det gode over for det onde etc. (l. 8-10) Der går en lige linje fra H.C. Andersen til vore dages mange forskellige kunsteventyr. J.R.R. Tolkien der har skrevet Ringenes herre skriver i essayet Om eventyr, at formålet med eventyr kan være satire, spænding, moral, fantasi (l ), og det gælder ikke kun hans egne bøger og mange nyere kunsteventyr. Det er samtidig en præcis beskrivelse af H.C. Andersens eventyr, ikke mindst Springfyrene. 12 / 36

13 Besvarelse B OPGAVE 2 Eventyr & Fantasy, godt eller skidt? -Eventyr Fantasy & - Massemordere Hvad er et eventyr? Vi ved alle hvad et eventyr er, men er et eventyr det samme nu som det var engang? Hvis vi tager de gamle folkeeventyr, blev de brugt til at underholde folket. Folkeeventyrene havde deres storhedstid i middelalderen, hvor det ofte var rejsende der fortalte eventyr når de kom igennem de forskellige landsbyer, og på den måde blev de givet videre. Folkeeventyrene blev først skrevet ned engang i romantikken, af fx Brødrene Grimm. Kunsteventyr kom først til senere, og var en ny bevidst og kunstnerisk måde at bruge genren på. Sproget blev mere nuanceret og personerne og miljøet blev mere udbygget. Hvis man tager H.C. Andersen som er en klassisk Kunsteventyrs-fortæller, så kan man også se at budskabet var tydeligere, og brugen af de psykologiske- og symbolske dimensioner havde større værdi. H.C. Andersen lagde, bogstaveligt talt, også sin sjæl i sine eventyr, da han kunne identificere sig med de karaktere han skrev om. Som Else Marie Nygaard skriver: "Engang var hekse kvinder med krogede næser og hæse slemmer, der kunne få børn til at gyse,, 1. Det betyder at eventyrene har ændret sig, nu er det ikke længere 1 Else Marie Nygaard: artikel i Kristeligt Dagblad, 16.okt / 36

14 "skræmme" historier og underholdning, men fortæl1inger der skal inspirere børn og unge og sætte gang i deres fantasi. De fleste nymoderne eventyr overlader heller ikke noget til børnenes egen fantasi, da alle de nye store eventyr er filmatiseret, eller lavet til tegnefilm. Dette hjælper på børnenes opfattelse af de enkelte eventyr og historier, men det hæmmer også mange børns kreativitet, da bøger og fortællinger sætter gang i en tankestrøm hos alle der læser- eller hører dem. Når man filmatisere et eventyr eller en fortælling, kunne man lige så godt bare lave en pengemaskine, for jeg mener at der alt for sjældent bliver lagt sjæl i arbejdet. Et eksempel på et folkeeventyr kunne være Slangen og den lille pige 2, den handler om en lille pige der skulle hente sin faders trøje som lå ved et træ. Da hun kom derhen lå der en slange på den, og den ville ikke flytte sig, medmindre hun lovede at komme tilbage og ride på hans ryg. Det gjorde hun så, og de red ud i skoven og stødte på nogle forskellige ting, da de til sidst kom til et slot hvor slangen forvandlede sig til en prins. De bliver derefter lykkelig gift. Eventyret indeholder mange af de klassiske eventyrtræk, som "Der var engang...", slanger, prinser og store slotte. Det starter med at pigen må træffe et valg, om hun vil gå tilbage til slangen eller ej. Eventyr har det med at skulle udfordre hovedpersonen, og de skal gerne igennem en prøvelse eller to. Tre gange sagde slangen til den lille pige: " Lille Pige, staa op paa min Ryg og se, om du ser noget!" Tallet tre er også med i de magiske eventyrtræk, det hedder sig gerne (13). Pigen ser både slotte af sølv, guld og diamant, noget der er med til at give det hele et lille ekstra pust af magi. Til sidst kysser slangen pigen, og han blev forvandlet til en smuk prins. Forvandlinger er der også meget med i eventyr, netop for at lave et overraskelsesmoment, og det slutter altid med at de levede lykkeligt til deres dages ende. Ved eventyr kan man som regel følge en model, aktantmodellen, den gør sig især gældende ved folkeeventyr. Aktantmodellen er en model der skal illustrere nogle indholdsmæssige fællestræk, der gør sig gældende for næsten alle fortællingerne. Aktantmodellen: Giver Objekt Modtager 14 / 36

15 Hjælper Subjekt Modstander Fantasy eller Eventyr? Er der forskel på fantasy og eventyr og i så fald, hvad er mest udbredt i det moderne samfund? Encyclopedia Britannica skriver således: "Fantaserende flktionsgenre, der opnår sine effekter i kraft af fremmedartethed i omgivelserne (såsom andre verdener eller tider) eller fremmedartethed i figurer (såsom overnaturlige eller ikke-naturlige væsener)". Ex. på fantasy-fortællinger: Harry Potter af Rowling, Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien og Star Wars af George Lucas. Eventyr er også en fantaserende fiktionsgenre, men det foregår i kontrollerede omgivelser, noget vi kan sætte ind i vores hverdag, fx skoven og landsbyerne. Dertil er der tilført lidt magi som gør at vi kan kalde det et eventyr. Ex. på Eventyr-fortællinger: Den grimme ælling af H.C. Andersen, folkeeventyr som fx Hans & Grethe. Fortryllelse eller paranoia? Bruno Bettelheim ( ) skriver i Eventyrets fortryllelse fra 1975, om hvordan mange forældre har boykottet eventyr til børnene. Han skriver: "Nogle mennesker hævder, at eventyr ikke giver et»sandfærdigt«billede af livet, som det er, og derfor er usunde. At»sandhed«i et barns liv kunne være forskellig fra voksnes»sandhed«, falder ikke disse mennesker ind. " Han mener at nogle forældre, i frygt for at deres børn bliver til sindssyge seriemordere, er holdt op med at fortælle eventyr til deres børn, da forældrene ikke mener at børn kan skelne mellem virkelighed og fantasi. "Nogle forældre frygter, at deres børn kan blive revet med af deres 2 Folkeeventyr, udgivet af Svend Grundtvig i / 36

16 fantasier; at når de bliver udsat for eventyr, vil de komme til at tro på magi ", Bruno Bettelheim. Fantasi og eventyr skal opleves som en fortryllelse, man kommer ind i en helt ny verden, hvor konger og dronninger lever side om side med drager og trolde, en verden hvor alt det farlige har en lykkelig slutning. Det er derimod paranoia når forældre mener at deres børn bliver sindsforstyrret af at læse noget som man har læst igennem flere hundrede år. Det er bare et spørgsmål om opdragelse af børnene, hvis man bare snakker med dem om hvad der sker, så ved de også godt hvad der er virkelighed og fantasi. Børn skal have lov til at leve lidt i den trygge verden de har, med fantasivæsner, fred på jorden og magtkamp mellem venner, såvel rigtige levende venner som fantasi venner. Bruno Bettelheim mener at eventyr er livsnødvendige, for at børn kan klare sig i voksenlivet. Han taler om et indre uhyrer i barnet, som ved hjælp af eventyr kan blive tæmmet. Hvis barnet ikke får styr på dette uhyrer i tide, ender det med at man bliver overtaget af denne, og man vil ikke blive afklaret med sig selv. Hvis barnet derimod får talt om dette indre uhyre, lærer barnet at håndtere det fremmede, og ved hjælp af eventyr kan barnet sætte billede på uhyret, fx i form af en heks eller en trold, hvilket gør det nemmere at bekæmpe det. Ingen forældre kan beskytte deres børn fra alt ondt i verden, og det er en dårlig undskyldning når de siger at deres børn ikke lærer at skelne virkelighed fra fantasi. Det ville være bedre at beskytte børn imod stoffer og prostitution end mod drager og trolde i eventyr. De fleste børn ville også nemmere kunne håndtere eventyr og fantasy end virkelighedens strabadser. Det er virkeligheden man skal bekymre sig om at få børnene smertefrit igennem, i hvert fald så vidt som muligt. Jeg mener selv det er vigtigt at børn lærer eventyr at kende, det er en del af vores kultur. Mine børn skulle da også helst vide at Den lille Havfrue er H.C. Andersens og ikke Watt Disneys. Der er så mange af de gamle klassikere der er blevet lavet til tegnefilm, især af Disney, hvilket er synd, for børnene ved ikke hvem der har skrevet dem. Og igen, hvorfor må børn se tegnefilm, men ikke læse eventyr? Det giver da ikke nogen mening, tegnefilm er mere voldelige end eventyr. Efter min mening var det tegnefilmene der skulle afskaffes, og ikke eventyrene. 16 / 36

17 Moderne hekse og pige drømme. Hekse er ikke længere hvad de har været. Da man i de gamle eventyr så heksene som gamle koner med vorter på næsen, er de i dag skønhedsidealer med magiske kræfter. Else Marie Nygaard fortæller om det nye marked, hvor eventyr heksene er skiftet ud med piger der har overnaturlige kræfter. Denne nye trend har sat skub i mange yngre piger, de kan nemlig identificere sig med de nye hekse. Heksene går nu i modetøj (måske lidt for udfordrende), har forskellige frisure, snakker så man kan forstå det og det bedste af det hele, de har magiske kræfter. Det må siges at være de fleste pigers drøm, at kunne trylle og udføre lidt magi hist og her. Trine Flyvholm 3 siger: "De fem piger rummer en magisk dimension, der gør livet lidt mere spændende, og samtidig er de handlekraftige piger, som ikke venter på, at nogen kommer dem til undsætning. De kan selv, og med deres overnaturlige kræfter magter de meget og er langt fra de små fine prinsesse-agtige typer". Dette fortælle Trine Flyvholm om en tegneserie der udkom for to år siden, ved navn W.I.T.C.H, som handler om fem piger, der skal igennem en masse prøvelser. Det gode ved denne tegneserie, er at den er blevet lavet til tegnefilm, som bliver vist en gang om ugen på TV2. Det gør at de unge piger kan følge med i hvad der sker, og de kan få et andet indblik hvad der foregår, ikke kun i bladene men også i fjernsynet. Det er nok det der fanger de fleste, de er nemlig ikke afhængige af at købe bladene. Da vi var yngre var hekse som sagt noget man fandt i eventyr som Hans & Grethe og Fyrtøjet, men tiden går hurtigt og før vi ser os om, er alle hekse moderne kvinder, med uddannelse og familie, altså med en typisk, let stressende hverdag, men alligevel har de tid og overskud til at redde verden, fra dæmoner og fabeldyr. Der er virkelig noget at leve optil, nu er det nemlig ikke kun børn der har med hekse at gøre, nej der er både tegnefilm, ungdomsserier og voksenserier med hekse nu. Konklusion. Det er svært at konkludere på dette emne, da det er et holdningsspørgsmål, men jeg mener at eventyr er en del af vores kultur, som vi bør bevare. Vi må også acceptere at fantasy, er ved at overtage eventyrets plads en smule i det moderne samfund. I takt med at verden ændre sig, ændres vores holdning til eventyr sig også, men ligefrem at sige at 3 Trine Flyvholm: redaktør på en række bøger, der er fulgt efter bladene W.I.T.C.H 17 / 36

18 det går ud over vores børns opvækst, det synes jeg er lidt langt ude. Der skal være plads til alle holdninger og meninger, og jeg mener at den virkelige synder er tegnefilmen, og tv'et genneralt. Børn og unge ser alt for meget fjernsyn, det er det der forstyrre deres hoveder, de lære heller ikke noget af computerspil og internet. Nej, eventyr kan vi stole på, de har en værdi for os som mennesker, i hvert fald os der har læst dem, og kan se tilbage til barndomme og huske de gode gamle eventyr. Besvarelse C Opgave 2.. Heksen styre demonen. Kan man bebrejde nutidens forældre for ikke at læse eventyr højt for deres små guldklumper, eller kan for voldelige computerspil være skadeligt for børn og kan nutidens piger også være helte. Det er nogen af de overvejelser man gør sig som forældre. Piger som helte Som det giver sig til udtryk i Else Marie Nygaards artikkel i Kristligt Dagblad i 2004, drømmer nutidens piger om at være helte og det må gerne være som en del af en pigegruppe, hvor hver pige har deres helt unikke speciale med hvad de kan udrette af helte gerninger. farven pink er også en helt special farve som unge piger sværmer om, idet den er et symbol på kærlighed med fart, og romantik. Hvor det i 1970 var mere dominerene med barbi dukken, altså en lille pige uskyldighed der stammer tilbage fra midten af 1800 tallet, hvor det var folkeeventyr som var det alt dominerene. Tove Roed lærer på Danmarks Biblioteksskole i københavn mener at hvis børn og unge ikke får styrret deres interesser indenfor fantasy-genren, så vil de være fantasiløse. Hun mener i øvrigt også at børn let kan skelne imellem fantasi og virkelighed, og gør det flere gange om dagen. cand.theol. Birger Langkjer fra dialogcentret i århus syntes at man som forældre skal være opmærksomme på hvad vores børn læser og ser i tv, idet han syntes at vi er hoppet med på den amerikanske bølge med de mange serier fra hollywood om deres hekse hysteri, hvor de unge og smukke piger ofte har overnaturlige 18 / 36

19 evner, og hvor det ligger meget langt fra folkeeventyr. Dilemmaet Kan man skade sit barn ved at det høre om fantasi og eventyr, det har en Amerikansk psykoanalytiker og børnepsykolog Bruno Bettelheim, skrevent en hel del om i hans uddrag fra Eventyrets fortryllelse fra Hvor han blandt andet fortæller hvordan og ikke mindst hvorfor forældre ikke tør at lade sit barn høre om overnaturlige fortællinger, han skriver at nogle forældre er bange for at det skal skade barnet og barnet ikke kan skelne imellem fantasi og virkelighed, mens andre tror at de kun vil tro på det uvirkelige og glemmer at leve i den virkelige verden, ja kort sagt det er usundt. Men efter Bruno Betteiheims mening vil det både styrke børns fantasi, og give dem en bevist klarhed på virkeligheden. For som han skriver et barns fantasi er fyldet med angst, selv ødelæggene og ondskab, lige alle de elementer der er i eventyr, så også derfor er det godt at have et sted at ligge disse ting, når nu børn både hader og elsker deres forældre. Han mener også at hvis man ikke får hørt eventyr, kan ens indre demon eller ondskab ikke finde en plads, og det bliver som en slags tabu for barnet, et gabene hul. 19 / 36

20 2 Hvorfor spiller "Jeppe" Kristian Lindberg skriver i sit uddrag af artiklen fra Berlingske Tidende, 2005 om hvordan børn og unges brug af computer spil er, han mener at det de sidste tre årtiger har man kun fokuseret på de negative ting som er sløvhed,virkeligsfjem og gjort dem ufølsomme over for vold. Men han syntes at på computer spil kan man parodierer virkeligheden. han syntes også at man får de værdier som samarbejdsevne, værdier, og ansvarsfølgelse som jo er de elementer som der ligges meget vægt på i arbejdsmarkedet i dag..' hvad skal man vælge Som det ses af teksten fra Else Marie Nygaard har hun haft en del forskellige personer til at give deres mening til kende, men sammenligner vi de to tekster med hinanden kan man se at de begge har gode argumenter for at eventyr er både sundt og livsbekræftene for børn. Hvor man i 1850 havde folkeeventyrene har man i dag de nye W.i.t.c.h bøger for piger og Harry Potter for drenge, samt forskellige computer spil, der indeholder spænding og aktion. Alt sammen med til at gøre børn nysgerige og give dem lyst til at lære nye ting, gør man ikke det vil verden gå i stå, og man vil ikke have nogen fremgang at spore. Den sidste tekst handler om hvorvidt computer spil er for farlige eller ej, men hvor han får det vendt fra at det i årtiere kun har været focus på det negative for han det her vendt til at der er mange positive aspekter, så som samarbejde, ansvarsfølgelse altså mange af de værdier som der tilstræbes på arbejdsmarked. Børn har brug for appetit på livet, og disse former er nogle af del som skal til for at gøre det hele lidt sjovere, Børnene er jo vores fremtid.. 20 / 36

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

MAJ 2006 (2HF061-DAA) Tema: Fantasi. H æfte

MAJ 2006 (2HF061-DAA) Tema: Fantasi. H æfte MAJ 2006 (2HF061-DAA) Tema: Fantasi H æfte Prøvemateriale Hæfte 2 Side Særtekster udleveres kl. 10.30: 4. H.C. Andersen: Springfyrene.................................. 4 5. Else Marie Nygaard: Pigers fornemmelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Skriftlig dansk på hf - vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på hf - vejledning for lærere og censorer Publiceret august 2011 Skriftlig dansk på hf - vejledning for lærere og censorer Første prøvetermin maj 2012 1 1. FORORD... 3 2. PRØVEN I SKRIFTLIG DANSK... 4 Genrerne... 4 Opgaveformuleringer... 5 3.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.B

Læs mere