Idékatalog Tina Gade og Birgit Gernbak Nielsen

Transkript

1 H.C. Andersen på HVAL.DK Idékatalog Tina Gade og Birgit Gernbak Nielsen

2 H.C. Andersen på HVAL.DK 2005 Programdatateket 1. oplag, februar 2005 ISBN: Forfattere: Birgit Gernbak Nielsen og Tina Gade Forside: Collage af Birgit Gernbak Nielsen baseret på foto fra Odense Bys Museer samt figurer fra Scenebyggeren fra HVAL.DK Støttet af: Tips- og lottomidlerne Udgivet af: Programdatateket Kastanievænget Skive Tlf.: Fax: pd@acskive.dk Web: 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Intro til at skabe billedfortællinger på HVAL.DK Elevaktivitet Opgaveforslag Eksempel Intro til billedarbejde i Scenebyggeren Intro til egen billedfremstilling / Scenebyggeren... 8 Digitale fotos Elevaktivitet. Digitale fotos Eksempel Intro til andre billedmuligheder/scenebyggeren Elevaktivitet Opgaveforslag Intro til andre anvendelsesmuligheder for Scenebyggeren Elevaktiviteter Opgaveforslag /teksteksempler Tekstforståelse Liste med forholdsord til makkerarbejde Talebobler Skriftligt arbejde Intro til referat/genfortælling Elevaktivitet. Referat/genfortælling Opgaveforslag Referat eller genfortælling Genfortælling Genfortælling af enkelt sekvens i Klods Hans Intro til meddigtning Elevaktivitet Opgaveforslag Lav en ny slutning til historien At bryde handlingen: Hvad nu hvis Den vilde : Skift fortællersynsvinkel Intro til elevens egne tekster Elevaktivitet

4 8.0 Intro til Tingseventyr Elevaktivitet Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Biodigte Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Interview/Den varme stol Billedmateriale til elevernes egne tingseventyr Opgaveforslag Moderne tingseventyr Moderne tingseventyr: Flipperne Intro til moderniseret eventyr Elevaktivitet Opgaveforslag Intro til mundtlig arbejde/lyd Elevaktivitet Opgaveforslag Intro til chat Elevaktivitet

5 Forord I det følgende har vi prøvet at udvikle ideer til H.C.A. på HVAL en ud fra de baggrunde, figurer og ting, der er tilgængelige i Scenebyggeren på HVAL.DK, og ud fra hvad vi finder relevant at arbejde med ud fra trinmål i dansk. Vi har lagt vægt på elevaktiviteter og opgaveforslag, der tilgodeser følgende trinmål i den synoptisk opstillede form fra Undervisningsministeriet: Det skrevne sprog/skrive Sprog, litteratur og kommunikation Det talte sprog Det skrevne sprog/skrive og Det talte sprog tilgodeses, når eleverne arbejder aktivt på Byggepladsen i HVAL. Dette arbejde foregår ud fra opgaveforslagene. Om elevarbejdet hovedsageligt knytter sig til det trinmålene for Det skrevne sprog/skrive eller Det talte sprog afhænger af, om man som lærer lægger vægt på den lydmæssige (mundtlige) eller den skriftlige fremstilling. I HVAL er begge muligheder til stede og kan kombineres. Sprog, litteratur og kommunikation og Det talte sprog tilgodeses i de elevaktiviteter, der er grundlaget for alle vore forslag til at arbejde med H.C. Andersen på HVAL. Vi betragter elevaktiviteterne som en nødvendig forudsætning, for at arbejdet med H.C. Andersen på HVAL giver eleverne et optimalt udbytte. Elevaktiviteter og opgaveforslag har vi formuleret ud fra de erfaringer, vi har gjort os i vores daglige arbejde på henholdsvis 5. og 6. klassetrin. Både aktiviteterne og opgaverne kan forholdsvis let tilpasses andre klassetrin. Tanken har været at lave et idékatalog til inspiration ikke at lave et færdigt undervisningsforløb til et bestemt klassetrin. Vi har taget udgangspunkt i danskfaglige færdigheder, gjort os overvejelser om hvilke HVAL-aktiviteter, der kunne understøtte arbejdet med danskfærdighederne, overvejet hvilke elevaktiviteter, der kunne være relevante og er kommet med konkrete forslag til elevopgaver. Elevaktiviteterne understøtter desuden primært følgende af de trinmål som Junior PC-kørekortet opstiller: Læreprocesser Produktion og analyse Kommunikation Skive, februar 2005 Tina Gade og Birgit Gernbak Nielsen 5

6 1.0 Intro til at skabe billedfortællinger på HVAL.DK Lad eleverne lege med baggrunde og figurer (blande baggrunde og figurer) i Scenebyggeren, for at de kan prøve at udnytte alle muligheder, før de laver plot eller drejebog. Eleverne skal lade figurer fra forskellige temaer agere på forskellige baggrunde, ud fra plots læreren har konstrueret med henblik på at udnytte elementer fra mange forskellige temaer Elevaktivitet Par-arbejde Få kendskab til billedmæssige muligheder i Scenebyggeren. Diskutere parvis, hvordan man billedligt kan vise et bestemt plot, der inddrager mange muligheder Opgaveforslag Plot 1: En nutidig pige sidder på sit værelse, der ligger forskellige ting på gulvet. Hun tager en af tingene op i hånden. Det er en magisk ting fra gamle dage. Pigen flyver gennem luften, hun har tingen i hånden. Pigen lander i gamle dage. Hun ser ting, der er forskellige fra det, hun kender. Folk undrer sig over, hvem hun er. Nogen er efter hende. Hun finder en hjælper. Pigen bruger sin magiske ting for at komme tilbage til sin egen tid. Hun tager hjælperen med hjem. Plot 2: Et træ har stået på samme sted i mange, mange år. Det står og drømmer om de ting, der er sket i alle årene. Træet er så gammelt, at det indimellem roder begivenheder sammen. Lav træets drømme som billedserie i Scenebyggeren. 6

7 Plot 3: Lav scenen fra Fyrtøjet hvor soldaten er kommet ind i heksens hule og møder den første hund Eksempel Hvis man tager en ganske almindelig scene fra et H.C. Andersen eventyr, er der også muligheder nok for at udnytte flere temaer i Scenebyggeren. Nedenstående billede er opbygget af baggrund fra Trolde, soldat fra Købstaden, guldringe fra Nordisk mytologi, bøger fra Jordens diamant og frø, blomster og hund fra Eventyr. Eksempel på blanding af temaer. 7

8 2.0 Intro til billedarbejde i Scenebyggeren I Scenebyggeren ligger der en lang række baggrunde og figurer, der kan bruges på tværs af temaerne. Man kan opbygge en række billeder, som senere kan anvendes i Bogbyggeren og i Historiebyggeren. Scener bør efterfølgende anvendes i Bog- eller Historiebyggeren, for at eleven kan præsentere sit produkt bedst muligt. Vær opmærksom på, at scenerne skal gemmes som billede for at blive gemt på den virtuelle harddisk, hvorfra man skal hente billedmaterialet til brug i Bog- og Historiebyggeren. Arbejder eleverne i par, lægger man op til mundtlig diskussion om billedernes indhold. Skal billederne illustrere teksten? Skal billederne supplere teksten? Skal billederne lave modspil til teksten? Hvordan får vi vist et givent indhold i historien, så modtageren får optimalt udbytte af billederne? Hvor er det nødvendigt at supplere billeder med tekst, for at historien fremstår tydeligt for læseren? Arbejdet med at skabe en række billeder, der har indbyrdes sammenhæng, kan også fungere som elevernes beskrivelse af et plot eller en handlingsgang. Teksten kan så senere tilføjes i Bogbyggeren (skriftligt arbejde) eller Historiebyggeren (skriftligt og indtalt tekst). Scenebyggeren kan også være lærerens værktøj til at lave oplæg til elevernes tekstarbejde, dette omtales i et senere afsnit. (afsnit 5.2 Opgaveforslag). 2.1 Intro til egen billedfremstilling / Scenebyggeren Digitale fotos I Scenebyggeren kan man selv lægge baggrunde ind, man behøver ikke bruge tema-baggrundene. Det betyder, at man kan arbejde med egne fotos som baggrunde for de figurer, man kan finde under temaerne. Dette åbner mulighed for at lade eleverne selv tage digitale fotos, der kan bruges f.eks. til egen produktion af tingseventyr, en moderne version af 8

9 Klods Hans eller naturtro Tommelise - baggrunde. Eleverne kan introduceres for filmiske begreber som total, halvtotal, nær og ultranær. Stilbrud mellem figur og baggrund kan udnyttes i de skriftlige fortællinger, der bør knyttes til billedfortællingerne senere. H.C.A. arbejder selv filmisk med sit sprog, bl.a. i indledningen til Den Grimme Ælling, hvor han nærmest panorerer henover landskabet, indtil han ender under skræpperne. Læreren kan eventuelt bruge billedbøger sammen med H.C. Andersens tekst for at illustrere, hvordan billeder, panorering og zoom kan udnyttes ved billedarbejde. Følgende billedbøger rummer gode eksempler : Den grimme ælling illustreret af hhv. Johannes Larsen, Svend Otto S. og Dina Gellert. 2.2 Elevaktivitet. Digitale fotos Eleverne sendes ud for selv at prøve at tage billeder, der opfylder forskellige krav om synsvinkel og nærhed. Eleverne bør udarbejde et storyboard for deres billedserie, inden de skal ud og optage still-billeder til baggrunde. Arbejdet med at udarbejde et storyboard er et pararbejde eller gruppearbejde, da billedskabelse kræver respons og diskussion, for at eleverne når frem til de bedste løsninger på, hvordan de får billedet til at berette mest muligt. Derefter kan de indsætte figurer fra Scenebyggeren og udarbejde billedserier til H.C.A.-eventyr, pasticher på disse eller nyskrevne egne kunsteventyr. 9

10 2.3 Eksempel Her er brugt egne digitalfotografier som baggrund for figur fra Scenebyggeren. Den anden figur (Tommelise) er en del af baggrunden. Hendes taleboble fremkommer ved at lave to bobler til musen. Man kan altså bøde på mangler i figurgalleriet ved at fotografere/tegne manglende figurer eller rekvisitter ind på baggrunden. Illustrationen viser samtidig, at man har mulighed for at gå ind i mikrokosmos ved at anvende zoom, som H.C. Andersen også gør i mange af sine dyreeventyr. 10

11 2.4 Intro til andre billedmuligheder/scenebyggeren Andre muligheder for at supplere Scenebyggerens baggrunde med egne baggrunde kunne ske i samarbejde med Billedkunst, hvor eleverne selv kan fremstille billedmateriale til baggrunde. Elevens eget billedmateriale uploades til Den Virtuelle Harddisk, hvorfra man kan hente det over som baggrund i Scenebyggeren ved at vælge temaet Indsæt billeder fra Din Virtuelle Harddisk. Hvis man inddrager kunstbilleder (bearbejdede eller i originalversion) som baggrund for figurerne i Scenebyggeren, vil der være mulighed for at arbejde med billedanalyse/kunsthistorie. Når man arbejder med H.C. Andersen, ville det kunne udvide elevernes forståelse af hans tid, hvis man inddrog den samtidige billedkunst og de temaer, den beskæftiger sig med. Links til guldaldermalerier: På denne website kan man finde guldaldermalerier ordnet efter genre. Ordrupgaards danske samling har vægt på guldaldermalere. Man skal kende guldaldermalernes navne for at finde kunst fra perioden. Statens Museum for Kunst. Her skal man dog søge på navne på malere fra guldalderen. 2.5 Elevaktivitet Eleverne kan: Fremstille egne baggrunde i tegneprogrammer. Fremstille tegning/maleri/collage, der scannes, gemmes i VHD og derfra overføres til Scenebyggeren. Hente kunstbilleder på nettet og bruge dem som de er eller anvende dem i bearbejdet form. 11

12 2.6 Opgaveforslag Hent guldalderbilleder fra nettet. Gem dem som billedfiler og upload dem til din VHD, og anvend dem efterfølgende som baggrunde for figurerne i Scenebyggeren. Her er brugt et kunstbillede hentet fra nettet som baggrund (Lundbye Udsigt ), figurerne er hentet fra temaerne Nordisk mytologi, Eventyr og Købstaden. 12

13 3.0 Intro til andre anvendelsesmuligheder for Scenebyggeren Scenebyggeren kan også bruges til at træne tekstforståelse enten som skærmlæsning eller som udprintet tekst. Man kan bruge Scenebyggeren som redskab, hvis man specifikt ønsker at arbejde med elevernes forståelse af de mange abstrakte små-ord (forholdsord). Læreren kan udforme sin tekst, så disse anvendes i stort omfang. Læreren kan lægge tekstfiler i en delt VHD. Disse filer skal være udgangspunkt for elevernes billedarbejde. Elevernes billeder skal rumme de figurer og effekter, der omtales og placeringen af figurer og effekter skal være i overensstemmelse med teksten. 3.1 Elevaktiviteter Eleverne skal læse lærerens tekst på skærmen eller printe teksten ud. Eleverne skal konstruere billeder i Scenebyggeren ud fra teksten. Eleverne skal ud fra en tekst med mange forholdsord placere figurer og rekvisitter i forhold til hinanden i Scenebyggeren. Figurer og rekvisitter kan flyttes med og gøres større eller mindre, når de er placeret på baggrunden. Man skal blot klikke på dem og trække i markeringen rundt om dem. Eleverne kan også sidde sammen to og to, hvor den ene elev er den, der skal formulere, hvad der skal være med i scenen evt. ud fra en liste med forholdsord, og hvor den anden elev skal udføre kommandoerne. 3.2 Opgaveforslag /teksteksempler Tekstforståelse Konstruér et billede i Scenebyggeren ud fra følgende tekst. Vælg temaet Eventyr for at finde baggrunden. Vælg baggrunden der forestiller slottet indeni. Når du skal vælge figurer må du vælge både fra Eventyr og de andre temaer. Temaet Købstaden rummer mange gode damefigurer. Nu skal du placere kongen foran tronen. Prinsessen skal stå ved siden af kongen. Klods Hans skal placeres i forgrunden, han 13

14 skal have ryggen til dig og vende ansigtet mod kongen og prinsessen. Han skal have sin ged bag sig. Ude i den ene side af rummet skal du placere soldater og nogle personer, der kunne forestille skrivere og oldermænd. Soldaterne skal stå tættest på kongen. I den anden side af rummet skal du sætte figurer, der kunne være hofdamer og tjenestepiger. De figurer, der er hofdamer, skal bære en blomst. Hofdamerne skal stå nærmest prinsessen. De personer, der står forrest i billedet skal være størst. Du skal placere blomster rundt om tronen, og du skal placere en træsko, en krage og en mudderklat mellem Klods Hans og prinsessen og kongen. Ovenover tronen placerer du en krone. Når du har lavet dit billede, skal du få din makker til at læse teksten igennem sammen med dig. Snak med din makker om, om du har placeret ting og figurer, sådan som teksten beskriver det Liste med forholdsord til makkerarbejde Forholdsord er ord, der fortæller noget om, hvor noget er (ting, personer) i forhold til noget andet (oftest navneord). Du får nu en liste med forholdsord, lav sætninger om placering af figurer på en af Scenebyggerens baggrunde til din makker. Han/hun skal nu udføre dine ordrer. Eksempel på ordre : Brug baggrunden køleskabet. Anbring osten på hylden under gåsestegen. ad/af bag blandt efter for fra før efter hos inden langs med mellem mod over på til under ved foran 14

15 3.3 Talebobler Allerede i Scenebyggeren kan man arbejde med korte skrevne tekster ved at bruge taleboblerne, der findes under figurer. Det er væsentligt, at læreren får eleverne til at overveje hvornår, og til hvad taleboblerne skal bruges. Se afsnit 7.1. Taleboblerne kan byde på særlige muligheder for fagligt svage eller små elever. Se afsnit afsnit

16 4.0 Skriftligt arbejde Referat, genfortælling, meddigtning, egne tekster Bogbyggeren/Historiebyggeren Billederne, der er fremstillet i Scenebyggeren, gemmes i Den Virtuelle Harddisk og bruges derfra i Bogbyggeren og Historiebyggeren, og lægger dermed op til forskellige arbejdsformer og udtryksmåder. Hvis billedudvalget i Scenebyggeren ikke dækker behovet, kan eleverne lægge egne billeder ind i den virtuelle harddisk og bruge dem som supplement. Se afsnit 2.2 og 2.3 Vi har i det følgende taget udgangspunkt i, hvordan man kan give eleverne mulighed for at arbejde med facetter af H.C.A. s forfatterskab og samtidig træne forskellige danskfærdigheder. Arbejdet med H.C.A. på HVAL kræver, at man samtidig har præsenteret eleverne for forskellige tekster af forfatteren, arbejdet med H.C.A. s særlige stiltræk, og at eleverne har kendskab til genrekarakteristika. 16

17 5.0 Intro til referat/genfortælling Arbejdet med referat og genfortælling kræver, at eleverne har kendskab til eventyret via selvlæsning eller oplæsning, fælles gennemgang (små/fagligt svage elever) eller selv har arbejdet med at opdele eventyret i sekvenser og skrevet nøgleord dertil. Hvis eleverne i en klasse arbejder med samme fortælling, og nogle elever laver referat og andre genfortælling, vil man have mulighed for at sammenligne og drøfte sproglige forskelle og de forskellige udtryk, der kommer ud af at anvende de to forskellige gengivelsesformer. 5.1 Elevaktivitet. Referat/genfortælling Eleverne opbygger først et billedreferat af eventyrets handlingsgang i Scenebyggeren. Derefter anvendes billederne i Bogbyggeren som illustrationer til et handlingsreferat. For at tvinge eleverne til kun at vælge centrale scener, kan læreren angive et antal billeder (afpasset efter det aktuelle eventyr), eleven må anvende. Kronologien i eventyret skal være korrekt, og sprogligt kan der stilles krav om en vis nøgternhed. Genfortælling af et H.C.A.- eventyr kan foregå på samme måde, men uden begrænsning i billedantal. Her stilles der krav til eleven om kronologi, detaljerigdom og om at lægge sig sprogligt tæt op ad/i overensstemmelse med originaleventyret. Anvender man et begrænset antal billeder, og gengiver eleverne i samme klasse eventyret både som referat og genfortælling, giver de forskellige arbejdsformer anledning til sprogiagttagelse og drøftelser af sprogets betydning som en ekstra billedskabende dimension. Elever, der har svært ved at udtrykke sig skriftligt, kan arbejde mundtligt (men stadig underlagt krav om refererende stil eller genfortælling) ved at rykke deres Scenebygger-billeder over i Historiebyggeren eller Bogbyggeren, hvor man kan indtale lyd til billederne. Se afsnit Fagligt svage elever kan desuden bruge taleboblerne allerede i Scenebyggeren til at lave en genfortælling af enkelte sekvenser af et eventyr. F.eks. replikskiftene mellem heksen og soldaten i Fyrtøjet eller Klods Hans samtale med prinsessen. Dermed kan eleverne også arbejde 17

18 med kronologien i en fortælling bare i kortere sekvenser og med en mere overkommelig tekstmængde. Genfortællingsarbejde kan varieres på flere måder og udvides eller indskrænkes, så det svarer til elevernes behov og niveau. 5.2 Opgaveforslag Referat eller genfortælling Inddel teksten i H.C. Andersens eventyr Den Grimme Ælling i sekvenser. Du skal fremstille en scenesamling med et billede til hver tekstsekvens. Når du har fremstillet scenerne, gemmer du hver enkelt scene som billede i din VHD. Nu skal du lave et referat (eller en genfortælling) af historien. Vælg hvordan du vil formidle dit referat (genfortælling), skal det være i Bogbyggeren eller i Historiebyggeren? I Bogbyggeren vil det være mest oplagt at lave et skriftligt referat (genfortælling). I Historiebyggeren vil det være mest oplagt at lave et mundtligt referat (genfortælling), der ligger som speak, mens billederne præsenteres. Det mundtlige referat (genfortælling) kan bygge på et manuskript, du læser op fra, eller på en stikordsliste du fortæller ud fra Genfortælling. Lærerens forarbejde Læreren laver en billedgenfortælling i Scenebyggeren, flytter den over i Bogbyggeren eller Historiebyggeren. Læreren skriver en skrabet tekst til hvert billede Klods Hans red hen ad vejen på sin gedebuk. Husk at give eleverne rettigheder til at redigere teksten. Læreren kan også lægge billederne i en delt virtuel harddisk (Virtuel Harddisk Arkiver), og eleverne kan selv hente dem til brug i Bog- eller Historiebyggeren. I dette tilfælde skal billedteksten skrives under Information. Disse billedbeskrivelser laves på Den Virtuelle Harddisk, når scenerne er gemt som billede. Hvert billede markeres, og

19 læreren aktiverer i værktøjslinien ikonet for Info om det markerede. Vær opmærksom på HVALs rettighedssystem, hvor man kan give grupper og enkeltpersoner adgang til materiale. Den Virtuelle Harddisk kan også deles med andre. Elevopgave Du får nu adgang til en række billeder af vigtige scener i H.C. Andersens eventyr Klods Hans. I billedbeskrivelsen ligger der en kort tekst, der ikke er dækkende for sekvensen i eventyret. Du skal flytte billederne over i Bogbyggeren og lave en skriftlig genfortælling af eventyret. Uddyb de korte billedbeskrivelser med fortælling, replikker og beskrivelser. Beskriv også de hændelser, billederne ikke kan fortælle om. Gør din genfortælling spændende ved at anvende tillægsord, lydmalende ord og eventuelt faste vendinger fra originaleventyret Genfortælling af enkelt sekvens i Klods Hans Du skal nu opbygge en række scener (eller bruge den række scener læreren har fremstillet), der beskriver Klods Hans ankomst til slottet, og hans samtale med prinsessen. Du skal lave tale- og tænkebobler til personerne. 19

20 20 Andre tilsvarende opgaver kunne være at gengive scenen, hvor markmusen fortæller Tommelise om muldvarpen eller Den Grimme Ællings samtale med katten og hønen, der bor hos den gamle kone.

21 6.0 Intro til meddigtning Forud for arbejdet med meddigtning er det vigtigt, at eleverne har et godt kendskab til personernes karakteristika og egenskaber (har læst mellem linierne i originaleventyret). Man kan arbejde mere eller mindre grundigt med originaleventyrene i klassen før arbejdet på computerne, men under alle omstændigheder vil det kvalificere elevernes meddigtning på eventyret, hvis de har kendskab til de særlige temaer og træk H.C.A. s eventyr rummer, og det sprog (lydmalende ord, panorerende beskrivelser og at der ofte leges med sproget, så det spiller op til personernes fysiske træk) og til hans personbeskrivelser (særligt i tingseventyrene), hvor han ofte gør fysiske træk til psykiske egenskaber, så der er overensstemmelse mellem ydre og indre. Se afsnit Elevaktivitet Eleverne kan opbygge billeder i Scenebyggeren, som beskrevet i afsnit 2.2, 2.3 og 2.4, eller man kan forlange, at eleverne benytter eksisterende baggrunde i Scenebyggeren. Dermed tvinger man eleverne til at udnytte alle billedmuligheder eller skrive længere, uddybende og beskrivende tekster, hvor billederne ikke rækker som bærere af handlingen. Opgaveforslagene kan både bruges både i Bogbyggeren og Historiebyggeren. Det er vigtigt, at eleverne ser hinandens produkter, og at læreren lader meddigtningsarbejde efterfølges af en sammenligning og en diskussion af, om de sproglige virkemidler, handlinger og personbeskrivelser, eleverne har benyttet sig af, er i tråd med figurernes oprindelige særkender. 6.2 Opgaveforslag Lav en ny slutning til historien Hvordan går det Klods Hans, da han bliver konge og har fået prinsessen? Hvordan bliver Den Grimme Ællings liv, da den er blevet svane? 21

22 Hvad sker der videre i fe-landet, Tommelise kommer til? At bryde handlingen: Hvad nu hvis Tommelise blev tvunget til at gifte sig med muldvarpen Ællingen var blevet hos den gamle kone og var blevet venner med Kykelilavben og katten Læreren kan have udarbejdet både tekst og baggrunde med figurer og effekter op til bruddet i handlingen, eleverne skal så bygge videre både på billeder og tekst Den vilde : Eleverne kunne opfordres til at inddrage eventyrfigurer fra andre eventyr som hjælpere eller modstandere for at bringe en meddigtning videre. Hvad ville der ske, hvis: Tommelise søgte gode råd og hjælp hos Klods Hans Prinsessen fra Svinedrengen talte med Den grimme ælling Forarbejde til denne form for meddigtning kunne være at bruge Chatten som Den varme stol. Se afsnit 11 og Eleverne kan selv indføre nye/alternative figurer for at bringe deres version af eventyret videre, eller læreren kan indføre en bestemt figur. Denne form for meddigtning behøver ikke føre frem til en afslutning på eventyret, man kan nøjes med at arbejde med enkelte scener; men personernes replikker, indre monolog og deres handlinger, skal være i overensstemmelse med deres oprindelige karaktertræk. Taleboblerne i Scenebyggeren kan udnyttes til at lege med indre monolog contra replikker. Det er muligt at lade én figur få både en tale- og tænkeboble. Man siger jo ikke altid, hvad man tænker. Se afsnit 2.3 og

23 Eksempel på hvordan man kan udnytte tale- og tænkebobler til replikskifter og indre monolog, der kan vise noget om figurernes personlighed og deres forhold til hinanden Skift fortællersynsvinkel H.C.A. optræder som alvidende fortæller. Hvad sker der med kendte eventyr, hvis man vælger en anden synsvinkel, der er mere begrænset? Hvad sker der med billederne til eventyrene? Er der begivenheder eller ting man må udelade, fordi en begrænset fortæller ikke kan se alt/ved alt. Hver elev får en rolle i et eventyr f.eks. Den Grimme Ælling. Hvordan kommer eventyret til at lyde/se ud: Hvis ællingen fortalte Hvis andemoderen fortalte Hvis Kykelilavben fortalte Nogle elever vil her føle deres fortællerrolle meget begrænset, der kan man så præsentere dem for fortælletekniske greb som beretning om andenhåndsoplysninger, flash backs o.s.v. Derved kan man også inddrage begreber som kronologisk fremadskridende handling contra en handling, der begynder in medias res og bagefter brydes af flash backs. 23

24 7.0 Intro til elevens egne tekster I Scenebyggeren er der lagt baggrunde og figurer ind, der direkte peger mod at arbejde med elevens egne moderne versioner af tingseventyr (se også afsnit 8.0). Desuden er der lagt baggrunde og figurer ind, der kan motivere til en moderne gendigtning af Klods Hans. Elevens egne tekster kan dog også udspille sig i mere traditionelle eventyruniverser, hvortil man sagtens kan bruge baggrunde, figurer og effekter fra de fleste andre temaer i Scenebyggeren Elevaktivitet Elevens egne tekster kan udarbejdes i såvel Bogbyggeren som i Historiebyggeren. I Bogbyggeren lægger man op til et mere udførligt skriftligt arbejde, dog kan man også indtale lyd. Billederne lavet i Scenebyggeren fungerer som illustrationer til tekst, og man kan helt undlade billeder. I Historiebyggeren lægger man op til et samspil mellem billeder og tekst og evt. lyd. Teksten i Historiebyggeren er kortere undertekster eller tekst inde i billedet (som replikker). Hvis eleven har udformet længere tekster, kan de med fordel indtales/oplæses til billederne. Hvis man vil lade fagligt svage eller små elever anvende talebobler som elevens egne tekster, skal man huske, at taleboblerne allerede skal lægges ind i Scenebyggeren. Hvorefter scener og tekst i talebobler overføres til Bog- eller Historiebyggeren, så det kan præsenteres som en tegneseriebog (Bogbyggeren) eller en tegneseriepræsentation (Historiebyggeren). Større elever kan anvende taleboblerne i Scenebyggeren til at lade deres figurer sige replikker og/eller have en indre monolog. Se afsnit Derefter kan de tilføje en beskrivende og fortællende tekst i såvel Bog- og Historiebyggeren. 24

25 8.0 Intro til Tingseventyr H.C. Andersen har skrevet en lang række tingseventyr f.eks. Stoppenålen, Kærestefolkene, Flipperne og Den standhaftige Tinsoldat, hvor han gør ganske almindelige ting til hovedpersoner og besjæler dem ved at tillægge dem et følelsesliv og replikker. De besjælede tings replikker og følelser bliver af H.C. Andersen beskrevet sådan, at det er i overensstemmelse med udseende eller deres funktion i dagligdagen. Han sammenblander realisme og fantasi. Eksempel : Flipperne, der er kærlighedssyge og flirter med alt og alle, skal presses af det varme strygejern og udbryder : Lille enkefrue! Jeg bliver ganske varm! Jeg bliver en anden en, jeg kommer rent ud af folderne, de brænder hul i mig! Uh! Jeg frier til dem! Før eleven vælger at inddrage figurer eller lægger sig fast på den morale, der skal kunne uddrages af tingseventyrerne, er det vigtigt, at alle elever er helt klare over hvilke associationer, der kan knyttes til de forskellige ting. F.eks. er En gammel ost = skrap, skarp smag, muggen, skimlet, stærk, lugtende. Disse associationsord rummer også bibetydninger, f.eks. er muggen = blåskimmel, men også surhed. Skarp/skrap = i smag, men måske også i replikken. Kendskab til ordene og deres bibetydninger kan få indflydelse på, hvordan de personificerede ting skal agere i elevens eget eventyr. 8.1 Elevaktivitet Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Den ovennævnte leg med ord kan dyrkes under gennemgang af H.C.A. s tingseventyr som sprogiagttagelse og ved at lave personkort til H.C. Andersens figurer. Eleverne kan så siden parvis eller i grupper udarbejde personkort til de ting, der ligger i Scenebyggeren, så de har en fælles vidensbank at trække på, når de skal skrive deres egne tingseventyr. Personkortene kan evalueres ved at lave gættelege, hvor eleverne skal gætte, hvem/hvad der er blevet beskrevet på en anden elevgruppes kort. 25

26 8.1.1 Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Biodigte Eleverne kunne skrive Biodigt til deres personificerede ting. Et biodigt er et biografisk digt. Det kan bruges som den første indføring i begrebet personkarakteristik, fordi det tvinger eleverne væk fra fokuseringen på udseende og typeklicheer. Man skriver de enkelte linier uden benævnelsen for hver linje. Dvs. man skriver ikke: Linje 9: Ønsker at Blot: Ønsker at Man kan skrive om personer i en fortælling I et biodigt om en fortællings hovedperson vil linjerne 6-8 afsløre ting, der kan bruges i en aktantmodels projekt- og konfliktakse. Biodigt og personer. Linje 1: Fornavn Linje 2: Karaktertræk Linje 3: Slægtsforhold (søn, datter af, søster til) Linje 4: Elsker/holder af.. (3 ting eller mennesker) Linje 5: Føler (3 eksempler) Linje 6: Trænger til.. (3 eksempler) Linje 7: Frygter (3 eksempler) Linje 8: Giver (3 eksempler) Linje 9: Ønsker at se ((3 eksempler) Linje 10: Adresse Linje 11: Efternavn, job. Man kan udskifte adresse med miljø, bosted eller lignende. Opskriften på Biodigte er hentet fra "Livsstil søges - modstand og muligheder" Scoop 6 af Lisbet Kongsted og Sten Østergaard, Malling Beck Citaterne er hentet fra Scoops elektroniske værktøjskasse på hvortil der er fri adgang. 26

27 8.1.2 Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Interview/Den varme stol Eleverne kunne skiftes til at interviewe hinanden i makkerpar. Den ene elev er tingen, den anden intervieweren. Interviewerens spørgsmål skal få tingen til at beskrive og forklare tanker, følelser og handlinger i det kendte eventyr. Personkarakteristikkerne kan videre dyrkes som beskrevet under kommentaren til Den vilde meddigtningsopgave. Se afsnit Billedmateriale til elevernes egne tingseventyr Eleverne kan opbygge scener med de baggrunde og figurer, der findes i Scenebyggeren eller med baggrunde de selv har fremstillet og hentet fra deres VHD. Se hele afsnit 2. De kan også undlade at bruge figurerne i Scenebyggeren og i stedet medbringe egne ting, der fotograferes i opstillinger fra forskellige vinkler og med passende baggrund. Hvis man gerne vil benytte tale- og tankebobler på egne baggrunde med indbyggede figurer, kan man lægge talebobler på baggrunden ved først at lægge en Scenebyggerfigur ind, fremkalde taleboblen og derefter slette Scenebyggerfiguren. For nogle elever kan brug af ting, de har et personligt forhold til, være et godt afsæt for en historie. 8.2 Opgaveforslag Moderne tingseventyr Du skal nu skrive et moderne tingseventyr. Vælg hvilke figurer, du vil have til at agere sammen. Gør dig klart, hvilke karaktertræk de skal have og hvilket sprog, de skal bruge. I indledningen skal alt være godt, men der sker hurtigt noget ondt/opstår et problem, som sætter handlingen i gang. Din hovedperson skal igennem nogle prøvelser, før du kan lade eventyret slutte. 27