Idékatalog Tina Gade og Birgit Gernbak Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idékatalog Tina Gade og Birgit Gernbak Nielsen"

Transkript

1 H.C. Andersen på HVAL.DK Idékatalog Tina Gade og Birgit Gernbak Nielsen

2 H.C. Andersen på HVAL.DK 2005 Programdatateket 1. oplag, februar 2005 ISBN: Forfattere: Birgit Gernbak Nielsen og Tina Gade Forside: Collage af Birgit Gernbak Nielsen baseret på foto fra Odense Bys Museer samt figurer fra Scenebyggeren fra HVAL.DK Støttet af: Tips- og lottomidlerne Udgivet af: Programdatateket Kastanievænget Skive Tlf.: Fax: Web: 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Intro til at skabe billedfortællinger på HVAL.DK Elevaktivitet Opgaveforslag Eksempel Intro til billedarbejde i Scenebyggeren Intro til egen billedfremstilling / Scenebyggeren... 8 Digitale fotos Elevaktivitet. Digitale fotos Eksempel Intro til andre billedmuligheder/scenebyggeren Elevaktivitet Opgaveforslag Intro til andre anvendelsesmuligheder for Scenebyggeren Elevaktiviteter Opgaveforslag /teksteksempler Tekstforståelse Liste med forholdsord til makkerarbejde Talebobler Skriftligt arbejde Intro til referat/genfortælling Elevaktivitet. Referat/genfortælling Opgaveforslag Referat eller genfortælling Genfortælling Genfortælling af enkelt sekvens i Klods Hans Intro til meddigtning Elevaktivitet Opgaveforslag Lav en ny slutning til historien At bryde handlingen: Hvad nu hvis Den vilde : Skift fortællersynsvinkel Intro til elevens egne tekster Elevaktivitet

4 8.0 Intro til Tingseventyr Elevaktivitet Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Biodigte Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Interview/Den varme stol Billedmateriale til elevernes egne tingseventyr Opgaveforslag Moderne tingseventyr Moderne tingseventyr: Flipperne Intro til moderniseret eventyr Elevaktivitet Opgaveforslag Intro til mundtlig arbejde/lyd Elevaktivitet Opgaveforslag Intro til chat Elevaktivitet

5 Forord I det følgende har vi prøvet at udvikle ideer til H.C.A. på HVAL en ud fra de baggrunde, figurer og ting, der er tilgængelige i Scenebyggeren på HVAL.DK, og ud fra hvad vi finder relevant at arbejde med ud fra trinmål i dansk. Vi har lagt vægt på elevaktiviteter og opgaveforslag, der tilgodeser følgende trinmål i den synoptisk opstillede form fra Undervisningsministeriet: Det skrevne sprog/skrive Sprog, litteratur og kommunikation Det talte sprog Det skrevne sprog/skrive og Det talte sprog tilgodeses, når eleverne arbejder aktivt på Byggepladsen i HVAL. Dette arbejde foregår ud fra opgaveforslagene. Om elevarbejdet hovedsageligt knytter sig til det trinmålene for Det skrevne sprog/skrive eller Det talte sprog afhænger af, om man som lærer lægger vægt på den lydmæssige (mundtlige) eller den skriftlige fremstilling. I HVAL er begge muligheder til stede og kan kombineres. Sprog, litteratur og kommunikation og Det talte sprog tilgodeses i de elevaktiviteter, der er grundlaget for alle vore forslag til at arbejde med H.C. Andersen på HVAL. Vi betragter elevaktiviteterne som en nødvendig forudsætning, for at arbejdet med H.C. Andersen på HVAL giver eleverne et optimalt udbytte. Elevaktiviteter og opgaveforslag har vi formuleret ud fra de erfaringer, vi har gjort os i vores daglige arbejde på henholdsvis 5. og 6. klassetrin. Både aktiviteterne og opgaverne kan forholdsvis let tilpasses andre klassetrin. Tanken har været at lave et idékatalog til inspiration ikke at lave et færdigt undervisningsforløb til et bestemt klassetrin. Vi har taget udgangspunkt i danskfaglige færdigheder, gjort os overvejelser om hvilke HVAL-aktiviteter, der kunne understøtte arbejdet med danskfærdighederne, overvejet hvilke elevaktiviteter, der kunne være relevante og er kommet med konkrete forslag til elevopgaver. Elevaktiviteterne understøtter desuden primært følgende af de trinmål som Junior PC-kørekortet opstiller: Læreprocesser Produktion og analyse Kommunikation Skive, februar 2005 Tina Gade og Birgit Gernbak Nielsen 5

6 1.0 Intro til at skabe billedfortællinger på HVAL.DK Lad eleverne lege med baggrunde og figurer (blande baggrunde og figurer) i Scenebyggeren, for at de kan prøve at udnytte alle muligheder, før de laver plot eller drejebog. Eleverne skal lade figurer fra forskellige temaer agere på forskellige baggrunde, ud fra plots læreren har konstrueret med henblik på at udnytte elementer fra mange forskellige temaer Elevaktivitet Par-arbejde Få kendskab til billedmæssige muligheder i Scenebyggeren. Diskutere parvis, hvordan man billedligt kan vise et bestemt plot, der inddrager mange muligheder Opgaveforslag Plot 1: En nutidig pige sidder på sit værelse, der ligger forskellige ting på gulvet. Hun tager en af tingene op i hånden. Det er en magisk ting fra gamle dage. Pigen flyver gennem luften, hun har tingen i hånden. Pigen lander i gamle dage. Hun ser ting, der er forskellige fra det, hun kender. Folk undrer sig over, hvem hun er. Nogen er efter hende. Hun finder en hjælper. Pigen bruger sin magiske ting for at komme tilbage til sin egen tid. Hun tager hjælperen med hjem. Plot 2: Et træ har stået på samme sted i mange, mange år. Det står og drømmer om de ting, der er sket i alle årene. Træet er så gammelt, at det indimellem roder begivenheder sammen. Lav træets drømme som billedserie i Scenebyggeren. 6

7 Plot 3: Lav scenen fra Fyrtøjet hvor soldaten er kommet ind i heksens hule og møder den første hund Eksempel Hvis man tager en ganske almindelig scene fra et H.C. Andersen eventyr, er der også muligheder nok for at udnytte flere temaer i Scenebyggeren. Nedenstående billede er opbygget af baggrund fra Trolde, soldat fra Købstaden, guldringe fra Nordisk mytologi, bøger fra Jordens diamant og frø, blomster og hund fra Eventyr. Eksempel på blanding af temaer. 7

8 2.0 Intro til billedarbejde i Scenebyggeren I Scenebyggeren ligger der en lang række baggrunde og figurer, der kan bruges på tværs af temaerne. Man kan opbygge en række billeder, som senere kan anvendes i Bogbyggeren og i Historiebyggeren. Scener bør efterfølgende anvendes i Bog- eller Historiebyggeren, for at eleven kan præsentere sit produkt bedst muligt. Vær opmærksom på, at scenerne skal gemmes som billede for at blive gemt på den virtuelle harddisk, hvorfra man skal hente billedmaterialet til brug i Bog- og Historiebyggeren. Arbejder eleverne i par, lægger man op til mundtlig diskussion om billedernes indhold. Skal billederne illustrere teksten? Skal billederne supplere teksten? Skal billederne lave modspil til teksten? Hvordan får vi vist et givent indhold i historien, så modtageren får optimalt udbytte af billederne? Hvor er det nødvendigt at supplere billeder med tekst, for at historien fremstår tydeligt for læseren? Arbejdet med at skabe en række billeder, der har indbyrdes sammenhæng, kan også fungere som elevernes beskrivelse af et plot eller en handlingsgang. Teksten kan så senere tilføjes i Bogbyggeren (skriftligt arbejde) eller Historiebyggeren (skriftligt og indtalt tekst). Scenebyggeren kan også være lærerens værktøj til at lave oplæg til elevernes tekstarbejde, dette omtales i et senere afsnit. (afsnit 5.2 Opgaveforslag). 2.1 Intro til egen billedfremstilling / Scenebyggeren Digitale fotos I Scenebyggeren kan man selv lægge baggrunde ind, man behøver ikke bruge tema-baggrundene. Det betyder, at man kan arbejde med egne fotos som baggrunde for de figurer, man kan finde under temaerne. Dette åbner mulighed for at lade eleverne selv tage digitale fotos, der kan bruges f.eks. til egen produktion af tingseventyr, en moderne version af 8

9 Klods Hans eller naturtro Tommelise - baggrunde. Eleverne kan introduceres for filmiske begreber som total, halvtotal, nær og ultranær. Stilbrud mellem figur og baggrund kan udnyttes i de skriftlige fortællinger, der bør knyttes til billedfortællingerne senere. H.C.A. arbejder selv filmisk med sit sprog, bl.a. i indledningen til Den Grimme Ælling, hvor han nærmest panorerer henover landskabet, indtil han ender under skræpperne. Læreren kan eventuelt bruge billedbøger sammen med H.C. Andersens tekst for at illustrere, hvordan billeder, panorering og zoom kan udnyttes ved billedarbejde. Følgende billedbøger rummer gode eksempler : Den grimme ælling illustreret af hhv. Johannes Larsen, Svend Otto S. og Dina Gellert. 2.2 Elevaktivitet. Digitale fotos Eleverne sendes ud for selv at prøve at tage billeder, der opfylder forskellige krav om synsvinkel og nærhed. Eleverne bør udarbejde et storyboard for deres billedserie, inden de skal ud og optage still-billeder til baggrunde. Arbejdet med at udarbejde et storyboard er et pararbejde eller gruppearbejde, da billedskabelse kræver respons og diskussion, for at eleverne når frem til de bedste løsninger på, hvordan de får billedet til at berette mest muligt. Derefter kan de indsætte figurer fra Scenebyggeren og udarbejde billedserier til H.C.A.-eventyr, pasticher på disse eller nyskrevne egne kunsteventyr. 9

10 2.3 Eksempel Her er brugt egne digitalfotografier som baggrund for figur fra Scenebyggeren. Den anden figur (Tommelise) er en del af baggrunden. Hendes taleboble fremkommer ved at lave to bobler til musen. Man kan altså bøde på mangler i figurgalleriet ved at fotografere/tegne manglende figurer eller rekvisitter ind på baggrunden. Illustrationen viser samtidig, at man har mulighed for at gå ind i mikrokosmos ved at anvende zoom, som H.C. Andersen også gør i mange af sine dyreeventyr. 10

11 2.4 Intro til andre billedmuligheder/scenebyggeren Andre muligheder for at supplere Scenebyggerens baggrunde med egne baggrunde kunne ske i samarbejde med Billedkunst, hvor eleverne selv kan fremstille billedmateriale til baggrunde. Elevens eget billedmateriale uploades til Den Virtuelle Harddisk, hvorfra man kan hente det over som baggrund i Scenebyggeren ved at vælge temaet Indsæt billeder fra Din Virtuelle Harddisk. Hvis man inddrager kunstbilleder (bearbejdede eller i originalversion) som baggrund for figurerne i Scenebyggeren, vil der være mulighed for at arbejde med billedanalyse/kunsthistorie. Når man arbejder med H.C. Andersen, ville det kunne udvide elevernes forståelse af hans tid, hvis man inddrog den samtidige billedkunst og de temaer, den beskæftiger sig med. Links til guldaldermalerier: På denne website kan man finde guldaldermalerier ordnet efter genre. Ordrupgaards danske samling har vægt på guldaldermalere. Man skal kende guldaldermalernes navne for at finde kunst fra perioden. Statens Museum for Kunst. Her skal man dog søge på navne på malere fra guldalderen. 2.5 Elevaktivitet Eleverne kan: Fremstille egne baggrunde i tegneprogrammer. Fremstille tegning/maleri/collage, der scannes, gemmes i VHD og derfra overføres til Scenebyggeren. Hente kunstbilleder på nettet og bruge dem som de er eller anvende dem i bearbejdet form. 11

12 2.6 Opgaveforslag Hent guldalderbilleder fra nettet. Gem dem som billedfiler og upload dem til din VHD, og anvend dem efterfølgende som baggrunde for figurerne i Scenebyggeren. Her er brugt et kunstbillede hentet fra nettet som baggrund (Lundbye Udsigt ), figurerne er hentet fra temaerne Nordisk mytologi, Eventyr og Købstaden. 12

13 3.0 Intro til andre anvendelsesmuligheder for Scenebyggeren Scenebyggeren kan også bruges til at træne tekstforståelse enten som skærmlæsning eller som udprintet tekst. Man kan bruge Scenebyggeren som redskab, hvis man specifikt ønsker at arbejde med elevernes forståelse af de mange abstrakte små-ord (forholdsord). Læreren kan udforme sin tekst, så disse anvendes i stort omfang. Læreren kan lægge tekstfiler i en delt VHD. Disse filer skal være udgangspunkt for elevernes billedarbejde. Elevernes billeder skal rumme de figurer og effekter, der omtales og placeringen af figurer og effekter skal være i overensstemmelse med teksten. 3.1 Elevaktiviteter Eleverne skal læse lærerens tekst på skærmen eller printe teksten ud. Eleverne skal konstruere billeder i Scenebyggeren ud fra teksten. Eleverne skal ud fra en tekst med mange forholdsord placere figurer og rekvisitter i forhold til hinanden i Scenebyggeren. Figurer og rekvisitter kan flyttes med og gøres større eller mindre, når de er placeret på baggrunden. Man skal blot klikke på dem og trække i markeringen rundt om dem. Eleverne kan også sidde sammen to og to, hvor den ene elev er den, der skal formulere, hvad der skal være med i scenen evt. ud fra en liste med forholdsord, og hvor den anden elev skal udføre kommandoerne. 3.2 Opgaveforslag /teksteksempler Tekstforståelse Konstruér et billede i Scenebyggeren ud fra følgende tekst. Vælg temaet Eventyr for at finde baggrunden. Vælg baggrunden der forestiller slottet indeni. Når du skal vælge figurer må du vælge både fra Eventyr og de andre temaer. Temaet Købstaden rummer mange gode damefigurer. Nu skal du placere kongen foran tronen. Prinsessen skal stå ved siden af kongen. Klods Hans skal placeres i forgrunden, han 13

14 skal have ryggen til dig og vende ansigtet mod kongen og prinsessen. Han skal have sin ged bag sig. Ude i den ene side af rummet skal du placere soldater og nogle personer, der kunne forestille skrivere og oldermænd. Soldaterne skal stå tættest på kongen. I den anden side af rummet skal du sætte figurer, der kunne være hofdamer og tjenestepiger. De figurer, der er hofdamer, skal bære en blomst. Hofdamerne skal stå nærmest prinsessen. De personer, der står forrest i billedet skal være størst. Du skal placere blomster rundt om tronen, og du skal placere en træsko, en krage og en mudderklat mellem Klods Hans og prinsessen og kongen. Ovenover tronen placerer du en krone. Når du har lavet dit billede, skal du få din makker til at læse teksten igennem sammen med dig. Snak med din makker om, om du har placeret ting og figurer, sådan som teksten beskriver det Liste med forholdsord til makkerarbejde Forholdsord er ord, der fortæller noget om, hvor noget er (ting, personer) i forhold til noget andet (oftest navneord). Du får nu en liste med forholdsord, lav sætninger om placering af figurer på en af Scenebyggerens baggrunde til din makker. Han/hun skal nu udføre dine ordrer. Eksempel på ordre : Brug baggrunden køleskabet. Anbring osten på hylden under gåsestegen. ad/af bag blandt efter for fra før efter hos inden langs med mellem mod over på til under ved foran 14

15 3.3 Talebobler Allerede i Scenebyggeren kan man arbejde med korte skrevne tekster ved at bruge taleboblerne, der findes under figurer. Det er væsentligt, at læreren får eleverne til at overveje hvornår, og til hvad taleboblerne skal bruges. Se afsnit 7.1. Taleboblerne kan byde på særlige muligheder for fagligt svage eller små elever. Se afsnit afsnit

16 4.0 Skriftligt arbejde Referat, genfortælling, meddigtning, egne tekster Bogbyggeren/Historiebyggeren Billederne, der er fremstillet i Scenebyggeren, gemmes i Den Virtuelle Harddisk og bruges derfra i Bogbyggeren og Historiebyggeren, og lægger dermed op til forskellige arbejdsformer og udtryksmåder. Hvis billedudvalget i Scenebyggeren ikke dækker behovet, kan eleverne lægge egne billeder ind i den virtuelle harddisk og bruge dem som supplement. Se afsnit 2.2 og 2.3 Vi har i det følgende taget udgangspunkt i, hvordan man kan give eleverne mulighed for at arbejde med facetter af H.C.A. s forfatterskab og samtidig træne forskellige danskfærdigheder. Arbejdet med H.C.A. på HVAL kræver, at man samtidig har præsenteret eleverne for forskellige tekster af forfatteren, arbejdet med H.C.A. s særlige stiltræk, og at eleverne har kendskab til genrekarakteristika. 16

17 5.0 Intro til referat/genfortælling Arbejdet med referat og genfortælling kræver, at eleverne har kendskab til eventyret via selvlæsning eller oplæsning, fælles gennemgang (små/fagligt svage elever) eller selv har arbejdet med at opdele eventyret i sekvenser og skrevet nøgleord dertil. Hvis eleverne i en klasse arbejder med samme fortælling, og nogle elever laver referat og andre genfortælling, vil man have mulighed for at sammenligne og drøfte sproglige forskelle og de forskellige udtryk, der kommer ud af at anvende de to forskellige gengivelsesformer. 5.1 Elevaktivitet. Referat/genfortælling Eleverne opbygger først et billedreferat af eventyrets handlingsgang i Scenebyggeren. Derefter anvendes billederne i Bogbyggeren som illustrationer til et handlingsreferat. For at tvinge eleverne til kun at vælge centrale scener, kan læreren angive et antal billeder (afpasset efter det aktuelle eventyr), eleven må anvende. Kronologien i eventyret skal være korrekt, og sprogligt kan der stilles krav om en vis nøgternhed. Genfortælling af et H.C.A.- eventyr kan foregå på samme måde, men uden begrænsning i billedantal. Her stilles der krav til eleven om kronologi, detaljerigdom og om at lægge sig sprogligt tæt op ad/i overensstemmelse med originaleventyret. Anvender man et begrænset antal billeder, og gengiver eleverne i samme klasse eventyret både som referat og genfortælling, giver de forskellige arbejdsformer anledning til sprogiagttagelse og drøftelser af sprogets betydning som en ekstra billedskabende dimension. Elever, der har svært ved at udtrykke sig skriftligt, kan arbejde mundtligt (men stadig underlagt krav om refererende stil eller genfortælling) ved at rykke deres Scenebygger-billeder over i Historiebyggeren eller Bogbyggeren, hvor man kan indtale lyd til billederne. Se afsnit Fagligt svage elever kan desuden bruge taleboblerne allerede i Scenebyggeren til at lave en genfortælling af enkelte sekvenser af et eventyr. F.eks. replikskiftene mellem heksen og soldaten i Fyrtøjet eller Klods Hans samtale med prinsessen. Dermed kan eleverne også arbejde 17

18 med kronologien i en fortælling bare i kortere sekvenser og med en mere overkommelig tekstmængde. Genfortællingsarbejde kan varieres på flere måder og udvides eller indskrænkes, så det svarer til elevernes behov og niveau. 5.2 Opgaveforslag Referat eller genfortælling Inddel teksten i H.C. Andersens eventyr Den Grimme Ælling i sekvenser. Du skal fremstille en scenesamling med et billede til hver tekstsekvens. Når du har fremstillet scenerne, gemmer du hver enkelt scene som billede i din VHD. Nu skal du lave et referat (eller en genfortælling) af historien. Vælg hvordan du vil formidle dit referat (genfortælling), skal det være i Bogbyggeren eller i Historiebyggeren? I Bogbyggeren vil det være mest oplagt at lave et skriftligt referat (genfortælling). I Historiebyggeren vil det være mest oplagt at lave et mundtligt referat (genfortælling), der ligger som speak, mens billederne præsenteres. Det mundtlige referat (genfortælling) kan bygge på et manuskript, du læser op fra, eller på en stikordsliste du fortæller ud fra Genfortælling. Lærerens forarbejde Læreren laver en billedgenfortælling i Scenebyggeren, flytter den over i Bogbyggeren eller Historiebyggeren. Læreren skriver en skrabet tekst til hvert billede Klods Hans red hen ad vejen på sin gedebuk. Husk at give eleverne rettigheder til at redigere teksten. Læreren kan også lægge billederne i en delt virtuel harddisk (Virtuel Harddisk Arkiver), og eleverne kan selv hente dem til brug i Bog- eller Historiebyggeren. I dette tilfælde skal billedteksten skrives under Information. Disse billedbeskrivelser laves på Den Virtuelle Harddisk, når scenerne er gemt som billede. Hvert billede markeres, og

19 læreren aktiverer i værktøjslinien ikonet for Info om det markerede. Vær opmærksom på HVALs rettighedssystem, hvor man kan give grupper og enkeltpersoner adgang til materiale. Den Virtuelle Harddisk kan også deles med andre. Elevopgave Du får nu adgang til en række billeder af vigtige scener i H.C. Andersens eventyr Klods Hans. I billedbeskrivelsen ligger der en kort tekst, der ikke er dækkende for sekvensen i eventyret. Du skal flytte billederne over i Bogbyggeren og lave en skriftlig genfortælling af eventyret. Uddyb de korte billedbeskrivelser med fortælling, replikker og beskrivelser. Beskriv også de hændelser, billederne ikke kan fortælle om. Gør din genfortælling spændende ved at anvende tillægsord, lydmalende ord og eventuelt faste vendinger fra originaleventyret Genfortælling af enkelt sekvens i Klods Hans Du skal nu opbygge en række scener (eller bruge den række scener læreren har fremstillet), der beskriver Klods Hans ankomst til slottet, og hans samtale med prinsessen. Du skal lave tale- og tænkebobler til personerne. 19

20 20 Andre tilsvarende opgaver kunne være at gengive scenen, hvor markmusen fortæller Tommelise om muldvarpen eller Den Grimme Ællings samtale med katten og hønen, der bor hos den gamle kone.

21 6.0 Intro til meddigtning Forud for arbejdet med meddigtning er det vigtigt, at eleverne har et godt kendskab til personernes karakteristika og egenskaber (har læst mellem linierne i originaleventyret). Man kan arbejde mere eller mindre grundigt med originaleventyrene i klassen før arbejdet på computerne, men under alle omstændigheder vil det kvalificere elevernes meddigtning på eventyret, hvis de har kendskab til de særlige temaer og træk H.C.A. s eventyr rummer, og det sprog (lydmalende ord, panorerende beskrivelser og at der ofte leges med sproget, så det spiller op til personernes fysiske træk) og til hans personbeskrivelser (særligt i tingseventyrene), hvor han ofte gør fysiske træk til psykiske egenskaber, så der er overensstemmelse mellem ydre og indre. Se afsnit Elevaktivitet Eleverne kan opbygge billeder i Scenebyggeren, som beskrevet i afsnit 2.2, 2.3 og 2.4, eller man kan forlange, at eleverne benytter eksisterende baggrunde i Scenebyggeren. Dermed tvinger man eleverne til at udnytte alle billedmuligheder eller skrive længere, uddybende og beskrivende tekster, hvor billederne ikke rækker som bærere af handlingen. Opgaveforslagene kan både bruges både i Bogbyggeren og Historiebyggeren. Det er vigtigt, at eleverne ser hinandens produkter, og at læreren lader meddigtningsarbejde efterfølges af en sammenligning og en diskussion af, om de sproglige virkemidler, handlinger og personbeskrivelser, eleverne har benyttet sig af, er i tråd med figurernes oprindelige særkender. 6.2 Opgaveforslag Lav en ny slutning til historien Hvordan går det Klods Hans, da han bliver konge og har fået prinsessen? Hvordan bliver Den Grimme Ællings liv, da den er blevet svane? 21

22 Hvad sker der videre i fe-landet, Tommelise kommer til? At bryde handlingen: Hvad nu hvis Tommelise blev tvunget til at gifte sig med muldvarpen Ællingen var blevet hos den gamle kone og var blevet venner med Kykelilavben og katten Læreren kan have udarbejdet både tekst og baggrunde med figurer og effekter op til bruddet i handlingen, eleverne skal så bygge videre både på billeder og tekst Den vilde : Eleverne kunne opfordres til at inddrage eventyrfigurer fra andre eventyr som hjælpere eller modstandere for at bringe en meddigtning videre. Hvad ville der ske, hvis: Tommelise søgte gode råd og hjælp hos Klods Hans Prinsessen fra Svinedrengen talte med Den grimme ælling Forarbejde til denne form for meddigtning kunne være at bruge Chatten som Den varme stol. Se afsnit 11 og Eleverne kan selv indføre nye/alternative figurer for at bringe deres version af eventyret videre, eller læreren kan indføre en bestemt figur. Denne form for meddigtning behøver ikke føre frem til en afslutning på eventyret, man kan nøjes med at arbejde med enkelte scener; men personernes replikker, indre monolog og deres handlinger, skal være i overensstemmelse med deres oprindelige karaktertræk. Taleboblerne i Scenebyggeren kan udnyttes til at lege med indre monolog contra replikker. Det er muligt at lade én figur få både en tale- og tænkeboble. Man siger jo ikke altid, hvad man tænker. Se afsnit 2.3 og

23 Eksempel på hvordan man kan udnytte tale- og tænkebobler til replikskifter og indre monolog, der kan vise noget om figurernes personlighed og deres forhold til hinanden Skift fortællersynsvinkel H.C.A. optræder som alvidende fortæller. Hvad sker der med kendte eventyr, hvis man vælger en anden synsvinkel, der er mere begrænset? Hvad sker der med billederne til eventyrene? Er der begivenheder eller ting man må udelade, fordi en begrænset fortæller ikke kan se alt/ved alt. Hver elev får en rolle i et eventyr f.eks. Den Grimme Ælling. Hvordan kommer eventyret til at lyde/se ud: Hvis ællingen fortalte Hvis andemoderen fortalte Hvis Kykelilavben fortalte Nogle elever vil her føle deres fortællerrolle meget begrænset, der kan man så præsentere dem for fortælletekniske greb som beretning om andenhåndsoplysninger, flash backs o.s.v. Derved kan man også inddrage begreber som kronologisk fremadskridende handling contra en handling, der begynder in medias res og bagefter brydes af flash backs. 23

24 7.0 Intro til elevens egne tekster I Scenebyggeren er der lagt baggrunde og figurer ind, der direkte peger mod at arbejde med elevens egne moderne versioner af tingseventyr (se også afsnit 8.0). Desuden er der lagt baggrunde og figurer ind, der kan motivere til en moderne gendigtning af Klods Hans. Elevens egne tekster kan dog også udspille sig i mere traditionelle eventyruniverser, hvortil man sagtens kan bruge baggrunde, figurer og effekter fra de fleste andre temaer i Scenebyggeren Elevaktivitet Elevens egne tekster kan udarbejdes i såvel Bogbyggeren som i Historiebyggeren. I Bogbyggeren lægger man op til et mere udførligt skriftligt arbejde, dog kan man også indtale lyd. Billederne lavet i Scenebyggeren fungerer som illustrationer til tekst, og man kan helt undlade billeder. I Historiebyggeren lægger man op til et samspil mellem billeder og tekst og evt. lyd. Teksten i Historiebyggeren er kortere undertekster eller tekst inde i billedet (som replikker). Hvis eleven har udformet længere tekster, kan de med fordel indtales/oplæses til billederne. Hvis man vil lade fagligt svage eller små elever anvende talebobler som elevens egne tekster, skal man huske, at taleboblerne allerede skal lægges ind i Scenebyggeren. Hvorefter scener og tekst i talebobler overføres til Bog- eller Historiebyggeren, så det kan præsenteres som en tegneseriebog (Bogbyggeren) eller en tegneseriepræsentation (Historiebyggeren). Større elever kan anvende taleboblerne i Scenebyggeren til at lade deres figurer sige replikker og/eller have en indre monolog. Se afsnit Derefter kan de tilføje en beskrivende og fortællende tekst i såvel Bog- og Historiebyggeren. 24

25 8.0 Intro til Tingseventyr H.C. Andersen har skrevet en lang række tingseventyr f.eks. Stoppenålen, Kærestefolkene, Flipperne og Den standhaftige Tinsoldat, hvor han gør ganske almindelige ting til hovedpersoner og besjæler dem ved at tillægge dem et følelsesliv og replikker. De besjælede tings replikker og følelser bliver af H.C. Andersen beskrevet sådan, at det er i overensstemmelse med udseende eller deres funktion i dagligdagen. Han sammenblander realisme og fantasi. Eksempel : Flipperne, der er kærlighedssyge og flirter med alt og alle, skal presses af det varme strygejern og udbryder : Lille enkefrue! Jeg bliver ganske varm! Jeg bliver en anden en, jeg kommer rent ud af folderne, de brænder hul i mig! Uh! Jeg frier til dem! Før eleven vælger at inddrage figurer eller lægger sig fast på den morale, der skal kunne uddrages af tingseventyrerne, er det vigtigt, at alle elever er helt klare over hvilke associationer, der kan knyttes til de forskellige ting. F.eks. er En gammel ost = skrap, skarp smag, muggen, skimlet, stærk, lugtende. Disse associationsord rummer også bibetydninger, f.eks. er muggen = blåskimmel, men også surhed. Skarp/skrap = i smag, men måske også i replikken. Kendskab til ordene og deres bibetydninger kan få indflydelse på, hvordan de personificerede ting skal agere i elevens eget eventyr. 8.1 Elevaktivitet Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Den ovennævnte leg med ord kan dyrkes under gennemgang af H.C.A. s tingseventyr som sprogiagttagelse og ved at lave personkort til H.C. Andersens figurer. Eleverne kan så siden parvis eller i grupper udarbejde personkort til de ting, der ligger i Scenebyggeren, så de har en fælles vidensbank at trække på, når de skal skrive deres egne tingseventyr. Personkortene kan evalueres ved at lave gættelege, hvor eleverne skal gætte, hvem/hvad der er blevet beskrevet på en anden elevgruppes kort. 25

26 8.1.1 Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Biodigte Eleverne kunne skrive Biodigt til deres personificerede ting. Et biodigt er et biografisk digt. Det kan bruges som den første indføring i begrebet personkarakteristik, fordi det tvinger eleverne væk fra fokuseringen på udseende og typeklicheer. Man skriver de enkelte linier uden benævnelsen for hver linje. Dvs. man skriver ikke: Linje 9: Ønsker at Blot: Ønsker at Man kan skrive om personer i en fortælling I et biodigt om en fortællings hovedperson vil linjerne 6-8 afsløre ting, der kan bruges i en aktantmodels projekt- og konfliktakse. Biodigt og personer. Linje 1: Fornavn Linje 2: Karaktertræk Linje 3: Slægtsforhold (søn, datter af, søster til) Linje 4: Elsker/holder af.. (3 ting eller mennesker) Linje 5: Føler (3 eksempler) Linje 6: Trænger til.. (3 eksempler) Linje 7: Frygter (3 eksempler) Linje 8: Giver (3 eksempler) Linje 9: Ønsker at se ((3 eksempler) Linje 10: Adresse Linje 11: Efternavn, job. Man kan udskifte adresse med miljø, bosted eller lignende. Opskriften på Biodigte er hentet fra "Livsstil søges - modstand og muligheder" Scoop 6 af Lisbet Kongsted og Sten Østergaard, Malling Beck Citaterne er hentet fra Scoops elektroniske værktøjskasse på hvortil der er fri adgang. 26

27 8.1.2 Forarbejde til elevernes egne tingseventyr. Interview/Den varme stol Eleverne kunne skiftes til at interviewe hinanden i makkerpar. Den ene elev er tingen, den anden intervieweren. Interviewerens spørgsmål skal få tingen til at beskrive og forklare tanker, følelser og handlinger i det kendte eventyr. Personkarakteristikkerne kan videre dyrkes som beskrevet under kommentaren til Den vilde meddigtningsopgave. Se afsnit Billedmateriale til elevernes egne tingseventyr Eleverne kan opbygge scener med de baggrunde og figurer, der findes i Scenebyggeren eller med baggrunde de selv har fremstillet og hentet fra deres VHD. Se hele afsnit 2. De kan også undlade at bruge figurerne i Scenebyggeren og i stedet medbringe egne ting, der fotograferes i opstillinger fra forskellige vinkler og med passende baggrund. Hvis man gerne vil benytte tale- og tankebobler på egne baggrunde med indbyggede figurer, kan man lægge talebobler på baggrunden ved først at lægge en Scenebyggerfigur ind, fremkalde taleboblen og derefter slette Scenebyggerfiguren. For nogle elever kan brug af ting, de har et personligt forhold til, være et godt afsæt for en historie. 8.2 Opgaveforslag Moderne tingseventyr Du skal nu skrive et moderne tingseventyr. Vælg hvilke figurer, du vil have til at agere sammen. Gør dig klart, hvilke karaktertræk de skal have og hvilket sprog, de skal bruge. I indledningen skal alt være godt, men der sker hurtigt noget ondt/opstår et problem, som sætter handlingen i gang. Din hovedperson skal igennem nogle prøvelser, før du kan lade eventyret slutte. 27

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

MØDER MED H.C. ANDERSEN

MØDER MED H.C. ANDERSEN MØDER MED H.C. ANDERSEN DE FØRSTE JÆGERE I DANMARK Et besøg i Krikkebjerghuse, Sagnlandet Lejres husmandssted fra midten af 1800-tallet, stofliggør den ældre litteratur. Flere kanon-forfattere er samtidige

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Bogbyggeren på HVAL.DK

Bogbyggeren på HVAL.DK Journal nr. 7.32.78 Bogbyggeren på HVAL.DK Et web-baseret værktøj udviklet af Programdatateket i Viborg amt i forbindelse med ITMF-projekt 464 Din egen Historie på nettet Indholdsfortegnelse: Kom i gang...3

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011 Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 I dette skoleår fortsætter vi med genrekendskab og litterære begreber såsom personkarakteristik, miljø, komposition, virkemidler, fortællere samt synsvinkel, teksters

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Giv din erindring en ny titel.

Giv din erindring en ny titel. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Afsnitstyper Susanne V. Andersen

Afsnitstyper Susanne V. Andersen Webbyggeren som videndelingsværktøj Afsnitstyper Susanne V. Andersen Webbyggeren som videndelingsværktøj 2005 Programdatateket 1. oplag, november 2005 ISBN 87-984429-5-3 Forfatter: Susanne V. Andersen

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Kim Rafn Uge Tema Litteratur Formål Lære hinanden at kende. Noveller: Solstrålen Mundtlige mål: Kunne arbejde med læste tekster gennem analysemetoder Dansk fagdag Indhold:

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

HVEM ER EN HELT? HELTE OPGAVEARK 1. 1) Diskuter: Hvem er mest en helt? 1. Statsministeren. 1-7, hvor nr. 1 er mest en helt.

HVEM ER EN HELT? HELTE OPGAVEARK 1. 1) Diskuter: Hvem er mest en helt? 1. Statsministeren. 1-7, hvor nr. 1 er mest en helt. HVEM ER EN HELT? 1) Diskuter: Hvem er mest en helt? 1. Statsministeren 2. Supermand 3. En læge 4. En handicappet 5. Et skolebarn 6. En ældre dame 7. Gud 2) Argumentér for jeres valg, og placér dem på en

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Alle så en kat af Brendan Wenzel

Alle så en kat af Brendan Wenzel Alle så en kat af Brendan Wenzel Gyldendal 2016 Katten gik gennem verden med Knurhår, ører og poter.. Sådan lyder det rytmiske anslag, der går igen gennem denne fine og poetiske bog om, hvordan ting afhænger

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse 1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet. Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage. Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb 1 Faglitteratur Personkarakteristik

Læs mere

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen 1/7 H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne lære Danmarks største forfatter at kende gennem tre udvalgte eventyr

Læs mere

Årsplan i dansk for 5. klasse

Årsplan i dansk for 5. klasse Årsplan i dansk for 5. klasse 2016+17 Få styr på jeres tanker Forstå det, I læser Læse litteratur I SKAL KUNNE Udvide jeres ordforråd Lytte og tale Skrive tekster August Hvad tænker du? En skruptosset

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

ktive fortællinger, rim og remser

ktive fortællinger, rim og remser Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse.....................................

Læs mere

Danskdag lørdag den 6. maj 2006. Hvad hedder det nu på dansk?

Danskdag lørdag den 6. maj 2006. Hvad hedder det nu på dansk? Danskdag lørdag den 6. maj 2006 Hvad hedder det nu på dansk? Fokus Frihed autencitet - motivation Undervisningsstrategier Læs om det Skriv om det Lyt til det Se på det Tal om det Aktiviteter: Frilæsning

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Undervisningsmateriale samt eleveksempel lavet i BookCreator

Undervisningsmateriale samt eleveksempel lavet i BookCreator Undervisningsmateriale samt eleveksempel lavet i BookCreator Litteraturarbejde og Logbog 3. klasse Pelle Pamfilius Rejsen mod landet i Øst, 20 uger (her kun et udsnit), INDHOLDSFORTEGNELSE Side 3: Billeder

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder SKRIV TIL NETTET Denne pixi-guide er lavet til internt brug blandt medarbejderne på Sjællandske Medier, som i uredigeret form har stillet den til rådighed for klasser, som deltager i Nyhedsugen. INDHOLD

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere