Gunilla Hermansson Læsningens og digtningens syndefald i H. C. Andersens Paradisets Have

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gunilla Hermansson Læsningens og digtningens syndefald i H. C. Andersens Paradisets Have"

Transkript

1 LITTERATURKRITIK & ROMANTIKSTUDIER 51 Gunilla Hermansson Læsningens og digtningens syndefald i H. C. Andersens Paradisets Have

2 Litteraturkritik & Romantikstudier Skriftrækken udgiver aktuelle bidrag, som indgår i Dansk Selskab for Romantikstudiers forskningsaktivitet. Manuskripter fra konferencer, gæsteforelæsninger, medlemmernes works in progress, relevant diskussionsmateriale. De enkelte numre fordeles gratis til selskabets medlemmer og kan af andre interesserede erhverves ved henvendelse til skriftrækkens redaktør. Redaktionen modtager gerne forslag til udgivelse af nye numre inden for selskabets område. Henvendelse til formanden eller redaktøren. Oversigt over disponible numre findes bag i hæftet. Formand: Lis Møller Institut for Æstetiske Fag, afd. f. Litteraturhistorie Aarhus Universitet Langelandsgade Århus C / Fax: Redaktør: Mads Nygaard Folkmann Danish Centre for Design Research Philip de Langes Allé København K / Dansk Selskab for Romantikstudier og forfatteren 2009 EAN:

3 LÆSNINGENS OG DIGTNINGENS SYNDEFALD i H. C. Andersens Paradisets Have Gunilla Hermansson Forord Denne artikel er en forkortet version af et kapitel i en kommende monografi, Lyksalighedens øer. Møder mellem poesi, religion og erotik i dansk og svensk romantik, som udkommer i efteråret 2009 på Makadam förlag i Centrum för Danmarksstudiers skriftserie. Den er et forsøg på at dykke ind i hjertet af romantikken og dets selvforståelse i Danmark og Sverige ved at trække en række af lyksalighedsøer frem i lyset. Med dette mener jeg tekster, der bruger myten om lyksalighedens ø til inden for det poetiske værk at reflektere over poesiens store opgave i det romantiske projekt, nemlig at nærme sig til eller på nogen måde realisere Idealet, det Absolutte, det himmelske osv. De opretter et selvstændigt rum, hvor forholdet mellem poesi, erotik, religion og/eller filosofi forhandles. Det kan være en ø, men lige så vel en have, et bjerg eller en himmelregion. Der er påfaldende mange af den slags øer i svensk og dansk romantik, særligt fra 1810 erne og frem til midten af århundredet, og det er dermed muligt at aflæse og nuancere de litteraturhistoriske udviklingslinier i og med dem. Lyksalighedsøerne opviser både en fælles europæisk inspiration og en tydelig 1

4 gensidig påvirkning over Øresund, ikke mindst gennem P.D.A. Atterboms store eventyrdrama, Lycksalighetens Ö ( ). Dette værk danner sammen med øer skrevet af C.J.L. Almqvist, B.S. Ingemann, J.L. Heiberg och H.C. Andersen en linie af inspiration, kritik, ærgelse og begejstring. Nedenfor følger en tolkning af Andersens ø, eventyret Paradisets Have (1839), med nogle sideblik til især Fugl Phønix (1850) og Tante Tandpine (1872). Fata Morgana og Paradisets Have Det begyndte med en irritation. Johan Ludvig Heibergs dramatiske eventyr Fata Morgana gik på Det Kongelige Teater, og Hans Christian Andersen noterede i sin telegramagtige almanak i dagene 29. januar - 3. februar 1838: Seet Fata morgana og kjedet mig derved, Iritabel over Lunds 1 slette Slot for Fatamorgana og imod Heibergs Stykke, ordenlig vel ved denne Iritabilitet og endelig (med tilfredshed, synes læseren): Fata morgana pebet. 2 Heibergs drama blev virkelig ikke nogen teatermæssig succes, derimod blev den ophøjet til et spekulativt drama og en fornyelse af dansk dramatik i H.L. Martensens anmeldelse i Maanedsskrift for Litteratur 19/1838. Dermed var dets status tilsyneladende sikret i Københavns intelligentsias snævre kredse, og Andersen rapporterer til Henriette Hanck 10. februar 1838: Iøvrigt er der deilige Ting at læse i Stykket; men noget skjevt er der bestemt i Ideen; jeg forstaar det ikke. Folk vil nu denne Gang synes saa kloge; det er komiskt at høre de mange Ideer hver veed at lægge i dette Arbeide. 3 Irritationen og forbeholdene kan have at gøre med en fornemmelse af at være blevet skrevet på næsen af den gode Heiberg. Fata Morgana kan nemlig 1 Teatermaleren Troels Lund ( ). 2 Almanakker , udg. Helga Vang Lauridsen og Kirsten Weber (Gad, København 1990) s H.C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck I-II, udg. Svend Larsen, Ejnar Munksgaards Forlag, København 1946, I s

5 tolkes som en handske kastet i ansigtet på hjemlige digtere som Andersen selv og Ingemann for deres manglende forståelse for poesiens, illusionernes og idealets sande væsen, set fra Heibergs horisont. Morgana er poesiens og naturens dronning i Ingemanns digtcyklus Holger Danske (1837), og fatamorganaet er en af Andersens yndlingsmetaforer for poesiens eller fantasiens land. Men i Heibergs drama er hun en farlig og destruktiv kraft, som forblænder menneskene med falske illusioner, undtagen helten, der forstår åndens og tankens magt og sandhed. Det er dog ikke til at sige, om Andersens irritation udgår fra fornemmelsen af at have fået sine poetiske fatamorganaer raseret af Heiberg, eller om det, som Hans Brix antager, er en ærgelse over, at Heiberg slet og ret havde taget Brødet ud af Munden paa ham. 4 Klart er dog, at det mere forstærkede end bremsede Andersens trang til at tegne sine egne billeder af poesiens og fantasiens riger. I første omgang sørgede han for at indflette et himmelsendt fata morgana i eventyret De vilde Svaner, som udkom i Eventyr, fortalte for Børn, Ny Samling 2. okt (skrevet i august samme år). Elisa ser først, at skyslottene er et naturens trylleri uden substans, men ved aften beder hun til Gud om en drøm, der viser hende, hvordan hun skal frelse sine forvandlede brødre. Dette sker netop i skikkelse af feen Morgana: da forekom det hende, at hun fløi høit op i Luften, til Fata Morganas Skyslot, og Feen kom hende imøde, saa smuk og glimrende, og dog lignede hun ganske den gamle Kone, der gav hende Bær i Skoven, og fortalte hende om Svanerne med Guldkronerne paa (SV 1 s. 200). 5 Det kan nok være, at naturfænomenet er luftigt og forgængeligt, men i poesiens og eventyrets verden kan det stadig fungere og formidle en gudgiven sandhed, synes det foreløbige svar til Heiberg at være. Det kan desuden være værd at 4 Hans Brix H.C. Andersen og hans Eventyr (Det Schubotheske Forlag, København 1907) s Med forkortelsen SV henviser jeg til Samlede værker 1-17, udg. Klaus P. Mortsensen m.fl. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, København ). 3

6 bemærke sammensmeltningen af det unge og det gamle i den kvindelige hjælperskikkelse. Hvordan Andersens egen idé til en lyksalighedsø langsomt vokser frem, fremgår af et brev til Chr. Høegh-Guldberg året efter (5. feb. 1839): 6 Naar Mulatten er fuldendt bliver nok et Hefte Eventyr det efter-følgende Arbeide. Jeg har Idee til et om Fata Morgana; men min Fee skal ikke boe paa Middelhavet, jeg sætter hende op paa Spits-bergen. Jeg har gjort mig bekjendt med Naturen der, og det Eien-dommelige i den har grebet mig. Der aabenbarer sig noget saa Chaotisk: disse maanedlange Nætter, de skarpe tætte Taager, Grønheden der bestaaer i Skimmel og allerhøiest i Cochleare. Der ligge, som Liig af en Kæmpeslægt, de menneskeligt formede Skeletter af Hvalrosserne med grøn Muggenhed, og den blaa Ræv sidder paa Aadselet og skriger. See, deroppe, naar Nordlysene ret spille, skal jeg vise min Fata Morgana, og da vil en Flugt til Afrikas Ørkener, hvor Sandet synes stillestaaende Søer, et Besøg til den berømte Phoenix gjøre en glimrende Overgang. Der er ogsaa altfor mange Behandlinger af Fata Morgana, man maa svinge sig lidt ud af den gamle Bane, skal der skabes noget godt Nyt. 7 Paradisets Have udkom senere samme år (19. oktober 1839) som en del af det andet hefte i den nye samling Eventyr, fortalte for Børn. Man kan gætte, at tilegnelsesdigtet til Fru Heiberg er henvendt lige så meget til gemalen, halvt forsorent, halvt polemisk: Man hørte sige: der er ingen Feer, / At Eventyret kun 6 I et brev til Hanck 1. feb fortæller han desuden om Svovlstikkerne og et andet eventyr, han tænker på: Det ikke skrevne handler om Fata Morgana og faaer vel dette Navn eller ogsaa Navnet Fugl Phønix. Begge ere aldeles af egen Opfindelse (Larsen II 1946 s. 326). 7 Edvard Collin H.C. Andersen og det collinske Huus. Et Bidrag til Andersens og hans Omgivelsers Charakteristik (C.A. Reitzels Forlag, København 1882) s

7 var Feens Rige; / Du kom og hvert et Hjerte troer og seer, / At der er Feer i det Virkelige! (SV 1 s. 210). Eventyret indleder med at præsentere en kongesøn, der har smukke bøger om alt i verden, men ikke om Paradisets have. Hans bedstemoder fortalte ham en gang, at i Paradisets have kunne man spise sig til kundskab, som når man spiste kager. Nu er han større og klogere, og forstår at der maatte være en langt anderledes Deilighed i Paradisets Have (SV 1 s. 211). Ikke desto mindre vil han gøre det bedre end Adam og Eva en tanke han ikke er vokset fra endnu: O, hvorfor brød dog Eva af Kundskabens Træ! hvorfor spiste Adam af den forbudne Frugt! det skulde have været mig, da var det ikke skeet! aldrig skulde Synden være kommen ind i Verden! Det sagde han den Gang, og det sagde han endnu, da han var sytten Aar! Paradisets Have fyldte hele hans Tanke. (SV 1 s. 211) En dag forvilder han sig til vindenes hule. I denne del af eventyret læner Andersen sig, med visse afgørende afvigelser, tungt op ad Atterboms Lycksalighetens Ö. De fire vinde kommer hjem til deres strenge moder og fortæller hver især om deres drabelige bedrifter. Østenvinden skal til Paradisets have næste dag for at overbringe et palmeblad med Fugl Phønix levned, som Søndenvinden har hentet. Prinsen får lov at følge med. Paradisets have ligger inde i jorden, hvor den sank hen efter Syndefaldet, og her ligger også Lyksalighedens Ø (SV 1 s. 216). De bliver hilst velkommen af Paradisets skønne fe, og prinsen bliver vist rundt i det fortryllende landskab og i hendes slot. Hun forklarer, at hun må lokke ham med sig hver aften, men det er hans opgave at modstå fristelsen, for ellers vil haven atter synke i jorden og være tabt for ham. Allerede den første aften lader prinsen sig beruse af dejlighederne, trykker et kys på feens mund og ender tilbage ved vindenes hule, 5

8 hvor vindenes moder skælder på ham. Døden (personificeret) mærker ham: Hvis han forbedrer sig vil han kunne nå til Stjernen, hvor Paradisets Have også blomstrer, men ellers vil han synke dybere end Paradiset sank ved Syndefaldet. I de sparsomme kommentarer til eventyrene påstår Andersen, at Paradisets Have er et af de mange Eventyr, jeg, som Barn, hørte fortælle, og som isærdeleshed tiltalte mig, saa at jeg ønskede det længere; de fire Verdens Vinde maatte kunne fortælle endnu Mere, Paradisets Have vises endnu langt tydeligere; nu forsøgte jeg herpaa (SV 3 s. 371). Flemming Hovmann skriver i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs 1990-udgave af eventyrene: Det kan diskuteres, hvorvidt denne udtalelse beror på en erindringsforskydning, idet der ihvertfald ikke findes nogen dansk nedskrevet optegnelse. 8 Han peger i stedet (som også tidligere forskning) på Atterboms værk samt dennes indirekte kilde, en indlejret fortælling i Madame d Aulnoys roman, Histoire d Hypolite, Comte de Duglas (1690, dansk 1787), der var oversat og bearbejdet til en svensk folkebog. 9 Atterboms lyksalighedsø havde Andersen smugkigget i, da han skrev sit eventyr. Det fremgår bl.a. af hans brev til Atterbom 21. maj 1838, 10 men også af at han satte et citat derfra som motto til digtet Malerie fra Jyllands Vestkyst i Phantasier og Skizzer (1831). Der eksisterer et manuskript i H.C. Andersens Hus, Odense, der også indeholder en tidligere variant af eventyrets indledning, der bærer titlen 8 Eventyr VII udg. Erik Dal m.fl. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, C.A. Reitzels Forlag, København 1990) s Topsøe-Jensen mener: At Andersen skulde have kendt den danske Oversættelse af Madame d Aulnoys Roman, er ikke meget sandsynligt og i denne Forbindelse uden Interesse. Sammenligner man nemlig de tre Tekster, Eventyret, Læsedramaet [Atterboms] og Paradisets Have, vil man hurtigt opdage, at Andersen aldrig følger Prosateksten, hvor den afviger fra Atterboms Gendigtning, men at han derimod henter sine Tilføjelser til Eventyret fra sin svenske Digterbroder, som i det hele meget nøje i Handlingsgangen følger sit Forlæg ( Paradisets Have, Vintergrønt. Nye H.C. Andersen Studier, G.E.C. Gad, København 1976 s. 52). 10 Jf. Carl Björkman Tre brev från H.C. Andersen till Atterbom, Danske Studier 1923, s

9 Lyksalighedens Ø. 11 Det er heftigt gennemarbejdet med mange udstregninger frem til Østenvindens flyvetur med prinsen, hvorefter strukturen synes at have stået Andersen klar. I sit færdige stadie afviger det ikke nævneværdigt fra førstetrykket. 12 Topsøe-Jensen har tidligere (som den eneste, mig bekendt) inddraget det i sin tolkning af eventyret i Vintergrønt (1976). Andersen har bl.a. arbejdet med forskellige, mere direkte allegoriske passager, hvor vindenes moder gøres til Luften, hvis søstre er Vandet, Ilden, Jorden og Sandheden, og hvor prinsen først og fremmest søger Tilfredshedens blomst. 13 I det færdige eventyr har Andersen koncentreret sig om at knytte det erotiske begær til et slags læsningens og digtningens uomgængelige syndefald. Allerede i oplægget er paradokset tydeligt: At man kan spise sig til kundskaber i Paradisets Have, hvilket svarer til at blive fristet af helt andre dejligheder, er jo indskrevet i Syndefaldsberetningen og har kun ét udfald. Kongesønnen søger på én gang viden, uskyld og Deilighed, og projektet er selvsagt dømt til at mislykkes. Dette udgør samtidig en afgørende forskel i forhold til Atterboms læsedrama, for Andersens helt søger ikke i første omgang poesiens land men Paradiset, og kilden, der flyder igennem haven, er ikke ungdommens men visdommens. Til gengæld er Paradiset et læsningens og vidensbegærets land, der i sidste ende, vil jeg mene, iscenesætter digtningens umulige, modsatrettede imperativer. Mange af Andersens skrifter indeholder dobbeltheden af et uomgængeligt uskyldstab og et lige så uomgængeligt krav om uskyldens fastholdelse i selve fortællerbevidstheden begge dele for at digtningen skal være en mulighed. Klaus P. Mortensen skriver om hans eventyr: 11 På Det Kongelige Bibliotek findes en kopi af manuskriptet (MS phot. 161,4o), og originalen er udgivet elektronisk på men er svært læselig i dette format. 12 Se variantapparatet i 1990-udgaven. 13 Jf. Topsøe-Jensen 1976 s

10 Barnligheden og oprindeligheden er altid omfattet af en bevidsthed, der befinder sig hinsides denne uskyldstilstand. Ret beset er H.C. Andersens egentlige læser derfor ikke sådan som eventyret hurtigt udviklede sig for ham barnet, men den voksne, der har oplevet faldet ud af umiddelbarhedens uskyld. (SV 1 s. 19) Paradisets Have er da heller ikke udpræget et eventyr for børn, hvilket veninden Henriette Hanck reagerede på. Hun skriver 9. nov. 1839: Paradisets Have er saa poetisk og smuk; men da jeg igjen læste det, forekom det mig som om det ikke ret egnede sig for Barnet, det modsiger imidlertid mine smaae Elever, det er det allersmukkeste forsikkre de [...]. 14 Måske kan man sige, at det i udpræget grad må blive et andet eventyr for den voksne læser, end for den barnlige tilhører. I Paradisets Have har syndefaldet fået en helt særlig karakter, der knytter erotisk begær, vidensbegær og moderlighed sammen. Johan de Mylius kalder Paradisets Have for en billedbog om livet og døden, om drømmen og virkeligheden, om længsel, opfyldelse og fortabelse kort sagt alt. 15 Men han finder også en række uregerlige elementer i eventyret, heriblandt vindenes beretninger, der helt afsporer fortællingen og bliver til selvstændige billeder, geografiske malerier. Han forklarer dog (i lighed med andre forskere) deres funktion i helheden, nemlig at skabe en konstrastvirkning mellem verdens omskiftelighed og Paradisets uforanderlighed. Men også i selve udgangspunktet er der en ubestemthed, der skyldes koblingen af den romantiske drøm om den evige lyksalighed i form af evig ungdom og evig 14 Larsen I 1946 s Johan de Mylius Forvandlingens Pris. H.C. Andersen og hans eventyr (Høst & Søn, København 2004) s

11 elskov med den bibelske mytologi om den tabte uskyld og den tabte guddommelighed eller gud-lignende status [...]. 16 Feens krav om beherskelse tegner sublimeringens vej fra seksualitet til kunstnerisk skabelse, mener de Mylius videre, men han tolker hendes moderlighed i en lidt anden retning: Historien handler fra først til sidst om den umulige drøm om den skærmende moderhule. [...] Prinsens synd er at overskride grænsen tilbage til den skærmende hule og lade begær og moderbillede flyde i ét. 17 Hermed har han føjet læsningen ind i sine øvrige tolkninger af eventyr som Iisjomfruen (1862) og En Historie fra Klitterne (1860). Samtidig kan han koble videre til endnu et uregerligt element, nemlig Føniks-historien, for denne bevægelse mellem prænatalt barn og elsker er en cyklisk bevægelse, der korresponderer med Føniks evige død og genfødsel, mener han. Min tolkning vil forfølge de selvsamme (uro)momenter i eventyet, som de Mylius har peget på, men retningen vil dog være en anden. Koblingen mellem syndefaldsberetningen og lyksalighedsdrømmen vil jeg snarere kalde en indre spænding, der skaber hele fortællingens logik. Vindenes fortællinger skaber en kontrast i mere end én forstand, og Føniks-elementet må, således som Brix allerede på sin vis har gjort det i 1907, læses i relief til Andersens senere eventyr Fugl Phønix (1850), der trækker på den traditionelle kobling (og Atterboms) mellem Føniks-legenden, Paradiset og Poesien. Først og fremmest tror jeg, at moderligheden har en helt anden rolle end at pege mod det prænatale. 18 I den 16 Ibid. s. 205, Ibid. s Hans Hauge påstår på sin side helt uden belæg i teksten, vil jeg mene at feen ikke er utvetydigt kvindelig, og at den seksuelle erfaring i eventyret er queer, jf. Fantasiens tragedie: Andersen læst med Løgstrup, Carsten Bach-Nielsen & Doris Ottesen Andersen & Gud. 9

12 anledning vil jeg inddrage Friedrich A. Kittlers teorier om moderstemmen, da jeg mener, den formår at få sider af Andersens eventyr i tale, som ikke tidligere har nydt den rette opmærksomhed. Det handler om viden, læsning, digtning, begær og mandsroller. Moders stemme Naturen er over alle grænser på lyksalighedens ø i Andersens eventyr: Blomsterne er ild, der får næring af vand, og skræppebladene ser ud som påfugle. Hertil kommer paradisklicheerne med tamme tigre og løver. Men den første sammenligning, der melder sig for prinsen, er igen bøgerne: [...] i lange Krandse hang der de forunderligste Slyngplanter, som de kun findes afbildede med Farver og Guld paa Randen af de gamle Helgenbøger eller snoe sig der gjennem Begyndelses-Bogstaverne (SV 1 s. 219) Også feens slot er på én gang natur og en kunstfærdig bog, væggene er som et tulipanblad og loftet en blomst med et endeløst dybt bæger, men på vinduesruderne ser man historien i levende billeder: Ja, Alt hvad der var skeet i denne Verden levede og rørte sig i Glasruderne: saa kunstige Malerier kunde kun Tiden indbrænde (SV 1 s. 221). Det første prinsen får øje på, er betegnende nok billedet af Kundskabens træ med slangen, Eva og Adam. I den næste sal står da selve Kundskabens træ med røde dugdråber, som om det græd blod, omgivet af transparente, syngende malerier af de millioner lykkelige. I manuskriptet har den legende, mirakuløse indlæring været endnu mere udviklet i østenvindens beskrivelse af Paradisets have: Teologiske læsninger i H.C. Andersens forfatterskab (Forlaget ANIS, København, 2. opl. 2005) s

13 [...] jo meer man spiser, des bedre kan man Historie, Geographi og Regning. Nu kan du tænke dig til Resten. Springvandet har den Egenskab at dypper man sine Fingre deri saa kan man spille paa Klaveer, og det lige fra Bladet; bader man sine Fødder kan man dandse og drikker man blot saa meget som man kan holde i sin hule Haand da synger man saa deiligt, at det er en Lyst, kan alle Viser der tænkes kan. 19 Ideen om den legende indlæring, der overskrider grænserne mellem skrift og billede, og mellem virkelighed og skrift, gentages flere steder i Andersens eventyr. I De vilde Svaner drømmer Elisa om, hvordan hun og hendes brødre leger og lærer: [...] men paa Tavlen skreve de ikke, som før, kun Nuller og Streger, nei de dristigste Bedrifter de havde udført, Alt hvad de havde oplevet og seet; og i Billedbogen var Alt levende, Fuglene sang, og Menneskene gik ud af Bogen og talte til Elisa og hendes Brødre, men naar hun vendte Bladet, sprang de strax igjen ind, for at der ikke skulde komme Vildrede i Billederne. (SV 1 s. 195) Endnu i De Vises Steen (1861) udstyrer Andersen solens træ (fra sagnet om Holger Danske i Østen) med et krystalslot, der er som et lærdoms- eller nyhedspallads: her i Væggene afspeilede sig den hele Verden rundt om; man kunde see Alt hvad der skete, saa at man ikke behøvede at læse Aviser, og dem havde de heller ikke her. Alt var at see i levende Billeder, kunde man kun være 19 Ms. s. 12; jf. Topsøe-Jensen 1976 s

14 over at see det, eller gad være over det; thi formeget er formeget, selv for den viseste Mand, og her boede den viseste Mand (SV 2 s. 358). 20 I Paradisets Have træder prinsen og feen i en båd, de nyder forfriskninger, mens de ser alverdens lande glide forbi dem. Igen er det den umiddelbare, uanstrengte tilegnelse af viden, der er lige så god, som hvis man spiste sig til den i kager. Han bliver ligefrem vugget imens, men vandet er svulmende, ligesom blomsterne og bladene, der lidt før sang for prinsen de skjønneste Sange fra hans Barndom, men saa svulmende deiligt, som ingen menneskelig Stemme her kan synge (SV 1 s. 219). Hvad der kunne ligne en typisk nyplatonisk-idealistisk cirkelbevægelse mellem himmelske erfaringer i eller før barndommen og hjemlængsel i det jordiske voksenliv, er her allerede farvet af noget ikke helt uskyldigt. Barndomsminderne knyttes til det svulmende dejlige, der viser sig farligt lokkende. Til sidst bliver det bogstaveligt talt for meget af det gode. Han trakteres med sang, dans og vin af piger kun iført gennemsigtige flor, og feen synger fra Kundskabens træ med moderlig stemme: Sangen derfra var blød og deilig, som hans Moders Stemme, og det var, som hun sang: mit Barn! mit elskede Barn! (SV 1 s. 223). Hun vinker, smider sin dragt, og han glemmer sit løfte med det samme: 20 Dette eventyr fremstår næsten som en kommentar til Ingemanns Holger Danske, Salomons Ring og Reinald Underbarnet, og spørgsmålet om, hvad og hvordan man kan vide. Andersen og Ingemann var ikke altid enige om svaret på spørgsmålet og slet ikke om forholdet mellem videnskab og poesi. Men i dette eventyr finder man en ingemannsk løsning: Den vise mand søger viden om livet efter døden men er ikke tilfreds med Bibelens ord om et evigt liv; han vil læse om det i sin Sandhedens Bog, der imidlertid er umulig at læse på det ønskede sted. Sønnerne går ud med hver deres opdrevne ydre sans for at finde de vises sten, der er sammensmeltningen af det skønne, sande og gode, og som skal kunne oplyse bogens afsnit. Deres drømme går imidlertid ikke på ingemannsk vis i opfyldelse. Kun den blinde datter kan realisere drømmen med sit opdrevne indre sanseapparat, der kaldes inderlighed, og hun samler selv stenen i sin hånd og afslører ordet Tro på bogsiden. 12

15 Duften, den krydrede Duft rundt om blev mere stærk, Harperne toned langt deiligere, og det var, som de Millioner smilende Hoveder i Salen, hvor Træet groede, nikkede og sang: Alt bør man kjende! Mennesket er Jordens Herre og det var ikke længer Blod-Taarer, der faldt fra Bladene paa Kundskabens Træ, det var røde, funklende Stjerner, syntes ham. (SV 1 s. 223) Han kan pludselig ikke se, at det skulle være en synd at nyde skønheden og glæden, og i kysset bliver selverkendelsen, nydelsen og faldet ét: Nu begriber jeg først Paradisets Lykke, den strømmer gjennem mit Blod, gjennem min Tanke, Cherubens Kraft og evige Liv føler jeg i mit jordiske Legeme, lade det blive evig Nat for mig, et Minut, som dette er Rigdom nok! (SV 1 s. 223). Erkendelsen viser ringe holdbarhed, og tilbage i regnen er der kun anger: jeg har syndet som Adam! (SV 1 s. 224). Friedrich Kittler har i den første del af sit medieteoretiske værk Aufschreibesysteme 1800/1900 (1985/1987) sat moderstemmen eller ligefrem modermunden som en på én gang styrende kanal og metafor for sprog, læsning, digtning og dannelse i Tyskland i begyndelsen af 1800-tallet. En ny pædagogik gav moderen ansvaret for barnets sprogindlæring, hvorved den skulle væk fra de gamle ABC-bøgers efterstavning af sværtfordøjelige bibelcitater og ind i en ny, naturlig og kærlig udveksling mellem moder og barn, der udgår fra stavelsernes forening af lyd og betydning. De nye ABC-bøger fra slutningen af 1700-tallet har som mål at lære barnet at læse smertefrit, uden modgang eller magtudøvelse, og J.H. Pestalozzi er en central skikkelse i udviklingen af en reformpædagogik ved skiftet til det næste århundrede. 21 Kittler beskriver det nye læringsparadigme således: 21 Jf. F. Kittler Aufschreibesysteme 1800/1900, Wilhelm Fink Verlag, München, 2. udg s

16 Der Muttermund erlöst also die Kinder vom Buch. Eine Stimme ersetzt ihnen Buchstaben durch Laute, ganz wie Faust den Zuschauern seiner Gelehrtentragödie Wörter durch Bedeutungen ersetzt. 22 Aus dem phonetischen Experiment geht eine Psychologie oder Psychagogik hervor, die Schriften restlos konsumierbar macht. Nur noch der mütterliche Zeigefinger wahrt einen Bezug auf die optische Buchstabenform. Wenn dagegen die Kinder später im Leben Bücher zur Hand nehmen, werden sie keine Buchstaben sehen, sondern mit unstillbarer Sehnsucht eine Stimme zwischen den Zeilen hören. (1987 s. 40) Moderen deltager ikke i en diskurs, men skaber den hos mændene. Den nye pædagogik er ifølge Kittler en del af bestemmelsen af kønnene i statens tjeneste: Pigerne opdrages til mødre/undervisere i mundtlighedens domæne, drengene til embedsmænd/digtere i skriftens. Denne nye sprogopfattelse, mener Kittler, ophøjer sproget som ånd eller lyd og udgrænser dets materielle side, og dette får betydning for digtningen. At fornemme skrift som stemme igen bliver ensbetydende med at være digter (jf. ibid. s. 86). At digtningen indtager Biblens plads i de nye ABC-bøger er derfor på én gang årsag og symptom for den nye tilstand, hvor digtning er ånd, betydning og alle kunsters almene oversætter (jf. ibid. s. 78, 120). Digtningen selv ændrer sig, mener Kittler videre i et essay fra 1979, væk fra retorik og klassisk poetik og hen mod det musikalsk-kropslige, uartikulerede, som i virkningen af moderens vuggevise: Den har effekter på nivåer som påverkar den språklösa 22 Kittler tolker Fausts manøvrer med indledningen af Johannesevangeliet, I begyndelsen var Ordet, som et epistemologisk snit, der illustrerer, hvad Kittler anser at være en overgang fra et filologisk fokus på oversættelse, til hermeneutikkens fokus på forståelse, betydning eller ånd i begyndelsen af 1800-tallet. 14

17 121). 23 Kittlers teori er lige så tankevækkende og øjneåbnende som den er ensidig kroppen, ty visans parametrar är melodi, klang och andningsrytm (2003 s. og imperialistisk i sin altomfattende iver. De litterære eksempler er lige så meget udvalgt (som det ofte er tilfældet) for deres tematiseringer af lige netop teoriens kernepunkt, som deres implementering af samme. Det betyder blandt andet, at den beskrevne ideologi løber med al opmærksomheden, mens materialets modstand og kompleksiteten i litteraturens praksis kun indrømmes i få forbehold. Man kan sige, at skrifterne af og til tages for meget på ordet, og i andre tilfælde bliver dette ord temmelig håndfast lagt ned over andre skrifter. Tolkningerne fører beviser i lange analogikæder, der i al sin forførende elegance næsten skjuler, at endepunkterne ikke altid befinder sig inden for samme orden. 24 Alligevel præsterer han interessante og stærke læsninger, og Kittlers analyse som helhed udgør en vigtig fremhævelse og kontekstualisering af moderstemmens betydning i romantikkens Tyskland og andre steder. 23 Fascinationen af de levende billeder er også blevet knyttet til Andersens begejstring for daguerrotypi-teknikkens muligheder, som han også nævner i brevet til Høgh-Guldberg 1839 (jf. Collin 1882 s. 113, Brix 1907 s. 144 og Topsøe-Jensen 1976 s ). Man kunne dog også fortsætte i Kittlers spor med hans sammenkædning af sprogpædagogik, hermeneutik og billedlighed: Damit Zeichen verstehbar und nicht bloß lesbar heißen können, ist ihnen erstens die Bildqualität von Naturwesen und dieser Bildlichkeit zweitens die Mutterstimme unterlegt. Wie beim Lautieren [opdeling af ord i lydbestanddele] werden optische Zeichen vom imaginären Nachhall des Muttermundes derart umwoben, daß statt der Signifikanten deren Signifikate zu sehen sind. Als wäre der Text ein Film (1987 s. 92). 24 Tolkningen af E.T.A. Hoffmanns Der goldene Topf (1814) er et eksempel på, at idéen om modermunden løsriver sig fra det egentlig moderlige og blot bliver til navnet på det beskrevne idékompleks. Kittler konkluderer om Anselmus elskede Serpentina: Kurzum, Serpentina lehrt lesen in dem präzisen Sinn, den Lesen im Aufschreibesysteme von 1800 hat. Sie ist der Muttermund (1987 s. 101). Men hun er ikke modermunden i sin egenskab af moderlig, men i sin tilknytning til det mundtlige, foreningen af natur og kultur, oversættelsen af de uforståelige sanskrittegn til tysksproget fortælling og flydende, sammenhængende skrift, etableringen af en erotisk indlæringssituation osv. Med andre ord: Hun kan nok opvise de egenskaber, Kittler har fundet i den nye sprogpædagogik og dannelsesstrategi, men det gør hende stadig ikke udtalt moderlig i forholdet til Anselmus. 15

18 Hvad der er interessant at få fremhævet som et komplement til Kittlers teorier, er, at ideen om moderstemmen nok udgår fra en praktisk pædagogik og politik, men at den hurtigt bliver et litterært topos for ikke at sige kliché, der så at sige på anden hånd og på forskellige måder henviser til eller oplader den nye sprogopfattelse. Otto Fischers læsning af Atterboms digt Minnes-runor (1812, 1837) fra 2001 er interessant, fordi han kan vise, hvordan Atterbom skifter fra et læringssystem til et andet i sit arbejde med digtet, helt uafhængigt af biografiske fakta. Digtet mindes jeg ets indlæring, og i stedet for den faderlige indvielse i bogstavkunst og gamle skrifter i en tidligere version, indføres i en senere version den elskende og elskelige moders sproglæring og andagtssange ved siden af faderens undervisning i historie, moral og kristen tro. Digtet sætter, som det antydes, to modsatrettede idéer om skrift eller sprog ved siden af hinanden (jf s. 77), men det vigtige i denne sammenhæng er, at moderstemmen viser sig at være a theme of literary importance (ibid. s. 75). Et andet eksempel kunne være Ingemanns Tilbageblik paa mit Liv og min Forfatter-Periode fra (skr. 1837), hvori han fortæller om rosinmetoden: Jeg lærte at kjende Bogstaver [senere tilføjet: deels af min Moder deels] af en Jomfru ved Hjelp af Rosiner og Mandler, og denne Opdragelsesmethode var i figurlig Betydning gjennem mit hele Liv den eneste, min Frihedskjærlighed har villet finde sig i (1998 s. 269). Om tilføjelsen af moderen er sket af ideologiske eller sandhedskærlige grunde, kan vi selvfølgelig ikke vurdere i dette tilfælde. I Ingemanns digtning har moderstemmen samtidig fået en anden overbygning end i Kittlers tolkning, idet moderens vuggesang i regel næsten bliver ensbetydende med den himmelske englesang og den sande, gudgivne poesi. Andersen har ingen historier om moderens sprogindlæring at byde på i sine selvbiografiske skrifter, der snarere kan siges at definere en helt ny digteridentitet, baseret på idéen om eventyrets virkeliggørelse (den sociale 16

19 opstigning, retfærdiggørelsen efter al modgang) og på digterrollens professionalisering. 25 Til gengæld bruger han idéen om moderstemmen som den naturlige, musikalske og kærlige sprog- og poesi-giver i sine værker. Første gang han indfører moderstemmen med denne funktion i et eventyr er netop i Paradisets Have, og det er også det eneste sted, den har så fatale konsekvenser. Siden antydes den mere konventionelt i Nattergalen (1844), hvor tjenestepigen siger om nattergalens sang: jeg faaer Vandet i Øinene derved, det er ligesom om min Moder kyssede mig! (SV 1 s. 273). I Klokken (1845) bliver formlens konventionalitet ligefrem udstillet: Tre Personer forsikkrede, at de vare trængte ind i Skoven lige til hvor den endte, og de havde altid hørt den underlige Klokkeklang, men det var der for dem ligesom den kom inde fra Byen; den ene skrev en heel Vise derom og sagde, at Klokken klang som en Moders stemme til et kjært klogt Barn, ingen Melodi var deiligere end Klokkens Klang. (SV 1 s. 368) Men den kan ikke desto mindre bruges bl.a. i nationaldigtet Danmark, mit Fædreland (1850), hvor sproget får lov at omkranse beskrivelsen af landet: Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme, Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer. [...] 25 Ifølge Mit Livs Eventyr foregik Andersens første læseindlæring på en pogeskole med en læremor, der svingede riset, og derefter på fattiggårdens fattigskole (jf. SV 17 s. 20, 31). Ifølge Christian Svanholm, skrev Andersen i en stil til sin lærer, Ludwig Müller, efter befrielsen fra skolerne i Slagelse og Helsingør: Altid har en Skole forekommet mig, som en sær Trold med et evigt, ungdommeligt Ansigt; Aar for Aar gjentager den det samme og glad springer Børnene ud af den kolde Moders Arme, der føder sine Børn med døde Gramatikker og bru[g]er [Svanholm citerer bruker ] Ferlen og Riset i sit hellige Raserie (Svanholm H.C. Andersens ungdoms-tro, F. Bruns Bokhandels Forlag, Trondheim 1952 s , min fremh.). Det er altså helt enkelt den modsatte moderfigur, der har præget hans undervisning. 17

20 Hvor Sproget er min Moders bløde Stemme, Og som en sød Musik mit Hjerte naaer. (SV 8 s. 165) I en vis forstand er det også som en moders stemme, poesien fungerer i Nissen hos Spekhøkeren (1852), idet bogen ikke blot vokser op som et fantastisk, klingende og syngende træ omkring den læsende student, men toner som en vuggevise, selv når bogen er lukket. 26 I Dynd-Kongens Datter (1858) sammenlignes præstens kristne forkyndelse med virkningen af moderens sang: Som Moderens Sang for Barnet umærkeligt hefter sig i Sindet og det laller efter de enkelte Ord, uden at forstaae dem, men disse siden samle sig i Tanken og i Tiden blive klarere, saaledes virkede ogsaa her Ordet, der mægter at skabe (SV 2 s. 219). Når den døde præst og hans kristne kæmper senere rider gennem luften med Helga for at nå hen til hendes moder i mosen, synger hun med på messesangen som Barnet synger ved sin Moders Sang (s. 223). Der er altså ingen tvivl om, at moderstemmen i Andersens univers har samme umiddelbare, naturlige og dannende karakter som i Kittlers analyser, tilsat en ingemannsk snert af guddommelighed. Så meget desto lumskere optræder den i konstruktionen af Paradisets Have. At indlæringssituationens urscene mellem moder og (drenge)barn er erotisk er en selvfølgelighed i Kittlers værk, der henviser til Lacan og ikke diskuterer det videre. 27 At situationen er erotisk i Andersens eventyr, er der ingen tvivl om. Paradisets have er stedet, hvor prinsen passivt og med nydelse 26 Måske også i Pen og Blækhuus (1860), hvor digterfiguren har hørt violinspil, der virkede på ham således: han troede at høre sit eget Hjerte græde, men i Melodie, som den kan høres i en Qvindes deilige Røst. (SV 2 s. 289). Historiens morale er dog, at vi alle blot er instrumenter, men Gud er mesteren: Ham alene Æren (ibid. s. 289). 27 Den romantiske erotisering af moderen er en kendt sag, men dette og læringssituationens erotiske karakter synes at begrunde hinanden i Kittlers behandling. Eksempelvis i påstanden i anledning af et kobberstik af en moders undervisning af to børn: Bildung, dieses Schlüsselwort von 1800, entsteht durch Faltung einer empirischen Lernsituation auf eine ideale und programmierende. Im Zusammenfall beider Situationen, wie Reformpädagogik ihn garantiert, wird die Kernfamilienmitte doppelt so erotisch (1987 s. 57). 18

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Klokkeringning intro prælud. m. procession Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen svar Indledning om høst Læsning: Gud sagde:»jorden

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme.

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Evighedssøndag Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Salmer: 86-362 // 268 269 v.3-5 431 Læsninger:

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 Herre Jesus Kristus forbarm dig over mig synder. Styrk mig til ikke at lade bekymringerne tage livet af mig. AMEN Folk har syntes, at Johannes var en underlig

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere