Om Danemarks Kvide der lød en Sang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Danemarks Kvide der lød en Sang"

Transkript

1 Om Danemarks Kvide der lød en Sang Skønlitterære tekstgengangere ijolkeskolens læsebøger Af Karen Vilhelmsen Om Danmarks kvide lød der i 139 en sang af N.P.S. Grundtvig. Den beretter om Niels Ebbesens bedrift SOO år tidligere. Han tog af Dage den kullede Greve; fri vilde han enten dø eller leve, da Tyskerne reves om Danmark. Digtet er en af de mest benyttede tekster i læsebøgerne i forrige århundrede, og Grundtvig er en af de mest anvendte forfattere. Digtets budskab er typisk for læsebøgernes skønlitterære tekster - en hyldest ti l fædrelandet og dets heroiske personligheder.»kanonudvalget«, hvis rapport udkom i 1994, havde til opgave at tegne en hovedvej gennem den danske litteratur fra middelalderen til I 960'erne. Udvalgets kommissorium inspirerede mig til at gennemgå samlingen af gamle læsebøger på Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Målet var at finde skønlitterære tekster, der gik igen i forskellige læsebøger. Læsebøgerne Læsebogen går herhjemme tilbage til slutningen af tallet, hvor den blev indført med forbillede i den tyske»kinderfreund«. Men de første danske læsebøger med skønlitterære tekster er fra 130'erne. Herefter indeholdt de fleste læsebøger såvel skønlitterære som faglige tekster -»alt-i-et-bøger«. Min undersøgelse dækker perioden fra 130'eme til 199 og drejer sig om 4 læsebøger fordelt på 2 forskellige læsebogs systemer. Læsebøger med ABC-tekster, fabler o. lign. er så vidt muligt holdt udenfor. Gude- og fo lkesagn er i læsebøgerne omdigtet i så høj grad, at det ikke har været hensigtsmæssigt at have dem med i en opstilling af gengangertekster. Læsebøgernes folkeviser optræder også i lidt forskellige redigeringer, men de er dog så sammenlignelige, at det har været muligt al medtage dem i undersøgelsen. Læsebøger til gymnasiale uddannelser er ikke medtaget. Fortegnelse over de undersøgte læsebøger er gengivet som bilag s. S9 og 60. SI

2 Gengangerteksterne Der er i alt 162 skønlitterære tekster, som optræder mere end en gang i de forskellige læsebogssystemer. Digte, eventyr og noveller er repræsenteret, men digtene udgør langt den største gruppe. Blandt alle 162 gengangere er der 130 digte. Følgende fortegnelse viser de 2 mest benyttede tekster imellem samtlige gengangertekster i forrige århundredes læsebøger. Gengangerfortegnelsen er udarbejdet med digtenes førstelinie som titel. 52

3 Blicher, St.St.: En stranding/vesterhavet (Marie) Grundtvig, N.F.S.: Om Danemarks kvide der lød en sang Oehlenschlæger, Adam: Det var sig hr. Asger Ryg Winther, Chr. : Ved toldboden steg en matros i land Andersen, H.C.: Der var en kone på landet Grundtvig, N.F.S.: I Wittenberg i Saxen land Oehlenschlæger, A.: Knud den store sad stor og mægtig Winther, Chr.: Nei, nei, min ædle helte Grundtvig, N.F.S.: Langt højere bjerge Møller, Poul Martin: Bonden beder med liden ro Baggesen, J.: Der var en tid dajeg var meget lille Blicher, St.St.: Hjorterytteren Folkevise: Dronning Dagmar Folkevise: Marsk Stigs døtre Wilster, Chr.: En bondeknøs som hedte Hans Grundtvig, N.F.S.: Moders navn er en himmelsk lyd Heiberg, J.L.: Solen sank bag grønne lund Hertz, Henrik: Sl aget var endt. På den åbne mark Oehlenschlæger, A.: Underlige aftenlufte Rahbek, K.: Vort fødeland var altid rigt Andersen, H.C.: Den grimme ælling Andersen, H.C.: Moder jeg er træt, nu vil jeg sove Lembcke, Edvard: Vort modersmål er dejligt Ploug, Carl : Påskeklokken kimed mildt Wesse1, J.l.J.: Der var engang en tømmersvend Winther, Chr.: Dengang jeg var en lille en Winther, Chr.: Kong Volmer stod i Halle Aarestrup, Emil: Ved lysets svage lue Anvendt antal gange II II II II IO I 194 udarbejdede en gruppe studerende på Danmarks BibliOleksskole en undersøgelse af den litteraturhistoriske selektion i folkeskolens og de gymnasiale skolers læsebøger fra ' Undersøgelsesrapporten, der er redigeret af Mette Winge, indeholder en fortegnelse over læsebøgernes gengangertekster. Ved at sammenligne fortegnelsen med min tilsvarende, viser det sig, at kun en tekst optræder i begge topscorerlister for barneskolen: Nej nej min ædle herre (Henrik og Else) af Chr. Winther. 1. Digtene Langt de fleste af de 130 gengangerdigte kan opdeles i episke hyldestdigte og vers i en let skæmtende stil. De episke digte handler først og fremmest om fædrelandet, modersmålet, søhelte og andre centrale personer for dansk kultur. Skæmteversene har et opbyggeligt indhold, der ofte er formet som muntre moraler. Moralske tekster i læsebøger var en tradition fra oplysningstiden, som holdt stand gennem hele det 19. århundrede, selvom teksttyperne forandrede sig. I en af

4 tallets største læsebogssuccesser Peder Hjolts»Den danske Bømeven«fra 139, var der som noget nyt skønlitterære tekster med let moraliserende præg. F.eks. H.C. Andersens»Der var en kone på landet«, som netop blev skrevet med henblik på»den danske Børneven«. Senere i århundredet holdt pædagogen og politikeren Herman Trier et foredrag om børns læsning. Han udtalte at tekster til børn gerne måtte have et opbyggeligt indhold. Men det moralske sku lle ikke træde barnet»t0rt og fantasi løst i møde«. Hellere så Trier, at teksterne påvirkede børnene indirekte gennem digterisk anskuelighed og stemning.' 114-lovens formål for danskundervisningen indeholdt ikke litterære eller sproglige betragtninger. Men i løbet af årh undredet tegnede sig nogle tendenser i opfattelsen af danskundervisningens opgave. Læsebøgernes forord viser en stigende interesse for sproglig dannelse.»dansk Læsebog«fra 153 betoner poesiens mulighed for»... at danne Barnets spæde og stammende Mund og forædle dets Hjerte ved at vænne det fra urene Udtryk«. Andre forord taler om, at de ud valgte tekster skal stå som gode eksempler på»det smukke, rene og harmoniske udtryk«. I cirkulæret om undervisningens indhold af 6. april 1900 sammenfattes udviklingen i en slags konklusion:»sproglig Dannelse er Prøvestenen på Aandsdannelse i Almindelighed, Dygtighed i Modersmaalets Behandling ikke en isoleret Færdighed, men et Udtryk for Aandslivets Udvikling.«Derudover ligger der sandsynligvis både praktiske og pædagogiske begrundelser bag den store forkærlighed for poesi. Digtene var med deres relativt korte og afsluttede fonti velegnede til udenadslæren, ligesom flere udgivere gør opmærksom på værdien af at læse hele tekststykker og ik ke kun brudstykker af tekster. Gengangerdi gtene - både de episke hyldestdigte og skæmteversene med moralekan læses som pædagogiske tekster, der indholdsmæssigt og sprogligt var velegnede ti l at danne b~\rnene til nyttige og fædre landskærlige borgere. I forordet til»læsebog for Skolen og Hjemmet«fra 16 formuleredes hensigten tydeligt:»vække sandsen for Fædrelandets Fortid, at indvie den Unge i Nationens historiske Liv, at føre ham ti l at blive sig bevidst som Ætling at et gammelt og dygtigt Folk, og saaledes gjennem en hævet National-følelse at grundfæste en dyb og inderlig Kjærlighed til Fædrelandet.«2. Eventyrene»Den grimme ælling«er det eneste eventyr, som er repræsenteret blandt de allermest benyttede tekster. Men 16 af H.C. Andersens eventyr er blandt samtlige gengangere. I foredraget om læsning gennemgår Trier forskellige litterære genrer og angiver, til hvilke aldersgrupper de er egnede. Første del af hans liste består af fabler, fortæ l- li nger og eventyr. Trier anbefaler uforbeholdent fabler, men han har problemer med at anbefale eventyrene. Det vigti gste ved børns morskabslæsning er nemlig, at oplevelsen leder barnet ind på løsning af livets praktiske opgaver. Derfor fraråder han eventyr, der overvælder fantasien. Især arabiske eventyr er farlige, fordi de forvirrer med deres»orientalske Billedpragts Blomsterduft«. Af H.C. Andersens eventyr kan Trier bedst lide dem, der holder sig til en form for virkelighedsbeskrivelse, og han nævner som et positivt eksempel netop»den grimme ælling«. 54

5 Det var dog ikke alle i samtiden, der var enige med Trier. J forordet til "Læsebog for Skolen og Hjemmet«fra 16 lyder det: " Hvad Eventyrene angaaer da turde der nu næppe herske nogen Tvivl om Berettigelsen af deres Optagelse i en Læsebog for Børn«, Og der fortsættes med et citat fra Molbechs fo rtale til en eventyrsamling: " Oeres rene simple, natursande og kjærnefriske Poesi er et ægte gedigent malm, hvis værd enhver max fatter og erkjender... «Flere læsebogsforfattere giver udtryk for, at læsebogens indhold skal kunne fængsle børnene. En del af teksterne handler da også om b~ \ rn og unge og har dermed kunnet give de unge læsere en identifikationsmulighed. De mange episke helless

6 Fra Joakim Larsen: Læsebog for Folkeskolen og Hjemmel, 6. udg. 4. del, 190. Her:»Dronning Dagmars død«digte og humoristiske digte i let sti lleje kan formodentlig også forklares ud fra dette pædagogiske synspunkt og ud fra en forståelse af, at en vis progression i opbygningen af læsebøgerne var nødvendig. I hvert fald er det tydeligt, at jo yngre børn, læsebøgerne henvender sig til, jo flere eventyr er der blandt teksterne. 3, Novellerne To af de 2 mest benyttede tekster er forkortelser af B I ichers noveller" Marie«og 56

7 »Hosekræmmeren«.»Marie«kaldes»En stranding«eller»vesterhavet«, og»hosekræmmeren«er i visse tilfælde forkortet til næsten ukendelighed og hedder»den jyske hede«. Novellerne er placeret sammen med geografi tekster, og opfattelsen har sikkert været, at viden om Danmarks geografi på denne måde satte sig bedre fast i børnenes hjerner og hjerter. Julie Heins, som var lægebogs redaktør af det sidste store læsebogsmateriale i det 19. århundrede, afviser læsebøger, der har for mange faglige tekster, men hun er heller ikke glad fol' bøger, derer helt uden. I en lille lærervejledning fra 190»Den første Undervisning i Modersmålet«opstiller hun en tredie mulighed, som overordner danskfaget de andre fag.»undervisning i Modersmaalet, have til Formaal at samle det hele Skolearbejde og bringe den Enhed til Veje, der er delt i mange forskellige Fag«. Derefter stiller Julie Heins følgende krav til læsebogen: stoffet skal delvist vælges således,»at det kunde forberede, støtte eller udfylde, hvad der gi ves i andre Fag. Det skulde ligesom lukke Døren paa klem og lade Barnet kigge ind, saa at, naar Faglæreren lukker Døren helt op, han da kan finde Barnet saa vidt forberedt at Videlysten er vakt«. Ud fra en samlet vurdering af læsebøgerens indhold og skønlitteraturens placering i sammenhængen kunne det se ud til, at litteraturundervisningen i forrige århundrede var - en undervisning med og ikke i litteratur. Og de skønlitterære tekster har været udvalgt, så de bedst muligt passede til denne undervisningsform. Gengangerforfatterne Mette Winge konkluderer i læsebogsundersøgelsen fra j 94, at der eksisterer en»forfatterkongerække«. Det kan jeg tilslutte mig. Som det fremgår af følgende opstilling, der viser de mest benyttede forfattere til alle gengangertekster i begge undersøgelsesperioders læsebøger, valgte læsebogsredaktører i perioden oftest tekster af N.S. Grundtvig og A. OehlenschJæger. Begge forfattere er også hyppigt repræsenteret i 100-tallets læsebøger - kun overgået af H.C. Andersen. Sr.Sr. Blicher er solidt placeret i begge rækker. Ved at sammenligne de 20 mest benyttede forfattere til gengangertekster i 100-tallets læsebøger og de mest benyttede forfattere i første halvdel af vort århundrede viser det sig, at 14 forfattere er med i begge opstillinger H.C. Andersen I 4 N.F.S. Grundtvig 2 I Adam Oehlenschlæger 3 2 Sr.Sr. Blicher 4 5 B.S. Ingemann 5 Chr. Winther 6 6 Henrik Hertz 20 Poul Martin Møller 12 Johan Ludvig Heiberg 9 19 J. Baggesen \O 16 Chr. Richardt II 14 C. Wilster 12 5

8 C. Ploug J.H. Wessel J. Ewald 15 P. Holst 16 Emil Aarestrup 1 K. Rahbek 1 E. Lembcke 19 B. Bjørnson/C.Baggerl 20 Boye Det var forventeligt, at gengangerteksterne var skrevet af mænd, men opfyldelsen af forventningen er overvældende. Med mindre der er tekster, sorn er skrevet under pseudonym, så er der irnellem alle de tekster, som er benyttet i samtlige læsebøger, kun en tekst overhovedet af en kvindelig forfatter - Thomasine Gyllembourg. Gengangerteksterne og samtiden l 15 bebrejder en anmelder af pædagogisk litteratur i tidsskriftet»vor Ungdom«læsebogsredaktør Torvald Strøm, at han i sin læsebog»dansk Læsebog for Borgerog Almue-skolen«, har medtaget en moralsk fortælling om en fattig snedkersvend og en syg rigmand. Fortællingens budskab er, at det er bedre at være fattig og sund end rig og syg. Anmelderen gør tørt opmærksom på, at i virkelighedens verden forudsætter»sundhed føde, og nøjsomhed noget at nøjes med«. Strøm tager til genmæle i en replik og forsvarer sin moralske tekst:»... sørgelige Sociale Sandheder er det tids nok at lære at kjende, naar de paatrænge sig af sig selv. Skolen kan ikke have med dem at gøre, da det ikke staar i dens Magt at give nogen Anvisning ti l, hvorledes den, hvem Ulykken rammer, skal bære sig ad. «Af andre indlæg i»vor Ungdom«om nutidsdigtningens pædagogiske værd ser det ud til, at Strøm udtrykker sig i overensstemmelse med en almindeligt udbredt holdning. Socialrealistiske tekster hørte ikke hjemme i skolebøgerne. Den»skønne«hovedvej Undersøgelsen af skønlitterære gengangere i forrige århundredes læsebøger for folkeskolen har vist, at en forestilling om en kanon er legitim. Guldaldertidens forfattere var de store leverandører - enkelte folkeviser hørte med, men ellers var Wessel den ældste. Holbergs tekster var ikke med blandt gengangerne, og langt de fleste var digte. Kun få af læsebogsredaktørerne har eksplicit begrundet deres valg af tekster. Nogle kriterier er dog iøjnefaldende. Teksterne skulle være forståelige for børn, helst med et handlingsforløb og med muligheder for identifikation. Dertil kom helt åbenbart et ønske om formidling af et nationalt»budskab«. Skolens læsebog skulle være med til at binde folket sammen ved hjælp af tekster om den fælles historie, glæden over det danske sprog, landets natur, de medmennskelige værdier og fælles normer. Man kan naturligvis begrunde det store antal af gengangere med en antydning af dovenskab hos læsebøgernes udgivere. Men forklaringen er snarere en anden: børnene fik del i et kulturelt fællesskab gennem kendskab til og oplevelse af netop dis- 5

9 se tekster. Læsebøgernes gengangere fik status som en hovedvej«, der gik støt gennem det danske litteraturlandskab. Sammenlignes min undersøgelse med studier over læsebøger fra dette århundrede frem til 1959, er det tydeligt, at en kanon nok er nyttig, men ikke nødvendigvis permanent.»om Danemarks Kvide der lød en Sang«er sammen med de andre populære fædrelandssange fra l00-tallet ikke længere blandt de mest benyttede tekster. Også en kanon er øjensynli g knyttet til sin tid og sit samfund. Re ferencer: 1. Winge. Mette: Dal/ske læsebøger Danmarks bibliolckssko le, København Trier. I terman: Om B()rl/s Morskabslæsning. I Vor l 'ligt/oill 12. Fortegnelse over de undersøgte læsebøger: Det er læsebøgernes første udgave. der er benyttet i undersøgelsen. I de tilfælde, hvor delte ikke han æret muligt. angiver årstallet i parentes det undersøgte eksemplar I. Læsebog for Almueskolerne i Danmark. Gørzsches. Odense, E. Hempels Bogtrykkeri op\ op\. 2. Dansk Læsebog fo r Mcllemclasserne og de højere Classer. H.P. Holsl. Kjøbenhavn. C.A. Reitzcl a ,.opI. I. Afd. DenprosaiskeDcel b op\. 2. Afd. Den poet;ske Oeel 3. Den danske Børneven en læsebog for Borgcr- og almueskoler. Peder Hjort. Kjøbenhavn, Gyldendalske Boghandel IO. udg. 4. Dansk Læsebog for de lavere Klasser. Cl. Funcll. I. RoXil/d. E. Warburx. Kjøbenhavn. CA. Reitze ls Forlag udg. (154) »Chri sli an Hansens og Peter Møllers Historie«. En Læsebog sammenskreven fo r Almueskolernes 2. Klasse. A.D. Lutke/1. Miloske Boghandel, Odense op\. ( 15) 6. Dansk Læsebog. V.A. Borgen, G.F.F. RUl/g. Kjøbcnhav n. CA. Rei tze1 a ud g I I. udg. 2. Kursus b udg. 3. Kursus. Dansk Læsebog for Skole og Hjem. 1. JørgelIsen, Aabenraa a opi l. Oeel b op\. 2. Oeel. Dansk Læ sebog til Skolebrug. R. WL. BOlldesell. Cl,,: Dorplr. Kmrup ~ iijtrup, Kjøbenhavn, CA. Reitzel op\. 1\ Dansk Læsebog for Me llemclasserne og de højere Klasser. A. FUI/cll, Kjøbenhavn, CA. Reitze ls Foriag. 161 IO. Dansk Læsni ng ti l Skolebrug for ældre Børn. A. Berx. W Marx. Kjøbcnhavn. Steen og Søns Forl ag 163 I I. Dansk Læsebog, D. H. WIlIff. Kjøbenhavn. Gyldendalske Boghandel a apl opl 2. Del fo r de lavere Mellemklasser b opl opl. J. Del for Mellemklasserne [2. Dansk Læ sebog. HL Ler/I. Kj øbenhavn Dansk Læ sebog for Borger- og Almueskolernes øverste Klasse. LR. Tl/xell. Kj obenhavn. Fe Wøldikes Forl ag

10 Dansk Læsebog, M. Matten, Kjøbenha\ n Gyldendalske Boghandel 16,2. udg. - 15, 10. udg. 1. del for Mellemklasserne 16, 2. udg. - 14, 9. udg. 2. del for de højere Klasser del for Ø\ erste Klasse 15. Billedlæsebog for Skolen og Hjemmet \-. ellr. HanseIl, R. H()rfuck, Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Boghandel a ,4. udg. 3. Hefte Fortællinger b , 4. udg. 4. Hefte Fra Fædrelandet Dansk Læsebog for Mellemklasserne, Jean Pio. Ludv. F.A. Wimmer. Kjøbenhavn, Wilhelm Priors Forlag 14,2. udg , 5. udg. 1. Dansk Læsebog. Karl Nielsen, Faxe, V. Nielsens Forlag 16 I. Del 1. Læsebog for Skolen og Hjemmet, R.J. Holm, CM. lpsen Odense, Miloske Boghandel a. 16, 2. opl. -193,. opl. I. Del b. 1,2. opl. -190, 5. opl. 2. Del 19. Dansk Læsebog, Cia: Agerskov, N. Nprregoard og Tonlald Stn) m, Kjøbenhavn, C.A. Reitzels Forlag, b ,3. opl. 5. Afdeling c ,2. opl. 6. Afdeling 20. Læsebog for Folkeskolen og Hjemmet, Joakim Larsen Krbenhavn, th. Schubothes Boghandel a. 19'-199,. udg. 3. Del b, 19'- 1905,. udg. 4. Del (190) c. 194?- 5. del Dansk Læsebog, Fonællinger og Vers med Billeder, HC Frederiksen, Kjøbenhavn. August Bangs Boghandels Forlag, 12 Nr Dansk Læsebog for Borger- og Almueskoler, T Strøm, København. C.A. Reitzels Forlag a apl. 4. Del for Mellemklasserne b l. 5. opi. 5. Del for højere Klasser c apl. 6. Del for de højere Klasser 23. Ny dansk Læsebog, M.Marzen, København, Gyldendalske Forlag a , 6. udg. Nr. 4 b , 5. udg. Nr. 5 c , 4. udg. Nr Læsebog. Med mange Billeder, N. C. Rom, Kjøbenhavn N.C. Roms Forlagsforretning a apl. 2. Del for Børneskolens Mellemklasse b ,. opl. 3. Del for Børneskolens ældste Klasse (194) Ny Dansk Læsebog for Skolen og Hjemmet, I.Bondesen, elli'. Veslugaard, Kjøbenhavn, H. Haagerups Forlag a ,9. opl. 2. Del b ,9. opl. 3. Del 26. Dansk Læsebog for Skolen og Hjemmet. K. Jensen, Kjøbenhavn, Jacob Erslevs Forlag a opl opl. 1. Del for mell. og øvers. Klasse b , 2. apl. 2. Del for Folkesk. øvers. Klasse 2. Læsebog med Billeder. Julie Heins, København, Lehmann og Stages Forlag a, , 6.lIdg. 4. Del b ,. udg, 5. Del c , 5. udg. 6. Del

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 3. semester og 4. semester Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE / 50/50-ordningen

Læs mere

Kanon i dansk litteratur

Kanon i dansk litteratur Kanon i dansk litteratur Litteraturhistorien inddelt i perioder Vikingetiden (750 1075) Middelalderen (1100 1500) Renæssancen (1500 1700) Oplysning (1700 1800) Romantik (1800 1870) Det Moderne Gennembrud

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk Ellen Moberg

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

??????????? Læsefidusen på tur i Danmark. Pædagogisk inspiration til De små læsebøger, 46-50. Af Jette Løntoft. Dansklærerforeningen

??????????? Læsefidusen på tur i Danmark. Pædagogisk inspiration til De små læsebøger, 46-50. Af Jette Løntoft. Dansklærerforeningen Side 1 Af Jette Løntoft Dansklærerforeningen Side 2 Læsefidusen på Amalienborg Læsefidusen på Himmelbjerget Læsefidusen på Kronborg Læsefidusen i Skagen Læsefidusen i H.C. Andersens Hus Bøgerne er beregnet

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014

Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014 Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014 Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man Skolestart kl. 16-18 34 Tirsdag Gennemgang af årsplan Guldalder og romantik A. Oehlenschläger:

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

De seje kvinders fodspor

De seje kvinders fodspor Årstid: Hele året rundt Forløbets varighed: 4 trin + en dag Trin for trin Formål Det har ikke altid været en selvfølge, at kvinder kunne få lov til lige så meget som mænd. Derfor findes der en lang række

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

D E N D A N S K E S A N G

D E N D A N S K E S A N G D E N D A N S K E S A N G Frit efter Tardieu Et af de spil, der indgår i FIRE GRINEBIDERSPIL udgivet af forlaget DRAMA. Bringes her som en mundsmag Kaj Himmelstrup og Drama PERSONERNE En dirigent og et

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.B

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

1800-TALLET. - Romantikken (Guldalderen) - Det Moderne Gennembrud - Det Folkelige Gennembrud (Skagensmalerne) Malerier og litteratur

1800-TALLET. - Romantikken (Guldalderen) - Det Moderne Gennembrud - Det Folkelige Gennembrud (Skagensmalerne) Malerier og litteratur 1800-TALLET - Romantikken (Guldalderen) - Det Moderne Gennembrud - Det Folkelige Gennembrud (Skagensmalerne) Malerier og litteratur 1 ROMANTIKKEN 1800-1870 Karakteriseret ved: Fascination af folkeeventyret

Læs mere

Trækningsliste, råd og vejledn. prøveoplæg, 9.kl 2007

Trækningsliste, råd og vejledn. prøveoplæg, 9.kl 2007 Trækningsliste, råd og vejledn. prøveoplæg, 9.kl 2007 Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige 1. Det moderne gennembrud Pernille Ørneflugt Rotter Nådsensbrød Titanens kamp Sproglige virkemidler

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra. Rollespils akademiet. Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood

Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra. Rollespils akademiet. Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra Rollespils akademiet Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood Workshops for børn Lav dit eget rollespilssværd (med gaffa-tape) Workshop Dette er

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Loge nr. 4 PROGRES. Program til. 125 års stiftelsesfest. Lørdag den 2. december 2006

Loge nr. 4 PROGRES. Program til. 125 års stiftelsesfest. Lørdag den 2. december 2006 j Loge nr. 4 PROGRES Program til 125 års stiftelsesfest Lørdag den 2. december 2006. Festloge Gæster og brødre føres ind Storlogen føres ind v br. Storrepræsentant Svend Guldager Nielsen Velkomst ved br.overmester

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sent ankomne elever i de ældste klasser-hvordan kommer vi i gang med tekstlæsning?

Sent ankomne elever i de ældste klasser-hvordan kommer vi i gang med tekstlæsning? Sent ankomne elever i de ældste klasser-hvordan kommer vi i gang med tekstlæsning? 1 Indhold Hvor dygtig skal eleven være for at kunne læse og forstå en længere tekst? Hvordan sikrer vi, at eleven forstår

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere