Den fantastiske fortælling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fantastiske fortælling"

Transkript

1 Den fantastiske fortælling - med udgangspunkt i tekster af H. C. Andersen, Karen Blixen og Villy Sørensen Af Anna Schmidt Institut for Nordisk Filologi, Dansk (grundfag 2. år), Litteraturhistorie II, 25 normalsider, vejleder: Vibeke A. Pedersen August 2003 Karakter: 9 Den fantastiske fortælling 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... s Den fantastiske fortælling... s H. C. Andersen og den fantastiske fortælling... s Forfatteren H. C. Andersen ( )... s Romantisme... s Analyse af udvalgte tekster af H. C. Andersen... s To verdener mødes... s Den splittede kunstner og splittelsen mellem det gode og det onde... s Den mytiske tendens... s Fortælleren i stilen... s Karen Blixen og den fantastiske fortælling... s Forfatteren Karen Blixen ( )... s Eksistentialisme... s Analyse af udvalgte tekster af Karen Blixen... s Det overnaturlige... s Dobbeltgængermotivet og kunstnerens splittelse... s Myten... s Den kinesiske æske - fortællestil og fortællerrolle... s.15 2

3 5. Villy Sørensen og den fantastiske fortælling... s Forfatteren Villy Sørensen ( ) s Modernisme... s Analyse af udvalgte tekster af Villy Sørensen... s Illusionen... s Splittelsen... s Myten og den kunstneriske erkendelse... s Det sproglige spil... s En linie i de fantastiske fortællinger... s Den fantastiske fortællings gennembrud... s De fantastiske træk hos H. C. Andersen, Karen Blixen og Villy Sørensen... s Det guddommelige og det pyskologiske perspektiv... s Den fantastiske fortælling frem mod i dag... s Konklusion... s.27 Litteraturliste + billedliste Den fantastiske fortælling - med udgangspunkt i tekster af H. C. Andersen, Karen Blixen og Villy Sørensen 1. Indledning. Den fantastiske fortælling får i Danmark sit egentlige gennembrud i første halvdel af 1800-tallet, hvor navnligt H. C. Andersens tekster rummer træk, der gør det nærliggende at placere dem inden for den fantastiske litteratur. En del af disse træk tages siden hen op af 3

4 bl.a. Karen Blixen og Villy Sørensen. I denne opgave fokuseres der primært på tekster af disse tre forfattere, H. C. Andersen, Karen Blixen og Villy Sørensen, men også tekster af andre forfattere berøres i mindre omfang. Gennem en analyse af tekster af de tre forfattere, hvor der fokuseres på de fantastiske kendetegn, trækkes en linie i den fantastiske fortællings historie, og udviklingen af den fantastiske fortælling belyses. Formålet med opgaven er at påvise, at de analyserede tekster af de tre forfattere kan klassificeres som fantastiske fortællinger: Hvilke kendetegn ved den fantastiske fortælling inddrages, og hvorledes inddrages de? Endvidere er formålet med opgaven at belyse ligheder og forskelle imellem teksterne af de tre forfattere set i biografisk såvel som samtidsorienteret perspektiv. Opgaven indledes med et redegørende afsnit, hvor der kigges på den fantastiske fortællings opståen og på genredefinitioner af den fantastiske fortælling. I analyseafsnittet analyseres først tekster af H. C. Andersen, dernæst tekster af Karen Blixen og til sidst tekster af Villy Sørensen. 1 Disse tre analyseafsnit indeholder udover analysen indledningsvis en kort redegørelse for forfatterens liv samt en kort redegørelse for den litterære periode, indenfor hvilken forfatteren kan placeres. Efterfølgende opsummeres og sammenlignes de tre analysedele, og der trækkes en linie i de fantastiske fortællinger. Samme afsnit indeholder også en perspektivering, hvor der inddrages andre tekster med relevans for den fantastiske fortælling. Afslutningsvis følger en konklusion, hvor jeg opsummerer og rekflekterer over de væsentlige punkter i opgaven. 2. Den fantastiske fortælling. Den fantastiske fortællings opståen kan ses som en reaktion mod 1700-tallets rationalisme. Det meste af 1700-tallet havde nemlig været præget af et rationelt og praktisk syn på tilværelsen og af rationalismens ideal - den gode borger, der gør nytte til fælles gavn. I modsætning til dette sættes der i romantikken fokus på følelsen og fantasien. Det er dog først nogle år senere - i romantismen - at den fantastiske fortælling får sit egentlige gennembrud med en forfatter som H. C. Andersen, som til en vis grad fjerner sig fra den 1 Det skal nævnes, at mængden af sekundær litteratur om forfatterskaberne er meget omfattende. De analyse- og fortolkningsmuligheder, som er inddraget i denne opgave, er udvalgt i overensstemmelse med min egen holdning og med henblik på relevans for mit formål med opgaven. 4

5 tidlige romantik. (Fischer Hansen, Anker Jørgensen, Michelsen, Sørensen og Tonnesen (red.), 1981, s. 257). Den fantastiske fortælling har rødder i både eventyret og myten. Thomas Bredsdorff definerer i "Sære fortællere" den fantastiske fortælling som genre således: "Hvis den fantastiske fortælling er en genre, så er den i hvert fald som sådan meget rummelig. Den rummer rene eventyr (...) og legender (...). Den omfatter fortællinger der som "Købmanden" (af Villy Sørensen) på det nærmeste er romaner i miniformat (...). Det afgørende er at de alle har en række stiltendenser fælles (...)." (Bredsdorff, 1967/1968, s. 94, min tilføjelse i parentes). Det er således vanskeligt at definere den fantastiske fortælling som en selvstændig genre, men de fantastiske fortællinger rummer visse fællestræk, som i det følgende vil blive gennemgået. Udgangspunktet for denne opgave er denne brede definition af den fantastiske fortælling, som altså både inkluderer eventyr, legender og "mini-romaner" som "Købmanden". Der skelnes således i denne opgave ikke så skarpt mellem f.eks. eventyr og fantastisk fortælling eller allegori og fantastisk fortælling, som f.eks. Finn Barlby gør i "Det dobbelte liv". (Barlby, 1993/1994, s. 69). 2 Tzvetan Todorov har i bogen "Den fantastiske litteratur" defineret den fantastiske fortælling som en selvstændig genre, men som tilgrænsende til bl.a. allegorien. Det fantastiske defineres af Todorov som "...den tøven, et menneske, der kun kender naturlovene, fornemmer, stillet over for en tilsyneladende overnaturlig hændelse." (Todorov, 1970, s. 28). Læserens tøven og usikkerhed overfor de fantastiske elementer i teksten opstår ofte i forbindelse med illusions- og drømmeantydninger, hvor læseren bliver usikker på, om der er tale om virkelighed eller drøm. Dette træk ved de fantastiske fortællinger inddrages i denne opgave sammen med de nedenfor opstillede kendetegn, som tager udgangspunkt i Bredsdorffs definition. I de fantastiske fortællinger gennemføres sammenstødet mellem to verdener - mellem et ikke-fantastisk og et fantastisk univers. Det fantastiske inddrages ofte i form af illusions- og drømmeantydninger (som Todorov er inde på). Splittelsen er et gennemgående træk ved de fantastiske fortællinger, som ofte udtrykkes ved at belyse indre forhold i kunstneren. I nogle af fortællingerne gøres indre 2 Jeg har således valgt at inddrage f.eks. "Den lille Havfrue", selvom bl.a. Finn Barlby i "Det dobbelte liv" (s. 69), placerer "Den lille Havfrue" under den selvstændige genre allegori. Imidlertid indeholder "Den lille Havfrue" efter min mening adskillige fantastiske træk som ikke nødvendigvis udelukker de allegoriske træk eller omvendt, hvorfor den er medtaget i denne opgave. 5

6 tilstande i personerne anskuelige i ydre situationer, f.eks. kan splittelsen vise sig i form af en fysisk dobbeltgænger. (Bredsdorff, 1967/1968, s ). Kendetegnende for de fantastiske fortællinger er også fortællingernes trækken på de gamle myter. De fantastiske fortællinger udelader ofte overflødige realistiske detaljer, ligesom de gamle myter gør det. Den mytiske tendens er, som Thomas Bredsdorff skriver i "Sære fortællere": "...tendensen til i en given menneskelig situation at se det grundlæggende og fremstille det i håndgribelige billeder som lægger vægt på dette, snart med forlæg i en gammel myte, snart uden, men så som de gamle myter: enkelt og konkret." (Bredsdorff, 1967/1968, s. 95). Karakteristisk for den fantastiske fortælling er desuden dobbeltheden i sproget, mellem det der siges på overfladen og en underliggende pointe. Desuden er fortællerens tilstedeværelse ofte synlig i de fantastiske fortællinger. (Bredsdorff, 1967/1968, s ). 3. H. C. Andersen og den fantastiske fortælling Forfatteren H. C. Andersen ( ). H. C. Andersen vokser op i et proletarmiljø i Odense som søn af en skomager. Efter sin konfirmation i 1819 rejser han til København for at prøve lykken som skuespiller, danser og sanger, men uden held. P.g.a. manglende skolekundskaber sættes han ved hjælp af kongelig understøttelse i latinskole fra I begyndelsen af 1830'erne kommer hans produktivitet som forfatter for alvor i gang, og omkring århundredets midte er han kendt i både Danmark og Europa. H. C. Andersens forfatterskab spreder sig over mange genrer, bl.a. eventyrgenren. I alt har H. C. Andersen udgivet 156 eventyr (fra ). Karakteristisk for eventyrene er den ironiske spænding mellem fortællestilens appel til et barnligt publikum og de tolkningsmuligheder, som åbner sig for den voksne. Et centralt tema er splittelsen - en splittelse, som H. C. Andersen selv oplevede mellem sin proletariske baggrund og dannelseskulturen i den samfundsmæssige elite, som han endte med at tilhøre. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Romantisme. 6

7 Begrebet romantisme betegner den senere romantik fra ca til Romantismen er kendetegnet ved en mere distanceret intellektuel holdning og en mere kompliceret psykologi end den, som optræder i den tidlige romantik. Personerne i romantismens værker reflekterer over sine egne følelser, og det er ofte splittede mennesker, som skildres, fremfor det hele menneske som i romantikken. Af romantismens centrale skikkelser kan udover H. C. Andersen bl.a. nævnes filosoffen Søren Kierkegaard. 3 Det interessante viser sig som et gennemgående træk i romantismens litteratur. J. L. Heiberg 4 opridser i en anmeldelse forskellen på den ældre romantiks persontegning og den nye. Mens den ældre persontegning beskæftiger sig med det umiddelbart synlige og overfladiske indhold, forudsætter den moderne persontegning, at der under overfladen ligger noget andet, som er fortiet. Fascinationskraften som udgår fra dette fortiede, kalder Heiberg for det interessante (Lundbo Levy, Mortensen og Nielsen, 1994, s ). Denne dobbelthed illustreres ofte ved, at to separate figurer sammenholdes til en siamesisk enhed. Dette er f.eks. tilfældet i R. L. Stevensons 5 kendte historie om Dr. Jekyll og Mr. Hyde, hvor skiftevis englen og djævlen behersker det fælles legeme. Set i større perspektiv er romantismen udtryk for en begyndende skepsis over for romantikkens tro på en højere guddommelig verdensorden. Holdningen er dog stadig noget uafklaret hos romantismens forfattere (bl.a. hos H. C. Andersen), og det er først efter 1870 med naturalismens gennembrud, at en egentlig politisk og samfundskritisk digtning opstår. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Analyse af udvalgte tekster af H. C. Andersen. I de følgende afsnit analyseres med henblik på de fantastiske træk historierne "Den lille Havfrue", 1837 ("H. C. Andersens Eventyr", 1919, bind I), "Sneedronningen", 1845 og "Skyggen", 1847 ("H. C. Andersens Eventyr", 1919, bind II). I mindre omfang inddrages også "Springfyrene", 1845 ("H. C. Andersens Eventyr", 1919, bind II). 3 Søren Kierkegaard ( ): Dansk filosof og forfatter. Centralt for Kierkegaard står spørgsmålet om menneskets sande eksistens. 4 Johan Ludvig Heiberg ( ): Dansk forfatter og toneangivende i det københavnske borgerskab. 5 Robert Louis Stevenson ( ): Skotsk forfatter. Har bl.a. skrevet "The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde", 1886 (på dansk "Dr. Jekyll og Mr. Hyde", 1889). 7

8 To verdener mødes: Som nævnt i afsnit 2 forekommer der i de fantastiske fortællinger ofte et sammenstød mellem to verdener, således også i H. C. Andersens. Han mente ikke, at tingene omkring ham kunne deles op i naturlige og overnaturlige, og derfor lod han ofte i sine fortællinger det naturlige og overnaturlige mødes. Ifølge Paul V. Rubow hørte H. C. Andersen "...til de Sjæle for hvilke Modsætningen mellem Miraklet og Tingenes naturlige Sammenhæng er uantagelig..." (Rubow, 1943, s. 91). Dertil kom, at H. C. Andersen gennem sit bekendtskabs- og lærlingeforhold til samtidens største videnskabsmand H. C. Ørsted 6 mødte en filosofi, som opfatter modsætningen mellem virkeligheden og miraklet, mellem ånden og naturen, som en illusion. (Rubow, 1943, s. 89). "Skyggen" handler om den lærde mand og hans skygge. En dag selvstændiggøres skyggen, men vender senere tilbage til den lærde mand. Herefter bliver den lærde mand sin egen skygges skygge, og historien ender med, at den lærde mand henrettes af skyggen, som vinder prinsessen og hele kongeriget. I "Skyggen" er grænsen mellem det fantastiske og det ikke-fantastiske nedbrudt: "De indledende beskrivelser af den lærdes logi i det solhede Syden, (...) fører fra starten af læseren ind i et fantastisk univers, hvor alt bliver tvetydigt, hvor alt kan forstås på mere end én måde..." (Johansen, 1986, s. 34). P.g.a. illusionsantydninger kommer læseren ofte i tvivl om, hvad han/hun skal mene om de fænomener, der skildres, og der opbygges derved en tøven hos læseren, f.eks.: "En Nat vaagnede den Fremmede, (...) og han syntes at der kom en forunderlig Glands fra Gjenboens Altan, (...) og midt imellem Blomsterne stod en slank, yndig Jomfru, (...) i eet Spring var han paa Gulvet, (...) men Jomfruen var borte, Glandsen var borte..." (Andersen, 1919, s. 253, bind II). Via illusionsantydninger som denne nedbrydes skellet mellem det fantastiske og det ikke-fantastiske univers. "Den lille Havfrue" handler om havfruens stræben efter jordisk kærlighed og om ønsket om at vinde en udødelig sjæl. I "Den lille Havfrue", hvor havfruen i sit ønske om at vinde prinsens kærlighed afgiver sin havfruehale til fordel for et liv på smertende ben i menneskenes verden, findes også sammenstødet mellem forskellige verdener, men her foregår sammenstødet via en allegori. Havfrueverdenen er nemlig en allegori på menneskeverdenen - den er et abstrakt billede på virkeligheden. Der tages således i havfrueverdenen udgangspunkt i virkeligheden, hvilket i sig selv ikke peger hen imod det 6 Hans Christian Ørsted ( ): Dansk fysiker. 8

9 fantastiske, men i modsætning til menneskenes verden forekommer der i havfrueverdenen ikke-naturlige og usandsynlige fænomener, som f.eks. heksen og havfruerne. De to verdener er forbundet via den lille havfrue, som har adgang til begge verdener Den splittede kunstner og splittelsen mellem det gode og det onde: I "Skyggen" kan hovedpersonen, den lærde mand og hans skygge, opfattes som to forskellige sider af én person. Splittelsen viser sig, da skyggen en dag forlader den lærde mand og selvstændiggøres. (Andersen, 1919, s. 254, bind II). Konflikten mellem den lærde mand og skyggen kan ses som udtryk for et sammenstød mellem en idealistisk, vertikal embedsmandskultur (den lærde mand) og en ny på individuelt profitjageri baseret samfundsform (skyggen og prinsessen). (Johansen, 1986, s. 32). 7 På den ene side må skyggen afvise den lærde mand, fordi den lærde står i vejen for profitmaksimeringen (skyggen forlader den lærde), men på den anden side har skyggen brug for den lærde mand, fordi den lærde udgør betingelsen for hans opstigning til samfundets top (skyggen kommer tilbage til den lærde). (Johansen, 1986, s ). I "Skyggen" henviser den lærde mand og skyggen til to forskellige kunstnertyper, henholdsvis det poetiske geni og den, der praktisk udnytter digterevnen, hvilket bl.a. kan ses på skyggens fine klæder. Skyggen, som forstår at udnytte poesien økonomisk, er den, der når længst. Hermed siger H. C. Andersen indirekte, at det ikke nødvendigvis er den dygtigste digter og den reneste poesi, som vinder størst anerkendelse hos publikum - tværtimod. Den lærde mand, som jo er det poetiske geni, forstår ikke at udnytte sit talent i praksis og ender derfor med at være underlagt sin egen skygge og dør. (Leffers, 1994, s ). Denne holdning skal ses på baggrund af H. C. Andersens samtid, hvor flere afgørende nyorienteringer er på vej over hele Europa. En af disse er de borgerlige handelsprincipper, der presser på som gryende kapitalisme. Det er bl.a. denne nye samfundsform, som H. C. Andersen kommenterer i "Skyggen". Som Finn Barlby skriver, slutter fortællingen med det uudtalte råb: "'Idealisten er død! Sælgeren leve!'" Dertil kommer, at der som følge af opfindelsen af papirmaskinen (1799) kommer store mængder litteratur til Danmark, som er fremstillet med større blik for salgbarhed end for kunstnerisk kvalitet. (Barlby, 1993/1994, s. 8-9). "Den lille Havfrue" handler om kunstnerens (havfruens) dragning mod at udnytte sit talent, tjene et højere formål og dermed følge det, som fornemmes som en indre 7 Oprindeligt nævnt af Peer E. Sørensen, "H. C. Andersen & Herskabet", 1973, GMT, s

10 nødvendighed, og samtidig det, der holder kunstneren tilbage - i havfruens tilfælde det faktum, at hun er havfrue og ikke menneske. Kunstnerens splittelse er udtryk for H. C. Andersens egen splittelse. Efter han var blevet en kendt forfatter satte hans succes ham i permanent konflikt mellem hans proletariske baggrund og dannelseskulturen i den samfundsmæssige elite, som han endte med at tilhøre. Denne konflikt kan illustreres ved et eksempel fra "Skyggen". Om skyggen lyder det: "...jo Skyggen var overordentlig godt klædt paa, og det var just det, som gjorde, at den var ganske et Menneske." (Andersen, 1919, s. 258, bind II). Her antyder fortælleren, at han deler skyggens opfattelse af, at de gode borgeres menneskelighed er ren facade. Men samtidig kommer det frem, at fortælleren selv har lighedspunkter med den selviscenesættende skygge, som nok henter sig levebrød hos de gode borgere, men som samtidig føler sig fremmed blandt dem og foragter dem i det skjulte. På den måde kan fortællingen læses som "...et karikeret, men også ironisk-dæmoniseret selvportræt af en eventyrdigter, som havde gjort sig fri af sit oprindelige sociale miljø og nu færdedes i de dannede kredse uden at føle sig hjemme dér." (Lundbo Levy m.fl., 1994, s. 147). Historien "Sneedronningen" handler også om splittelse - mellem godt og ondt. I historien følger vi den lille pige Gerdas rejse til snedronningens slot, hvor drengen Kay befinder sig efter at have fået et glaskorn fra troldspejlet i øjet. Efter at Kay har fået glaskornet i øjet begynder det onde at træde tydeligt frem: "Det var just saadant et af disse Glaskorn, der sprang fra Speilet, Troldspeilet, vi huske det nok, det fæle Glas, som gjorde at alt Stort og Godt, der afspeilede sig deri, blev Smaat og Hæsligt..." (Andersen, 1919, s. 90, bind II). Kay overvinder dog splittelsen mellem det gode og det onde ved at blive elsket af Gerda: "...da græd den lille Gerda hede Taarer, de faldt paa hans Bryst, de trængte ind i hans Hjerte, de optøede Iisklumpen og fortærede den lille Speilstump derinde..." (Andersen, 1919, s. 129, bind II). Det er dog ikke kun Gerdas kærlighed, der hjælper Kay, men også erkendelsen af Guds almagt for deraf bliver man et frit menneske: Hvis man kan lægge ordet "Evigheden" med "Forstands-Iisspillet", så bliver man sin "egen Herre". (Andersen, 1919, s. 128, bind II). (Bredsdorff, 1967/1968, s. 42) Den mytiske tendens: H. C. Andersen tager i flere af sine tekster udgangspunkt i de gamle myter. "Skyggen" trækker på myten om Faust. Faust-myten handler om faldet fra det hele menneske til det spaltede menneske. Faldet skyldes trangen til erkendelse. 10

11 Erkendelsestrangen ender dog i det absurde, fordi det faustiske menneske står alene overfor massen og herved er ude af stand til at etablere fælles menneskelige værdier. (Pedersen, 2000, s. 28). Ved at sammenligne "Skyggen" af H. C. Andersen og Goethes 8 "Faust" kan flere paralleller drages. Den væsentligste parallel er skyggemotivet, som kan uddrages "...ved hjælp af en sammenligning mellem fristelsesscenen i begyndelsen af eventyret og scenen foran porten i 'Faust' (1. del), hvor Faust siger: 'Ak, tvende sjæle huses i mit bryst...'." (Nyborg, 1962, s. 211). I "Faust" indgår altså ligesom i "Skyggen" splittelsen, som et centralt tema. I "Den lille Havfrue" skildres som i "Skyggen" faldet fra det hele menneske - her via syndefaldsmyten. Syndefaldsmyten handler om, hvordan kundskaben om at være et jeg straks fører til en konflikt med Gud, og medfører et fald fra uskyldheden frem mod splittelsen. (Pedersen, 2000, s. 15). I "Den lille Havfrue" skaber havfruens forvandling fra havfrue til menneske allusioner til Eva i paradiset: "...hun (havfruen) slog sine (øjne) ned og saae, at hendes Fiskehale var borte, og at hun havde de nydeligste smaa, hvide Been, nogen lille Pige kunde have, men hun var ganske nøgen..." (Andersen, 1919, s. 130, bind I, mine tilføjelser i parentes). Her opdager havfruen sin egen nøgenhed på samme måde, som Eva opdager sin efter at have overtrådt Guds bud i paradisets have. (Dahlerup, 1995, s. 22). Hermed udtrykkes en af tekstens pointer, nemlig den, at gode handlinger og uskyld befinder sig på et højere niveau end den jordiske kærlighed. Havfruen stræber efter den jordiske kærlighed, men mister derved sin uskyld. I nogle af sine tekster udtrykker H. C. Andersen en forestilling om, at forsynet hjælper den udvalgte. Dog er troen på forsynet afdæmpet i f.eks. "Den lille Havfrue". (Rubow, 1943, s. 95). Havfruen er nemlig afhængig af menneskenes kærlighed: "'Havfruen har ingen udødelig Sjæl, kan aldrig faae den, uden hun vinder et Menneskes Kjærlighed!'" (Andersen, 1919, s , bind I). Hun har dog mulighed for at komme i Guds rige om tre hundrede år, men også dette er usikkert: "'Usynligt svæve vi ind i Menneskenes Huse, (...) og for hver Dag vi finde et godt Barn, (...) forkorter Gud vor Prøvetid. (...) men see vi et uartigt og ondt Barn, da maae vi græde Sorgens Graad, og hver Taare lægger en Dag til vor Prøvetid!'" (Andersen, 1919, s , bind I). 8 Johann Wolfgang von Goethe ( ): Tysk digter. Har bl.a. skrevet "Faust" (1. del 1808 og 2. del på dansk 1. og 2. del 1847). 11

12 Skildringen af det hele menneskes fald i form af Faust- og syndefaldsmyten kan hos H. C. Andersen ses som udtryk for overgangen mellem romantikken og romantismen. Som det tidligere blev nævnt, er det jo netop karakteristisk for romantismens værker, at personerne heri skildres som spaltede til forskel fra romantikkens, som skildres som hele Fortælleren i stilen: H. C. Andersen er i særlig høj grad kendt for sin sprogbrug. Et kendetegnende træk ved hans sprog er sammenhængen mellem velkendte vendinger og fysisk virkelighed. F.eks. lyder det om springgåsen i historien "Springfyrene", hvor loppen, græshoppen og springgåsen (som i øvrigt kan tale) konkurrerer om hvem, der kan springe højst: "Den har Been i Panden!" (Andersen, 1919, s. 188, bind II), hvilket betyder det samme som at have ben i næsen. Den overførte betydning af vendingen "ben i panden" er her således forbundet med det fysiske udgangspunkt, nemlig det, at springgåsen har mange ben. (Bredsdorff, 1967/1968, s. 39). Det barnlige publikum opfatter sandsynligvis talemåden ("ben i panden") som noget i forvejen bekendt, og således appellerer teksten i hvert fald på overfladen til den barnlige læser. Til gengæld forstår barnet muligvis ikke sammenhængen mellem talemåden og det fysiske udgangspunkt. Dette er således et eksempel på den ironiske spænding mellem fortællestilens appel til barnet og de tolkningsmuligheder, som åbner sig for den voksne. Dette træk var på H. C. Andersens tid noget nyt og banebrydende i Danmark. Som så meget andet nyt og ukendt blev dette sproglige træk kritiseret af samtiden, idet denne stil ikke blev accepteret af den akademiske tradition. Til gengæld er det i høj grad denne sproglige stil, som har vundet stor anerkendelse i eftertiden. Det karakteristiske ved mange af H. C. Andersens historier og ved de fantastiske fortællinger er, at der ikke gøres noget forsøg på at skjule fortællerens stemme. Om H. C. Andersens fortæller skriver Paul V. Rubow: "En første Forudsætning for at Eventyret skulde sejre i den Form Andersen ønskede at give det, var Valget af en Eventyrfortæller." (Rubow, 1943, s. 187). H. C. Andersen selv har formuleret følgende om fortælleren i sine historier: "'Man skulde i Stilen høre Fortælleren, Sproget maatte derfor nærme sig det mundtlige Foredrag'." (Bredsdorff, 1967/1968, s. 93). 9 Et godt eksempel kan findes i "Sneedronningen", hvor læseren tydeligt kan høre fortælleren. Her lyder det indledningsvis: "See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien, veed vi mere, end vi nu vide, 9 Oprindeligt nævnt af H. C. Andersen,

13 for det var en ond Trold; det var een af de allerværste, det var 'Dævelen'. Een Dag var han i et rigtigt godt Humeur..." (Andersen, 1919, s. 83, bind II). Ved at bruge ord som du og vi (sidstnævnte i ovenstående eksempel) etablerer H. C. Andersen et direkte forhold til sin læser, hvilket er et gennemgående træk ved mange af hans historier. 4. Karen Blixen og den fantastiske fortælling Forfatteren Karen Blixen ( ). Karen Blixen vokser op som datter af forfatteren og politikeren Vilhelm Dinesen. Efter faderens selvmord i 1895 præges Karen Blixens opvækst af moderens familie, som af Karen Blixen opleves som moralsk og livsfjendsk. I 1913 gifter hun sig i Nairobi med sin fætter. Sammen driver de i de følgende år en kaffefarm i Afrika. Efter ægteskabets opløsning i 1922 bliver Karen Blixen i Afrika og vender først tilbage til Danmark i Karen Blixens egentlige debut som forfatter får hun under synonymet Isak Dinesen med samlingen "Seven Gothic Tales" (1934, på dansk "Syv fantastiske Fortællinger" 1935), som gør hende berømt i USA og England. Af efterfølgende værker kan bl.a. nævnes "Vinter-eventyr" som udkommer i Karakteristisk for Karen Blixens forfatterskab er bl.a. de samtalende jeg-fortællere, som beretter fortællingerne, og den ofte bevidst gammeldags fortællestil med henvisninger til Bibelen og den litterære tradition. Fortællingerne skildrer ofte et menneske, som står overfor et afgørende valg i livet. Beslutningsprocesserne i forbindelse hermed aktiverer fællesmenneskelige kræfter, som Karen Blixen beskriver i myter og symboler. Karen Blixens kunst rummer et oprør mod borgerlighed og konvention og er samtidig udtryk for et kvindeoprør. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Eksistentialisme. På flere punkter adskiller Karen Blixen sig fra sine medforfattere i samtiden. Mange litteraturhistorikere har således placeret hende inden for forskellige perioder. I "Litteraturhistorier" af Jette Lundbo Levy m.fl. placeres Karen Blixen blandt surrealisterne og som moderne med den begrundelse, at man kan opfatte hendes fortællinger som et kulturrevolutionært projekt. (Lundbo Levy m.fl., 1994, s. 352). Jeg har i denne opgave imidlertid valgt at placere hende inden for den eksistentialistiske retning, vel vidende at hendes tekster kun indeholder en del af de eksistentialistiske træk. Men som jeg vil komme 13

14 ind på i analyseafsnittet, fokuserer hun i sine tekster på identitetsspørgsmål og på dét, at træde ud af den rolle man spiller for i stedet at være sig selv. Eksistentialismen er en filosofisk retning, der går tilbage til Kierkegaard, og den er senere blevet videreudviklet af bl.a. Friedrich Nietzsche. 10 I Danmark får eksistentialismen især stor betydning for litteraturen i de første årtier efter 2. verdenskrig, og dens påvirkning kan bl.a. ses hos en forfatter som Villy Sørensen (hovedafsnit 5). Udgangspunktet for eksistentialismen er opfattelsen af, at mennesket har en bevidsthed om sig selv og er i stand til at foretage valg. På trods af dette lader mennesket sig alligevel styre af omstændighederne og drukner spørgsmålet om meningen med tilværelsen i optagethed af daglige gøremål. Mennesket bliver derved fremmed for sig selv. For at mennesket kan blive sig selv, kræver det, at mennesket træffer et valg om at overtage ansvaret for sit liv og at vedkende sig, hvem det er. Dette valg udebliver dog ofte, fordi friheden til at vælge skaber angst. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Analyse af udvalgte tekster af Karen Blixen. Med fokus på kendetegnene ved den fantastiske fortælling analyseres på de følgende sider tre af Karen Blixens fortællinger: "Aben" og "Drømmerne" ("Syv fantastiske Fortællinger", 1935) og "Skibsdrengens fortælling" ("Vinter-eventyr", 1942) Det overnaturlige: Ligesom i "Skyggen" er skellet mellem det fantastiske og det ikke-fantastiske nedbrudt i "Aben". I historien besøger Boris sin tante (og hendes abe) på klosteret, efter at han har rodet sig ud i en formentlig homoseksuel affære. Her beder han hende om ægteskabsråd, hvorefter tanten (priorinden) foreslår nabodatteren Athene som hustru. Hun er dog ikke helt indforstået med ægteskabsplanerne. Det overnaturlige inddrages flere steder i teksten. Et tydeligt eksempel forekommer i slutningen: "...ved højlys Dag og for deres Øjne, indtraadte et Hamskifte, en stor Metamorphose. Den gamle Dame, hvem de nylig havde talt med, blev spjættende og forpustet tvunget i Gulvet, knust og forvandlet. Hvor hun havde ligget, sad nu en Abe og krøb pibende sammen..." (Blixen, 1935, s ). Med bl.a. denne hændelse overskrides grænsen til det fantastiske univers. 10 Friedrich Wilhelm Nietzsche ( ): Tysk filosof. Centralt for Nietzsche står "Guds død". Kristendommen har mistet sin troværdighed, og de hidtil højeste værdier er herved blevet udhulet. 14

15 I Karen Blixens fortællinger skabes ofte spændingen mellem det ubevidste og det bevidste, mellem drøm og virkelighed, hvilket hænger sammen med hendes opvækst i et miljø præget af en streng moralistisk kristendom, som hun vendte sig imod. Det, hun hørte gennem religionen, svarede ikke til det hun oplevede i livet (f.eks. farens selvmord), og som følge heraf blev interessen for det ubevidste og det usynlige næret. (Henriksen, 1992, s ). Således er tingene i historien "Drømmerne" heller ikke, som de umiddelbart tager sig ud. Fortællingen handler om operasangerinden Pellegrina, som efter en brand mister sin stemme, hvorefter hun kaster sig ud i skiftende identiteter. I de forskellige identiteter møder hun forskellige mænd, som først i slutningen, hvor Pellegrina dør, møder hinanden og derved får kendskab til hendes skiftende identiteter. I historiens indledning antydes forholdet mellem illusion og virkelighed: "Denne stille Nat var forvirrende, svimlende og farlig i sin dybe Fred og Ro, (...) som om der ved Trolddom var vendt op og ned paa selve dens Sjæl, (...) Men Maaneskinnet paa Søen var saa blændende klart, at det saa ud, som alt Lys i Verden udstraalede fra Havet, for at genspejles i Himmelrummet." (Blixen, 1935, s. 257). I beskrivelsen står himmel og hav i ét, og de faste strukturer inden for det vi normalt betegner som virkelighed er ophævet. (Johansen, 1986, s. 90). I "Skibsdrengens fortælling" redder skibsdrengen Simon i fortællingens begyndelse en falk. Senere hen stikker han i selvforsvar en mand ned, hvorefter han flygter. Han bliver herefter reddet fra sine forfølgere af en gammel lappekone, Sunniva.. Sunnivas overmenneskelige egenskaber antydes, idet hun siger til skibsdrengen: "'Men du husker da i hvert Fald den Falk, som sad fast i Taklegarnet i et af Faldene paa din Bark (...). Den Falk var mig. Vi Lapper flyver ofte saadan for at se os om i Verden'." (Blixen, 1942, s. 14). Sunniva er altså på sin vis karakteriseret ved sin allestedsnærværelse og antydningen af hendes flyveevne peger i retning af det fantastiske. (Johansen, 1986, s. 98) Dobbeltgængermotivet og kunstnerens splittelse: Ligesom hos H. C. Andersen er splittelsen i Karen Blixens fortællinger et centralt tema, og splittelsen markeres ofte i form af en dobbeltgænger. I fortællingen "Aben" er priorinden og aben hinandens dobbeltgænger. Dobbeltgængermotivet påpeges direkte i fortællingen, da greven taler om kærlighedens gudinde (Blixen, 1935, s. 106), som forestiller: " set forfra, af Ansigt og Statur en skøn Kvinde; men når man vender hende om, paa Bagsiden en grinende Abe." (Brix, 1949, s. 56). I slutscenen forvandles aben til priorinden og omvendt. I følgende uddrag sker også en forvandling: "Pludselig rejste 15

16 Priorinden sig op og ilede hen til Vinduet, som agtede hun at styrte sig ud af det. (...) Hun var helt forvandlet (...). Hun gik saa let, at det virkelig tog sig ud, som om hun havde kastet en svær Byrde ud af Vinduet og nu kom svævende imod ham en Tomme over Gulvet." (Blixen, 1935, s. 113). I uddraget styrter priorinden sig ud af vinduet, og den priorinde, der kommer tilbage til Boris, er i virkeligheden aben. Den der arrangerer "Forførelsessouper" er således aben, som nu går sansernes eller lystens vej med de to unge. (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 49). Aben er således i historien et symbol på den menneskelige drift, som imidlertid ikke er erkendt og forstået af de tre hovedpersoner (priorinden, Boris og Athene). Hos priorinden er seksualiteten fortrængt, hos Boris har seksualiteten udviklet sig i homoseksuel retning, og Athenes problem består i hendes uvidenhed om seksualitet. (Johansen, 1986, s. 84). Aben repræsenterer udover driften den afrikanske kultur, en virkelighed, som endnu ikke er underlagt den vestlige verdens rationalitet og effektivitetsprincipper. Aben ender dog med at tilslutte sig den vestlige verdens "rene fornuft", som filosoffen Kant repræsenterer, idet den springer op på hans piedestal (Blixen, 1935, s. 133). Abens tilslutning til fornuften kan varsle om en begyndende "vestliggørelse" af den afrikanske kultur. Kultursammenstød skildres i mange af Karen Blixens fortællinger og var noget, hun oplevede i sit eget liv. Hun voksede op i et vestligt aristokratisk miljø og mødte senere under opholdet i Afrika et helt andet mere oprindeligt og ikke så modsætningsfyldt miljø. Himmelsk og jordisk kærlighed var dér ifølge Karen Blixens opfattelse ikke modsætninger som hos de kristne europæere. (Henriksen, 1992, s ). I "Drømmerne" er Pellegrina splittet mellem at være kunstner (operasangerinde) og kvinde: "'Den store Operasangerinde døde. (...) Men Kvinden blev ved at leve i disse tretten Aar'." (Blixen, 1935, s. 309). Jøden Marcus kan opfattes som en udspaltning af operasangerinden, idet han omtales som hendes skygge (Blixen, 1935, s. 271). (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 153). Forholdet mellem Pellegrina og Marcus kan opfattes som udtryk for en alliance mellem kunstnerevnen og pengemagten, hvilket svarer til forholdet mellem den lærde og skyggen i H. C. Andersens "Skyggen". Kunstneren behøver pengemagten til at udfolde sine kunstneriske evner på samme måde som pengemagten behøver det kunstneriske talent. Det er ofte blevet påpeget, at Pellegrina afspejler Karen Blixens egen person som kvinde og kunstner. Sammenhængen mellem Pellegrina og Karen Blixen beskrives da også af hende selv: "'Dét at hun (Pellegrina) mister sin Stemme, svarer til at jeg mistede Farmen og Afrika'." (Bjørnvig, 1992, s. 44, min tilføjelse i parentes). 16

17 I "Skibsdrengens fortælling" indgår splittelsen ikke på samme måde som i "Aben" og "Drømmerne". Her repræsenterer Simon tværtimod en idealtilstand. I "Skibsdrengens fortælling" er forbindelsen mellem dyre- og menneskeverdenen knyttet til "...en Følelse af Fællesskab, en dyb Erkendelse af alt levendes Samhørighed..." (Blixen, 1942, s. 5). Skibsdrengen i denne fortælling handler ud fra det inderste og dybeste i sig selv, og han belønnes derfor; han reddes således af dén han først har hjulpet, nemlig falken/lappekvinden. Den position, at være sig selv i sin fulde ret som menneske, bliver dog kun få beskåret, og som oftest er personerne i Karen Blixens fortællinger splittede Myten: Tendensen mod myten er et karakteristisk træk ved de fantastiske fortællinger. I Karen Blixens fortællinger indgår da også en stor mængde af myte-, sagn- og legendestof. I "Drømmerne" kan Pellegrina f.eks. opfattes som Faust. Som tidligere nævnt omhandler myten om Faust faldet fra det hele til det spaltede menneske. Og Pellegrina er jo i "Drømmerne" netop spaltet mellem at være kvinde og kunstner og mellem de tre forskellige roller, som hun får tildelt af sine mandlige omgivelser. Pellegrinas splittelse hænger sammen med Karen Blixens opfattelse af kvinden som produkt af sin omverden. Karen Blixen udtrykker et opgør med de borgerligt-moralske rammer, hvormed man omkring århundredeskiftet i det bedre borgerskab stækkede kvinder, og med den totale tavshed omkring det seksuelle, som gjorde det svært for unge kvinder at opdage og acceptere deres egne drifter. Omverdenen opfattes som en tvang, en begrænsning af kvindens jeg, som forhindrer hende i at tilfredsstille sin lyst. (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 65). Branden betegner faldet fra det hele til det spaltede menneske og henviser til syndefaldsmyten, hvilket symboliseres af slangearet på Pellegrinas hals. Efter branden har hun flere forskellige roller: Luder (Olalla - Lincoln), mor (Madame Lola - Pilot) og madonna (Madame Rosalba - baronen), men hun er aldrig blot kvinde. Hun skal derimod passe ind i bestemte kvinderoller, som alle tjener til at formulere mandens identitet og ikke kvindens. (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 153). I en historie som "Aben" inddrages i stort omfang den græske mytologi: "'Aben' er nok den fortælling, hvor slægtsskabet med den græske mytiske verden er tydeligst..." (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 44). F.eks. henviser Athene i historien til Pallas Athene, krigsgudinden fra den græske mytologi. Om Athene lyder det: "Athene var en kraftig, ung Kvinde paa 18 Aar, seks Fod høj og tilsvarende bred, (...). Alligevel var hun saa ren og 17

18 klar i Huden, at hun ligefrem lyste op i Hallen, (...). Hendes klare Øjne havde en mørkere Ring omkring Iris - et Par Øjne for en Ørn eller for en ung Løvinde..." (Blixen, 1935, s. 105). Athene er parat til at slås for sin jomfruelighed med næb og klør og er i forbindelse med voldtægtsscenen tæt på at slå Boris ihjel (Blixen, 1935, s. 126). Athene er nemlig fortsat i barnets, pigens, rolle som Artemis (den kyske jagtgudinde) helt op i den unge kvindes alder, fordi hendes omverden ikke har givet hende mulighed for at forstå sig selv som kvinde. Athenes far, greven, hentyder også til den græske mytologi. Han kan opfattes som en imponerende Zeus (Blixen, 1935, s. 100) og med Diana-statuer og sfinxer i parken er omgivelserne lagt. (Juhl og Jørgensen, 1981, s ) Den kinesiske æske - fortællestil og fortællerrolle: Det er karakteristisk for Karen Blixen, at en stor del af hendes fortællinger foregår i 1830'erne og 1870'erne, nogle endnu tidligere. I dybdestrukturen udtrykkes dog en moderne bevidsthed om frihed, identitet og eksistensvilkår. (Rostbøll, 1996, s. 11). Karen Blixen modtog fra sin mors familie en moralsk-kristelig påvirkning, hvor religion og moral var smeltet sammen til ét. De absolutte dyder var her bl.a. seksuel renfærdighed og kærlighed til familien og fædrelandet. (Westenholz, 1982, s. 62). I sit forfatterskab tager Karen Blixen afstand til disse dyder, f.eks. ved at beskæftige sig med kvindens seksualitet (som i "Aben" og "Drømmerne"). For at overvinde tabuforestillinger i sin egen tid beskriver Karen Blixen en tilsyneladende harmonisk verden, som opretholder moralen. Der skabes således en spænding mellem den harmoniske og anstændige form og de seksuelle temaer i indholdet. Valget af fortælleform sætter desuden forfatterskabet "...i litteraturhistorisk sammenhæng med myter, eventyr, gotiske fortællinger og (...) Bibelen, Koranen og græske gudesagn." (Rostbøll, 1996, s. 12). At leve i overensstemmelse med Guds plan var i morens familie ensbetydende med at yde sit bedste i livet under de givne vilkår i det miljø, man var født i. Som udtryk for dette forhold beskrives personerne i Karen Blixens fortællinger ofte som marionetter, f.eks. i "Aben", hvor Boris ser sig selv "...som en Sprællemand, i hvis Snore den ubønhørlige gamle Dame og den ubønhørlige unge Dame skiftevis trak." (Blixen, 1935, s. 113). Personerne kan således opfattes som brikker i et spil, som kun kan optræde inden for spillets rammer. Karen Blixen opfatter derimod Guds plan som en søgen efter dét miljø, hvor ens personlighed bedst kan udfolde sig uanset herkomst. Mennesket er her frit og er kun ansvarligt for sin egen instinktive fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert. (Westenholz, 1982, s ). 18

19 Karen Blixens fortællinger bærer ofte tydeligt præg af at være fortalte, og i historierne indgår ofte en lang række af indlejrede fortællere, som f.eks. i "Drømmerne". Der er dels den overordnede fortæller, som bl.a. giver indledningsbeskrivelsen af månen og havet, og som refererer eventyrfortælleren Miras og englænderen Lincolns samtale. På næste niveau forekommer Mira og Lincoln som fortællere, og på tredje niveau refererer Lincoln Pilots, baronens og jødens fortællinger. (Jørgensen, 1999, s. 19). Via Karen Blixens fortællere gennemspilles en række mulige fortolkninger af livet, som tilsammen udgør et kinesisk æske-system, der bevæger sig mod det uendelige. Spørgsmålet "hvem er jeg?" står centralt i hendes fortællinger. Dette identitetsspørgsmål knytter sig til det enkelte subjekts problemer med at orientere sig i en moderne kompleks og foranderlig livssammenhæng. Karen Blixen nærmer sig svaret ved at fortælle, at vi altid allerede er indføjet i en fortælling - i første omgang en familiemytologi - og at dét, det gælder om, er at forstå, hvordan vi er placeret i de forskellige fortællinger. Svaret findes imidlertid ikke i subjektiviteten, men uden for subjektet, i et større mønster, som fortællingen netop står som skaber af. (Engberg, 2000, s. 100). Med denne fokuseren på eksistens og identitet indskriver Karen Blixen sig inden for den eksistentialistiske retning. Eksistensproblemet er jo netop centralt i "Drømmerne", hvor Lincoln spørger Pellegrina: "'Hvem er Du?'" (Blixen, 1935, s. 307). Spørgsmålet udløser Pellegrinas flyveforsøg og er således indirekte grunden til hendes død. Hele hendes eksistens er netop bestemt ud fra hendes forskellige identiteter, og da disse bliver afsløret og forbundet med hinanden, falder hendes eksistensgrundlag bort. 5. Villy Sørensen og den fantastiske fortælling Forfatteren Villy Sørensen ( ). Villy Sørensen vokser op i et småborgerhjem i Valby. Efter studentereksamen påbegynder han filosofistudiet på Københavns Universitet, men tager ingen eksamen og lever herefter som forfatter. Med sine moderne eventyr og fantastiske fortællinger har Villy Sørensen skabt noget af det væsentligste i 1950'ernes og 60'ernes danske prosa. Han har desuden som essayist i høj grad været med til at præge tidens åndsliv og debat, bl.a. som medredaktør af tidsskriftet "Vindrosen" fra

20 Villy Sørensens forfatterskab kan inddeles i kunst, filosofi og samtidskritik. Fælles for de tre udtryksformer er den samme erkendelse og bestræbelse: at lade mennesket komme til en så sand forståelse af sig selv, at det kan leve frit. Forfatterskabet omfatter bl.a. bøgerne: "Sære historier" (1953), "Ufarlige historier" (1955) og "Formynderfortællinger" (1964). Villy Sørensen er bl.a. blevet tildelt: Kritikerprisen, Det Danske Akademis pris og Nordisk Råds Litteraturpris. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Modernisme. Udover at indskrive sig inden for den litterære periode eksistentialismen (afsnit 4.2.) er Villy Sørensens tekster også præget af modernistiske tendenser. Modernismen kan deles op i flere faser, men overordnet set præger modernismen især 50'ernes og 60'ernes litteratur. Modernismen kan historisk set føres tilbage til symbolismen. Efter 50'ernes og 60'ernes stærke præg af modernistiske tendenser genoptages retningen i 1980'erne af postmodernisterne. For modernisterne består verden ikke længere af romantisk kærlighed eller naturidyl. Den virkelighed, der omgiver efterkrigsmennesket, er præget af storbyer, teknologi og naturvidenskab. Når det drejer sig om mennesket, sker der en forskydning til de biologiske processer og ubevidst psykologiske mekanismer. Det er de uerkendte og fortrængte områder hos mennesket, som interesserer modernisten. Virkeligheden opleves som splittet og mennesket som fremmedgjort. Disse vilkår fortrænges dog ikke, men fastholdes i en konfrontation med virkeligheden. Modernisten prøver ikke at hele den splittede virkelighed, men erkender dens ufuldkommenhed og prøver at forstå den ud fra denne opfattelse. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Analyse af udvalgte tekster af Villy Sørensen. På de følgende sider vil jeg gennem en analyse kigge nærmere på de fantastiske træk i Villy Sørensens historier. I analysen inddrages følgende tekster: "Tigrene" ("Sære historier", 1953), "Købmanden" ("Ufarlige historier", 1955) og "En glashistorie" ("Formynderfortællinger", 1964) Illusionen: 20

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere