Den fantastiske fortælling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fantastiske fortælling"

Transkript

1 Den fantastiske fortælling - med udgangspunkt i tekster af H. C. Andersen, Karen Blixen og Villy Sørensen Af Anna Schmidt Institut for Nordisk Filologi, Dansk (grundfag 2. år), Litteraturhistorie II, 25 normalsider, vejleder: Vibeke A. Pedersen August 2003 Karakter: 9 Den fantastiske fortælling 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... s Den fantastiske fortælling... s H. C. Andersen og den fantastiske fortælling... s Forfatteren H. C. Andersen ( )... s Romantisme... s Analyse af udvalgte tekster af H. C. Andersen... s To verdener mødes... s Den splittede kunstner og splittelsen mellem det gode og det onde... s Den mytiske tendens... s Fortælleren i stilen... s Karen Blixen og den fantastiske fortælling... s Forfatteren Karen Blixen ( )... s Eksistentialisme... s Analyse af udvalgte tekster af Karen Blixen... s Det overnaturlige... s Dobbeltgængermotivet og kunstnerens splittelse... s Myten... s Den kinesiske æske - fortællestil og fortællerrolle... s.15 2

3 5. Villy Sørensen og den fantastiske fortælling... s Forfatteren Villy Sørensen ( ) s Modernisme... s Analyse af udvalgte tekster af Villy Sørensen... s Illusionen... s Splittelsen... s Myten og den kunstneriske erkendelse... s Det sproglige spil... s En linie i de fantastiske fortællinger... s Den fantastiske fortællings gennembrud... s De fantastiske træk hos H. C. Andersen, Karen Blixen og Villy Sørensen... s Det guddommelige og det pyskologiske perspektiv... s Den fantastiske fortælling frem mod i dag... s Konklusion... s.27 Litteraturliste + billedliste Den fantastiske fortælling - med udgangspunkt i tekster af H. C. Andersen, Karen Blixen og Villy Sørensen 1. Indledning. Den fantastiske fortælling får i Danmark sit egentlige gennembrud i første halvdel af 1800-tallet, hvor navnligt H. C. Andersens tekster rummer træk, der gør det nærliggende at placere dem inden for den fantastiske litteratur. En del af disse træk tages siden hen op af 3

4 bl.a. Karen Blixen og Villy Sørensen. I denne opgave fokuseres der primært på tekster af disse tre forfattere, H. C. Andersen, Karen Blixen og Villy Sørensen, men også tekster af andre forfattere berøres i mindre omfang. Gennem en analyse af tekster af de tre forfattere, hvor der fokuseres på de fantastiske kendetegn, trækkes en linie i den fantastiske fortællings historie, og udviklingen af den fantastiske fortælling belyses. Formålet med opgaven er at påvise, at de analyserede tekster af de tre forfattere kan klassificeres som fantastiske fortællinger: Hvilke kendetegn ved den fantastiske fortælling inddrages, og hvorledes inddrages de? Endvidere er formålet med opgaven at belyse ligheder og forskelle imellem teksterne af de tre forfattere set i biografisk såvel som samtidsorienteret perspektiv. Opgaven indledes med et redegørende afsnit, hvor der kigges på den fantastiske fortællings opståen og på genredefinitioner af den fantastiske fortælling. I analyseafsnittet analyseres først tekster af H. C. Andersen, dernæst tekster af Karen Blixen og til sidst tekster af Villy Sørensen. 1 Disse tre analyseafsnit indeholder udover analysen indledningsvis en kort redegørelse for forfatterens liv samt en kort redegørelse for den litterære periode, indenfor hvilken forfatteren kan placeres. Efterfølgende opsummeres og sammenlignes de tre analysedele, og der trækkes en linie i de fantastiske fortællinger. Samme afsnit indeholder også en perspektivering, hvor der inddrages andre tekster med relevans for den fantastiske fortælling. Afslutningsvis følger en konklusion, hvor jeg opsummerer og rekflekterer over de væsentlige punkter i opgaven. 2. Den fantastiske fortælling. Den fantastiske fortællings opståen kan ses som en reaktion mod 1700-tallets rationalisme. Det meste af 1700-tallet havde nemlig været præget af et rationelt og praktisk syn på tilværelsen og af rationalismens ideal - den gode borger, der gør nytte til fælles gavn. I modsætning til dette sættes der i romantikken fokus på følelsen og fantasien. Det er dog først nogle år senere - i romantismen - at den fantastiske fortælling får sit egentlige gennembrud med en forfatter som H. C. Andersen, som til en vis grad fjerner sig fra den 1 Det skal nævnes, at mængden af sekundær litteratur om forfatterskaberne er meget omfattende. De analyse- og fortolkningsmuligheder, som er inddraget i denne opgave, er udvalgt i overensstemmelse med min egen holdning og med henblik på relevans for mit formål med opgaven. 4

5 tidlige romantik. (Fischer Hansen, Anker Jørgensen, Michelsen, Sørensen og Tonnesen (red.), 1981, s. 257). Den fantastiske fortælling har rødder i både eventyret og myten. Thomas Bredsdorff definerer i "Sære fortællere" den fantastiske fortælling som genre således: "Hvis den fantastiske fortælling er en genre, så er den i hvert fald som sådan meget rummelig. Den rummer rene eventyr (...) og legender (...). Den omfatter fortællinger der som "Købmanden" (af Villy Sørensen) på det nærmeste er romaner i miniformat (...). Det afgørende er at de alle har en række stiltendenser fælles (...)." (Bredsdorff, 1967/1968, s. 94, min tilføjelse i parentes). Det er således vanskeligt at definere den fantastiske fortælling som en selvstændig genre, men de fantastiske fortællinger rummer visse fællestræk, som i det følgende vil blive gennemgået. Udgangspunktet for denne opgave er denne brede definition af den fantastiske fortælling, som altså både inkluderer eventyr, legender og "mini-romaner" som "Købmanden". Der skelnes således i denne opgave ikke så skarpt mellem f.eks. eventyr og fantastisk fortælling eller allegori og fantastisk fortælling, som f.eks. Finn Barlby gør i "Det dobbelte liv". (Barlby, 1993/1994, s. 69). 2 Tzvetan Todorov har i bogen "Den fantastiske litteratur" defineret den fantastiske fortælling som en selvstændig genre, men som tilgrænsende til bl.a. allegorien. Det fantastiske defineres af Todorov som "...den tøven, et menneske, der kun kender naturlovene, fornemmer, stillet over for en tilsyneladende overnaturlig hændelse." (Todorov, 1970, s. 28). Læserens tøven og usikkerhed overfor de fantastiske elementer i teksten opstår ofte i forbindelse med illusions- og drømmeantydninger, hvor læseren bliver usikker på, om der er tale om virkelighed eller drøm. Dette træk ved de fantastiske fortællinger inddrages i denne opgave sammen med de nedenfor opstillede kendetegn, som tager udgangspunkt i Bredsdorffs definition. I de fantastiske fortællinger gennemføres sammenstødet mellem to verdener - mellem et ikke-fantastisk og et fantastisk univers. Det fantastiske inddrages ofte i form af illusions- og drømmeantydninger (som Todorov er inde på). Splittelsen er et gennemgående træk ved de fantastiske fortællinger, som ofte udtrykkes ved at belyse indre forhold i kunstneren. I nogle af fortællingerne gøres indre 2 Jeg har således valgt at inddrage f.eks. "Den lille Havfrue", selvom bl.a. Finn Barlby i "Det dobbelte liv" (s. 69), placerer "Den lille Havfrue" under den selvstændige genre allegori. Imidlertid indeholder "Den lille Havfrue" efter min mening adskillige fantastiske træk som ikke nødvendigvis udelukker de allegoriske træk eller omvendt, hvorfor den er medtaget i denne opgave. 5

6 tilstande i personerne anskuelige i ydre situationer, f.eks. kan splittelsen vise sig i form af en fysisk dobbeltgænger. (Bredsdorff, 1967/1968, s ). Kendetegnende for de fantastiske fortællinger er også fortællingernes trækken på de gamle myter. De fantastiske fortællinger udelader ofte overflødige realistiske detaljer, ligesom de gamle myter gør det. Den mytiske tendens er, som Thomas Bredsdorff skriver i "Sære fortællere": "...tendensen til i en given menneskelig situation at se det grundlæggende og fremstille det i håndgribelige billeder som lægger vægt på dette, snart med forlæg i en gammel myte, snart uden, men så som de gamle myter: enkelt og konkret." (Bredsdorff, 1967/1968, s. 95). Karakteristisk for den fantastiske fortælling er desuden dobbeltheden i sproget, mellem det der siges på overfladen og en underliggende pointe. Desuden er fortællerens tilstedeværelse ofte synlig i de fantastiske fortællinger. (Bredsdorff, 1967/1968, s ). 3. H. C. Andersen og den fantastiske fortælling Forfatteren H. C. Andersen ( ). H. C. Andersen vokser op i et proletarmiljø i Odense som søn af en skomager. Efter sin konfirmation i 1819 rejser han til København for at prøve lykken som skuespiller, danser og sanger, men uden held. P.g.a. manglende skolekundskaber sættes han ved hjælp af kongelig understøttelse i latinskole fra I begyndelsen af 1830'erne kommer hans produktivitet som forfatter for alvor i gang, og omkring århundredets midte er han kendt i både Danmark og Europa. H. C. Andersens forfatterskab spreder sig over mange genrer, bl.a. eventyrgenren. I alt har H. C. Andersen udgivet 156 eventyr (fra ). Karakteristisk for eventyrene er den ironiske spænding mellem fortællestilens appel til et barnligt publikum og de tolkningsmuligheder, som åbner sig for den voksne. Et centralt tema er splittelsen - en splittelse, som H. C. Andersen selv oplevede mellem sin proletariske baggrund og dannelseskulturen i den samfundsmæssige elite, som han endte med at tilhøre. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Romantisme. 6

7 Begrebet romantisme betegner den senere romantik fra ca til Romantismen er kendetegnet ved en mere distanceret intellektuel holdning og en mere kompliceret psykologi end den, som optræder i den tidlige romantik. Personerne i romantismens værker reflekterer over sine egne følelser, og det er ofte splittede mennesker, som skildres, fremfor det hele menneske som i romantikken. Af romantismens centrale skikkelser kan udover H. C. Andersen bl.a. nævnes filosoffen Søren Kierkegaard. 3 Det interessante viser sig som et gennemgående træk i romantismens litteratur. J. L. Heiberg 4 opridser i en anmeldelse forskellen på den ældre romantiks persontegning og den nye. Mens den ældre persontegning beskæftiger sig med det umiddelbart synlige og overfladiske indhold, forudsætter den moderne persontegning, at der under overfladen ligger noget andet, som er fortiet. Fascinationskraften som udgår fra dette fortiede, kalder Heiberg for det interessante (Lundbo Levy, Mortensen og Nielsen, 1994, s ). Denne dobbelthed illustreres ofte ved, at to separate figurer sammenholdes til en siamesisk enhed. Dette er f.eks. tilfældet i R. L. Stevensons 5 kendte historie om Dr. Jekyll og Mr. Hyde, hvor skiftevis englen og djævlen behersker det fælles legeme. Set i større perspektiv er romantismen udtryk for en begyndende skepsis over for romantikkens tro på en højere guddommelig verdensorden. Holdningen er dog stadig noget uafklaret hos romantismens forfattere (bl.a. hos H. C. Andersen), og det er først efter 1870 med naturalismens gennembrud, at en egentlig politisk og samfundskritisk digtning opstår. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Analyse af udvalgte tekster af H. C. Andersen. I de følgende afsnit analyseres med henblik på de fantastiske træk historierne "Den lille Havfrue", 1837 ("H. C. Andersens Eventyr", 1919, bind I), "Sneedronningen", 1845 og "Skyggen", 1847 ("H. C. Andersens Eventyr", 1919, bind II). I mindre omfang inddrages også "Springfyrene", 1845 ("H. C. Andersens Eventyr", 1919, bind II). 3 Søren Kierkegaard ( ): Dansk filosof og forfatter. Centralt for Kierkegaard står spørgsmålet om menneskets sande eksistens. 4 Johan Ludvig Heiberg ( ): Dansk forfatter og toneangivende i det københavnske borgerskab. 5 Robert Louis Stevenson ( ): Skotsk forfatter. Har bl.a. skrevet "The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde", 1886 (på dansk "Dr. Jekyll og Mr. Hyde", 1889). 7

8 To verdener mødes: Som nævnt i afsnit 2 forekommer der i de fantastiske fortællinger ofte et sammenstød mellem to verdener, således også i H. C. Andersens. Han mente ikke, at tingene omkring ham kunne deles op i naturlige og overnaturlige, og derfor lod han ofte i sine fortællinger det naturlige og overnaturlige mødes. Ifølge Paul V. Rubow hørte H. C. Andersen "...til de Sjæle for hvilke Modsætningen mellem Miraklet og Tingenes naturlige Sammenhæng er uantagelig..." (Rubow, 1943, s. 91). Dertil kom, at H. C. Andersen gennem sit bekendtskabs- og lærlingeforhold til samtidens største videnskabsmand H. C. Ørsted 6 mødte en filosofi, som opfatter modsætningen mellem virkeligheden og miraklet, mellem ånden og naturen, som en illusion. (Rubow, 1943, s. 89). "Skyggen" handler om den lærde mand og hans skygge. En dag selvstændiggøres skyggen, men vender senere tilbage til den lærde mand. Herefter bliver den lærde mand sin egen skygges skygge, og historien ender med, at den lærde mand henrettes af skyggen, som vinder prinsessen og hele kongeriget. I "Skyggen" er grænsen mellem det fantastiske og det ikke-fantastiske nedbrudt: "De indledende beskrivelser af den lærdes logi i det solhede Syden, (...) fører fra starten af læseren ind i et fantastisk univers, hvor alt bliver tvetydigt, hvor alt kan forstås på mere end én måde..." (Johansen, 1986, s. 34). P.g.a. illusionsantydninger kommer læseren ofte i tvivl om, hvad han/hun skal mene om de fænomener, der skildres, og der opbygges derved en tøven hos læseren, f.eks.: "En Nat vaagnede den Fremmede, (...) og han syntes at der kom en forunderlig Glands fra Gjenboens Altan, (...) og midt imellem Blomsterne stod en slank, yndig Jomfru, (...) i eet Spring var han paa Gulvet, (...) men Jomfruen var borte, Glandsen var borte..." (Andersen, 1919, s. 253, bind II). Via illusionsantydninger som denne nedbrydes skellet mellem det fantastiske og det ikke-fantastiske univers. "Den lille Havfrue" handler om havfruens stræben efter jordisk kærlighed og om ønsket om at vinde en udødelig sjæl. I "Den lille Havfrue", hvor havfruen i sit ønske om at vinde prinsens kærlighed afgiver sin havfruehale til fordel for et liv på smertende ben i menneskenes verden, findes også sammenstødet mellem forskellige verdener, men her foregår sammenstødet via en allegori. Havfrueverdenen er nemlig en allegori på menneskeverdenen - den er et abstrakt billede på virkeligheden. Der tages således i havfrueverdenen udgangspunkt i virkeligheden, hvilket i sig selv ikke peger hen imod det 6 Hans Christian Ørsted ( ): Dansk fysiker. 8

9 fantastiske, men i modsætning til menneskenes verden forekommer der i havfrueverdenen ikke-naturlige og usandsynlige fænomener, som f.eks. heksen og havfruerne. De to verdener er forbundet via den lille havfrue, som har adgang til begge verdener Den splittede kunstner og splittelsen mellem det gode og det onde: I "Skyggen" kan hovedpersonen, den lærde mand og hans skygge, opfattes som to forskellige sider af én person. Splittelsen viser sig, da skyggen en dag forlader den lærde mand og selvstændiggøres. (Andersen, 1919, s. 254, bind II). Konflikten mellem den lærde mand og skyggen kan ses som udtryk for et sammenstød mellem en idealistisk, vertikal embedsmandskultur (den lærde mand) og en ny på individuelt profitjageri baseret samfundsform (skyggen og prinsessen). (Johansen, 1986, s. 32). 7 På den ene side må skyggen afvise den lærde mand, fordi den lærde står i vejen for profitmaksimeringen (skyggen forlader den lærde), men på den anden side har skyggen brug for den lærde mand, fordi den lærde udgør betingelsen for hans opstigning til samfundets top (skyggen kommer tilbage til den lærde). (Johansen, 1986, s ). I "Skyggen" henviser den lærde mand og skyggen til to forskellige kunstnertyper, henholdsvis det poetiske geni og den, der praktisk udnytter digterevnen, hvilket bl.a. kan ses på skyggens fine klæder. Skyggen, som forstår at udnytte poesien økonomisk, er den, der når længst. Hermed siger H. C. Andersen indirekte, at det ikke nødvendigvis er den dygtigste digter og den reneste poesi, som vinder størst anerkendelse hos publikum - tværtimod. Den lærde mand, som jo er det poetiske geni, forstår ikke at udnytte sit talent i praksis og ender derfor med at være underlagt sin egen skygge og dør. (Leffers, 1994, s ). Denne holdning skal ses på baggrund af H. C. Andersens samtid, hvor flere afgørende nyorienteringer er på vej over hele Europa. En af disse er de borgerlige handelsprincipper, der presser på som gryende kapitalisme. Det er bl.a. denne nye samfundsform, som H. C. Andersen kommenterer i "Skyggen". Som Finn Barlby skriver, slutter fortællingen med det uudtalte råb: "'Idealisten er død! Sælgeren leve!'" Dertil kommer, at der som følge af opfindelsen af papirmaskinen (1799) kommer store mængder litteratur til Danmark, som er fremstillet med større blik for salgbarhed end for kunstnerisk kvalitet. (Barlby, 1993/1994, s. 8-9). "Den lille Havfrue" handler om kunstnerens (havfruens) dragning mod at udnytte sit talent, tjene et højere formål og dermed følge det, som fornemmes som en indre 7 Oprindeligt nævnt af Peer E. Sørensen, "H. C. Andersen & Herskabet", 1973, GMT, s

10 nødvendighed, og samtidig det, der holder kunstneren tilbage - i havfruens tilfælde det faktum, at hun er havfrue og ikke menneske. Kunstnerens splittelse er udtryk for H. C. Andersens egen splittelse. Efter han var blevet en kendt forfatter satte hans succes ham i permanent konflikt mellem hans proletariske baggrund og dannelseskulturen i den samfundsmæssige elite, som han endte med at tilhøre. Denne konflikt kan illustreres ved et eksempel fra "Skyggen". Om skyggen lyder det: "...jo Skyggen var overordentlig godt klædt paa, og det var just det, som gjorde, at den var ganske et Menneske." (Andersen, 1919, s. 258, bind II). Her antyder fortælleren, at han deler skyggens opfattelse af, at de gode borgeres menneskelighed er ren facade. Men samtidig kommer det frem, at fortælleren selv har lighedspunkter med den selviscenesættende skygge, som nok henter sig levebrød hos de gode borgere, men som samtidig føler sig fremmed blandt dem og foragter dem i det skjulte. På den måde kan fortællingen læses som "...et karikeret, men også ironisk-dæmoniseret selvportræt af en eventyrdigter, som havde gjort sig fri af sit oprindelige sociale miljø og nu færdedes i de dannede kredse uden at føle sig hjemme dér." (Lundbo Levy m.fl., 1994, s. 147). Historien "Sneedronningen" handler også om splittelse - mellem godt og ondt. I historien følger vi den lille pige Gerdas rejse til snedronningens slot, hvor drengen Kay befinder sig efter at have fået et glaskorn fra troldspejlet i øjet. Efter at Kay har fået glaskornet i øjet begynder det onde at træde tydeligt frem: "Det var just saadant et af disse Glaskorn, der sprang fra Speilet, Troldspeilet, vi huske det nok, det fæle Glas, som gjorde at alt Stort og Godt, der afspeilede sig deri, blev Smaat og Hæsligt..." (Andersen, 1919, s. 90, bind II). Kay overvinder dog splittelsen mellem det gode og det onde ved at blive elsket af Gerda: "...da græd den lille Gerda hede Taarer, de faldt paa hans Bryst, de trængte ind i hans Hjerte, de optøede Iisklumpen og fortærede den lille Speilstump derinde..." (Andersen, 1919, s. 129, bind II). Det er dog ikke kun Gerdas kærlighed, der hjælper Kay, men også erkendelsen af Guds almagt for deraf bliver man et frit menneske: Hvis man kan lægge ordet "Evigheden" med "Forstands-Iisspillet", så bliver man sin "egen Herre". (Andersen, 1919, s. 128, bind II). (Bredsdorff, 1967/1968, s. 42) Den mytiske tendens: H. C. Andersen tager i flere af sine tekster udgangspunkt i de gamle myter. "Skyggen" trækker på myten om Faust. Faust-myten handler om faldet fra det hele menneske til det spaltede menneske. Faldet skyldes trangen til erkendelse. 10

11 Erkendelsestrangen ender dog i det absurde, fordi det faustiske menneske står alene overfor massen og herved er ude af stand til at etablere fælles menneskelige værdier. (Pedersen, 2000, s. 28). Ved at sammenligne "Skyggen" af H. C. Andersen og Goethes 8 "Faust" kan flere paralleller drages. Den væsentligste parallel er skyggemotivet, som kan uddrages "...ved hjælp af en sammenligning mellem fristelsesscenen i begyndelsen af eventyret og scenen foran porten i 'Faust' (1. del), hvor Faust siger: 'Ak, tvende sjæle huses i mit bryst...'." (Nyborg, 1962, s. 211). I "Faust" indgår altså ligesom i "Skyggen" splittelsen, som et centralt tema. I "Den lille Havfrue" skildres som i "Skyggen" faldet fra det hele menneske - her via syndefaldsmyten. Syndefaldsmyten handler om, hvordan kundskaben om at være et jeg straks fører til en konflikt med Gud, og medfører et fald fra uskyldheden frem mod splittelsen. (Pedersen, 2000, s. 15). I "Den lille Havfrue" skaber havfruens forvandling fra havfrue til menneske allusioner til Eva i paradiset: "...hun (havfruen) slog sine (øjne) ned og saae, at hendes Fiskehale var borte, og at hun havde de nydeligste smaa, hvide Been, nogen lille Pige kunde have, men hun var ganske nøgen..." (Andersen, 1919, s. 130, bind I, mine tilføjelser i parentes). Her opdager havfruen sin egen nøgenhed på samme måde, som Eva opdager sin efter at have overtrådt Guds bud i paradisets have. (Dahlerup, 1995, s. 22). Hermed udtrykkes en af tekstens pointer, nemlig den, at gode handlinger og uskyld befinder sig på et højere niveau end den jordiske kærlighed. Havfruen stræber efter den jordiske kærlighed, men mister derved sin uskyld. I nogle af sine tekster udtrykker H. C. Andersen en forestilling om, at forsynet hjælper den udvalgte. Dog er troen på forsynet afdæmpet i f.eks. "Den lille Havfrue". (Rubow, 1943, s. 95). Havfruen er nemlig afhængig af menneskenes kærlighed: "'Havfruen har ingen udødelig Sjæl, kan aldrig faae den, uden hun vinder et Menneskes Kjærlighed!'" (Andersen, 1919, s , bind I). Hun har dog mulighed for at komme i Guds rige om tre hundrede år, men også dette er usikkert: "'Usynligt svæve vi ind i Menneskenes Huse, (...) og for hver Dag vi finde et godt Barn, (...) forkorter Gud vor Prøvetid. (...) men see vi et uartigt og ondt Barn, da maae vi græde Sorgens Graad, og hver Taare lægger en Dag til vor Prøvetid!'" (Andersen, 1919, s , bind I). 8 Johann Wolfgang von Goethe ( ): Tysk digter. Har bl.a. skrevet "Faust" (1. del 1808 og 2. del på dansk 1. og 2. del 1847). 11

12 Skildringen af det hele menneskes fald i form af Faust- og syndefaldsmyten kan hos H. C. Andersen ses som udtryk for overgangen mellem romantikken og romantismen. Som det tidligere blev nævnt, er det jo netop karakteristisk for romantismens værker, at personerne heri skildres som spaltede til forskel fra romantikkens, som skildres som hele Fortælleren i stilen: H. C. Andersen er i særlig høj grad kendt for sin sprogbrug. Et kendetegnende træk ved hans sprog er sammenhængen mellem velkendte vendinger og fysisk virkelighed. F.eks. lyder det om springgåsen i historien "Springfyrene", hvor loppen, græshoppen og springgåsen (som i øvrigt kan tale) konkurrerer om hvem, der kan springe højst: "Den har Been i Panden!" (Andersen, 1919, s. 188, bind II), hvilket betyder det samme som at have ben i næsen. Den overførte betydning af vendingen "ben i panden" er her således forbundet med det fysiske udgangspunkt, nemlig det, at springgåsen har mange ben. (Bredsdorff, 1967/1968, s. 39). Det barnlige publikum opfatter sandsynligvis talemåden ("ben i panden") som noget i forvejen bekendt, og således appellerer teksten i hvert fald på overfladen til den barnlige læser. Til gengæld forstår barnet muligvis ikke sammenhængen mellem talemåden og det fysiske udgangspunkt. Dette er således et eksempel på den ironiske spænding mellem fortællestilens appel til barnet og de tolkningsmuligheder, som åbner sig for den voksne. Dette træk var på H. C. Andersens tid noget nyt og banebrydende i Danmark. Som så meget andet nyt og ukendt blev dette sproglige træk kritiseret af samtiden, idet denne stil ikke blev accepteret af den akademiske tradition. Til gengæld er det i høj grad denne sproglige stil, som har vundet stor anerkendelse i eftertiden. Det karakteristiske ved mange af H. C. Andersens historier og ved de fantastiske fortællinger er, at der ikke gøres noget forsøg på at skjule fortællerens stemme. Om H. C. Andersens fortæller skriver Paul V. Rubow: "En første Forudsætning for at Eventyret skulde sejre i den Form Andersen ønskede at give det, var Valget af en Eventyrfortæller." (Rubow, 1943, s. 187). H. C. Andersen selv har formuleret følgende om fortælleren i sine historier: "'Man skulde i Stilen høre Fortælleren, Sproget maatte derfor nærme sig det mundtlige Foredrag'." (Bredsdorff, 1967/1968, s. 93). 9 Et godt eksempel kan findes i "Sneedronningen", hvor læseren tydeligt kan høre fortælleren. Her lyder det indledningsvis: "See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien, veed vi mere, end vi nu vide, 9 Oprindeligt nævnt af H. C. Andersen,

13 for det var en ond Trold; det var een af de allerværste, det var 'Dævelen'. Een Dag var han i et rigtigt godt Humeur..." (Andersen, 1919, s. 83, bind II). Ved at bruge ord som du og vi (sidstnævnte i ovenstående eksempel) etablerer H. C. Andersen et direkte forhold til sin læser, hvilket er et gennemgående træk ved mange af hans historier. 4. Karen Blixen og den fantastiske fortælling Forfatteren Karen Blixen ( ). Karen Blixen vokser op som datter af forfatteren og politikeren Vilhelm Dinesen. Efter faderens selvmord i 1895 præges Karen Blixens opvækst af moderens familie, som af Karen Blixen opleves som moralsk og livsfjendsk. I 1913 gifter hun sig i Nairobi med sin fætter. Sammen driver de i de følgende år en kaffefarm i Afrika. Efter ægteskabets opløsning i 1922 bliver Karen Blixen i Afrika og vender først tilbage til Danmark i Karen Blixens egentlige debut som forfatter får hun under synonymet Isak Dinesen med samlingen "Seven Gothic Tales" (1934, på dansk "Syv fantastiske Fortællinger" 1935), som gør hende berømt i USA og England. Af efterfølgende værker kan bl.a. nævnes "Vinter-eventyr" som udkommer i Karakteristisk for Karen Blixens forfatterskab er bl.a. de samtalende jeg-fortællere, som beretter fortællingerne, og den ofte bevidst gammeldags fortællestil med henvisninger til Bibelen og den litterære tradition. Fortællingerne skildrer ofte et menneske, som står overfor et afgørende valg i livet. Beslutningsprocesserne i forbindelse hermed aktiverer fællesmenneskelige kræfter, som Karen Blixen beskriver i myter og symboler. Karen Blixens kunst rummer et oprør mod borgerlighed og konvention og er samtidig udtryk for et kvindeoprør. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Eksistentialisme. På flere punkter adskiller Karen Blixen sig fra sine medforfattere i samtiden. Mange litteraturhistorikere har således placeret hende inden for forskellige perioder. I "Litteraturhistorier" af Jette Lundbo Levy m.fl. placeres Karen Blixen blandt surrealisterne og som moderne med den begrundelse, at man kan opfatte hendes fortællinger som et kulturrevolutionært projekt. (Lundbo Levy m.fl., 1994, s. 352). Jeg har i denne opgave imidlertid valgt at placere hende inden for den eksistentialistiske retning, vel vidende at hendes tekster kun indeholder en del af de eksistentialistiske træk. Men som jeg vil komme 13

14 ind på i analyseafsnittet, fokuserer hun i sine tekster på identitetsspørgsmål og på dét, at træde ud af den rolle man spiller for i stedet at være sig selv. Eksistentialismen er en filosofisk retning, der går tilbage til Kierkegaard, og den er senere blevet videreudviklet af bl.a. Friedrich Nietzsche. 10 I Danmark får eksistentialismen især stor betydning for litteraturen i de første årtier efter 2. verdenskrig, og dens påvirkning kan bl.a. ses hos en forfatter som Villy Sørensen (hovedafsnit 5). Udgangspunktet for eksistentialismen er opfattelsen af, at mennesket har en bevidsthed om sig selv og er i stand til at foretage valg. På trods af dette lader mennesket sig alligevel styre af omstændighederne og drukner spørgsmålet om meningen med tilværelsen i optagethed af daglige gøremål. Mennesket bliver derved fremmed for sig selv. For at mennesket kan blive sig selv, kræver det, at mennesket træffer et valg om at overtage ansvaret for sit liv og at vedkende sig, hvem det er. Dette valg udebliver dog ofte, fordi friheden til at vælge skaber angst. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Analyse af udvalgte tekster af Karen Blixen. Med fokus på kendetegnene ved den fantastiske fortælling analyseres på de følgende sider tre af Karen Blixens fortællinger: "Aben" og "Drømmerne" ("Syv fantastiske Fortællinger", 1935) og "Skibsdrengens fortælling" ("Vinter-eventyr", 1942) Det overnaturlige: Ligesom i "Skyggen" er skellet mellem det fantastiske og det ikke-fantastiske nedbrudt i "Aben". I historien besøger Boris sin tante (og hendes abe) på klosteret, efter at han har rodet sig ud i en formentlig homoseksuel affære. Her beder han hende om ægteskabsråd, hvorefter tanten (priorinden) foreslår nabodatteren Athene som hustru. Hun er dog ikke helt indforstået med ægteskabsplanerne. Det overnaturlige inddrages flere steder i teksten. Et tydeligt eksempel forekommer i slutningen: "...ved højlys Dag og for deres Øjne, indtraadte et Hamskifte, en stor Metamorphose. Den gamle Dame, hvem de nylig havde talt med, blev spjættende og forpustet tvunget i Gulvet, knust og forvandlet. Hvor hun havde ligget, sad nu en Abe og krøb pibende sammen..." (Blixen, 1935, s ). Med bl.a. denne hændelse overskrides grænsen til det fantastiske univers. 10 Friedrich Wilhelm Nietzsche ( ): Tysk filosof. Centralt for Nietzsche står "Guds død". Kristendommen har mistet sin troværdighed, og de hidtil højeste værdier er herved blevet udhulet. 14

15 I Karen Blixens fortællinger skabes ofte spændingen mellem det ubevidste og det bevidste, mellem drøm og virkelighed, hvilket hænger sammen med hendes opvækst i et miljø præget af en streng moralistisk kristendom, som hun vendte sig imod. Det, hun hørte gennem religionen, svarede ikke til det hun oplevede i livet (f.eks. farens selvmord), og som følge heraf blev interessen for det ubevidste og det usynlige næret. (Henriksen, 1992, s ). Således er tingene i historien "Drømmerne" heller ikke, som de umiddelbart tager sig ud. Fortællingen handler om operasangerinden Pellegrina, som efter en brand mister sin stemme, hvorefter hun kaster sig ud i skiftende identiteter. I de forskellige identiteter møder hun forskellige mænd, som først i slutningen, hvor Pellegrina dør, møder hinanden og derved får kendskab til hendes skiftende identiteter. I historiens indledning antydes forholdet mellem illusion og virkelighed: "Denne stille Nat var forvirrende, svimlende og farlig i sin dybe Fred og Ro, (...) som om der ved Trolddom var vendt op og ned paa selve dens Sjæl, (...) Men Maaneskinnet paa Søen var saa blændende klart, at det saa ud, som alt Lys i Verden udstraalede fra Havet, for at genspejles i Himmelrummet." (Blixen, 1935, s. 257). I beskrivelsen står himmel og hav i ét, og de faste strukturer inden for det vi normalt betegner som virkelighed er ophævet. (Johansen, 1986, s. 90). I "Skibsdrengens fortælling" redder skibsdrengen Simon i fortællingens begyndelse en falk. Senere hen stikker han i selvforsvar en mand ned, hvorefter han flygter. Han bliver herefter reddet fra sine forfølgere af en gammel lappekone, Sunniva.. Sunnivas overmenneskelige egenskaber antydes, idet hun siger til skibsdrengen: "'Men du husker da i hvert Fald den Falk, som sad fast i Taklegarnet i et af Faldene paa din Bark (...). Den Falk var mig. Vi Lapper flyver ofte saadan for at se os om i Verden'." (Blixen, 1942, s. 14). Sunniva er altså på sin vis karakteriseret ved sin allestedsnærværelse og antydningen af hendes flyveevne peger i retning af det fantastiske. (Johansen, 1986, s. 98) Dobbeltgængermotivet og kunstnerens splittelse: Ligesom hos H. C. Andersen er splittelsen i Karen Blixens fortællinger et centralt tema, og splittelsen markeres ofte i form af en dobbeltgænger. I fortællingen "Aben" er priorinden og aben hinandens dobbeltgænger. Dobbeltgængermotivet påpeges direkte i fortællingen, da greven taler om kærlighedens gudinde (Blixen, 1935, s. 106), som forestiller: " set forfra, af Ansigt og Statur en skøn Kvinde; men når man vender hende om, paa Bagsiden en grinende Abe." (Brix, 1949, s. 56). I slutscenen forvandles aben til priorinden og omvendt. I følgende uddrag sker også en forvandling: "Pludselig rejste 15

16 Priorinden sig op og ilede hen til Vinduet, som agtede hun at styrte sig ud af det. (...) Hun var helt forvandlet (...). Hun gik saa let, at det virkelig tog sig ud, som om hun havde kastet en svær Byrde ud af Vinduet og nu kom svævende imod ham en Tomme over Gulvet." (Blixen, 1935, s. 113). I uddraget styrter priorinden sig ud af vinduet, og den priorinde, der kommer tilbage til Boris, er i virkeligheden aben. Den der arrangerer "Forførelsessouper" er således aben, som nu går sansernes eller lystens vej med de to unge. (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 49). Aben er således i historien et symbol på den menneskelige drift, som imidlertid ikke er erkendt og forstået af de tre hovedpersoner (priorinden, Boris og Athene). Hos priorinden er seksualiteten fortrængt, hos Boris har seksualiteten udviklet sig i homoseksuel retning, og Athenes problem består i hendes uvidenhed om seksualitet. (Johansen, 1986, s. 84). Aben repræsenterer udover driften den afrikanske kultur, en virkelighed, som endnu ikke er underlagt den vestlige verdens rationalitet og effektivitetsprincipper. Aben ender dog med at tilslutte sig den vestlige verdens "rene fornuft", som filosoffen Kant repræsenterer, idet den springer op på hans piedestal (Blixen, 1935, s. 133). Abens tilslutning til fornuften kan varsle om en begyndende "vestliggørelse" af den afrikanske kultur. Kultursammenstød skildres i mange af Karen Blixens fortællinger og var noget, hun oplevede i sit eget liv. Hun voksede op i et vestligt aristokratisk miljø og mødte senere under opholdet i Afrika et helt andet mere oprindeligt og ikke så modsætningsfyldt miljø. Himmelsk og jordisk kærlighed var dér ifølge Karen Blixens opfattelse ikke modsætninger som hos de kristne europæere. (Henriksen, 1992, s ). I "Drømmerne" er Pellegrina splittet mellem at være kunstner (operasangerinde) og kvinde: "'Den store Operasangerinde døde. (...) Men Kvinden blev ved at leve i disse tretten Aar'." (Blixen, 1935, s. 309). Jøden Marcus kan opfattes som en udspaltning af operasangerinden, idet han omtales som hendes skygge (Blixen, 1935, s. 271). (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 153). Forholdet mellem Pellegrina og Marcus kan opfattes som udtryk for en alliance mellem kunstnerevnen og pengemagten, hvilket svarer til forholdet mellem den lærde og skyggen i H. C. Andersens "Skyggen". Kunstneren behøver pengemagten til at udfolde sine kunstneriske evner på samme måde som pengemagten behøver det kunstneriske talent. Det er ofte blevet påpeget, at Pellegrina afspejler Karen Blixens egen person som kvinde og kunstner. Sammenhængen mellem Pellegrina og Karen Blixen beskrives da også af hende selv: "'Dét at hun (Pellegrina) mister sin Stemme, svarer til at jeg mistede Farmen og Afrika'." (Bjørnvig, 1992, s. 44, min tilføjelse i parentes). 16

17 I "Skibsdrengens fortælling" indgår splittelsen ikke på samme måde som i "Aben" og "Drømmerne". Her repræsenterer Simon tværtimod en idealtilstand. I "Skibsdrengens fortælling" er forbindelsen mellem dyre- og menneskeverdenen knyttet til "...en Følelse af Fællesskab, en dyb Erkendelse af alt levendes Samhørighed..." (Blixen, 1942, s. 5). Skibsdrengen i denne fortælling handler ud fra det inderste og dybeste i sig selv, og han belønnes derfor; han reddes således af dén han først har hjulpet, nemlig falken/lappekvinden. Den position, at være sig selv i sin fulde ret som menneske, bliver dog kun få beskåret, og som oftest er personerne i Karen Blixens fortællinger splittede Myten: Tendensen mod myten er et karakteristisk træk ved de fantastiske fortællinger. I Karen Blixens fortællinger indgår da også en stor mængde af myte-, sagn- og legendestof. I "Drømmerne" kan Pellegrina f.eks. opfattes som Faust. Som tidligere nævnt omhandler myten om Faust faldet fra det hele til det spaltede menneske. Og Pellegrina er jo i "Drømmerne" netop spaltet mellem at være kvinde og kunstner og mellem de tre forskellige roller, som hun får tildelt af sine mandlige omgivelser. Pellegrinas splittelse hænger sammen med Karen Blixens opfattelse af kvinden som produkt af sin omverden. Karen Blixen udtrykker et opgør med de borgerligt-moralske rammer, hvormed man omkring århundredeskiftet i det bedre borgerskab stækkede kvinder, og med den totale tavshed omkring det seksuelle, som gjorde det svært for unge kvinder at opdage og acceptere deres egne drifter. Omverdenen opfattes som en tvang, en begrænsning af kvindens jeg, som forhindrer hende i at tilfredsstille sin lyst. (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 65). Branden betegner faldet fra det hele til det spaltede menneske og henviser til syndefaldsmyten, hvilket symboliseres af slangearet på Pellegrinas hals. Efter branden har hun flere forskellige roller: Luder (Olalla - Lincoln), mor (Madame Lola - Pilot) og madonna (Madame Rosalba - baronen), men hun er aldrig blot kvinde. Hun skal derimod passe ind i bestemte kvinderoller, som alle tjener til at formulere mandens identitet og ikke kvindens. (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 153). I en historie som "Aben" inddrages i stort omfang den græske mytologi: "'Aben' er nok den fortælling, hvor slægtsskabet med den græske mytiske verden er tydeligst..." (Juhl og Jørgensen, 1981, s. 44). F.eks. henviser Athene i historien til Pallas Athene, krigsgudinden fra den græske mytologi. Om Athene lyder det: "Athene var en kraftig, ung Kvinde paa 18 Aar, seks Fod høj og tilsvarende bred, (...). Alligevel var hun saa ren og 17

18 klar i Huden, at hun ligefrem lyste op i Hallen, (...). Hendes klare Øjne havde en mørkere Ring omkring Iris - et Par Øjne for en Ørn eller for en ung Løvinde..." (Blixen, 1935, s. 105). Athene er parat til at slås for sin jomfruelighed med næb og klør og er i forbindelse med voldtægtsscenen tæt på at slå Boris ihjel (Blixen, 1935, s. 126). Athene er nemlig fortsat i barnets, pigens, rolle som Artemis (den kyske jagtgudinde) helt op i den unge kvindes alder, fordi hendes omverden ikke har givet hende mulighed for at forstå sig selv som kvinde. Athenes far, greven, hentyder også til den græske mytologi. Han kan opfattes som en imponerende Zeus (Blixen, 1935, s. 100) og med Diana-statuer og sfinxer i parken er omgivelserne lagt. (Juhl og Jørgensen, 1981, s ) Den kinesiske æske - fortællestil og fortællerrolle: Det er karakteristisk for Karen Blixen, at en stor del af hendes fortællinger foregår i 1830'erne og 1870'erne, nogle endnu tidligere. I dybdestrukturen udtrykkes dog en moderne bevidsthed om frihed, identitet og eksistensvilkår. (Rostbøll, 1996, s. 11). Karen Blixen modtog fra sin mors familie en moralsk-kristelig påvirkning, hvor religion og moral var smeltet sammen til ét. De absolutte dyder var her bl.a. seksuel renfærdighed og kærlighed til familien og fædrelandet. (Westenholz, 1982, s. 62). I sit forfatterskab tager Karen Blixen afstand til disse dyder, f.eks. ved at beskæftige sig med kvindens seksualitet (som i "Aben" og "Drømmerne"). For at overvinde tabuforestillinger i sin egen tid beskriver Karen Blixen en tilsyneladende harmonisk verden, som opretholder moralen. Der skabes således en spænding mellem den harmoniske og anstændige form og de seksuelle temaer i indholdet. Valget af fortælleform sætter desuden forfatterskabet "...i litteraturhistorisk sammenhæng med myter, eventyr, gotiske fortællinger og (...) Bibelen, Koranen og græske gudesagn." (Rostbøll, 1996, s. 12). At leve i overensstemmelse med Guds plan var i morens familie ensbetydende med at yde sit bedste i livet under de givne vilkår i det miljø, man var født i. Som udtryk for dette forhold beskrives personerne i Karen Blixens fortællinger ofte som marionetter, f.eks. i "Aben", hvor Boris ser sig selv "...som en Sprællemand, i hvis Snore den ubønhørlige gamle Dame og den ubønhørlige unge Dame skiftevis trak." (Blixen, 1935, s. 113). Personerne kan således opfattes som brikker i et spil, som kun kan optræde inden for spillets rammer. Karen Blixen opfatter derimod Guds plan som en søgen efter dét miljø, hvor ens personlighed bedst kan udfolde sig uanset herkomst. Mennesket er her frit og er kun ansvarligt for sin egen instinktive fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert. (Westenholz, 1982, s ). 18

19 Karen Blixens fortællinger bærer ofte tydeligt præg af at være fortalte, og i historierne indgår ofte en lang række af indlejrede fortællere, som f.eks. i "Drømmerne". Der er dels den overordnede fortæller, som bl.a. giver indledningsbeskrivelsen af månen og havet, og som refererer eventyrfortælleren Miras og englænderen Lincolns samtale. På næste niveau forekommer Mira og Lincoln som fortællere, og på tredje niveau refererer Lincoln Pilots, baronens og jødens fortællinger. (Jørgensen, 1999, s. 19). Via Karen Blixens fortællere gennemspilles en række mulige fortolkninger af livet, som tilsammen udgør et kinesisk æske-system, der bevæger sig mod det uendelige. Spørgsmålet "hvem er jeg?" står centralt i hendes fortællinger. Dette identitetsspørgsmål knytter sig til det enkelte subjekts problemer med at orientere sig i en moderne kompleks og foranderlig livssammenhæng. Karen Blixen nærmer sig svaret ved at fortælle, at vi altid allerede er indføjet i en fortælling - i første omgang en familiemytologi - og at dét, det gælder om, er at forstå, hvordan vi er placeret i de forskellige fortællinger. Svaret findes imidlertid ikke i subjektiviteten, men uden for subjektet, i et større mønster, som fortællingen netop står som skaber af. (Engberg, 2000, s. 100). Med denne fokuseren på eksistens og identitet indskriver Karen Blixen sig inden for den eksistentialistiske retning. Eksistensproblemet er jo netop centralt i "Drømmerne", hvor Lincoln spørger Pellegrina: "'Hvem er Du?'" (Blixen, 1935, s. 307). Spørgsmålet udløser Pellegrinas flyveforsøg og er således indirekte grunden til hendes død. Hele hendes eksistens er netop bestemt ud fra hendes forskellige identiteter, og da disse bliver afsløret og forbundet med hinanden, falder hendes eksistensgrundlag bort. 5. Villy Sørensen og den fantastiske fortælling Forfatteren Villy Sørensen ( ). Villy Sørensen vokser op i et småborgerhjem i Valby. Efter studentereksamen påbegynder han filosofistudiet på Københavns Universitet, men tager ingen eksamen og lever herefter som forfatter. Med sine moderne eventyr og fantastiske fortællinger har Villy Sørensen skabt noget af det væsentligste i 1950'ernes og 60'ernes danske prosa. Han har desuden som essayist i høj grad været med til at præge tidens åndsliv og debat, bl.a. som medredaktør af tidsskriftet "Vindrosen" fra

20 Villy Sørensens forfatterskab kan inddeles i kunst, filosofi og samtidskritik. Fælles for de tre udtryksformer er den samme erkendelse og bestræbelse: at lade mennesket komme til en så sand forståelse af sig selv, at det kan leve frit. Forfatterskabet omfatter bl.a. bøgerne: "Sære historier" (1953), "Ufarlige historier" (1955) og "Formynderfortællinger" (1964). Villy Sørensen er bl.a. blevet tildelt: Kritikerprisen, Det Danske Akademis pris og Nordisk Råds Litteraturpris. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Modernisme. Udover at indskrive sig inden for den litterære periode eksistentialismen (afsnit 4.2.) er Villy Sørensens tekster også præget af modernistiske tendenser. Modernismen kan deles op i flere faser, men overordnet set præger modernismen især 50'ernes og 60'ernes litteratur. Modernismen kan historisk set føres tilbage til symbolismen. Efter 50'ernes og 60'ernes stærke præg af modernistiske tendenser genoptages retningen i 1980'erne af postmodernisterne. For modernisterne består verden ikke længere af romantisk kærlighed eller naturidyl. Den virkelighed, der omgiver efterkrigsmennesket, er præget af storbyer, teknologi og naturvidenskab. Når det drejer sig om mennesket, sker der en forskydning til de biologiske processer og ubevidst psykologiske mekanismer. Det er de uerkendte og fortrængte områder hos mennesket, som interesserer modernisten. Virkeligheden opleves som splittet og mennesket som fremmedgjort. Disse vilkår fortrænges dog ikke, men fastholdes i en konfrontation med virkeligheden. Modernisten prøver ikke at hele den splittede virkelighed, men erkender dens ufuldkommenhed og prøver at forstå den ud fra denne opfattelse. (Fischer Hansen m.fl., (red.), 1981, s ) Analyse af udvalgte tekster af Villy Sørensen. På de følgende sider vil jeg gennem en analyse kigge nærmere på de fantastiske træk i Villy Sørensens historier. I analysen inddrages følgende tekster: "Tigrene" ("Sære historier", 1953), "Købmanden" ("Ufarlige historier", 1955) og "En glashistorie" ("Formynderfortællinger", 1964) Illusionen: 20

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen Den sidste søndag i efterårsferien. Frokost bagefter. Det er blevet

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE 1. Ind I Flammerne Selvom jeg ved at der kun er mørke for enden af tunnelen kaster jeg mig hovedløst ind i flammerne der omgiver dig Du efterlader mig i et

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere