Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001"

Transkript

1 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Een på brillen«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 ISBN: Reihe/ Berliner Beiträge zur Skandinavistik, Bd. 6 series: ISSN: Seiten/ pages: Diesen Band gibt es weiterhin zu kaufen. This book can still be purchased. Copyright: Nordeuropa-Institut Berlin und Autoren. Copyright: Department for Northern European Studies Berlin and authors.

2 Een pä brillen Det er hver gang lige overraskende, hvor rredselsfuldt og vidunderligt H. C. Andersen skrev; men man kan godt forstä, at vor tids h0m ikke bcyder sig ret meget om ret mange af hans eventyr og historier. Jeg blev bedt om at lrese eller genlrese»sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier«(1845) og at skrive om det. Som jeg nu gik og varmede op til atter at lade mig traktere af den elskelige, frygtede klo med det undskyldende vresen, kom der ti1 den ukristeligt ikke-troende en hilsen fra fremtidsbyen Berlin:»I krerlighedens lys«, en aktuel artikel af sogneprresten i kirkebladet for den danske menighed i den tyske hovedstad tillresning i septernher og oktober Hun skriver: Det er en stor glrede her i livet at vrere omgivet af mennesker, som vil een det godt. Det er det allervigtigste - at vi bar hinanden! Det fortreller H. C. Andersen ogsä om i eventyret»sneedronningen«. I husker mäske, at Kay i eventyret kommer til snedronningen, som giver ham et kys pä panden. Det isner et ejeblik; men sä er det forsvundet. Snedronningen kysser Kay endnu en gang. Med eet bar han glemt alt det, der bet0d noget for ham. Sin barndoms krerlighed, Gerda, bedstemoderen og roserne, som han elskede. Men eventyret slutter heldigvis godt-som de fleste eventyr! Kay husker igen alt det, som gav hans liv indhold og tyngde. Livet er jo ikke blot tid, men ogsä fylde. Livet er en kort stund her pä jorden - derfor grelder det om at leve livet med indhold og fylde. Leve livet ved at give! Krerlighedens liv er at give, og det gjorde Jesus selv i rigeligt mäl. Jesus er den, der sa:tter sit liv til og er d0dens overvinder. Den behandling har digteren godt nok fortjent for sin kristendom. Kirkens prrest bruger sin lrerdom, og hun fär Jesus og den kristne krerlighedstanke agape ud. Man skal, som der stär, leve livet ved at give. Hvad sä med snedronningen? Giver hun ikke? Prresten skriver jo dog:»snedronningen, som

3 390 giver ham et kys pä panden «? Man skal mäske ikke tage det skrevne sä bogstaveligt? Skal man ikke? Hvad er det i grunden, der foregär i det eventyr?» Drevelen «( 49) har med hjrelp af»vor H erre«(50) sat de glassplinter i oml0b, som ramm er harnet Kay i hjerte og 0je. Derved fordrerves bamets bamlige krerlighed til den jrevnaldrende Gerda. I stedet for det fattige barns rige f0lelse og spontane godhed dominerer nu den kritiske forstand. Kay Iader sig snart hregte pä Sneedronningens frerd og derpä frengsle i hendes slot. Han er sä godt som d0d i rationalitetens greb. F0rst Gerdas tärer til velkendt salme smelter isen i hans hjerte og grreder splinten ud af hans 0je. Harndomstiden er endelig forbi i den syvende og sidste historie, og som voksne mennesker drager de to med deres krerlighed ind i bamdomshjemmet, begge med evnen til at blive som b0rn igen. Sneedronningen selv er eventyrets billede pä d0den i livet, hjertets skind0d i mangtende evne til kristelig krerlighed. Kay er hos Sneedronningen d0d, sä d0d, at han- som behersker tabellen - end ikke kan komme i tanke om ordet, der angiveligt kunne befri ham. Han lregger tälmodigt de allerkunstigste figurer i»forstands lisspillett= (74), men den figur, som kunne srette ham fri -»det Ord: Evigheden«(74)- den kan han ikke lregge. Den bogstavfigur lregger, dansende af glrede, sig selv i sine bogstaver af is, da Gerda endelig har fundet Kay, og han nu holder sig fast til hende (75). Vi lrerer altsä, at vi skal vogte os for det onde, som er det rationelt ukrerlige, der f0rer ind i kulden og d0den, hvor evigheden kan tabes af syne og gä i glemme. Det er den h0jeste fare i liv og d0d. Vi lrerer, at vores nrermeste kan hjrelpe os til at vinde over hjertets kulde trods forstandens tyranni og genvinde evighedsperspektivet. Den hjertelige, den som besejrer kulden, det er harnet Gerda, der til det sidste agerer med Bedstemoder-bibelordets ret:»uden at I blive som B0rn, komme I ikke i Guds Rige!«(76). Det er nresten Matthreus 18,3:»Uden I omvende Eder, og blive som B0rn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige«(overs. 1819). Gerda omvender Kay, mä vi forstä.

4 Alt dette giver sig selv inden for H. C. Andersens velkendte, optimistisk dualistiske, tidstypisk evighedsforpligtede kristendom i al dens pinlighed. Fornejelsen ligger endnu - til belenning for den voksne lreser - i Gerdas besvrerligheder, der endog bererer os pomografisk predofilt, hvisvi har den rette splint euer bjrelke euer lille muffe i ejet euer pä briuen. Vi beh~jver ikke at skatte til Freud og hans lrerde kendere i denne sag. Martin Lotz har forlrengst skrevet udferligt om eventyret i»psykoanalytiske essays om H. C. Andersen«uden at sige, at han ser, hvad jeg vil se. Tro ikke, at jeg interesserer mig for digterens seksualliv. Jeg taler om min lresning, og jeg overlader intiativet til min lreser uden pä nogen mäde at forsgge en fuldstrendig registrering af tekstens tvetydigheder om»en lille Dreng og en Iilie Pige«(50), der i vinterens midte lrerer at se til hinanden gennem»et deiligt Kighul, saa rundt, saa rundt«(51). Kay er»halv afklredt«(51}, da hanferste gang fristes ud af stuen i vintermerket i sneen til et fremmed, vinkende, sneklredt»fruentimmer«(52) med ßjne»som to klare Stjemer«(ibid.). Vi ved, at Kay uden for sit vindue har en lille have»h0it oppe i Tagrenden over alle Etagerne«(ibid.), en have som vinteren lukker for Gerda og ham. Havde han nu s0gt ud til dette fruentimmer, sä var det vel blevet til et hurtigt fald, trenker man gysende og fromt. Gerda og Kay gär nemlig om vinteren forsigtigvis ad trappeme ned og op til hinanden,»de mange Trapper«(51). Dem handler eventyret om, pä sin vis. Fruentimmeret vinker, men hun forskrrekker ham blot den vinternat, og han springer ned pä gulvet. De fattige b0rn har imidlertid om sommeren roser h0jt deroppe i deres taghave, sk0nt de syngerfromt, at»roserne voxe i Dale«(52); de har sä til gengreld billedbogen med dyr og fugle i deres hrender, og Kay rammes i hjerte og eje (ibid.). Han bliver hensynslest kritisk, og han river nresten dyrisk roser af. Det ender galt. Sneedronningen tager ham: 391» Vi ere komne godtfrem!«sagde hun,»men erdetat fryse! kryb ind i min Bjr.:trnepels!«og hun satte ham i Sl!eden hos sig, slog Pelsen om ham, det var, som om han sank i en Sneedrive.»Fryser Du endnu!«spurgte hun, og saa kyssede hun ham paa Panden. Uh! det var koldere end Iis, det gik ham lige ind til hans Hjerte, der jo dog halv var en Iisklump; det var, som om han skulde dee; - men kun et 0ieblik, saa gjorde det just godt; han ma:rkede ikke mere til Kulden rundt om. [54]

5 392 Hun äbner sin pels, slipper ham ind og kysser ham til glemsel af hans andre kvinder, den lille Gerda og den gamle bedsternor, og dem alle der hjernme:»nu faaer Du ikke fiere Kys!«sagde hun,»for saa kyssede jeg Dig ihjel!«[ibid.] Han finder hende smuk, klog, dejlig,»for hans 0ine var hun fuldkornmen«(ibid.), men hun smiler kun af hans tilbud om hovedregning. Han ser pä mänen»den lange, lange Vintemat; om Dagen sov han ved Sneedronningens F!ildder«(55). Voksen lyst, tvetydig Sneedronning og bamlig elskov. Her tager Gerda fat. Det er den lille pige, som slilger sin lille dreng. Historien er om den rette krerlighed, og kun den voksne, som er skyldig i seksuel viden, kan lrese, at der er seksualitet pä tale pä alle trin. Solen er Gerdas store hjrelper i naturen, dette varieres i sä mange former, at jeg ikke behlilver at pege pä de enkelte forekomster. Med vären tager»solskinnet«(55) flilrst til orde og skrenker Gerdas krerlige sorg over Kays forsvinden tro og häb. Hun tager sine»ny rlilde Skoe«(ibid.) pä, og med ihrerdighed ofrer hun dem (kan Ireseren lrese?) til floden, der sorn det store billede pä tiden tager imod dem,»det Kjrereste hun havde«(ibid.), og hun sidder idendrivende bäd»ganske stilleidebare Strarnper«(56). De mrend, hun lrenge efter räber til fra floden, er bare af trre,»trre Soldater«(ibid.), som ikke kan noget; men Gerda räber hliljere, og sä kommer den garnie kone med solhatten. Her oplever harnet bamligt, en sommer, den rene ophrevelse af tiden. Den garnie kone tryller tilrned sine rosentrreer ned i jorden, for at de ikke skal minde Gerda om Kay og säledes vrekke hende til tiden. Men pä sin solhat har hun jo, hun som er selve sornmersindet, der rigtig har lrengtes efter sädan en sad lille pige (57), blomsteme malet,»og just den smukkeste der var en Rose«(58). Gerda har vidst, at hun savnede en besternt blomst, men ikke hvilken. Nu ved hun det, og lrengslen bliver bevidst, trreet skyder op af jorden, det genopstär forrnelig under hendes tärer,»og Gerda omfavnede det, kyssede Roseme og trenkte paa de deilige Roser hjemme og med dem paa den lillekay«(ibid.).

6 Roserne ved, at Kay ikke er dad, han var jo ikke nede i jorden, og Gerda sparger nu blomsterne i den evige sommerhave. Ingen af dem tamker ud over sig selv. Det gar jo konen med solhatten heller ikke»en ond Trold var hun ikke, hun troldede bare lidt for sin egen Forneielse«(57). Men blomsterne fortreller, uden at vide det, härrejsende ting om livets alvor, da Gerda sparger dem om Kay. Ildliljen beretter faktuelt om vanvittig smerte, om hindu-konen pä bälet for hende selv og den dede mand, hun, som trenker pä sin elsker med de brrendende ejne blandt dem i kredsen om bälet.»det forstaaer jeg slet ikke!«siger den lille Gerda (58), og allersenest pä det punkt i eventyret mä den voksne lreser komme til sig selv og lrese bag om harnet. Convolvulus (snerle) er da ogsä som liljen dybt breger-äben, og ogsä den fortreller om kvindelig lrengsel,»hvor rasier den prregtige Silkekjortel«og»Kammer han dogikke! ;: - udräbstegn (59).»Sommergj~k«kaider eventyret vintergrek, der Iader drengen gynge med pigerne, blrese srebebobler og narre den»lille sorte Hund«(ibid.), der falder arrig som en lille satan fra brredtet, mens boblerne brister- en erotik som en leg, som hunden vil med i; hvorimod hyacinterne minder om s111vnen og dillden efter at de»tre deilige S111stre«(ibid.) bar danset ved den klare Sill i mäneskin, ind i en nekrofili, en s111dt duftende ligkiste, som endelig sm111rblomsten -»Du er en lille klar Sol!«sagde Gerda (60) - fordriver:»den fattige, kj111nne Tjenestepige, kom hjem et kort Beslllg«(men i manuskriptet stär»fra et kort Besag«, ibid.) og kysser Bedstemor. Pinseliljen slutter af. Den beundrer, som en lille danserinde,»halv klredt paa«(60), sin egen duft:»benet i Veiret!«og»jeg kan see mig selv! jeg kan see mig selv!«(61). Gerda bryder sig ikke om det og vil ikke have det fortalt, men Ireseren vil, mäske, og Gerdas smä fedder er amme og trrette. Snart kysses igen. Maske bar kragen set Kay. Gerda»havde nrer klemt Kragen ihjel, saaledes kyssede hun den«(62). Kragen tager fejl, men han fremmer sagen. Kragen farer Gerda helt ind i regtesengen, hvor hun af prinsen fär hans plads hos prinsessen; dog prinsen er ikke Kay, skant dejlig, munter, god. Nu er Gerda pä mandens plads og i den forkerte regteseng.»krage sager Mage«(ibid.) siger fortrelleren, og kragenbar naturligvis ogsä en krereste i dette voldsomme eventyr med et rasende driftsliv ude og inde. Prinsen fär prisen ved at vrere»freidig«over for prinsessen, der sidder pä»en Perle«(64 ). Den associeret anatomiske detalje gär heri det groteske,»en Perle, saa stor som et Rokkehjul«(ibid.), selve tidensog nomenslogo (rokken) 393

7 394 er i dette eventyr om tid og evighed i kristen krerlighed og truende seksualitet det rette billede pä det, som prinsessen sidder pä. Gerda kommer siden ind til sagen gennem»en Bagd0r, der stad paa klem«(65): 0, hvor Gerdas Hjerte bankede af Angest og L~engsel! det var ligesom om hun skulde gjore noget Ondt, og hun vilde jo kun have at vide, om det var Iilie Kay [... ]. [ 65] Hun oplever de prinse-prinsesselige dremme, og hvilke:»jeg synes her kommer Nogen lige bag efter!«sagde Gerda, og det susede forbi hende; det var ligesom Skygger hen ad V ~eggen, Heste med flagrende Manker og tynde Been, J~egerdrenge, Herrer og Damer til Hest.»Det er kun Drommene! «sagde Kragen,»de komme og hente det hoie Herskabs Tanker til Jagt, godt erdet, saa kan De bedre betragte dem i Sengen. [... ]«[ibid.] Man tror ikke, at det kan blive frrekkere, men se: [... ] midt paa Gulvet bang i en tyk Stilk af Guld to Senge, der hver saae ud som Lillier: den ene var hvid, i den laae Prindsessen; den anden var rod, og i den var det at Gerda skulde soge lille Kay; hun boiede eet af de rode Blade tilside og da saae hun en bruun Nakke. [66]»Prindsen lignede ham kun paa Nakken«,»Og Prindsen stad op af sin Seng og lad Gerda sove i den, og mere kunde han ikke gjere. Hun foldede sine smaa Hamder«,»Og hun fik baade Stevler og Muffe«(ibid.). Hun kerer bort i en ny karet af purt guld, ikke siddende pä en vreldig prinsesse-perle, men i sandhed meget bedre, for»i Sredet vare Frugter og Pebemedder«(67); og hun forsvinder for kragens ejne i» Vognen, der straalede, som det klare Solskin«(ibid.). Hermed er vores lille Gerda blevet sä stor, sä nrer ved at udfolde al sin givne varme i hele registret af sjrelens og kroppens krerlighed, der banker og banker pä og vil frem, ud af lreserens syndige tank er og ind i pigens klare bevidsthed, men»de kjerte gjennem den merke Skov «(ibid.), og nu kommerdet vrerste. Det er historien om reverpigen. Prinsen gav Gerda sin plads. Hun forlod den rolle ret smertefrit grredende; men nu skal hun mede en pige, der selv er i

8 rollen som dreng, og som ganske udtrykkeligt ferer kniv. Gerda skal vrere i den knivs vold: 395»Hun skailege med mig!«sagde den liue Ri'Jverpige.»Hun skal give mig sin Muffe[... ]«.»]eg vil ind i Karreten!«[ibid.] Hun er»strerkere, mere bredskuldret«(68), hun tager Gerda om livet og siger»du er sagtens en Prindsesse?«(ibid.): [... ] og saa terrede hungerdas 0ine og puttede saa begge sine Hamder ind i den smukke Muffe, der var saa bhtd og saa varm. [ibid.] Det er ikke muligt at tage fejl.»du skal sove i Nat med mig«(ibid.) siger reverpigen, griber en due, holder den ved benene, ryster den, sä den slär med vingeme:»kys den!«raabte hun og baskede Gerda med den i Ansigtet. [... ] trak en lang Kniv ud af en Spr~kke i Muren og lod den glide over Rensdyrets Hals; det stakkels Dyr slog ud med Benene, og Reverpigen lo og trak sä Gerda med ned i Sengen. [... ]»Nu skal Du ligge stille!«sagde Reverpigen,»ellers faaer Du Kniven op i Maven! «[68-69] Det er härdt. I lreserens ejne fär lille Gerda nresten alt, hvad der kan ligge pä hende. Alligevel insisterer fortrellingen pä bendes absolutte, urerlige, urert aseksuelle bamlighed. Rlilverpigen hinder hende fast til rensdyret, pä en lille pude, betrenksomt, giver hende stevleme tilbage og- hvad vil man mere? - beholder muffen:»den er altfor nydelig! «synes hun (70). Fortrellingen vil hidse os op til de v~rste overgreb, hvad Ireseren aldrig har forestillet sig i sin vildeste tanke, det skal hun/han nu gennemleve som sin egen fantasi for at Gerdas gigantiske, for os groteske hjertets uskyld, skallyse som den eneste ene perle. Som Finnekonen, der»selv gik nresten ganske negen«(71) fär det sagt: Hun maa ikke af os vide sin Magt, den sidder i hendes Hjerte, den sidder i, hun er et sedt uskyldigt Bam. [72] I den syvende og sidste historie har hun grredt sin lille Kay fri af is og glas. Han forleses i bendes og i sin egen gräd, bemenes orgasme, som Ireseren vel

9 396 - f"rst i vor tid kan det siges udtcykkeligt - skal dele med sine tärer og sin vision i tid og evighed og sex og krerlighed: Og Gerda kyssede hans Kinder, og de bleve blomstrende; hun kyssede hans 0ine, og de lyste som hendes, hun kyssede hans Hrender og Fodder, og han var sund og rask. Sneedronningen maatte.gjeme komme hjem: hans Fribrev stod skrevet der med skinnende Iisstykker. Og de toge hinanden i Hrenderne og vandrede ud af det store Slot; de talte om Bedstemoder og om Roseme oppe paa Taget; og hvor de gik, laae Vindene ganske stille og Solen bred frem [... ]. [75] Der sad de begge to Voxne og dog Barn, Bam i Hjertet, og det var Sommer, den varme, velsignede Sommer. [76] Säledes slutter eventyret sä lykkeligt. * * * Ledemotivisk har krerlighedens blomst fungeret, roserne, og med dem citatet fra salmen, som Gerda havde lrert:» Roserne voxe i Dale, Der faae vi Bam-Jesus i Tale!«(52] Med dette rim udl."ser Gerda ogsä den forl."sende gräd (75), og med samme rim slutter eventyret (76). Päfaldende fastholder eventyret, at salmen (digtningen) hjrelper bernene hjem til deres egne roser»heit oppe i Tagrenden over alle Etagerne«(52):»Roserne fra Tagrenden blomstrede ind af de aabne Vinduer«(76). De skulle ja vokse i dale; men vier»lnde i den store By«(50) med Kay og Gerda, og eventyret lrerer os säledes alt i alt, hvor farligt det er at vrere der, hvor fremtiden lurer pä os. Farligt for harnet, som skal fä forstand, farligt for alle i tiden. Og det er ja sandt nok, eftersom ikke blot H. C. Andersens fremtid var storbycivilisationens tid med stedse stigende faldhejde til roser, som vokser i dale. Tilmed sandt nok, eftersom deden venter os bag civilisation og natur, sommer og vinter, barndom og voksenalder, sex og krerlighed. Venter os alle med tiden, med eller uden evighed.

10 397 Jeg har ovenfor skrevet, og jeg mener det virkelig, at den lille Gerdas aseksuelle uskyld er grotesk. Den erdet, fordi den- efter alt hvad vimener at vide om bram - er fuldkommen urealistisk. Og den er det, fordi den fremhreves sä stcerkt insisterende, sä overtydeligt i härrejsende konfrontationer med seksuelle allusioner, situationer og provokationer af harnet og/ eller eventyrets lreser, sä at Ireseren til tider ikke kan tro sine egne ejne. Gerda i sommerlandet, tag den: Gerda sprang af Glmde, og legede, til Solen gik ned bag de hoie Kirsebmrtrreer, da fik hun endeilig Seng med rode Silkedyner, de vare stoppede med blaae Violer, og hun sov og dromte der saa deiligt, som nogen Dronning paa sin Bryllupsdag. [57] Hvad skal denne suggestive bryllupsdag andet end at bringe den voksne lreser en hilsen fra et vel overstäet mrade med praktiseret seksualitet for glade, voksne, ubekymrede mennesker, der pä den dag for frarste gang er indträdt i sä dyb erfaring? Og hvordan er det rimeligt at sammenligne netop den slags mennesker med netop dette patenteret eventyrligt aseksuelle bam? Er det mäske muligt, at eventyret overdriver Gerdas herskende egenskab ind i det groteske for i sine allusioner, situationer og provokationer at dementeredet dybt forlrajede billede afbamet og dermed den giftige, kristelige livsforstäelse, som det drejer sig om? Man kan ja se, at der er naget galt: Roserne biorostrede den Sommer saa magelost; den lille Pige havde lmrt en Psalme, og i den stod der om Roser, og ved de Roser tmnkte hun paa sine egne; og hun sang den for den lille Dreng, og han sang den med: "Roseme voxe i Dale, Der faae vi Bam-Jesus i Tale!«Og de Smaa holdt hinanden i Hamdeme, kyssede Roseme og saa ind i Guds klare Solskin og talte til det, som om Jesusbamet var der. Hvor det var deilige Sommerdage, hvor det var velsignet at vrere ude ved de friske Rosentrreer, der aldrig syntes at ville holde op med at blomstre. [52)

11 398 Det er en ting, at bbrnene klart pointeret befinder sig i en illusion. De er jo ikke i»dale«, men»hbit oppe i Tagrenden over alle Etagernec (ibid.), og de taler til solskinnet»som om«jesusbarnet var der, og trreerne vil jo en dag holde op med at»syntes«. Det kan sä vrere en frugtbar illusion, eller en u frugtbar og farlig illusion eller en rrekke af temponere illusioner, som f0rer lige lukt ind i Kays desillusion ( eventyrligt eventyrliggjort og bortforklaret som glassplint i hjerte og Bje). Det er en anden ting, at Gerda faktisk citerer salmen forkert. Den rigtige ordlyd pä stedet om roser i dale er denne i strofe 8 af Brorsons salme: Ach wger de nedrige steder, I stevet for Freiseren grreder, Saa faae I vor JEsum i tale, Thi roseme voxe i dale. [Bd. I (1951) 42] Men det kan selvfblgelig vrere, at Gerda kender en anden salme, som vi ikke kender, men som hun citerer korrekt. Hvem ved? Eventyret nrevner jo ikke Hans Adolph Brorsons navn. Dog kender enhver voksen, dansk euer norsk lreser pä Andersens tid»den yndigste Rose«(1732), og stedet her skurrer alvorligt. Det netop citerede fra eventyrets side 52 med den korrupte strofe er det sidste tekststed i»sneedronningen«, fbr Kay rammes i hjerte og Bje. Hvem ved, hvad det kan betyde? - Det kunne for et eventyrligt sind se ud, som om eventyret her pä denne mäde gbr selve teksten sakrosankt, d.v.s. hellig og ukrrenkelig: salmen citeres forkert, derpä indtrreffer den magiske ulykke, illusionerne hersker: glassplinten fär indgang. Vi skal mäske vogte os for at tro, at tekster kun er tryksvrerte pä papir, salmer kun kbnne rim (og eventyr so-oder-so kun for de bevidstl0se smä)? Hererdet alvor, alvor i liv og d0d! Pas pä! Forstä! Men gbr det nu med hjerte og forstand! Hvordan det nu er, i eventyrets slutning sker der noget, som - i mine Bjneendegyldigt undergraver den lille Gerdas s0de rolle som muligt paradigme. Her er det faktiske: revolutionen, verdenshistorien til hest, hvis ikke man skulle have sanset det f0r:

12 399 Og de f111rste smaa Fugle begyndte at qviddre, Skoven havde gr0nne Knoppe, og ud fraden kam ridende paa en prregtig Hest, som Gerda kjendte (den havde vreret sprendt for Guldkarreeten) en ung Pige med en skinnende r0d Hue paa Hovedet og Pistaler foran sig; det var den lille Reverpige, som var kjed af at vrere hjemme og vilde nu f0rst Nord paa og siden af en anden Kant, dersom hun ikke blev fom0iet. Hun kjendte strax Gerda, og Gerda kjendte hende, det var en Glrede.»Du erenrar Fyr til at traske om!«sagde hun tillille Kay;»jeg gad vide, om Du fortjener, man!0ber til Verdens Ende for din Skyld! «Men Gerda klappede hende paa Kinden, og spurgte om Prinds og Prindsesse.»De ere reiste ti1 fremmede Lande!«sagde Reverpigen.»Men Kragen?«spurgte den lille Gerda.»Ja Kragen er d0d!«svarede hun.»den tamme Kjrereste er hieven Enke og gaaer med en Stump sort Uldgarn om Benet; hun klager sig ynkeligt og Vr0vl er det Hele! - Men fortrel mig nu, hvorledes det er gaaet Dig, og hvorledes Du fik fat paa ham! «[75-76] Og sä fortreller Gerda og Kay begge to; og de fortsretter hjem, hvor de kom fra. * * * Den dejlige, tekstkritiske udgave af H. C. Andersens eventyr, som vi alle bruger, er uundvrerlig. Men ingenting er hrevet over kritik, og her mä det anmrerkes, at der af mig undervejs er fundet en fejl i udgaven. Det hedder nemlig om salmecitatet: Roserne... Tale] citatfra H. A. Brorsons Denyndigste Roseerfunden (1732; Den danske Salmebog nr. 98) i den i Pontoppidans Psalme-Bog (1740) optagne version; [... ]. [Bd. VII (1986) p. 94] Men Pontoppidans bog (1740) har ikke strafen som Erling Nielsen ved Flemming Hovmann vil. Hos Pontoppidan hedder det nemlig i salme nr. 23, p. 19: 8. Ach! Sillger de nedrige steder, I stlllvet for Freiseren grreder, Saa faae I vor ]Esum i tale, Thi roseme voxe i dale.

13 4()() Det er ganske vist. Jeg bar det fra Statsbiblioteket i fotokopi. Altsä er citatet i eventyret äbenbart H. C. Andersens egen variant. Hvorfor gt11r ban nu det? Fordi det passer fortrellingen bedre, eller i grunden kan vrere det samme? * * * Jeg bar ikke talt om bvert ord i eventyret eller om alt, bvad eventyret implicerer nu og i garnie dage; men er der mening i»sneedronningen«som belhed? Ja, det finder jeg. Meningen i og med»sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier«(1845) - som helbed - er, at verden er forfrerdelig. Liv og verden kan overkommes for en tid ved overlejring af den rä virkelighed med eventyr og eventyrligheder, men verden er i virkeligheden i al vresentlighed som blomsteme fortreller. Hver blomst stär i solen og dr0mmer»sit eget Eventyr eller Historie«(58), ingen anden og ingen udvej; og bamet, vores lille Gerda, kan ikke klare det:»det bryder jeg mig slet ikke om!«sagde Gerda.»Det er ikke nagetat fortreue mig!«og saa l0b hun til Udkanten af Haven. [61] Gerda fär givet at leve i et eventyr, der Iader hende fä, bvad bun t11nsker sig. Hun 0nsker sig den eventyrlige bamlighed, som evangeliets ord forlanger. Hun betaler den pris, at hun ikke som voksen rykker ud imod verden, men ind til sin bedstemor og altankasseme. Modbilledet er R0verpigen, der har den revolutionrere hue pä bovedet, en hest mellem benene og» Pistaler foran sig«(75). Men begge piger Iever i et eventyr, der pästär, at verden er stedt i kamp mellem»drevelen«(49) og»vor Herre«(SO). En sädan kamp spiller som bekendt en rolle i kristen tro, og i kristen tro er»vor Herre«den, som har lavet det hele, og som ved, hvad menneskene bar fortjent. Da Gerda til slut spt11rger Rt11verpigen, bvordan det gär med de eventyrlige hjrelpere, som vi lrerte at kende, fär hun, som vi ved, besked:» Vrt11vl erdet Hele! «(76). Det ryster ikke Gerda og bendes Kay: Og Kay og Gerda saae hinanden ind i 0iet, og de forstode paa eengang den garnie Psalme:» Roserne voxe i Dale, Der faae vi Barn-Jesus i Tale.«[76]

14 Men»den gamle Psalme«er, som vi ved, en lille digtning over et forlreg, og selv er den ikke reldre end eventyret. Eventyrlig er den, som»sneedronningen «fra ferst til sidst: 401 Der sad de begge to Voxne og dog B0m, B0m i Hjertet, og det var Sommer, den varme, velsignede Sommer. [76] Dejligt, sä lrenge det varer? Det er rimeligt nok, at eventyret har navn efter deden i eventyret. * * * Kan H. C. Andersendengang have lrest sit eventyr»sneedronningen«, som jeg her har forsegt? Det kan vi undersege, hvis vi stiller nrervrerende forseg sammen med, hvad vi ellers ved, eller kan skaffe os at vide, om hans tids sprog og verden, om tekstens tilblivelse, om Andersens liv og forfatterskab ievrigt, om eventyrgenren og om guldalderen som litteraturhistorisk periode. Hvis man kan tillade sig at foregribe en sä omfattende undersegelses resultater, sä erdet min formodning, at H. C. Andersen og enkelte andre i datiden bar kunnet lrese»sneedronningen«stort set sädan, som jeg ovenfor bar udlagt eventyret, og at det for H. C. Andersen har vreret en bäde knugende og befriende lresning, sä sandt som sandheden om tingenes tilstand ikke altid er let at brere, men uomgrengelig som forudsretning for pälidelig orientering. * * * Litteratur H. C. Andersens Eventyr. Kritisk udgivet efter de originale Eventyrhefter med Varianter ved Erik Dal og Kommentar ved Erling Nielsen, bd. I-VII, K0benhavn H. C. Andersen,»Sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier«(Nye Eventyr. Fflrste Bind. Anden Samling, 1845), i ovenstäende, bd. li (1964), p ; kommentar efter forarbejder af Erling Nielsen udarbejdet af Flemming Hovmann, bd. VII (1990), p

15 402 Hans Adolph Brorson,»Den yndigste rose erfunden«, Samlede Skrifter ved L. J. Koch,(bd , ), bd. I (1951), p Erik M. Christensen,»H. C. Andersen og den optimistiske dualisme«, i Andersen og verden. Indlteg fraden Ff!Jrste Internationale H. C. Andersen-Konference august Red. Johan de Mylius o.a., Odense 1993, p id.,»hans Christian Andersen as a Religious Fastboiler in Per Olov Enquist«, i Hans Christian Andersen A Poet in Time. Papers from the Second International Hans Christian Andersen Conference 29 July to 2 August Ed. Johan de Mylius a.o., Odense 1999, p Vibeke Breidahl Hemmert,»I ka::rlighedens lys«, Christianskirken. Kirkeblad for den danske Menighed i Berlin, Berlin septernher 1999, p Martin Lotz, Eventyrbroen. Psykoanalytiske essays om H. C._Andersen, Kebenhavn Erik Pontoppidan, Den nye Psalme-Bog, udi hvilken tindes ey allene de Psalmer, som udi den forordnede Kirke-Psalme-Bog af D. Kingo have vteret samlede, men ogsaa mange andre udvalgte Psalmer, 1740.»Det nye Testament. Den reviderede Overscettelse af 1819«, i Bibelen, det er: den ganske Heilige Skrifts BfJger, Bibelselskabet for Danmark, Kebenhavn [2000]

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Høit fra Træets grønne Top«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Værdier og Professorer«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»På Vulkaner i Colombia«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier. Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. Anden Historie. En lille Dreng og en lille Pige.

Sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier. Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. Anden Historie. En lille Dreng og en lille Pige. Sneedronningen Et Eventyr i syv Historier Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1845 Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Tid til Nærvær. Time2be

Tid til Nærvær. Time2be Tid til Nærvær Time2be forord»...om middagen - når alt er dysset i søvn af varmen. Tid til Nærvær Så bliver verden gennemsigtig. Som en flod, forstår du? - Man kan se helt ned til bunden... der ligger

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Den lille Rødhætte Eventyr Et eventyr af Brødrene Grimm

Den lille Rødhætte Eventyr Et eventyr af Brødrene Grimm Den lille Rødhætte Eventyr Et eventyr af Brødrene Grimm Der var engang en sød, lille pige, som alle mennesker holdt meget af, men ingen elskede hende som hendes bedstemor, der slet ikke vidste, hvor godt

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Den største kunst er kærlighed

Den største kunst er kærlighed Claus Holm Thomsen Den største kunst er kærlighed TORGARD Den største kunst er kærlighed Claus Holm Thomsen 2010 www.clausholmthomsen.dk Omslag: Henrik Koitzsch Bogen er sat med Utopia hos BookPartnerMedia

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere