Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001"

Transkript

1 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Een på brillen«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 ISBN: Reihe/ Berliner Beiträge zur Skandinavistik, Bd. 6 series: ISSN: Seiten/ pages: Diesen Band gibt es weiterhin zu kaufen. This book can still be purchased. Copyright: Nordeuropa-Institut Berlin und Autoren. Copyright: Department for Northern European Studies Berlin and authors.

2 Een pä brillen Det er hver gang lige overraskende, hvor rredselsfuldt og vidunderligt H. C. Andersen skrev; men man kan godt forstä, at vor tids h0m ikke bcyder sig ret meget om ret mange af hans eventyr og historier. Jeg blev bedt om at lrese eller genlrese»sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier«(1845) og at skrive om det. Som jeg nu gik og varmede op til atter at lade mig traktere af den elskelige, frygtede klo med det undskyldende vresen, kom der ti1 den ukristeligt ikke-troende en hilsen fra fremtidsbyen Berlin:»I krerlighedens lys«, en aktuel artikel af sogneprresten i kirkebladet for den danske menighed i den tyske hovedstad tillresning i septernher og oktober Hun skriver: Det er en stor glrede her i livet at vrere omgivet af mennesker, som vil een det godt. Det er det allervigtigste - at vi bar hinanden! Det fortreller H. C. Andersen ogsä om i eventyret»sneedronningen«. I husker mäske, at Kay i eventyret kommer til snedronningen, som giver ham et kys pä panden. Det isner et ejeblik; men sä er det forsvundet. Snedronningen kysser Kay endnu en gang. Med eet bar han glemt alt det, der bet0d noget for ham. Sin barndoms krerlighed, Gerda, bedstemoderen og roserne, som han elskede. Men eventyret slutter heldigvis godt-som de fleste eventyr! Kay husker igen alt det, som gav hans liv indhold og tyngde. Livet er jo ikke blot tid, men ogsä fylde. Livet er en kort stund her pä jorden - derfor grelder det om at leve livet med indhold og fylde. Leve livet ved at give! Krerlighedens liv er at give, og det gjorde Jesus selv i rigeligt mäl. Jesus er den, der sa:tter sit liv til og er d0dens overvinder. Den behandling har digteren godt nok fortjent for sin kristendom. Kirkens prrest bruger sin lrerdom, og hun fär Jesus og den kristne krerlighedstanke agape ud. Man skal, som der stär, leve livet ved at give. Hvad sä med snedronningen? Giver hun ikke? Prresten skriver jo dog:»snedronningen, som

3 390 giver ham et kys pä panden «? Man skal mäske ikke tage det skrevne sä bogstaveligt? Skal man ikke? Hvad er det i grunden, der foregär i det eventyr?» Drevelen «( 49) har med hjrelp af»vor H erre«(50) sat de glassplinter i oml0b, som ramm er harnet Kay i hjerte og 0je. Derved fordrerves bamets bamlige krerlighed til den jrevnaldrende Gerda. I stedet for det fattige barns rige f0lelse og spontane godhed dominerer nu den kritiske forstand. Kay Iader sig snart hregte pä Sneedronningens frerd og derpä frengsle i hendes slot. Han er sä godt som d0d i rationalitetens greb. F0rst Gerdas tärer til velkendt salme smelter isen i hans hjerte og grreder splinten ud af hans 0je. Harndomstiden er endelig forbi i den syvende og sidste historie, og som voksne mennesker drager de to med deres krerlighed ind i bamdomshjemmet, begge med evnen til at blive som b0rn igen. Sneedronningen selv er eventyrets billede pä d0den i livet, hjertets skind0d i mangtende evne til kristelig krerlighed. Kay er hos Sneedronningen d0d, sä d0d, at han- som behersker tabellen - end ikke kan komme i tanke om ordet, der angiveligt kunne befri ham. Han lregger tälmodigt de allerkunstigste figurer i»forstands lisspillett= (74), men den figur, som kunne srette ham fri -»det Ord: Evigheden«(74)- den kan han ikke lregge. Den bogstavfigur lregger, dansende af glrede, sig selv i sine bogstaver af is, da Gerda endelig har fundet Kay, og han nu holder sig fast til hende (75). Vi lrerer altsä, at vi skal vogte os for det onde, som er det rationelt ukrerlige, der f0rer ind i kulden og d0den, hvor evigheden kan tabes af syne og gä i glemme. Det er den h0jeste fare i liv og d0d. Vi lrerer, at vores nrermeste kan hjrelpe os til at vinde over hjertets kulde trods forstandens tyranni og genvinde evighedsperspektivet. Den hjertelige, den som besejrer kulden, det er harnet Gerda, der til det sidste agerer med Bedstemoder-bibelordets ret:»uden at I blive som B0rn, komme I ikke i Guds Rige!«(76). Det er nresten Matthreus 18,3:»Uden I omvende Eder, og blive som B0rn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige«(overs. 1819). Gerda omvender Kay, mä vi forstä.

4 Alt dette giver sig selv inden for H. C. Andersens velkendte, optimistisk dualistiske, tidstypisk evighedsforpligtede kristendom i al dens pinlighed. Fornejelsen ligger endnu - til belenning for den voksne lreser - i Gerdas besvrerligheder, der endog bererer os pomografisk predofilt, hvisvi har den rette splint euer bjrelke euer lille muffe i ejet euer pä briuen. Vi beh~jver ikke at skatte til Freud og hans lrerde kendere i denne sag. Martin Lotz har forlrengst skrevet udferligt om eventyret i»psykoanalytiske essays om H. C. Andersen«uden at sige, at han ser, hvad jeg vil se. Tro ikke, at jeg interesserer mig for digterens seksualliv. Jeg taler om min lresning, og jeg overlader intiativet til min lreser uden pä nogen mäde at forsgge en fuldstrendig registrering af tekstens tvetydigheder om»en lille Dreng og en Iilie Pige«(50), der i vinterens midte lrerer at se til hinanden gennem»et deiligt Kighul, saa rundt, saa rundt«(51). Kay er»halv afklredt«(51}, da hanferste gang fristes ud af stuen i vintermerket i sneen til et fremmed, vinkende, sneklredt»fruentimmer«(52) med ßjne»som to klare Stjemer«(ibid.). Vi ved, at Kay uden for sit vindue har en lille have»h0it oppe i Tagrenden over alle Etagerne«(ibid.), en have som vinteren lukker for Gerda og ham. Havde han nu s0gt ud til dette fruentimmer, sä var det vel blevet til et hurtigt fald, trenker man gysende og fromt. Gerda og Kay gär nemlig om vinteren forsigtigvis ad trappeme ned og op til hinanden,»de mange Trapper«(51). Dem handler eventyret om, pä sin vis. Fruentimmeret vinker, men hun forskrrekker ham blot den vinternat, og han springer ned pä gulvet. De fattige b0rn har imidlertid om sommeren roser h0jt deroppe i deres taghave, sk0nt de syngerfromt, at»roserne voxe i Dale«(52); de har sä til gengreld billedbogen med dyr og fugle i deres hrender, og Kay rammes i hjerte og eje (ibid.). Han bliver hensynslest kritisk, og han river nresten dyrisk roser af. Det ender galt. Sneedronningen tager ham: 391» Vi ere komne godtfrem!«sagde hun,»men erdetat fryse! kryb ind i min Bjr.:trnepels!«og hun satte ham i Sl!eden hos sig, slog Pelsen om ham, det var, som om han sank i en Sneedrive.»Fryser Du endnu!«spurgte hun, og saa kyssede hun ham paa Panden. Uh! det var koldere end Iis, det gik ham lige ind til hans Hjerte, der jo dog halv var en Iisklump; det var, som om han skulde dee; - men kun et 0ieblik, saa gjorde det just godt; han ma:rkede ikke mere til Kulden rundt om. [54]

5 392 Hun äbner sin pels, slipper ham ind og kysser ham til glemsel af hans andre kvinder, den lille Gerda og den gamle bedsternor, og dem alle der hjernme:»nu faaer Du ikke fiere Kys!«sagde hun,»for saa kyssede jeg Dig ihjel!«[ibid.] Han finder hende smuk, klog, dejlig,»for hans 0ine var hun fuldkornmen«(ibid.), men hun smiler kun af hans tilbud om hovedregning. Han ser pä mänen»den lange, lange Vintemat; om Dagen sov han ved Sneedronningens F!ildder«(55). Voksen lyst, tvetydig Sneedronning og bamlig elskov. Her tager Gerda fat. Det er den lille pige, som slilger sin lille dreng. Historien er om den rette krerlighed, og kun den voksne, som er skyldig i seksuel viden, kan lrese, at der er seksualitet pä tale pä alle trin. Solen er Gerdas store hjrelper i naturen, dette varieres i sä mange former, at jeg ikke behlilver at pege pä de enkelte forekomster. Med vären tager»solskinnet«(55) flilrst til orde og skrenker Gerdas krerlige sorg over Kays forsvinden tro og häb. Hun tager sine»ny rlilde Skoe«(ibid.) pä, og med ihrerdighed ofrer hun dem (kan Ireseren lrese?) til floden, der sorn det store billede pä tiden tager imod dem,»det Kjrereste hun havde«(ibid.), og hun sidder idendrivende bäd»ganske stilleidebare Strarnper«(56). De mrend, hun lrenge efter räber til fra floden, er bare af trre,»trre Soldater«(ibid.), som ikke kan noget; men Gerda räber hliljere, og sä kommer den garnie kone med solhatten. Her oplever harnet bamligt, en sommer, den rene ophrevelse af tiden. Den garnie kone tryller tilrned sine rosentrreer ned i jorden, for at de ikke skal minde Gerda om Kay og säledes vrekke hende til tiden. Men pä sin solhat har hun jo, hun som er selve sornmersindet, der rigtig har lrengtes efter sädan en sad lille pige (57), blomsteme malet,»og just den smukkeste der var en Rose«(58). Gerda har vidst, at hun savnede en besternt blomst, men ikke hvilken. Nu ved hun det, og lrengslen bliver bevidst, trreet skyder op af jorden, det genopstär forrnelig under hendes tärer,»og Gerda omfavnede det, kyssede Roseme og trenkte paa de deilige Roser hjemme og med dem paa den lillekay«(ibid.).

6 Roserne ved, at Kay ikke er dad, han var jo ikke nede i jorden, og Gerda sparger nu blomsterne i den evige sommerhave. Ingen af dem tamker ud over sig selv. Det gar jo konen med solhatten heller ikke»en ond Trold var hun ikke, hun troldede bare lidt for sin egen Forneielse«(57). Men blomsterne fortreller, uden at vide det, härrejsende ting om livets alvor, da Gerda sparger dem om Kay. Ildliljen beretter faktuelt om vanvittig smerte, om hindu-konen pä bälet for hende selv og den dede mand, hun, som trenker pä sin elsker med de brrendende ejne blandt dem i kredsen om bälet.»det forstaaer jeg slet ikke!«siger den lille Gerda (58), og allersenest pä det punkt i eventyret mä den voksne lreser komme til sig selv og lrese bag om harnet. Convolvulus (snerle) er da ogsä som liljen dybt breger-äben, og ogsä den fortreller om kvindelig lrengsel,»hvor rasier den prregtige Silkekjortel«og»Kammer han dogikke! ;: - udräbstegn (59).»Sommergj~k«kaider eventyret vintergrek, der Iader drengen gynge med pigerne, blrese srebebobler og narre den»lille sorte Hund«(ibid.), der falder arrig som en lille satan fra brredtet, mens boblerne brister- en erotik som en leg, som hunden vil med i; hvorimod hyacinterne minder om s111vnen og dillden efter at de»tre deilige S111stre«(ibid.) bar danset ved den klare Sill i mäneskin, ind i en nekrofili, en s111dt duftende ligkiste, som endelig sm111rblomsten -»Du er en lille klar Sol!«sagde Gerda (60) - fordriver:»den fattige, kj111nne Tjenestepige, kom hjem et kort Beslllg«(men i manuskriptet stär»fra et kort Besag«, ibid.) og kysser Bedstemor. Pinseliljen slutter af. Den beundrer, som en lille danserinde,»halv klredt paa«(60), sin egen duft:»benet i Veiret!«og»jeg kan see mig selv! jeg kan see mig selv!«(61). Gerda bryder sig ikke om det og vil ikke have det fortalt, men Ireseren vil, mäske, og Gerdas smä fedder er amme og trrette. Snart kysses igen. Maske bar kragen set Kay. Gerda»havde nrer klemt Kragen ihjel, saaledes kyssede hun den«(62). Kragen tager fejl, men han fremmer sagen. Kragen farer Gerda helt ind i regtesengen, hvor hun af prinsen fär hans plads hos prinsessen; dog prinsen er ikke Kay, skant dejlig, munter, god. Nu er Gerda pä mandens plads og i den forkerte regteseng.»krage sager Mage«(ibid.) siger fortrelleren, og kragenbar naturligvis ogsä en krereste i dette voldsomme eventyr med et rasende driftsliv ude og inde. Prinsen fär prisen ved at vrere»freidig«over for prinsessen, der sidder pä»en Perle«(64 ). Den associeret anatomiske detalje gär heri det groteske,»en Perle, saa stor som et Rokkehjul«(ibid.), selve tidensog nomenslogo (rokken) 393

7 394 er i dette eventyr om tid og evighed i kristen krerlighed og truende seksualitet det rette billede pä det, som prinsessen sidder pä. Gerda kommer siden ind til sagen gennem»en Bagd0r, der stad paa klem«(65): 0, hvor Gerdas Hjerte bankede af Angest og L~engsel! det var ligesom om hun skulde gjore noget Ondt, og hun vilde jo kun have at vide, om det var Iilie Kay [... ]. [ 65] Hun oplever de prinse-prinsesselige dremme, og hvilke:»jeg synes her kommer Nogen lige bag efter!«sagde Gerda, og det susede forbi hende; det var ligesom Skygger hen ad V ~eggen, Heste med flagrende Manker og tynde Been, J~egerdrenge, Herrer og Damer til Hest.»Det er kun Drommene! «sagde Kragen,»de komme og hente det hoie Herskabs Tanker til Jagt, godt erdet, saa kan De bedre betragte dem i Sengen. [... ]«[ibid.] Man tror ikke, at det kan blive frrekkere, men se: [... ] midt paa Gulvet bang i en tyk Stilk af Guld to Senge, der hver saae ud som Lillier: den ene var hvid, i den laae Prindsessen; den anden var rod, og i den var det at Gerda skulde soge lille Kay; hun boiede eet af de rode Blade tilside og da saae hun en bruun Nakke. [66]»Prindsen lignede ham kun paa Nakken«,»Og Prindsen stad op af sin Seng og lad Gerda sove i den, og mere kunde han ikke gjere. Hun foldede sine smaa Hamder«,»Og hun fik baade Stevler og Muffe«(ibid.). Hun kerer bort i en ny karet af purt guld, ikke siddende pä en vreldig prinsesse-perle, men i sandhed meget bedre, for»i Sredet vare Frugter og Pebemedder«(67); og hun forsvinder for kragens ejne i» Vognen, der straalede, som det klare Solskin«(ibid.). Hermed er vores lille Gerda blevet sä stor, sä nrer ved at udfolde al sin givne varme i hele registret af sjrelens og kroppens krerlighed, der banker og banker pä og vil frem, ud af lreserens syndige tank er og ind i pigens klare bevidsthed, men»de kjerte gjennem den merke Skov «(ibid.), og nu kommerdet vrerste. Det er historien om reverpigen. Prinsen gav Gerda sin plads. Hun forlod den rolle ret smertefrit grredende; men nu skal hun mede en pige, der selv er i

8 rollen som dreng, og som ganske udtrykkeligt ferer kniv. Gerda skal vrere i den knivs vold: 395»Hun skailege med mig!«sagde den liue Ri'Jverpige.»Hun skal give mig sin Muffe[... ]«.»]eg vil ind i Karreten!«[ibid.] Hun er»strerkere, mere bredskuldret«(68), hun tager Gerda om livet og siger»du er sagtens en Prindsesse?«(ibid.): [... ] og saa terrede hungerdas 0ine og puttede saa begge sine Hamder ind i den smukke Muffe, der var saa bhtd og saa varm. [ibid.] Det er ikke muligt at tage fejl.»du skal sove i Nat med mig«(ibid.) siger reverpigen, griber en due, holder den ved benene, ryster den, sä den slär med vingeme:»kys den!«raabte hun og baskede Gerda med den i Ansigtet. [... ] trak en lang Kniv ud af en Spr~kke i Muren og lod den glide over Rensdyrets Hals; det stakkels Dyr slog ud med Benene, og Reverpigen lo og trak sä Gerda med ned i Sengen. [... ]»Nu skal Du ligge stille!«sagde Reverpigen,»ellers faaer Du Kniven op i Maven! «[68-69] Det er härdt. I lreserens ejne fär lille Gerda nresten alt, hvad der kan ligge pä hende. Alligevel insisterer fortrellingen pä bendes absolutte, urerlige, urert aseksuelle bamlighed. Rlilverpigen hinder hende fast til rensdyret, pä en lille pude, betrenksomt, giver hende stevleme tilbage og- hvad vil man mere? - beholder muffen:»den er altfor nydelig! «synes hun (70). Fortrellingen vil hidse os op til de v~rste overgreb, hvad Ireseren aldrig har forestillet sig i sin vildeste tanke, det skal hun/han nu gennemleve som sin egen fantasi for at Gerdas gigantiske, for os groteske hjertets uskyld, skallyse som den eneste ene perle. Som Finnekonen, der»selv gik nresten ganske negen«(71) fär det sagt: Hun maa ikke af os vide sin Magt, den sidder i hendes Hjerte, den sidder i, hun er et sedt uskyldigt Bam. [72] I den syvende og sidste historie har hun grredt sin lille Kay fri af is og glas. Han forleses i bendes og i sin egen gräd, bemenes orgasme, som Ireseren vel

9 396 - f"rst i vor tid kan det siges udtcykkeligt - skal dele med sine tärer og sin vision i tid og evighed og sex og krerlighed: Og Gerda kyssede hans Kinder, og de bleve blomstrende; hun kyssede hans 0ine, og de lyste som hendes, hun kyssede hans Hrender og Fodder, og han var sund og rask. Sneedronningen maatte.gjeme komme hjem: hans Fribrev stod skrevet der med skinnende Iisstykker. Og de toge hinanden i Hrenderne og vandrede ud af det store Slot; de talte om Bedstemoder og om Roseme oppe paa Taget; og hvor de gik, laae Vindene ganske stille og Solen bred frem [... ]. [75] Der sad de begge to Voxne og dog Barn, Bam i Hjertet, og det var Sommer, den varme, velsignede Sommer. [76] Säledes slutter eventyret sä lykkeligt. * * * Ledemotivisk har krerlighedens blomst fungeret, roserne, og med dem citatet fra salmen, som Gerda havde lrert:» Roserne voxe i Dale, Der faae vi Bam-Jesus i Tale!«(52] Med dette rim udl."ser Gerda ogsä den forl."sende gräd (75), og med samme rim slutter eventyret (76). Päfaldende fastholder eventyret, at salmen (digtningen) hjrelper bernene hjem til deres egne roser»heit oppe i Tagrenden over alle Etagerne«(52):»Roserne fra Tagrenden blomstrede ind af de aabne Vinduer«(76). De skulle ja vokse i dale; men vier»lnde i den store By«(50) med Kay og Gerda, og eventyret lrerer os säledes alt i alt, hvor farligt det er at vrere der, hvor fremtiden lurer pä os. Farligt for harnet, som skal fä forstand, farligt for alle i tiden. Og det er ja sandt nok, eftersom ikke blot H. C. Andersens fremtid var storbycivilisationens tid med stedse stigende faldhejde til roser, som vokser i dale. Tilmed sandt nok, eftersom deden venter os bag civilisation og natur, sommer og vinter, barndom og voksenalder, sex og krerlighed. Venter os alle med tiden, med eller uden evighed.

10 397 Jeg har ovenfor skrevet, og jeg mener det virkelig, at den lille Gerdas aseksuelle uskyld er grotesk. Den erdet, fordi den- efter alt hvad vimener at vide om bram - er fuldkommen urealistisk. Og den er det, fordi den fremhreves sä stcerkt insisterende, sä overtydeligt i härrejsende konfrontationer med seksuelle allusioner, situationer og provokationer af harnet og/ eller eventyrets lreser, sä at Ireseren til tider ikke kan tro sine egne ejne. Gerda i sommerlandet, tag den: Gerda sprang af Glmde, og legede, til Solen gik ned bag de hoie Kirsebmrtrreer, da fik hun endeilig Seng med rode Silkedyner, de vare stoppede med blaae Violer, og hun sov og dromte der saa deiligt, som nogen Dronning paa sin Bryllupsdag. [57] Hvad skal denne suggestive bryllupsdag andet end at bringe den voksne lreser en hilsen fra et vel overstäet mrade med praktiseret seksualitet for glade, voksne, ubekymrede mennesker, der pä den dag for frarste gang er indträdt i sä dyb erfaring? Og hvordan er det rimeligt at sammenligne netop den slags mennesker med netop dette patenteret eventyrligt aseksuelle bam? Er det mäske muligt, at eventyret overdriver Gerdas herskende egenskab ind i det groteske for i sine allusioner, situationer og provokationer at dementeredet dybt forlrajede billede afbamet og dermed den giftige, kristelige livsforstäelse, som det drejer sig om? Man kan ja se, at der er naget galt: Roserne biorostrede den Sommer saa magelost; den lille Pige havde lmrt en Psalme, og i den stod der om Roser, og ved de Roser tmnkte hun paa sine egne; og hun sang den for den lille Dreng, og han sang den med: "Roseme voxe i Dale, Der faae vi Bam-Jesus i Tale!«Og de Smaa holdt hinanden i Hamdeme, kyssede Roseme og saa ind i Guds klare Solskin og talte til det, som om Jesusbamet var der. Hvor det var deilige Sommerdage, hvor det var velsignet at vrere ude ved de friske Rosentrreer, der aldrig syntes at ville holde op med at blomstre. [52)

11 398 Det er en ting, at bbrnene klart pointeret befinder sig i en illusion. De er jo ikke i»dale«, men»hbit oppe i Tagrenden over alle Etagernec (ibid.), og de taler til solskinnet»som om«jesusbarnet var der, og trreerne vil jo en dag holde op med at»syntes«. Det kan sä vrere en frugtbar illusion, eller en u frugtbar og farlig illusion eller en rrekke af temponere illusioner, som f0rer lige lukt ind i Kays desillusion ( eventyrligt eventyrliggjort og bortforklaret som glassplint i hjerte og Bje). Det er en anden ting, at Gerda faktisk citerer salmen forkert. Den rigtige ordlyd pä stedet om roser i dale er denne i strofe 8 af Brorsons salme: Ach wger de nedrige steder, I stevet for Freiseren grreder, Saa faae I vor JEsum i tale, Thi roseme voxe i dale. [Bd. I (1951) 42] Men det kan selvfblgelig vrere, at Gerda kender en anden salme, som vi ikke kender, men som hun citerer korrekt. Hvem ved? Eventyret nrevner jo ikke Hans Adolph Brorsons navn. Dog kender enhver voksen, dansk euer norsk lreser pä Andersens tid»den yndigste Rose«(1732), og stedet her skurrer alvorligt. Det netop citerede fra eventyrets side 52 med den korrupte strofe er det sidste tekststed i»sneedronningen«, fbr Kay rammes i hjerte og Bje. Hvem ved, hvad det kan betyde? - Det kunne for et eventyrligt sind se ud, som om eventyret her pä denne mäde gbr selve teksten sakrosankt, d.v.s. hellig og ukrrenkelig: salmen citeres forkert, derpä indtrreffer den magiske ulykke, illusionerne hersker: glassplinten fär indgang. Vi skal mäske vogte os for at tro, at tekster kun er tryksvrerte pä papir, salmer kun kbnne rim (og eventyr so-oder-so kun for de bevidstl0se smä)? Hererdet alvor, alvor i liv og d0d! Pas pä! Forstä! Men gbr det nu med hjerte og forstand! Hvordan det nu er, i eventyrets slutning sker der noget, som - i mine Bjneendegyldigt undergraver den lille Gerdas s0de rolle som muligt paradigme. Her er det faktiske: revolutionen, verdenshistorien til hest, hvis ikke man skulle have sanset det f0r:

12 399 Og de f111rste smaa Fugle begyndte at qviddre, Skoven havde gr0nne Knoppe, og ud fraden kam ridende paa en prregtig Hest, som Gerda kjendte (den havde vreret sprendt for Guldkarreeten) en ung Pige med en skinnende r0d Hue paa Hovedet og Pistaler foran sig; det var den lille Reverpige, som var kjed af at vrere hjemme og vilde nu f0rst Nord paa og siden af en anden Kant, dersom hun ikke blev fom0iet. Hun kjendte strax Gerda, og Gerda kjendte hende, det var en Glrede.»Du erenrar Fyr til at traske om!«sagde hun tillille Kay;»jeg gad vide, om Du fortjener, man!0ber til Verdens Ende for din Skyld! «Men Gerda klappede hende paa Kinden, og spurgte om Prinds og Prindsesse.»De ere reiste ti1 fremmede Lande!«sagde Reverpigen.»Men Kragen?«spurgte den lille Gerda.»Ja Kragen er d0d!«svarede hun.»den tamme Kjrereste er hieven Enke og gaaer med en Stump sort Uldgarn om Benet; hun klager sig ynkeligt og Vr0vl er det Hele! - Men fortrel mig nu, hvorledes det er gaaet Dig, og hvorledes Du fik fat paa ham! «[75-76] Og sä fortreller Gerda og Kay begge to; og de fortsretter hjem, hvor de kom fra. * * * Den dejlige, tekstkritiske udgave af H. C. Andersens eventyr, som vi alle bruger, er uundvrerlig. Men ingenting er hrevet over kritik, og her mä det anmrerkes, at der af mig undervejs er fundet en fejl i udgaven. Det hedder nemlig om salmecitatet: Roserne... Tale] citatfra H. A. Brorsons Denyndigste Roseerfunden (1732; Den danske Salmebog nr. 98) i den i Pontoppidans Psalme-Bog (1740) optagne version; [... ]. [Bd. VII (1986) p. 94] Men Pontoppidans bog (1740) har ikke strafen som Erling Nielsen ved Flemming Hovmann vil. Hos Pontoppidan hedder det nemlig i salme nr. 23, p. 19: 8. Ach! Sillger de nedrige steder, I stlllvet for Freiseren grreder, Saa faae I vor ]Esum i tale, Thi roseme voxe i dale.

13 4()() Det er ganske vist. Jeg bar det fra Statsbiblioteket i fotokopi. Altsä er citatet i eventyret äbenbart H. C. Andersens egen variant. Hvorfor gt11r ban nu det? Fordi det passer fortrellingen bedre, eller i grunden kan vrere det samme? * * * Jeg bar ikke talt om bvert ord i eventyret eller om alt, bvad eventyret implicerer nu og i garnie dage; men er der mening i»sneedronningen«som belhed? Ja, det finder jeg. Meningen i og med»sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier«(1845) - som helbed - er, at verden er forfrerdelig. Liv og verden kan overkommes for en tid ved overlejring af den rä virkelighed med eventyr og eventyrligheder, men verden er i virkeligheden i al vresentlighed som blomsteme fortreller. Hver blomst stär i solen og dr0mmer»sit eget Eventyr eller Historie«(58), ingen anden og ingen udvej; og bamet, vores lille Gerda, kan ikke klare det:»det bryder jeg mig slet ikke om!«sagde Gerda.»Det er ikke nagetat fortreue mig!«og saa l0b hun til Udkanten af Haven. [61] Gerda fär givet at leve i et eventyr, der Iader hende fä, bvad bun t11nsker sig. Hun 0nsker sig den eventyrlige bamlighed, som evangeliets ord forlanger. Hun betaler den pris, at hun ikke som voksen rykker ud imod verden, men ind til sin bedstemor og altankasseme. Modbilledet er R0verpigen, der har den revolutionrere hue pä bovedet, en hest mellem benene og» Pistaler foran sig«(75). Men begge piger Iever i et eventyr, der pästär, at verden er stedt i kamp mellem»drevelen«(49) og»vor Herre«(SO). En sädan kamp spiller som bekendt en rolle i kristen tro, og i kristen tro er»vor Herre«den, som har lavet det hele, og som ved, hvad menneskene bar fortjent. Da Gerda til slut spt11rger Rt11verpigen, bvordan det gär med de eventyrlige hjrelpere, som vi lrerte at kende, fär hun, som vi ved, besked:» Vrt11vl erdet Hele! «(76). Det ryster ikke Gerda og bendes Kay: Og Kay og Gerda saae hinanden ind i 0iet, og de forstode paa eengang den garnie Psalme:» Roserne voxe i Dale, Der faae vi Barn-Jesus i Tale.«[76]

14 Men»den gamle Psalme«er, som vi ved, en lille digtning over et forlreg, og selv er den ikke reldre end eventyret. Eventyrlig er den, som»sneedronningen «fra ferst til sidst: 401 Der sad de begge to Voxne og dog B0m, B0m i Hjertet, og det var Sommer, den varme, velsignede Sommer. [76] Dejligt, sä lrenge det varer? Det er rimeligt nok, at eventyret har navn efter deden i eventyret. * * * Kan H. C. Andersendengang have lrest sit eventyr»sneedronningen«, som jeg her har forsegt? Det kan vi undersege, hvis vi stiller nrervrerende forseg sammen med, hvad vi ellers ved, eller kan skaffe os at vide, om hans tids sprog og verden, om tekstens tilblivelse, om Andersens liv og forfatterskab ievrigt, om eventyrgenren og om guldalderen som litteraturhistorisk periode. Hvis man kan tillade sig at foregribe en sä omfattende undersegelses resultater, sä erdet min formodning, at H. C. Andersen og enkelte andre i datiden bar kunnet lrese»sneedronningen«stort set sädan, som jeg ovenfor bar udlagt eventyret, og at det for H. C. Andersen har vreret en bäde knugende og befriende lresning, sä sandt som sandheden om tingenes tilstand ikke altid er let at brere, men uomgrengelig som forudsretning for pälidelig orientering. * * * Litteratur H. C. Andersens Eventyr. Kritisk udgivet efter de originale Eventyrhefter med Varianter ved Erik Dal og Kommentar ved Erling Nielsen, bd. I-VII, K0benhavn H. C. Andersen,»Sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier«(Nye Eventyr. Fflrste Bind. Anden Samling, 1845), i ovenstäende, bd. li (1964), p ; kommentar efter forarbejder af Erling Nielsen udarbejdet af Flemming Hovmann, bd. VII (1990), p

15 402 Hans Adolph Brorson,»Den yndigste rose erfunden«, Samlede Skrifter ved L. J. Koch,(bd , ), bd. I (1951), p Erik M. Christensen,»H. C. Andersen og den optimistiske dualisme«, i Andersen og verden. Indlteg fraden Ff!Jrste Internationale H. C. Andersen-Konference august Red. Johan de Mylius o.a., Odense 1993, p id.,»hans Christian Andersen as a Religious Fastboiler in Per Olov Enquist«, i Hans Christian Andersen A Poet in Time. Papers from the Second International Hans Christian Andersen Conference 29 July to 2 August Ed. Johan de Mylius a.o., Odense 1999, p Vibeke Breidahl Hemmert,»I ka::rlighedens lys«, Christianskirken. Kirkeblad for den danske Menighed i Berlin, Berlin septernher 1999, p Martin Lotz, Eventyrbroen. Psykoanalytiske essays om H. C._Andersen, Kebenhavn Erik Pontoppidan, Den nye Psalme-Bog, udi hvilken tindes ey allene de Psalmer, som udi den forordnede Kirke-Psalme-Bog af D. Kingo have vteret samlede, men ogsaa mange andre udvalgte Psalmer, 1740.»Det nye Testament. Den reviderede Overscettelse af 1819«, i Bibelen, det er: den ganske Heilige Skrifts BfJger, Bibelselskabet for Danmark, Kebenhavn [2000]

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Om at anmelde Fjernsyn«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun 1 Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun Der var engang en lille fattig pige. Hun boede hos sin mor og far i et ganske lille hus langt ude på landet. Moren og faren havde altid ønsket sig en dejlig

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30 Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke Kr. Himmelfartsdag d.. maj 06 kl. 9.0 og.0 Salme 70: Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn

Læs mere

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag den 27. september 2015. Også kaldet for den 17. søndag efter trinitatis. salmer: 392,414,365, 373, 26 Teksten der

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Den kristne kærlighedstanke«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä Hvad gov Tesus nu, a Skriftsteder: Ap.G. 7,31; 4b.20, 12;22, 11. 12; Mal. 3, 16; Prad. 12, 14; Matt. 10, 32.33; Ab. 3, 5. Hjelp tit studiet: Den store strid, s. 424-435. 482-485. Lektiens hovedtanke: At

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Konfirmation 3. april 2016 Tre gange Peter. Halleluja, vor Gud er stor! Og himlen svare amen.

Konfirmation 3. april 2016 Tre gange Peter. Halleluja, vor Gud er stor! Og himlen svare amen. Konfirmation 3. april 2016 Tre gange Peter Halleluja, vor Gud er stor! Og himlen svare amen. I dag er det 1.søndag efter påske. Evangelieteksten, vi læser på denne dag, står i Johannesevangeliet kapitel

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Den lille Idas Blomster

Den lille Idas Blomster Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller

Læs mere

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken 5. søn. e. påske 5 maj 2013 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Gud Herren har givet mig disciples

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Gud Herren har givet mig disciples 2. juledag 2013 Livet er også i mørket Bøn: Send flere engle i det nye år salmer: Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Gud Herren har givet mig disciples tunge, så jeg med mine ord kan hjælpe

Læs mere

Eventyr. Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne.

Eventyr. Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. Eventyr Tilføjet af Jimmi Linde Kjeldsen søndag den 29. april 2007 Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien, veed vi mere, end vi

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Undladelsessynderne finder jeg med årene langt værre end den skyld vi må påtage os for dårlige handlinger. For det, ikke at få gjort noget, er svig.

Undladelsessynderne finder jeg med årene langt værre end den skyld vi må påtage os for dårlige handlinger. For det, ikke at få gjort noget, er svig. Undladelsessynderne finder jeg med årene langt værre end den skyld vi må påtage os for dårlige handlinger. For det, ikke at få gjort noget, er svig. Prædikenen til søndag den 8. marts 2015. Dagen, som

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Prinsesse Sommer Sol: Gimpe: TilliTwist: Muffe Mose:

Prinsesse Sommer Sol: Gimpe: TilliTwist: Muffe Mose: Prinsesse Bella Bella Bella Bella er prinsesse på det smukkeste slot i hele Ponyville. Der er høje tårne, og pink og glimmer over det hele. Der er balkoner og balsale og soveværelser med bløde senge, som

Læs mere

1.søndag efter påske 2014, Helligsø og Hurup Johs. 21, 15-19

1.søndag efter påske 2014, Helligsø og Hurup Johs. 21, 15-19 1.søndag efter påske 2014, Helligsø og Hurup Johs. 21, 15-19 Opstandne Herre. Kom til mig og hold mig fast i fællesskabet med dig nu og i evighed. AMEN Simon Peter havde været sammen med den discipel,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Luka - drengen der ville være pige

Luka - drengen der ville være pige Luka - drengen der ville være pige - en børnenovelle af Socialpædagog & Forfatter Michelle Klæstrup Luca lå i sin seng og gned sig i øjnene, medens han kiggede rundt i sit værelse. Solen skinnede fra en

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

1. søndag efter Helligtrekonger

1. søndag efter Helligtrekonger 1. søndag efter Helligtrekonger Salmevalg Op! al den ting, 15 Du fødtes på jord, 69 /Fyldt af glæde, 448 Lovet være du, Jesus Krist, 108/Sov sødt, barnlille, 674 Vor Herre ta r de små i favn, 449 Barn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere