KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG H.C. ANDERSEN I RANDERS Af Jørgen Smidt-Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2005. H.C. ANDERSEN I RANDERS Af Jørgen Smidt-Jensen"

Transkript

1 KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2005 H.C. ANDERSEN I RANDERS Af Jørgen Smidt-Jensen Randers på H.C. Andersens tid H.C. Andersens 200 års fødselsdag var årets store danske begivenhed i Digteren blev fejret med store og små arrangementer over det ganske land, og selvfølgelig fik han også sin udstilling på Kulturhistorisk Museum. Den kan man læse om andetsteds i dette skrift. Men H.C. Andersen-året gav også lejlighed til at se på den store forfatters forhold til vores by. Man kan ikke påstå, at H.C. Andersen overrendte Randers, men han besøgte dog byen et par gange. Som den skrivende mand han var, brugte H.C: Andersen også pen og blæk til at beskrive sine indtryk af besøgene i Randers. Med lidt god vilje kan man derfor bruge H.C. Andersen som en guide til byen i tiden mellem 1830, hvor han første gang besøgte Randers, og 1865, hvor han var her for sidste gang. Den unge Andersen kommer til byen H.C. Andersen var i Randers første gang i sommeren 1830, da han altså var 25 år gammel. Han var endnu ikke den store berømmelse, men havde dog fået udgivet sine første ting på tryk. Men at han var en verdensmand, er man ikke i tvivl om, når man læser hans første indtryk af Randers. Andersen skriver i et brev til vennen Ludvig Læssøe, dateret den 22. juni 1830: Randers var en flau by, man kunne ikke faae et par Randers-Handsker, ikke heller Lax, og af de smukke Piger saae jeg ikke én, skjøndt jeg gjorde mig lang nok; og disse tre Ting er dog de, som Byen meest gjør sig til af. Man viste mig Fattighuset, Spindestuen, Sygestuen, den indbyrdes Underviisning og mange andre fortræffelige Indretninger, som vare mig meget kjedsommelige at see. 1 Andersen var tydeligvis ikke en ung mand med interesse for den sociale forsorg og undervisning; han var mere til kvinder, laks og handsker, hvad man vel ikke kan fortænke ham i. Men hans tilsyneladende antipati mod det, man viste ham i Randers, handlede måske snarere om Andersens forfængelighed, for han mente vist ikke, at der var vist ham behørig opmærksomhed i Randers. Han skriver nemlig videre: Derimod var Viborg en ganske anden By. Alt rundt omkring var mig en heel ny Verden, og alle Byens Folk viste mig den største Opmærksomhed, ja meget mere end i Aarhuus, skjøndt de der selv fortalte det i Avisen. 2 Andersen havde følge på sin rejse af maleren Martinus Rørbye, som i sin dagbog har noteret om besøget i Randers, at Andersen også har set det indre af kirken, men at den ikke har mange seværdigheder. De to unge flanører finder i øvrigt byen noget kleinstädtisch, fordi folk på gaden undrer sig over deres grønne huer. Man ser det for sig: to blaserte verdensborgere midt i tyverne (Rørbye var født i 1803) i den lille by, der trods alt kun var landets femtestørste. Gæstgiveriet finder de også anledning til at beklage sig over. Det var dyrt, og gæstgiver Rydell, mente Rørbye, brød sig ikke om at få gæster. 3 1

2 Randers 1830 Andersen og Rørbye fandt Randers lillebyagtig og provinsiel, og 1830 ernes Randers tåler naturligvis ikke sammenligning med de to unge herrers hjemby, storstaden København, men var dog en by af en vis størrelse. Randers har været begunstiget med gode historieskrivere i tidligere tider. En af dem er borgmester Ludvig Conrad Neckelmann, der netop det år, H.C. Andersen besøger Randers første gang, skriver en Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret Skriftet er borgmesterens indberetning til kongen om byens tilstand i forbindelse med, at majestæten aflagde besøg i byen. Ved hjælp af Neckelmanns bog kan man faktisk få et glimrende indtryk af byen i første tredjedel af århundredet. Neckelmanns beskrivelse bekræfter, at det ikke var en voldsomt stor by, H.C. Andersen kom til i Neckelmann angiver, at der var 6320 individer i byen i Det er noget, der minder om vore dages Ebeltoft, Hammel eller Hadsund; en overskuelig størrelse, der kan betegnes som en fortættet og teglhængt landsby. Af byens indbyggere var 514 næringsdrivende (handlende og håndværkere). Tjenestefolk var der 609 af, 134 ernærede sig som daglejere, mens garnisonen talte 313. Der var kun 53 embedsmænd (verdslige og gejstlige). 529 fik understøttelse af fattigkassen, og det viser, at der var et massivt fattigdomsproblem i byen, for det svarer til, at en tolvtedel af byens befolkning fik fattighjælp. Efter borgmesterens vurdering struttede laksestadens indbyggere dog af sundhed: Af raske gamle Folk gives her en usædvanlig Mængde Mortalitets-Tabellerne giver ogsaa et usædvanligt heldigt Resultat Dette tilskrives ei blot Lægernes Duelighed og Omhu, de gode Foranstaltninger til Fattiges Understøttelse, Cuur og Pleie; men vel fornemmelig Frihed for Næringssorg; Indvaanernes særdeles ordentlige Levemaade og nærende kost, samt det fri Luftstrøg fra Vest til Øst. 5 De 6000 randrusianere havde ikke meget plads at boltre sig på. Den by, Andersen besøgte, var vitterlig meget lille i fysisk udstrækning. Selv om byens befæstning for længst var opgivet, så bibeholdt man stadig en meget skarp grænse mellem by og opland. Det skyldtes skattemæssige hensyn: alle varer, der blev ført ind i byen blev pålagt en told, accisen. Accisen blev betalt ved byens porte, som først forsvandt i 1823, hvor de blev erstattet af led. Indhegningen af byen betød blandt andet, at man ikke kunne bevæge sig ud og ind ad byen ved nattetide. Handel og håndværk Neckelmann beskriver handelen som byens vigtigste næring. Den blev drevet af 82 købmænd, som især på torvedagene havde stor søgning, når over 1500 vogne med oplandets bønder passerede ind gennem byens porte. Men Randerskøbmændene handlede også uden for det nære opland. Holstebro, Skive, Viborg og Silkeborg var de vigtigste lokaliteter for de randrusianske købmænd. De to sidstnævnte byer kunne nås med pramfart på Gudenåen og Nørreåen, men også større fartøjer sørgede for udskibning af varer fra Randers. Med de 14 skibe, der var hjemmehørende i Randers, blev varer udskibet til blandt andet Hamborg, England, Holland, Frankrig og Norge. I en by af Randers størrelse var håndværket ikke uden betydning. Flest udøvere var der i skomagerfaget, som talte 71 mestre. Af guldsmede var der 10 (som, Neckelmann mener, først og fremmest tjente deres penge ved at lave sølvbeslag til piber, der var aldeles uundværlige for landalmuen, fra den konfirmerede til oldingen). Der var også en klokkestøber, 14 rebslagere, otte slagtere, en kandestøber, fem nålemagere, en strømpevæver, to garvere, fem feldberedere og fem tobaksfabrikker. Og dem, der skulle sørge for noget til tørsten, var der også mange af: antallet af brændevinsbrænderier var 41! Det svarer til et brændevinsbrænderi for hver 50 voksne mænd. 2

3 På besøg i fattiggården Ganske vist besværer Andersen sig over, at man viser ham fattiggården, men man var formentlig stolt over den måde, man havde taget hånd om de fattige på i Randers, og fattiggården var en institution, man gerne viste frem til prominente gæster. For da kongen var i Randers den 15. juni 1824, blev han også slæbt på omvisning i fattighuset, der dengang havde 129 beboere, hvoraf 49 var børn. Måske skyldtes stoltheden over fattiggården, at det vist faktisk var den første af sin art i Danmark. I 1790 erne havde man haft en arbejdsanstalt, som igen havde afløst det organiserede betleri, hvor fattige kunne få lov til at tigge under på bestemte betingelser. Arbejdsanstalten supplerede man med simpel arrest for åbenlyst arbejdssky elementer, og tiggere kunne man sende i Viborg Tugthus. Den fattiggård, H.C. Andersen blev præsenteret for i 1830, var stort set den samme, som kongen have set seks år før. Området uden for Vesterport havde allerede i mange år været det sted, hvor man anbragte fattige, som man helst ikke så inden for byens porte. Fra 1807 og frem til 1819 havde der bare været tale om at tilbyde de fattige pengehjælp og husly i en samling huse. Men netop borgmester Neckelmann gennemførte en nyordning af byens fattigvæsen. Han kaldte det en plan til de fattiges naturalforplejning. Det betød, at der i fattighusene blev indrettet køkken, sygestue og arbejdsstue. De fattige fik herefter husly og mad mod, at de arbejdede i arbejdsstuen. Her var der opstillet tre lærredsvæve og en klædevæv, som blev betjent af de voksne fattiglemmer, mens børnene arbejdede med kartestikning på den lokale kartefabrik. Der blev fremstillet tøj i virksomheden, dels til fattiglemmerne selv, dels med salg for øje. Om sommeren blev mændene sat på havearbejde. Trods nyordningen, ser det ikke ud til, at forholdene blev rigtig gode. De bygninger, der rummede fattiggården var langt fra hensigtsmæssige. Der var ikke ordentlig plads til fremstillingsvirksomheden i vævestuen, og desuden var bygningerne simpelthen for ringe. Neckelmann skriver selv, at der altid var kvalm og fugtig luft i de smalle, lavloftede rum, hvor 76 gamle og svage og 50 børn opholdt sig. Det betød, at der altid samledes fugt på husets træværk, som på Neckelmanns tid var i tydelig og synlig forrådnelse. De 125 personer, der boede i fattighuset, fik alle den såkaldte naturalforplejning. Hertil kommer andre 230 fattige, som også var omfattet af ordningen. Det vil sige, at omkring 350 randrusianere var på denne form for offentlig forsørgelse, som man kan få et indtryk af indholdet af, hvis man kigger på kostreglementet.: Hvert fattiglem fik dagligt 1 pund brød, ½ potte (ca. ½ liter) øl og ½ potte mælk. Hertil kom et hovedmåltid, som bestod af: Søndag: en portion suppe og 12 lod (ca. 180 gram) skært kød Mandag: en portion grød og en pægl (ca. ¼ liter) mælk Tirsdag: en portion kål og 12 lod skært kød Onsdag: en portion grød og en pægl mælk Torsdag: en portion suppe og 12 lod skært kød Fredag: en portion ærter og 12 lod skært kød Lørdag: fisk og kartofler det halve år. Vælling de øvrige 6 måneder 6 man kunne ikke faae et par Randers-Handsker Når Andersen skriver, at han ikke kunne skaffe sig et par Randershandsker, har man på fornemmelsen, at digterspiren ikke havde gjort sig rigtig umage. Det er muligt, at han ikke har kunnet skaffe sig et par traditionelt garvede Randershandsker. Men han kunne godt have købt et par handsker fremstillet i Randers. 3

4 Neckelmann fortæller ganske vist, at handskemagernes antal var i tilbagegang der var kun tre handskemagere i byen. Nedgangen i erhvervet forklarer Neckelmann lidt unuanceret - med, at både mestre og svende var meget udsvævende: de første forarmedes, og de sidste lod sig hverve til militærtjeneste. Priserne på handskerne, mener han også, skulle have været for høje, fordi svendene insisterede på, at syning var svendearbejde og ikke ufaglært kvindearbejde. Men Neckelmann skriver også, at af de såkaldte franske handsker, som var noget nyt, blev der fremstillet 600 dusin (7200 stk.) om året. Den nye slags handsker blev fremstillet på Randers Handskefabrik, der var blevet etableret i 1813, og som på det tidspunkt, Andersen gæstede byen, blev drevet af franskmanden Charles Mattat, som var den, der introducerede det franske handskemageri i Randers. Mattat-familien drev Randers Handskefabrik i tre generationer frem til Og det var faktisk ikke nogen helt lille virksomhed. I 1819 har vi oplyst, at der var syv svende ansat, mens 60 kvinder var beskæftiget som syersker ved hjemmesyning. H.C. Andersen kunne altså have ret i, at det kunne være svært at erhverve et par af de gammeldags Randershandsker, men der blev altså produceret handsker i byen oven i købet på den handskefabrik, som stadig eksisterer. ikke heller Randerslaks Andersen besværer sig også over, at det ikke kunne lade sig gøre at få Randerslaks. Og her har han formentlig ret. Laksefiskeriet, som Randers har været kendt for, har altid været udsat for store svingninger og har i virkeligheden nok aldrig været så stort, som myterne vil gøre det til. Og den gode Neckelmann har faktisk været ude at kigge på tal over fangsten, for sådan nogle har man faktisk fra slutningen af 1700-tallet og frem. I 1830 blev der kun fanget 11 laks og i 1831 kun 18 laks i Frisenvold Laksegård, som helt klart var den største af de 13 laksegårde ved Randers, og for 1830 nævnes 80 laks som det omtrentlige tal for den samlede fangst i alle laksegårde 7. Det må betyde, at der simpelthen ikke var ret mange borgere i Randers, som har haft mulighed for at sætte lokalt fanget laks på middagsbordene. Og derfor fik Andersen heller ikke lejlighed til at smage den særlige Randersspecialitet, reset laks. Til gengæld kunne han måske have nydt andre fiskeretter. For ifølge Neckelmann var der godt fiskeri af aborre, gedde, helt og ål i de randrusianske farvande. Sct. Mortens Kirke Fra Rørbyes dagbog ved vi, at han og Andersen besøgte Sct. Mortens Kirke. Da var kirken næsten nyistandsat. Den havde fået nyt tegltag på koret, og gulvene i både kor og skib, som var sunket på grund af de mange begravelser under kirken, var blevet lagt om, efter at en del lig var gravet op og flyttet enten til kirkens gravhvælvinger eller den nye Østre Kirkegård. Syddøren, der havde givet anledning til træk i kirkerummet, blev lukket og vestdøren gjort til kirkens nye hovedindgang. Stolene var nye, der var kommet ny døbefont, og hele kirken var blevet pudset op. Som i dag var der på Andersens tid torv rundt om kirken, men det var forholdsvis nyanlagt. Kirkegården, der tidligere havde omkranset kirken var blevet nedlagt i 1811, og begravelserne var flyttet til Østre Kirkegård i Året efter indviede man det nye kirketorv. Den dyre gæstgiver Den angiveligt dyre og ikke særligt venlige gæstgiver, Andersen og Rørbye boede hos under opholdet i Randers, var ifølge Rørbyes dagbog gæstgiver Rydell, og det var de to flanører som omtalt ikke særligt tilfredse med. De fandt logiet dyrt og følte sig åbenbart ikke velkomne. På trods af de unge herrers 4

5 utilfredshed, ser det nu ud til, at Rydell, der stammede fra Sverige, drev en ganske pæn virksomhed i ejendommen Torvegade 8. Gæstgiveriet var stoppested for diligencen fra Århus og Ålborg, så der var et naturligt grundlag for at drive virksomheden, som ud over at være logi for rejsende tilsyneladende også lagde rum til andre aktiviteter. Randers Amtsavis beretter således i 1817, at der bliver vist udenlandske dyr i Rydells gård. 8 Folketællingen fra 1834 giver et fingerpeg om gæstgiveriets størrelse. Foruden den da 60-årige gæstgiver bestod husstanden af hans kone (som i parentes bemærket skulle være meget fed), et par plejebørn, to oppassere, to husjomfruer og seks andre tjenestefolk. 9 Den midaldrende digter på gennemrejse Anden gang, H.C. Andersen gæstede Randers, var i sensommeren Hans besøg er i eftertiden formentlig mest kendt fordi, det var ved denne lejlighed, på rejsen mellem Randers og Viborg, at han skrev den jyske nationalsang, Jylland mellem tvende have. Det var sket store forandringer i byen, siden Andersen besøgte den 19 år tidligere: flere af byens gader var blevet brolagt, der var kommet gaslys i gaderne til afløsning af de gamle tranlamper, og indbyggerantallet var blevet forøget med 50 % til nu lige ved indbyggere. Bebyggelsen havde derfor også bredt sig uden for de gamle volde - ikke mindst på købmand Schous toft nord for det gamle bycentrum og byportene var blevet nedlagt. Fra at være på størrelse med vore dages Ebeltoft eller Hadsund i 1830, var byen nu vokset til en størrelse som nutidens Hobro eller Odder. Andersen skriver i sin dagbog om besøgets første dag: 26. august Kom Klokken 4 til Randers; ved Postgaarden stod en Søn af Westermann der havde, for min Skyld, været oppe i dag Klokken tre; jeg kom hjem til Vestermanns, der boe lige ved Aarhuusveien, hvor Broen gaaer over Guden Aa. I Seng Klokken 5 og sov til 9 i Formiddags. Gik saa, efter Frokost, med Westermann hen til Kammerherre Jessens, Fru Caroline Jessen meget glad, jeg kom ind til hendes gamle Moder, som nu altid ligger tilseng, hun havde mine»historier«hos sig og læste i.»de ere for alle Aldre!«sagde den gamle Kone, vi skylde Dem Alle saa meget. Gik derpaa hen til Jørgen Kock, der med sin unge Kone boede smukt i en daarlig Gade. Der var nydeligt med Bøger og Billeder. Folk see meget gjennem Vinduerne efter mig. Veiret trykkende varm. Den lille Johan er blevet stor, men seer svag ud. Seet Gaarden hvor Grev Geert skal have dræbt Hertugen. Stort Selskab til Aften. Kammerherre Rosenørns, Fru Jessen Dr Brodersens &. jeg læste et Par»Eventyr og Historier«, skrækkeligt varmt, og Regnskyl. Brev fra Svane. 10 Købmand Westermann, kammerherre Jessen og adjunkt Koch Ved sit andet besøg i Randers var Andersen ikke nødsaget til at tage logi på et offentligt gæstgiveri. Han rykkede ind hos en familie ved navn Westermann, som havde adresse meget tæt på havnen. Ved hjælp af folketællingerne kan vi komme lidt tættere på personerne bag navnet. Der er tale om den 47- årige købmand TH.C.F. Westermann, som allerede i 1840 havde erhvervet sig gården på hjørnet af Søndergade og Tørvebryggen - på venstre side, når man kom over Randers Bro. 11 Da han havde fået sin første nattesøvn, begav Andersen sig så på visit hos bekendte i byen. Han var på besøg hos Kammerherre Jessens, som boede i Vestergade, i nr. 28. Her møder han kammerherren selv, den 62-årige Jakob Nikolai, der var overførster (embedsmand, der førte tilsyn med skovriderne), hans kone, den 55-årige Caroline Vilhelmine, og ikke mindst fruens mor, som Andersen måske kendte fra København. Det er ikke så underligt, at den gamle mor, Sofie Ernestine Vilhelmine Jessen, var så 5

6 svagelig, at hun måtte ligge i sengen hele tiden damen var 95! Men læste altså stadig eventyr. 12 Da Andersen havde været hos Jessens, bevægede han sig lidt ud i yderkanten af byen til Staldgårdsgade, som han opfattede som en daarlig gade. Faktum er i hvert fald, at Staldgårdsgade lå på kanten af byen ud mod fattiggården. Adjunkt Jørgen Koch, som boede her, er en af de personer, der ofte optræder i Andersens dagbøger. Andersen var kommet i hans barndomshjem i København (hos konferenceråd, bygningsdirektør J. H. Koch og hans hustru Ida Wulff), og Koch er ofte på besøg hos Andersen også efter at Koch var flyttet til Randers, hvor han i 1857 var blevet konstitueret som adjunkt ved Statsskolen. Koch havde, da Andersen besøgte Randers, netop afsluttet sine studier i zoologi og kunne nu kalde sig cand. mag. Adjunktlønnen var beskeden. Derfor boede den 30-årige adjunkt nok også beskedent i det hjem, som han delte med sin kone, den 29-årige Sofie. 13 Markedsdag og smukke anlæg Den 27. august 1859 skriver Andersen i dagbogen: Løverdag 27. I Avisen idag staaer om Sangen til mig i Aalborg. Her er i Dag Markedsdag. Min Mave er endnui god Stand, gid den kunde blive. Frokost hos Kammerherre Jessen hvor Fru Brodersen var, ligesaa Kock og hans unge Kone. Jeg læste Pigen som traadt paa Brødet og de to Jomfruer. Det er Torvedag her i Byen og denne aldeles opfyldt af Bønder, som var det en stor Markedsdag. Dampskibet Fulton ligger lige ud for vore Vinduer. Engene ere saa friske, Regnveir og tung Luft, en fuld Mand morer Drengene. Paa Gadehjørnet en gammel Plakat. Kjørt en Miils Vei østerpaa; deilig grøn Eng om Fjorden, rige Bøndergaarde med store Glasruder, smukke Anlæg ved Byen. Jeg begyndte imidlertid at fryse og vi vendte hjem; tabt min gamle Stok med det udskaarne Hundehoved. Da jeg kom tilsengs følte jeg mig ilde, Tryk for Brystet, fik Cholera-Angest. 14 Torvedagen, lørdag, som Andersen omtaler, var noget helt specielt i Randers. En anden stor forfatter, Henrik Pontoppidan, der som 6-årig kom til Randers i 1863, har givet en malende skildring af den: Om Lørdagen Torvedagen skifter også byen ligesom Klædning. Vadmels-Skikkelser og tunge støver, Hvergarnskjoler og Bondemaal fylder alt fra den tidlige Morgenstund Gader og Stræder. Sindige Folk med Tobakspiben i den ene Haand og Smørbrikken i den anden eller en Pose fuld af skrigende Pattegrise over Nakken strømmer uafbrudt frem og tilbage gennem Gaderne. Brølende Kvæg og Flokke af Faar færdes ugenert midt ad Kørebanen og fører med sig hele en Landsbys nøgterne Harmoni og fredelige Duft fra Stald og Mødding, medens Stadens egne Befolkning enten af Travlhed holder sig hjemme i Forretningen eller stiltiende rømmer Pladsen for en Uregelmæssighed, man nu en Gang er nødt til at lukke Øjnene for. Fra Pladsen under de nordre Bakker, hvor Kvæget samles og indtil selve Damernes Basar- Promenade tager i Virkeligheden denne støjende, snakkende, kævlende og spyttende Sværm paa denne Dag ganske uhindret Byen i Besiddelse som sin retmæssige Ejendom 15 Selv om Pontoppidans erindring må være lidt senere end Andersens besøg i byen, kan der ikke være meget tvivl om, at den skildring, Pontoppidan giver her, har været meget tæt på den oplevelse, H.C. Andersen har haft af den særlige markedsstemning i Randers. Frokosten indtog Andersen denne dag hos Kammerherre Jessens i Vestergade. Til stede var også Charlotte Brodersen gift med distriktslægen, Jørgen Brodersen, som Andersen også havde været sammen med aftenen før. Fru Brodersen var sluppet af sted fra sine fem børn, som hun i øvrigt ikke skulle være sammen med så meget længere. Den 18. oktober samme år døde hun, og hun blev begravet den 24. oktober på Østre Kirkegård. 16 6

7 Koleraangst Vi ved, at H.C. Andersen generelt kerede sig unaturligt meget om sit helbred, men at han pludselig midt i det fredelige Randers bliver grebet af angst for kolera kan vel ikke være helt tilfældigt? Forklaringen giver Andersen selv et fingerpeg om. Han skriver i sin dagbog, at han har læst i avisen om sangen til ham i Ålborg et par dag i forvejen. Hvis man nu tager et kig i Randers Amtsavis ikke den 27., som Andersen skriver, men dagen før, den 26. juli avisen var jo dengang en aftenavis - så kan man ganske rigtigt læse om Ålborgs hyldestsang til den store digter. Men på samme side er der også en artikel om et koleraudbrud i Århus, som har kostet en lille snes mennesker livet. Kolera så tæt på måtte naturligvis give en følsom sjæl som Andersen trykken for brystet. Os bekendt nåede koleraen ikke til Randers i denne omgang, men sygdommen var jo en ganske alvorlig sag. Ved den store koleraepidemi i 1853 var der faktisk over , der døde, om end det stod værst til i København, Ålborg og Århus, mens Randers slap med 44 koleratilfælde, som i de 31 tilfælde fik dødelig udgang. 17 Andersen blev ikke ramt af kolera, og han kunne den næste dag sætte sig ind i den vogn, hvor digtet Jylland mellem tvende have, som Andersen selv siger det, sprang frem 18. I dagbogen beretter han om afgangen fra Randers således: Søndag 28 Følte mig bedre, men i Armhullerne har jeg ligesom Ringorme, der kløe og Svie. Præsten Svanes Karl kom med lukket Vogn fra Hjermind, en lignende tilbød Hr Westermand, ligesom man bad mig oftere besøge og boe hos dem i Randers. Man forsynede mig med Smørrebrød og Portviin, en Bouquet blev sendt mig fra Frøken Küster, og Klokken lidt over 10 kjørte jeg det blev Regn.. 19 Barneskrig og hesteprangertrampen Andersens dagbøger viser, at han var i Randers igen seks år senere, i Besøget var denne gang endda delt i to, så han lige var omkring byen for en kort bemærkning 30. juni for så at vende tilbage på et lidt længere ophold i dagene juli. Fredag 30. Oppe Klokken 7; kjørte Klokken 8¼. Alle Damerne bragte mig Blomster; jeg kjørte en smuk skovbakke-riig Egn over [til] Bane Stationen: Laurberg. Klokken var ikke 12 da jeg var i Randers og tog ind i det bedste Hotel hvor jeg alt traf Pastor Kahrs; det varede til halv tre før vi kom afsted, meget længe; jeg blev imidlertid klippet 20 er dagbogens tekst. Andersen kom altså med toget fra Laurbjerg. Vi ved, at han var voldsomt fascineret af dette nye transportmiddel, og med anlæggelsen af banen mellem Århus og Randers som det første stykke i Jylland i 1862, kunne han nu bruge det for at komme til Laksestaden fra Frisenborg, hvor han havde resideret. Det bedste hotel i byen, som han tog ind på, må have været byens nyeste hotel, Schmidts Hotel det senere Hotel Randers, som var opført Den pastor Kahr, der omtales, er præsten fra Hem, hvis præstegård, Andersen var på vej til. Den6. juli returnerede Andersen til Randers og hotellet. Han havde det ikke godt. Med vanlig omhu for eget helbred noterer han i dagbogen, at han var aldeles ødelagt af hæshed. Bedre blev det ikke af, at hotellet var overfyldt, fordi der var hestemarked i byen. Andersen måtte derfor overnatte i hotelværtens egne, private værelser: Kjørte med Deligense Klokken ¾ til 2 der var en ung Student Steffens i Vognen, en Dame fra Aalborg og en Mand fra Randers. Da vi halv fem kom her, jeg var aldeles ødelagt af Hæshed, var her Hestemarket, hele Hotellet optaget; endelig fik jeg een af Vertens egne Stuer. Traf den schleswigske Petersen som vilde til Skive og ventede paa Togets Afgang. Gik iseng Kl Måske var han gået for tidligt i seng, for det lader ikke til, at han fik sovet så meget denne nat. I et brev til fru Collin skriver Andersen: Det var en helvedes nat, jeg lå som i et dampbad, tæt ved græd et lille barn og på gangen gik jyske hestehandlere med tunge støvler. 22 Man tør næsten ikke tænke på, hvad den sensible Andersen havde oplevet, hvis han var kommet til byen tsamtidig med et af de rigtig 7

8 store hestemarkeder. For det var ikke et marked af de helt store, som Andersen hørte trampen fra. I hvert fald fortæller Amtsavisen: Randers sommerhestemarked, der afholdtes i torsdags og i går, var denne gang meget ubetydeligt. Få købere havde indfundet sig og få heste vare tilførte. 23 At markedet ikke havde været helt uden dramatik, kunne avisen meddele et par dage senere. En gårdmand fra Langå var på sin vej hjem fra markedet kørt løbsk og væltet, og han havde slået hovedet så voldsomt, at han døde af sine kvæstelser. 24 Uldsokker Nattens hvile eller manglen på samme - ser nu heller ikke ud til at have haft alt for gavnlig indvirkning på digterens helbred: Fredag 7. Regnveir. Oppe Klokken ½8. Hovedpine, stærk Forkjølelse, dog synes mig at jeg har det bedre end igaar. Gik til Westermanns, blev hjerteligt modtaget, de ønskede at jeg var taget ind hos dem. Drukket Sodavand. Haarskjæreren tog 2 ȋ for at krølle og barbere. Hjemme Besøg af Jørgen Kock; han var i Angest for sin Broder Henny, der netop ved Choleras Udbrud i Alexandria maatte være kommet der. Middag Klokken 3 hos Consul Westermann sammen med Kock. Jeg læste to Eventyr for dem med halv Stemme. Jeg fik Havresuppe. Maatte love at naar jeg næste Gang kom til Randers maatte jeg boe hos dem. Fik kjøbt fire Par Uldsokker til 2 ȋ 8 ß Parret. Hjem Klokken 6. Jeg følte mig bedre og blev oppe til ni. 25 Som han havde gjort det ugen før, besøgte Andersen endnu en gang frisøren i Randers, og ligesom da han var her i 1859, var han sammen med konsul Westermann og Adjunkt Jørgen Kock. Om det var uldsokkerne til 2 mark og 8 skilling parret, der gjorde godt, ved vi ikke, men det ser ud til, at Andersens helbred var i bedring, og dagen efter var han så tilpas, at han kunne gøre flere visitter i det randrusianske miljø, som han åbenbart færdedes i: Løverdag 8. Mindre Barneskrig og Hestepranger Trampen paa Gangene. (Da jeg iaftes var afklædt, kom Pastor Kahrs endnu engang og bankede paa min Dør og sagde mig Lev vel). Gik til Fru Jessen, spurgte først en Døv, derpaa en Døvstum om hvor hun boede. Middag Klokken to hos Westermanns. Min Røst noget klarere, læste tre Eventyr. Henimod fem kjørte jeg ud paa Banegaarden. Talte der med en Broder til Søstrene Fibiger, en af Døttrene mindede om Clara Raphael. Kammerherreinde Jessen og hendes Datter, Vestermanns og den unge Watt, Broder til Feuletonisten fulgte ud. Jeg tog i første Klasse, var noget febril. 26 En forandret by Da han med fornemmelsen af feber i kroppen steg på toget på banegården for at køre mod Frisenborg, var det sidste gang, Andersen så noget til Randers. Den by, han første gang besøgte i 1830, var måske knap så flau sidste gang, han så den i Han havde tilsyneladende fået gode bekendte i byen, og den så helt sikkert anderledes ud, end da han steg af postvognen den sommer for 35 år siden. Der var nu indbyggere i byen; det var dobbelt så mange som i Jernbanen forbandt byen med resten af verden, og der var kommet gasbelysning i gaderne, som i øvrigt ikke blev patruljeret af gammeldags vægtere, men af egentlige politibetjente. Byen havde fået musikforening, kunstforening, folkebibliotek, offentlige parkanlæg, sparekasse, teknisk skole og et nyt tinghus. Og ikke mindst var der dukket rygende skorstene fra de første industrivirksomheder op. Der blev fremstillet nymodens bayersk øl på byens bryggeri, togvognene rullede ud af vognfabrikken på Hvide Mølle, der blev slået reb på Winges rebslageri, mens kakkelovne og plove blev sendt på markedet fra Axelsens jernstøberi i Strømmen. Den måske lidt flove laksestad, hvor man end ikke kunne få laks, havde været igennem en forandringsproces, som var næsten ligeså omfattende som den, Andersens grimme ælling gennemgik. 8

9 1 H.C. Andersen: Brev til Ludvig Læssøe 22. juni Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C. St. Bille og Nikolaj Bøgh. Genudgivelse København 2000, s H.C. Andersen: Brev til Ludvig Læssøe 22. juni Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830, København 1930, s.21 4 Ludvig Conrad Neckelmann: Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret Ludvig Conrad Neckelmann: Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret 1830, s. 5 6 Ludvig Conrad Neckelmann: Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret 1830, Ludvig Conrad Neckelmann: Randers Kjöbstæds historisk-topographiske Beskrivelse, Randers 1833., bd. 2, s. 14 og 19 8 Randers Amtsavis Folketælling. Niels Lauritz Höyens Levned, København 1872, s H.C. Andersens Dagbøger , bd. 4., , København 1974, s Folketælling 1860 og ejendomsskatte. 12 Folketælling Folketælling 1860, personmappe i RLA: Jørgen Koch 14 H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 4, København 1974, s Henrik Pontoppidan: Kronjyder og molboer 16 Folketælling, begravelser 17 Broder Berg: Koleraen i Randers. Årbog Kulturhistorisk Museum Randers 2003, s H.C. Andersen: Mit livs eventyr 19 H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 4, København 1974, s H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 6, København 1972, s H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 6, København 1972, s Brev til fru Collin 23 Randers Amtsavis 8. juli Randers Amtsavis 11. juli H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 6, København 1972, s H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 6, København 1972, s

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Elitenyt uge 5 - Odense Eventyr Golfklub

Elitenyt uge 5 - Odense Eventyr Golfklub Elitenyt uge 5 - Odense Eventyr Golfklub Din Oegk-kontakt: Arne dirckinck-holmfeld mobil: 2365 7219 e-mail: adh@dhplus.dk TDe 3 huller, der omtales som The Bear Trap på PGA National Jeg rejste d. 10 fredag

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere