KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG H.C. ANDERSEN I RANDERS Af Jørgen Smidt-Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2005. H.C. ANDERSEN I RANDERS Af Jørgen Smidt-Jensen"

Transkript

1 KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2005 H.C. ANDERSEN I RANDERS Af Jørgen Smidt-Jensen Randers på H.C. Andersens tid H.C. Andersens 200 års fødselsdag var årets store danske begivenhed i Digteren blev fejret med store og små arrangementer over det ganske land, og selvfølgelig fik han også sin udstilling på Kulturhistorisk Museum. Den kan man læse om andetsteds i dette skrift. Men H.C. Andersen-året gav også lejlighed til at se på den store forfatters forhold til vores by. Man kan ikke påstå, at H.C. Andersen overrendte Randers, men han besøgte dog byen et par gange. Som den skrivende mand han var, brugte H.C: Andersen også pen og blæk til at beskrive sine indtryk af besøgene i Randers. Med lidt god vilje kan man derfor bruge H.C. Andersen som en guide til byen i tiden mellem 1830, hvor han første gang besøgte Randers, og 1865, hvor han var her for sidste gang. Den unge Andersen kommer til byen H.C. Andersen var i Randers første gang i sommeren 1830, da han altså var 25 år gammel. Han var endnu ikke den store berømmelse, men havde dog fået udgivet sine første ting på tryk. Men at han var en verdensmand, er man ikke i tvivl om, når man læser hans første indtryk af Randers. Andersen skriver i et brev til vennen Ludvig Læssøe, dateret den 22. juni 1830: Randers var en flau by, man kunne ikke faae et par Randers-Handsker, ikke heller Lax, og af de smukke Piger saae jeg ikke én, skjøndt jeg gjorde mig lang nok; og disse tre Ting er dog de, som Byen meest gjør sig til af. Man viste mig Fattighuset, Spindestuen, Sygestuen, den indbyrdes Underviisning og mange andre fortræffelige Indretninger, som vare mig meget kjedsommelige at see. 1 Andersen var tydeligvis ikke en ung mand med interesse for den sociale forsorg og undervisning; han var mere til kvinder, laks og handsker, hvad man vel ikke kan fortænke ham i. Men hans tilsyneladende antipati mod det, man viste ham i Randers, handlede måske snarere om Andersens forfængelighed, for han mente vist ikke, at der var vist ham behørig opmærksomhed i Randers. Han skriver nemlig videre: Derimod var Viborg en ganske anden By. Alt rundt omkring var mig en heel ny Verden, og alle Byens Folk viste mig den største Opmærksomhed, ja meget mere end i Aarhuus, skjøndt de der selv fortalte det i Avisen. 2 Andersen havde følge på sin rejse af maleren Martinus Rørbye, som i sin dagbog har noteret om besøget i Randers, at Andersen også har set det indre af kirken, men at den ikke har mange seværdigheder. De to unge flanører finder i øvrigt byen noget kleinstädtisch, fordi folk på gaden undrer sig over deres grønne huer. Man ser det for sig: to blaserte verdensborgere midt i tyverne (Rørbye var født i 1803) i den lille by, der trods alt kun var landets femtestørste. Gæstgiveriet finder de også anledning til at beklage sig over. Det var dyrt, og gæstgiver Rydell, mente Rørbye, brød sig ikke om at få gæster. 3 1

2 Randers 1830 Andersen og Rørbye fandt Randers lillebyagtig og provinsiel, og 1830 ernes Randers tåler naturligvis ikke sammenligning med de to unge herrers hjemby, storstaden København, men var dog en by af en vis størrelse. Randers har været begunstiget med gode historieskrivere i tidligere tider. En af dem er borgmester Ludvig Conrad Neckelmann, der netop det år, H.C. Andersen besøger Randers første gang, skriver en Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret Skriftet er borgmesterens indberetning til kongen om byens tilstand i forbindelse med, at majestæten aflagde besøg i byen. Ved hjælp af Neckelmanns bog kan man faktisk få et glimrende indtryk af byen i første tredjedel af århundredet. Neckelmanns beskrivelse bekræfter, at det ikke var en voldsomt stor by, H.C. Andersen kom til i Neckelmann angiver, at der var 6320 individer i byen i Det er noget, der minder om vore dages Ebeltoft, Hammel eller Hadsund; en overskuelig størrelse, der kan betegnes som en fortættet og teglhængt landsby. Af byens indbyggere var 514 næringsdrivende (handlende og håndværkere). Tjenestefolk var der 609 af, 134 ernærede sig som daglejere, mens garnisonen talte 313. Der var kun 53 embedsmænd (verdslige og gejstlige). 529 fik understøttelse af fattigkassen, og det viser, at der var et massivt fattigdomsproblem i byen, for det svarer til, at en tolvtedel af byens befolkning fik fattighjælp. Efter borgmesterens vurdering struttede laksestadens indbyggere dog af sundhed: Af raske gamle Folk gives her en usædvanlig Mængde Mortalitets-Tabellerne giver ogsaa et usædvanligt heldigt Resultat Dette tilskrives ei blot Lægernes Duelighed og Omhu, de gode Foranstaltninger til Fattiges Understøttelse, Cuur og Pleie; men vel fornemmelig Frihed for Næringssorg; Indvaanernes særdeles ordentlige Levemaade og nærende kost, samt det fri Luftstrøg fra Vest til Øst. 5 De 6000 randrusianere havde ikke meget plads at boltre sig på. Den by, Andersen besøgte, var vitterlig meget lille i fysisk udstrækning. Selv om byens befæstning for længst var opgivet, så bibeholdt man stadig en meget skarp grænse mellem by og opland. Det skyldtes skattemæssige hensyn: alle varer, der blev ført ind i byen blev pålagt en told, accisen. Accisen blev betalt ved byens porte, som først forsvandt i 1823, hvor de blev erstattet af led. Indhegningen af byen betød blandt andet, at man ikke kunne bevæge sig ud og ind ad byen ved nattetide. Handel og håndværk Neckelmann beskriver handelen som byens vigtigste næring. Den blev drevet af 82 købmænd, som især på torvedagene havde stor søgning, når over 1500 vogne med oplandets bønder passerede ind gennem byens porte. Men Randerskøbmændene handlede også uden for det nære opland. Holstebro, Skive, Viborg og Silkeborg var de vigtigste lokaliteter for de randrusianske købmænd. De to sidstnævnte byer kunne nås med pramfart på Gudenåen og Nørreåen, men også større fartøjer sørgede for udskibning af varer fra Randers. Med de 14 skibe, der var hjemmehørende i Randers, blev varer udskibet til blandt andet Hamborg, England, Holland, Frankrig og Norge. I en by af Randers størrelse var håndværket ikke uden betydning. Flest udøvere var der i skomagerfaget, som talte 71 mestre. Af guldsmede var der 10 (som, Neckelmann mener, først og fremmest tjente deres penge ved at lave sølvbeslag til piber, der var aldeles uundværlige for landalmuen, fra den konfirmerede til oldingen). Der var også en klokkestøber, 14 rebslagere, otte slagtere, en kandestøber, fem nålemagere, en strømpevæver, to garvere, fem feldberedere og fem tobaksfabrikker. Og dem, der skulle sørge for noget til tørsten, var der også mange af: antallet af brændevinsbrænderier var 41! Det svarer til et brændevinsbrænderi for hver 50 voksne mænd. 2

3 På besøg i fattiggården Ganske vist besværer Andersen sig over, at man viser ham fattiggården, men man var formentlig stolt over den måde, man havde taget hånd om de fattige på i Randers, og fattiggården var en institution, man gerne viste frem til prominente gæster. For da kongen var i Randers den 15. juni 1824, blev han også slæbt på omvisning i fattighuset, der dengang havde 129 beboere, hvoraf 49 var børn. Måske skyldtes stoltheden over fattiggården, at det vist faktisk var den første af sin art i Danmark. I 1790 erne havde man haft en arbejdsanstalt, som igen havde afløst det organiserede betleri, hvor fattige kunne få lov til at tigge under på bestemte betingelser. Arbejdsanstalten supplerede man med simpel arrest for åbenlyst arbejdssky elementer, og tiggere kunne man sende i Viborg Tugthus. Den fattiggård, H.C. Andersen blev præsenteret for i 1830, var stort set den samme, som kongen have set seks år før. Området uden for Vesterport havde allerede i mange år været det sted, hvor man anbragte fattige, som man helst ikke så inden for byens porte. Fra 1807 og frem til 1819 havde der bare været tale om at tilbyde de fattige pengehjælp og husly i en samling huse. Men netop borgmester Neckelmann gennemførte en nyordning af byens fattigvæsen. Han kaldte det en plan til de fattiges naturalforplejning. Det betød, at der i fattighusene blev indrettet køkken, sygestue og arbejdsstue. De fattige fik herefter husly og mad mod, at de arbejdede i arbejdsstuen. Her var der opstillet tre lærredsvæve og en klædevæv, som blev betjent af de voksne fattiglemmer, mens børnene arbejdede med kartestikning på den lokale kartefabrik. Der blev fremstillet tøj i virksomheden, dels til fattiglemmerne selv, dels med salg for øje. Om sommeren blev mændene sat på havearbejde. Trods nyordningen, ser det ikke ud til, at forholdene blev rigtig gode. De bygninger, der rummede fattiggården var langt fra hensigtsmæssige. Der var ikke ordentlig plads til fremstillingsvirksomheden i vævestuen, og desuden var bygningerne simpelthen for ringe. Neckelmann skriver selv, at der altid var kvalm og fugtig luft i de smalle, lavloftede rum, hvor 76 gamle og svage og 50 børn opholdt sig. Det betød, at der altid samledes fugt på husets træværk, som på Neckelmanns tid var i tydelig og synlig forrådnelse. De 125 personer, der boede i fattighuset, fik alle den såkaldte naturalforplejning. Hertil kommer andre 230 fattige, som også var omfattet af ordningen. Det vil sige, at omkring 350 randrusianere var på denne form for offentlig forsørgelse, som man kan få et indtryk af indholdet af, hvis man kigger på kostreglementet.: Hvert fattiglem fik dagligt 1 pund brød, ½ potte (ca. ½ liter) øl og ½ potte mælk. Hertil kom et hovedmåltid, som bestod af: Søndag: en portion suppe og 12 lod (ca. 180 gram) skært kød Mandag: en portion grød og en pægl (ca. ¼ liter) mælk Tirsdag: en portion kål og 12 lod skært kød Onsdag: en portion grød og en pægl mælk Torsdag: en portion suppe og 12 lod skært kød Fredag: en portion ærter og 12 lod skært kød Lørdag: fisk og kartofler det halve år. Vælling de øvrige 6 måneder 6 man kunne ikke faae et par Randers-Handsker Når Andersen skriver, at han ikke kunne skaffe sig et par Randershandsker, har man på fornemmelsen, at digterspiren ikke havde gjort sig rigtig umage. Det er muligt, at han ikke har kunnet skaffe sig et par traditionelt garvede Randershandsker. Men han kunne godt have købt et par handsker fremstillet i Randers. 3

4 Neckelmann fortæller ganske vist, at handskemagernes antal var i tilbagegang der var kun tre handskemagere i byen. Nedgangen i erhvervet forklarer Neckelmann lidt unuanceret - med, at både mestre og svende var meget udsvævende: de første forarmedes, og de sidste lod sig hverve til militærtjeneste. Priserne på handskerne, mener han også, skulle have været for høje, fordi svendene insisterede på, at syning var svendearbejde og ikke ufaglært kvindearbejde. Men Neckelmann skriver også, at af de såkaldte franske handsker, som var noget nyt, blev der fremstillet 600 dusin (7200 stk.) om året. Den nye slags handsker blev fremstillet på Randers Handskefabrik, der var blevet etableret i 1813, og som på det tidspunkt, Andersen gæstede byen, blev drevet af franskmanden Charles Mattat, som var den, der introducerede det franske handskemageri i Randers. Mattat-familien drev Randers Handskefabrik i tre generationer frem til Og det var faktisk ikke nogen helt lille virksomhed. I 1819 har vi oplyst, at der var syv svende ansat, mens 60 kvinder var beskæftiget som syersker ved hjemmesyning. H.C. Andersen kunne altså have ret i, at det kunne være svært at erhverve et par af de gammeldags Randershandsker, men der blev altså produceret handsker i byen oven i købet på den handskefabrik, som stadig eksisterer. ikke heller Randerslaks Andersen besværer sig også over, at det ikke kunne lade sig gøre at få Randerslaks. Og her har han formentlig ret. Laksefiskeriet, som Randers har været kendt for, har altid været udsat for store svingninger og har i virkeligheden nok aldrig været så stort, som myterne vil gøre det til. Og den gode Neckelmann har faktisk været ude at kigge på tal over fangsten, for sådan nogle har man faktisk fra slutningen af 1700-tallet og frem. I 1830 blev der kun fanget 11 laks og i 1831 kun 18 laks i Frisenvold Laksegård, som helt klart var den største af de 13 laksegårde ved Randers, og for 1830 nævnes 80 laks som det omtrentlige tal for den samlede fangst i alle laksegårde 7. Det må betyde, at der simpelthen ikke var ret mange borgere i Randers, som har haft mulighed for at sætte lokalt fanget laks på middagsbordene. Og derfor fik Andersen heller ikke lejlighed til at smage den særlige Randersspecialitet, reset laks. Til gengæld kunne han måske have nydt andre fiskeretter. For ifølge Neckelmann var der godt fiskeri af aborre, gedde, helt og ål i de randrusianske farvande. Sct. Mortens Kirke Fra Rørbyes dagbog ved vi, at han og Andersen besøgte Sct. Mortens Kirke. Da var kirken næsten nyistandsat. Den havde fået nyt tegltag på koret, og gulvene i både kor og skib, som var sunket på grund af de mange begravelser under kirken, var blevet lagt om, efter at en del lig var gravet op og flyttet enten til kirkens gravhvælvinger eller den nye Østre Kirkegård. Syddøren, der havde givet anledning til træk i kirkerummet, blev lukket og vestdøren gjort til kirkens nye hovedindgang. Stolene var nye, der var kommet ny døbefont, og hele kirken var blevet pudset op. Som i dag var der på Andersens tid torv rundt om kirken, men det var forholdsvis nyanlagt. Kirkegården, der tidligere havde omkranset kirken var blevet nedlagt i 1811, og begravelserne var flyttet til Østre Kirkegård i Året efter indviede man det nye kirketorv. Den dyre gæstgiver Den angiveligt dyre og ikke særligt venlige gæstgiver, Andersen og Rørbye boede hos under opholdet i Randers, var ifølge Rørbyes dagbog gæstgiver Rydell, og det var de to flanører som omtalt ikke særligt tilfredse med. De fandt logiet dyrt og følte sig åbenbart ikke velkomne. På trods af de unge herrers 4

5 utilfredshed, ser det nu ud til, at Rydell, der stammede fra Sverige, drev en ganske pæn virksomhed i ejendommen Torvegade 8. Gæstgiveriet var stoppested for diligencen fra Århus og Ålborg, så der var et naturligt grundlag for at drive virksomheden, som ud over at være logi for rejsende tilsyneladende også lagde rum til andre aktiviteter. Randers Amtsavis beretter således i 1817, at der bliver vist udenlandske dyr i Rydells gård. 8 Folketællingen fra 1834 giver et fingerpeg om gæstgiveriets størrelse. Foruden den da 60-årige gæstgiver bestod husstanden af hans kone (som i parentes bemærket skulle være meget fed), et par plejebørn, to oppassere, to husjomfruer og seks andre tjenestefolk. 9 Den midaldrende digter på gennemrejse Anden gang, H.C. Andersen gæstede Randers, var i sensommeren Hans besøg er i eftertiden formentlig mest kendt fordi, det var ved denne lejlighed, på rejsen mellem Randers og Viborg, at han skrev den jyske nationalsang, Jylland mellem tvende have. Det var sket store forandringer i byen, siden Andersen besøgte den 19 år tidligere: flere af byens gader var blevet brolagt, der var kommet gaslys i gaderne til afløsning af de gamle tranlamper, og indbyggerantallet var blevet forøget med 50 % til nu lige ved indbyggere. Bebyggelsen havde derfor også bredt sig uden for de gamle volde - ikke mindst på købmand Schous toft nord for det gamle bycentrum og byportene var blevet nedlagt. Fra at være på størrelse med vore dages Ebeltoft eller Hadsund i 1830, var byen nu vokset til en størrelse som nutidens Hobro eller Odder. Andersen skriver i sin dagbog om besøgets første dag: 26. august Kom Klokken 4 til Randers; ved Postgaarden stod en Søn af Westermann der havde, for min Skyld, været oppe i dag Klokken tre; jeg kom hjem til Vestermanns, der boe lige ved Aarhuusveien, hvor Broen gaaer over Guden Aa. I Seng Klokken 5 og sov til 9 i Formiddags. Gik saa, efter Frokost, med Westermann hen til Kammerherre Jessens, Fru Caroline Jessen meget glad, jeg kom ind til hendes gamle Moder, som nu altid ligger tilseng, hun havde mine»historier«hos sig og læste i.»de ere for alle Aldre!«sagde den gamle Kone, vi skylde Dem Alle saa meget. Gik derpaa hen til Jørgen Kock, der med sin unge Kone boede smukt i en daarlig Gade. Der var nydeligt med Bøger og Billeder. Folk see meget gjennem Vinduerne efter mig. Veiret trykkende varm. Den lille Johan er blevet stor, men seer svag ud. Seet Gaarden hvor Grev Geert skal have dræbt Hertugen. Stort Selskab til Aften. Kammerherre Rosenørns, Fru Jessen Dr Brodersens &. jeg læste et Par»Eventyr og Historier«, skrækkeligt varmt, og Regnskyl. Brev fra Svane. 10 Købmand Westermann, kammerherre Jessen og adjunkt Koch Ved sit andet besøg i Randers var Andersen ikke nødsaget til at tage logi på et offentligt gæstgiveri. Han rykkede ind hos en familie ved navn Westermann, som havde adresse meget tæt på havnen. Ved hjælp af folketællingerne kan vi komme lidt tættere på personerne bag navnet. Der er tale om den 47- årige købmand TH.C.F. Westermann, som allerede i 1840 havde erhvervet sig gården på hjørnet af Søndergade og Tørvebryggen - på venstre side, når man kom over Randers Bro. 11 Da han havde fået sin første nattesøvn, begav Andersen sig så på visit hos bekendte i byen. Han var på besøg hos Kammerherre Jessens, som boede i Vestergade, i nr. 28. Her møder han kammerherren selv, den 62-årige Jakob Nikolai, der var overførster (embedsmand, der førte tilsyn med skovriderne), hans kone, den 55-årige Caroline Vilhelmine, og ikke mindst fruens mor, som Andersen måske kendte fra København. Det er ikke så underligt, at den gamle mor, Sofie Ernestine Vilhelmine Jessen, var så 5

6 svagelig, at hun måtte ligge i sengen hele tiden damen var 95! Men læste altså stadig eventyr. 12 Da Andersen havde været hos Jessens, bevægede han sig lidt ud i yderkanten af byen til Staldgårdsgade, som han opfattede som en daarlig gade. Faktum er i hvert fald, at Staldgårdsgade lå på kanten af byen ud mod fattiggården. Adjunkt Jørgen Koch, som boede her, er en af de personer, der ofte optræder i Andersens dagbøger. Andersen var kommet i hans barndomshjem i København (hos konferenceråd, bygningsdirektør J. H. Koch og hans hustru Ida Wulff), og Koch er ofte på besøg hos Andersen også efter at Koch var flyttet til Randers, hvor han i 1857 var blevet konstitueret som adjunkt ved Statsskolen. Koch havde, da Andersen besøgte Randers, netop afsluttet sine studier i zoologi og kunne nu kalde sig cand. mag. Adjunktlønnen var beskeden. Derfor boede den 30-årige adjunkt nok også beskedent i det hjem, som han delte med sin kone, den 29-årige Sofie. 13 Markedsdag og smukke anlæg Den 27. august 1859 skriver Andersen i dagbogen: Løverdag 27. I Avisen idag staaer om Sangen til mig i Aalborg. Her er i Dag Markedsdag. Min Mave er endnui god Stand, gid den kunde blive. Frokost hos Kammerherre Jessen hvor Fru Brodersen var, ligesaa Kock og hans unge Kone. Jeg læste Pigen som traadt paa Brødet og de to Jomfruer. Det er Torvedag her i Byen og denne aldeles opfyldt af Bønder, som var det en stor Markedsdag. Dampskibet Fulton ligger lige ud for vore Vinduer. Engene ere saa friske, Regnveir og tung Luft, en fuld Mand morer Drengene. Paa Gadehjørnet en gammel Plakat. Kjørt en Miils Vei østerpaa; deilig grøn Eng om Fjorden, rige Bøndergaarde med store Glasruder, smukke Anlæg ved Byen. Jeg begyndte imidlertid at fryse og vi vendte hjem; tabt min gamle Stok med det udskaarne Hundehoved. Da jeg kom tilsengs følte jeg mig ilde, Tryk for Brystet, fik Cholera-Angest. 14 Torvedagen, lørdag, som Andersen omtaler, var noget helt specielt i Randers. En anden stor forfatter, Henrik Pontoppidan, der som 6-årig kom til Randers i 1863, har givet en malende skildring af den: Om Lørdagen Torvedagen skifter også byen ligesom Klædning. Vadmels-Skikkelser og tunge støver, Hvergarnskjoler og Bondemaal fylder alt fra den tidlige Morgenstund Gader og Stræder. Sindige Folk med Tobakspiben i den ene Haand og Smørbrikken i den anden eller en Pose fuld af skrigende Pattegrise over Nakken strømmer uafbrudt frem og tilbage gennem Gaderne. Brølende Kvæg og Flokke af Faar færdes ugenert midt ad Kørebanen og fører med sig hele en Landsbys nøgterne Harmoni og fredelige Duft fra Stald og Mødding, medens Stadens egne Befolkning enten af Travlhed holder sig hjemme i Forretningen eller stiltiende rømmer Pladsen for en Uregelmæssighed, man nu en Gang er nødt til at lukke Øjnene for. Fra Pladsen under de nordre Bakker, hvor Kvæget samles og indtil selve Damernes Basar- Promenade tager i Virkeligheden denne støjende, snakkende, kævlende og spyttende Sværm paa denne Dag ganske uhindret Byen i Besiddelse som sin retmæssige Ejendom 15 Selv om Pontoppidans erindring må være lidt senere end Andersens besøg i byen, kan der ikke være meget tvivl om, at den skildring, Pontoppidan giver her, har været meget tæt på den oplevelse, H.C. Andersen har haft af den særlige markedsstemning i Randers. Frokosten indtog Andersen denne dag hos Kammerherre Jessens i Vestergade. Til stede var også Charlotte Brodersen gift med distriktslægen, Jørgen Brodersen, som Andersen også havde været sammen med aftenen før. Fru Brodersen var sluppet af sted fra sine fem børn, som hun i øvrigt ikke skulle være sammen med så meget længere. Den 18. oktober samme år døde hun, og hun blev begravet den 24. oktober på Østre Kirkegård. 16 6

7 Koleraangst Vi ved, at H.C. Andersen generelt kerede sig unaturligt meget om sit helbred, men at han pludselig midt i det fredelige Randers bliver grebet af angst for kolera kan vel ikke være helt tilfældigt? Forklaringen giver Andersen selv et fingerpeg om. Han skriver i sin dagbog, at han har læst i avisen om sangen til ham i Ålborg et par dag i forvejen. Hvis man nu tager et kig i Randers Amtsavis ikke den 27., som Andersen skriver, men dagen før, den 26. juli avisen var jo dengang en aftenavis - så kan man ganske rigtigt læse om Ålborgs hyldestsang til den store digter. Men på samme side er der også en artikel om et koleraudbrud i Århus, som har kostet en lille snes mennesker livet. Kolera så tæt på måtte naturligvis give en følsom sjæl som Andersen trykken for brystet. Os bekendt nåede koleraen ikke til Randers i denne omgang, men sygdommen var jo en ganske alvorlig sag. Ved den store koleraepidemi i 1853 var der faktisk over , der døde, om end det stod værst til i København, Ålborg og Århus, mens Randers slap med 44 koleratilfælde, som i de 31 tilfælde fik dødelig udgang. 17 Andersen blev ikke ramt af kolera, og han kunne den næste dag sætte sig ind i den vogn, hvor digtet Jylland mellem tvende have, som Andersen selv siger det, sprang frem 18. I dagbogen beretter han om afgangen fra Randers således: Søndag 28 Følte mig bedre, men i Armhullerne har jeg ligesom Ringorme, der kløe og Svie. Præsten Svanes Karl kom med lukket Vogn fra Hjermind, en lignende tilbød Hr Westermand, ligesom man bad mig oftere besøge og boe hos dem i Randers. Man forsynede mig med Smørrebrød og Portviin, en Bouquet blev sendt mig fra Frøken Küster, og Klokken lidt over 10 kjørte jeg det blev Regn.. 19 Barneskrig og hesteprangertrampen Andersens dagbøger viser, at han var i Randers igen seks år senere, i Besøget var denne gang endda delt i to, så han lige var omkring byen for en kort bemærkning 30. juni for så at vende tilbage på et lidt længere ophold i dagene juli. Fredag 30. Oppe Klokken 7; kjørte Klokken 8¼. Alle Damerne bragte mig Blomster; jeg kjørte en smuk skovbakke-riig Egn over [til] Bane Stationen: Laurberg. Klokken var ikke 12 da jeg var i Randers og tog ind i det bedste Hotel hvor jeg alt traf Pastor Kahrs; det varede til halv tre før vi kom afsted, meget længe; jeg blev imidlertid klippet 20 er dagbogens tekst. Andersen kom altså med toget fra Laurbjerg. Vi ved, at han var voldsomt fascineret af dette nye transportmiddel, og med anlæggelsen af banen mellem Århus og Randers som det første stykke i Jylland i 1862, kunne han nu bruge det for at komme til Laksestaden fra Frisenborg, hvor han havde resideret. Det bedste hotel i byen, som han tog ind på, må have været byens nyeste hotel, Schmidts Hotel det senere Hotel Randers, som var opført Den pastor Kahr, der omtales, er præsten fra Hem, hvis præstegård, Andersen var på vej til. Den6. juli returnerede Andersen til Randers og hotellet. Han havde det ikke godt. Med vanlig omhu for eget helbred noterer han i dagbogen, at han var aldeles ødelagt af hæshed. Bedre blev det ikke af, at hotellet var overfyldt, fordi der var hestemarked i byen. Andersen måtte derfor overnatte i hotelværtens egne, private værelser: Kjørte med Deligense Klokken ¾ til 2 der var en ung Student Steffens i Vognen, en Dame fra Aalborg og en Mand fra Randers. Da vi halv fem kom her, jeg var aldeles ødelagt af Hæshed, var her Hestemarket, hele Hotellet optaget; endelig fik jeg een af Vertens egne Stuer. Traf den schleswigske Petersen som vilde til Skive og ventede paa Togets Afgang. Gik iseng Kl Måske var han gået for tidligt i seng, for det lader ikke til, at han fik sovet så meget denne nat. I et brev til fru Collin skriver Andersen: Det var en helvedes nat, jeg lå som i et dampbad, tæt ved græd et lille barn og på gangen gik jyske hestehandlere med tunge støvler. 22 Man tør næsten ikke tænke på, hvad den sensible Andersen havde oplevet, hvis han var kommet til byen tsamtidig med et af de rigtig 7

8 store hestemarkeder. For det var ikke et marked af de helt store, som Andersen hørte trampen fra. I hvert fald fortæller Amtsavisen: Randers sommerhestemarked, der afholdtes i torsdags og i går, var denne gang meget ubetydeligt. Få købere havde indfundet sig og få heste vare tilførte. 23 At markedet ikke havde været helt uden dramatik, kunne avisen meddele et par dage senere. En gårdmand fra Langå var på sin vej hjem fra markedet kørt løbsk og væltet, og han havde slået hovedet så voldsomt, at han døde af sine kvæstelser. 24 Uldsokker Nattens hvile eller manglen på samme - ser nu heller ikke ud til at have haft alt for gavnlig indvirkning på digterens helbred: Fredag 7. Regnveir. Oppe Klokken ½8. Hovedpine, stærk Forkjølelse, dog synes mig at jeg har det bedre end igaar. Gik til Westermanns, blev hjerteligt modtaget, de ønskede at jeg var taget ind hos dem. Drukket Sodavand. Haarskjæreren tog 2 ȋ for at krølle og barbere. Hjemme Besøg af Jørgen Kock; han var i Angest for sin Broder Henny, der netop ved Choleras Udbrud i Alexandria maatte være kommet der. Middag Klokken 3 hos Consul Westermann sammen med Kock. Jeg læste to Eventyr for dem med halv Stemme. Jeg fik Havresuppe. Maatte love at naar jeg næste Gang kom til Randers maatte jeg boe hos dem. Fik kjøbt fire Par Uldsokker til 2 ȋ 8 ß Parret. Hjem Klokken 6. Jeg følte mig bedre og blev oppe til ni. 25 Som han havde gjort det ugen før, besøgte Andersen endnu en gang frisøren i Randers, og ligesom da han var her i 1859, var han sammen med konsul Westermann og Adjunkt Jørgen Kock. Om det var uldsokkerne til 2 mark og 8 skilling parret, der gjorde godt, ved vi ikke, men det ser ud til, at Andersens helbred var i bedring, og dagen efter var han så tilpas, at han kunne gøre flere visitter i det randrusianske miljø, som han åbenbart færdedes i: Løverdag 8. Mindre Barneskrig og Hestepranger Trampen paa Gangene. (Da jeg iaftes var afklædt, kom Pastor Kahrs endnu engang og bankede paa min Dør og sagde mig Lev vel). Gik til Fru Jessen, spurgte først en Døv, derpaa en Døvstum om hvor hun boede. Middag Klokken to hos Westermanns. Min Røst noget klarere, læste tre Eventyr. Henimod fem kjørte jeg ud paa Banegaarden. Talte der med en Broder til Søstrene Fibiger, en af Døttrene mindede om Clara Raphael. Kammerherreinde Jessen og hendes Datter, Vestermanns og den unge Watt, Broder til Feuletonisten fulgte ud. Jeg tog i første Klasse, var noget febril. 26 En forandret by Da han med fornemmelsen af feber i kroppen steg på toget på banegården for at køre mod Frisenborg, var det sidste gang, Andersen så noget til Randers. Den by, han første gang besøgte i 1830, var måske knap så flau sidste gang, han så den i Han havde tilsyneladende fået gode bekendte i byen, og den så helt sikkert anderledes ud, end da han steg af postvognen den sommer for 35 år siden. Der var nu indbyggere i byen; det var dobbelt så mange som i Jernbanen forbandt byen med resten af verden, og der var kommet gasbelysning i gaderne, som i øvrigt ikke blev patruljeret af gammeldags vægtere, men af egentlige politibetjente. Byen havde fået musikforening, kunstforening, folkebibliotek, offentlige parkanlæg, sparekasse, teknisk skole og et nyt tinghus. Og ikke mindst var der dukket rygende skorstene fra de første industrivirksomheder op. Der blev fremstillet nymodens bayersk øl på byens bryggeri, togvognene rullede ud af vognfabrikken på Hvide Mølle, der blev slået reb på Winges rebslageri, mens kakkelovne og plove blev sendt på markedet fra Axelsens jernstøberi i Strømmen. Den måske lidt flove laksestad, hvor man end ikke kunne få laks, havde været igennem en forandringsproces, som var næsten ligeså omfattende som den, Andersens grimme ælling gennemgik. 8

9 1 H.C. Andersen: Brev til Ludvig Læssøe 22. juni Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C. St. Bille og Nikolaj Bøgh. Genudgivelse København 2000, s H.C. Andersen: Brev til Ludvig Læssøe 22. juni Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830, København 1930, s.21 4 Ludvig Conrad Neckelmann: Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret Ludvig Conrad Neckelmann: Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret 1830, s. 5 6 Ludvig Conrad Neckelmann: Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret 1830, Ludvig Conrad Neckelmann: Randers Kjöbstæds historisk-topographiske Beskrivelse, Randers 1833., bd. 2, s. 14 og 19 8 Randers Amtsavis Folketælling. Niels Lauritz Höyens Levned, København 1872, s H.C. Andersens Dagbøger , bd. 4., , København 1974, s Folketælling 1860 og ejendomsskatte. 12 Folketælling Folketælling 1860, personmappe i RLA: Jørgen Koch 14 H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 4, København 1974, s Henrik Pontoppidan: Kronjyder og molboer 16 Folketælling, begravelser 17 Broder Berg: Koleraen i Randers. Årbog Kulturhistorisk Museum Randers 2003, s H.C. Andersen: Mit livs eventyr 19 H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 4, København 1974, s H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 6, København 1972, s H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 6, København 1972, s Brev til fru Collin 23 Randers Amtsavis 8. juli Randers Amtsavis 11. juli H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 6, København 1972, s H.C. Andersen: Dagbøger , bd. 6, København 1972, s

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

4. klasses avis 17. 21. maj 2010

4. klasses avis 17. 21. maj 2010 4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Rejsebrev nr. 4 4. februar 2013

Rejsebrev nr. 4 4. februar 2013 Rejsebrev nr. 4 4. februar 2013 Som nogle af jer ved, har vi kontakt med to protestantiske børnehjem. Et, der ligger tæt på, hvor vi bor fast, og et, der ligger i Melaya, et afsides område et par timers

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Mandag den 26. juli. Endelig, da klokken var 10 fik vi huset for os selv og koloni ugen kunne

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere