Eventyrlighed som forandringspotentiale.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eventyrlighed som forandringspotentiale."

Transkript

1 Den pædagogiske kandidatuddannelse Danmarks Lærerhøjskole 3 opgave August 1995 Eventyrlighed som forandringspotentiale. Om eventyr og dramapædagogisk iscenesættelse som pædagogisk udfordring i informationssamfundet. Vejleder: Henrik Broue Jensen Spæt Henriksen Næsbygårdsvej Odense N

2 -I - Indholdsfortegnelse. Forord 1. Indledning og videnskabsteoretiske overvejelser 1.1 Indledning 1.2 Videnskabsteoretiske overvejelser 2. Eventyrets historie 2.1 Eventyret- afgræsning i forhold til fabler, myter og sagn 2.2 Eventyrets historie 2.3 Eventyrdebatten 2.4 Kommentarer til eventyrdebatten 2.5 Den eventyrsvage periode 2.6 Det kulørte eventyr 2.7 Voksen- og børnesynsvinkel på eventyr Delkonklusion 3. Eventyrets struktur, sprog og indhold 3.1 Eventyrets struktur 3.2 Eventyrets symbolsprog 3.3 Hvad kendetegner et godt eventyr? 3.4 Eventyr og fascination 3.5 Folkeeventyr og kunsteventyr Delkonklusion 4. Hvorfor eventyr nu? Dannelsesmæssige overvejelser i et civilisations- Kritisk perspektiv. Behovet for forandringspotentialer 4.1 Livsverden og systemverden 4.2 Skolen 4.3 Habermas s teori om den kommunikative handlen 4.4 Samtalen 4.5 Dannelse i skole og opdragelse 4.6 Den alsidige personlige udvikling 4.7 Den æstetiske dimension og utopien 4.8 Ekspressiv puritanisme 4.9 Eksistentiel fantasi Delkonklusion 5. Hvorfor har eventyr en god dannelsesmæssig værdi? 5.1 Eventyr i folkeskolen 5.2 Sammenhæng og mening i tilværelsen 5.3 Identitetsarbejde

3 5.4 Forandringspotentiale, eventyr og eventyrlighed - en begrebsafklaring 5.5 Psykoanalytisk eventyrteori- Bettelheim 5.6 Analytisk eventyrteori- Frans og Jung 5.7 Marxistisk eventyrteori- Richter og Merkel 5.8 Antroposofisk eventyrteori- Steiner 5.9 Eventyr og dannelse eventyr som forandringspotentiale Delkonklusion -II - 6. Hvordan eventyr? Den dramapædagogiske iscenesættelse 6.1 Eventyr og dramapædagogik 6.2 Drama som prøvehandling 6.3 Samspil med andre 6.4 Den dramapædagogiske diskussion i 90 erne Delkonklusion 7. Børnekulturhus Fyrtøjet 7.1 Indretning af børnekulturhuset 7.2 Tendens og inspiration til børnekulturhuset 7.3 Indretning af eventyrrummet 7.4 De dramapædagogiske rammer Delkonklusion 8. Analyse af dramaforløb 8.1 Analysemetoderne 8.2 De strukturede forløb Drama som ritual læreren i rollen Svinedrengen Fyrtøjet 8.3 Læreren i rollen overvejelser over en metode 8.4 De ustrukturede forløb Delkonklusion 9. Konklusion 10.Efterskrift Noter og henvisninger Litteratur

4 -1 - Forord. Denne opgave er blevet til som et resultat af en lang erkendelsesproces, hvor jeg igennem en spændende vekselvirkning mellem mit arbejde som lærer i folkeskolen, studierne på Danmarks Lærerhøjskole og mit engagement i musiske udviklingsarbejder til stadighed har deltaget i et udviklende boldspil. Jeg bruger boldspillet som eksempel på denne proces, fordi boldspillet netop kommer til sin ret i en vekselvirkning mellem samarbejde og modstand, og hvor den enkeltes dygtighed kun kommer til sin ret og kun videreudvikles, hvis alle implicerede i spillet viser opmærksomhed og interesse. Jeg vil gerne takke mine med- og modspillere for stor opmærksomhed og interesse, men også for tålmodighed, når mit engagement i studierne af og til trak veksler på arbejdsplads og i mit hjem. Af med- og modspillere vil jeg gerne specielt takke min kone cand.pæd.pych. Anni Olesen, min vejleder lektor Spæt Henriksen, lektor Else Trier og adjunkt Mads Haugsted. Næsby august 1995 Henrik Broue Jensen

5 -2-1. Indledning og videnskabsteoretiske overvejelser 1.1 Indledning Situationer prenter sig på nethinden - 1. klasse er på lejrskole. Alle er forsamlet ved sengetid i spisesalen for i nattøj at høre læreren læse op. Det sker hver aften og med lidt forskellig koncentration. Ikke alle historier fænger lige godt. I aften er det folkeeventyret "Tjenesten hos bjergmanden." Børnene er meget hurtigt meget opmærksomme og følger med i enhver sproglig finesse - børnene bliver følelsesmæssigt fanget. Latteren ruller, og åndedrættet går i stå et øjeblik af bare forbavselse - det var da virkeligt et påhit! Børnene næsten klapper af begejstring efterhånden som bjergmanden bliver narret af tjenestedrengen Esben. Efter oplæsningen er børnene mægtigt opstemte, og de ligger længe og småsnakker om de måder, Esben snød Bjergmanden på, og med fryd i stemmen gentager de for hinanden "Fa'er er da vel ikke vred?" en af gentagelsesstrukturens særligt iøjenfaldende vendinger. Situationer prenter sig på nethinden - "Børnekulturhus Fyrtøjet" tager imod 8. klasse. Eleverne møder et stort slot i flere etager, som de kan bevæge sig rundt i. Udenfor slottet ligger svinestien også i stor størrelse. Begejstring og usikkerhed -" ja, I må godt gå om bord. Blot I kommer, når jeg kalder". Alle går på opdagelse i tronsal, fangekælder, labyrint, tårnværelse, skatkammmer og soveværelse. Planen for besøget ser således ud: Høre oplæsning af "Svinedrengen"- sminkekursus og kyssetricks- uddeling af roller og omklædning i de flotte og glinsende dragter- sminkning- opførsel af Svinedrengen. Alt sammen under ledelse af kulturhusets dramalærer. 8. klasse ser pludselig hinanden, fniser og smiler usikkerthvad skal der dog ske- nej det er for barnligt! Oplæsningen af "Svinedrengen høres kun halvt. Men sminken og kyssetricksene fanger og glemmer.

6 -3 - Pludseligt er alle i gang med at afprøve den professionelle sminke. Sminkeideer bliver lært og afprøvet. De professionelle dragter skaber begejstring. Dramalæreren taler om rollerne. Der vælges ud, og inden længe er alle roller defineret, og udklædningen i fuld gang. Kongen, dronningen, hofdamer, svinedrengen, soldater og hoffolk. Dramalæreren leder spillets gang. Alle kender handlingen, og dramalærerens små anvisninger hjælper spillet til at glide. Nogle kan hurtigt improvisere selv, mens andre får hjælp fra dramalæreren, som siger replikkerne, som så gentages. Spillet foregår inde i slottet, udenfor slottet og i svinestien. Kostumer, sminke, projektører, slottet og svinestien beder om at blive taget alvorligt. Øjeblikket griber alle. De medvirkende er uden for tid og sted. "Svinedrengen" fylder rummet, og den eventyrlige, men sørgelige historie, bevæger. Eventyr og alvor- det uundgåelige dramas logik fanger nethinden og huskes. Det bevidste og ubevidste - forbindelseslinier etableres. Dette speciale handler bl.a. om disse to forskellige oplevelser med eventyr. Det er nemlig min opfattelse, at eventyr, både folke- og kunsteventyr har en særlig kvalitet, har et særligt indhold, er en særlig æstetisk form, er en særlig genre, som adskiller eventyret specielt fra andre kunstneriske udtryk. Eventyrets særlige egenskaber gør det specielt anvendeligt i forbindelse med opdragelse og undervisning. Eventyret har en særlige mulighed for at forandre og for at skabe sammenhæng og mening. Vi kender disse egenskaber fra Tusind og én nats eventyr: Scheherezade fortæller den kvindehadende kong Schahriar eventyr hver eneste nat. Eventyr som hun listig standser op inden slutningen, således, at kongen må lade hende leve nok en nat, for, at han kan hører eventyret færdigt. Scheherezade sætter livet på spil, men efter tusind og én nat har kongen levet sin depression, sit kvindehad, sin kvindeangst ud og fatter dyb kærlighed til Scheherezade, og hun gengælder hans følelser. Rammefortællingen fra Tusind og én nats eventyr sammenfatter alle eventyrs dybeste idé. Nemlig eventyrets evne til at virke ind på tilhørerens sind, så der i al stilhed skabes erfaring, erkendelse og forandring. Scherezade redder livet ved at fortælle eventyr. At redde livet er store ord, men mere mening giver dette udsagn, hvis

7 vi ved "at redde livet" forstår at finde sammenhænge og mening i tilværelsen. Thomas Ziehe skriver i "Ambivalenser og Mangfoldighed" 1 : "Moderniseringen og den dermed forbundne afmystificering af verden må betyde en altomfattende fare for, at man selv bliver depersonaliseret og ikke længere kan "genfinde" og "genkende" sig selv" Informationssamfundet skaber en række alvorlige eksistentielle problemer for både børn og voksne, som det bl.a. er pædagogikkens opgave at forholde sig til. At arbejde med eventyr kan være et af de pædagogiske bud, som kan være med til at skabe sammenhænge og mening i tilværelsen. Den civilisationskritiske tradition påpeger, at "individets mulighed for at kunne realisere sig selv som kulturelt betydningsproducerende person trues voldsomt, dels af det spaltede og ikke målrettede men forbrugende hverdagsliv, og dels af den svulmende fremmmedproducerende medieoffentlighed" 2 Således ser jeg, med Habermas og Ziehe, det moderne samfunds ambivalens, både de positive og negative sider ved opdragelse og kultur, og det er mit ærinde at prøve at indfange ambivalensen og at holde eventyret op som en stabiliserende faktor, der pga. af eventyrets store bredde, men også store dybde, har særlige kvaliteter i identitetsdannelsesprocessen. "Personerne i eventyr er ikke ambivalente - ikke gode og onde på samme tid, som vi alle er i virkeligheden. Men fordi polariseringen dominerer barnets sind, dominerer den også eventyr" siger Bruno Bettelheim i "Eventyrets fortryllelse". 3 Netop det moderne samfunds ambivalens skaber et" barnligt" behov for polariserede strukturer, hvor f.eks. neofascistiske og racistiske holdninger kan virke tillokkende. Eventyret tilbyder en polariseret struktur, men samtidig er det ikke moraliserende og ensrettende, men tværtimod rummelig og kompleks. Eventyret rummer så at sige både menneskets ontogenese og fylogenese. Denne særlige anvendelighed betyder ikke, at brugen af eventyr er noget pædagogisk universal middel, som kan løse alle problemer eller erstatte en række pædagogiske praksiser. Eventyrets særlige anvendelighed vil i denne opgave blive set i forhold til de særlige problemer, som informations samfundet medfører i de interpersonelle relationer mellem børn og voksne og mellem voksne og voksne. Her tænkes bl.a. på overlevering af normer og værdier, hvor Ziehe's begreber, kulturel frisættelse og kulturel ekspropriation, peger på de

8 -5 - tusinde muligheder, den opvoksende generation har i dag uden lineal, men også på, hvordan linealen kommer ind ad bagdøren og lægger sig ned over os og angiver retning, behov og normer på de stærkes præmisser. Brugen af eventyr har ikke altid været betragtet som noget positivt. Nogle syntes, at eventyret, med sin uvirkelige verden, kunne give barnet et forkert billede af virkeligheden, eller eventyret kunne med sin grusomhed gøre barnet bange og frygtsomt, og at eventyret anfægtede det rationelle i tilværelsen - dværge, hekse og trylleformularer findes ikke!- hvorfor dog fylde børn med den slags sager! Eller synspunktet kunne være, at folkeeventyret indsocialiserede forkerte værdier og normer, som kunne være til skade for en socialistisk og demokratisk holdning til tilværelsen. Denne opgave forsøger også at undersøge holdningen til eventyr især i de sidste 30 år. De to beskrivelser i starten dækker to forskellige tilgange til eventyr. Oplæsning og fortælling af eventyr har stadig stor værdi, og det er da også min erfaring, at børn stadig oplever eventyr stærkt, når de læses op eller fortælles. Men oplæsning og fortælling i både skole og hjem har fået mange konkurrenter primært fra film, TV og computere i informationssamfundet 4. Men mine erfaringer, som dramalærer i Børnekulturhus Fyrtøjet, har fået mine øjne op for, at en æstetisk, dramapædagogisk iscenesættelse af eventyr i allerhøjeste grad viser, at børn har et behov for at arbejde og fordybe sig i eventyrets verden. Jeg har oplevet, at den særlige eventyrlige verden, som blev bygget op i Børnekulturhuset, havde en meget stor oplevelsesmæssig og igangssættende værdi for de besøgende daginstitutioner og skoleklasser, men også for en masse børn, unge og voksne som kom på besøg i eventyrslottet i den normale åbningstid. For instituioner og skoleklasser lavede vi dramapædagogiske forløb som det, der er beskrevet ovenfor. Andre besøgende lavede selv rollespil, eller vi prøvede at hjælpe grupper af børn og unge i gang med dramaktiviteter. Jeg har i mange år arbejdet med dramapædagogik, men arbejdet med Børnekulturhus Fyrtøjets særlige kombination af det æstetiske, eventyret og den dramapædagogiske iscenesættelse fortalte mig, at den eventyrlighed, som opstår ved denne kombination, er et overordentligt vigtigt pædagogisk redskab i informationssamfundet. Denne opgave handler derfor om eventyrlighed, om dramapædagogisk iscenesættelse af eventyr i en konkret praksis, nemlig Børnekulturhus Fyrtøjets eventyrrum.

9 -6 - Denne opgaves emne er: Eventyrlighed som forandringspotentiale. Om eventyr og dramapædagogisk iscenesættelse som pædagogisk udfordring i informationssamfundet. Lad mig slutte denne indledning med et citat af Bruno Bettelheim: "I modsætning til den antikke myte springer visdommen ikke fuldt udviklet frem som Pallas Athene ud af Zeus' hoved; den bliver opbygget ét lille skridt ad gangen, ud fra den mest irrationelle begyndelse. Først som voksen kan man nå frem til en intelligent forståelse af meningen med éns eksistens i denne verden ud fra sine erfaringer i den. Uheldigvis ønsker alt for mange forældre, at deres børn mentalt skal fungere præcis på samme måde, som de selv gør - som om en moden forståelse af os selv og af verden, og vores ideer om livets mening, ikke havde nødig at udvikle sig lige så langsomt som vores kroppe og sind." Videnskabsteoretiske overvejelser Eventyret som videnskabsteoretisk vejleder - om metode, synsvinkel og begrebsafklaring. Udover eventyrets underholdende værdi, vil de fleste nok være enige i, at vi igennem eventyret får en påmindelse om livets irrationelle sider. Hjælpen henter hovedpersonen næsten altid i overnaturlige fænomener, som først og fremmest kan hjælpe, fordi hovedpersonen har tro og tillid til disse kræfter. Videnskabsteoretisk er irrationalitet en problematisk størrelse. Vi lever i en verden og en tidsalder, hvor der nok er en øget interesse for det alternative, men den fundamentale lovmæssighed i vort århundrede er årsagsloven. Årsagsloven betyder, at det irrationelle kun kan opfattes som en kompleks rationalitet, hvor sammenhængene endnu ikke er klarlagt. I eventyret handler personer irrationelt, men denne irrationalitet fører som oftest til en happy ending. Linealen er teknologiens vigtigste redskab,- at måle er en skønhed i sig selv, fordi opmålingen indeholder en fastsættelse og en fornemmelse af kontrol over verden. Simon Køppe skrive i "Virkelighedens niveauer" om denne problematik:

10 -7 - " Naturvidenskaberne har i de sidste 300 år præget og domineret det billede, vi har af verden. Med fysikken i spidsen har de fremstillet naturen på en måde, så det kunne danne grundlag for en industriel revolution. De har hævdet, at naturen er rationel ned i mindste detalje, at den styres af et sæt naturlove, som det er mennesket forundt at formulere sig i matematikkens præcise og logiske sprog. Naturen er forudsigelig, intet skabes eller opstår spontant, naturen fungerer med en tvingende konsekvens, som kan synes stupid. Naturen er hensynsløs og mekanisk og den er ubegrænset i sit råderum." 6 Ole Thyssen 7 kalder dette verdensbillede, der dominerer i den vestlige kultur, for teknokosmos. Ole Thyssen og mange andre taler om den dødskurs, som teknikken er med til at afstikke. Det der først og fremmest bekymrer ved teknikken er ikke teknikken selv, men at den gængse teknikvurdering har økonomisk gevinst og national sikkerhed som grundlag. Ole Thyssen peger på, at teknikken har brug for et andet vurderingsgrundlag og peger på at menneskerettighederne netop er egnede som et sådan grundlag for teknikvurdering. En af menneskerettighederne er tros- og ytringsfriheden. Men tros- og ytringsfriheden betyder, at vi af og til opfatter, at vores næste "handler mod al fornuft", at han er dybt irrationel. Når vi møder en sådan næste, skal vi ikke fordømme, men gerne bedømme, og dermed komme med vores egen mening og opfattelse af sagen. Men vi skal huske, at det første udgangspunkt for dialog og udveksling af meninger ikke er hurtigt bedømmelse, men snarere indlevelse. Vores møde med fremmede kulturer har ofte præg af fordømmelse eller hurtig bedømmelse. Langt snarere er det vigtigt at indleve sig, og huske på, at det tilsyneladende irrationelle har en mening for den, der tilsyneladende er irrationel. Ændringer i opfattelse og f.eks. levevis kan godt ske med magt, men denne slags ændringer holder ikke. Kun ændringer, der sker af fri vilje, og som et resultat af en personlig udvikling og erkendelse, er stabile. Eventyret har en sådan tilsyneladende irrationelt, men har også en dybere mening. Eventyr er i perioder blevet opfattet, som noget meget lidt seriøst eller ligefremt skadeligt for børn og unge. Eventyrets synsvinkel er det alment menneskelige - eventyret handler om os alle, og om vores eksistentielle vilkår, håb, ønsker og udvikling.

11 -8 - Eventyrets metode er at betjene sig af symbolik, irrationalitet, kompleksitet og polaritet. Jeg skal også pege på begrebsafklaringsproblematikken. Jeg har i denne opgave forsøgt at definere en række begreber, især mine grundbegreber eventyrlighed, eventyr og forandringspotentiale tydeligt. Det er min erfaring, at manglende tydelighed på dette område skaber mange misforståelser mellem pædagogisk teori og praksis, fordi - alle tror, de mener det samme!! ved det samme begreb. Per Schultz Jørgensen har i den forbindelse følgende betragtning: "Parterne går her ud fra en kategori som gældende for deres sociale relationer, og de definerer kategorien ved - i deres måde at handle på - at angive de træk, som efter deres forståelse hører til kategorien." 8 Begrebsafklaring kan måske syntes ligegyldig, når alle tror, de mener det samme, bliver alle jo let enige, og yderligere diskussion syntes unødvendig. Men så let hænger det ikke sammen. For som Simon Køppe siger: "For det er tilsyneladende vores billeder af verden, der styrer vores forhold til den, og hvis billerne er de forkerte, vil vi ikke blot have et forvrænget billede af naturen, vi vil også føre naturen på vildspor." 9 Jeg benytter mig i denne opgave af den kritiske del af videnskabsteorien, - fordi den formår at sammentænke både et kvalitativ som et kvantitativ aspekt og indeholder såvel forklarende som forstående elementer og har en frigørende erkendelsesinteresse. - fordi den undersøger sociale og psykiske fænomener, vurderer dem, tænker i alternativer, påviser unødvendige, forkastelige undertrykkelser af enkeltindivider eller grupper i samfundet. Det kritiske videnskabsideal er således min videnskablige vejviser i denne opgave. En hel generation har hentet åndelig næring i den kritiske position, hvor årsagsloven slår igennem på alle planer, specielt, hvor det sociale blev determinerende. At finde strukturer og årsagsrelationer bliver den kritiske videnskabsmands fornemmeste opgave, og i øvrigt særdeles relevante. Strukturens problem er blot, at den så gerne vil bruges, også hvor den ikke passer. Det er fælden, og det er problemet, for strukturen er også nødvendig for at samle og

12 -9 - ordne erfaringen, så forståelser og lovmæssigheder kan udnyttes og videreudvikles.

13 2 Eventyrets historie Eventyr - afgrænsning i forhold til fabler, myter og sagn. Fabler, sagn, myter og eventyr har i skolen efter den meget samfunds - og kommunikationsprægede periode i 70'erne og 80'erne fået et comeback her i 90'erne. Således udgiver daværende undervisningsminister Bertel Haarder i 1989 et temahæfte om fortællingen. 10 Heri peges der på, at "i alle kulturer og samfund findes fortællinger: religiøse sagn og myter, folkelige fortællinger og eventyr osv., der afspejler kulturernes tilværelesfortolkninger, begrebsverden og værdiforestillinger" 11 Netop dette forhold finder jeg meget vigtigt, for overalt i vores hverdag indgår disse fortællinger, i navne, kunst og litteratur, ligesom de indgår i udvekslinger af meninger og tanker, hvor der trækkes på begreber, navne og citater fra det fælles forråd af fortællinger. Mange ord og vendinger i sproget er direkte lån fra fortællinger. Vi taler om "en jobspost", "et sisyfosarbejde" og "suppe på en pølsepind, spiller fodbold i boldklubben "Freja", får olie og naturgas fra Skjold, Gorm eller Danfeltet eller udbryder irriteret "Goddag, mand - Økseskaft!" Jeg skal i et senere afsnit beskrive eventyrets særlige struktur og sprog, og redegøre for denne opgaves hovedtese, at brug af eventyr er et forandringspotentiale, men her skal jeg kort forsøge at adskille og sammenligne de fire genrer. Fablen er en kort belærende fortælling i hvilken dyr, planter eller livløse ting optræder som talende og handlende. Vi kender f.eks. Æsops fabler bl.a. om kampløbet mellem haren og skildpadden. Bettelheim er kritisk over for fablerne og dens moralprædikener, han peger ligeledes på, at der ingen skjult betydning er, intet overlades til fantasien. 12 I sagaer og sagn er den nationale bevidsthed dominerende, idet de som regel kan føres tilbage til bestemte personer eller begivenheder. Vi kender De islandske Sagaer og sagnene om de danske heltekonger, som Saxo samler i sin Danmarks krønike. Sagaer og sagn har således rod i den endelige virkelighed, selvom der også kan optræde mirakuløse hændelser. Hensigten er, at sagaer og sagn skal være forbilleder for nutidens mennesker, men det er værd at bemærke, at der ikke altid er tale om "happyendings".

14 -11 - Fælles for disse to genrer er, at det skjulte betydningsindhold er forholdsvis lille, dvs. symbolsproget meget begrænset, og at der primært skabes forståelse indenfor den praktiske fornuft. Til gengæld betjenes de følgende genrer, myter og eventyr i høj grad af symbolsprog, og der skabes en mulighed for en eksistentiel forståelse. Myter er livsvigtige fortællinger, som giver svar på de store eksistentielle spørgsmål. Myter skaber sammenhæng. De kendes ofte på, at de fortæller om "det første" af alting. De hander om skabelse og tilblivelse. Myter er hellige fortællinger. Myter er således udtryk for en kollektiv bevidsthed hos netop det folk, hvor de er opstået. I Danmark spiller specielt den nordiske mytologi en rolle i vores kultur, mens elementer af den græske mytologi indgår i hele den europæiske-nordamerikanske tænkning, videnskab og kultur. Fælles for sagn og myter er, at de har udgangspunkt i en specifik kultur. Til gengæld har eventyret en universel karakter. Eventyrforskning har vist, at eventyr med samme motiv har været fortalt overalt i verden, og at visse typer har eksisteret praktisk talt uforandret gennem et par tusind år. Et interessant skel mellem myter og eventyr fremdrages af Bruno Bettelheim 13 Han siger, at myten er pessimistisk i sit grundtræk, ender næsten altid tragisk, mens eventyret tilgengæld i sin grundtone er optimistisk. Eventyr har en universel karakter, og de har været fortalt overalt i verden. Visse typer har eksisteret praktisk talt uforandret gennem et par tusind år. Man kan således spore det samme grundmotiv i forskellige folkeslags eventyr, ligesom man kan konstatere, at disse motiver praktisk talt ikke har forandret sig. Eventyret interesserer sig for det enkeltes menneskets farefulde gang gennem tilværelsen. De er befolket med velkendte skikkelser fra alle samfundslag, ligesom der eksisterer en tilsyneladende overnaturlig verden med både gode og onde væsner. Eventyret viser, hvordan der i livet altid kan opstå konflikter, som helt kan ændre den enkeltes tilværelse og føre ham eller hende ud i ukendte situationer og skæbnesvangre konfrontationer. Eventyret bliver således et udtryk for menneskets søgen efter en forklaring på og en mening med tilværelsen, de udtrykker en længsel efter det gode. Således kan man sige, at eventyret

15 -12 - gengiver de dybestliggende fællesmenneskelige oplevelser og erfaringer - det kollektivt ubevidste - " det arketypiske." Fordi eventyret afspejler psykens enkleste, men også mest grundlæggende struktur, vil mennesket gennem eventyret kunne lære sig selv og sine dybeste motiver at kende. Mennesket vil nemlig som helten/ heltinden i eventyret opdage og koncentrere sig om et nyt og højere mål og vil ved at få hjælp fra hidtil ukendte kræfter både i og uden for det selv, kunne få udløsning for sine ubevidste drifter og længsler ( de være sig gode eller onde ), og det kan i eventyret følge dem ud i deres mulige konsekvenser. Eventyret, dvs. folkeeventyret er bærer af en optimistisk stemning og ender altid godt. Kunsteventyret ender derimod ikke altid godt, og jeg vil senere vende tilbage til den særlige forskel, der er mellem folkeeventyr og kunsteventyr. En anden problematik er de kommercielle og romantiske eventyr. De ender altid godt, men man kan kort karakterisere dem ved at sige, at i dem findes der ingen døde og gamle mennesker. Disse eventyr fortier, at der er grænser for vort liv. Susanne K. Langer 14 ser med helt andre øje på forholdet mellem myte og eventyr. Langer skriver: "Eventyret er nemlig en uansvarlig sag; det er slet og ret indbildning og formålet med det er tilfredsstillelsen af ønsker..." 15 Eventyr er efter Langers mening en kompensation for det virkelige livs mangler og udtrykker personlig tilfredsstillelse. Eventyr er ønsketænkning. Eventyrets funktion er subjektiv, og eventyret har ingen almenmenneskelig funktion. Læsning af eventyr vil ikke ændre verden. Myten har tilgengæld en vanskelig og mere alvorlig opgave end eventyret. For myten er "...en erkendelse af naturgivne konflikter, af menneskelig stræben, der forpurres af ikke-menneskelige magter, fjendlig modstand eller modsatrettet stræben... Dens formål er ikke en fordrejelse af verden, bestemt af ønsketænkning, men derimod en alvorlig forestilling om dens grundlæggende sandheder; etisk retningsbestemmelse, ikke flugt." 16 Følgende citat karakteriserer hendes syn på de to genrers funktion: "...eventyret sigter hovedsagelig på at levere os en oplevelse via stedfortræder, myten væsentlig set på at skabe forståelse af faktiske oplevelser." 17

16 -13 - Langer ser således intet forandringspotentiale i eventyret. Jeg mener at hendes favorisering af myten på eventyrets bekostning misforstår og overser grundlæggende træk ved eventyret, som f.eks. både Bruno Bettelheim og Jung har øje for. 18 Jeg har nu forsøgt at lave en afgrænsning af eventyret i forhold til myte, sagn og fabel. Både myte, sagn og fabel har væsentlige værdier, som bør anvendes pædagogisk, men en beskrivelse af denne anvendelse falder uden for den opgave, jeg har stillet mig. Jeg vender i et senere afsnit tilbage til Bettelheims og Jungs opfattelse af eventyret, ligesom jeg vil se på en mere materialistisk forståelse af eventyr. Men først vil jeg se lidt nærmere på sammenhængen mellem eventyrets struktur og sprog og eventyrets evne til at fascinere. 2.2 Eventyrets historie. Eventyr blev oprindeligt fortalt blandt voksne, hvor formidlingen er blevet holdt i live af mundtlig fortælletradition. Ordet folkeeventyr 19 peger netop på at vi har at gøre med eventyr, der var udbredt i blandt almindelige mennesker, i modsætning til litteraturen, som blev formidlet via det skrevne ord, og som var forbeholdt de få. Man har i folkeeventyrtraditionen formodentligt skelet til, hvem tilhørerne var, og nogle eventyr er sikkert blevet fortalt specielt med henblik på børn 20, mens andre eventyr måske overvejende er blevet fortalt til en voksen tilhørerskare. Indsamlingen af eventyr, der i Europa banes af Charles Perrault og Brødrende Grim, fører i slutningen af 1800-tallet til indsamling og udgivelse af eventyr specielt for børn. Således udgav Svend Grundtvig i Danmark et udvalg af folkeeventyr specielt for et ungt publikum, i Sverige udgav Fridtjuv Erg folkeeventyr specielt bearbejdet for børn, og englænderen Joseph Jacobs indsamlede eventyr, som især er velegnede til små børn, for eksempel De tre små grise og Historien om de tre små bjørne. 21. H.C.Andersen udgav i 1835 sine første eventyr. Her finder man bl.a. folkeeventyr, som Andersen selv havde hørt som barn, og som han nu genfortalte på sin egen måde. Det første hæfte kaldte han "Eventyr, fortalt for Børn".

17 Eventyrdebatten Vurderingen af, hvorvidt eventyr var passende for børn har spændt fra en opfattelse af, at eventyr var skadelige for børn, og til en opfattelse af, at eventyret er et særdeles vigtig element i barnets udvikling. Den negative vurdering af folkeeventyr har spændt fra en opfattelse i 1800-tallet af, at arbejderbørn overhovedet ikke burde læse eventyr, fordi de satte griller i hovedet på dem, og gjorde dem dårligt rustet til at klare den hårde virkelighed, som ventede dem, 22 til en bekymring over, at nogle folkeeventyr kunne virke for skræmmende for børn med deres udpensling af f.eks. de straffe, som blev de onde til dels, f.eks. den bedrageriske kammerjomfrues straf i Gåsepigen: "Da de havde spist og drukket og var glade og fornøjede sagde den gamle konge til kammerjomfruen, at han ville give hende en gåde. Han fortalte om en, der havde bedraget sin herre ganske på samme måde, som hun havde bedraget prinsessen. "Hvilke dom fortjener sådan et menneske?" spurgte han. "Han skal klædes helt af," svarede den falske brud, "og lægges i en tønde, der indvending er beslået med spidse søm. To hvide heste skal spændes for tønden og trække den af sted, gade op og gade ned, lige til han dør." "Du er forbryderen," sagde den gamle konge, "og du har dømt dig selv." Da straffen var fuldbyrdet, fejrede den unge konge sit bryllup med prinsessen, og de regerede længe i fryd og glæde. " (Brødrene Grimm ) 23 Den onde stedmoder, der som straf må danse på glødende jernsko, er et andet eksempel hentet fra Snehvide. Reaktionen på grusomheder i eventyrene kan blandt andet ses som et udslag af den almindelige humanisering i samfundet. Ved udgivelse af eventyr ses som en følge en redaktion af eventyrene, hvor grusomheder bliver udeladt eller omskrevet. Men også eventyrenes moral, hvor det altid ender lykkeligt, har været fremhævet af kritikken, ligesom kønsroller og det sort-hvide figurregister har været kritiseret. Disse sidste kritikpunkter dominerer bl.a. i 1970'erne, hvor eventyret kommer til at stå i skyggen af den realistiske børnelitteratur. En lignende debat har fundet sted i andre dele af verden, f.eks. Sovjet i 1920'erne, hvor fantasien nærmest blev be-

18 -15 - tragtet som luksus under den nød, som prægede det russiske samfund 24. I modsætning til denne opfattelse stod Kornej Tjukovskij 25, hvis bog "To til fem år" ( 1925 ) hævder, at børn netop gennem fantasier og eventyr lærer, hvad realisme er. Forskellige synspunkter om eventyrets indflydelse på børn og specielt med henblik på deres alder har været fremført af Lucu Sprague Mitchell 26, som bl.a. hævder, at alle fantasieventyr er uegnede for børn under seks-syv år, da mange elementer i eventyr har en karakter, som børn ikke har nogen førstehåndsviden om. Maria Montessori 27 mente, at eventyr var meget værdifulde for større børn, men advarede mod negative følger hos børn under tre-fire år. Udviklingspyskologen Charlotte Bühler ( 1918 ) angiver fireårsalderen som begyndelsen til en eventyralder. Hun mener, at eventyrenes form direkte svarer til børnenes måde at tænke på. 28 Et synspunkt hun bl.a. deler med psykoanalytikeren Bruno Bettelheim 29. Bruno Bettelheim ( 1975 ) mener, at eventyret er uhyre vigtigt for barnet udvikling Kommentarer til eventyrdebatten Det er ganske rigtigt, at eventyr ikke giver barnet meget indsigt i det moderne massesamfund og dets livsbetingelser, eller giver barnet nogen konkret anvisning på, hvordan de skal bekæmpe arbejdsløshed, forurening eller underbetaling. Men gennem eventyr lærer barnet om menneskets indre problemer og om løsninger på menneskets universelle problemer, der er ens uanset hvilket samfund, barnet befinder sig i. Ofte er eventyret blevet kritiseret for sin mangel på realisme og for at give barnet et indtryk af en urealistisk ønskeopfyldelse i tilværelsen. F.eks. er slutningen "De levede lykkeligt til deres dages ende" blevet kritiseret for at give barnet et forkert billede af ægteskabet. Ægteskabet er ikke bare en dans på roser- men fuld af kriser og problemer- siger kritikkerne. Hvad kritikkerne overser er, at eventyret netop er fuld af realisme, at eventyret ved at arbejde med det gode og det onde netop skaber forudsætningen for, at barnet senere kan forstå, at ægteskabet knirker! Kritikken af eventyr kan samles i to hovedgrupper, som på en

19 måde er hinandens modsætninger, men som samtidig har fælles mangler Den ene gruppe er den idealiserede, der ønsker litteratur for børn skal give et positivt og lyst billede af livet - konflikterne er små, og f.eks. de voksne er beskrevne som venlige og positive personer, der næsten altid er interesseret i at gøre alt det bedste for børnene. For at der overhovedet kan være tale om en handling, er det selvfølgeligt nødvendigt med en uligevægt, og dermed en konflikt. Konflikter i denne gruppe har ofte ingen eksistentiel dybte, og giver ikke barnet mulighed for at forstå sine egne negative følelser. Den anden gruppe er den realistiske, der ønsker, at litteratur for børn skal give et realistisk og oplysende billede af livet. Litteraturen for mindre børn vil behandle nære fælles menneskelige problemer, som dødsfald, at blive gammel, skilsmisse, den enlige mor, handicaps og problemer på arbejdspladsen og disses konsekvenser for forældrenes overskud. Denne gruppe vil også opfatte litteratur, der beskriver urimeligheder, f.eks. forurening eller trafiksanering, som så løses ved viljefasthed og fællesskab. Denne gruppe er konfliktcenteret, men selv om de fælles menneskelige problemer er i centrum, er behandlingen af temaerne ofte meget enstrengede og specifikke, og det er normalt ikke muligt at indtolke personlige konflikter i denne gruppe. 2.5 Den eventyrsvage periode. Som vi har set i ovenstående er diskussionen om eventyr ikke noget nyt fænomen, men af særlig aktuel interesse er den kritik, som jeg kalder den realistiske. Denne kritiske holdning til eventyret og den medfølgende holdning til, hvad god børnelitteratur er, nemlig den socialrealistiske børnelitteratur dominerede på mange måder skoler, børnehaver, biblioteker og kulturinstitutioner, f.eks. børneteater i perioden fra ca Den realistiske børnelitteratur blev på mange måder set som et forandringspotentiale, som havde en emancipatorisk dimension. Der blev i perioden skrevet meget, både børnebøger og teoretiske skrifter, og debatten var omfattende, f.eks. den såkaldte fantasidiskussion i Information og Biksen i 1973, som bør nævnes her. 31 Lidt enkelt kan det siges, at eventyret blev genstand for ideologikritik, og fik prædikanter som borgerlig, virkelig-

20 hedsfordrejene og reaktionær. I perioden overså man total eventyrets kvaliteter. 32 Torben Weinreich har i 1992 påvist denne tendens, nemlig at børnelitteraturen i perioden var domineret af den samtids-, hverdags- og problemrealistiske litteratur. 33 Torben Weinreich finder samtidig bekræftet, at det danske bogmarked i samme periode bliver institunaliseret, og at de årlige udgivelser af børne- og ungdomslitteratur stiger fra "under 500 før 1970 til over 1000 i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990-erne" Forklaringen på denne udvikling finder Weinreich i følgende 3 forhold: "- Lovgivningsmæssigt og ideologisk støtte fra samfundet, fulgt op af tilførsel af betydelige midler til ansættelse og indkøb af bøger - Formidlernes fremtrædende rolle ikke blot som ansatte på biblioteker og skoler, men også som redaktører og konsultenter på forlag, som anmeldere og debattører - og i vid udtrækning i også som forfattere til børnebøger. - Formidlingernes - i nogen grad berettigede - konsensusprægede opfattelse af børnelitteraturen som en nedvurderet og truet litteratur, som det kræver en særlig indsats at få ligestillet med anden litteratur" 35 Interessant er endvidere, at Weinreich mener, at den nye hovedstrømning, nemlig den samtids-, hverdags- og problemrealistiske litteratur udvikles som et krav fra både skoleog biblioteksystemet om en mere virkelighedsnær litteratur for børn, og at denne udvikling allerede startede i 1950'erne " som en reaktion på efterkrigslitteraturens eksotisme og bundethed til strømningerne i første halvdel af århundredet" 36 Weinreich har også undersøgt folkeskolens litteraturpædagogik i perioden. Han finder at perioden domineres af den erfarings- og "eleven i centrum" - orienterede hovedstrømning. Formålet, siger han, har været "i højere grad at inddrage elevernes eget liv og deres holdninger i tekstarbejdet, ikke mindst ud fra et ønske om at demokratisere "skolens undervisning og hele dagligliv", som det hedder i formålsparagraffen i folkeskoleloven af 1976." 37 Samtidig viser Weinreichs undersøgelse af samlinger af klassesæt og af danskbøger og antologier i perioden, " at den erfaringsorienterede, virkelighedvisende og emneforbundne læs-

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere