Eventyrlighed som forandringspotentiale.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eventyrlighed som forandringspotentiale."

Transkript

1 Den pædagogiske kandidatuddannelse Danmarks Lærerhøjskole 3 opgave August 1995 Eventyrlighed som forandringspotentiale. Om eventyr og dramapædagogisk iscenesættelse som pædagogisk udfordring i informationssamfundet. Vejleder: Henrik Broue Jensen Spæt Henriksen Næsbygårdsvej Odense N

2 -I - Indholdsfortegnelse. Forord 1. Indledning og videnskabsteoretiske overvejelser 1.1 Indledning 1.2 Videnskabsteoretiske overvejelser 2. Eventyrets historie 2.1 Eventyret- afgræsning i forhold til fabler, myter og sagn 2.2 Eventyrets historie 2.3 Eventyrdebatten 2.4 Kommentarer til eventyrdebatten 2.5 Den eventyrsvage periode 2.6 Det kulørte eventyr 2.7 Voksen- og børnesynsvinkel på eventyr Delkonklusion 3. Eventyrets struktur, sprog og indhold 3.1 Eventyrets struktur 3.2 Eventyrets symbolsprog 3.3 Hvad kendetegner et godt eventyr? 3.4 Eventyr og fascination 3.5 Folkeeventyr og kunsteventyr Delkonklusion 4. Hvorfor eventyr nu? Dannelsesmæssige overvejelser i et civilisations- Kritisk perspektiv. Behovet for forandringspotentialer 4.1 Livsverden og systemverden 4.2 Skolen 4.3 Habermas s teori om den kommunikative handlen 4.4 Samtalen 4.5 Dannelse i skole og opdragelse 4.6 Den alsidige personlige udvikling 4.7 Den æstetiske dimension og utopien 4.8 Ekspressiv puritanisme 4.9 Eksistentiel fantasi Delkonklusion 5. Hvorfor har eventyr en god dannelsesmæssig værdi? 5.1 Eventyr i folkeskolen 5.2 Sammenhæng og mening i tilværelsen 5.3 Identitetsarbejde

3 5.4 Forandringspotentiale, eventyr og eventyrlighed - en begrebsafklaring 5.5 Psykoanalytisk eventyrteori- Bettelheim 5.6 Analytisk eventyrteori- Frans og Jung 5.7 Marxistisk eventyrteori- Richter og Merkel 5.8 Antroposofisk eventyrteori- Steiner 5.9 Eventyr og dannelse eventyr som forandringspotentiale Delkonklusion -II - 6. Hvordan eventyr? Den dramapædagogiske iscenesættelse 6.1 Eventyr og dramapædagogik 6.2 Drama som prøvehandling 6.3 Samspil med andre 6.4 Den dramapædagogiske diskussion i 90 erne Delkonklusion 7. Børnekulturhus Fyrtøjet 7.1 Indretning af børnekulturhuset 7.2 Tendens og inspiration til børnekulturhuset 7.3 Indretning af eventyrrummet 7.4 De dramapædagogiske rammer Delkonklusion 8. Analyse af dramaforløb 8.1 Analysemetoderne 8.2 De strukturede forløb Drama som ritual læreren i rollen Svinedrengen Fyrtøjet 8.3 Læreren i rollen overvejelser over en metode 8.4 De ustrukturede forløb Delkonklusion 9. Konklusion 10.Efterskrift Noter og henvisninger Litteratur

4 -1 - Forord. Denne opgave er blevet til som et resultat af en lang erkendelsesproces, hvor jeg igennem en spændende vekselvirkning mellem mit arbejde som lærer i folkeskolen, studierne på Danmarks Lærerhøjskole og mit engagement i musiske udviklingsarbejder til stadighed har deltaget i et udviklende boldspil. Jeg bruger boldspillet som eksempel på denne proces, fordi boldspillet netop kommer til sin ret i en vekselvirkning mellem samarbejde og modstand, og hvor den enkeltes dygtighed kun kommer til sin ret og kun videreudvikles, hvis alle implicerede i spillet viser opmærksomhed og interesse. Jeg vil gerne takke mine med- og modspillere for stor opmærksomhed og interesse, men også for tålmodighed, når mit engagement i studierne af og til trak veksler på arbejdsplads og i mit hjem. Af med- og modspillere vil jeg gerne specielt takke min kone cand.pæd.pych. Anni Olesen, min vejleder lektor Spæt Henriksen, lektor Else Trier og adjunkt Mads Haugsted. Næsby august 1995 Henrik Broue Jensen

5 -2-1. Indledning og videnskabsteoretiske overvejelser 1.1 Indledning Situationer prenter sig på nethinden - 1. klasse er på lejrskole. Alle er forsamlet ved sengetid i spisesalen for i nattøj at høre læreren læse op. Det sker hver aften og med lidt forskellig koncentration. Ikke alle historier fænger lige godt. I aften er det folkeeventyret "Tjenesten hos bjergmanden." Børnene er meget hurtigt meget opmærksomme og følger med i enhver sproglig finesse - børnene bliver følelsesmæssigt fanget. Latteren ruller, og åndedrættet går i stå et øjeblik af bare forbavselse - det var da virkeligt et påhit! Børnene næsten klapper af begejstring efterhånden som bjergmanden bliver narret af tjenestedrengen Esben. Efter oplæsningen er børnene mægtigt opstemte, og de ligger længe og småsnakker om de måder, Esben snød Bjergmanden på, og med fryd i stemmen gentager de for hinanden "Fa'er er da vel ikke vred?" en af gentagelsesstrukturens særligt iøjenfaldende vendinger. Situationer prenter sig på nethinden - "Børnekulturhus Fyrtøjet" tager imod 8. klasse. Eleverne møder et stort slot i flere etager, som de kan bevæge sig rundt i. Udenfor slottet ligger svinestien også i stor størrelse. Begejstring og usikkerhed -" ja, I må godt gå om bord. Blot I kommer, når jeg kalder". Alle går på opdagelse i tronsal, fangekælder, labyrint, tårnværelse, skatkammmer og soveværelse. Planen for besøget ser således ud: Høre oplæsning af "Svinedrengen"- sminkekursus og kyssetricks- uddeling af roller og omklædning i de flotte og glinsende dragter- sminkning- opførsel af Svinedrengen. Alt sammen under ledelse af kulturhusets dramalærer. 8. klasse ser pludselig hinanden, fniser og smiler usikkerthvad skal der dog ske- nej det er for barnligt! Oplæsningen af "Svinedrengen høres kun halvt. Men sminken og kyssetricksene fanger og glemmer.

6 -3 - Pludseligt er alle i gang med at afprøve den professionelle sminke. Sminkeideer bliver lært og afprøvet. De professionelle dragter skaber begejstring. Dramalæreren taler om rollerne. Der vælges ud, og inden længe er alle roller defineret, og udklædningen i fuld gang. Kongen, dronningen, hofdamer, svinedrengen, soldater og hoffolk. Dramalæreren leder spillets gang. Alle kender handlingen, og dramalærerens små anvisninger hjælper spillet til at glide. Nogle kan hurtigt improvisere selv, mens andre får hjælp fra dramalæreren, som siger replikkerne, som så gentages. Spillet foregår inde i slottet, udenfor slottet og i svinestien. Kostumer, sminke, projektører, slottet og svinestien beder om at blive taget alvorligt. Øjeblikket griber alle. De medvirkende er uden for tid og sted. "Svinedrengen" fylder rummet, og den eventyrlige, men sørgelige historie, bevæger. Eventyr og alvor- det uundgåelige dramas logik fanger nethinden og huskes. Det bevidste og ubevidste - forbindelseslinier etableres. Dette speciale handler bl.a. om disse to forskellige oplevelser med eventyr. Det er nemlig min opfattelse, at eventyr, både folke- og kunsteventyr har en særlig kvalitet, har et særligt indhold, er en særlig æstetisk form, er en særlig genre, som adskiller eventyret specielt fra andre kunstneriske udtryk. Eventyrets særlige egenskaber gør det specielt anvendeligt i forbindelse med opdragelse og undervisning. Eventyret har en særlige mulighed for at forandre og for at skabe sammenhæng og mening. Vi kender disse egenskaber fra Tusind og én nats eventyr: Scheherezade fortæller den kvindehadende kong Schahriar eventyr hver eneste nat. Eventyr som hun listig standser op inden slutningen, således, at kongen må lade hende leve nok en nat, for, at han kan hører eventyret færdigt. Scheherezade sætter livet på spil, men efter tusind og én nat har kongen levet sin depression, sit kvindehad, sin kvindeangst ud og fatter dyb kærlighed til Scheherezade, og hun gengælder hans følelser. Rammefortællingen fra Tusind og én nats eventyr sammenfatter alle eventyrs dybeste idé. Nemlig eventyrets evne til at virke ind på tilhørerens sind, så der i al stilhed skabes erfaring, erkendelse og forandring. Scherezade redder livet ved at fortælle eventyr. At redde livet er store ord, men mere mening giver dette udsagn, hvis

7 vi ved "at redde livet" forstår at finde sammenhænge og mening i tilværelsen. Thomas Ziehe skriver i "Ambivalenser og Mangfoldighed" 1 : "Moderniseringen og den dermed forbundne afmystificering af verden må betyde en altomfattende fare for, at man selv bliver depersonaliseret og ikke længere kan "genfinde" og "genkende" sig selv" Informationssamfundet skaber en række alvorlige eksistentielle problemer for både børn og voksne, som det bl.a. er pædagogikkens opgave at forholde sig til. At arbejde med eventyr kan være et af de pædagogiske bud, som kan være med til at skabe sammenhænge og mening i tilværelsen. Den civilisationskritiske tradition påpeger, at "individets mulighed for at kunne realisere sig selv som kulturelt betydningsproducerende person trues voldsomt, dels af det spaltede og ikke målrettede men forbrugende hverdagsliv, og dels af den svulmende fremmmedproducerende medieoffentlighed" 2 Således ser jeg, med Habermas og Ziehe, det moderne samfunds ambivalens, både de positive og negative sider ved opdragelse og kultur, og det er mit ærinde at prøve at indfange ambivalensen og at holde eventyret op som en stabiliserende faktor, der pga. af eventyrets store bredde, men også store dybde, har særlige kvaliteter i identitetsdannelsesprocessen. "Personerne i eventyr er ikke ambivalente - ikke gode og onde på samme tid, som vi alle er i virkeligheden. Men fordi polariseringen dominerer barnets sind, dominerer den også eventyr" siger Bruno Bettelheim i "Eventyrets fortryllelse". 3 Netop det moderne samfunds ambivalens skaber et" barnligt" behov for polariserede strukturer, hvor f.eks. neofascistiske og racistiske holdninger kan virke tillokkende. Eventyret tilbyder en polariseret struktur, men samtidig er det ikke moraliserende og ensrettende, men tværtimod rummelig og kompleks. Eventyret rummer så at sige både menneskets ontogenese og fylogenese. Denne særlige anvendelighed betyder ikke, at brugen af eventyr er noget pædagogisk universal middel, som kan løse alle problemer eller erstatte en række pædagogiske praksiser. Eventyrets særlige anvendelighed vil i denne opgave blive set i forhold til de særlige problemer, som informations samfundet medfører i de interpersonelle relationer mellem børn og voksne og mellem voksne og voksne. Her tænkes bl.a. på overlevering af normer og værdier, hvor Ziehe's begreber, kulturel frisættelse og kulturel ekspropriation, peger på de

8 -5 - tusinde muligheder, den opvoksende generation har i dag uden lineal, men også på, hvordan linealen kommer ind ad bagdøren og lægger sig ned over os og angiver retning, behov og normer på de stærkes præmisser. Brugen af eventyr har ikke altid været betragtet som noget positivt. Nogle syntes, at eventyret, med sin uvirkelige verden, kunne give barnet et forkert billede af virkeligheden, eller eventyret kunne med sin grusomhed gøre barnet bange og frygtsomt, og at eventyret anfægtede det rationelle i tilværelsen - dværge, hekse og trylleformularer findes ikke!- hvorfor dog fylde børn med den slags sager! Eller synspunktet kunne være, at folkeeventyret indsocialiserede forkerte værdier og normer, som kunne være til skade for en socialistisk og demokratisk holdning til tilværelsen. Denne opgave forsøger også at undersøge holdningen til eventyr især i de sidste 30 år. De to beskrivelser i starten dækker to forskellige tilgange til eventyr. Oplæsning og fortælling af eventyr har stadig stor værdi, og det er da også min erfaring, at børn stadig oplever eventyr stærkt, når de læses op eller fortælles. Men oplæsning og fortælling i både skole og hjem har fået mange konkurrenter primært fra film, TV og computere i informationssamfundet 4. Men mine erfaringer, som dramalærer i Børnekulturhus Fyrtøjet, har fået mine øjne op for, at en æstetisk, dramapædagogisk iscenesættelse af eventyr i allerhøjeste grad viser, at børn har et behov for at arbejde og fordybe sig i eventyrets verden. Jeg har oplevet, at den særlige eventyrlige verden, som blev bygget op i Børnekulturhuset, havde en meget stor oplevelsesmæssig og igangssættende værdi for de besøgende daginstitutioner og skoleklasser, men også for en masse børn, unge og voksne som kom på besøg i eventyrslottet i den normale åbningstid. For instituioner og skoleklasser lavede vi dramapædagogiske forløb som det, der er beskrevet ovenfor. Andre besøgende lavede selv rollespil, eller vi prøvede at hjælpe grupper af børn og unge i gang med dramaktiviteter. Jeg har i mange år arbejdet med dramapædagogik, men arbejdet med Børnekulturhus Fyrtøjets særlige kombination af det æstetiske, eventyret og den dramapædagogiske iscenesættelse fortalte mig, at den eventyrlighed, som opstår ved denne kombination, er et overordentligt vigtigt pædagogisk redskab i informationssamfundet. Denne opgave handler derfor om eventyrlighed, om dramapædagogisk iscenesættelse af eventyr i en konkret praksis, nemlig Børnekulturhus Fyrtøjets eventyrrum.

9 -6 - Denne opgaves emne er: Eventyrlighed som forandringspotentiale. Om eventyr og dramapædagogisk iscenesættelse som pædagogisk udfordring i informationssamfundet. Lad mig slutte denne indledning med et citat af Bruno Bettelheim: "I modsætning til den antikke myte springer visdommen ikke fuldt udviklet frem som Pallas Athene ud af Zeus' hoved; den bliver opbygget ét lille skridt ad gangen, ud fra den mest irrationelle begyndelse. Først som voksen kan man nå frem til en intelligent forståelse af meningen med éns eksistens i denne verden ud fra sine erfaringer i den. Uheldigvis ønsker alt for mange forældre, at deres børn mentalt skal fungere præcis på samme måde, som de selv gør - som om en moden forståelse af os selv og af verden, og vores ideer om livets mening, ikke havde nødig at udvikle sig lige så langsomt som vores kroppe og sind." Videnskabsteoretiske overvejelser Eventyret som videnskabsteoretisk vejleder - om metode, synsvinkel og begrebsafklaring. Udover eventyrets underholdende værdi, vil de fleste nok være enige i, at vi igennem eventyret får en påmindelse om livets irrationelle sider. Hjælpen henter hovedpersonen næsten altid i overnaturlige fænomener, som først og fremmest kan hjælpe, fordi hovedpersonen har tro og tillid til disse kræfter. Videnskabsteoretisk er irrationalitet en problematisk størrelse. Vi lever i en verden og en tidsalder, hvor der nok er en øget interesse for det alternative, men den fundamentale lovmæssighed i vort århundrede er årsagsloven. Årsagsloven betyder, at det irrationelle kun kan opfattes som en kompleks rationalitet, hvor sammenhængene endnu ikke er klarlagt. I eventyret handler personer irrationelt, men denne irrationalitet fører som oftest til en happy ending. Linealen er teknologiens vigtigste redskab,- at måle er en skønhed i sig selv, fordi opmålingen indeholder en fastsættelse og en fornemmelse af kontrol over verden. Simon Køppe skrive i "Virkelighedens niveauer" om denne problematik:

10 -7 - " Naturvidenskaberne har i de sidste 300 år præget og domineret det billede, vi har af verden. Med fysikken i spidsen har de fremstillet naturen på en måde, så det kunne danne grundlag for en industriel revolution. De har hævdet, at naturen er rationel ned i mindste detalje, at den styres af et sæt naturlove, som det er mennesket forundt at formulere sig i matematikkens præcise og logiske sprog. Naturen er forudsigelig, intet skabes eller opstår spontant, naturen fungerer med en tvingende konsekvens, som kan synes stupid. Naturen er hensynsløs og mekanisk og den er ubegrænset i sit råderum." 6 Ole Thyssen 7 kalder dette verdensbillede, der dominerer i den vestlige kultur, for teknokosmos. Ole Thyssen og mange andre taler om den dødskurs, som teknikken er med til at afstikke. Det der først og fremmest bekymrer ved teknikken er ikke teknikken selv, men at den gængse teknikvurdering har økonomisk gevinst og national sikkerhed som grundlag. Ole Thyssen peger på, at teknikken har brug for et andet vurderingsgrundlag og peger på at menneskerettighederne netop er egnede som et sådan grundlag for teknikvurdering. En af menneskerettighederne er tros- og ytringsfriheden. Men tros- og ytringsfriheden betyder, at vi af og til opfatter, at vores næste "handler mod al fornuft", at han er dybt irrationel. Når vi møder en sådan næste, skal vi ikke fordømme, men gerne bedømme, og dermed komme med vores egen mening og opfattelse af sagen. Men vi skal huske, at det første udgangspunkt for dialog og udveksling af meninger ikke er hurtigt bedømmelse, men snarere indlevelse. Vores møde med fremmede kulturer har ofte præg af fordømmelse eller hurtig bedømmelse. Langt snarere er det vigtigt at indleve sig, og huske på, at det tilsyneladende irrationelle har en mening for den, der tilsyneladende er irrationel. Ændringer i opfattelse og f.eks. levevis kan godt ske med magt, men denne slags ændringer holder ikke. Kun ændringer, der sker af fri vilje, og som et resultat af en personlig udvikling og erkendelse, er stabile. Eventyret har en sådan tilsyneladende irrationelt, men har også en dybere mening. Eventyr er i perioder blevet opfattet, som noget meget lidt seriøst eller ligefremt skadeligt for børn og unge. Eventyrets synsvinkel er det alment menneskelige - eventyret handler om os alle, og om vores eksistentielle vilkår, håb, ønsker og udvikling.

11 -8 - Eventyrets metode er at betjene sig af symbolik, irrationalitet, kompleksitet og polaritet. Jeg skal også pege på begrebsafklaringsproblematikken. Jeg har i denne opgave forsøgt at definere en række begreber, især mine grundbegreber eventyrlighed, eventyr og forandringspotentiale tydeligt. Det er min erfaring, at manglende tydelighed på dette område skaber mange misforståelser mellem pædagogisk teori og praksis, fordi - alle tror, de mener det samme!! ved det samme begreb. Per Schultz Jørgensen har i den forbindelse følgende betragtning: "Parterne går her ud fra en kategori som gældende for deres sociale relationer, og de definerer kategorien ved - i deres måde at handle på - at angive de træk, som efter deres forståelse hører til kategorien." 8 Begrebsafklaring kan måske syntes ligegyldig, når alle tror, de mener det samme, bliver alle jo let enige, og yderligere diskussion syntes unødvendig. Men så let hænger det ikke sammen. For som Simon Køppe siger: "For det er tilsyneladende vores billeder af verden, der styrer vores forhold til den, og hvis billerne er de forkerte, vil vi ikke blot have et forvrænget billede af naturen, vi vil også føre naturen på vildspor." 9 Jeg benytter mig i denne opgave af den kritiske del af videnskabsteorien, - fordi den formår at sammentænke både et kvalitativ som et kvantitativ aspekt og indeholder såvel forklarende som forstående elementer og har en frigørende erkendelsesinteresse. - fordi den undersøger sociale og psykiske fænomener, vurderer dem, tænker i alternativer, påviser unødvendige, forkastelige undertrykkelser af enkeltindivider eller grupper i samfundet. Det kritiske videnskabsideal er således min videnskablige vejviser i denne opgave. En hel generation har hentet åndelig næring i den kritiske position, hvor årsagsloven slår igennem på alle planer, specielt, hvor det sociale blev determinerende. At finde strukturer og årsagsrelationer bliver den kritiske videnskabsmands fornemmeste opgave, og i øvrigt særdeles relevante. Strukturens problem er blot, at den så gerne vil bruges, også hvor den ikke passer. Det er fælden, og det er problemet, for strukturen er også nødvendig for at samle og

12 -9 - ordne erfaringen, så forståelser og lovmæssigheder kan udnyttes og videreudvikles.

13 2 Eventyrets historie Eventyr - afgrænsning i forhold til fabler, myter og sagn. Fabler, sagn, myter og eventyr har i skolen efter den meget samfunds - og kommunikationsprægede periode i 70'erne og 80'erne fået et comeback her i 90'erne. Således udgiver daværende undervisningsminister Bertel Haarder i 1989 et temahæfte om fortællingen. 10 Heri peges der på, at "i alle kulturer og samfund findes fortællinger: religiøse sagn og myter, folkelige fortællinger og eventyr osv., der afspejler kulturernes tilværelesfortolkninger, begrebsverden og værdiforestillinger" 11 Netop dette forhold finder jeg meget vigtigt, for overalt i vores hverdag indgår disse fortællinger, i navne, kunst og litteratur, ligesom de indgår i udvekslinger af meninger og tanker, hvor der trækkes på begreber, navne og citater fra det fælles forråd af fortællinger. Mange ord og vendinger i sproget er direkte lån fra fortællinger. Vi taler om "en jobspost", "et sisyfosarbejde" og "suppe på en pølsepind, spiller fodbold i boldklubben "Freja", får olie og naturgas fra Skjold, Gorm eller Danfeltet eller udbryder irriteret "Goddag, mand - Økseskaft!" Jeg skal i et senere afsnit beskrive eventyrets særlige struktur og sprog, og redegøre for denne opgaves hovedtese, at brug af eventyr er et forandringspotentiale, men her skal jeg kort forsøge at adskille og sammenligne de fire genrer. Fablen er en kort belærende fortælling i hvilken dyr, planter eller livløse ting optræder som talende og handlende. Vi kender f.eks. Æsops fabler bl.a. om kampløbet mellem haren og skildpadden. Bettelheim er kritisk over for fablerne og dens moralprædikener, han peger ligeledes på, at der ingen skjult betydning er, intet overlades til fantasien. 12 I sagaer og sagn er den nationale bevidsthed dominerende, idet de som regel kan føres tilbage til bestemte personer eller begivenheder. Vi kender De islandske Sagaer og sagnene om de danske heltekonger, som Saxo samler i sin Danmarks krønike. Sagaer og sagn har således rod i den endelige virkelighed, selvom der også kan optræde mirakuløse hændelser. Hensigten er, at sagaer og sagn skal være forbilleder for nutidens mennesker, men det er værd at bemærke, at der ikke altid er tale om "happyendings".

14 -11 - Fælles for disse to genrer er, at det skjulte betydningsindhold er forholdsvis lille, dvs. symbolsproget meget begrænset, og at der primært skabes forståelse indenfor den praktiske fornuft. Til gengæld betjenes de følgende genrer, myter og eventyr i høj grad af symbolsprog, og der skabes en mulighed for en eksistentiel forståelse. Myter er livsvigtige fortællinger, som giver svar på de store eksistentielle spørgsmål. Myter skaber sammenhæng. De kendes ofte på, at de fortæller om "det første" af alting. De hander om skabelse og tilblivelse. Myter er hellige fortællinger. Myter er således udtryk for en kollektiv bevidsthed hos netop det folk, hvor de er opstået. I Danmark spiller specielt den nordiske mytologi en rolle i vores kultur, mens elementer af den græske mytologi indgår i hele den europæiske-nordamerikanske tænkning, videnskab og kultur. Fælles for sagn og myter er, at de har udgangspunkt i en specifik kultur. Til gengæld har eventyret en universel karakter. Eventyrforskning har vist, at eventyr med samme motiv har været fortalt overalt i verden, og at visse typer har eksisteret praktisk talt uforandret gennem et par tusind år. Et interessant skel mellem myter og eventyr fremdrages af Bruno Bettelheim 13 Han siger, at myten er pessimistisk i sit grundtræk, ender næsten altid tragisk, mens eventyret tilgengæld i sin grundtone er optimistisk. Eventyr har en universel karakter, og de har været fortalt overalt i verden. Visse typer har eksisteret praktisk talt uforandret gennem et par tusind år. Man kan således spore det samme grundmotiv i forskellige folkeslags eventyr, ligesom man kan konstatere, at disse motiver praktisk talt ikke har forandret sig. Eventyret interesserer sig for det enkeltes menneskets farefulde gang gennem tilværelsen. De er befolket med velkendte skikkelser fra alle samfundslag, ligesom der eksisterer en tilsyneladende overnaturlig verden med både gode og onde væsner. Eventyret viser, hvordan der i livet altid kan opstå konflikter, som helt kan ændre den enkeltes tilværelse og føre ham eller hende ud i ukendte situationer og skæbnesvangre konfrontationer. Eventyret bliver således et udtryk for menneskets søgen efter en forklaring på og en mening med tilværelsen, de udtrykker en længsel efter det gode. Således kan man sige, at eventyret

15 -12 - gengiver de dybestliggende fællesmenneskelige oplevelser og erfaringer - det kollektivt ubevidste - " det arketypiske." Fordi eventyret afspejler psykens enkleste, men også mest grundlæggende struktur, vil mennesket gennem eventyret kunne lære sig selv og sine dybeste motiver at kende. Mennesket vil nemlig som helten/ heltinden i eventyret opdage og koncentrere sig om et nyt og højere mål og vil ved at få hjælp fra hidtil ukendte kræfter både i og uden for det selv, kunne få udløsning for sine ubevidste drifter og længsler ( de være sig gode eller onde ), og det kan i eventyret følge dem ud i deres mulige konsekvenser. Eventyret, dvs. folkeeventyret er bærer af en optimistisk stemning og ender altid godt. Kunsteventyret ender derimod ikke altid godt, og jeg vil senere vende tilbage til den særlige forskel, der er mellem folkeeventyr og kunsteventyr. En anden problematik er de kommercielle og romantiske eventyr. De ender altid godt, men man kan kort karakterisere dem ved at sige, at i dem findes der ingen døde og gamle mennesker. Disse eventyr fortier, at der er grænser for vort liv. Susanne K. Langer 14 ser med helt andre øje på forholdet mellem myte og eventyr. Langer skriver: "Eventyret er nemlig en uansvarlig sag; det er slet og ret indbildning og formålet med det er tilfredsstillelsen af ønsker..." 15 Eventyr er efter Langers mening en kompensation for det virkelige livs mangler og udtrykker personlig tilfredsstillelse. Eventyr er ønsketænkning. Eventyrets funktion er subjektiv, og eventyret har ingen almenmenneskelig funktion. Læsning af eventyr vil ikke ændre verden. Myten har tilgengæld en vanskelig og mere alvorlig opgave end eventyret. For myten er "...en erkendelse af naturgivne konflikter, af menneskelig stræben, der forpurres af ikke-menneskelige magter, fjendlig modstand eller modsatrettet stræben... Dens formål er ikke en fordrejelse af verden, bestemt af ønsketænkning, men derimod en alvorlig forestilling om dens grundlæggende sandheder; etisk retningsbestemmelse, ikke flugt." 16 Følgende citat karakteriserer hendes syn på de to genrers funktion: "...eventyret sigter hovedsagelig på at levere os en oplevelse via stedfortræder, myten væsentlig set på at skabe forståelse af faktiske oplevelser." 17

16 -13 - Langer ser således intet forandringspotentiale i eventyret. Jeg mener at hendes favorisering af myten på eventyrets bekostning misforstår og overser grundlæggende træk ved eventyret, som f.eks. både Bruno Bettelheim og Jung har øje for. 18 Jeg har nu forsøgt at lave en afgrænsning af eventyret i forhold til myte, sagn og fabel. Både myte, sagn og fabel har væsentlige værdier, som bør anvendes pædagogisk, men en beskrivelse af denne anvendelse falder uden for den opgave, jeg har stillet mig. Jeg vender i et senere afsnit tilbage til Bettelheims og Jungs opfattelse af eventyret, ligesom jeg vil se på en mere materialistisk forståelse af eventyr. Men først vil jeg se lidt nærmere på sammenhængen mellem eventyrets struktur og sprog og eventyrets evne til at fascinere. 2.2 Eventyrets historie. Eventyr blev oprindeligt fortalt blandt voksne, hvor formidlingen er blevet holdt i live af mundtlig fortælletradition. Ordet folkeeventyr 19 peger netop på at vi har at gøre med eventyr, der var udbredt i blandt almindelige mennesker, i modsætning til litteraturen, som blev formidlet via det skrevne ord, og som var forbeholdt de få. Man har i folkeeventyrtraditionen formodentligt skelet til, hvem tilhørerne var, og nogle eventyr er sikkert blevet fortalt specielt med henblik på børn 20, mens andre eventyr måske overvejende er blevet fortalt til en voksen tilhørerskare. Indsamlingen af eventyr, der i Europa banes af Charles Perrault og Brødrende Grim, fører i slutningen af 1800-tallet til indsamling og udgivelse af eventyr specielt for børn. Således udgav Svend Grundtvig i Danmark et udvalg af folkeeventyr specielt for et ungt publikum, i Sverige udgav Fridtjuv Erg folkeeventyr specielt bearbejdet for børn, og englænderen Joseph Jacobs indsamlede eventyr, som især er velegnede til små børn, for eksempel De tre små grise og Historien om de tre små bjørne. 21. H.C.Andersen udgav i 1835 sine første eventyr. Her finder man bl.a. folkeeventyr, som Andersen selv havde hørt som barn, og som han nu genfortalte på sin egen måde. Det første hæfte kaldte han "Eventyr, fortalt for Børn".

17 Eventyrdebatten Vurderingen af, hvorvidt eventyr var passende for børn har spændt fra en opfattelse af, at eventyr var skadelige for børn, og til en opfattelse af, at eventyret er et særdeles vigtig element i barnets udvikling. Den negative vurdering af folkeeventyr har spændt fra en opfattelse i 1800-tallet af, at arbejderbørn overhovedet ikke burde læse eventyr, fordi de satte griller i hovedet på dem, og gjorde dem dårligt rustet til at klare den hårde virkelighed, som ventede dem, 22 til en bekymring over, at nogle folkeeventyr kunne virke for skræmmende for børn med deres udpensling af f.eks. de straffe, som blev de onde til dels, f.eks. den bedrageriske kammerjomfrues straf i Gåsepigen: "Da de havde spist og drukket og var glade og fornøjede sagde den gamle konge til kammerjomfruen, at han ville give hende en gåde. Han fortalte om en, der havde bedraget sin herre ganske på samme måde, som hun havde bedraget prinsessen. "Hvilke dom fortjener sådan et menneske?" spurgte han. "Han skal klædes helt af," svarede den falske brud, "og lægges i en tønde, der indvending er beslået med spidse søm. To hvide heste skal spændes for tønden og trække den af sted, gade op og gade ned, lige til han dør." "Du er forbryderen," sagde den gamle konge, "og du har dømt dig selv." Da straffen var fuldbyrdet, fejrede den unge konge sit bryllup med prinsessen, og de regerede længe i fryd og glæde. " (Brødrene Grimm ) 23 Den onde stedmoder, der som straf må danse på glødende jernsko, er et andet eksempel hentet fra Snehvide. Reaktionen på grusomheder i eventyrene kan blandt andet ses som et udslag af den almindelige humanisering i samfundet. Ved udgivelse af eventyr ses som en følge en redaktion af eventyrene, hvor grusomheder bliver udeladt eller omskrevet. Men også eventyrenes moral, hvor det altid ender lykkeligt, har været fremhævet af kritikken, ligesom kønsroller og det sort-hvide figurregister har været kritiseret. Disse sidste kritikpunkter dominerer bl.a. i 1970'erne, hvor eventyret kommer til at stå i skyggen af den realistiske børnelitteratur. En lignende debat har fundet sted i andre dele af verden, f.eks. Sovjet i 1920'erne, hvor fantasien nærmest blev be-

18 -15 - tragtet som luksus under den nød, som prægede det russiske samfund 24. I modsætning til denne opfattelse stod Kornej Tjukovskij 25, hvis bog "To til fem år" ( 1925 ) hævder, at børn netop gennem fantasier og eventyr lærer, hvad realisme er. Forskellige synspunkter om eventyrets indflydelse på børn og specielt med henblik på deres alder har været fremført af Lucu Sprague Mitchell 26, som bl.a. hævder, at alle fantasieventyr er uegnede for børn under seks-syv år, da mange elementer i eventyr har en karakter, som børn ikke har nogen førstehåndsviden om. Maria Montessori 27 mente, at eventyr var meget værdifulde for større børn, men advarede mod negative følger hos børn under tre-fire år. Udviklingspyskologen Charlotte Bühler ( 1918 ) angiver fireårsalderen som begyndelsen til en eventyralder. Hun mener, at eventyrenes form direkte svarer til børnenes måde at tænke på. 28 Et synspunkt hun bl.a. deler med psykoanalytikeren Bruno Bettelheim 29. Bruno Bettelheim ( 1975 ) mener, at eventyret er uhyre vigtigt for barnet udvikling Kommentarer til eventyrdebatten Det er ganske rigtigt, at eventyr ikke giver barnet meget indsigt i det moderne massesamfund og dets livsbetingelser, eller giver barnet nogen konkret anvisning på, hvordan de skal bekæmpe arbejdsløshed, forurening eller underbetaling. Men gennem eventyr lærer barnet om menneskets indre problemer og om løsninger på menneskets universelle problemer, der er ens uanset hvilket samfund, barnet befinder sig i. Ofte er eventyret blevet kritiseret for sin mangel på realisme og for at give barnet et indtryk af en urealistisk ønskeopfyldelse i tilværelsen. F.eks. er slutningen "De levede lykkeligt til deres dages ende" blevet kritiseret for at give barnet et forkert billede af ægteskabet. Ægteskabet er ikke bare en dans på roser- men fuld af kriser og problemer- siger kritikkerne. Hvad kritikkerne overser er, at eventyret netop er fuld af realisme, at eventyret ved at arbejde med det gode og det onde netop skaber forudsætningen for, at barnet senere kan forstå, at ægteskabet knirker! Kritikken af eventyr kan samles i to hovedgrupper, som på en

19 måde er hinandens modsætninger, men som samtidig har fælles mangler Den ene gruppe er den idealiserede, der ønsker litteratur for børn skal give et positivt og lyst billede af livet - konflikterne er små, og f.eks. de voksne er beskrevne som venlige og positive personer, der næsten altid er interesseret i at gøre alt det bedste for børnene. For at der overhovedet kan være tale om en handling, er det selvfølgeligt nødvendigt med en uligevægt, og dermed en konflikt. Konflikter i denne gruppe har ofte ingen eksistentiel dybte, og giver ikke barnet mulighed for at forstå sine egne negative følelser. Den anden gruppe er den realistiske, der ønsker, at litteratur for børn skal give et realistisk og oplysende billede af livet. Litteraturen for mindre børn vil behandle nære fælles menneskelige problemer, som dødsfald, at blive gammel, skilsmisse, den enlige mor, handicaps og problemer på arbejdspladsen og disses konsekvenser for forældrenes overskud. Denne gruppe vil også opfatte litteratur, der beskriver urimeligheder, f.eks. forurening eller trafiksanering, som så løses ved viljefasthed og fællesskab. Denne gruppe er konfliktcenteret, men selv om de fælles menneskelige problemer er i centrum, er behandlingen af temaerne ofte meget enstrengede og specifikke, og det er normalt ikke muligt at indtolke personlige konflikter i denne gruppe. 2.5 Den eventyrsvage periode. Som vi har set i ovenstående er diskussionen om eventyr ikke noget nyt fænomen, men af særlig aktuel interesse er den kritik, som jeg kalder den realistiske. Denne kritiske holdning til eventyret og den medfølgende holdning til, hvad god børnelitteratur er, nemlig den socialrealistiske børnelitteratur dominerede på mange måder skoler, børnehaver, biblioteker og kulturinstitutioner, f.eks. børneteater i perioden fra ca Den realistiske børnelitteratur blev på mange måder set som et forandringspotentiale, som havde en emancipatorisk dimension. Der blev i perioden skrevet meget, både børnebøger og teoretiske skrifter, og debatten var omfattende, f.eks. den såkaldte fantasidiskussion i Information og Biksen i 1973, som bør nævnes her. 31 Lidt enkelt kan det siges, at eventyret blev genstand for ideologikritik, og fik prædikanter som borgerlig, virkelig-

20 hedsfordrejene og reaktionær. I perioden overså man total eventyrets kvaliteter. 32 Torben Weinreich har i 1992 påvist denne tendens, nemlig at børnelitteraturen i perioden var domineret af den samtids-, hverdags- og problemrealistiske litteratur. 33 Torben Weinreich finder samtidig bekræftet, at det danske bogmarked i samme periode bliver institunaliseret, og at de årlige udgivelser af børne- og ungdomslitteratur stiger fra "under 500 før 1970 til over 1000 i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990-erne" Forklaringen på denne udvikling finder Weinreich i følgende 3 forhold: "- Lovgivningsmæssigt og ideologisk støtte fra samfundet, fulgt op af tilførsel af betydelige midler til ansættelse og indkøb af bøger - Formidlernes fremtrædende rolle ikke blot som ansatte på biblioteker og skoler, men også som redaktører og konsultenter på forlag, som anmeldere og debattører - og i vid udtrækning i også som forfattere til børnebøger. - Formidlingernes - i nogen grad berettigede - konsensusprægede opfattelse af børnelitteraturen som en nedvurderet og truet litteratur, som det kræver en særlig indsats at få ligestillet med anden litteratur" 35 Interessant er endvidere, at Weinreich mener, at den nye hovedstrømning, nemlig den samtids-, hverdags- og problemrealistiske litteratur udvikles som et krav fra både skoleog biblioteksystemet om en mere virkelighedsnær litteratur for børn, og at denne udvikling allerede startede i 1950'erne " som en reaktion på efterkrigslitteraturens eksotisme og bundethed til strømningerne i første halvdel af århundredet" 36 Weinreich har også undersøgt folkeskolens litteraturpædagogik i perioden. Han finder at perioden domineres af den erfarings- og "eleven i centrum" - orienterede hovedstrømning. Formålet, siger han, har været "i højere grad at inddrage elevernes eget liv og deres holdninger i tekstarbejdet, ikke mindst ud fra et ønske om at demokratisere "skolens undervisning og hele dagligliv", som det hedder i formålsparagraffen i folkeskoleloven af 1976." 37 Samtidig viser Weinreichs undersøgelse af samlinger af klassesæt og af danskbøger og antologier i perioden, " at den erfaringsorienterede, virkelighedvisende og emneforbundne læs-

University Colleges. Publication date: Link to publication

University Colleges. Publication date: Link to publication University Colleges Eventyrlighed som forandringspotentiale : om eventyr og dramapædagogisk iscenesættelse som pædagogisk udfordring i informationssamfundet Jensen, Henrik Broue Publication date: 1995

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk

Fortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk Fortæl en historie ud af munden! 1 En fortællekommune Herlev Bibliotek Fortællere Daginstitutioner Projekt Læselyst og Fortælleglæde 2004-2013 Kulturel Forvaltning Billedskole, Musikskole, Museer lenebrok@gmail.com,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere